Rotterdam-reglerne. The Rotterdam Rules

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rotterdam-reglerne. The Rotterdam Rules"

Transkript

1 Kandidatafhandling, 21. december 2010 Copenhagen Business School Cand.merc.(jur.) Rotterdam-reglerne En multidisciplinær risikominimeringsanalyse af udvalgte emner The Rotterdam Rules A multi-disciplinary risk minimising analysis of chosen subjects Udarbejdet af: Thorsten Andersen Anslag: Vejledere Juridisk: Kim Østergaard Økonomisk: Torben Juul Andersen Copenhagen Business School

2 Indholdsfortegnelse English resume 2 Kapitel Indledning Baggrund Rotterdam-reglernes implementerings forsøg Problemformulering Synsvinkel Struktur Metode og fremgangsmåde Juridisk fremgangsmåde og metode Økonomisk fremgangsmåde og metode Afgrænsninger Jura Økonomi Kildekritik 11 Kapitel Juridisk indledning Definition af shipper Afsenderen Afsendernes forpligtigelser og ansvar overfor gods Transportdokumentet Dør-til-dør princippet Erstatningsudmåling og risikoens overgang Skadestidspunktet Sødygtighed Mængdekontrakter 35 Kapitel Økonomisk indledning PESTEL modellen P politiske forhold E økonomiske forhold S sociokulturelle forhold T teknologiske forhold E miljømøssige forhold L lovmæssige forhold PESTEL delkonklusion Porter s Five Forces Rivalisering mellem eksisterende virksomheder på markedet Kunder og deres forhandlingsstyrke Leverandører og deres forhandlingsstyrke Adgangsbarriere Substituerende produkter Porters Five Forces delkonklusion 65 Kapitel Multidisciplinær afslutning Konklusion 70 Litteraturliste 71 Bilag Rotterdam-reglerne 77

3 English resume The Rotterdam Rules A multi-disciplinary risk minimising analysis of chosen subjects International transport of goods plays a major role in our everyday life even though we normally don t think about the travel the goods have made before we purchase it in the shops. About 90 % of all goods have travel by ship and ships under Danish flags transport about 10 % of the amount estimated on the value of the goods. The large amounts of international trade demand an international corporation concerning international law. The United Nations Convention on Contracts for the International Carriage of Goods Wholly or Partly by Sea (The Rotterdam Rules) is such an attempt. The Rotterdam Rules are so far not a success due to the low number of participants. It might change due to the early stage in the progress. The rules change the obligation of the shipper and give the opportunity to deal with multimodal transport in a door-to-door solution. If the parties are not aware of the modification of the rules it can cause economic harm to either one or both parties. If the transport document is not updated according to the transport method and the transported goods, there is a major risk of disagreement if the goods are damaged during transport. Normally the legal point of view is risk minimising to minimize the potential downside and the economic view is to maximize the potential upside. An economic recession changes the needs and even economics have to focus on risk minimising. The multidisciplinary risk minimising analysis is therefore focused to minimise the potential downside. In the view of the Rotterdam Rules the shipping company needs to be up to date to minimise the losses from potential lawsuits. In the multimodal door-to-door transport solution opens up for sub-contractors where the carrier is liable for their act, if the carrier has hired the subcontractor. The shipper is liable for the goods during the transport if the goods are damaged due to poorly packing even though the shipper has no control of the goods during the transport. The legal riskiness can be avoided by applying own contracts which are a mixture of the Rotterdam Rules and the present legal system. The main idea of the corporation along the Rotterdam Rules to get a modern set of rules is a step in the right direction but the lack of states to participate makes the success of the Rotterdam Rules doubtful. Further more the rules are too detailed and limit the freedom of contracts if the parties do not choose to use the volume contract opportunity

4 Kapitel Indledning Et lille land, og dog så vidt om Jorden 1 passer ganske godt på Danmark som shippingnation. Uden skibsfarten ville Danmark ikke være nær så kendt i verden, som tilfældet er i dag. Nyere søfartshistorie var afgørende, da Danmark blev til kolonistat i forbindelse med sukkerrørseventyret på De Vestindiske Øer 2. Danmark eller rettere sagt virksomheder med deres udspring i Danmark - er fortsat en stor aktør inden for søfartsindustrien med Mærsk Line 3 som verdens største containerrederi, Torm A/S blandt verdens største tankskibsaktører og Dampskibsselskabet Norden A/S blandt verdens største tørlastaktører. Herunder har Danmark også en stor mængde af virksomheder, der arbejder inden for sørelaterede erhverv 4. Opfindelsen af containeren i det tidlige 20. århundrede 5 og dens udbredelse under Koreakrigen 40 år senere har været med til at gøre verden mindre, men verdensøkonomien større. Danske virksomheder har været stærkt medvirkende til denne udvikling godt hjulpet på vej af søfartsvenlig politik fra skiftende regeringers side. International handel medfører international regulering, og tidens tand medfører behov for modernisering og opdatering af reguleringer for at tage højde for nutidens problemstillinger. Op mod 90 % af al søtransport sker i internationalt aspekt 6, hvorfor det er et af de mest internationale transporterhverv på højde med lufttrafik. Søretsforeningen CMI 7 har i samarbejde med FN 8 udviklet et internationalt regelsæt der er udset til at moderniserer og opdaterer reguleringen på området for international sørelateret godsfragt. Regelsættets originaltitel er United Nations Convention on Contracts for the International Carriage of Goods 1 Fra H.C. Andersens Danmark, mit Fædreland anno Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix solgt til USA i 1917 og hedder nu Amerikanske Jomfruøer (US Virgin Islands) og var tidligere kendt som De Dansk Vestindiske Øer 3 Mærsk Line staves internationalt Maersk Line og er en del af A.P. Møller-Mærsk A/S koncernen som er blandt Nordens største virksomheder jf. cvr.dk 4 Med sørelaterede erhverv tænkes på offshore industrien og underleverandører til både skibsfart og anden maritim industri, søværnet samt undervisningsinstitutioner. 5 Containeren som fænomen (metalboks hvor vare blev pakket i) blev taget i brug under 2. verdenskrig, men der er ikke klarhed hvornår skibscontaineren blev opfundet. Den standardiserede container, der findes i 20 fod og 40 fods udgaver, blev opfundet i 1956 af Malcolm Mc Lean og minder meget om den container, der bruges i dag. Jf. og sammenholdt med 6 Danmarks Rederiforening: Søtransport er grøn transport 10. aug 10 sammenholdt med Søretten i et formueretligt perspektiv, side 2 7 CMI: Comité Maritime International (1897) Belgisk etableret søretsforening, der udelukkende beskæftiger sig med maritime anliggender og har sit hovedkvarter i Antwerpen, Belgien. Desuden findes 51 nationale afdelinger i respektive medlemslande herunder også i Danmark, hvor advokat Henrik Thal Jantzen fra Kromann Reumert har formandskabet jf. og 8 FN: Forenede Nationer jf. og

5 Wholly or Partly by Sea men oftest benyttes populærtitlen The Rotterdam Rules - på dansk Rotterdam-reglerne, som vil være termen benyttet i afhandlingen. Afhandlingen indeholder en analyse af juridiske og økonomiske risikoforhold for en fiktiv shippingvirksomhed, der vil blive berørt af Rotterdam-reglerne. Afhandlingen har teoretisk grundlag, med hovedfokus på containertransport, der fragtes i internationalt farvand ved hjælp af containerskibe i linjeskibstrafik. Motivationen for valg af shippingbranchen som emne, er min interesse for den globale verden og mulighederne i international samhandel for effektiv konkurrence, sammenholdt med min fascination af, at et lille land som Danmark kan være så stor en aktør på det internationale marked. International samhandel kræver internationalt lovsamarbejde 9, som hele branchen kan indordne sig under, men ikke nødvendigvis samme grad af detaljeregulering, som findes i national lovgivning. Min maritime interesse blev for alvor skærpet ved mit udvekslingssemester til Handelshögskolan vid Göteborgs Universitet, hvor jeg havde faget Maritime and Transport Law. At fokus er rettet mod containertransport skyldes dels Danmarks underskrivelse af Rotterdam-reglerne, og dels containertransportens betydning for global samhandel og generel indvirkning på industriens effektivitet Baggrund International søfartshandel er reguleret af konventioner, der på forskellig vis er tiltrådt og inkorporeret i national lovgivning. Danmark har et fællesnordisk 11 retssamarbejde omkring Søloven 12 (SL), der fundamentalt bygger på Hague 13 -, Hague-Visby 14 -, og Hamburg 15 - konventionerne. Ældre regelsæt er hensigtsmæssig at tilpasse til tidens behov, for ingen af konventionerne tager højde for den måde, hvorpå global samhandel har udviklet sig. Retspraksis har kontinuerligt tilpasset sig tidens skifte ved hjælp af domsafsigelser, da 9 Internationalt lovsamarbejde kunne munde ud i modellove som for eksempel FN s modellov om international handelsvoldgift, der har dannet grundlag for national lovgivning om voldgift i mange lande jf Sydney Morning Herald: How the invention of a box changed our world 12. jun Danmark og Norge har samme system med fortløbende paragraffer, mens Finland og Sverige har inddelt loven i kapitler med underafsnit. For eksempel er Søloven 505 der forklarer SDR Kap 22.3 i svensk og Kap 23 2 i finsk sølov. Den finske (finlandssvenske) og svenske tekst er dog næsten ordret. 12 Sølovens nuværende udgave er fra 1994 med sidste lovbekendtgørelse nr. 856 af 01. jul 10 jf. og 13 Hague-reglerne er fra 1924 og er med Hague-Visby-reglerne fundamentet til Søloven jf. 14 Hague-Visby-reglerne er fra 1968 og er reelt set en protokol til Hague-reglerne. Se fodnote Hamburg-reglerne er fra 1978 og delvis inkorporeret i Søloven jf. Både Hague-, Hague-Visby- og Hamburg-reglerne bygger på den amerikanske Harter Act fra 1893 jf

