Indkomster 31. oktober 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomster 31. oktober 2016"

Transkript

1 Indkomster 31. oktober 2016 Indkomststatistik 2015 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik i befolkningens indkomstforhold. I Kapitel 2 præsenteres nogle overordnede opgørelser over husstandsindkomster, mens der i Kapitel 3 fremstilles en summarisk indkomstskattestatistik. Centrale mål for indkomstfordelingen herunder internationale sammenligninger præsenteres i Kapitel 4, hvor der endvidere nærstuderes, hvordan indkomstfordelingen blandt husstande med børn udvikler sig. I Kapitel 5 findes en lang række mere detaljerede tabeller, mens statistikkens kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i Kapitel Personindkomster I dette kapitel præsenteres de overordnede tendenser i den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er delt op i fem afsnit, hvor indkomsterne belyses efter forskellige geografiske og demografiske opdelinger. I Afsnit 1.1 belyses indkomsterne i kommunerne, hvilket foruden den administrative vinkel også til en vis grad kan betragtes som en regional opdeling. Efterfølgende belyses indkomsterne i distrikterne i Afsnit 1.2, hvor det lokale perspektiv er i fokus. I Afsnit 1.3 studeres indkomsterne i byerne og bygderne samt detaljeret ned på lokalitetsniveau, mens indkomster fordelt på køn belyses i Afsnit 1.4. I Afsnit 1.5 præsenteres indkomstopgørelser fordelt på uddannelsesniveau. For mere deltaljerede opgørelser af personindkomsterne henvises til Afsnit 5.1 i Kapitel 5 og til Grønlands Statistikbank bank.stat.gl, hvor der er mulighed for at skræddersy sine egne tabeller ved at kombinerer forskellige baggrundsvariable såsom alder, køn, bosted, fødested og uddannelsesniveau Indkomster i kommunerne Tabel 1.1 Gennemsnitlige personindkomster 2015 (1.000 kr.) Bruttoindkomst Skattepligtig indkomst Indkomst efter skat Hele landet Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia

2 Kommuneqarfik Sermersooq er den eneste kommune, hvor de gennemsnitlige personindkomster ligger over landsgennemsnittet. Qeqqata Kommunia ligger en anelse under landsgennemsnittet, mens indkomsterne i Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia ligger knap 20 pct. under landgennemsnittet uanset hvilket af de tre indkomstmål, der bruges til sammenligningen. Tabel 1.2 Gennemsnitlige bruttoindkomster Ændring kr. Pct. Hele landet ,8 Kommune Kujalleq ,1 Kommuneqarfik Sermersooq ,2 Qeqqata Kommunia ,3 Qaasuitsup Kommunia ,9 Set i forhold til 2014 steg bruttoindkomsterne i 2015 i gennemsnit med ca kr. svarende til 4,8 pct. Der var indkomststigninger i alle landets fire kommuner, men som det fremgår af Tabel 1.2, så var væksten i Qaasuitsup Kommunia noget lavere end i de øvrige kommuner. 1.2 Indkomster i distrikterne Betragtes indkomsterne ud fra den gamle kommuneinddeling, nu benævnt distrikter, ses det af Figur 1.1, at gennemsnitsindkomsterne i Nuuk distrikt er væsentlig højere end i de øvrige distrikter. I 2015 var gennemsnitsindkomsten i Nuuk distrikt kr., hvilket er knap 30 pct. højere end i Sisimiut distrikt med det næsthøjeste indkomstniveau. Gennemsnitsindkomsterne i alle øvrige distrikter lå under landsgennemsnittet. Figur 1.1 Gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne 2015 Som det fremgår af Tabel 1.3 tilfaldt de største relative indkomststigninger borgerne i Ittoqqortoormiit distrikt, der i gennemsnit optjente 8,3 pct. højere Indkomststatistik side 2

3 indkomst i 2015 set i forhold til I kroner og øre tilfaldt de største indkomststigninger borgerne i Qaqortoq, Maniitsoq og Nuuk distrikter, der i gennemsnit optjente kr. mere end året før. Intet distrikt oplevede tilbagegang i 2015, men der er dog tale om forholdsvis begrænset vækst i Upernavik, Kangaatsiaq og Qaanaaq distrikter med indkomststigninger på omkring én procent. Tabel 1.3 Gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne Ændring kr. Pct. Hele landet ,8 Nanortalik ,4 Qaqortoq ,0 Narsaq ,3 Paamiut ,2 Nuuk ,2 Maniitsoq ,0 Sisimiut ,3 Kangaatsiaq ,0 Aasiaat ,2 Qasigiannguit ,9 Ilulissat ,0 Qeqertarsuaq ,1 Uummannaq ,2 Upernavik ,8 Qaanaaq ,2 Tasiilaq ,4 Ittoqqortoormiit ,3 Figur 1.2 Vækst i gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne fra 2014 til 2015 Indkomststatistik side 3

4 1.3 Indkomster i byer og bygder Som det fremgår af Figur 1.3, var indkomstniveauet i bygderne betydeligt lavere end i byerne. På landsplan optjente en gennemsnitlig bybo således kr., mens en bygdeborger tilsvarende måtte nøjes med kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellene mellem byer og bygder er meget forskellig i de fire kommuner. Således er den markant største forskel at finde i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor en bybos gennemsnitsindkomst var omkring dobbelt så høj som en bygdeborgers gennemsnitlige indkomst. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosiddende i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens bygdebefolkningen primært er centreret i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved lave gennemsnitsindkomster. I Qeqqata Kommunia var de gennemsnitlige indkomster i byer og bygder derimod næsten ens, hvilket i høj grad skyldes et meget højt indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør over en tredjedel af kommunens bygdebefolkning og vægter således meget, når gennemsnitsindkomsterne for kommunens bygder udregnes. Indkomsterne i Narsarsuaq lå også på et meget højt niveau og trak derved op i bygdeindkomsterne i Kommune Kujalleq dog ikke helt i samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kommune Kujalleq. Figur 1.3 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byer og bygder 2015 Af Figur 1.4 ses at den store forskel i indkomsterne mellem bygder og byer er aldersbetinget, og at det er i de typisk erhvervsaktive aldersintervaller, man finder de helt store indkomstforskelle. Dette skyldes, at mens der i bygderne er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller, er gennemsnitsindkomsterne i byerne markant højere blandt de typisk erhvervsaktive aldersintervaller i forhold til de yngste og de ældste. Indkomststatistik side 4

