Sandhed Godhed Skønhed

Transkript

1 Sandhed Godhed Skønhed Bind 5: Sathya Sai Baba s livshistorie (1980 til 1985) Originaltitel: Sathyam Sivam Sundaram Af B.N. Narasimha Murthy

2 Oversat af: Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s livshistorie: Sandhed Godhed Skønhed. Bøgerne er oversat fra engelsk, men disse bøger indeholder en del sanskrit ord. Flere af disse sanskrit ord dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. Jeg har valgt at oversætte bøgerne om Sai Baba s livshistorie til dansk næsten uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af enkelte dele af teksten ikke altid fremgår af oversættelsen. De sanskrit ord, jeg har valgt ikke at oversætte, er: - darshan : At få synet af Mesteren; at få synet af en hellig person. Det at få synet af Mesteren, for eksempel Sai Baba, er et meget vigtigt element i folks åndelige udvikling. Når man får darshan, udvikler man hengivenhed over for for eksempel Sai Baba, og Han udvikler hengivenhed over for én. - arathi : Et hinduritual hvor man ofrer lyset fra en lampe med en væge dyppet i kamfer til guddommen. Man svinger dette lys foran for eksempel sin guru, og det markerer afslutningen på tilbedelsen. - prasad : Prasad er et udtryk for en helliggjort gave, som regel noget spiseligt, der uddeles af en Mester til sine hengivne. Ordet prasad angiver noget helliggjort, noget der er velsignet af Gud; Sai Baba uddeler ofte slik, kager, billeder osv. som prasad til Sine disciple og hengivne. Jeg har som sagt valgt at oversætte Sai Baba s livshistorie næsten uden brug af sanskrit ord, da jeg synes, det at læse om Sai Baba på dansk uden brug af ret mange sanskrit ord kan være en velsignelse. Bogens centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. Ord, der er anført i parentes og skrevet med kursiv, er mine tilføjelser. 2

3 Indholdsfortegnelse Forlagets bemærkninger side 4 Forord side 6 Kapitel 1 Hvem er Jeg? side 9 Kapitel 2 Den blomstrende blomsterknops duft side 24 Kapitel 3 Den guddommelige fryds dal side 31 Kapitel 4 Et deemed universitet der skal frelse de videregående uddannelser side 45 Hans redskaber i opbygningen af lærdommens Tempel side 64 Kapitel 6 Hans udvalgte lærere side 82 Kapitel 7 At række hånden frem mod alle som en side 99 Kapitel 8 Jordisk fortryllelse med et himmelsk anstrøg side 119 Kapitel 9 Den guddommelige læge side 138 Kapitel 10 En ny bolig i Brindavan til Herren side 152 Kapitel 11 Gud virker iblandt os side 168 Kapitel 12 Verdenslæreren side 190 Kapitel 5 Kronologisk oversigt over begivenheder i Bhagavan Sri Sathya Sai Baba s liv fra side 203 3

4 Forlagets bemærkninger I sit forord til 1982-oplaget af Sandhed Godhed Skønhed bind 1 skriver Sri N. Kasturi, forfatter af de første fire bind af biografien om Bhagavan Sri Sathya Sai Baba, blandt andet følgende: Den første del, der dækker Bhagavan s liv indtil 1960, blev udgivet første gang i Siden er del 2, 3 og 4 blevet skrevet og udgivet i de efterfølgende år, og de har beskrevet Bhagavan s livshistorie op til Andre bind vil nødvendigvis følge. Det fjerde bind udkom i forbindelse med Gurupoornima i (Gurupoornima er dagen, hvor man fejrer og ærer sin guru). Præcis et kvart århundrede senere ofres det femte bind, der dækker Baba s liv fra 1980 til 1985, for Hans lotusfødder i forbindelse med Gurupoornimafestlighederne i 2005, 80-året for Hans komme. Vi undskylder over for Ham og Hans hengivne, at det ikke er sket tidligere. Men vi håber at komme ajour med den igangværende saga om Hans liv ved løbende at udgive de efterfølgende bind, der hver vil dække fem til ti år af Hans epokegørende liv. Vi håber, disse bind vil udkomme i en hurtig rækkefølge. I dette arbejde har vi fordel af bagklogskabens klare lys, der oplyser vor vej. Med Bhagavan Baba s velsignelse blev der i oktober 2003 oprettet en rådgivende komite, der består af fire veteran-hengivne, nemlig dr. G. Venkatraman, dr. Jayalakshmi Gopinath, Sri B.N. Narasimha Murthy og den ærværdige fru Sitalakshmi. Denne komite skal hjælpe med at producere de efterfølgende bind. Komiteen betroede opgaven med at udarbejde teksten i bøgerne til Narasimba Murthy. Dette arbejde skal ske med assistance af komiteens medlemmer og Sri V.N. Prahlad. For Narasimha Murthy er dette arbejde siden blevet et helligt arbejde fyldt med kærlighed. Efter at have afsluttet manuskriptet til det femte bind er han nu i gang med at indsamle og ordne materialet til det sjette bind. I sit forord til dette bind skitserer han planen for og sin valgte fremgangsmåde vedrørende arbejdet med at skrive denne hellige livshistorie. Ydmygt beder vi til Bhagavan Baba om at få Hans guddommelige velsignelse af vores bestræbelse med at udgive serien af bøgerne Sandhed Godhed Skønhed på en måde, der helt og fuldt tilfredsstiller Ham og inspirerer menneskeheden i nutiden såvel som i fremtiden Sri Sathya Sai Books and Publications Trust Prasanthi Nilayam Bhagavan velsigner bogen i Kodaikanal d. 30. april