6 søretten er inspireret af common law lande 16 og ikke bygger på et civil law-princip, som dansk ret 17. Rotterdam-reglerne er en folkeretlig konvention, som er udset til at erstatte de tidligere konventioner 18 og dermed give et tidssvarende og moderne regelsæt for regulering af international multimodal godstransport, hvor et skibsled er centralt omdrejningspunkt. Gode intentioner gør det ikke alene, og før Rotterdam-reglerne kan få succes, er bred opbakning til reglerne fra især store skibsnationer nødvendigt. En bred tilslutning vil medvirke til en forventelig hurtigere implementering og modernisering af reguleringen. Uden tilslutning fra store skibsnationer vil incitamentet for mindre skibsnationer ikke være til stede for at tilslutte sig reglerne, da reglerne ikke vil have nogen praksis betydning. Danmark underskrev Rotterdam-reglerne sammen med 15 andre nationer 19 ved en ceremoni i Rotterdam, Holland den 23. sep. 09 og da Niger underskrev som 20. nation den 22. okt. 09, er det sandsynligt at reglerne vil blive en realitet. Reglerne vil dog først træde i kraft et år efter den 20. stat har ratificeret Rotterdam-reglerne jf. art 94 stk. 1. Hvornår det er sket er svært at give et realistisk bud på, men ved afhandlingens afslutning 20 har 23 stater tiltrådt reglerne, men det er uvist, hvor langt de enkelte lande er nået i deres ratificeringsproces 21. Målet med Rotterdam-reglerne er at gøre reguleringen tidssvarende, og optimalt at regulere hele transportprocessen ud fra ét regelsæt. Udarbejdelsen af Rotterdam-reglerne blev påbegyndt af CMI i og blev adopteret af FN ved UNCITRAL 23 i Reglerne bærer tydeligt præg af, at de ikke er tiltænkt multimodal transport generelt, men hovedvægt er lagt på det maritime led, hvilket skyldes, at det var CMI, der påbegyndte processen og deres stakeholders naturligt er i det maritime miljø. 90 % af al godsfragt sker med skib 25, og er i de fleste tilfælde forbundet med anden transportform til og fra havnen derfor er ét regelsæt et optimalt udgangspunkt. 16 Common law udspringer fra den anglo-amerikanske verden og kan dateres tilbage til det 14. århundrede. Commom law også kaldet case law lægger større vægt på domsafgørelser end teori, som er tilfældet i civil law lande som Skandinavien, Tyskland og Frankrig. Jf Fra Søretten kan der drages paralleller til EU-retten. EU-retten er et sui generis, dvs. et helt selvstændigt retssystem, som falder udenfor retssystemerne i civil- og common law landene. 18 De tidlige konventioner er Hague-, Hague-Visby- og Hamburg-konventionerne 19 Opdateret liste kan ses her: treaties.un.org 20 Se fodnote 19 for opdatering. Seneste underskrevne nation er DR Congo, som underskrev 23. sep Jf. mailkorrespondance med Søfartsstyrrelsen arbejder de i samarbejde med den norske pendant på, at implementerer Rotterdam-reglerne og dermed være blandt de først 20 stater til at ratificerer reglerne. 22 A response to the attemt to clearify certain concerns over the Rotterdam Rules, page 9 23 UNCITRAL: United Nations Commission on International Trade Law; FN s Komité for International Handelsret etableret i Rådet består af 60 nationer, der er på valg hvert tredje år for en seksårig periode og arbejder for ensretning af retningslinjer for international handel samt at fremme denne handel. Danmark sidst var medlem fra jf. UNICENTRALs eksistensberettigelse sker i erkendelse af, at forskelle i national ret på international handels område skaber barrierer for handlen. Jf. International Handelsret, side Jf Se fodnote 6-5 -

7 godset 26 Behovet for en moderne regulering skyldes til dels, at dokumenter der vedrører i stigende omfang udelukkende bliver anvendt i elektronisk form, og at transportnormen er containertransport fra dør-til-dør. Tidligere fulgte fysiske dokumenter godset og kopi blev sendt med post, samtidig med at transporten kun omfattede havn-tilhavn 27. Containere blev først almindelig i søfartsøjemed i 1970 erne 28 og dermed helt fraværende i konventionerne, som national sølovgivning er bygget op. I dag foregår stort set alt transport af gods i containere, når man ser på forbrugsgoder. 29 Desuden er containertransporten ved en dør-til-dør transport før Rotterdam-reglerne - dvs. i dag - omfattet af flere forskellige reguleringer. CMR 30 regulerer landevejstransporten mens national sølovgivning (enten fra afsender- eller modtagerland) regulerede søtransporten. Rotterdamreglernes intention er at skabe fælles regulering for hele transporten efter dør-til-dør princippet. Når ny lovgivning skrives er denne proces ofte underlagt lobbyisme fra stakeholders 31 og pres fra nationer, der har egne ønsker til, hvordan den endelige version bør se ud. Rotterdam-reglerne er ingen undtagelse i denne henseende, og her er det især lande, der ikke har tiltrådt de tidligere konventioner, der har forsøgt at påvirke processen, 32 og samtidig er der mange forskellige holdninger, der skal forenes til én samlet version. Ny lovgivning vil selvfølgelig medføre protester. Nogle stater vil mene, at reglerne er for vidtgående, andre at de er for løst formulerede, nogle at de er overflødige, mens nogle fjerde mener, at få tilføjelser og rettelser ville have gjort reglerne perfekte. Før eller siden nås et punkt, hvor det er nødvendigt at slå en streg i sandet, færdiggøre arbejdet og sende reglerne i søen så at sige. Rotterdam-reglerne er sådan et forsøg, og tiden vil vise om der er opbakning til dem Rotterdam-reglernes implementerings forsøg Usikkerhed har altid været en del af det at drive forretning, og når der indføres ny regulering vil det medføre en forøget grad af usikkerhed, indtil reguleringen er effektiv implementeret via retspraksis og kutyme i branchen. Effektiv minimering af usikkerhed kan forbedre virksomhedens konkurrenceevne ved at minimere de negative eksternaliteter fra ny regulering og samtidig udnytte de nye muligheder maksimalt. Ved en minimering af 26 Fragtbrev hedder på fagsprog konnossement og dækker over bill of lading og seaway bill 27 I nogen litteratur er betegnelsen skibsside-til-skibsside fra den engelske term tackle-to-tackle. 28 DFDS var det første danske rederi til at adopterer containeren i 1950 erne, men det er uvist om hvor stor lighed der er mellem dagens og datidens container. Se desuden fodnote 5 29 Ved forbrugsgoder hentydes til varer, der kan købes i butikker/storcentre og som hovedsageligt forbruges i hjemmet (elektronik, tøj, møbler, konserves og fødevarer mm.). 30 CMR: Convention on the Contract for the International Carriage of Goods by Road (Geneva 1956) 31 ESC (European Shippers Council) er én af kritikkerne der mener blandt andet at Rotterdam-reglerne ikke bør underskrives, da der er for mange uklarheder. Af ESC medlemmer er det kun 5 af 13 der har underskrevet reglerne (Frankrig, Holland, Norge, Polen & Schweiz) jf A response to the attempt to clarify certain concerns over the Rotterdam Rules Published 5 August 2009 page

