Pendlingsanalyse for Bornholm
|
|
- Holger Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pendlingsanalyse for Bornholm November
2 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen Center for Regional- og Turismeforskning November
3 Sammenfatning Antallet af pendlere i en kommune defineres traditionelt, bl.a. i Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, som beskæftigede personer der har bopæl i en kommune og arbejdssted i en anden. I denne rapport foretages en opgørelse af de bornholmske ind- og udpendlere efter det traditionelle princip, men dette suppleres med en opgørelse af de reelle pendlere, defineret som personer, der samtidig gør brug af det skattemæssige befordringsfradrag. Opgøres antallet af pendlere på den traditionelle måde var der i personer der udpendlede fra Bornholm og 584 personer der indpendlede. Pendlingsomfanget toppede i 2008, men krisen har efterfølgende lagt en dæmper på pendlings- og flytteaktiviteten. Både udpendlere og indpendlere har en højere gennemsnitsindkomst end de personer der både bor og arbejder på Bornholm. Typisk har pendlerne haft en primærindkomst der har ligget 30 40% over det bornholmske gennemsnitsniveau. Siden 2008 har den bornholmske gennemsnitsindkomst været faldende og sandsynligvis har også pendlerne måtte realisere en faldende indkomst Såfremt der udelukkende fokuseres på pendlere med en skattemæssigt transportfradrag, så var der i 2010 blot 404 reelle udpendlere fra Bornholm og 228 reelle indpendlere til Bornholm. Hvor mange, der derudover har arbejdsgiverbetalt pendling til eller fra Bornholm, vides p.t. ikke, men de officielle tal for antal pendlere ligger mere end dobbelt så højt som de nævnte, hvilket til dels må skyldes, at det reelle arbejdssted ikke fremgår af de tilgængelige registerdata. - Befordringsfradraget overstiger kr. for 42% af de reelle udpendlere fra Bornholm (dvs. for 168 ud af 404 i 2010). Såfremt der udelukkende fokuseres på de reelle pendlere, så viser denne analyse, at 55 % af de reelle udpendlere fra Bornholm arbejder i København By eller Omegn, mens 45 % af de reelle indpendlerne kommer fra de denne landsdel. Kun 19 % af de reelle udpendlere fra Bornholm rejser til arbejdssteder vest for Storebælt, mens 25 % af de reelle indpendlere til Bornholm bor vest for Storebælt. Der pendles i gennemsnit ca. 35 gange om året (returrejser) mellem Bornholm og andre landsdele øst for Storebælt. Pendlingsfrekvensen fra Bornholm til landsdele vest for Storebælt ligger på ca. 10 pr. år. Der er udarbejdet en separat analyse af flyttemønstre til- og fra Bornholm for Bornholms Regionskommune. 3
4 Indhold Sammenfatning Omfang og udvikling i pendlingen Det bornholmske arbejdsmarked Pendlingsomfanget, antal og indkomster Pendling blandt mænd og kvinder Udpendling i relation til uddannelsesgrupper Udpendling i relation til aldersgrupper Antal reelle pendlere til og fra Bornholm Liste over tabeller Tabel 1: Den bornholmske udpendling i 2007 til 2010 fordelt på erhverv... 5 Tabel 2: Den bornholmske indpendling i 2007 til 2010 fordelt på erhverv... 6 Tabel 3: Udvikling i beskæftigelse og pendlingen på Bornholm, 2004 til Tabel 4: Udvikling i primærindkomst blandt de beskæftigede bosat på Bornholm... 7 Tabel 5: Udvikling i primærindkomst blandt de bornholmske indpendlere... 7 Tabel 6: Antal bornholmske beskæftigede bosat på Bornholm, mænd... 8 Tabel 7: Udvikling i primær indkomst blandt beskæftigede bosat på Bornholm, mænd... 8 Tabel 8: bornholmske beskæftigede bosat på Bornholm, kvinder... 8 Tabel 9: Udvikling i primær indkomst blandt beskæftigede bosat på Bornholm, kvinder... 8 Tabel 10: Andelen af de beskæftigede og andelen af udpendlerne i relation til uddannelsesgrupper (2010). 9 Tabel 11: Andelen af de beskæftigede og andelen af udpendlerne i relation til aldersgrupper (2010) Tabel 12: Antal reelle udpendlere og indpendlere fra og til Bornholm pr. landsdel Tabel 13: Fordeling af pendlere fra og til Bornholm pr. landsdel Liste over figurer Figur 1: Antal reelle pendlere fra og til Bornholm 2010 pr. landsdel Figur 2: Høj pendlingsfrekvens fra og til Bornholm øst for Storebælt lav pendlingsfrekvens vest for Storebælt,
