Sag 2: Forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune og tillægsbevillinger til budgetreserver.

Transkript

1 Sag 2: Forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune og tillægsbevillinger til budgetreserver. Så går vi tilbage på dagsordenen til sag nummer 2, som er Forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune og tillægsbevillinger til budgetreserver. Og der skal jeg bede om markeringer til, hvem der ønsker ordet. Det gør Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Nu nærmer vi os afslutningen på det store regnskab for Aarhus Kommune 2014, og så har vi, med den her indstilling, et nedslag som det hører og bør sig. Jeg vil da også lave et par nedslag i forhold til det forventede regnskab. Aftalen med boligorganisationerne omkring frikøb af tilbagefaldsklausuler har jo medført, kan vi læse, en yderligere rabat som borgmesteren nu har givet til sine venner. Altså, det vi kan læse i det forventede regnskab, det er, at der nu er yderligere givet en rabat på 10 mio., godt 10 mio. udover de i forvejen, jeg tror, 72 procent som borgmesteren havde givet sine venner, den almene boligsektor. Nu kan vi jo læse, at 209 mio., godt 209 mio. går i kassen mod de forventede 220 mio. altså, et yderligere minus på godt 10 mio. Hvorfor så det? Var rabatten ikke høj nok, kunne man jo spørge. I hvert fald står der tilbage en rigtig dårlig aftale, set fra vores side af. Det var ikke lige den julegave, vi havde ønsket os i Venstre. Så, en tur i udvalget, har vi behov for at få belyst, hvorfor er det nu gået så galt? Det tror jeg er et af de punkter, vi skal prøve at have vendt. Så er der, i forhold til tjenestemandspensionerne, der kan vi læse, at det medfører udgifter på, merudgifter på, 15 mio. kr. Har de effekter for den budgetlægning i de efterfølgende år, har det betydning der? Det skal være de indledende bemærkninger. Tak for det. Næste indtegnede er Jette Jensen, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Jette Jensen (EL): Nu er det, som jeg også sagde under det forventede regnskab fra MSB, jo altså det forventede regnskab for hele Aarhus Kommune. Hvis jeg skal udtrykke lidt glæde, så er det, eller så må glæden handle om, at det ser ud til, at vi bruger langt de fleste af de midler, vi har afsat, til drift i Aarhus Kommune. Der er så nogle områder, der boner ud på den ene eller den anden måde, men lad os nu vente at se, hvordan det går med det endelige regnskab. Det, jeg først og fremmest tager ordet for, det er for at sige, at punkt 7 i indstillingen der handler om korrektion vedrørende opsparingen til Marselistunnelen, kan vi ikke godkende. Vi ser gerne, at de penge ikke reserveres Marselistunnelen, og for øvrigt at alle de penge der er reserveret, overføres til kommunens enten drift eller anlæg. Tak for det. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF):

2 Den sidste del er vi enige i. Der må jeg faktisk sige, det havde vi helt glemt denne gang, rent rituelt. Nu kan vi se, det kunne vi godt være blevet mindet om. Men vi er sådan set 100 procent enige i, at det er selvfølgelig ikke fornuftigt. Der er vi i en statuskorrektion, så jeg er ikke helt sikker på, hvor meget det betyder i virkelighedens verden at være imod det, men det er nok, for en sikkerhedsskyld. Ellers så, ja. Nej, det vil jeg ikke ind på, det med aftalen med boligforeninger. Jeg vil bare sige, der er der jo egentligt redegjort for, rimelig tydeligt, at det er noget med ændringer i ejendomsvurderinger, der har gjort, at værdisætningen er anderledes i forhold til den aftale, der er lavet. Det, der ellers får mig op på bordet, det er det her i forhold til regnskabet, og hvad der er af ændrede forudsætninger, og hvad der egentligt er sket i Aarhus i mellemtiden. Der er jo ikke nogen tvivl omkring, at vi var nogle byrådsmedlemmer, der spærrede øjnene rimelig kraftigt op, da vi åbnede JP Århus nu her i lørdags og kunne læse, at kommunen havde tabt mellem 50 og 75 mio. kr., fordi vi ikke havde registreret ordentligt i byggesagsbehandlingen. Det er et tab, der angiveligt skulle være samlet op over to til tre år, måske endda mere. Det kan jeg ikke helt gennemskue, heller ikke på den redegørelse, som vi har modtaget her kort forud for byrådsmødet. Der er jo flere ting i den sag, der undrer mig, og som jeg også synes, der har relevans i forhold til regnskabsaflæggelsen. Altså, for det første: Hvorfor at byrådet ikke er informeret om den her sag, og hvorfor byrådet først bliver informeret omkring sagen i det øjeblik, at der er en journalist fra JP Århus, der har bedt om aktindsigt i den? Det synes jeg er dybt kritisabelt. Det er en sag, som der ikke er blevet informeret omkring i forbindelse med regnskabsindstillingen, altså i forbindelse med et tab, hverken i forventet regnskab, heller ikke i forbindelse med regnskabsaflæggelse fra sidste år. Heller ikke i forbindelse med borgmesterens forslag til budgettet for i år, som blev sendt til byrådet over en måned efter, at nogle vidste, at vi havde det her tab. Det er ikke opsummeret i det notat, som byrådet har fået i forbindelse med budgetlægningen omkring ændringer i budgettet, hvor byrådet jo ellers blev informeret omkring de væsentlige ændringer, der er i budgetforudsætningerne. Der er heller ikke blevet redegjort, over for byrådet, for at vi har