8 usikkerhed, minimeres samtidig risiko. Risiko er et udtryk for noget uønsket og derfor modsat chance 33. Risiko defineres i afhandlingen som en afvejning af sandsynlighed sammenhold med konsekvens af en uønsket og muligvis uforudsigelig hændelse. I afhandlingen vil emnerne blive belyst ud fra deres sandsynlighed for at forekomme, og hvilken konsekvens de kan medfører. Hvis resultatet af en fremtidig handling er kendt, er der ingen risiko. Det er med andre ord mængden af usikkerhed, der bestemmer niveauet af risikoen, men usikkerhedsmængden vil være afhængig af viden og indgangsvinklen til problemstillingen. Ved risiko bør man tage forholdsregler, som det fremgår af bogen CIVA Risk Management: Risk management is the process of understanding the nature of such events and making positive plans to mitigate them where they represent threats or to take advantage where they represent opportunities. 34 Den manglende retspraksis ved indførelsen af Rotterdam-reglerne vil medføre retsrisiko, hvis virksomhederne ikke har afklaret, hvilke ændringer reguleringen vil medføre på kontraktstyper. På den anden side vil Rotterdam-reglerne også give virksomhederne nye muligheder, hvorfor det er vigtigt at få afklaret hvilke ændringer Rotterdam-reglerne medfører, da det kan give en konkurrencefordel. Rotterdam-reglerne er udset til at erstatte i særdeleshed Hague-Visby-reglerne, som er den dominerende konvention inden for international søtransport af gods, men også de nyere Hamburg-regler. For at lette aftaleindgåelse og fremme international handel ønskes den stigende internationale godstransport imødegået med kun ét regelsæt. Rotterdam-reglerne kan sammenlignes med FN s konvention for aftaler om internationale køb (CISG 35 ), om end det ene regelsæt dækker aftaleindgåelsen og det andet transporten, men intentionen om ens regelsæt er sammenfalden 36. Der er flere forskellige grunde til, at der er behov for et mere nutidigt regelsæt. Den mest markante grund er den enorme stigning i transport af gods i containere, som forventelig vil fortsætte med at stige i takt med øget vækst i verdens økonomier. Hague-Visbyreglerne operer med et pakke/kolli/enheds-begreb i Art IV stk. 5 c, hvor container, paller eller tilsvarende transportmedie også er nævnt, men det kræves, at enheder pakket på et sådan transportmedie omregnes til kolli-begrebet, der ikke direkte kan sammenlignes med container og derfor utidssvarende. Endvidere har udviklingen inden for elektronisk kommunikationsmedier bevirket, at der mangler regulering inden for området, og de nationer, der har indført regulering inden for området har ikke koordineret reguleringen internationalt, hvorfor der er opstået et virvar af regler, som er endt med ikke at blive brugt. EU s e-handels 33 Der er chance for at vinde 1 million kr. i Lotto (man vil gerne vinde), der er ikke en risiko. Definitionen af risiko er inspireret af definitionen i Cambridge Dictionary jf. dictionary.cambridge.org og Den Store Danske jf CIVA Risk Management A guide to good practice, page 7 35 CISG Contracts for the International Sale of Goods; Indeholder regler, der regulerer rettigheder og forpligtigelser for køber og sælger ved indgåelse af kontrakt om løsørekøb. J Lookofsky, Understanding the CISG in Scandinavia, 2002, side 1 76 stater (ud af 192 FN godkendte stater ~ ca. 40 %) har tiltrådt CISG og dækker dermed ¾ af verdenshandlen. Jf International Handelsret, 2006, side

9 direktiv har ikke formået at løse problemet tilfredsstillende. At verden er blevet mere globalt orienteret har også medvirket til, at linjeskibsfart ikke længere kun opfattes som en eksport/import-mulighed, men også som store naturlige forsyningskæder, der har behov for den fleksibilitet, der er i aftalefrihed ved kontraktindgåelse. Rotterdam-reglernes svar på overordnede problemstilling er ganske kort fortalt, at åbne op for modal transport vedrørende containertransport, at elektroniske dokumenter bliver sidestillet med oprindelig papirdokumenter og frihed ved kontraktindgåelse er løst ved mængdekontrakter, hvor der kan afviges fra Rotterdam-reglerne, hvis bestemte betingelser er opfyldt Problemformulering Hvorledes vil det være muligt for en fiktiv shippingvirksomhed at minimerer juridisk såvel som økonomisk risici ved implementering af Rotterdam-reglerne i dansk ret? I den juridiske analyse vil jeg belyse, hvor aktørerne skal være særligt opmærksomme på deres rolle ved kontraktindgåelse, samt ligeledes hvor der kan være faldgrupper. Jeg vil særligt fokusere på afsenderen rolle, samt muligheden for at omgås Rotterdam-reglerne ved mængdekontrakt. I den økonomiske analyse vil risikominimeringen tages udgangspunkt i en fiktiv shippingvirksomheds muligheder for at minimere sine økonomiske risici. Det vil ske ud fra konkrete økonomiske analysemodeller og ikke kun på Rotterdam-reglernes indvirkning ved implementering i dansk ret Synsvinkel Afhandlingen vil blive belyst ud fra en fiktiv shippingvirksomhedens synsvinkel. Shippingvirksomheden har i udgangspunktet skibe som aktiv, men da Rotterdam-reglerne omhandler dør-til-dør transport vælges shippingvirksomhed som begreb frem for rederi, da det derved er sandsynliggjort at der er tale om mere end containerskibe i linjeskibsfart. Når der skønnes behov for at gå i detaljer vil den fiktive shippingvirksomhed blive beskrevet mere detaljeret. Afhandlingen vil ikke ombefatte bestemt empiri, men have et teoretisk udgangspunkt, hvorfor som hovedregel kun overordnede muligheder vil blive belyst Struktur Opgaven inddeles i fire dele. Første del er denne indledning, der bliver efterfulgt af anden del den juridiske; tredje del er økonomisk og fjerde og sidste del er en sammenfatning af de to foregående dele i en multidisciplinær konklusionslignende tilgang til problemformuleringens spørgsmål. De fire dele vil udgøre afhandlingen og dermed også afhandlingens kapitler. Første kapitel er indledning, der lægger op til emnet og giver læseren - 8 -

10 appetit på opgaven, samt klargør problemformuleringen, der påviser afhandlingens relevans. Andet kapitel omhandler den juridiske problemstilling og fastlægger, hvilke muligheder og begrænsninger Rotterdam-reglerne vil medføre for shippingvirksomheden. Tredje kapitel er risikominimering set fra økonomisk indgangsvinkel og hvilke økonomiske rationaler, der kan udledes heraf. Fjerde kapitel samler op, ser på fordele og ulemper samt konkluderer på afhandlingens resultater Metode og fremgangsmåde Afsenderen og transportøren er gennemgående temaer i den juridiske del af afhandlingen og skal forstås som vedkommende der afsender godset eller transporterer godset. Der kan både være tale om en person og et firma, men vedkommende er part i transportprocessen af godset. Når der er begrænset mulighed for misfortolkning vil en gentagende term blive oversat med det kønsuspecifikke ord han. Ved henvisning til en artikel, vil artikel generelt blive forkortet til art. Det sker for at lette forståelsen af opgaveteksten. Godset er en anden gennemgående term, hvor der ej heller henvises til noget bestemt gods, men hvor andet ikke er angivet, vil der være tale om en lukket standard skibscontainer der lever op til TEU kravene 37. Godset er dermed også den vare, som skal transporteres fra afsender til modtager. I den økonomiske del vil shippingvirksomheden være et gennemgående tema, uden der tænkes på en bestemt virksomhed. Shippingvirksomheden vil hvor det letter forståelsen blive betegnet som virksomheden. Skib er også en gennemgående term. Hvor der ikke er nævnt andet vil skib henfører til et containerskib i linjefart hvilket er en specificering af Rotterdam-reglernes definition i art 1 stk. 25. Afhandlingen vil først belyse problemstillingen fra den juridiske vinkel efterfulgt af den økonomiske Juridisk fremgangsmåde og metode Afhandlingen er ikke et forsøg på at analysere hvilke ændringer, der vil være nødvendige i dansk sølov ved en implementering af Rotterdam-reglerne, men en analyse af, hvilke forhold en shippingvirksomhed skal være opmærksom på. Søloven vil derfor ikke danne grundlag for afhandlingen, men blive inddraget, hvor det skønnes nødvendigt for at give et retvisende billede af Rotterdam-reglernes konsekvens ved implementering. Da Rotterdam-reglerne er af folkeretlige retslærer har jeg ikke mulighed for at bruge de traditionelle retskilder som forarbejder eller retspraksis fra domsafsigelser. 37 Rotterdam-reglerne specificerer ikke en container til at omfatte TEU kravet, men det har jeg valgt af forståelsesmæssige årsager. TEU bliver forklaret på side 28, fodnote 134, men er kort fortalt en lukket skibscontainer med en åbning i gavlen og med må på 8x8x20 fod (højde x brede x længde). Rotterdamreglerne taler om en container i bred forstand jf. art 1 stk

