Referat af møde mellem MTM og fællesrådene

Transkript

1 Referat af møde mellem MTM og fællesrådene Side 1 af 7 Kantinen, Bautavej 1, den 4. oktober 2016 kl Til stede fra Teknik & Miljø: Erik Jespersen(EJ) Lone Dannerby Paulsen (LDP) Trine Buus Karlsen(TBK) Claus Pedersen(CP) Susanne Krawack(SK) Kim Gulvad Svendsen(KGS) Luise Pape Rydahl(LPR) Lisbeth Ingerslev(LI) Dagsorden: Velkomst v. Erik Direktør i Teknik og Miljø Sekretariatschef, Ledelsessekretariatet Anlægschef, CBA Centerchef, CBA Mobilitetschef, CBM Afdelingschef, CBA Centerchef, CBM Administrativ medarbejder i Ledelsessekretariatet og kontaktperson for fællesrådene (ref.) Budgetforliget for 2017 Konsekvenser for Teknik og Miljø TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte lii@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Lisbeth Ingerslev Mobilitetsområdet Hvad sker der lige nu? v/mobilitetschef Susanne Krawack og anlægschef Trine Buus Karlsen Kort pause Præsentation af de aktuelle store projekter i byen Tak for i dag

2 Referat: Side 2 af 7 Velkomst v. Erik Præsentation af nye ansigter: Mobilitetschef Susanne Krawack Kontaktperson for fællesrådene, Lisbeth Ingerslev Chef for Center for Byudvikling og Mobilitet, Luise Pape Rydahl. Programpunkter blev gennemgået. Budgetforliget for 2017 Konsekvenser for Teknik og Miljø Erik Jespersen orienterede om budgetforliget for 2017 og dettes konsekvenser for Teknik og Miljø. Erik Jespersens oplæg er vedlagt. Sv på sp: Midlertidige aktiviteter på godsbanen, er ikke noget, Kommunen som sådan driver. Sp: Hvordan med Bering-Beder vejens linjeføring? Sv: Den helt præcise linjeføring lægges fast, når detailprojekteringen kommer på plads. Det lægges også endelig fast med hensyn til støjforanstaltninger. Sp: Vedr. rottebekæmpelse. Mekanisk bekæmpelse er vel at foretrække. Det er ikke så godt at bruge skrappe midler. Sv: Man vil ikke skrue så meget op for budgettet, men hvis ikke de nuværende metoder hjælper, må der andre midler til. Sp: Jeg kan ikke forstå budgettet for klimaplanen? Sv: Der er afsat 34 mio. kr. til klima over 4 år. Sv: Ikke alt er med. Det er der, hvor man går ind og finder nye penge i forhold til de nuværende budgetter, som bliver fremlagt i aften. Sp: Demokratiet smuldrer, når tallene bliver uigennemskuelige. Sv: Man kan på Kommunens hjemmeside læse sig til, hvordan alle pengene er allokeret, men vi vil notere os ønsket til næste års møde, så en lagkage -graf med en oversigt over den samlede økonomi bliver fremlagt fremadrettet.

3 Man kan læse mere om kommunens samlede økonomi i årsberetningen for 2015 på følgende link: ling/budget-og-regnskab/regnskab/regnskab-2015/regnskaberne/01--- Aarhus-Kommune-Aarsberetning-2015.pdf Side 3 af 7 Sp: Er det i hele byen, der er rotter? Sv: Der nogle områder, hvor det er værre end andre. Vi har et kort med spots, hvor det er særlig slemt. Sp: Hvad skyldes rotteplagen? Sv: Det er først og fremmest et kloakproblem, og vi kører et program med en stor indsats for at sætte ind netop her. Men særligt private kloakrør kan være et problem. Mobilitetsområdet Hvad sker der lige nu? v/mobilitetschef Susanne Krawack og anlægschef Trine Buus Karlsen Susanne Krawack Susanne Krawack orienterede om generelle udfordringer på mobilitetsområdet og om kommunens planer på området. Susanne Krawacks oplæg er vedlagt. Sp: Man skal igennem byen for at komme til et parkeringshus, hvordan hænger det sammen? Sv: Strategien er, at man via de store indfaldsveje kan komme til parkeringen ved Navitas og Dokk 1. Bilerne skal væk fra de mindre gader, så man kan lave noget sjovt der i stedet. Sp: Vi har oplevet nedskæringer i den kollektive trafik. Hvordan kan man løse det? Randområderne bør også tilgodeses. Folk er låst fast i deres områder, specielt ældre. Sv: Udfordringen er, at både Letbanen og busser skal finansieres af de samme penge. Det er uheldigt, at der i nogle tilfælde er blevet sparet nogle dumme steder. Sv: Der er fundet lidt ekstra penge, og der kommer en ny runde i forbindelse med Letbanens etape 2. Sv: Der, hvor der er færrest mennesker, må der skæres.