5 Den Højeste Mester der transformerer det urene hjerte. 5

6 Forord Før jeg skriver om bogen, vil jeg ofre min taknemmelighed ved Bhagavan Sri Sathya Sai Baba s lotusfødder. (Ordet Bhagavan betyder en person udstyret med bhaga. Ifølge de ældgamle sanskrit-tekster betyder ordet bhaga: 1. Autoritet der opnås gennem kraft. 2. Mod, tapperhed. 3. Berømmelse. 4. Velstand. 5. Åndelig visdom. 6. Ikke-tilknytning. Ordet Bhagavan betyder også lyksalig. I Vishnu Purana en står der, at stavelsen bha betyder, den der understøtter og værner om universet. Ga betyder lederen, tilskynderen og vejlederen. Og ordet va betyder den usammensatte ånd, i hvilken alle eksistenser eksisterer, og som eksisterer i alle eksistenser. Sai Baba kaldes ofte Bhagavan af Sine hengivne). Jeg er taknemmelig over alt det, som bogen har gjort for mig, den første der har nydt godt af den. Da jeg først havde påtaget mig opgaven, blev bogens tema en fortryllende besættelse for mig. Det at indsamle og ordne materialet til bogen, det at tænke dybt over det og efterfølgende at skulle skrive bogen, viste sig at blive en spontan bodshandling. Denne åndelige øvelse har skænket mig oplevelser, der fuldstændig har overbevist mig om, at jeg blot er et redskab, der udfører Hans guddommelige dekret. Mange gange blev jeg reduceret til et stumt vidne, når bogen skrev sig selv. I nogle svage øjeblikke følte jeg, at jeg var en barriere, der forhindrede den himmelske nådes frie strøm, der former sig selv til denne bog. På sådanne tidspunkter opdagede jeg, at jeg arbejdede under den vildfarelse, at jeg var forfatteren. Jeg er sikker på, at læseren let kan genkende denne indre oplevelses bakketoppe og dale, efterhånden som han rejser gennem bogen. Det at arbejde med denne bog har virkelig hjulpet mig med at dykke dybt ned i mig selv og finde, at Han derfra leder og styrer evolutionens guddommelige drama. Han omdanner mangfoldigheden af materie og sind til en åndens enhed, og det gør Han ved at lede alt gennem livets talløse labyrinter. Igen og igen bliver jeg mindet om Hans selvafslørende ord: Sai-Princippet og Sai-budskabet er ét og det samme kærlighed. Sai er ikke den inaktive krop, men den liflige og sødmefyldte ånd. Så hvordan skulle nogen bog kunne indfange Hans historie? Du ville elske at høre mig tale om Jesus. Men hvordan kan jeg lokke verdens lidenskabelige melodi ud af et hult rørblad?, spurgte Jesu kære discipel, Johannes, i klassikeren Menneskesønnen, der er skrevet af Kahlil Gibran. Det er sandt, at ingen bog kan indfange det, Han er, og hvad Han gør. Årsagen er, at hverken Han eller Hans arbejde er begrænset til det eksistensplan, som vi kender, nemlig det fysiske plan. Derfor må jeg tilstå, at denne bog blot giver et svagt fingerpeg om, hvad Bhagavan Baba foretog Sig mellem 1980 og 1985 for at udføre den mission, Han Selv har fastsat. En kronologisk oversigt over begivenhederne i Hans liv, som de kan opleves på det fysiske plan, er at finde i slutningen af denne bog i et appendiks. Det vil hjælpe læseren med at huske, hvor Han var, og hvad Han foretog Sig på en bestemt dag. Bogen er opdelt i 12 kapitler. Nogle af disse kapitler sætter fokus på store og vigtige begivenheder, og andre skildrer de væsentligste aspekter i Hans mission. Beretningen er vævet sammen af trådene fra en historie, en krønike, et testamente, og næsten hvert eneste kapitel indeholder et gavmildt drys af Hans guddommelige lege og mirakler, der overbeviser det tvivlende sind om, at Ånden regerer suverænt selv i materiens verden. Hovedet bør ikke høre noget, før hjertet har lyttet, erklærede Rumi, sufi-mesteren. Det væsentligste formål med denne bog er at røre hjertet uden at krænke hovedet; at levere inspiration til en stræbsom eller famlende sjæl. Det første kapitel: Hvem er Jeg?, er en sammenfatning af det, som Baba har afsløret om Sig Selv siden Sit komme. Det præciserer forfatterens tilgang til bogens tema og angiver den tone og den stemning, man finder i de efterfølgende kapitler. Det andet kapitel: Den blomstrende blomsterknops duft beretter om nogle af de vigtige begivenheder i Bhagavan s tidlige år, som ikke blev medtaget i de første fire bind. Det tredje kapitel: Den guddommelige fryds dal fortæller historien om Baba s besøg i New Delhi og Kashmir i juni Dette kapitel er 6

7 repræsentativt for de mange rejser, som Han foretog i denne periode. I disse seks år rejste Han bogstaveligt fra Kashmir til Kanyakumai. (Fra Indiens nordligste punkt til Indiens sydspids). Grundlæggelsen af det deemed universitet, Sri sathya Sai Institute of Higher Learning, er indiskutabelt periodens betydeligste begivenhed. (Et deemed universitet er en højere uddannelsesinstitution, der får status som universitet. Hvis man skal oversætte ordet deemed, må det være at betragte som. Det er en status, det får i en periode, inden det bliver et almindeligt universitet). Det fjerde, femte og sjette kapitel er helliget dette emne. Bortset fra at følge universitetets tilblivelse giver disse tre kapitler en indsigt i den ophøjede kunstneriske dygtighed, som Baba udviser, når Han styrer nogle af Sine studerendes, læreres og administratorers skæbne, og derved også styrer universitetets skæbne. De næste to kapitler: At række hånden frem mod alle som en og Jordisk fortryllelse med et himmelsk anstrøg beskriver det vigtigste aspekt af Hans personlighed at Han fuldstændig behersker kunsten at transformere de urene hjerter. Året 1984 var vidne til en milepæl i Baba s lægelige mission indvielsen af en ny og rummelig tilbygning til Sathya Sai General Hospital i Prasanthi Nilayam. Det niende kapitel: Den guddommelige læge fortæller historien om de to General Hospitals, som Bhagavan har opført i Prasanthi Nilayam og Brindavan, Whitefield. (Ordet Prasanthi Nilayam, der er Baba s ashram i Puttaparthi, betyder Den højeste freds bolig). Det udbreder sig også om Baba s filosofi vedrørende sundhedspleje tillige med, at det kaster lys over Hans forbløffende evne til at helbrede. Det tiende kapitel: En ny bolig i Brindavan til Herren begynder med den unge Baba s første besøg i Bangalore i 1944 og slutter med indvielsen af det nye tempel Trayee Brindavan i Whitefield den 26. april Gud virker midt iblandt os, det elvte kapitel, omfatter Sri Sathya Sai Organisationens vigtigste aktiviteter i denne periode kulminerende med den fjerde verdenskonference og festlighederne i forbindelse med Bhagavan Baba s 60-års fødselsdag. Det sidste kapitel: Verdenslæreren omhandler essensen af Bhagavan s lære i denne periode. Efterhånden som læseren bevæger sig gennem bogen, vil han opdage det faktum, at Hans hengivnes historier, der genspejler Avatarens herligheder, bliver anvendt som Hans livshistories byggestene. Hver enkel af disse historier repræsenterer hundrede menneskers oplevelser; nej de repræsenterer oplevelser, som tusind eller flere af disse heldige modtagere af Baba s kærlighed og nåde har haft. For at opretholde pålideligheden har jeg kun skrevet om de oplevelser, som folk, jeg har mødt, har haft. Der findes kun meget få undtagelser fra denne regel, og det drejer sig om tilfælde, hvor personerne er kendt over den ganske verden. Jeg har talt med næsten hver eneste af dem. Detaljeret har de fortalt om deres oplevelser, og mange af dem har skriftligt besvaret de spørgsmål, som er blevet stillet dem personligt. Ophavsmanden til meget af Sri Sathya Sai-litteraturen, Sri N. Kasturi, har været en faderfigur for mig, og jeg har hentet stor inspiration fra hans liv og arbejde. (Ordet sri anvendes over for personer, byer, templer eller hellige skrifter for at vise respekt. Over for personer betyder det nærmest højtærede ). Jeg må først udtrykke min dybe taknemmelighed over for ham, før jeg vedstår min gæld til de mange mennesker, der, på grund af deres umådelige kærlighed til Bhagavan, har hjulpet mig med at fuldføre denne opgave. Jeg er taknemmelig over for Sri K.S. Rajan, lederen af Sri Sathya Sai Books and Publications, og medlemmer af Trusten samt Sandhed Godhed Skønhed komiteen, fordi de er kommet med værdifulde forslag og materiale til denne bog. Jeg er speciel taknemmelig over for Sri V.N. Prahlad, fordi han har ydet stor hjælp i arbejdet med at strukturere indholdet i bogen. Han har også hjulpet med at indsamle en mængde materiale og fordele det meget systematisk. 7