11 Afhandlingen vil derfor benytte referater fra arbejdsgruppens møder 38, samt artikler der diskuterer Rotterdam-reglerne og deres muligheder. Artiklerne er hovedsageligt forfattet af professorer, men de har ej heller retspraksis til at støtte deres hypoteser og argumentation op omkring og hypoteserne er ikke i klart sprog og åbner mulighed for fortolkning. Analysen vil ske på et overordnet plan, da der ikke tages udgangspunkt i nogen specifik shippingvirksomhed Økonomisk fremgangsmåde og metode Som resten af afhandlingen er det økonomiske afsnit opbygget omkring en teoretisk shippingvirksomhed, hvorfor fremgangsmåden ikke vil omfatte indsamling og analyse af data. Analysen vil derfor blive på strategisk niveau, for at den kan tilpasses en hvilken som helst shippingvirksomhed, der minder om den beskrevne. Til brug herfor vil jeg anvende to strategiske analyseværktøjer: PESTEL og Porter s Five Forces, der begge er brugbare til analyse af de økonomiske risici. Analysen vil se på shippingvirksomhedens generelle risici og hvor det er muligt relatere til følgerne ved implementeringen af ny lovgivning. Analyseværktøjerne fokuserer på de industrielle forhold på makroniveau. SWOT vil anvendes som en slags konklusion af PESTEL og Porters Five Forces, men vil ikke udelukkende være baseret på resultatet fra deres analyse Afgrænsninger Afhandlingen er ikke et forsøg på at analysere hvilke ændringer, der vil være nødvendige i dansk sølov ved en implementering, men en analyse af, hvilke forhold en shippingvirksomhed bør være opmærksom på. Søloven vil derfor ikke danne grundlag for afhandlingen, men blive inddraget hvor det skønnes nødvendigt Rotterdam-reglerne omhandler alle former for transport, så længe der er internationalt skibstransport forbundet hermed. Jeg vil begrænse mig til at anskue problematikken omhandlende søtransporten, da det er det eneste nødvendige transportled for at kunne anvende Rotterdam-reglerne. Desuden vil der kun blive set på containertransport, hvor containeren løftes ombord på containerskibe og dermed ikke færger, der kan fragte containere på lastbiler eller andre former for containertransportmedier. Der vil ikke blive set på forbrugernes præferencer, men udelukkende ren forretningsrelation. Det er en oplagt mulighed at se på, hvorledes forsikringsspørgsmålet bliver ændret i forbindelse med Rotterdam-reglernes ikrafttræden, men det er af pladsmæssige hensyn udeladt af afhandlingen. Forsikringsspørgsmålet vil derfor kun blive berørt sporadisk. Følgevirkninger ved skade og levering af skadet gods vil falde ind under forsikringsspørgsmål og vil ej heller blive behandlet. 38 Working Group III on Transport Law en arbejdsgruppe under FN, der udarbejdede regelsættet, der i dag kendes som Rotterdam-reglerne. Se fodnote

12 Jura Grundet det nye retsområde har jeg ikke samme muligheder for at anvende traditionel retsdogmatisk metode, som hvis afhandlingen handlede om f.eks. Hamburgkonventionen. Afhandlingen begrænser sig derfor til Rotterdam-reglerne og vil kun inddrage Søloven og de bagvedliggende konventioner (Hague, Hague-Visby og Hamburg) i yderst begrænset omfang. Relaterede konventioner som CMR-, CMI-, Montreal-konventionen, vil kun blive nævnt, men ikke nærmere analyseret. Rotterdam-reglerne er ved afhandlingens afslutning endnu ikke implementeret, hvorfor der kun er begrænset litteratur, der omhandler emnet tilgængeligt. Jeg har derfor brugt en del artikler, og dermed afgrænser jeg mig fra at benytte domme, da det ikke findes. Forarbejder findes ikke i klassisk form, men udskrift fra UNICTRAL s Working Group III on Transport Law vil blive anvendt som erstatning herfor. Jeg analysere ikke nærmere hvilke forhold der skal tages højde for ved en implementering af regelsættet i dansk ret. Her tænker jeg på EU-retten generelt og blandet andet forholdet til værneting, såfremt Rotterdam-reglernes værnetingsregler ikke implementeres jf. opt-in klausulen for kapitel 14 i art 74 sammenholdt med art Økonomi Hovedsageligt vil de økonomiske problemstillinger blive begrænset til tre analyser baseret på de tre forskellige modeller nævnt under det økonomiske metodeafsnit. Modellerne vil ikke blive forklaret i detaljer, da jeg anser læseren for at være bekendt med modellerne. Desuden vil det fremgå af de enkelte afsnit, hvad modellerne går ud på. Modsat det juridiske afsnit er der tale om kendt viden, hvorfor jeg har anvendt flere forskellige kilder for at gøre afhandlingen uafhængig. Der vil ikke blive inddraget yderligere nærliggende modeller som Porter s værdikæde eller lignende, da det ikke skønnes nødvendigt. Modellerne vil udelukkende blive anvendt til at analyserer en fiktiv shippingvirksomhed og ikke Rotterdam-reglernes påvirkning af en fiktiv virksomhed. Det er oplagt at se på mulighederne ved lease og chartre aktiver for derigennem at mindske den økonomiske risiko, men det er ikke muligt at fremlægge en fyldestgørende analyse inden for afhandlingens volumen, hvorfor emnet er udeladt. Spilteoretiske emner som Nash ligevægt, Pareto tilstande, Coase teoremet og Kaldor-Hicks efficiens er af pladsmæssige hensyn blevet udeladt af opgaven, men enkelte dele af spilteorien kan blive perifert berørt hvor det skønnes nødvendigt Kildekritik Rotterdam-reglerne er nyt retsområde, hvorfor der endnu ikke er skrevet flere reolmeter med materiale, og da reglerne endnu ikke er implementeret, er der ingen domsafsigelser at bygge fortolkningen op om. Kilderne er derfor artikler udgivet af forfattere der for mestendeles vedkommende har en eller anden tilknytning til udformningsprocessen af

13 Rotterdam-reglerne. Generelt er der tre slags holdning til Rotterdam-reglerne: De, der har været med til udformningen og er for Rotterdam-reglerne; de der ikke har været med i udformningen, og mener det vil ødelægge den nuværende retspraksis, da regelsættet gør det mere kompliceret for aktørerne; til sidst de, der forventer Rotterdam-reglerne vil blive implementeret og derfor forsøger at finde ud af hvilke ændringer det vil medfører på nuværende retsområde sidste kategori er der langt imellem. Artiklerne anvendt i afhandlingen er fra etablerede nyhedsmedier, shippingrelaterede organisationer eller har på anden vis udvist en grad af seriøsitet og ægthed, at jeg finder dem egnede til at underbygge argumentationen i afhandlingen. Den anvendte litteratur har generelt været neutral eller sagligt argumenteret for deres holdning enten for eller imod implementering af Rotterdam-reglerne