5 Figur 1.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på alder og bosted 2015 Betragtes gennemsnitsindkomsterne i byerne særskilt, kan der også noteres betydelige forskelle. Som det fremgår af Tabel 1.4 er indkomsterne i Nuuk med et gennemsnit på kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau i byerne tegner Sisimiut sig for med en gennemsnitindkomst på kr. Idet den gennemsnitlige bruttoindkomst for en bybo på landsplan var kr., kan det konstateres, at Nuuk er den eneste by med et indkomstniveau over landsgennemsnittet for byer. Dette til trods for at indbyggerne i Nuuk kun udgør lidt over en tredjedel af landets samlede befolkning i byerne. Tabel 1.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byerne (1.000 kr.) Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq sig markant ud med et væsentligt højere indkomstniveau end alle andre bygder. Indkomststatistik side 5

6 Det ses endvidere af Tabel 1.5, at der har været pæne indkomststigninger i en række mere velstående bygder, og at det særligt er i Qaasuitsup Kommunia, man finder bygder med høje indkomstniveauer. Således ligger seks af de ti bygder med højeste gennemsnitsindkomster netop i Qaasuitsup Kommunia. Tabel 1.5 Bygder med højeste gennemsnitsindkomster i 2015 (1.000 kr.) Kangerlussuaq (Sisimiut distrikt) Narsarsuaq (Narsaq distrikt) Innaarsuit (Upernavik distrikt) Saattut (Uummannaq distrikt) Qaarsut (Uummannaq distrikt) Nuugaatsiaq (Uummannaq distrikt) Kangaamiut (Maniitsoq distrikt) Kangerluk (Qeqertarsuaq distrikt) Qeqertarsuatsiaat (Nuuk distrikt) Saqqaq (Ilulissat distrikt) Med en gennemsnitlig bruttoindkomst på blot kr. optjente borgerne i bygden Qeqertat i Qaanaaq distrikt de klart laveste indkomster af samtlige lokaliteter i landet. I Tabel 1.6 præsenteres listen over de ti bygder med de laveste gennemsnitlige bruttoindkomster i 2015, og tabellen afslører blandt andet, at alle tre bygder i Qaanaaq distrikt hører til blandt de dårligst stillede bygder målt på registreret indkomst. Tabel 1.6 Bygder med laveste gennemsnitsindkomster i 2015 (1.000 kr.) Qeqertat (Qaanaaq distrikt) Savissivik (Qaanaaq distrikt) Iginniarfik (Kangaatsiaq distrikt) Nuussuaq (Upernavik distrikt) Saarloq (Qaqortoq distrikt) Aappilattoq (Nanortalik distrikt) Sermiligaaq (Tasiilaq distrikt) Kullorsuaq (Upernavik distrikt) Siorapaluk (Qaanaaq distrikt) Tiilerilaaq (Tasiilaq distrikt) Indkomster fordelt på køn I 2015 optjente mænd i gennemsnit en bruttoindkomst på kr., mens den tilsvarende indkomst for kvinderne lå på kr. Mænds indkomster var således på landsplan godt en tredjedel højere end kvindernes. I denne beregning er der dog ikke taget højde for, at mændene er overrepræsenteret i de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, hvor indkomstniveauet er højt, mens der omvendt er flere kvinder end mænd blandt de ældste aldersgrupper, hvor indkomsterne er lave. De reelle indkomstforskelle kønnene imellem er derfor ikke så markante, som de overordnede tal indikerer. Indkomststatistik side 6

7 Tabel 1.7 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på køn (1.000 kr.) Hele landet... Kommune Kujalleq... Kommuneqarfik Sermersooq... Qeqqata Kommunia... Qaasuitsup Kommunia Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Som det fremgår af Tabel 1.7, var indkomsterne hos mænd væsentlig højere end kvindernes indkomster i alle fire kommuner. Endvidere ses det af Figur 1.5, at mænd optjente højere indkomster inden for alle aldersgrupper, hvor det dog er inden for de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, at de største forskelle findes. Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, man kan knytte sammen med indkomster og køn. I Tabel 5.2 i Kapitel 5 studeres kønsopdelte indkomstopgørelser med yderligere baggrundsvariable, og for endnu større detaljeringsgrad kan der henvises til Grønlands Statistikbank, der findes på adressen bank.stat.gl. Figur 1.5 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på alder og køn Indkomster fordelt på uddannelsesniveau Der er markant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst. Således optjener veluddannede betydelige højere indkomster end personer med en lavere uddannelse. Dette skyldes primært, at højtuddannede, der er i beskæftigelse, typisk har væsentlig højere løn end beskæftigede med en lavere uddannelse. Men også højere beskæftigelsesgrad og lavere ledighed blandt de veluddannede er medvirkende til indkomstforskellene, idet en langt mindre andel af højtuddannede lever af (relativt lave) indkomsterstattende offentlige ydelser sammenlignet med de lavere uddannede. Indkomststatistik side 7