8 Jeg skylder også mange hengivne, unge som gamle, min taknemmelighed. Blandt disse findes nogle få berømtheder og nogle velkendte personligheder, der hver især delte deres oplevelser med mig og har brugt deres kostbare tid på mig. Nogle af dem har også lånt mig værdifulde breve, som Bhagavan har skrevet til dem, samt relevante fotografier. De fleste af disse personer figurerer i denne bog. Blandt disse vil jeg specielt nævne min respekterede Saibroder, Sri C. Sreenivas, der meget generøst har brugt tid på at diskutere denne bog med mig. Jeg takker ham for hans opmuntrende ord og hans givtige ideer. Sri Sanjay Sahni og Sri Rughir Desai, mine højt agtede kollegaer fra Brindavan, er kommet med meget gode råd med hensyn til bogens indhold og sprog. Sri K. Vasantha Raj, min fordums kollega fra Sathya Sai Grama i byen Muddenahalli, har omhyggeligt gennemgået teksten og assisteret mig med at redigere den. (Sathya Sai Grama er et projekt, som Sai Baba startede i Sai-organisationen yder hjælp i landsbyer. De studerende fra universitetet uddeler blandt andet mad og tøj til samtlige beboere i de udvalgte landsbyer. Mere end mennesker modtager denne hjælp hvert år). Jeg takker dem alle for deres helhjertede støtte. Mine yngre kollegaer i Brindavan, Sri Rajeev Rajan, Sri Sai Manohar og Sri Raghupathi Rao, der har afsluttet deres studier på vores universitet, har på mange måder givet mig deres uforbeholdne støtte. Rajeev Rajan har arbejdet meget hårdt med alle aspekter af bogen. Sri Suresh, en kunstner fra Bangalore, har designet bogens omslag. Fotograf Sri Kekie Mistry og min kollega dr. C.N. Sundaresan har beredvilligt givet mig nogle af deres fotografier, så de har kunnet komme med i bogen. En anden tidligere studerende, Sri Sai Roopak, og mine unge venner, Sri Mahabaleshwar og Sri Savi, har hjulpet med at udvælge og placere relevante fotografier i de enkelte kapitler. Sri T.S. Venkatraman og hr. og fru Jaishankar fra Bangalore har meget omhyggeligt nedskrevet mange af mine interviews med hengivne. Jeg skylder dem alle stor tak. Dette bind fem af Sandhed Godhed Skønhed bliver dedikeret i kærlighed og taknemmelighed til vores højt elskede Herres lotusfødder af en ydmyg gartner i Hans kærlighedshave. Prasanthi Nilayam (Gurupoornima) B.N. Narasimha Murthy 8

9 Kapitel 1 Hvem er Jeg? 1.1. Det var en skøn morgen tidligt i maj, og det var i Kodaikanal. (Kodaikanal er en by, der ligger oppe i bjergene og derfor er relativ kølig i sommermånederne. Sai Baba opholder Sig ofte her, for at Hans hengivne ikke skal lide i varmen). Bhagavan Baba sad i salen i Sai Sruti (Baba s bolig i Kodaikanal). Han var omgivet af nogle få at Sine heldige studerende, lærere og hengivne, der var blevet udvalgt til at skulle ledsage Ham denne sommer til den betagende bjerg-station. Det var et af de herlige møder, der bliver holdt efter morgenmaden. Bhagavan bekendtgjorde følgende til de studerende: Jeg vil give en speciel præmie til den, der besvarer Mit spørgsmål korrekt Alle, der var til stede, specielt de studerende, var bristefærdige af forventning og begejstring. Normalt er det sådan, at ved den slags lejligheder vil Bhagavan stille spørgsmål om begivenheder eller personligheder fra de indiske heltedigte eller den indiske mytologi. Men spørgsmålet denne dag var helt specielt. Idet han pegede på Sig Selv, spurgte Baba: Hvem er Jeg? 1.3. Svaret kom næsten øjeblikkeligt: Gud!, råbte mange drenge samtidigt. De var af den opfattelse, at spørgsmålet var ganske let og ligetil. Men Baba smilede og sagde: Ikke rigtigt! 1.4. Alle de tilstedeværende blev bragt i vildrede. En af drengene sagde: Swami! Du er legemliggørelsen af Siva-Sakthi! (Sai Baba omtaler ofte Sig selv som Swami; ordet betyder guru eller mand af visdom. Mange af Hans hengivne kalder Ham også for Swami). (Om SivaSakthi: Siva er Gud, Den Aldrig Foranderlige. Sakthi er det dynamiske aspekt, der skaber illusionen om mangfoldigheden, der er foranderlig. Denne illusion kaldes også for maya. Siva kaldes også for det maskuline aspekt, Skaberen, mens Sakthi kaldes for det feminine aspekt, det skabte. Sakthi er tillige Siva s gemalinde). Alle så forventningsfuldt på Bhagavan. Et vidunderligt smil lyste op i Hans glade ansigt. Han sagde: Ikke rigtigt! Mange følte, at det var en af Hans guddommelige gavtyvestreger, der var i spil. En af de studerende tog mod til sig og sagde: Swami! Du er Herren Krishna, der er kommet igen. Baba lo højlydt og gentog: Ikke rigtigt! Swami! Du er legemliggørelsen af alle Guds former, sagde en af de ældre hengivne. Ikke rigtigt! 1.5. Både de unge og de ældre følte sig på dette tidspunkt rådvilde, og hele situationen fængslede alle. En af de hengivne bønfaldt: Swami! Vær god og fortæl os, hvem Du er Jeg er Jeg, erklærede Bhagavan. Alle lo, og der bredte sig en munter stemning i værelset. Men Swami fortsatte med at være seriøs og alvorlig. Da alle fornemmede Swami s alvorsfulde mine, blev de også alvorlige. Atmosfæren ændrede sig fuldstændig. Stemningen var ophøjet, da Swami forklarede: 1.7. Jeg er grundlaget for alting. At sige, at Jeg er dette eller hint er dualitet. Jeg er Jeg betyder og indikerer enhed. Det er den ultimative sandhed. Det er dette Jeg, der kaldes forskellige navne Gud, Den guddommelige Gnist (Atma), Brahman (Gud), Krishna, Rama, Siva, Allah eller Yahweh. (Yahweh er et navn for Jehovah) En Avatar er en gåde viklet ind i mysterier. (En Avatar er en inkarnation af Gud). For os mennesker vil Baba altid være en gåde. Bhagavan Baba har erklæret: I kan ikke kende Min Virkelighed. Det vil hverken kunne ske i dag, eller efter tusinder af år hvor I lever i askese eller foretager undersøgelser. Det kan ikke ske, om så hele menneskeheden slutter sig sammen i denne bestræbelse! 9

10 Baba foran Sai Sruti i Kodaikanal Bhagavan sammen med Sine studerende i Kodaikanal 10

11 I kan ikke forstå Min virkelighed En Avatar kender ikke blot Sine Egne tidligere og fremtidige liv, men Han kender alle skabningers fortid, nutid og fremtid. Men mennesket kender ikke sine fortidige og fremtidige liv. Han ved end ikke, hvad fremtiden vil bringe ham i det nuværende liv. Hvordan skulle han kunne forstå en Avatar? Selv den mest intensive undersøgelse eller den mest omhyggelige måling kan ikke finde svaret. Jeg er hinsides den slags bestræbelser. Udelukkende de, der har erkendt Min kærlighed og oplevet den, kan stræbe efter at få et glimt af Min guddommelige natur I Bhagavad Gita en fremkommer Herren Krishna med en tilsvarende afsløring: Hverken hærskaren af guder eller de store vismænd kender Min herkomst. For på enhver måde er Jeg kilden, hvorfra alle disse guder og vismænd opstod. Åh Arjuna! Jeg kender alle fortidens, nutidens og fremtidens væsener, men ingen kender Mig. 11