14 Kapitel Juridisk indledning I denne juridiske del vil jeg behandle og analysere de forhold i Rotterdamreglerne, der har betydning for afhandlingens overordnede risikominimeringstema. Emnerne er svære at adskille helt fra økonomi, hvorfor der vil optræde dele, der ikke udelukkende relaterer sig til jura. Denne tilgang til problemstillingen er taget, for at opnå en lettere forståelse samt at drage paralleller til andre dele af afhandlingen Definition af shipper Et centralt punkt i Rotterdam-reglerne er begrebet shipper, der naturligt også vil være et centralt omdrejningspunkt i afhandlingen. Rotterdam-reglerne nævner shipper under de almindelige bestemmelser i kapitel 1, hvor shipper er defineret i Rotterdam-reglernes art 1.8: Shipper means a person that enters into a contract of carriage with a carrier. Endvidere beskæftiger Rotterdam-reglerne sig også med documentary shipper i art 1.9 Documentary shipper means a person, other than the shipper, that accepts to be named as shipper in the transport document or electronic transport record. Shipper oversættes i Gyldendals Røde Ordbøger 39 til befragter, afskiber, afsender, aflader og/eller speditør. Scandinavian maritime law forklare de fleste fagtermer, men har udeladt shipper 40 og henviser i stedet til The Swedish Maritime Code 13:1 og 14:1 41, som oversætter shipper til avlastare hvilket på dansk vil oversættes til aflaster, som er samme definition Søloven (SL) benytter i SL 251 og SL 321. Sammenholdes definitionen af shipper i Rotterdam-reglerne med definitionen af shipper i The Swedish Maritime Code er der stor forskel, hvorfor jeg vil mene, at shipper i Rotterdam-reglerne skal oversættes til afsender, da definitionen af sender i The Swedish Maritime Code art 13:1 næsten er ordret med Rotterdam-reglernes definition af shipper i art 1.8. Argumentationen 39 Jf. netudgave af Gyldendals Røde Ordbøger via CBS bibliotek 40 Scandinavian maritime law, page Der er fælles sølovgivning i Skandinavien, selvom den svenske nummerering er forskellig fra den danske og norske. Art 13:1 og 14:1 svarer til 251 og 321, hvor shipper oversættes til aflaster (svensk: avlastare) Det fremgår af kommentarerne til Søloven at definitionen er afledt af Hamburgreglerne (art 1 stk. 3), men denne er for bred, hvorfor det på dansk er inddelt i afsender og aflaster. Søloven med kommentarer, side

15 herfor bygges på kommentarerne til SL 42 og et nærstudie af Hamburg-reglernes art 1.4. Hamburg-reglerne er delvist inkorporeret i den skandinaviske sølov hvor definitionen af shipper i art 1.4 i den skandinaviske sølovgivnings engelske oversættelse bliver oversat til både shipper og sender 43. Jeg har ikke fundet nogen skriftlige retskilder, der underbygger eller afviser min påstand om, at shipper ikke længere skal oversættes til aflaster, men afsender. At Shipper oversættes til afskiber i Søretten 44 er dermed nærmeste underbygning af min påstand jeg kan finde i litteraturen. Documentary oversættes samme sted 45 til dokumentarisk, men i søretlig sammenhæng vil documentary shipper forventelig skulle oversættes til skriftlig afsender eller noteret afsender. Afledt af diskussionen oven for anser jeg at shipper også her skal oversættes til afsender. Afsender og den skriftlige afsender er ikke nødvendigvis samme part. Afsenderen er den, der indgår aftale om transport (carriage) med transportøren (carrier), hvorimod den skriftlige afsender accepterer at stå noteret på transportdokumentet 46, men han er ikke den part, der har stået for aftaleindgåelsen mellem afsenderen og transportøren. Det er en interessant forskel, som kan have betydning i en retstvist, hvordan transportdokumentet er udfærdiget 47. Det leder videre til et andet centralt element, som kræver en uddybende forklaring. Først behandles afsenderen og derefter transportdokumentet Afsenderen Udgangspunktet er, at både afsenderne og den skriftlige afsender hæfter solidarisk for eventuelle forpligtigelser jf. Rotterdam-reglernes art 33 stk Det må antages, at den skriftlige afsender er indforstået med hvilken juridisk hæftelse og dermed risiko og ansvar, der følger med at være påtegnet transportdokumenterne. Brugen af termen documentary shipper er et nyt tiltag i Rotterdam-reglerne set i forhold til de tidligere konventioner, som Rotterdam-reglerne er tiltænkt at erstatte. Umiddelbart har jeg ikke fundet nogen argumentation, der redegør for nødvendigheden af det nye tiltag, men jeg antager at det er tænkt som en hjælp for transportøren. Generelt er der tale om en rangorden der fordeler ansvaret, hvori afsenderen er placeret før den skriftlige afsender. Der er dog ikke tale om, at den skriftlige afsender forventes at have et mindre kendskab til aftalen om transport end afsenderen selv. Af Rotterdam-reglernes art 55 stk. 2 fremgår det, at mangler transportøren information som 42 Se fodnote The Swedish Maritime Code art 13:1 (Dansk SL 251), page 98, Søretten i et formueretligt perspektiv, side Jf. netudgave af Gyldendals Røde Ordbøger via CBS bibliotek 46 The Rotterdam Rules, A practical Annotation side 3 47 Det vil ikke blive behandlet yderligere, da emnet ligger uden for afhandlings emneafgrænsning. 48 The Rotterdam Rules, A practical Annotation side

16 transportøren uden held har forsøgt at fremskaffe, kan transportøren anmode afsenderen om hjælp. Kan transportøren imidlertid ikke komme i kontakt med afsenderen forventes det, at den skriftlige afsender kan formidle den ønskede information. En person der indvilliger i at blive noteret i transportdokumentet som skriftlig afsender bør som minimum have samme kendskab til transportaftalen som afsenderen selv, hvorfor jeg antager, at den skriftlige afsender kan være afsenderens overordnede eller kollega. Den skriftlige afsender vil dermed have adgang til samme information om godset som afsenderen selv. Savner transportøren 49 information om godset vil denne kunne få fyldestgørende information fra den skriftlige afsender i afsenderens fravær. At lade sig noterer som skriftlig afsender bygger derfor på høj grad af tillid mellem afsenderen og den person, der lader sig noterer som skriftlig afsender. Afsenderen bliver ikke fritaget for ansvar ved at der bliver noteret en skriftlig afsender på transportdokumentet. Afsenderne kan siges at have mindsket sin risiko ved at hæfte solidarisk, modsat den skriftlige afsender, som øger sin risiko ved at lade sig noterer. Det er ikke uden risiko at lade sig noterer som skriftlig afsender, men som det fremgår af afgrænsningen vil der ikke blive behandlet forsikringsspørgsmål i afhandlingen. Jeg formoder dog, at afsender og skriftlig afsender vil tegne ansvarsfraskrivende forsikringer i samme stil, som det kendes fra bestyrelsers ansvarsforsikringer eller at deres arbejdsgiver sørger for lignende foranstaltninger, som en del af deres ansættelseskontrakt Afsendernes forpligtigelser og ansvar overfor gods Som nævnt i kapitel 1 anskues afhandlingen fra en shippingvirksomheds synspunkt, og for at anskueliggøre hvilket ansvar, der kan pålægges transportøren er det nødvendigt at klarlægge hvilke forpligtigelser, der kan pålægges andre aktører og derigennem minimerer eget ansvar og risiko. Afsenderens forpligtigelser fremgår af Rotterdam-reglernes kapitel 7; art Hver enkel situation vil kræve en nærmere granskning af regelsættet, hvorfor der kun gives generelle overordnede retningslinjer ud fra kapitel 7 i Rotterdam-reglerne. Det er bemærkelsesværdigt, at der føres et to-strenget ansvar art 31 stk. 2 og art 32 er objektivt ansvar jf. art 30 stk. 2, mens der i resten af tilfældene gives afsenderen mulighed for at forsvare sig, såfremt det kan bevises, at han ikke er skyldig, hvilket i dansk søret vil ske efter en culpavurdering 50. Art 27 omhandler hvilket ansvar der påhviler afsenderen, når godset bliver leveret til transportøren. Det er afsenderens ansvar at godset er pakket forsvarligt og generelt er i en sådan stand, at det kan foretage transporten uden at lide overlast. I denne afhandlings 49 Transportøren kunne i dette tilfælde være kaptajnen på fragtskibet, eller en medarbejder for transportvirksomheden der er i tvivl om godset må transporteres på skibets dæk. 50 A New Convention for the Carriage of Goods by Sea, page 189 sammenholdt med The Rotterdam Rules, A Practical Annotation, page 88, 89 and