8 Det ses af Figur 1.6, at det praktisk talt er indenfor alle aldersgrupper, at personer med en videregående uddannelse har højere gennemsnitlige indkomster i forhold til jævnaldrende med lavere uddannelsesniveau. Det kan endvidere noteres, at de største forskelle findes blandt de ældste erhvervsaktive aldersgrupper i særdeleshed blandt de årige. Figur 1.6 Gennemsnitlig personindkomst fordelt på alder og højest fuldført uddannelse 2015 Det ses af Tabel 1.8, at de indkomstforskelle mellem by og bygd mindskes en del, når sammenligningerne foretages indenfor de enkelte uddannelsesniveauer. Indkomstgabet mellem byer og bygder kan derfor i nogen grad forklares med et generelt højere uddannelsesniveau i byerne. Tabel 1.8 Gennemsnitlig personindkomst fordelt på bosted, køn og højest fuldført uddannelse 2015 By Bygd Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alle Folkeskole Gymnasieuddannelse Erhvervsuddannelse Suppleringskursus Videregående uddannelse Blandt borgere med gymnasieuddannelse og suppleringskursus som højest fuldført uddannelse ligger gennemsnitsindkomsterne i bygderne på niveau med og endda lidt over byerne. En forklaring herpå er, at betydelig del af byboerne med en sådan uddannelsesbaggrund fortsat er studerende, hvilket på kort sigt begrænser mulighederne for at skabe høj indkomst gennem beskæftigelse. Indkomststatistik side 8

9 2. Husstandsindkomster Husstanden som institution kan betragtes som den primære forbrugerenhed, hvorfor husstandsindkomsten anses som velegnet til analyser af borgernes forbrugsmuligheder. For at gøre sammenligninger af indkomster i husstande med forskellige størrelse og sammensætning mulig beregnes de ækvivalerede husstandsindkomster læs mere herom i Afsnit 6.3 i Kapitel 6. Udover nedenstående to tabeller, findes der i Afsnit 5.2 mere detaljerede opgørelser over såvel niveauet som fordelingen af husstandsindkomsterne. Ønskes der endnu større detaljeringsgrad, henvises der til Statistikbanken på bank.stat.gl, hvor det er muligt at skræddersy sine egne tabeller. Tabel 2.1 Gennemsnitlige husstandsindkomster 2015 (1.000 kr.) Husstandsindkomst (brutto) Skattepligtig husstandsindkomst Disponibel husstandsindkomst Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Bosteder Byer Bygder Antal børn i husstanden Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Tabel 2.2 Gennemsnitlige ækvivalerede husstandsindkomster 2015 Ækvivaleret husstandsindkomst (brutto) Ækvivaleret skattepligtig husstandsindkomst Ækvivaleret disponibel husstandsindkomst Gennemsnitlig ækvivalensvægt kr. Hele landet ,66 Kommuner Kommune Kujalleq ,61 Kommuneqarfik Sermersooq ,64 Qeqqata Kommunia ,68 Qaasuitsup Kommunia ,71 Bosteder Byer ,66 Bygder ,73 Antal børn i husstanden Ingen børn ,40 1 barn ,03 2 børn ,31 Mindst 3 børn ,82 Indkomststatistik side 9

10 Den husstandsorienterede indkomststatistik tegner i store træk det samme billede af den geografiske indkomstfordeling som den personorienterede indkomststatistik. Således var husstandsindkomsterne og de ækvivalerede husstandsindkomster i gennemsnit væsentlig højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i de øvrige kommuner. Endvidere viser den husstandsorienterede indkomststatistik ligesom den personorienterede en betydelig indkomstforskel mellem byer og bygder. På grund af at husstandene og derved ækvivalensvægtene i gennemsnit er større i bygderne end i byerne, er denne forskel mest markant i sammenligningen af ækvivalensindkomsterne. Blandt kommunerne er der også betydelige forskelle i ækvivalensvægtene. Således var den laveste gennemsnitlige ækvivalensvægt i Kommune Kujalleq, hvor husstandsmønstret følgelig er karakteriseret ved relativt små enheder. Omvendt ser det ud i Qaasuitsup Kommunia, der havde den største gennemsnitlige ækvivalensvægt, og følgelig er der i denne kommune relativt store husstande set i forhold til resten af landet. Indkomststatistik side 10

11 3. Den skatteorienterede indkomststatistik Det skatteorienterede indkomstregister er det indkomstregister, der har den længste tidsserie i indkomststatistikken, hvorfor det er særligt interessant i et historisk perspektiv. Ændringer over tid i skattelovgivningen samt i struktur og opgørelsesmetoder i de data, der ligger til grund for den skatteorienterede indkomststatistik, indebærer, at opgørelsen skal tolkes med en vis varsomhed. Samlede tal for hele landet samt opgørelser for de enkelte skattekommuner findes for perioden i Afsnit 5.3 i Kapitel 5 og for hele perioden i Statistikbanken bank.stat.gl/inds1. Figur 3.1 Udviklingen i skattepligtig indkomst og slutskat De skattepligtige indkomster i samfundet lå samlet set på 9,9 mia. kr. i 2015, mens de samlede indkomstskatter (slutskat) androg 3,4 mia. kr. Siden midten af 1990 erne har der generelt været en støt sigende trend i såvel de samlede skattepligtige indkomster som i de samlede slutskatter. Figur 3.2 Årlig vækstrate i samlet skattepligtig indkomst Indkomststatistik side 11

12 I 2015 steg de samlede skattepligtige indkomster med 467 mio. kr. i forhold til året før, hvilket svarer til en vækst på 4,9 pct. Dette flugter med resultaterne i den personorienterede indkomststatistik, hvor gennemsnitsindkomsterne steg med 4,8 pct. Som det fremgår af Figur 3.2, så er der tale om en i historisk perspektiv relativ høj vækst. Det bør dog endvidere noteres, at det kommer lige efter et af de meget sjældne år med negativ vækst i de samlede skattepligtige indkomster. Figur 3.3 Samlet skattepligtig indkomst og slutskat fordelt på skattekommune 2015 Af Figur 3.3 fremgår det, at såvel den samlede skattepligtige indkomst som den samlede slutskat var markant højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i nogen anden kommune. I 2015 udgjorde de skattepligtige indkomster i Kommuneqarfik Sermersooq 47,8 pct. af de samlede skattepligtige indkomster i landet, mens slutskatterne i kommunen tilsvarende udgjorde 49,3 pct. af de samlede indkomstskatter i landet. Indkomststatistik side 12