12 1.12. Da Arnold Schulman, en berømt Hollywood filmmanuskriptforfatter og skuespilforfatter, spurgte Bhagavan: Er Du Gud?, svarede Han: Hvordan kan en myre måle havets dybde; hvordan kan en fisk opdage sandheden om himlen? En anden gang afslørede Bhagavan: I stedet for at forsøge at finde ud af hvem Jeg er, bør I forsøge at finde ud af, hvem I selv er. Når I kender jer selv, vil I kende Mig! Vi vil kunne forstå Baba i den udstrækning, Han åbenbarer Sig for os og i den udstrækning, vi kender os selv. Hvis vi studerer Baba s liv, så vil vi opdage, at Han er fremkommet med forskellige afsløringer om Sig Selv til forskellige mennesker på forskellige stadier af Sit liv. Baba har Selv forklaret, hvorfor Han er nødt til at gøre det på den måde Ligesom alle Avatarer bekendtgjorde Krishna, lidt efter lidt, skridt for skridt, Sit komme. I hvert enkelt tilfælde vurderede Han, i hvor høj grad virkeligheden ville blive accepteret af de folk, Han talte til. Det samme er tilfældet med denne Avatar. Tegnene og miraklerne skal den gang som nu proklamere Avataren Det er udelukkende en anden Sai Baba, der kan forstå, hvad denne Sai Baba er!, sagde Baba engang og spurgte: Hvis Jeg ikke fortæller om Mig Selv, hvem skal så gøre det? For at udvise barmhjertig over for menneskeheden har Bhagavan Baba ofte talt om Sig Selv. Det gør Han, når Han føler, at det kan fremme Hans mission. Mange gange har Han også røbet dybsindige sandheder om Sig Selv, og Han har gjort det af kærlighed til de hengivne, der oplever stor glæde og lyksalighed, når de hører disse åbenbaringer Som Han Selv har oplyst, så manifesterer Han Sine guddommelige kræfter og Sin guddommelige visdom trin for trin, og det selv om Han er født med dem. Han gør det på relevante tidspunkter, og først efter Han har forberedt folk, så de kan forstå og acceptere, det Han åbenbarer. Denne proces foregår stadig Da Bhagavan var i Bombay i juni 1968, indvilligede Han nådigt i at besvare de spørgsmål, som redaktøren af Gujarati Dagblad måtte stille vedrørende Hans mirakler. Et af de første spørgsmål lød således: Hvornår begyndte Du at vise disse tegn på guddommelige kræfter? Lige fra barndommen af. I skolen plejede Jeg at materialisere chokolade, glaskugler og andre ting til de andre børn, svarede Baba. Herefter dristede redaktøren sig til at spørge: Baba! Hvor gammel var Du, da Du fik disse evner, disse kræfter? Jeg har haft dem, lige fra Jeg blev født, svarede Baba. Og efter en lille pause tilføjede Han med eftertryk: Selv før dette tidspunkt! Den desorienterede redaktør udbrød: Og det vil sige.? Det vil sige, at Jeg besluttede Mig for at lade Mig føde. Jeg besluttede, hvem der skulle være Min moder. Almindelige mennesker kan kun beslutte, hvem der skal være deres hustru eller ægtemand. I Rama og Krishna inkarnationerne valgte Sønnen moderen. Også dengang var opgaven, som Fødslen skulle løse, at skænke kærlighed til alle, og gennem denne kærlighed skal den retskafne levevis støttes og fremmes Da Han endnu var en ung dreng, der gik i skole, trak Sathya ubegrænsede mængder af penne, søde sager og andre ting op af Sin skoletaske og gav det til Sine skolekammerater. De blev naturligvis altid forbløffede. Mange af disse ting kunne man slet ikke fremskaffe på egnen! De spurgte Ham: Hvorfra får Du alle disse ting? 12

13 1.23. Jeg har en landsby-guddom under Min kontrol. Den giver Mig, hvad Jeg ønsker!, svarede Sathya nonchalant. Dette svar stillede de andre børn tilfreds. Bhagavan Baba har senere fortalt, at Han gav dem et svar, som de kunne forstå og acceptere Med dyb forståelse og medfølelse for menneskeheden, der føler sig sikker og tryg i sin uvidenheds selvtilfredshed, og som holder sig til tilværelsens fysiske dimension og er lykkeligt uvidende om tilværelsens mere ophøjede, prægtigere og varige planer, forberedte den unge Avatar, på en smertefuld måde, sindene hos de mennesker, der færdedes omkring Ham for at modtage Hans åbenbaringer vedrørende Hans sandhed og mission. Vi kan kun forestille os barmhjertighedens smerte i Herrens hjerte; den Herre der tålmodigt arbejder med den selvpålagte mission, der går ud på at befri mennesket, der klamrer sig til den smertefulde jordiske eksistens, og løfte ham op til Sin Egen Virkeligheds overjordiske regioner. Engang udtrykte Bhagavan Selv Sin forlegenhed, da Han fortalte nogle af Sine tilhængere: Jeg er Dansemesteren. Jeg er Nataraja, Dansens Herre. I er alle Mine elever. Alene Jeg kender smerten ved at lære jer hvert trin i dansen Da Han var blot 10 år gammel, havde Sathya allerede fået tilnavne som guru og én der har realiseret Gud. Disse navne fik Han af Sine kammerater og nogle af de ældre på grund af Sin eksemplariske måde at leve på og Sin ustoppelige tilbøjelighed til at lære unge såvel som ældre den rette måde at leve på. Blandt de sange, som Sathya lærte den lovsangsgruppe, som Han havde dannet, var der nogle, der lovpriste et ukendt pilgrimscenter ved navn Shirdi, hvor guddommen var Sai Baba! (Ifølge andre kilder bestod denne lovsangsgruppe af 18 drenge, der var klædt i orange tøj). Når nogen stillede Ham spørgsmål om Shirdi og Sai Baba, så kunne Sathya fortælle dem nogle interessante historier om den nye helligdom og dens guddom. Således forberedte Han jorden, så Han inden for tre år kunne så åbenbaringen om Sin identitet som Sai Baba fra Shirdi Som elev på High School i Uravakonda indledte den 14-årige Sathya processen med at proklamere Sin identitet, som Han gjorde i tre stadier mellem marts og oktober Den begivenhedsrige skumring den 8. marts 1940 fremkaldte en markant forandring i Hans liv. Det begyndte tilsyneladende med et stik fra en yderst giftig sort skorpion! Men som Baba afslørede mange år senere, så var der ingen skorpion, der stak Ham. Han havde blot besluttet at fange folks opmærksomhed og forberede dem på at modtage en betydningsfuld proklamation nogle få måneder senere. Som Han udtrykte det med Sine Egne ord: Jeg ønskede blot at demonstrere, at Jeg er hinsides både gift og sanselige glæder Unge Sathya s 14. sommer i 1940 så Ham gennemgå den mest smertelige og pinefulde periode med en forbløffende fatning og overbærenhed. Den helt ekstraordinære forandring i Hans adfærd blev misforstået af de mennesker, som Han færdedes blandt. Nogle af de ældre i landsbyen mente, at Sathya s besynderlige og uforklarlige tilstand skyldtes en ond ånd, der havde besat Ham! Overvældet af deres store bekymring for deres kære barns tarv nærede Sathya s forældre og andre familiemedlemmer tillid til de ældres råd, og djævel-uddrivere blev tilkaldt for at helbrede Ham! Hverken Hans slægt, venner eller andre, der kendte Ham, kunne dengang forestille sig, at Sathya var kommet til denne verden for at uddrive ondskabens ånd, der havde besat menneskeheden. Det sender et gys gennem én, når man kommer til at tænke på den grusomme behandling, som Sathya blev udsat for, da Han kom i kløerne på de værste djævle blandt mennesker, der præsenterede sig selv som djævel-uddrivere. Men Han udholdt alt uden så meget som at fortrække en mine eller miste modet. Det var i lige så høj grad en demonstration af overbærenhed, som det var en barmhjertighedshandling over for den vildledte menneskehed. 13