17 sammenhæng er det art 27 stk. 3 der er interessant, da det er udtrykkeligt specificeret, at det også gælder for containere 51. En container, hvor indholdet lider overlast under transport er i udgangspunktet ikke transportørens ansvar. Af art 27 stk. 1 fremgår det, at artiklen gælder in any event, hvorfor der i udgangspunktet ikke er nogen begrænsning for, hvor hårdhændet og voldsom en transport kan foregår før det bliver transportørens ansvar hvis godset lider overlast 52. Det er derfor ikke nok at påberåbe sig, at transporten ikke foregik under normale omstændigheder. Normale omstændigheder kræver en nærmere gennemgang af hvordan skibscontainere almindeligvis bliver behandlet, hvor jeg antager, at containere ikke altid bliver flyttet med fløjlshandsker ved containerbehandling på havnearealet, såvel som storme kan give en voldsom søgang med rystelser af containere til følge 53. Afsenderens forpligtelser og ansvar overfor godset i forbindelse med at laste containerne ombord på skibet afhænger af hvilke leveringsbetingelser, der er aftalt for transporten. Betingelserne kan være FIO, FOB, FIOST 54 eller noget fjerde, hvor afsenderen har forpligtelse til at leve op til de aftalte leveringsbetingelser, som art 27 stk. 2 henviser til. Der ligger en rimelighedsbetragtning i, at det er afsenderen, der skal sørge for godset er pakket forsvarligt, da det må formodes at afsenderen har den specifikke viden om, hvordan godset pakkes og behandles forsvarligt, men at godset skal være pakket på en sådan måde, at det will not cause harm to persons or property 55 er et usikkerhedsmoment, da det først vil vise sig, når transporten er tilendebragt, hvorvidt godset har undgået at forvolde skade 56 på omgivelserne. Det bliver derfor interessant at følge retspraksis for, hvordan skade fortolkes, for en bred fortolkning kan omfatte situationer, hvor godset forsinker losningen af skibe i destinationshavnen, hvilket vil medfører økonomiske tab og dermed også økonomisk skade. Her er vel at mærke ikke tale om farligt gods, der bliver behandlet i art 32 og omfattet af objektivt ansvar 57. Anlægger domstolene en praksis hvor skade tillægges en bred fortolkning, vil transportøren i langt de fleste tilfælde ikke kunne pålægges ansvar for godset, der er blevet skadet under transport, men transportøren vil tværtimod kunne kræve erstatning 51 Container er ikke defineret i Rotterdam-reglerne, men jeg tager udgangspunkt i en almindelig lukket 40 fods container (1 FEU eller 2 TEU). Se fodnote 125 side 26 for yderligere diskussion. 52 The Rotterdam Rules, A Practical Annotation, page Antagelsen bygger på information fra Tryg der oplyser at 2/3 af anmeldte skader sker ifm. lastning, omlastning og losning samt egne observationer ved ophold på havnearealer. 54 FIO: Free In and Out = befragteren (ladningsejer) arrangerer og betaler for lastning og losning af godset, FOB: Free On Board = befragteren arrangerer og betaler for lastning af godset på skibet, FIOST: Free In and Out Stowed and Trimmed = samme som FIO inkluderende stuvning og trimning ombord på skibet jf Rotterdam Reglerne art 27 stk. 1 sidste punktum og art 27 stk. 3 sidste punktum. Diskussionen omfatter derfor også containere som er udgangspunktet i afhandlingen. 56 Harm oversættes til skade jf. netudgave af Gyldendals Røde Ordbøger via CBS bibliotek 57 The Rotterdam Rules, A Practical Annotation, page

18 for økonomiske tab, såfremt godset ikke opfører sig normalt 58 eller som man med rette kunne forvente. Afsender vil forventelig argumentere for, at transportøren ikke har behandlet godset forsvarligt/korrekt, som kan skyldes at transportøren ikke har rettet henvendelse til afsender om, hvordan godset bør behandles jf. Rotterdam-reglernes art 28. Igen beskæftiger Rotterdam-reglerne sig med begreber, der er svære at stykke ret på. I art 28 er det proper i information and instruction required for the proper handling and carriage of the goods der ikke er defineret. Korrekt 59 kan reelt set kun vurderes efter endt transport. Er godset uskadt har behandlingen været korrekt, hvorimod skadet gods kan betyde, at transportørens behandling ikke har været korrekt eller at godset ikke var pakket forsvarligt med henblik på den overståede transport. Jeg vil antage, at transportøren bør rette henvendelse 60 til afsender ved tvivls om, hvordan godset behandles korrekt, hvorefter bevisbyrden vil skifte til afsender, såfremt transportøren kan bevise, at han har rettet henvendelse og rettet sig efter afsenderens instrukser 61. Af art 29 fremgår det, at afsenderen er forpligtet til at leverer en række oplysninger til transportøren forud for transporten af afsenderens gods, men jeg antager, at der henvises til dokumenter der er nødvendige for at transporten kan foregå lovligt. Derfor mener jeg ikke at kravet også omfatter, hvordan transportøren behandler godset behørigt jf. diskussionen ovenfor afledt af Art 28. Rotterdam-reglerne har indlagt en rimelighedsbetragtning, hvor det er op til afsenderen at vurderer om informationen, instruktionen og dokumenterne er relevante og nødvendige for transportøren jf. termen reasonably necessary 62. Hvorvidt afsenderen skal sende alt materiale til transportøren efter ordsproget Better safe than sorry må vurderes ud fra en dialog parterne imellem. Forventelig vil transportøren under kontraktforhandling informerer afsender hvilke dokumenter, instruktion og information der er nødvendige under transporten, så afsenderen har mulighed for at fremskaffe dem inden transporten påbegyndes 63. Såfremt der er tale om andre informationer end hvad der er nødvendige for at udfylde transportdokumentet, bliver det tilkendegivet i den efterfølgende artikel 64, at afsender uden opfordring skal formidle informationen til transportøren. Endvidere skal det bemærkes, at den ovennævnte diskussion ikke omhandler farligt gods, eller gods der kan blive farligt, da det er objektivt ansvar og omhandles i art Normalt bygger naturligvis på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor jeg vil mene at det er transportøren der har bevisbyrden for at transporten er sket under normale omstændigheder jf. den senere diskussion om mængdekontrakter herunder Rotterdam-reglernes art 80 stk. 6 (se side 38) 59 Proper oversættes til behørigt, korrekt eller passende jf. netudgave af Gyldendals Røde Ordbøger via CBS bibliotek 60 Der er ikke noget formkrav til hvordan henvendelsen skal udføres, hvorfor en telefonopringning vil være nok. Rotterdam-reglerne art 3 henviser til de artikler, hvor der er krav om skriftelighed eller elektroniks dokumenterbarhed. 61 The Rotterdam Rules, A Practical Annotation, page Rotterdam-reglerne art 29 stk. 1 sidste punktum 63 A New Convention for the Carriage of Goods by Sea, page Rotterdam-reglerne art. 31, der henviser til art

19 Rotterdam-reglerne har udvidet begrebet farligt gods til også at omhandle gods, der umiddelbart ikke er farligt, men kan forandre sig til at blive farligt for personer, ejendom og miljø jf. Rotterdam-reglerne art 32 stk. 1. Det er en bred definition, hvor bevisbyrden skal løftes af afsenderen, såfremt der opstår forhold denne burde have taget højde for. Afsenderen skal informerer transportøren om, hvilken slags farligt gods der er tale om, eller hvordan godset skal behandles for ikke at udvikle sig til at blive farligt. Det er ikke nødvendigt at fortælle i detaljer hvilken slags farligt gods der er tale om; det kan nøjes med at blive klassificeret 65. Såfremt transportøren ikke ønsker at fragte det pågældende gods, har han ret til at afvise godset jf. Rotterdam-reglerne art 15, der er en undtagelse til art 11. Rotterdamreglerne har ikke defineret hvordan farligt gods skal fortolkes eller hvilken slags fare der er tale om. Litteraturen 66 henviser til den engelske sag The Giannis NK fra , der konkluderer, at gods godt kan være farligt for andet gods, selvom faren ikke er kendt for afsender eller transportør, og gods kan også klassificeres som farligt, hvis godsets karakter er skyld i ekstra omkostninger og/eller forsinkelse 68. Det må formodes, der er tale om fysiks fare/skade og ikke psykisk fare/skade 69, men der er ikke en øvre grænse for hvilke slags fare/skade, og derfor i praksis omfattes alle risici, der kan opstå 70. Bevisbyrden for godsets farlighed vil i udgangspunktet blive pålagt afsenderen, og det er også afsenderen, der skal informerer transportøren om, at der er tale om farligt gods. Transportøren kan afvise at fragte farligt gods, men en afvisning skal ske, inden godset bliver lastet jf. art. 15. Er godset lastet bør transportøren tage rimelige forholdsregler efter godset og farens karakter, og kan i yderste konsekvens betyde at godset kastes over bord 71 for at beskytte og redde resten af godset ombord eller menneskeliv jf. art 16, hvilket vil svare til nødret 72. Jeg vil derfor konkludere, at transportøren har relativt lille ansvar i forhold til afsenderen. Afsenderen har ansvaret for, at godset er pakket forsvarligt og derved kan klare en selv hårdhændet behandling under transport. Endvidere har afsenderen ansvaret for at 65 Transporteres en container med ammunition, vil jeg mene det er nok at klassificere den som farligt gods, i underkategori for eksplosivt/sprængfarligt. Der er ikke nødvendigt at notere der er tale om ammunition eller typebestemme ammunitionen som f.eks. 12.7, 7.62 eller 5.56 riffelammunition, da det ikke er relevant for transportøren og samtidig vil kunne udsætte godset for uønsket opmærksomhed fra folk med knapt så reelle hensigter. 66 A New Convention for the Carriage of Goods by Sea, page The Giannis NK omhandler et skib (The Giannis) lastet med hvede og jordnødder fra Senegal til Den Dominikanske Republik. Jordnødderne er inficeret med Khabrabiller (Trogoderma granarium) som det ikke lykkedes at nedkæmpe efter tre desinficeringer, hvorfor myndighederne forbyder lossning af både hvede og jordnødder, hvorfor hele lasten bliver kastet over bord 25 sømil fra land. Skibet bliver forsinket i cirka 10 uger samt har udgifter til desinfektion. Jordnødderne bliver klassificeret som farligt gods, selvom hverken afsender eller transportør var vidende om at godset var inficeret med khabrabiller og laver. 68 The Giannis NK [Effort Shipping Co Ltd v. Linden Management SA [1998] Int.Com.L.R. 01/22] sammmenholdt med The Rotterdam Rules, A Practical Annotation, page The Rotterdam Rules, A Practical Annotation, page Jf. dokument fra Working Group III 19. møde A/CN.9/621, page The Rotterdam Rules, A Practical Annotation, page 41 and Se diskussion af nødret senere i afhandlingen (side 32 fodnote 153)