13 4. Indkomstfordelingen I dette kapitel præsenteres tal for indkomstfordelingen i perioden Tallene for 2015 sammenlignes endvidere med (nyeste) tilsvarende tal fra de andre nordiske lande. Disse sammenligninger bør dog foretages med en vis varsomhed, hvilket er nærmere beskrevet i Afsnit 6.4 i Kapitel 6. Sluttelig præsenteres en særopgørelse, hvor indkomstfordelingen blandt husstande med børn belyses. De tre præsenterede fordelingsmål beskriver hvert deres område af indkomstfordelingen. Gini-koefficienten er et mål for fordelingen af alle indkomsterne, mens målet for den relative fattigdom(at-risk-of-poverty rate) fokuserer på de laveste indkomster, og ratio-80/20 beskriver forholdet mellem de højeste og de laveste indkomster. 4.1 Tidsserier På trods af fokus på forskellige områder af indkomstfordelingen, viser tidsserierne for de tre fordelingsmål samme overordnede tendenser. Særligt bemærkelsesværdigt er det forholdsvis store fald i uligheden og den relative fattigdom fra 2004 til 2005 et fald der formentlig i høj grad må tilskrives de ændringer i skattelovgivningen, der blev foretaget med virkning fra og med netop Personfradraget blev da hævet fra kr. til kr. og standardfradraget fra kroner til kr., mens skatteprocenten blev hævet med 2 procentpoint. Disse ændringer medførte lavere skattebetalinger i lavindkomstgrupperne og højere i højindkomstgrupperne, mens det samlede skatteprovenu var stort set uændret. Figur 4.1 Gini-koefficienten Indkomststatistik side 13

14 Figur 4.2 Relativ fattigdom Figur 4.3 Forholdet mellem høj- og lavindkomster Internationale sammenligninger Figur 4.4 og Figur 4.5 viser, at såvel uligheden som den relative fattigdom ligger på et højere niveau i Grønland i forhold til de øvrige nordiske lande. Sammenlignes der med EU-gennemsnittet, viser figurerne, at de grønlandske indkomster generelt er mere ulige fordelt end i EU-landene, mens den relative fattigdom ligger en anelse under EU-gennemsnittet uanset om der anvendes 50 pct.- eller 60 pct.-mediangrænse. Indkomststatistik side 14

15 Figur 4.4 Gini-koefficienter for de nordiske lande og EU Figur 4.5 Relativ fattigdom i de nordiske lande og EU 4.3 Indkomstfordelingen blandt husstande med børn I dette afsnit præsenteres særopgørelser, hvor de tre fordelingsmål er beregnet på disponible indkomster i husstande med mindst ét barn. Beregningerne er foretaget på baggrund af nøjagtig samme principper og metoder som de tilsvarende tal for hele landet præsenteret i Afsnit 4.1. Analysepopulationen er afgrænset til alle børn, der ved udgangen af opgørelsesåret boede i en husstand, der indgår i det husstandsorienterede indkomstregister samme år. I beregningsgrundlaget er børnene tildelt den ækvivalerede disponible husstandsindkomst, deres respektive husstand er registreret med i det husstandsorienterede indkomstregister. Indkomststatistik side 15

16 Figur 4.6 Gini-koefficient beregnet på husstande med børn Ved at sammenligne Figur 4.6 med Figur 4.1 kan det noteres, at udviklingen i Gini-koefficienten for børnehusstande følger samme mønster som den overordnede Gini-koefficient for hele landet. Gini-koefficienten beregnet på husstande med børn ligger dog på et lavere niveau, og indkomsterne blandt husstande med børn er således mere ligeligt fordelt end indkomsterne er i landet som helhed. Figur 4.7 Relativ fattigdom blandt børn Også den relative fattigdom blandt børn følger landstendenserne, og i store træk er niveauerne ens for de to fordelinger gennem perioden I 2015 lå ROP40, ROP50 og ROP60 på henholdsvis 5,0 pct., 9,6 pct. og 16,2 for hele befolkningen, mens værdierne beregnet alene på børn tilsvarende lå på henholdsvis 4,1 pct., 8,6 pct. og 16,2 pct. Indkomststatistik side 16

17 Figur 4.8 Forholdet mellem høj- og lavindkomster i husstande med børn I lighed med de to andre fordelingsmål følger også ratio-80/20 beregnet på husstande med børn i store træk samme udvikling som landstallet i perioden Tallene for børnehusstande ligger dog gennem hele perioden en anelse under landstallene, og indkomsterne i børnehusstande er således lidt mere ligeligt fordelt, når der måles på såvel Gini-koefficient som ratio-80/20, i forhold til hele indkomstfordelingen set over ét. Indkomststatistik side 17

18 5. Supplerende tabeller 5.1 Fra det personorienterede indkomstregister Tabel 5.1 Gennemsnitlige personindkomster 2015 (1.000 kr.) Bruttoindkomst Skattepligtig indkomst Indkomst efter skat Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Uden for kommunal inddeling Bosted Byer Bygder Fødested Født i Grønland Født uden for Grønland Mænd Kvinder Køn Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit år år år år år år år år år år år år over 74 år Alder Indkomststatistik side 18

19 Tabel 5.2 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på køn (1.000 kr.) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Uden for kommunal inddeling Bosted Byer Bygder Fødested Født i Grønland Født uden for Grønland Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit år år år år år år år år år år år år over 74 år Alder Indkomststatistik side 19

20 Tabel 5.3 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på lokaliteter (1.000 kr.) Nanortalik Aappilattoq Narsaq Kujalleq Tasiusaq Ammassivik Alluitsup Paa Qaqortoq Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut Narsaq Igaliku Qassiarsuk Narsarsuaq Paamiut Arsuk Nuuk Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Sisimiut Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq Kangaatsiaq Attu Iginniarfik Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk Aasiaat Akunnaaq Kitsissuarsuit Qasigiannguit Ikamiut Ilulissat Oqaatsut Qeqertaq Saqqaq Ilimanaq Qeqertarsuaq Kangerluk Tabellen fortsættes på næste side. Indkomststatistik side 20