14 1.28. Idet Han talte om disse prøvelsers dage, sagde Baba nogle få måneder senere følgende til de mennesker, der stadig tvivlede på, om Han virkelig var Den, Han påstod, Han var: Selv efter I har været vidne til denne sjælsstyrke og dette mirakel, det var, at den lille dreng slap uskadt gennem disse pinsler, så er I stadig ikke overbevist om, at jeg er Baba. Hvordan ville I så have reageret, hvis Jeg blot var kommet med en bekendtgørelse om det en eller anden tilfældig dag? Jeg ønskede at gøre det klart, at Jeg er gjort af guddommeligt stof, der er uimodtageligt over for menneskelig lidelse, smerte eller glæde! Disse ord er et vidnesbyrd om alle de kvaler, som enhver Messiah s, der kommer for at frelse mennesket fra dets dårskaber og svagheder, må gennemgå. I Hans berømte brev, som Han skrev til Sin storebroder den 25. maj 1947, bemærkede Baba: Dette er skæbnen for alle store sjæle alle vegne og til alle tider. Det at lide i stilhed og i glæde for at bøde for andres synder er et vigtigt kendetegn ved enhver profet. Jeg er Sai Baba Den 23. maj 1940 fremkom Sathya med den bekendtgørelse, som historien ventede på. Han bekendtgjorde: Jeg tilhører Apasthamba-stammen; Jeg er af Bharadwaja-slægten; Jeg er Sai Baba. Jeg er kommet for at fjerne alle jeres problemer. Hold jeres huse rene og pæne. Og den unge Baba valgte den 20. oktober 1940 som dagen, hvor Han afbrød Sine forbindelser 14

15 med den familie, som Han havde valgt at blive født ind i. Denne dag proklamerede Han Sin avatariske mission. Idet Han forlod skole og hjem, fortalte Han dem: Jeg er ikke længere jeres Sathya. Jeg er Sai. Jeg tager herfra. Jeg tilhører ikke jer. Illusionen er forsvundet. Mine hengivne kalder på Mig! Jeg har Mit arbejde at udføre. Sai er alle navne og fortmer Hvorfor identificerede Avataren Sri Sathya Sai Baba kun Sig Selv med Sri Shirdi Sai Baba og ikke med andre tidligere Avatarer? Bhagavan Baba har besvaret dette spørgsmål: Jeg gav dem navnet på den Avatar, der var gået forud for Mig. Det betød blot, at Ham, der kom som Shirdi Sai Baba, nu er kommet igen som Sathya Sai Baba. Desuden er der tre Sai er. Efter denne Avatar vil der komme endnu én, Prema Sai Om aftenen, i forbindelse med Baba s 37-års fødselsdag i november 1962, blev dr. Chenna Reddy, der på det tidspunkt var planlægningsminister i Andhra Pradesh regeringen, velsignet med det privilegium at skulle indvie bygningen, der skulle huse en grundskole; en bygning som Baba havde skænket til landsbyen Puttaparthi. I forbindelse med det arrangement, der blev afholdt efter indvielsen, fortalte ministeren blandt andet følgende i sin 15

16 tale: Blot nogle få uger efter min pilgrimsrejse til Shirdi er jeg så heldig at komme til Puttaparthi, hvor Sri Shirdi Sai Baba er inkarneret igen som Sri Sathya Sai Baba. Men i Sin tale mindede Baba ham og forsamlingen om følgende: Jeg er alle navne, ikke blot disse to Shirdi Sai Baba og Sathya Sai Baba. At kalde denne manifestation for Shirdi Sai Baba og dette komme for Sathya Sai Baba er blot to af mange måder at betegne Mig på. Dengang som nu er Sai alle navne og former! Denne erklæring giver os indsigt i Avatarens almengyldighed. Fra tid til anden har Baba åbenbaret fuldt tilstrækkelige beviser på denne sandhed om Sig Selv. Som det blev registreret af Sri Kasturi i de tidligere bind af Sandhed Godhed Skønhed, har Baba ved flere forskellige lejligheder forundt mange hengivne at få synet af Guds forskellige skikkelser, herunder Herren Vishnu s ti inkarnationer. (Vishnu er Opretholderen i den hinduistiske religions Treenighed, der består af Brahma (Skaberen), Vishnu (Opretholderen) og Siva (Nedbryderen)) Idet Han fortsatte i dette spor, fremkom Han med denne storslåede erklæring: Når ivrige og seriøse mennesker spørger jer, hvor man kan finde Herren, så bør I ikke vige udenom. Giv dem svaret, der vælder op til jeres læber fra hjertet. Anvis dem vejen til Puttaparthi og inviter dem til at dele jeres glæde! Med stor medfølelse over for de evigt tvivlende mennesker er Baba igen og igen fremkommet med eftertrykkelige erklæringer, der fortæller om Hans guddommelige personlighed og mission Endnu før Baba begyndte at holde Sine offentlige taler, afslørede Han: Jeg er ikke kommet uinviteret til denne verden. Sadhu er, helgener, vismænd og gode mennesker fra alle trosretninger og egne kaldte og bønfaldt Mig om at komme. Derfor er jeg kommet! (En sadhu er en retskaffen sjæl, der har forsaget det meste her i verden; en sadhu er blomsten blandt de dydige og gudfrygtige åndelige aspiranter) Hvis Jeg var kommet blandt jer som Narayana (Herren Vishnu) med fire arme, der holder konkylien, diskossen, scepteret og lotusblomsten, så ville I have lukket Mig inde i et museum og krævet entré af de folk, der ønskede at komme for at få Min darshan! Hvis Jeg var kommet som et almindeligt menneske, så ville I ikke have respekteret Min lære og ført den ud i livet. Så Jeg er kommet i denne menneskelige skikkelse med overmenneskelig visdom og overmenneskelige kræfter I forbindelse med Mahasivaratri i 1955 erklærede Han: Sai praktiserer ikke gentagelse af Guds navn, meditation eller yoga. Han kender ikke til at tilbede. Han vil ikke bede til nogen, for Han er Den Højeste! Han lærer jer blot at bede og tilbede. I denne Avatars tid vil de ondsindede ikke blive tilintetgjort. De vil blive korrigeret, forbedret og uddannet, og de vil blive ført tilbage på den vej, som de har forvildet sig bort fra. Træet, der er hjemsøgt og angrebet af hvide myrer, vil ikke blive fældet; det vil blive reddet og udsat for blid og kærlig omsorg. (Mahasivaratri betyder Siva s store nat. Det er natten, hvor Månens påvirkning af sindet er mindst, og hvor det derfor er lettest og mest gunstigt at tilbede Herren Siva). (Angående hvide myrer: De træer der henvises til her kan for eksempel være enkelte personer, grupper af personer eller hele samfund. De hvide myrer symboliserer for eksempel egoisme, tilknytning, had, vrede, grådighed, stolthed, misundelse og begær) Da Han talte til hengivne, der var samlet på bredden af Chitravati-floden den 23. februar 1958, udtalte Baba: I vil komme til at erkende, at enhver beskrivelse af Mine mirakler ikke evner at skildre deres virkelighed. Hvis I studerer de hellige skrifter og får kendskab til kendetegnede ved Herrens Avatar-skikkelse, så vil I få et glimt af sandheden om Mig I Sin tale i Prasanthi Nilayam den 21. oktober 1961 understregede Bhagavan Baba: Rama, Krishna og Sai Baba forekommer at være forskellige på grund af kroppens forskellige 16