20 fremskaffe nødvendige information, instruktion og dokumenter til transportøren i rimelig tid, samt informationer, der er nødvendige for transportøren, til udfyldelse af transportdokumentet. Ønsker transportøren ikke at fragte farligt gods, skal det klarlægges inden godset lastes. Begrebet farligt kan fortolkes bredt, hvorfor det kræver en konkret vurdering at bedømme godsets farlighed. Når transportøren fragter farligt gods, skal han udvise agtpågivenhed over for dette og dets omgivelser. Transportøren har hermed ikke mulighed for at minimerer sin risiko, såfremt afsenderen har givet fyldestgørende information både med og uden transportørens efterlysning Transportdokumentet I Rotterdam-reglerne tales der ikke om bill of lading, men i stedet benyttes termen transport document og electronic transport record. Bill of lading har udviklet sig til at være en grundsten i Hague-Visby-reglerne og derfor er udeladelsen af termen i Rotterdam-reglerne en understregning af, at transport document skal tillægges en bredere definition. Den bredere definition er foranlediget af, at Rotterdam-reglerne som tidligere nævnt i udgangspunktet ikke kun dækker søtransport, men multimodal transport, hvori der indgår et søled. Både Hague-Visby-reglerne 73 og Hamburg-reglerne 74 har en definition af bill of lading, mens det ikke er tilfældet i den danske sølov. Bill of lading er oversat til konnossement jf. SL 251 nr. 5, men konnossement har samme betydning, som den engelske term bill of lading 75. Det vil sige, at ihændehaveren af konnossementet kan få udleveret det noterede gods mod aflevering af konnossementet, der er et bevis for transportaftalen. Det er værd at bemærke, at et konnossement gerne må benyttes ud over selve søtransporten med de ansvarsregler, der er gældende her, men konnossementet kan ikke bruges uden, at der var tale om en søtransport 76. Både transport document og electronic tansport record er forklaret i Rotterdam-reglerne under henholdsvis art 1 stk. 14 og art 1 stk. 18. Begge dokumenttyper er yderligere forklaret med negotiable og non-negotiable dokumenter. Under Hague-Visbyreglerne er bill of lading (konnossement) negotiable og sea way bill (søfragtseddel) nonnegotiable dokumenter. Med et negotiable dokument er der mulighed for at specificerer, hvem dokumentet kan overdrages til for at få godset udleveret, og dermed beholder transportdokumentet den fleksibilitet, der oprindelig var tilkendegivet i et konnossement 77. Et transportdokument skal dermed ikke leve op til en række forskrifter for at kunne blive kaldt konnossement. Taget til et ekstreme kan et hvilket som helst dokument efter Rotterdam- 73 Definition af Bill of lading sker i Hague-Visby reglerne Art 1b Contract of carriage 74 Definition af Bill of lading sker i Hamburg reglerne Art 1 nr. 7 Bill of lading Definitionen i Hamburg reglerne er mere generelt dækkende hvorfor SL 251 er tillagt samme generelle fortolkning end hvad der kan udledes af Hague-Visby reglerne 75 The Swedish Maritime Code Sjölagen, 3. upplagen, 2006 side 98 & 99 samt Søretten side Søloven med kommentarer, 3. udgave 2001, side The Rotterdam Rules, A practical Annotation side

Fælles spilleregler fra dør til dør - nye multimodale transportregler

Fælles spilleregler fra dør til dør - nye multimodale transportregler Fælles spilleregler fra dør til dør - nye multimodale transportregler Advokat Per Vestergaard Pedersen Bech-Bruun Dragsted Langelinie Allé 35 2100 København Ø Tlf. 72 27 00 00 Fax 72 27 00 27 www.bechbruundragsted.com

Læs mere

ROTTERDAMREGLERNE - fra et redersynspunkt. Kaare Christoffersen Maersk Line

ROTTERDAMREGLERNE - fra et redersynspunkt. Kaare Christoffersen Maersk Line ROTTERDAMREGLERNE - fra et redersynspunkt Kaare Christoffersen Maersk Line Oversigt I. Maersk Line II. Maersk Line s virkeområde De gældende regler for transport af gods til søs De gældende søretlige regelregimer

Læs mere

NOTAT. Sølovsudvalgets 4. betænkning om aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs (Rotterdam-reglerne)

NOTAT. Sølovsudvalgets 4. betænkning om aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs (Rotterdam-reglerne) NOTAT 12. juni 2012 Vores reference: Sag 201201527 Arkivkode 31.70.01 JUS /snr Sølovsudvalgets 4. betænkning om aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs (Rotterdam-reglerne) Indledning FN

Læs mere

United Nations Secretariat Procurement Division

United Nations Secretariat Procurement Division United Nations Secretariat Procurement Division Vendor Registration Overview Higher Standards, Better Solutions The United Nations Global Marketplace (UNGM) Why Register? On-line registration Free of charge

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Transport- og logistikkontrakter. Ved advokat Louise Lundsby Wessel

Transport- og logistikkontrakter. Ved advokat Louise Lundsby Wessel Transport- og logistikkontrakter Ved advokat Louise Lundsby Wessel 2 Samspillet mellem handelskæden og transportkæden Sælger Køber Transportkunde Transportør (kontraherende/udførende) Transportør (kontraherende/udførende)

Læs mere

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse

Læs mere

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Den Dataansvarlige og Databehandleren benævnes herefter samlet "Parter" og hver for sig "Part".

Den Dataansvarlige og Databehandleren benævnes herefter samlet Parter og hver for sig Part. DATABEHANDLERAFTALE mellem KUNDEN (som defineret i punkt 2 nedenfor) (den "Dataansvarlige") og TECHEM DANMARK A/S CVR-nr. 29 41 69 82 Trindsøvej 7 A-B 8000 Aarhus C ("Databehandleren") Den Dataansvarlige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 50 December 2016 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 50 December 2016 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET SPEDITIONSRET VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET Med denne udgave af Speditionsret runder vi et skarpt hjørne. Sådan noget skal som altid markeres og have et par ord med på vejen. Vi udgiver nu Speditionsret

Læs mere

DSV Incoterms Seminar. DSV Horsens November 2010

DSV Incoterms Seminar. DSV Horsens November 2010 DSV Incoterms Seminar DSV Horsens November 2010 Incoterms 2010 Dus med DAT og DAP og i øvrigt også med de andre klausuler! 2 DSV Incoterms Seminar November 2010 Kenneth Melancton Nielsen Og hvad er så

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

KONTRAKTBILAG 11. Krav om uddannelses- og praktikaftaler

KONTRAKTBILAG 11. Krav om uddannelses- og praktikaftaler KONTRAKTBILAG 11 Krav om uddannelses- og praktikaftaler Sagsnummer.: 18/561 KRAV OM UDDANNELSES- OG PRAKTIKAFTALER Vejledning til tilbudsgiver/leverandør På baggrund af Regeringens og Danske Regioners

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet af Steen Gade (SF) Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet.