haft det her tab på 50 til 75 mio. kr. Selvom man må sige, at det er en væsentlig ændring, at Aarhus Kommune får det her tab, så er der jo nogle, der har valgt, eller har vurderet, at det var ikke interessant og relevant for byrådet at få at vide. Det synes jeg ikke er i orden, og jeg ved ikke, hvem jeg skal adressere, om det er borgmesteren, eller om det er rådmanden for Teknik og Miljø. Men jeg synes, der er nogle, der må have en lidt dårlig smag i munden, når man kigger på, hvad det er for et informationsniveau, byrådet har haft i den her sag. Jeg vil godt vide; Havde man tænkt sig på noget tidspunkt overhovedet at informere byrådet om det her, hvis der ikke var en journalist, der havde bedt om aktindsigt i den her sag? Det synes jeg er et fair nok spørgsmål at få svar på. Jeg vil også gerne vide, om det er rigtigt, når der er en embedsmand, der i JP Århus siger, at det her byråd vil være informeret omkring, at de kunne have brugt flere penge på det, og så havde vi ikke stået i de her problemer, for det er i hvert fald ikke rigtigt. Jeg er aldrig blevet informeret om den her sag. I den redegørelse, der er sendt ud til os i dag, der er der sådan en kort passage, vi skulle have fået tilsendt den 17. september. Jeg kan ikke genfinde den. Vi har sikkert fået den sendt, men der står ikke noget som helst om økonomisk tab, der står ikke nogen som helst angivelse af et økonomisk tab. Der står bare, at der er problemer og udfordringer på området, der kan føre til tab. Det er tre måneder efter, at kommunen er blevet informeret omkring, at der lå en rapport fra KMD, hvor der var et tab på op til de her mio. kr. Jeg synes, det her er en alvorlig sag. Jeg synes, det er alvorligt i forhold til den tillid, vi som byrådsmedlemmer kan have til forvaltningen i kommunen, vi kan have til rådmændene, vi kan have til borgmesteren i forhold til,

3 hvad vi bliver informeret om, og hvorfor vi bliver informeret om tingene, og hvorfor vi måske ikke bliver informeret om nogle ting. Det synes jeg, vi bliver nødt til at få nogle svar på, også her i offentligheden, også for den brede offentlighed få at vide, hvad er det egentligt, der er foregået? Jeg synes, den redegørelse der ligger giver svar på nogle ting, men langt fra på alle ting der er relevante at få gravet frem i den her sag. Så, jeg vil meget gerne have, at vi kan få, i forbindelse med den udvalgsbehandling der kommer i den her sag, få svar på nogle af de her spørgsmål, få svar på hvorfor byrådet ikke er informeret, få svar på hvorfor det ikke har været indeholdt i for eksempel den her indstilling eller indeholdt i Magistratens budgetforslag og det forslag, borgmesteren kom med der. Hvorfor rådmanden for Teknik og Miljø, hverken den tidligere eller nuværende, har valgt at informere byrådet omkring den her sag? Så, det synes jeg sådan set er det mest graverende, jeg kan finde i regnskabsindstillingen. Man kunne også godt finde andre ting, men jeg synes, det her er højaktuelt, og det er i hvert fald også højaktuelt for den tiltro og sikkerhed, vi kan have som byrådsmedlemmer, når vi læser et forventet regnskab, at vi er sikre på, at vi bliver informeret om alle væsentlige forhold. Nu kan man sige, nu er der i hvert fald lige slået et enkelt skår i den tiltro. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Jamen, jeg kan jo til fulde tilslutte mig Jan Ravn Christensens kritik af det forløb, der har været omkring oplysningen over for både Teknisk Udvalg og sikkert også byrådet i øvrigt. Jeg synes især, at det er ærgerligt, når man tænker på, at sagen jo egentligt har været håndteret, sådan inde på indersiden, fornuftigt. Altså, man har konstateret et problem, man har taget fat på problemet og egentligt fået det løst. Så kan det jo godt ærgre, synes jeg, at man sådan laver en fodfejl, hvis det er det, der er sket. Det ser det ud til, at der er lige i øjeblikket, at man så ikke får informeret rundt om. Det synes jeg er ærgerligt. Men jeg synes også, at man skal huske på at sagen trods alt, da den bliver konstateret, så er håndteret godt. Tak. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jeg har sjældent været mere glad for SF s ordfører, end jeg er nu i de her minutter, for jeg er så glad for, at han rejser sagen. Jeg ville også have rejst den i det her tilfælde, men jeg synes, ordene er faldet godt fra SF s side, så jeg vil ikke drage mere ind i det. Nu kommer sagen i udvalg. Jeg synes, det er fornuftigt. Jeg har også nogle spørgsmål, som jeg synes, der er væsentlige at stille dertil, og dem vil jeg så tilsende, så vi kan få dem drøftet der. Så, der er ikke nogen grund til at bruge mere tid på det nu. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF):