5 1 Omfang og udvikling i pendlingen Denne pendlingsanalyse er baseret på registerbaserede oplysninger om bopæl og arbejdssteder. En pendler defineres således i denne analyse, som en person der er bosat i en kommune og som samtidig har primær arbejdssted i en anden kommune. Analysen føres frem til 2010, og der gennemføres både en status og en udviklingsbeskrivelse. Analysen viser hvorfra og hvortil den bornholmske pendling foregår, og endvidere analyseres pendlingens fordeling på segmenter (alder, uddannelse og indkomst). Mange borgere pendler til et arbejde, der ligger uden for den kommune, de bor i. Pendlingen mellem bo- og arbejdssted viser graden af geografisk mobilitet, det vil sige i hvor høj grad arbejdskraften er orienteret mod job uden for nærområdet. Udpendlingen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i kommunen der pendler til job uden for den kommune, de bor i, og omvendt angiver indpendling, hvor mange der pendler ind til job i kommunen. Nedenfor ses (i Tabel 1 og Tabel 2) en oversigt over den bornholmske ud- og indpendling fordelt på erhverv. Det fremgår heraf at de to helt store udpendlingserhverv er Handel og transport (bl.a. omfattende sømænd og chauffører) samt Offentlig administration (bl.a. omfattende stillinger indenfor forsvaret og undervisningssektoren). Tabel 1: Den bornholmske udpendling i 2007 til 2010 fordelt på erhverv TOT Erhverv i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel PENDAB22. Data for 2010 henføres dog af DST til 2011 og så fremdeles 5
6 Tabel 2: Den bornholmske indpendling i 2007 til 2010 fordelt på erhverv TOT Erhverv i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel PENDAB22. Data for 2010 henføres dog af DST til 2011 og så fremdeles Indpendlingen er, i lighed med udpendlingen, domineret af de to branchegrupper Handel og transport samt Offentlig administration. 1.1 Det bornholmske arbejdsmarked I perioden fra 2004 til 2010 blev den bornholmske befolkning reduceret med personer, hvilket i sig selv påvirker det bornholmske arbejdsmarked. På grund af den generelle aldring i befolkning er den bornholmske arbejdsstyrke (dem der tilbyder deres arbejde på arbejdsmarkedet) imidlertid blevet reduceret med hele personer. Samtidig er der sket en jævn reduktion i den bornholmske beskæftigelsen (det antal job der er til rådighed på Bornholm) på personer. Da pendlingsomfanget var på sit højeste i 2008 svarede udpendlingen på 1167 personer til 6,4% af beskæftigelsen på Bornholm. Tabel 3: Udvikling i beskæftigelse og pendlingen på Bornholm, 2004 til Befolkning (antal) Andel i arbejdsstyrken (%) Arbejdsstyrken (antal) Beskæftigelse (antal) Arbejdsløshed (antal) Arbejdsløshedsprocent (%) Beskæftigelse og pendling: Beskæftigelse efter bopæl (antal) Indpendling (antal) Udpendling (antal) Beskæftigelse efter arbejdssted (antal)
7 1.2 Pendlingsomfanget, antal og indkomster Antallet af personer, der pendler ud fra Bornholm for at arbejde i andre dele af landet eller udlandet, har været stigende gennem en længere årrække og nåede i 2008 op på 1167 personer. Efter finanskrisen har der kunnet registreres et fald i pendlingsomfanget til 960 udpendlere og 584 indpendlere i Der er her tale om et generelt fænomen og ikke kun om en tendens for Bornholm. Krise betyder lavere økonomisk aktivitet, hvilket både medfører færre beskæftigede og færre pendlere, men hovedresultatet er, at pendlingsomfanget i 2010 ligger nogenlunde