17 klædedragt, som De valgte at iføre Sig. Men det er den selvsamme Eksistens. Tro Mig. Lad være med at blive vildledt; lad være med at fejlbedømme situationen og blive rådvilde. Tiden vil snart komme, hvor enhver bygning, uanset hvor stor den er, vil være for lille til at rumme de skarer af mennesker, der bliver kaldet hertil. Himlen selv må agere taget på fremtidens tilhøreplads I vil opleve, at denne Puttaparthi bliver Mathura (Herren Krishna s fødeby). Ingen kan standse eller forsinke denne udvikling. Jeg vil ikke opgive jer, og ingen af jer kan opgive Mig. Mit hjerteblod er kærlighed. Jeg er medfølelsens opbevaringssted. Forstå Mig og Min natur korrekt. Jeres liv er sammenflettet med Mit jordiske ophold. I skal altid handle på en måde, der sømmer sig for dette store privilegium Da Han talte i Prasanthi Nilayam den 24. november 1961, forklarede Bhagavan: Når menneskehedens livsstrøm driver af sted og flyder op på formålsløshedens tørre sandbred, så kommer Avataren for at advare og vise vejen. Det er Avatarens mission Jeg er fast besluttet på at korrigere jer, men det vil først ske, efter Jeg har åbenbaret Mine kvalifikationer. Det er årsagen til, at Jeg fra tid til anden bekendtgør Min Virkelighed og viser tegn på Mine kræfter og evner; tegn som I kalder mirakler. Det er ikke, fordi Jeg er ivrig efter at vigte Mig med Mine evner. Formålet er at trække jer tættere hen til Mig og knytte jeres hjerter til Mig! Den 28. april 1962 fortalte Bhagavan Prasanthi Nilayam s faste beboere: Godt! I har chancen for at se, opleve og blive helliggjort af Herrens inkarnation. I har opnået denne gode skæbne som et resultat af akkumulerede fortjenester fra mange tidligere liv. I fortiden har selv vismænd og guder bedt længe om at få denne store mulighed. Når I nu har skaffet jer denne gode skæbne, så skal I bestræbe jer på at komme til at smage sødmen og opnå lyksaligheden ved at blive forenet med Gud. Spild ikke så meget som et øjeblik De stråler, der udgår fra Mig, er tre forskellige typer stråler. De grove stråler fylder Prasanthi Nilayam. De subtile stråler gennemtrænger Jorden, og de kausale stråler dækker hele universet. De grove stråler transformerer mennesket til en åndelig aspirant. De subtile stråler gør ham til en stor sjæl, og de kausale stråler transformerer ham til en oplyst person, der kan adskille det illusoriske fra det virkelige, og som derfor kan nyde stor lyksalighed Den 6. juli 1963, dagen hvor man fejrede Gurupoornima, blev Bhagavan Baba mirakuløst rask efter et angreb af en dødelig sygdom, en blodprop i hjernen, som Han havde overtaget fra en hjælpeløs hengiven for at frelse ham. På grund af Sin store medfølelse for Sin kære hengivne gennemlevede Han Selv sygdommens lidelser i otte dage, hvor Han lukkede Sig inde på sit Eget værelse. Til forsamlingens store fryd bekendtgjorde Han denne dag: Jeg er legemliggørelsen at Siva-Sakthi! Jeg er kommet herned i denne skikkelse på grund af det løfte, som Siva gav vismanden Bharadwaja. Siva Selv blev født ind i denne vismands slægt som Shirdi Sai Baba. Siva og Sakthi er nu inkarneret som Mig Selv i hans slægt, og Sakthi vil alene lade Sig inkarnere som den tredje Sai i den samme slægt i delstaten Mysore Som start på Sin 39-års fødselsdagstale i 1964 sang Bhagavan et improviseret digt på telugu, som lød således: Den samme Herren Vishnu, der øste Sin grænseløse nåde ud over Prahlada og beskyttede ham mod hans faders vrede; der afgav et løfte til den fattige Kuchela om åndelig og materiel rigdom; der barmhjertigt frelste elefanternes konge fra den dødbringende krokodilles gab; der ud af Sin uudgrundelige kærlighed frelste kejser Bali; der bliver forgudet af guder og engle; der er de hjælpeløses og de fortvivledes vogter og beskytter; der er rigdommens gudindes Herre, og som stråler som ren bevidsthed, der er det fundamentale grundlag for hele universet er nu kommet ned som Parthi s (Puttaparthi s) Herre. 17