4 Det, der får mig på banen, det er den konkrete sag, som Jan Ravn Christensen har stillet omkring ( ). Dansk Folkeparti har bedt om at få en mundtlig redegørelse på førstkommende byrådsmøde omkring den her sag, og det undrer mig meget, at vi får et notat i dag, så. Jeg synes stadigvæk gerne, at jeg vil holde fast i, at vi skal have en mundtlig redegørelse og så også med de svar, som SF har bedt om i dag. Jeg synes, det er relevant. Tak for det. Så er det rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz. Værsgo. Kristian Würtz (S): Tak for det. Når jeg tager ordet til den her sag, så skyldes det naturligvis de bemærkninger, der har været omkring spørgsmålet om den mangelfulde registrering på ( )området. Lad mig bare sige med det samme; Det er i mine øjne, og det var i mine øjne, en fejl at byrådet ikke blev informeret tidligere. I mine øjne burde byrådet have været orienteret i efteråret 2013, da man satte den undersøgelse i gang i samarbejde med KMD, som man nu engang satte i gang. For mig at se var det også en fejl, at man ikke informerede dybere op til budgetdrøftelserne i sensommeren i år, end det var tilfældet i det notat fra september, som er nævnt i den redegørelse, som i dag er blevet sendt til byrådet. Det ville ikke alene have været rigtigt at orientere byrådet. Jeg tror endda, at det havde været en klar fordel at orientere byrådet tidligere og dybere, end man har gjort. Jeg tror, det ville have styrket og givet byrådet et bedre grundlag for at vurdere det ønske, der var om et midlertidigt budgetløft på byggesagsområdet. Nu endte det jo med alligevel, at budgetforligspartierne valgte at tildele et beløb på 2 x 5 mio. kr. i forbindelse med den budgetaftale, der blev indgået for 2015 og overslagsårene. Men man havde, alt andet lige, stået med et langt stærkere grundlag hvis man havde haft en dybere orientering. På den måde må man også sige, på det spørgsmål som SF s ordfører meget rimeligt rejser om de udtalelser, der fremkom i JP Århus i lørdags fra en forvaltningschef i Teknik og Miljø. Det er klart, at der ikke er nogen anledning til at kritisere byrådets gøren og laden i det her forløb. Da byrådet bliver gjort bekendt med et ønske om at udvide økonomien på området, jamen der kvitterer budgetforligspartierne med at lave den udvidelse, som jeg nævnte lige før. Den pågældende forvaltningschef er blevet gjort bekendt med, at de udtalelser ikke var velanbragte og har også beklaget sine udtalelser. Jep. Altså afslutningsvis, så vil jeg sige. Jeg synes, at det som kom fra den Konservative ordfører også er meget rigtigt. Udover at det er en fejl, og at det tilmed også er ærgerligt, at man ikke har informeret tidligere og mere indgående, så er det selvfølgelig vigtigt at sige, at der rent faktisk er taget hånd om det problem, der viste sig. Problemet er blevet løst, og vi har i dag en tryghed i, at vi har en god praksis omkring registrering. Det er i almindelighed godt, og det kan så også få en betydning i forhold til de indtægter, kommunekassen, for den sags skyld også statskassen, kan forvente. Det er jo også virkelig positivt, så vi kan regne med, at folk bliver beskattet rimeligt. Jamen, det tror jeg skal være mine bemærkninger. Nu ved jeg, at sagen er henvist til behandling i Økonomiudvalget. Det synes jeg er udmærket. Jeg kan forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at Dansk Folkeparti har rejst en forespørgsel, som undviger besvarelse i salen. Det har jeg ikke været bekendt med, men det ønske vil naturligvis også blive efterkommet.

5 Godt. Jeg vil også lige knytte et par enkelte bemærkninger til sagen. Jeg skal også nok lige vende tilbage til det, der fylder noget, som er den aktuelle diskussion omkring BBR data. Men inden da lige tillade mig at glæde mig over at vi faktisk står med et forventet regnskab her, der udviser, kan man sige, effekterne af en rigtig fin og konsekvens økonomistyring i Aarhus Kommune. Det betyder at vi, med korrektion for de tekniske reserver vedrørende service og anlægsramme, reelt forventer et lille merforbrug. Men, de bagvedliggende forskydelser viser, at vi har et mindre forbrug på service, som er af en vis størrelse, og så til gengæld et noget større forbrug på anlæg som jo ikke flyttes med over i de kommende år. Dermed, generelt, har et rigtig fint forventet regnskab. Det gælder både den del, som er decentral, hvor institutioner øger deres opsparing en lille smule, men også den ikke-decentrale økonomi hvor vi kan se, at der også er et forventede mindreforbrug på driften. Som det fremgår af indstillingen, så har Magistratsafdelingerne været lidt forsigtige i deres skøn over udgifterne, især på de decentrale områder. Baseret på de prognoser, vi har lavet i Borgmesterens Afdeling, der kan det reelle mindreforbrug på serviceområderne godt vise sig at være lidt større end det, der ligger i forventet regnskab. Men det er der dog ikke noget alarmerende i. Det er udtryk for en sund, og også engang imellem lidt konservativ, budgetlægning som jo så, kan man sige, kommer i institutioner der har budgetlagt lidt forsigtigt til gavn i de efterfølgende år. Vi har, som noget nyt, åbnet den økonomi der er forbundet med de bynære havnearealer, så man også i forventet regnskab kan se, hvordan bevægelserne er i den samlede økonomi omkring de bynære havnearealer, og som jo viser, at vi i runde tal har et udlæg i økonomien for de bynære havnearealer på lidt over 600 mio. kr., som vi jo så forventer, kommer ind løbende i de kommende år. Forudsætningerne her er jo, at det skal gå i 0, når vi rammer det sidste salg på de bynære havnearealer. Så vil jeg sige til det spørgsmål, der bliver rejst fra Venstre. Ja, måske først lige det omkring boligforeningerne. Det, alene, er sådan set en fastholdelse af den model, der er vedtaget og den aftale, der er lavet med boligforeningerne. Det er i grove træk et spørgsmål om, at vi gerne vil undgå, at man skal betale mere end