21 Tabel 5.3 (fortsat) Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på lokaliteter (1.000 kr.) Uummannaq Niaqornat Qaarsut Ikerasak Saattut Ukkusissat Illorsuit Nuugaatsiaq Upernavik Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq Aappilattoq Tasiusaq Nuussuaq Kullorsuaq Naajaat Innaarsuit Nutaarmiut Qaanaaq Savissivik Siorapaluk Qeqertat Tasiilaq Sermiligaaq Isertoq Kulusuk Tiilerilaaq Kuummiut Ittoqqortoormiit Indkomststatistik side 21

22 Tabel 5.4 Maksimale bruttoindkomster fordelt på deciler 2015 (1.000 kr.) (median) Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Byer Bygder Bosted Fødested Født i Grønland Født uden for Grønland Mænd Kvinder Køn Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit år år år år år år år år år år år år over 74 år Alder

23 Tabel 5.5 Personfordeling på indkomstintervaller 2015 (antal personer) Bruttoindkomst Skattepligtig indkomst Indkomst efter skat Antal Akkumuleret antal Antal Akkumuleret antal Antal Akkumuleret antal Højest kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Over kr Tabel 5.6 Personfordeling på indkomstintervaller 2015 (pct.) Bruttoindkomst Skattepligtig indkomst Indkomst efter skat Andel Akkumuleret andel Andel Akkumuleret andel Andel Akkumuleret andel Højest kr ,5 14,5 18,6 18,6 14,5 14, kr ,8 30,3 17,4 36,0 25,3 39, kr ,4 47,7 14,0 50,1 21,0 60, kr.... 9,9 57,6 10,3 60,3 13,0 73, kr.... 9,4 66,9 8,8 69,1 9,6 83, kr.... 6,7 73,7 7,0 76,1 6,3 89, kr.... 6,1 79,8 5,9 81,9 3,5 93, kr.... 5,2 85,0 5,0 86,9 2,0 95, kr.... 6,5 91,5 5,6 92,5 2,2 97, kr.... 3,2 94,7 2,8 95,3 1,0 98, kr.... 1,8 96,5 1,5 96,8 0,6 99, kr.... 1,0 97,5 0,9 97,7 0,3 99, kr.... 0,6 98,1 0,6 98,4 0,2 99, kr.... 0,5 98,7 0,4 98,8 0,1 99,8 Over kr.... 1,3 100,0 1,2 100,0 0,2 100,0 Indkomststatistik side 23

24 Tabel 5.7 Gennemsnitlige personindkomster fordelt på højest fuldført uddannelse og køn (1.000 kr.) Folkeskole Alle Mænd Kvinder Gymnasieuddannelse Alle Mænd Kvinder Erhvervsuddannelse Alle Mænd Kvinder Suppleringskursus Alle Mænd Kvinder Videregående uddannelse Alle Mænd Kvinder Kilde: Indkomststatistik side 24

25 5.2 Fra det husstandsorienterede indkomstregister Tabel 5.8 Gennemsnitlige husstandsindkomster 2015 (1.000 kr.) Husstandsindkomst (brutto) Skattepligtig husstandsindkomst Disponibel husstandsindkomst Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Bosted Byer Bygder Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Husstande med Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Husstande med 1 voksen og Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Husstande med 2 voksne og Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Husstande med mindst 3 voksne og Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Indkomststatistik side 25

26 Tabel 5.9 Maksimale husstandsindkomster (brutto) fordelt på deciler 2015 (1.000 kr.) (median) Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Byer Bygder Bosted Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Husstande med Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Husstande med 1 voksen og Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Husstande med 2 voksne og Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Husstande med mindst 3 voksne og Ingen børn barn børn Mindst 3 børn Indkomststatistik side 26

27 5.3 Fra det skatteorienterede indkomstregister Tabel 5.10 Samlede skattepligtige indkomster fordelt på skattekommune (mio. kr.) Hele landet Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Uden for kommunal inddeling Tabel 5.11 Samlede slutskatter fordelt på skattekommune (mio. kr.) Hele landet Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Uden for kommunal inddeling Tabel 5.12 Antal skattepligtige personer fordelt på skattekommune Hele landet Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Uden for kommunal inddeling Indkomststatistik side 27

28 6. Metode og begreber 6.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at sammenholde indkomstoplysninger med demografi er det muligt at belyse indkomsterne hos forskellige grupper eksempelvis fordelt på køn, alder og fødested. Endvidere er det ved at sammenholde tal fra flere år muligt at belyse indkomsternes udvikling over tid. Endelig kan statistikken belyse indkomsterne i forskellige husstandstyper samt de samlede personindkomster og skatter i samfundet. Det skal understreges, at indkomststatistikken ikke giver et fuldstændigt billede af velstand og forbrugsmuligheder. Eksempelvis behandles områder som formue og subsistensøkonomi ikke. Det skal endvidere understreges, at statistikken ikke må forveksles med en lønstatistik. 6.2 Datagrundlag Grundlaget for indkomststatistikken er de skattemæssige slutopgørelser (S31) for samtlige skattepligtige personer. På baggrund af disse indberetninger danner Grønlands Statistik et basisregister indeholdende indkomst-, skatte- og personnummeroplysninger for alle personer, der er skattepligtige i Grønland. Ud fra dette basisregister dannes yderligere to registre; Et person- og et husstandsorienteret register. For at danne disse registre er basisregistret samkørt med Grønlands Statistiks befolknings- og husstandsregister, der indeholder oplysninger over den samlede befolkning og dens fordeling efter demografiske kendetegn som køn, bopæl, fødested m.m. Foruden det personorienterede og det husstandsorienterede indkomstregister dannes et skatteorienteret indkomstregister. De tre indkomstregistre danner grundlag for hvert sit selvstændige område inden for indkomststatistikken. I det følgende redegøres der for indholdet i de enkelte registre og deraf udledte statistikker samt de begrænsninger, som de enkelte områder har Personorienteret indkomststatistik Den personorienterede indkomststatistik danner grundlag for størsteparten af opgørelserne i denne publikation. Statistikken er dannet på baggrund af det personorienterede register, der er en samkøring af det indkomststatistiske basisregister og det grønlandske befolkningsregister. Registret indeholder foruden indkomstoplysninger således også oplysninger om køn, alder, bopæl m.m. For at kunne foretage retvisende gennemsnitsanalyser indeholder det personorienterede indkomstregister kun personer, der har været bosat i landet hele året, og hvis alder med rimelighed kan betragtes som potentiel til erhvervelse af betydende indkomst. Kriterierne for at indgå i registret er: Indkomststatistik side 28