4 Sp: Hvorfor forringes den kollektive trafik, hvis ikke det er det, man vil? Det er helt umuligt at komme fx fra Viby til Højbjerg. Retænk nogle af ruterne. Hvordan arbejder I sammen med Midttrafik? Sv: Vi samarbejder rigtig meget. Der har været mange diskussioner og borgermøder, som har dannet et godt grundlag. Sv: Vi må også drage nytte af folks erfaringer. Side 4 af 7 Sp: I nogle områder er man nødt til at tage bilen. Kan det være rigtigt? Sv: Nu må vi vente og se, hvordan Letbanen kommer til at fungere. Og så ringe er driften nu heller ikke. Sp: Kunne det ikke gøres nemmere at opsætte blomsterkummer på private veje som fartdæmpende foranstaltning? Bilister bør desuden opdrages til at køre ordentligt. Sv: Vi arbejder på mere samarbejde omkring private tiltag, men vi må også tænke på sikkerheden. Det er derfor, der er begrænsninger på, hvad man må og ikke må. Sp: I Skødstrup er der mindst 2 biler i hver garage, da der bor mange velstående i området. Der findes noget, der hedder gåbusser. Hvorfor sættes der ikke sådanne løsninger i gang? Nogle skal sætte det i værk. På Strandvejen er der lysende skilte med onde og glade ansigter. Krydsende trafikkanter kunne mødes af den slags ansigter. Sv: Erfaringen viser, at skilte med ansigter ikke virker så længe. Men vi vil gerne i dialog med jer. Der vil blive etableret Park & Ride 3 steder, hvor Letbanen starter. Der vil blive satset på kombinationsrejser, gode tilslutningsmuligheder og god cykelparkering, hvilket der er sat penge af til. Gåbusser er prøvet af på nogle skoler, og den videre proces ligger nu i Børn og Unge med at få det implementeret på alle skoler. Sp: Hvad om der blev tænkt mere visionært, og at Kommunen fx overvejede digitalisering i landområderne. Vi vil gerne i dialog, men vores forslag bliver væk og vi får ingen feedback. Vi er meget taknemmelige for de få busser, vi har, men der er også muligheder som fx GoMore, som kunne sættes i system digitalt. Vi stiller os gerne til rådighed vedr. et samarbejde. Sv: Vi er lige gået i gang med at tænke i et digitaliseret samarbejde. Det kunne være fint at lave tests. Sp: Christiansbjerg Vi ender med at miste motivationen, da tilbagemeldinger udebliver fra Kommunen. Vi har ikke oplevet tilstrækkeligt med feedback. Der efterlyses bedre samarbejde omkring fx anlægsarbejder. Sv: Fin pointe. Sp: Vi vil gerne have, at I bruger os. Vi føler, vi rammer Bermuda-trekanten, hver gang vi bringer på bane, hvad der ligger os på sinde. Vi ønsker,