en gang for udbetaling af de her hjemfaldsklausuler. Så, det er et spørgsmål om, at der var nogle områder, der ikke var regnet med og andre områder, der var regnet med mere end én gang i det overslag, man lavede i sin tid. Så, det er helt i overensstemmelse med den aftale og de vedtagelser, der ligger, så der er ikke yderligere givet nogle rabat for nogle boligforeninger i det, der ligger. Men, det samlede areal, der bliver købt hjemfaldsklausuler fri af, er lidt mindre end oprindeligt forudsat. I forhold til tjenestemandspensionerne har jeg ikke lige været inde at kigge igen. Det kan godt være, at det pædagogisk er fremstillet lidt skævt, men der er faktisk tale om mindre udgifter og ikke merudgifter på området, så der tror jeg, at jeg kan betrygge Venstre med, at det er en tendens, vi håber fortsætter. Men, det vurderes løbende, hvordan udviklingen er på det område. Det følger vi selvfølgelig løbende op på. Til spørgsmålet omkring BBR og BBR data, der har rådmand Kristian Würtz jo redegjort for både forløbet. Der er også kommet noget materiale ud i dag, man har kunnet orientere sig i og også kan bruge som afsæt for de eventuelt yderligere spørgsmål, der måtte være til sagen. Der ligger også et åbent tilbud, nu får vi den i hvert fald i Økonomiudvalget, der er også mulighed for at tage den i Teknisk Udvalg, hvis man har nogle særskilte elementer, der bedst egner sig til at blive drøftet der. Der er ingen tvivl om, at der burde have været informeret tidligere til byrådet omkring, også dybere til byrådet omkring, den udfordring der lå. Det er helt rigtigt, at der er taget hånd om det, og man har, for så vidt angår håndteringen af det substantielle i sagen, gjort det rigtige. Da man havde mistanke om, at der var et problem, da reagerede man. Lavede en undersøgelse, der blev sat i gang under den tidligere rådmand, og man fik sikret, at der blev

6 simpelthen rettet op på, kan man sige, de manglende, både forkerte og ikke rettidige, indberetninger til BBR, som har betydning for vores indtægter i Aarhus Kommune i et vist omfang. Den fejl, der er begået er simpelthen, at der ikke er rettidig informeret til byrådet om, at man har igangsat de her analyser og heller ikke i tilstrækkelig omfang har orienteret byrådet om omfang af den udfordring, der ligger her. For så vidt angår det spørgsmål om, hvorfor det ikke har fremgået i forbindelse med noget af det materiale, der har været omkring budgettet, så er det fordi, at det ikke har haft nogen, der har ikke været nogen ændringer i forhold til de forudsætninger, der har været lagt ind i budgettet. Man kan sige; Det ville der heller ikke have været, uagtet hvordan man havde informeret om det, men det er baggrunden for, at man ikke i budgetmaterialet har lagt noget ind. Jeg skal retfærdigvis sige, at der har været en diskussion på embedsmandsniveau i budgetprocessen om, hvorvidt man kunne lægge en gevinst ind ved at øge indsatsen. Altså, sådan en form for investeringsmodel på det her område, ved at øge indsatsen med at skabe gode data på området. Der har vurderingen været, at de forudsætninger der lå til grund på daværende tidspunkt også var dem, man måtte forvente blev indfriet i forbindelse med en bedre opfølgning og registrering af de her data. Så, det er baggrunden. Det er beklageligt, at byrådet ikke har fået de informationer på et tidligere tidspunkt. Dog er det værd at glæde sig over, at man har reageret prompte, og som man skulle på det substantielle. Men, der er ingen tvivl om, at byrådet burde have fået de her informationer tidligere. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Værsgo. Jan Ravn Christensen (SF): Jamen, allerførst vil jeg da kvittere for de foreløbige svar, der kom på nogle af de spørgsmål, der er. Jeg er sådan set også, og vil også gerne anerkende, at den del af besvarelsen eller redegørelsen, som vi har modtaget, der peger fremadrettet på, hvordan man har håndteret problemet, der er i hvert fald fra det tidspunkt, hvor man finder ud af problemets omfang var så stort, at det var et tocifrede millionbeløb omkring de her 50 mio., eller hvad det nu er for et tal, det lander på. Der er der jo reageret fuldstændig korrekt, altså der er slet ikke noget at diskutere der. Det er sådan set ikke den del, der interesserer mig så meget. Det, der interesserer mig meget, det er jo, hvad det er for en læring, vi drager af det her som byråd og måske i endnu højere grad, hvad for en læring Magistraten og borgmesteren drager af det i forhold til, hvordan man holder byrådet informeret omkring de udfordringer, som kommunen står over for, og vi økonomisk står over for. Det synes jeg, der er noget at lære. Jeg synes også, der er noget at lære, når vi kan se, at det er et problem, der har eksisteret i to-tre år. Hvordan at det her kan hobe sig op, og vi har en forvaltningschef, der siger, udtaler sig offentligt, hvor det lyder som om, at det vidste alle da, at der var de her problemer. Der er noget læring i forhold til, hvorfor at vores tidligere rådmand ikke har haft, været ordentligt klædt på, til at kunne træffe en beslutning tidligere i den her proces. Det synes jeg da, at vi skal have gravet ind i og blive klogere på. Det er måske derfor, at Venstre ikke rigtig er på banen i den her debat endnu. Jeg kan ikke rigtig vurdere, om Venstre ikke synes, at det er et problem med den her sag, eller om der er nogle helt andre årsager til, at man ikke også vil give sit besyv med. Men, det kan vi jo så, det må vi jo så se til. Ellers, så vil jeg bare sige. Jeg forstår godt, at der kan være noget teknik omkring at fordi, man ikke havde regnet med de her indtægter tidligere, så indgår det ikke på en eller anden måde i vores budgetlægning. Men, man må da alligevel kalde det her en ændring i økonomien, altså. Jeg synes da, det er ganske betragteligt, når et beløb i den her størrelsesomfang dukker op som noget, vi ikke har modtaget. Så synes jeg, at det er en ændring i økonomien. Det kan godt være, at man har en anden holdning