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet af Steen Gade (SF) Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 316 Offentligt Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet af Steen Gade (SF) 1 Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet. Det

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Handlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang

Handlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang Handlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang Eurolab Danmark Netværksmøde 6. november 2018 1 Risikovurdering i ISO 17025:2017 De væsentligste

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på International handelsret studiehæfte

Læs mere om udgivelsen på  International handelsret studiehæfte International handelsret studiehæfte Peter Arnt Nielsen International handelsret Studiehæfte Peter Arnt Nielsen International handelsret. Studiehæfte 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 29. juni 2006 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-702-0033 Dok.: JTS40625 KOMMISSORIUM for udvalget om køberetlig regulering af produktansvar 1. Indledning Ifølge

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Udbud med forhandling

Udbud med forhandling Udbud med forhandling Dansk Forening for Udbudsret Jesper Halvorsen, Rasmus Horskjær Nielsen 5. december 2018 Revisionen af udbudsdirektivet fra 2004 Modernisering af EU s politik for offentlige indkøb

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Maintenance Documentation for maintenance

Maintenance Documentation for maintenance Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Transportretligvoldgift

Transportretligvoldgift Transportretligvoldgift Voldgiftens dag den 28. november 2013 ved advokat Jes Anker Mikkelsen 2 Facts Voldgiftsinstituttet: Omkring 4 transportretlige sager om året (ca. 3 % af alle sager) Oslo: Størstedelen

Læs mere

Præsentation af projektet: Byg på sikkerhed styrket uddannelse af arbejdsmiljøkoordinatorer i de nordiske lande

Præsentation af projektet: Byg på sikkerhed styrket uddannelse af arbejdsmiljøkoordinatorer i de nordiske lande BFA Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Præsentation af projektet: Byg på sikkerhed styrket uddannelse af arbejdsmiljøkoordinatorer i de nordiske lande Signe Mehlsen, projektleder 12/9+19/9 2017

Læs mere

BILAG 2. UDKAST (10. juli 2015)

BILAG 2. UDKAST (10. juli 2015) BILAG 2 UDKAST (10. juli 2015) Bekendtgørelse om verificering af vægten på pakkede containere I medfør af 1, stk. 3, 3, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 10, 4, stk. 2, 24, stk. 2, og 32, stk. 8, i lov om sikkerhed

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Internationale processtrategier og lovvalg

Internationale processtrategier og lovvalg Internationale processtrategier og lovvalg Internationale processtrategier og lovvalg Korruption International regulering af rets- og voldgiftssager Lex mercatoria og retssager samt voldgift Unidroits

Læs mere

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om erhvervsmæssige aktiviteter på det grønlandske søterritorium Afgivet til forslagets 2. behandling Erhvervsudvalget

Læs mere

Denne privatlivspolitik beskriver hvordan Axdata A/S (herefter vi, vores eller os ) behandler personoplysninger om dig.

Denne privatlivspolitik beskriver hvordan Axdata A/S (herefter vi, vores eller os ) behandler personoplysninger om dig. Version 1.0: 18. maj 2018 Denne privatlivspolitik beskriver hvordan Axdata A/S (herefter vi, vores eller os ) behandler personoplysninger om dig. Vi respekterer dit privatliv. Uanset om du er en tilbagevendende

Læs mere

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket

Læs mere

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 2015-53 Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 Ombudsmanden havde behandlet to klager over, at elever på private grundskoler med ganske

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012 Sag 36/2009 (1. afdeling) DHL Global Forwarding (Denmark) A/S (advokat Philip Graff) mod If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB (advokat

Læs mere

Sagsnr Udbud af indkøb af Automatiseret 24-7 laboratorium

Sagsnr Udbud af indkøb af Automatiseret 24-7 laboratorium Spørgsmål og svar nr. 2 til Prækvalifikationsmaterialet Spørgsmål modtaget til med den 3. april 2014 er medtaget. 1 Er det muligt, at der i stedet for årlig nettoomsætning kan angives antal processerede

Læs mere

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond?

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Maritime HR & Crew management Konference 11. April 2013 Fritz Ganzhorn Direktør Søfartens Ledere 2.1.6. Overkapacitet Som det er fremgået, er

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Director Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed

Director Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed Director Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed 12. november 2014 Indhold Onboarding/Induction Nomineringsudvalg/vederlagsudvalg Page 2 Onboarding/Induction

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

IBM WebSphere Operational Decision Management

IBM WebSphere Operational Decision Management IBM WebSphere Operational Decision Management 8 0 29., WebSphere Operational Decision Management 8, 0, 0. Copyright IBM Corporation 2008, 2012. ........... 1 :......... 1 1: Decision Center....... 3 1

Læs mere

Sagsnr Udbud af indkøb af Automatiseret 24-7 laboratorium

Sagsnr Udbud af indkøb af Automatiseret 24-7 laboratorium Spørgsmål og svar nr. 3 til Prækvalifikationsmaterialet Spørgsmål modtaget til med den 4. april 2014 kl. 12.00 er medtaget. 1 Er det muligt, at der i stedet for årlig nettoomsætning kan angives antal processerede

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget

Læs mere

Arbejdsklausuler og ILO 94

Arbejdsklausuler og ILO 94 Arbejdsklausuler og ILO 94 Dansk Forening For Udbudsret Tirsdag den 4. februar 2014 Dias 1 Oversigt ILO konvention 94. En folkeretlig forpligtelse for Danmark til at indsætte arbejdsklausuler i offentlige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/

Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/ Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/12-2014 Proces og konsekvens EUTR Due Diligence Virksomheder, som bringer træ og træprodukter i omsætning for første gang på det indre marked, bør på grundlag af

Læs mere

Fortolkning af voldgiftsaftaler

Fortolkning af voldgiftsaftaler Morten Frank Fortolkning af voldgiftsaftaler patologier og anden uklarhed i forståelsen af voldgiftsaftalers rækkevidde Morten Frank Fortolkning af voldgiftsaftaler patologier og anden uklarhed i forståelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

FOR JURIDISK RÅDGIVNING M A R I E J U L L S Ø R EN S EN GOD SKIK FOR JURIDISK RÅDGIVNING En retlig standard JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG God skik for juridisk rådgivning en retlig standard Marie Jull Sørensen God skik for

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

Notat om underleverandører af software til medicinsk udstyr Specielt med fokus på fortolkere, hvor nyt udstyr let kan genereres

Notat om underleverandører af software til medicinsk udstyr Specielt med fokus på fortolkere, hvor nyt udstyr let kan genereres December 2018 Notat om underleverandører af software til medicinsk udstyr Specielt med fokus på fortolkere, hvor nyt udstyr let kan genereres Af Carsten Jørgensen FORCE Technology Venlighedsvej 4 2970

Læs mere

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk

Læs mere

Danmark-København: Forsikring mod økonomisk tab 2018/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Forsikring mod økonomisk tab 2018/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1 / 9 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:110806-2018:text:da:html -København: Forsikring mod økonomisk tab 2018/S 050-110806 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bidrag Til Den Danske Literaturs Historie: Det Lærde Tidsrum (Danish Edition) By Niels Matthias Petersen READ ONLINE

Bidrag Til Den Danske Literaturs Historie: Det Lærde Tidsrum (Danish Edition) By Niels Matthias Petersen READ ONLINE Bidrag Til Den Danske Literaturs Historie: Det Lærde Tidsrum 1560-1710 (Danish Edition) By Niels Matthias Petersen READ ONLINE If you are searched for a book by Niels Matthias Petersen Bidrag Til Den Danske

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Ledelsesbekendtgørelsen

Ledelsesbekendtgørelsen Ledelsesbekendtgørelsen Nye lovkrav til finansiel corporate governance Eftermiddagsseminar for Fondsmæglerselskaber, 5. maj 2015 Tine Walldén Jespersen, Partner, Advokat, LL.M. Indledende Ændringerne kort

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 217 af 8. august 1998 om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe

Bekendtgørelse nr. 217 af 8. august 1998 om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe Bekendtgørelse nr. 217 af 8. august 1998 om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe I medfør af 198 og 514 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Transaktionen er gennemført i forkert valuta

Transaktionen er gennemført i forkert valuta Transaktionen er gennemført i forkert valuta Er beløbet er hævet i en forkert valuta, har du mulighed for at gøre indsigelse. Før du kan gøre indsigelse, skal du selv have kontaktet forretningen. Det er

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Steen Treumer Institutleder, professor, Ph.D., Juridisk Institut, Dansk Forening for Udbudsret, 14. November 2007 1. Introduktion Erstatningsbeføjelsens

Læs mere

Politisk forankring og tværkommunale projekter i et strategisk netværksperspektiv

Politisk forankring og tværkommunale projekter i et strategisk netværksperspektiv Greater Copenhagen Klar til Smart Vækst Kommunestrategier for den smarte by og landsby Albertslund, 8. November 2018 Politisk forankring og tværkommunale projekter i et strategisk netværksperspektiv V.

Læs mere