18 1.47. Bhagavan s tale den 17. maj 1968 til de delegerede, der deltog i Sri Sathya Sai Organisationens første verdenskonference, var helt unik. Han begyndte talen på gudernes sprog, sanskrit, hvilket forvirrede alle inklusiv oversætteren Sri Kasturi, der blot stod helt stille, indtil Baba begyndte at tale på telugu. Mange afsløringer om Sai, tidsalderens Avatar, strømmede fra Ham og løftede de delegerede fra store dele af verden op til Åndens transcendentale domæne Jeg ønsker ikke, at I tror, at Jeg ønsker offentlig omtale af dette navn og denne form. Jeg er ikke kommet for at stifte en ny sekt. I skal vide, at denne Sai-skikkelse er formen for alle de navne, som mennesket har identificeret og tilbedt som Den Ene siden tidernes morgen. Så Min lære fortæller, at der ikke bør skelnes mellem navnene Rama, Krishna, Ishwara (Siva), for de er alle Mine navne. Til hvilken nytte er det, hvis I tilbeder Mit navn og Min form uden at forsøge at fremelske Min sindsligevægt, Min fred, Min kærlighed, Min tålmodighed og Min lyksalighed? De mennesker, der er forsamlet her i dag, nærer hengivenhed, og de kommer fra alle dele af samfundet. Jeg skal fortælle om Min Virkelighed, for 99 ud af 100 blandt jer kender den ikke. Skønt det næsten er umuligt at begribe Min Virkelighed, så vil I inden længe nyde godt af den lyksalighed, som Det Guddommelige Princip øser ud over jer. Det er dette Guddommelige Princip, der har iført Sig dette hellige legeme og antaget dette hellige navn. Jeres gode skæbne, der har givet jer denne mulighed, er langt bedre end seere, vismænd, helgener, munke og selv guders skæbne! Denne menneskelige skikkelse er den skikkelse, som alle Guddommelige Eksistenser, alle Guddommelige Principper, det vil altså sige alle navne og former, som mennesket har tilskrevet Gud, kommer til udtryk i. Denne form er Legemliggørelsen af alle Guds former! Tillad ikke tvivlen at distrahere jer. Hvis I på jeres hjertes alter installerer en fast tro på Min guddommelighed, så vil I kunne få en åbenbaring af Min Virkelighed. Hvis I i stedet svinger som et urs pendul mellem tro og tvivl, så vil det aldrig lykkes jer at begribe Min sandhed og vinde denne lyksalighed. Heldige er I, der i dette liv får chancen for at opleve lyksaligheden ved legemliggørelsen af alle Guds former! Fundér et øjeblik over denne Sathya Sai manifestation. Hvad er det, der får millioner af mennesker over hele verden til at tilbede og forgude Ham i en tid, der er præget af tiltagende materialisme, en aggressiv tvivl og uærbødighed? I vil komme frem til, at den grundlæggende årsag til dette er det faktum, at Jeg er det guddommelige i menneskelig skikkelse Hvor er I dog heldige, at I kan være vidne til, at hele verden hylder Bharath; at I kan høre tilbedelsen af Sathya Sai s navn genlyde fra alle verdens kringelkroge, selv mens denne form er iblandt jer, med jer, foran jer! (Sai Baba anvender ofte, men ikke altid, ordet Bharath, når Han taler om Indien. Bha-ratha betyder det land, hvis befolkning har tilknytning (rathi) til Gud (Bha-ga-van). Der er tale om et land, der eksisterede længe før vor tidsregning, og landet var betydeligt større end det nuværende Indien) Under fødselsdagsfestlighederne i anledning af Hans 55-års fødselsdag i 1980 erklærede Baba: Jeg har ingen fødselsdag, eftersom Jeg ikke har nogen fødsel! Det er blot denne krops fødselsdag. I påstår, at jeg er 55 år, men Jeg er tidløs Sai er den altid strålende, altid lyksalige, Guddommelige Gnist (Atma). Den formløse der hverken var eller er eller vil være. Den Evige der hverken kommer eller går. Den udødelige der hverken fødes eller dør! 18

19 1.55. Her følger et vers, der oprindelig blev sunget på sanskrit af Bhagavan i starten af en af Hans taler: Jeg er ikke et menneske, ej heller er Jeg en engel eller en halvgud. Jeg er ikke en præst, ej heller er Jeg en kriger eller en handlende eller en arbejder. (De fire kaster) Jeg kan ikke begrænses til et bestemt livsstadie som for eksempel en studerende, en familiefader eller en eneboer. Jeg er sandhedens Evige Lærer. Jeg er Sandhed Godhed Skønhed Ved en anden lejlighed bad nogle få medlemmer af parlamentet, som Baba mødtes med i Prasanthi Nilayam, Ham om at fortælle noget om Sig Selv. Bhagavan sagde: Når Jeg er blandt mænd, er Jeg en mand. Når Jeg er blandt kvinder, er Jeg en kvinde. Blandt børn er Jeg et barn. Når Jeg er alene, er Jeg Gud. Denne erklæring forklarer, hvordan Baba er i stand til at skabe næsten øjeblikkelig kontakt med de mennesker, Han møder, uanset deres alder, køn, sprog, religion eller nationalitet Det siges, at: Gud stiger ned, så mennesket kan stige op til guddommelighed. En vigtig del af en Avatars mission er at demonstrere enhed mellem Gud og mennesket. I denne sammenhæng har Baba engang erklæret: Lad være med at antage, at der er en afstand mellem jer og Mig. Lad være med at skyde formaliteterne angående guru-elev forholdet ind mellem jer og Mig. Jeg er hverken guru eller Gud. Jeg er jer! Det er den sandhed, som I vil forstå, når I når målet. I er bølgerne, og Jeg er havet På trods af alle de erklæringer og åbenbaringer, som Avataren er fremkommet med om Sig Selv, forbliver Han et mysterium for mennesket. Men i henhold til Avataren er Han havet, og mennesket er bølgen! Kan bølgen kende og forstå havet? Det kan den kun, når den er bevidst om sin enhed med havet. For at det kan ske, må bølgen give slip på sin følelse af adskilthed eller egoet Her følger en historie om en sådan bølge, der i sin uvidenhed ledte efter havet! Det er historien om en mands tåbelighed og Avatarens kolossale medfølelse. Historien kaster også lys over Avatarens uforklarlige mysterium og den illusoriske kraft, der omgiver Ham. (Begrebet illusion angiver her noget, der forekommer at være noget andet, end det egentlig er) Som det var Bhagavan Baba s vilje, stod jeg den 7. august 1983 på tærsklen til et nyt kapitel i mit liv. Jeg havde forladt Muddenahalli, hvor jeg havde arbejdet med Sathya Sai tjeneste over for landsbyer, og var rejst til Prasanthi Nilayam for at gøre tjeneste som forstander på drengenes kollegium, hvor studerende fra Sri Sathya Sai Institute of Higher Learning (universitetet) og Sri Sathya Sai High Secondary School boede. (Sidstnævnte skole er for elever fra år) Denne aften, det var omkring klokken 21.00, blev jeg trukket hen til templet i Prasanthi Nilayam. Jeg gik hen og satte mig op ad Dashavataram-portens venstre søjle. (Dashavataram refererer til Herren Vishnu s ti inkarnationer). Jeg sad med ansigtet vendt mod templet. Pludselig kom jeg i tanke om, at jeg havde siddet det samme sted på næsten det samme tidspunkt for 18 år siden, da jeg studerede på High School. Mine tanker gik tilbage, og jeg mindedes en betydningsfuld begivenhed, der hændte denne aften Jeg var omkring 12 år på det tidspunkt. Jeg sad her og bad til Herren om at få hjælp og ly ved Hans fødder. Tårer strømmede ud af mine øjne. Efter nogle få minutter kom en gammel mand iført dhoti og kurta og med et stykke hvidt klæde bundet rundt om sit sølvskinnende hår hen til mig og stillede sig ved siden af mig. (En dhoti er en mandsklædning af bomuld, der vikles rundt om kroppen. En kurta er en beklædningsgenstand til mænd. Det er nærmest en 19