7 til det fra borgmesterens side eller rent teknisk i Borgmesterens Afdeling. Jeg vil sige; Det er en ændring i min opfattelse af kommunens økonomi, hvis vi ikke har fået 50 mio. kr., som vi kunne have fået. Det er sådan set. Det er jo i virkeligheden snyd og bedrag over for alle de skatteborgere, som er blevet rigtigt registreret, som måske selv har tilvejebragt ordentligt materiale, at dem der ikke har tilvejebragt det her materiale og dem, som vi ikke har kunnet følge op på, de er så sluppet for at betale nogle afgifter. Det synes jeg da er utrygt og ikke et retssamfund værdigt. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): I forhold til de to svar, kommentarer, fra borgmesteren på de to spørgsmål at jeg rejste i første ordførerrunde; Jeg forstår, at forklaringen på at man har nu yderligere mistet penge på sagen omkring pengene på tilbagefaldsklausuler, det er fordi, man har foretaget et overslag, og det holdt så ikke. Så tabte man så på det overslag 10 mio. Det er sådan, jeg forstår borgmesterens forklaring. Det ændrer jo ikke på, at det er 10 mio. mindre, som vi i høj grad har brug for. Igen, vi må jo beklage, at de der meget høje rabatter, der jo er givet i den her konkrete sag, at der så skulle yderligere falde en rabat på 10 mio., fordi man efter nogle efterfølgende givne principper ikke kan få mere. Det kan vi også kun beklage. Tjenestemandspensionerne, det er jo rigtigt. Det tror jeg også, at jeg nævnte i første runde, at det er jo en mindre udgift. Det, at der blev spurgt til, og det kan vi jo passende tage i udvalgsbehandlingen, det er de effekter, der måtte være omkring budgetlægningen de efterfølgende år. Er de indarbejdet og taget højde for det? Det var spørgsmålet. Ja. Jeg vil ikke svare på yderligere nu. Godt. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Om kort tid starter der et arbejde med delegationsplanen fra byrådet til Magistratens medlemmer og til rådmændene. Den her sag, den tydeliggør jo en af de problemstillinger, vi står over for; Nemlig, hvilken styring har vi rent faktisk? Styring som byråd afhænger jo af, at rådmændene og borgmester forsyner byrådet med de oplysninger, vi har brug for, for at vide om der er en udfordring eller en mulighed. Det her er jo et markant brud på tilliden til, at byrådet får de informationer, der er nødvendige at få. Delegationsplanen og den gensidige forståelse af, hvem der løser hvilke opgaver, den afhænger jo af, at tilliden er til stede, uanset om man så gør det, man skal eller gør noget, man ikke skal. Det er fint, at man har gjort det, man skal, men det er dybt kritisabelt, at man ikke har orienteret og holdt byrådet tæt i den her sammenhæng. Så er det jo ikke korrekt, at det her ikke havde været interessant i forbindelse med budgetlægningen. Der er jo tale om en mulig indtægtsside, altså en mulig plus på indtægtssiden, og i hvert fald Enhedslisten/De Rød-Grønne og Socialistisk Folkeparti har systematisk, i alle de år jeg kan erindre, spurgt til indtægtssiden. Her er jo rent faktisk et forhold, hvor indtægtssiden sådan set vil blive positiv påvirket. Hvem ved, om man oveni købet kunne have sat et forventet tal på? Ja, hvem ved oveni købet, om et byråd kunne have fundet på at fordisponere en mulig, kommende indtægtsstigning som følge af, at man fik det her punkt rettet op, eller er i gang med det. Så, det er

8 jo ikke korrekt, at det her ikke havde ændret på tallene i forhold til vores budgetlægning, al den stund at vi jo netop budgetlægger på forventning om, hvad vi får af henholdsvis indtægter og har af omkostninger. Derfor er vi jo også nødt til fuldstændig i detalje at finde ud af, hvem vidste hvad, hvornår. Hvornår var det, at man ikke informerede byrådet? Hvornår var det her rådmandens kendskab? Vi kan jo se på en forvaltningschef, at det har været en sag, man har kendt længe. Så, hvornår var det på et niveau, noget af det står i det notat, vi har fået frem, hvornår var det på et niveau, hvor rådmanden vidste det? Og hvorfor fik byrådet det ikke at vide dengang? Hvornår var det på et niveau, hvor den kontrolindsats, vi diskuterer jo ofte, at Borgmesterens Afdeling jo ikke er andet end én stor kontrolafdeling, som jo netop er til for at fange sådan noget som det her. Hvornår opdagede man i Borgmesterens Afdeling, at her var en udfordring? Og hvornår valgte man der ikke at informere byrådet? For det kunne jo have påvirket budgetlægningen. Det var jo ikke store summer, vi arbejdede med, og de timer vi brugte til sidst, var nogle ganske små summer vi diskuterede politisk. Derfor må man sige at borgmesterens præmis om, at det her ikke var relevant eller ikke havde ændret på forudsætningerne for budgetlægningen, er ikke korrekt, fordi det er et muligt aktiv på plussiden. Det er vi nødt til at få kortlagt. Hvis vi får en stærkere BBR registrering, så er der jo på sigt potentielt en højere indtjening på boligbeskatning. Det er jo en del af regnskabet. Det kan godt ske, at beløbet ikke er stort, men det er dog en del af økonomien i Aarhus Kommune. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Ja, jeg er lige så forundret som de øvrige ordførere over, at borgmesteren kan stå og sige, at det her ikke har haft nogen indflydelse på vores budget. Det kan jeg simpelthen heller ikke forstå. Jeg vil bare gerne lige høre: Dansk Folkeparti har bedt om at få en mundtlig redegørelse i byrådssalen på det her. Vi har fået en skriftlig redegørelse, som jeg ikke har haft tid til andet lige end at skimme igennem, så jeg kan simpelthen ikke fordybe mig i den og gøre redegøre for, om der står de svar, jeg gerne vil. Jeg har sendt det til Borgmesterens Afdeling. Det kan være, det er en fejl, så beklager jeg det. Men det er sendt til borgmesteren, at vi ønskede at få en mundtlig redegørelse. Det forventer jeg, at vi får. Jeg synes, det er dejligt at høre, at der er handlet på det. Jeg synes, det er dejligt at høre, at nu kan vi se fremad, og at tingene nu er, som de skal være, og det synes jeg, at vi skylder borgerne svar på. Det er derfor, at jeg meget gerne vil have, at vi får det her inde i byrådssalen, så vi alle sammen er med på, hvad er det, der er sket, og hvorfor er det sket? Jeg synes, det har væltet rundt her inde med det ene spørgsmål efter det andet, som kræver et svar, og det vil jeg meget gerne have at høre. Når et parti sender ønsker ind om at få en mundtlig redegørelse, kan man så ikke godt få det, selvom det er sendt i udvalg, eller hvad? Lige til det procesmæssige i forhold til det sidste, så er det sådan, at når man fremsender et ønske om at få et punkt optaget på dagsordenen, her en forespørgsel, så er der jo nogle frister. Den frist har man ikke overholdt, af naturlige årsager ikke overholdt, og derfor vil det først kunne være på det næstkommende byrådsmøde, det bliver optaget på dagsordenen. Der er ikke noget til hinder for, at det kommer på dagsordenen på det næste møde. Det er helt op til Dansk Folkeparti. Hvis

9 man har fremsendt det som et ønske om en forespørgselsdebat, så kommer det på, medmindre man trækker det. Så, det er sådan proceduren er. Det vil være på det første byrådsmøde efter jul. Så er det Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Ja, Jan Ravn Christensen skal blot være lidt tålmodig i forhold til talerækken, så får Jan Ravn Christensen Venstres holdning til sagen, naturligvis. Som jeg også har sagt i avisen, så er det jo vigtigt, at man som embedsmand og chef lever op til sit ansvar og stilling i forhold til at gøre opmærksom på den problemstilling, såfremt der er noget, byrådet skal forholde sig til. Jeg synes, at i den redegørelse der er lavet og sendt ud skriftligt fra Teknik og Miljø og rådmand Kristian Würtz og det, borgmesteren har redegjort for her, helt klart udstiller hvad der er faktuelt i den her sag. Mit kendskab til sagen har jeg det ganske godt med. Jeg har sagt ja til, at vi betaler en ydelse for at få belyst omfanget af problemet, og der er jeg blevet bekendt med, at der var en problemstilling. Derfor har jeg sagt ja til at starte analysen. Hvad den resulterer i, hvad den lander i, og hvad resultatet af den bliver, har jeg ikke kendskab til, og derfor iværksætter jeg ikke yderligere. Så, jeg har det ganske fint med at være den rådmand, i forhold til den viden jeg har fået, og når jeg har fået den og har handlet på den. Det synes jeg, at det har jeg ganske fin smag i munden med. Jeg vil sige, uden at jeg kan huske alt, hvad der er på skrift, og hvad der er drøftet, så har det ikke, fra det ledelsesniveau der var dengang, jeg var rådmand, været bragt op til mig som rådmand på noget tidspunkt, at man på grund af byrådets prioriteringer ikke skulle kunne nå at udføre den opgave, man er pålagt som ansat eller som chef i forhold til det ansvar for, at man gør tingene rigtigt. Man kan sige, at det med at tillid er godt, og kontrol er bedre, det kommer rigtig til udtryk her på mange niveauer. Jeg har det nu endnu bedre med fortsat at have tillid til, at som udgangspunkt så er de medarbejdere, der er ansat i Aarhus Kommune, og de chefer der har opgaven med at kvalitetssikre det, at den opgave leverer man naturligvis til fuldt ud. Er der nogle udfordringer, så har vi et ledelseshierarki, og i den sidste ende en politisk ledet organisation, hvor det er rådmandens ansvar. Det ansvar er mit i den tid, jeg har siddet i den stol. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men, jeg kan også forsikre byrådet om, at i det kendskab jeg har haft, når det er blevet bragt på mit niveau, så har jeg handlet på det. Jeg beklager i forhold til kommunikationsdelen og forventninger, men fra min side skal der også være noget i forhold til der, hvor vi starter og der, hvor vi lander. Der, hvor vi lander, har jeg ikke viden om, men der hvor vi starter, om der var noget, jeg skulle have bragt videre til byrådet, eller til udvalget for den sags skyld. Set tilbage, i forhold til hvad sagen er landet på med det beløb, så vil jeg sige: Ja, det burde jeg have gjort, men den viden havde jeg ikke om, at det var her, vi landede. Der må jeg sige i forhold til det, der sker efterfølgende med rådmandsskiftet, der har min efterfølger jo handlet, reageret, dels på baggrund af den rapport, der blev lavet i forhold til byrådssalsbehandlingen, og dels i forhold til BBR delen hvor det jo også har fået nogle konsekvenser, som jeg ikke vil komme ind på her. Men, naturligvis vil jeg jo gerne stå til rådighed og redegøre for alt det, byrådet har lyst til at spørge om og svare så godt, som jeg kan i forhold til det faktuelle. Man kan granske og undersøge alt det, man vil i forhold til mit forvaltningsområde, det har jeg det ganske godt med. Jeg har det faktisk ganske fint med at have været med til at starte en proces, der forandrer den kultur, som jo har præget afdelingen i forhold til byggesags( ) gennem rigtig lang tid, som min efterfølger har taget alvorligt fat i, og byrådet stærkt bakker op omkring, så vi kommer i mål med det. Så, det står jeg til rådighed over for. Det er alvorligt i forhold til beløbsstørrelsen. Som jeg også har sagt til

10 avisen, så er det jo penge, vi sagtens kunne have brugt i Aarhus Kommune i budgetlægningen. Så, det er rigtig mange penge, vi mangler, som vi kunne have brugt, men den er der, hvor den er, og jeg står til ansvar for den tid, jeg har haft opgaven, og det har jeg det ganske helt fint med. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Generelt er vi jo i Liberal Alliance glade for skatte- og afgiftsnedsættelser, men det skal altså ikke foregå ved tilfældigheder. Så, vi ser også med meget stor alvor på den her sag. Det er jo dejligt, for at tage det positive, det er dejligt, at det er blevet bragt i orden. Men, som Konservatives ordfører også sagde; Jamen, der skal også placeres et ansvar. Der skal vi altså også turde at placere det ansvar. Vi har en situation, hvor ofte vi hører fra borgerne af: Jamen, når der sker noget inde bag murerne, så har det ikke nogen konsekvenser. Men, når det foregår langt ude i systemet, så er det mindste fejltrin, så har det en stor konsekvens. Der tror jeg, at vi gør fornuftigt i at tage den her sag meget alvorligt og få placeret det ansvar og, som den tidligere rådmand sagde, så havde det nogle konsekvenser, og jeg vil meget gerne have afdækket, og jeg synes også, at borgerne fortjener at få afdækket, jamen hvad har det så haft af konsekvenser? Hvilke foranstaltninger har man truffet ledelsesmæssigt, da man har fundet ud af de her fejl, hvis der er sket fejl ledelsesmæssigt? Således, at det ikke kan være, at man har et carte blanche til, på ledelsesmæssig side inde bag kommunens mure, at begå fejl, begå fejl og begå fejl. Som de her siger, man har måske endda været klar over, at man ikke løste opgaven, men man har ikke gjort opmærksom på det. Hvad har det haft af konsekvenser? Jeg synes, at borgerne har ret til og fortjener at få at vide, hvilke konsekvenser har man draget af det her? Det synes jeg ikke, vi skal gemme væk. Det synes jeg, at vi skal stå ved og sige: Yes, der blev begået fejl. Dem, som har haft ansvaret, er blevet draget til ansvar for det, og det har haft en konsekvens, også for dem. Det tror jeg vil betrygge folk ude i stuerne i den her sag. Godt. Lige to bemærkninger. Det ene er til Gert Bjerregaard. Vanskeligt at påstå, at vi har tabt penge i forhold til den her sag omkring hjemfaldsklausulerne i og med, at det ikke har været nogen penge, vi har haft på noget tidspunkt. Derfor er det jo ikke rigtigt at påstå, at det er tab, eller at det er en yderligere rabat. Begge dele er simpelthen lodret forkert. Men lad nu det ligge. Det er en diskussion, vi har taget et par omgange på. I forhold til diskussionen omkring BBR data skal vi nok prøve at give en fyldestgørende forklaring i forbindelse med økonomiudvalgsbehandlingen af, hvorfor man ikke har lagt det ind som et gennemslag i økonomien. Men, helt kort fortalt, så kan man sige, så drejer det her sig om tre elementer. Det drejer sig om ejendomsværdiskat, dækningsafgift vedrørende forskelsværdien for erhvervsejendomme, og så fået udligningen via to kriterier i den sociale udligning som er påvirket af de her BBR registreringer. For så vidt angår ejendomsværdiskatten, det er alene en statslig skat, som vi ikke har noget med at gøre. Det, der vedrører udlignings, altså den sociale udligning, der budgetterer vi fladt med de kriterier. Det ligger på, hvis man gerne vil have detaljerne, 103 procent af den ( ), altså vi får 103 procent i udligning, sammenlagt, på de her to kriterier. Det budgetterer vi fladt med og har gjort det hidtil. Den er, formentligt når vi kigger helt tæt på tallene, en lille smule faldende. Altså, den sociale profil