29 - Personen optræder i befolkningsregistret både primo og ultimo det pågældende år. - Personen er mindst 15 år ved udgangen af året. - Personen er registreret i Skattestyrelsens lignings- og slutopgørelser. - Personen har været skattepligtig hele det pågældende år. Basisregistret for 2015 indeholder indkomstoplysninger for personer, mens tallet for det personorienterede register er personer. Omkring 13 pct. af de skattepligtige personer i basisregistret er således frasorteret i det personorienterede indkomstregister, da de ikke opfylder alle de ovennævnte kriterier Husstandsorienteret indkomststatistik Det husstandsorienterede indkomstregister bygger på bopælsoplysningerne i befolkningsregistret. For hver husstand optælles antallet af voksne og antallet af børn. Fra det personorienterede indkomstregister knyttes indkomstoplysningerne til, og disse summeres over hver husstand. Eventuelle indkomster fra børn under 15 år, der som tidligere anført ikke indgår i det personorienterede register, lægges til efterfølgende. For at kunne foretage mere retvisende sammenligninger af indkomster i husstande med forskellige størrelser og sammensætninger, er der anvendt yderligere et indkomstbegreb, ækvivalensindkomst læs mere herom i afsnit 6.3. Den husstandsorienterede indkomststatistik er først og fremmest velegnet som indikator for forbrugsmulighederne i samfundet. Det skal bemærkes, at det udelukkende er det husstandsorienterede indkomstregister, der danner grundlag for belysningen af indkomstfordelingen. Med begrebet husstandsindkomst forstås den samlede indkomst optjent af personer, der er tilmeldt den samme folkeregisteradresse. Da husstande ikke nødvendigvis er sammensat ud fra familiære relationer, kan statistikken ikke sidestilles med en familieorienteret indkomststatistik Skatteorienteret indkomststatistik Det skatteorienterede indkomstregister omfatter alle skattepligtige personer i et givet år, uanset bopæl og skattepligtens omfang. Derfor egner den skatteorienterede indkomststatistik sig primært til summariske opgørelser, og den bør primært bruges som en indikator for den generelle konjunkturudvikling i samfundet. Derimod egner den sig hverken til betragtninger på individniveau eller til at vurdere indkomstfordelingen. Indkomststatistik side 29

30 6.3 Begreber og definitioner Begrebet bruttoindkomst dækker over en persons eller en husstands samlede indkomst før skattebetaling. Bruttoindkomsten inkluderer kun de indkomsttyper, der fremgår af selvangivelsen, og som er af skattemæssig interesse. Ikke-skattepligtige monetære indkomster indgår følgelig ikke i opgørelsen af bruttoindkomsten, ligesom ikke-skattepligtige sociale ydelser heller ikke er inkluderet. Ligeledes er ikke-skattepligtige naturalieindkomster som for eksempel værdien af produkter fra fangst og fiskeri til eget forbrug ikke inkluderet i bruttoindkomsten. Den skattepligtige indkomst er en skatteteknisk størrelse, der danner grundlag for den endelige skatteberegning. Den skattepligtige indkomst beregnes ved at trække de i skattelovgivningen definerede fradrag fra bruttoindkomsten, og opgørelser af den skattepligtige indkomst har primært administrativ interesse. Fra et statistisk perspektiv udmærker den skattepligtige indkomst sig ved at være det indkomstbegreb, hvor der er længste tidsserie i hele indkomststatistikken. Begrebet har derfor en vis historisk interesse. Det bør understreges, at ændringer i skattelovgivningen gennem tiderne bevirker, at sammenligninger af den skattepligtige indkomst over tid skal foretages med varsomhed. Foruden lovgivningsmæssige ændringer spiller ændringer i rådatastrukturen, og hvordan data i praksis er blevet opgjort administrativt, også en vis rolle i den henseende. Indkomst efter skat beregnes ved at trække den endelige slutskat fra bruttoindkomsten, og begrebet beskriver derfor, hvor meget en person reelt har til rådighed. Indkomst efter skat er et indkomstbegreb, der kun benyttes i den personorienterede indkomststatistik, mens de reelle forbrugsmuligheder i den husstandsorienterede indkomststatistik beskrives med indkomstbegrebet den disponible indkomst. Den disponible indkomst er et indkomstbegreb i den husstandsorienterede indkomststatistik. Den refererer den samlede husstandsindkomst fratrukket skatter og tillagt ikke-skattepligtige sociale ydelser såsom boligsikring. Den disponible indkomst anses for at give det mest fyldestgørende billede af en husstands reelle forbrugsmuligheder. Idet begrebet husstand kan dække over mange typer af sammensætninger, lader de samlede indkomster i to forskellige husstande sig ikke nødvendigvis sammenligne. Eksempelvis må det antages, at det kræver en noget større indkomst for et ægtepar med tre børn end for en enlig uden børn at opnå den samme velfærd. Omvendt kan det med rimelighed antages, at der er visse stordriftsfordele ved at være flere personer i en husstand, hvorfor den førstnævnte husstand ikke er nødsaget til at optjene en fem gange så stor indkomst som den enlige for at opnå samme velfærdsniveau. Indkomststatistik side 30