20 lang tunika). Hurtigt tørrede jeg mine øjne og så op på ham. I den dæmpede belysning kunne jeg ikke så godt se hans ansigtstræk. Med en meget blid stemme sagde han på dagligdags telugu: Nayana (betyder nærmest en fryd for øjet )! Du er meget heldig, at du er kommet til Baba i så ung en alder. Men der er mange mennesker, der kommer og går. Den, der kan holde fast i Herren med tro og beslutsomhed, og som kan etablere en tæt forbindelse til Ham, kan let krydse det foranderlige og verdslige livs hav. Giv ikke op; hold fast Herefter gik han sin vej. På det tidspunkt ikke så meget som tænkte jeg over, hvem denne person kunne være! Da jeg nu sad og huskede på denne episode på præcis det samme sted her 18 år senere, blev jeg overvældet af taknemmelighed. Den gave, det er at leve og tjene i det guddommeliges nærvær, er den største velsignelse, der nogen sinde er skænket mig. Jeg betragtede det som selve mit livs mål. Naturligvis var det mit hjertes inderligste ønske at beholde denne gave indtil afslutningen på mit liv. Det blev min konstante bøn Næste morgen, efter darshan, gratulerede en ældre hengiven mig med min gode skæbne og sagde: Swami er som ild. Du er kommet meget tæt på Ham. For mange af dem, der er kommet tæt på Ham, er det mislykkedes på grund af mangel på renhed. Måtte Swami hjælpe dig med at arbejde videre med dig selv, så du for altid må få glæde af Hans nærhed Jeg takkede ham for hans gode ønsker. Jeg havde tidligere hørt ham tale til store forsamlinger i Baba s guddommelige nærvær: Swami er ild, havde han sagt. Hvis I går helt tæt hen til Ham, så risikerer I at blive brændt. Hvis I holder jer langt væk, så vil I måske slet ikke mærke varmen! Han plejede også at tale om den illusions-kraft, der omgiver Avataren, og som forvirrer alle mennesker. Det gælder specielt dem, der lever og arbejder i Hans nærhed Skønt de helt sikkert var motiveret af gode intentioner, så udløste hans bekymrede ord en kæde af tanker, der resulterede i, at jeg følte bekymring og fik en udbredt mangel på selvtillid. Selvfølgelig fortsatte min bøn til Swami. Jeg huskede Herren Krishna s ord i Bhagavad Gita: Eftersom Jeg er omgivet af illusion, bliver Jeg ikke åbenbaret for alle. Den vildledte verden kender Mig ikke som alle eksistensers udødelige grundlag, der heller ikke fødes Når Jeg benytter Mig af en menneskelig skikkelse, så forstår vildledte mennesker ikke den store sandhed om, at jeg er alle eksistensers Herre! Engang, da Baba talte om Sig Selv, erklærede Han: Eftersom Jeg færdes blandt jer, spiser som jer og taler som jer, så bliver I vildledt til at tro, at dette blot er bevis på, at Jeg er menneskelig. Men Jeg må advare jer mod at begå denne fejltagelse. Jeg vildleder jer også ved at synge sammen med jer, lave sjov sammen med jer og i det hele taget engagere Mig i aktiviteter sammen med jer. Men hvert eneste øjeblik kan Min guddommelighed blive åbenbaret for jer. I skal sørge for at være parat; at være forberedt på dette øjeblik. Eftersom guddommeligheden er omsluttet af menneskelighed, skal I anstrenge jer for at få bugt med den illusion, der skjuler den for jer Avatarens bevægelser og aktiviteter forekommer måske visse folk at være almindelige og hverdagsagtige. Men i Avatares liv er der ikke noget, der er almindeligt eller hverdagsagtigt. Det Formløse Væsen kommer i skikkelse af et menneske, så Han kan blande Sig med menneskeheden og være et forbillede og et ideal for mennesker for på den måde at demonstrere alle de aspekter, de bør lære. Avatarer opfører Sig på en menneskelig måde, så menneskeheden kan føle slægtskab med Ham. Samtidig hæver Avatarer Sig op til overmenneskelige højder, så menneskeheden kan stræbe efter at nå disse højder. 20

21 1.72. Avataren, og den illusion der omgiver Ham, blev det tema, som jeg tænkte dybt over de næste to dage. Baba havde bedt Sri Kutumba Rao, der den gang var sekretær for Sri Sathya Sai Central Trust, og som i mange år havde tjent Baba trofast, om at se til, at jeg havde det godt, indtil jeg flyttede ind på kollegiet. Da jeg spurgte ham: Hr! Folk siger, at Swami er omgivet af illusion. Hvad mener du om det?, svarede han uden så meget som at blinke med øjnene: Narasimha Murthy! Det er ikke bare illusion, det er illusionens store kraft! Hans erklæring tog fuldstændig modet fra mig. Jeg spurgte ham: Hvordan kan vi overleve den? Han smilede og forsikrede mig: Der er intet at bekymre sig om. Vi må bede til Ham konstant. Han er meget barmhjertig. Han er speciel venlig over for dem, der er omkring Ham. Han kender vores svagheder Den nat tænkte jeg dybt over hans erklæring, og til sidst besluttede jeg mig for at opgive at stille spørgsmålstegn ved Baba og i stedet søge Hans nåde og vejledning. Jeg skulle påbegynde arbejdet som forstander på kollegiet den næste dag. Denne morgen kaldte Baba mig ind til et interview. Han så meget lyksalig og medfølende ud. Han sagde: Jeg er meget meget tilfreds med dig. Et ord fra Swami og du forlod Muddenahalli School og kom hertil. En sand åndelig aspirant bør have den form for ikke-tilknytning. Hvad ønsker du? Bed Mig om det, og jeg vil give dig det! Alt er her, sagde Han og viste mig Sin knytnæve Swami! Du har givet mig alt. Du har opfyldt mit inderste ønske om at tjene Dig. Hvad andet behøver jeg? God dreng! Men bed Mig om et eller andet. Swami! Velsign mig, så jeg altid må leve ved Dine lotusfødder! Disse ord udsprang spontant fra mit hjerte. Han lagde Sin højre håndflade på mit hoved og sagde: Måtte det ske Jeg blev overvældet af glæde, og jeg følte, at dette var det rette øjeblik at stille Ham det spørgsmål, der havde rumsteret i mit hoved i nogle dage. Meget tøvende sagde jeg: Swami! Folk siger, at Du er omgivet af en meget stærk illusorisk kraft Baba lo højt og spurgte: Hvem siger det? Swami! Det står også i Bhagavad Gita en! Det skal du ikke bekymre dig om. Hvis du fremelsker en følelse af fuldstændig overgivelse til Swami, så vil ingen illusion påvirke dig, erklærede Bhagavan og befalede: Du skal udvikle en holdning af fuldstændig overgivelse Da jeg kom ud fra interviewværelset, huskede jeg på Herrens forsikring i Bhagavad Gita: Min illusion, der består af de tre kvaliteter, er vanskelig at overvinde. Men de, der overgiver sig til Mig og søger tilflugt hos Mig, kan overskride denne illusion. (De tre kvaliteter, der nævnes i dette afsnit, er de tre guna er. Guna er er de egenskaber eller kvaliteter, der er overlejret på Det Guddommelige og således udgør det sansemæssige univers. Der findes tre kvaliteter: 1. Thamo-guna, der repræsenterer sløvhed og uvidenhed. 2. Rajo-guna, der repræsenterer aktivitet, lidenskab og hvileløshed. 3. Sathwa-guna, der repræsenterer det rene og gode) For de heldige, der lever i Avatarens nærhed eller under Hans nådes paraply, består den vej, som Bhagavan befaler dem at gå, i overgivelse af selvet, der er virkeliggørelsen af tro og kærlighed. Forhindringen på denne vej er ens ego. Det at besejre egoet er kun muligt, hvis man modtager den barmhjertige Avatars umådelige nåde; den Avatar der altid er parat til at hjælpe enhver åndelig aspirant, der er seriøs. Baba har sagt: Hvis I tager ét skridt mod Mig, så vil Jeg tage 100 skridt mod jer! Hans barmhjertighed er vores håb! 21