11 gennemsnitligt på de her to kriterier er bedre, ikke i økonomisk forstand, men i menneskelig forstand, men det er sådan en detalje. Men, vi opererer fladt med dem. Så er der spørgsmålet omkring dækningsafgiften. Der er det således, at dækningsafgiften har vi truffet en aftale om, at det finansierer Marselistunnelen og Letbanen. Det er klart, at særligt den del har et gennemslag i økonomien. Ikke i forhold til det, der er til disposition i forbindelse med budgetdrøftelserne, fordi det er aftalebelagt, men det burde vi selvfølgelig have, altså, en del af det man burde have informeret om i forbindelse med betydningen af den her sag, ville jo også have været en afrapportering på de konsekvenser, det ville have der. Men, baggrunden for at det ikke har haft gennemslag i forhold til økonomiforhandlingerne og den, kan man sige, budgetproces vi har haft, det er de årsager. Men, vi vil gerne redegøre nærmere for det i udvalget, hvis der er et ønske om det. Og så sige, at når vi har en sag som den her, så kræver det selvfølgelig, at man er betrygget ved både, at den er håndteret på det substantielle på fornuftig vis, og at man for så vidt på embedsværkssiden har gjort det, man skulle i forbindelse med håndteringen af sagen, da man opdagede, at der var et problem. Men selvfølgelig også at der kan rejses, i den her sag, en berettigede kritik af at de her informationer ikke kom til byrådet på det rigtige tidspunkt, og i et omfang og en dybde som byrådet har krav på. Det er også det, som både rådmanden og jeg beklager, og som selvfølgelig også giver grund til refleksion, også i forhold til hvornår de her informationer er faldet til det politiske niveau, henholdsvis rådmand og borgmester i den her sag. Det giver selvfølgelig anledning til at sikre, at der bliver strammet op, og at de her informationer tilfalder, også til politisk niveau i Magistratsafdelingerne på et tidspunkt, hvor man har det fulde kendskab omkring det, eller har et godt billede af hvad konsekvenserne af den her sag var. Yes. Der er yderligere bemærkninger. Jan Ravn Christensen, SF, først og så Var det ( )? Jeg så ikke, hvem der markerede først? Marc Perera Christensen, Konservative Folkeparti. Værsgo. Marc Perera Christensen (K): De tre forskellige omkostningsarter er fint at få en redegørelse for, som borgmesteren lige har gjort. Blot med den detalje, at kommunens budget jo skal afspejle de faktiske forhold i ( )industrien. Selvom et beløb eller en indtægtsart er forligsbelagt, som for eksempel dækkelsesafgiften, så burde det dog stadig være interessant og en del af budgetforudsætningerne, al den stund at der jo for det første ikke er 31 byrådsmedlemmer eller samtlige partier bag forliget. Det kunne jo godt være, at de partier som ikke er en del af forliget omkring Marselistunnelen og omkring det spørgsmål ( ) dækningsafgiften syntes, at det kunne eller havde været interessant at vide, at der havde været mulighed for et større merprovenu, selvom det er politisk båndlagt. Den politiske båndlæggelse er jo en aftale, vi har lavet, men ikke desto mindre skal forholdene jo være korrekt beskrevet. Det synes jeg er uheldigt. Vi ser frem til at få redegørelsen, også om hvem der vidste hvad, hvornår. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Bare lige en enkelt ekstra ting, som jeg måske godt kunne tænke mig, at vi får lidt ekstra fokus på, også i de besvarelser der kommer. Det er den periode, der går fra efteråret 2013 frem til årsskiftet, fordi det er jo her, hvor der er skæringsdato fra den 31/12, det er jo der, hvor der er skæringsdato i

12 forhold til, hvad der indgår i den her skattebetaling. Der er det jo i sandheden vigtigt, hvad har man nået frem til den 31/ ? Der synes jeg, det notat vi har fået nu her; Det er lidt utydeligt for mig, hvor meget man har nået at indhente inden den 31/12. Altså, har man handlet rettidigt på den viden, man har fået tidligere i oktober måned, hvor man finder ud af, at nu ser det ud til, at det er rigtig, eller, det er ret galt det her, vi må speede nogle processer op. Som jeg kan forstå det, så får man KMD til at varetage nogle opgaver fra kommunen. Hvad har man gjort i den periode for at nå at hente så meget som muligt inden den 31/ ? Og hvad har man ikke nået frem til? Det kunne jeg godt tænke mig, at det var en del af den besvarelse, som vi også kunne få. Godt. Det skal vi selvfølgelig nok gøre alt, hvad vi kan for at besvare i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Til det Konservative ønske om sådan en nærmere redegørelse for, hvem der vidste hvad, hvornår; Altså, der er sådan set givet et forsøg på at beskrive det i den redegørelse, der er givet, så. Jeg ved ikke, om man har ( ) den komme her i løbet af eftermiddagen, så det er ikke sikkert, at man har haft tid til at nærstudere den. Så, en opfordring til, at man lige kigger den igennem og så, hvis der er yderligere spørgsmål, retter dem, og så skal vi selvfølgelig nok gøre, hvad vi kan for at belyse det her bedst muligt. Jeg tror, grundlæggende er læren af den her sag jo, at man skal sørge for at få informeret på så tidligt et tidspunkt som overhovedet muligt. Det gælder i særdeleshed i en sag, hvor det sådan set er forløbet, som man måtte kunne forvente i forhold til det substantielle. Jeg kan, i parentes bemærke, at man i Aalborg og i øvrigt i over 30 øvrige kommuner, har haft lignende problemstillinger, eller i hvert fald gjort noget ved lignende problemstillinger. I Aalborg havde man det som en rigtig positiv historie om, at nu har man fanget en fejl, og det rent faktisk betød, at man nu fik lidt flere penge i kommunekassen. Men, sådan kan to sager med skæv information udvikle sig noget forskelligt. Så, sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget, og så er man velkommen til at også, frem til økonomiudvalgsbehandlingen, at rette yderligere spørgsmål, hvis der måtte være sådanne.