31 For at kunne foretage mere retvisende sammenligninger af de reelle forbrugsmuligheder er det derfor valgt at opgøre husstandenes ækvivalensindkomster, hvor der tages højde for størrelse og sammensætning af den enkelte husstand. Ækvivalensindkomsten beregnes ved at dividere en husstands samlede indkomst med en given ækvivalensvægt, der afspejler husstandens sammensætning. Til beregning af denne vægt anvendes OECDs standard, hvor den første voksne person i husstanden vægter 1. Eventuelt andre voksne vægter hver 0,5, mens alle børn hver vægter 0,3. Ækvivalensvægten for en given husstand beregnes da ved at summere de enkelte personers vægte. Således har en husstand med to voksne og tre børn ækvivalensvægten 1+0,5+0,3+0,3+0,3 = 2,4, mens en husstand med én voksen uden børn har vægten 1. Har de to husstande indkomster på henholdsvis kr. og kr. vil de respektive ækvivalensindkomster således være henholdsvis kr./2,4 = kr. og kr./1 = kr. Begrebet realindkomst også benævnt købekraften beskriver forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau og er således et udtryk for de reelle forbrugsmuligheder. En stigning i indkomsterne forøger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger inflation omvendt begrænser mulighederne for forbrug. Realindkomsten vil derfor stige, hvis væksten i indkomster er højere end prisstigningerne, og købekraften siges da at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne. Realindkomsten er et overordnet gennemsnitsmål for befolkningens forbrugsmuligheder, hvor gennemsnitsindkomsterne på landsplan sættes i forhold til prisændringerne i en gennemsnitlig forbrugssammensætning. En persons alder opgøres ved slutningen af referenceåret. Oversigt 6.1 Kommuner og distrikter Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Nanortalik Ivittuut Maniitsoq Kangaatsiaq Qaqortoq Paamiut Sisimiut Aasiaat Narsaq Nuuk Qasigiannguit Tasiilaq Illoqortoormiut Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Den 1. januar 2009 blev de 18 gamle kommuner lagt sammen til fire store kommuner. Idet opgørelser med den gamle kommuneinddeling imidlertid stadig har lokal interesse, benyttes inddelingen i denne publikation som en sekundær geografisk inddeling. De af denne inddeling afgrænsede geografiske Indkomststatistik side 31

32 områder benævnes distrikter. Sammenhængen mellem de to inddelinger ses i Oversigt 1.1. Der findes enkelte beboede områder i landet, der ikke er underlagt kommunal administration. Disse er samlet i gruppen Uden for kommunal inddeling, og den væsentligste lokalitet heri er Pituffik. Selvom indkomsterne i områderne ikke præsenteres i tekstkapitlerne i publikationen, indgår i de i beregningerne for hele landet. Tal for indkomster i Uden for kommunal inddeling kan findes i såvel Kapitel 6 i nærværende publikation som i Grønlands Statistikbank bank.stat.gl. Statistikkens uddannelsesoplysninger stammer fra Grønlands Statistiks register over højest fuldførte uddannelser (HFU), der er opgjort ultimo referencesåret. Inddelingen i uddannelsesgrupper er foretaget med udgangspunkt i ISCED11-uddannelsesnomenklatur, der dog er komprimeret ned til fem uddannelsesniveauer med Folkeskole som det laveste niveau og Videregående uddannelse som det højeste. Et decilsæt findes ved at sortere de observerede værdier efter størrelse og derefter opdele dem i 10 delmængder kaldet deciler med samme antal observationer. 1. decil er da mængden af observationer med de 10 pct. laveste værdier, 2. decil er de følgende 10 pct. og så fremdeles. Indkomster fordelt på deciler opgøres enten som gennemsnittet inden for decilen eller som den maksimale indkomst inden for decilen. Eksempelvis kan medianindkomsten aflæses som den maksimale indkomst i 5. decil. Af diskretionshensyn offentliggøres maksimale indkomster i 10. decil ikke. Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed jo højere værdi, desto større ulighed. For at gøre det muligt at sammenligne internationalt beregnes Gini-koefficienten ud fra de ækvivalerede disponible husstandsindkomster. En præcis definition af Gini-koefficienten kan eksempelvis findes i Christen Sørensen: Økonomisk fordeling, Systime, Grønland har ingen officiel fattigdomsgrænse, men internationalt benyttes målet at-risk-of-poverty rate (ROP) som en indikator for relativ fattigdom. Målet beregnes som den andel af befolkningen, der bor i en husstand, hvor den disponible husstandsindkomst ligger under en fastsat procentdel af medianindkomsten denne grænse benævnes den kritiske indkomstgrænse. Medianindkomsten, der danner grundlag for bestemmelse af den kritiske indkomstgrænse, er beregnet ud fra de ækvivalerede disponible husstandsindkomster på personniveau. Ratio-80/20 angiver forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster. For at gøre det muligt at sammenligne med internationale opgørelser beregnes 80/20-ratio på baggrund af de ækvivalerede disponible husstandsindkomster på personniveau. Indkomststatistik side 32