5 at I bekymrer jer om vores kerneproblemer. Sv: Det tager vi med os her fra mødet. Side 5 af 7 Sp: Vedr. Park and Ride. Hvis jeg tager til Aarhus nord kan jeg opleve 10 biler med smadrede ruder. Arbejdes der med sikkerheden? Sv: Der er ikke videoovervågning fx, men det kunne måske godt tænkes ind i Smart City-initiativet. Sp: 40 km er for høj en hastighed i midtbyen. Der burde højst køres 20 km. Det ville måske også passe bedre til bustrafikken. At flere arbejdede flekstid kunne også være en løsning på trafikproblemerne: Hvorfor er der ikke flere virksomheder, der tænker i det? Selvkørende busser uden chauffører, hvor man oplever, at den kører hele tiden som metroen, er også en mulighed samt digitalisering. At man fx skriver, hvor man vil hen og så bliver guidet til at transportere sig på den bedste og hurtigste måde. Sv: Vi er i gang med at udvikle en digital App. Sp: Jeg støtter helhedsplaner: Men det er uhyggeligt at høre, at de fleste løsninger er for dyre. Problemerne kan ikke kun løses ved at flytte holdninger. Sv: Vi kan ikke kan bygge os ud af alt. Der skal også en holdningsændring til. Den nye cykelhandlingsplan kommer til at dække hele Kommunen. Der er ikke nogen områder, der er for langt ude men pengene anvendes, der hvor der er flest brugere. Sv: Der har kørt et forsøg 365 dage på cykel, hvor nogle borgere kunne låne en elcykel gennem et år. Flere valgte at købe cyklen, da forsøget var færdigt. Sp: Hvad siger erfaringen med hensyn til, hvornår folk tager hensyn i trafikken? Sv: Bilister kører efter forholdene. Hvis der sker en masse omkring trafikanten, sænkes farten. Det er også derfor, der laves vejbump visse steder. Men det koster mange penge at anlægge veje, hvor hastigheden holdes nede. Hvis vi kun bruger denne løsning, holder budgetterne ikke. Trine Buus Karlsen Trine Buus Karlsen orienterede om konkrete projekter. Trine Buus Karlsens oplæg er vedlagt.

6 Sp: Hvad med handicapparkeringen på Mindebro Torv? Det er nødvendigt, at der stadig bliver mulighed for parkering for handicappede i byen. Sv: Jeg tror, at der kommer nogle ved Bispetorvet og Dokk1. Side 6 af 7 Sp: Hvad med cykelstien fra Dokk1 til Skolegade. Sv: Affaldscontainere fjernes, og der etableres en cykelsti. Sp: Cyklister og gående mikses for meget på pladsen (Baunes Plads). Det kunne være rart med nogle streger, der angiver, hvor trafikanterne bør være. Sv: Vi skal have respekt for hinanden, når vi færdes. Sp: Så er det adfærden, man prøver at regulere. I princippet har jeg ret til at være hvor som helst. Måske kunne man male striber, der guider en på vej. Jeg tænker, at man som skater godt kan komme til at tage sin adfærd med sig på en ikke så god måde, når man færdes ud og ind mellem folk på cykel. Sv: Omvendt bliver man mere opmærksom på hinanden i stedet for at have en falsk tryghed. Det giver tit færre uheld. Sp: Hvorfor er der parkering på den forkerte side af vejen (af Letbanen). Man skal krydse Letbanen for at parkere. Sv. Der vil ikke være nogen bomme i forbindelse med Letbanen. Den følger trafikken, hvilket giver stor fleksibilitet. Sp. Kommer der mere information til Tranbjerg? I forbindelse med Letbanen fik vi ikke meget at vide. Sv: Det er noteret. Det skal vi blive bedre til. Sp: På Aarhus Ø er der 6-8 parkeringsmuligheder. Hvilke muligheder bliver der fremadrettet for besøgende? Sv. Der vil være mulighed for offentlig parkering i nogle af parkeringskældrene. Der blev desuden spurgt til, hvor stor en procentdel af Fællesrådenes ønsker, der bliver opfyldt hvert år. Trine Buus Karlsen har efterfølgende lavet et skøn ud fra de sidste 5 års anlægsprogram. Skolevejsprojekterne er ikke regnet med: Anlægsprogram Anlægssum, kr. Fællesrådsønsker, kr. Procentdel af Anlægsprogram ,8% ,9% ,7% ,4 %

7 ,7% Side 7 af 7 Kort pause Præsentation af de aktuelle store projekter i byen Erik Jespersen orienterede om de aktuelle store projekter i byen. Erik Jespersens oplæg er vedlagt. Sp: Hvad med Marselistunnelen? Nu har der været snakket om den i 20 år. Bliver projektet til noget? Sv. Ja, det gør det. Men pengene må ikke bruges lige nu ifølge EU-regler, selvom vi gerne ville i gang. Tak for i dag!