på niveau med Tabel 4: Udvikling i primærindkomst blandt de beskæftigede bosat på Bornholm Kr/person Beskæftigede i hele landet Beskæftigede og bosat på Bornholm NA NA Bornholmske udpendlere NA NA Udpendlernes indkomst (%) 140% 160% 142% 137% 141% NA NA Tabel 4 ovenfor viser (linje 1) den gennemsnitlige primærindkomst 1 for alle, uanset om de er beskæftigede på Bornholm eller udenfor øen. Derefter vises (linje 2) primærindkomsten for alle der har deres primære beskæftigelse på Bornholm. Endelig vises (linje 3) primærindkomsten for alle der har beskæftigelsen uden for Bornholm (=udpendlerne). Udpendlernes indkomst vises desuden i forhold (%) til indkomsten for de der både bor og er beskæftigede på Bornholm. Den gennemsnitlige primærindkomst for de der bor og er beskæftiget på Bornholm var i 2008 i alt kr. Hvis man ser på de bornholmere der arbejder uden for øen (udpendlerne) så fremgår det, at deres primærindkomst i 2008 var på godt kr. eller ca. 41 % højere end indkomst for dem der både bor og arbejder på Bornholm. Det er endnu ikke muligt at opgøre indkomsten for pendlere i perioden 2009/2010, men sandsynligvis har også pendlerne måtte realisere en indkomstnedgang i de senere år Som det fremgår Tabel 3 ligger den bornholmske indpendling på cirka personer. Det vil sige, at der her er tale om personer bosat uden for Bornholm, men med primær beskæftigelse på øen. Tabel 5: Udvikling i primærindkomst blandt de bornholmske indpendlere Primærindkomst/person Beskæftigede og bosat på Bornholm NA NA Bornholmske indpendlere NA NA Indpendlernes indkomst (%) 122% 121% 123% 127% 142% NA NA I hele den betragtede periode har indpendlerne haft en højere indkomst end de beskæftigede på Bornholm. Endnu er der imidlertid ikke data til rådighed der kan belyse indkomstudviklingen i perioden 2009/ Lønindkomst +overskud/underskud af egen virksomhed. 7
8 1.3 Pendling blandt mænd og kvinder Der er flere mænd end kvinder, der pendler. Ud af de i alt 960 bornholmske udpendlere (gældende for 2010) er 700 (73 %) mænd. Andelen af mandlige udpendlere har ligget relativt stabilt gennem hele perioden. Langt hovedparten pendler enten til hovedstadsområdet eller til områder udenfor de danske arbejdskraftområder, her kan der eksempelvis være tale om personer ansat på skibe eller boreplatforme. Tabel 6: Antal bornholmske beskæftigede bosat på Bornholm, mænd Beskæftigelse, mænd Beskæftigede i hele landet Bosat og beskæftigede på Bornholm Udpendlere Tabel 7: Udvikling i primær indkomst blandt beskæftigede bosat på Bornholm, mænd Primær indkomst kr. pr person Beskæftigede i hele landet Bosat og beskæftigede på Bornholm NA NA Udpendlere NA NA Udpendlende mænds indkomst (%) 130% 144% 132% 128% 130% NA NA Gennemsnitlig havde de bornholmske mænd der boede og arbejdede på Bornholm en indkomst på kr. i Den udpendlende bornholmske mand havde til sammenligning en indkomst på kr. i 2010, hvilket er ca. 30 % højere indkomst end de mænd der boede og arbejde på Bornholm. Tabel 8: bornholmske beskæftigede bosat på Bornholm, kvinder (antal) Beskæftigede i hele landet Bosat og beskæftigede på Bornholm Udpendlere I 2010 var der 260 kvindelige udpendlere. Frem til 2008 var der tale om en stigning i pendlingsomfanget, siden da har antallet, i lighed med de mandlige pendlere, været faldende. Tabel 9: Udvikling i primær indkomst blandt beskæftigede bosat på Bornholm, kvinder Primærindkomst, kr. pr. person Beskæftigede i hele landet Bosat og beskæftigede på Bornholm NA NA Udpendlere NA NA Udpendlere, kvinder, indkomst (%) 144% 180% 139% 139% 148% NA NA 8
9 De bornholmske kvinders indkomst ligger under mændenes indkomst, hvad enten de arbejder på Bornholm, eller de henter indkomsten udefra, hvilket bl.a. skyldes at der er mange deltidsansatte kvinder. Som for mændenes vedkommende henter de bornholmske kvindelige udpendlere også en højere indkomst hjem, end de af deres medsøstre der både bor og arbejder på Bornholm. Forskellen i indkomst mellem de bornholmsk beskæftigede og udpendlerne er oven i købet større for kvindernes vedkommende. De kvindelige udpendlere henter således en indkomst, der er 48 % højere end de bornholmsk beskæftigede kvinder (2008). En del af forklaringen på dette fænomen er, at der er mange deltidsansatte kvinder blandt de bornholmsk beskæftigede, hvorimod flertallet af pendlerne er heltidsbeskæftigede. For mændenes vedkommende var forskellen mellem de bornholmsk beskæftigede og pendlerne på omkring 30 % i Udpendling i relation til uddannelsesgrupper Set i forhold til uddannelse er det, relativt set, folk med en mellemlang eller lang videregående uddannelse der er mest tilbøjelig til at pendle. Blandt de der bor og arbejder på Bornholm (de beskæftigede) er 34,5% enten ufaglærte eller med en studentereksamen som højst fuldførte uddannelse. I gruppen af udpendlere udgør denne uddannelsesgruppe 32,3%. Det vil med andre ord sige, at i gruppen af ufaglærte mv er der kun mindre forskelle på de fastboende og pendlerne. Anderledes forholder det sig, med folk med en lang videregående uddannelse. Denne uddannelsesgruppe udgør 3,8% af de beskæftigede på Bornholm, men i alt 7,9% af udpendlerne. For indpendlerne udgør personer med lang videregående uddannelse hele 15,1% af indpendlergruppen. Når der fokuseres på antallet af pendlere er det dog de ufaglærte og faglærte der dominerer. Tabel 10: Andelen af de beskæftigede og andelen af udpendlerne i relation til uddannelsesgrupper (2010) Alle uddannelser Ufaglært, studenter mv. Faglærte / EFU Kort vid.g. uddannelse KVU Mellemlang vid.g. uddannelse MVU Lang vid.g. uddannelse - LVU Befolkning (antal) Andel i arbejdsstyrken (%) Arbejdsstyrken (andel) 100,0% 35,1% 43,2% 3,5% 14,5% 3,7% Beskæftigelse (andel) 100,0% 34,5% 43,1% 3,6% 15,0% 3,8% Arbejdsløshed (andel) 100,0% 44,7% 45,0% 2,5% 6,4% 1,4% Arbejdsløshedsprocent (%) Beskæftigelse efter bopæl (antal) Indpendling (andel) 100,0% 40,8% 23,8% 3,3% 17,1% 15,1% Udpendling (andel) 100,0% 32,3% 39,9% 5,4% 14,5% 7,9% Beskæftigelse efter arbejdssted (antal)
10 I Tabel 10 er der tale om en ganske grov opdeling af pendlerne i uddannelsesgrupper. Dykker man dybere ned i tallene (hvilket ikke umiddelbart fremgår af Tabel 10) viser det sig, at der er ganske markante forskelle mellem de forskellige undergrupper. De allermest pendlingstilbøjelige er personer med en forskningsuddannelse. Blandt disse er det næste 30 % der pendler, hvilket jo bl.a. hænger samen med de ret begrænsede beskæftigelsesmuligheder på Bornholm for denne faggruppe. De mindst pendlingsparate i relation til uddannelse er folkeskolelærerne samt de erhvervsuddannede inden for social og sundhed (bl.a. SOSU hjælpere og assistenter). Disse faggrupper er omvendt karakteriseret ved relativt gode beskæftigelsesmuligheder på Bornholm. 1.5 Udpendling i relation til aldersgrupper I 2010 var der 960 personer der udpendlede fra Bornholm. I Tabel 11 nedenfor er der set på aldersfordelingen blandt udpendlerne og der er samtidig foretaget en sammenligning med den gruppe af beskæftigede der både bor og arbejder på Bornholm. Antalsmæssigt er det gruppen af de 40 til 60 der dominerer, både i gruppen af pendlere og fastboende. Det interessante er faktisk at alderssammensætningen i pendlergruppen ligger så tæt op ad den generelle alderssammensætning blandt de beskæftigede. Den yngre generation (fra 20 til 30 år) er lidt bedre repræsenteret blandt pendlerne end blandt de beskæftigede generelt set. Tabel 11: Andelen af de beskæftigede og andelen af udpendlerne i relation til aldersgrupper (2010) Arbejde i hele landet 5% 2% 3% 4% 17% 28% 29% 7% 3% 1% Bo og arbejde på Bornholm 5% 2% 3% 4% 18% 28% 29% 7% 3% 1% Arbejde uden for Bornholm 1% 2% 8% 6% 17% 26% 26% 9% 3% 1% 2 Antal reelle pendlere til og fra Bornholm I dette afsnit foretages en opgørelse af det reelle antal pendlere, defineret som de pendlere der udnytter det skattemæssige befordringsfradrag. Pr. udgangen af 2010 var der 960 personer, som havde officiel arbejdsstedsadresse udenfor Bornholm, men bopæl på Bornholm. Blandt disse var der 404 svarende til 42% af de officielle ud-pendlere, som benyttede det skattemæssige befordringsfradrag. På landsplan var den nævnte andel på 55%. For 168 af de 404 reelle ud-pendlere fra Bornholm i 2010 (svarende til 42%) oversteg det skattemæssige befordringsfradrag kr. På landsplan var den nævnte andel på 25%. Tilsvarende var der 584 personer, som i 2010 havde arbejdssted på Bornholm, og bopæl udenfor Bornholm. Heraf havde 228 (eller 39%) et skattemæssigt befordringsfradrag. 10
11 Tabel 12: Antal reelle udpendlere og indpendlere fra og til Bornholm pr. landsdel 2010 Reele udpendlere - dvs. dem, som har et befordringsfradrag, og som har arbejdsstedskommune udenfor Bornholm, arb_landsdel_nr Ud-pendlere Beford.fradrag pp km_1_vej Fradrag pr. retur Returrejser pp pa Returrejser Passagerer 01 København by , Københavns omegn , Nordsjælland , Østsjælland , Vest- og Sydsjælland , Fyn , Sydjylland , Østjylland , Vestjylland , Nordjylland , Udland , Total , Reele ind-pendlere - dvs. dem, som har et befordringsfradrag, og som har arbejdsstedskommune på Bornholm, arb_landsdel_nr Ind-pendlere Beford.fradrag pp km_1_vej Fradrag pr. retur Returrejser pp pa Returrejser Passagerer 01 København by , Københavns omegn , Nordsjælland , Østsjælland , Vest- og Sydsjælland , Fyn , Sydjylland , Østjylland , Vestjylland , Nordjylland , Total , Antal arb.kom forskellig fra bopælskom. Uden befordringsfradrag Med befordringsfradrafradrag Med befordrings- % Udpendlere % Indpendlere % CHM/CRT, Kilde: Egne beregninger, hovedsageligt baseret på data fra Danmarks Statistik. Note: Der er for ind-pendlere til Bornholm taget højde for en lavere km takst for den del af returrejseafstanden, som overstiger 100 km. Ud over data fra Danmarks Statistik, er der beregnet luftlinjeafstande mellem de enkelte ind- og udpendlingskommuner. Luftlinjeafstanden mellem hovedbyerne i de enkelte ind- og udpendlingskommuner er lidt længere end den faktiske, hurtigste eller nærmeste rejsevej. Dette taler altså for, at den anvendte afstand er lidt for kort. Til gengæld er der en tendens til, at pendling mellem to kommuner foregår fra de yderkanter mellem de to kommuner, som ligger tættest på hinanden, hvilket trækker i retning af, at den faktiske pendlingsafstand er kortere end den forudsatte. De to modsatrettede virkninger må altså i mindst nogen grad opveje hinanden. I tilfældet Bornholm er der dog i alle tilfælde langt til nærmeste anden kommune. 11
12 Figur 1: Antal reelle pendlere fra og til Bornholm 2010 pr. landsdel Kilde: Egne beregninger, hovedsageligt baseret på data fra Danmarks Statistik. Tabel 13: Fordeling af pendlere fra og til Bornholm pr. landsdel 2010 Reelle udpendlerpendlerpendlere Reelle ind- Reelle ud- Reelle ind- Landsdel % pendlere % 01 København by % 32,5% 02 Københavns omegn % 12,3% 03 Nordsjælland % 11% 05 Østsjælland % 9% 06 Vest- og Sydsjælland % 11% 07 Fyn % 7% 08 Sydjylland % 7% 09 Østjylland % 4% 10 Vestjylland 8 5 2% 2% 11 Nordjylland % 6% 95 Uden for Danmark 9 n.a. 2% n.a. I alt % 100% Københavns by + omegn % 45% Øst for Storebælt % 75% Vest for Storebælt % 25% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik. Det er muligt yderligere at tage højde for forskelle i befolkningsunderlag i de enkelte landsdele. Billedet vil være, at desto længere afstand der er mellem bosætningskommune og arbejdsstedskommune jo lavere vil antallet af rejser (pendlingsfrekvensen) være. Dette fremgår også af Figur 2. 12
13 Figur 2: Høj pendlingsfrekvens fra og til Bornholm øst for Storebælt lav pendlingsfrekvens vest for Storebælt, 2010 Reel udpendling returrejser p.a. (Y), km pr. vej (X) Reel indpendling returrejser p.a. (Y), km pr. vej (X) Kilde: Som Tabel 12. Data fremgår af den nævnte tabel. Note: Det vægtede gennemsnit for antal returrejser pr. år og pendlingsafstand (hver vej) er markeret med en rød prik. 13
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereArbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereForsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle årige
Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle 25-64-årige (kr.) (kr.) Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 531.649 544.386 Privattegnede pensionsordninger 156.198 159.471
Læs mereI nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.
Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereForsikring & Pension Pensionsformuer
Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereUdvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.
Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereArbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereFaktaark: Iværksætternes fortrop
Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereKommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereOpdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:
Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereKommunenotat. Lemvig Kommune
Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mere1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune
1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereProgram: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv
Program: 15.: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv 15.3: Anders Hedetoft (CRT): Det bornholmske arbejdsmarked 16.: Pause / Forfriskninger
Læs mereMedarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse
Thomas Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 MARTS 19 Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse Der er 1. beskæftigede i DI s vandvirksomheder. Relativt mange har videregående uddannelser. En
Læs mereKommunenotat. Horsens Kommune
Kommunenotat Kommune 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND
62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereKommunenotat Rebild 2015
Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni 219 15-6-219 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 3 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereKvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015
16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereAnsøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller
Ansøgning om reservation af udgiftsramme OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6 Nøgletal, 9 tabeller Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar 2008-2012 1.
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereKommunenotat. Skive Kommune
Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereKommunenotat. Aarhus Kommune
Kommunenotat Aarhus Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Aarhus Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereFind tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark
Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde
Læs mereKommunenotat. Viborg Kommune
Kommunenotat Viborg Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Viborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs merePendling i Østdanske kommuner
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mere2. Den danske jobkrise
2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret april 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mere