33 6.4 Metode til belysning af indkomstfordelingen Udgangspunktet for studierne af indkomstfordelingen er principperne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der er et koordineret statistisk samarbejde i EU-regi omhandlende befolkningernes levevilkår herunder i særdeleshed indkomstforhold. EU-SILC beskriver en lang række fælles statistiske indikatorer på området, og de væsentligste af disse er udvalgt til beskrivelse af den grønlandske indkomstfordeling. Beregningerne er blevet foretaget ud fra en EU-SILC-manual, hvor samtlige indikatorer er nøje defineret med tilhørende algoritmer, og hvor eventuelle krav eller begrænsninger er bemærket. Metoden i EU-SILC, der er EU-standard, opfylder tillige OECD-kravene på området, og den anvendte metode anses derfor at opfylde de relevante internationale standarder. Alligevel bør sammenligninger med andre lande foretages med en vis varsomhed. Forskelle i og fordelingen af det individuelle offentlige forbrug dvs. offentlige ydelser direkte rettet mod enkeltpersoner betyder, at en sammenligning af to landes indkomstfordelinger ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af fordelingen af de reelle forbrugsmuligheder. Grønland har et relativt højt individuelt offentligt forbrug, og det skønnes at sammenligneligheden er størst med de andre nordiske lande. Det skal dog understreges, at selvom det individuelle offentlige forbrug i to lande er på samme niveau relativt set, kan den faktiske fordeling heraf på indkomstgrupper være meget forskellig. En anden faktor, der begrænser mulighederne for at sammenligne med internationale tal, er forskelle i de kilder, hvorfra indkomstdata hentes. I den grønlandske indkomststatistik stammer data med ganske få undtagelser fra skattemyndighederne, hvorfor de anvendte indkomstkilder begrænses til de med skattemæssig interesse, og de som skattemyndighederne har kendskab til. Ikke-skattepligtige monetære indkomster indgår ligesom sort arbejde og indkomster fra kriminelle aktiviteter ikke i indkomstopgørelserne. Ligeledes er ikke-skattepligtige naturalieindkomster ikke inkluderet, hvilket er et centralt forhold, der må formodes at have en vis betydning for sammenligningsgrundlaget med andre lande. For selvom det ikke er praksis i EU-SILC at medtage naturalieindkomster, så må subsistensfangst- og fiskeri i Grønland antages at udgøre et så væsentligt bidrag til forbrugsmulighederne for dele af den grønlandske befolkning, at tallene ikke giver det fulde billede af den reelle indkomstfordeling. Antages det, at subsistensøkonomiens relative betydning er størst i lavindkomstgrupperne, vil tallene for såvel ulighed som den relative fattigdom være overvurderet i forhold til de faktiske niveauer. Egetforbruget af produkter fra fangst og fiskeri er ikke tilstrækkelig afdækket til at vurdere, hvor stor betydning dette forhold har. Indkomststatistik side 33

34 6.5 Begrænsninger og faldgruber Grønlands forholdsvis lille befolkning betyder, at man må forvente relativt store udsving, når opgørelser sammenlignes over tid. Dette forhold træder endnu kraftigere frem, jo mindre de befolkningsgrupper er, som analyserne foretages på. Man skal følgelig være varsom med at drage alt for omfattende konklusioner på baggrund af enkeltstående årlige ændringer. Som beskrevet i Afsnit 6.4 er der en række indkomsttyper, der ikke er inkluderet indkomstopgørelsen. Den vigtigste af disse antages at være de subsistensøkonomiske indkomster. PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Søren W. Børgesen Indkomster Indkomststatistik side 34

Indkomster 31. oktober 2014

Indkomster 31. oktober 2014 Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Indkomster 2. november 2015

Indkomster 2. november 2015 Indkomster 2. november 2015 Indkomststatistik 2014 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Socialstatistik De økonomisk udsatte Socialstatistik De økonomisk udsatte I perioden 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2011-2015 - side 2 1. Indledning

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, Takster og betalinger Bilag Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, sci@mit.gl Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne V Sammenfatning 1 Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2014

Arbejdsmarked 18. december 2014 Arbejdsmarked 18. december 2014 Beskæftigelsen 2013 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er frembragt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2015

Arbejdsmarked 18. december 2015 Arbejdsmarked 18. december 2015 Beskæftigelsen 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er skabt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på baggrund

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer BILAG G. PRIORITERING AF ANLÆGSOPGAVER I det nedenstående oplistes landets byer og bygder fordelt på kommuner. Selvstyret kommentarer og vurderinger, samt tiltag i alle landets by- og bygdehavne er inkluderet.

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 1 2 Status for bosteder i Grønland Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 3 4 Status for bosteder

Læs mere

Indkomststatistik

Indkomststatistik Indkomststatistik 2005:1 Indkomststatistik 1993-2003 Side 2 Indkomststatistik 1993-2003 Forord Grønlands Statistik reviderede i 2000 og 2001 indkomststatistikken. Baggrunden for revisionen var, at der

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Arbejdsmarked. Beskæftigelsen 2012. 1. Om beskæftigelsesstatistikken. 1.1 Baggrund

Arbejdsmarked. Beskæftigelsen 2012. 1. Om beskæftigelsesstatistikken. 1.1 Baggrund Arbejdsmarked Beskæftigelsen 2012 1. Om beskæftigelsesstatistikken 1.1 Baggrund I 2011 foretog Grønland Statistik en omfattende revision af beskæftigelsesstatistikken med udgangspunkt i et på daværende

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland 2011-2013 Drikkevandskvalitet i Grønland Grønlands Selvstyre Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Marts 2015 Titel: Drikkevandskvalitet i Grønland 2011-2013 Forsidebillede:

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2003

Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Befolkningsstatistik 2003:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Forord Publikationen Grønlands Befolkning er udgivet årligt siden 1976 af henholdsvis Danmarks Statistik, Statsministeriet og Grønlands Statistik.

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Indkomststatistik 1992-2002

Indkomststatistik 1992-2002 Indkomststatistik 2004:1 Indkomststatistik 1992-2002 Side 2 Indkomststatistik 1992-2002 Forord Grønlands Statistik reviderede i 2000 og 2001 indkomststatistikken. Baggrunden for revisionen var, at der

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Beskæftigelsen i Grønland 2004 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen 9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland med de ændringer, der følger af lov nr. 877 af 24. november 1993 og

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

Arbejdsmarked 19. december 2016

Arbejdsmarked 19. december 2016 Arbejdsmarked 19. december 2016 Beskæftigelsen 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er skabt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på baggrund

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2005

Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Befolkningsstatistik 2005:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2005... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning 1995-2005... 5 Oversigt 2 Befolkningen

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Uddannelse 15. september 2016

Uddannelse 15. september 2016 Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere