VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK og Grenå. Bachelorprojekt

Transkript

1 VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK og Grenå Bachelorprojekt Pædagogisk arbejde med at støtte og udvikle livskvalitet hos mennesker med nedsat funktionsevne på bofællesskaber Lavet af Mads Bugge Afleveret d Anslag: Stamhold:12s3 Vejleder: Claus Blæsbjerg Eksaminator: Beth Gad Olsen

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Mennesker med nedsat funktionsevnes historie... 5 Livskvalitet... 7 De ydre vilkår... 8 De mellemmenneskelige forhold Den indre psykologiske tilstand Aktiv Samhørighed Selvfølelse Grundstemning af glæde Anerkendelse Privatsfæren Den retslige sfære Den solidariske sfære Flow Diskussion Konklusion Litteraturliste

3 Abstrakt Projektet har til formår at beskrive, hvordan pædagogen i det pædagogiske arbejde med livskvalitet hos mennesker med nedsat funktionsevne på bofællesskaber kan støtte og udvikle livskvaliteten. Opgaven tager udgangspunkt i livskvalitetsbegrebet ud fra teoretikerne Madis Kajandi og Siri Næss samt Axel Honneth anerkendelse. Opgaven har en psykologisk faglig tilgang. Opgaven resulter i et samlet forståelses redskab i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne som anviser hvordan pædagogen kan arbejde mod at støtte og udvikle livskvaliteten hos mennesker nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Indledning Jeg har arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne de sidste 2 år, og det har gjort stort indtryk på mig. Jeg er også dybt optaget af dansk handicaphistorie, da jeg via mit arbejde har fået lov til at høre personlige historier fra totalinstitutionen, Brejning. Dette har gjort stort indtryk på mig og medførte, at jeg personligt og fagligt har interesse i at forbedre livskvaliteten hos mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Jeg har valgt at skrive om mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og om hvordan man kan støtte og udvikle deres livsvilkår, så alle mennesker med nedsat funktionsevne oplever at leve et liv med livskvalitet. Det er en forudsætning i det pædagogiske arbejde, for som Loven om social service udtrykker, skal pædagoger på det socialpædagogiske område arbejde med at forbedre livskvaliteten hos mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne (Indenrigsministeriet, 2015, s. 1 styk 3). Før 1956 indespærrede man mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne for at beskytte det omliggende samfund. Dengang havde mennesker med nedsat funktionsevne ingen rettigheder over deres eget liv, men efter 1956 kom tanken om normalisering, som betyder, at mennesker med nedsat funktionsevne skulle leve et liv så normalt som muligt. De, som slet ikke kunne bo for sig selv, skulle bo på såkaldte bofællesskaber bestående af små lejligheder med tilhørende uddannet personale. (Bømler, 2000) 2

4 Problemformulering Hvordan kan pædagogen støtte og udvikle livskvalitet hos voksne mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne på bofællesskaber? Metode For at forstå de ændringer der er sket historisk inden for handicapområdet, vil jeg redegøre for den historiske udvikling for at kunne inddrage det i forhold til de samfundsmæssige vilkår, som teoretikerne beskriver som grundlæggende for det gode liv. Jeg har valgt psykologen, Madis Kajandis teori (Henriksen, 1998, s ) til at skabe et overblik over begrebet livskvalitet, fordi livskvalitet er en forudsætning for det pædagogiske arbejde. Hans teori handler om de interpersonelle psykologiske forhold, men har fundet bred anvendelse inden for pædagogisk metode, da den opdeler menneskers livskvalitet på 3 områder: de ydre livsvilkår, de mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand. De ydre vilkår beskriver interaktionen med omverdenen og dens indflydelse på livskvaliteten, mens de mellemmenneskelige forhold beskriver interaktionen med andre mennesker og dens betydning for livskvaliteten De indre psykologiske tilstande beskriver menneskets psykologiske og personlige tilstands betydning for livskvaliteten. Jeg anvender denne teori på mennesker med nedsat funktionsevne, fordi jeg ser stor sammenligningsværdi på disse 3 områder, da mennesker med nedsat funktionsevne lige som alle andre oplever ydre vilkår som en bestemmende faktor for deres livskvalitet. Det gælder eksempelvis økonomi og lovgivning. Ligeledes oplever mennesker med nedsat funktionsevne de mellemmenneskelige forhold, når de har kontakt med andre mennesker, som eksempelvis venner, familie, kolleger og pædagoger. Mennesker med nedsat funktionsevne oplever og har psykologiske tilstande som alle andre mennesker, men fælles for brugen af disse 3 områder er, at jeg tager funktionsnedsættelsen med i analysen omkring disse forhold For at bevæge mig dybere ind i livskvalitetsbegrebet anvender jeg en psykologisk teori udarbejdet af Siri Næss (Henriksen, 1998, s ). Hun anvender 4 områder, der har generel indflydelse på livskvaliteten: at være aktiv, at have samhørighed, at have selvfølelse og at have en 3

5 grundstemning af lykke. Jeg anvender denne teori, fordi den giver nogle konkrete eksempler på ting, som man eksempelvis kan arbejde med for at opnå livskvalitet, men når jeg anvender hendes teori, er det med øje for de særlige forudsætninger, mennesker med nedsat funktionsevne har. Siri Næss teori rummer en lang række positive følelser og relationer, som alle mennesker har brug for, at livet opleves som godt og meningsfuldt. Siri Næss` 4 områder hænger dynamisk sammen på den måde, at samhørighed kan give selvfølelse, og selvfølelsen kan give en grundstemning af glæde, og til sidst kan dét være aktiv skabe muligheder for samhørighed og selvfølelse. Derefter har jeg valgt at benytte sociolog og filosof, Axel Honneth`s teori om anerkendelse for at anvende en pædagogisk metode som redskab til at opnå livskvalitet(nørgaard, 2015, s. 64). Han beskriver 3 områder, der er vigtige at få anerkendelse på for at opnå livskvalitet (det gode liv): privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Anerkendelse er i dag et bredt accepteret begreb inden for den pædagogiske praksis Jeg bruger Honneth` teori, fordi jeg i mit arbejde har set, at mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne oplever krænkelser og mangel på anerkendelse. Dette fører til manglende selvagtelse og selvtillid. Desuden har jeg gennem mit kenskab til det socialpædagogiske områdes historien kunnet se, at pædagoger har behov for at arbejde med anerkendelse for at modvirke krænkelser, og hvad dette medfører for min målgruppe. I opgaven anvender jeg flow-teorien, som er udarbejdet af den amerikanske professor i psykologi Mihaly Csikszentmihalyi for at give et eksempel på en handlemåde, som pædagogen kan benytte i sit arbejde med livskvalitet, da muligheden for oplevelse af det gode liv er tæt knyttet til begrebet flow (Clausen, 2013, s ). Mennesker med nedsat funktionsevne har samme muligheder for oplevelsen af flow som alle andre. Endelig forklarer jeg dynamikken i begrebet livskvalitet (det gode liv) ved at anvende psykologen, Peter Clausens model. Her beskrives, hvordan de forskellige områder - de samfundsmæssige vilkår, relationer, handlemåder og tanker og følelser - har indflydelse på hinanden. Hermed understreges, at det er vigtigt at betragte begrebet livskvalitet (det gode liv) i et dynamisk perspektiv. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg anvender hans teori som et analyse- og 4

6 forståelsesredskab i forhold til de andre teorier i opgaven for at forstå, hvordan de forskelige områder påvirker hinanden. (Clausen, 2013, s. 9-14) Det skal ses som et stort pulsespil, hvor alle de små brikker hænger sammen og giver en stor helhed. Første del af opgaven er opbygget ved, at hvert teoriafsnit efterfølges af et analyseafsnit, som underbygger problemformuleringen ved hjælp af eksempler. Hvert teoriafsnit afsluttes med kildehenvisning. Mennesker med nedsat funktionsevnes historie En vigtig forudsætning for det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsevne er, at pædagogen kender til det historiske perspektiv for sin målgruppe, da det vil give indsigt i forudsætningen for den lovgivning, som vi i dag arbejder under samt en forudsætning for ikke at gentage tidligere krænkelser. Derfor vil det følgende afsnit omhandle den historiske udvikling af lovgivningen inden for handicapområdet. Mennesker med nedsat funktionsevne har igennem historien gennemgået en stor forandring i livsvilkår, som rettigheder, bedre boligforhold samt anerkendelse fra samfundet. Denne udvikling har taget fart inden for de sidste 100 år tallet kaldte den franske filosof, Foucault for den store indespærring. På dette tidspunkt handlede det om at få alle unyttige elementer bag lås og slå for at passe på samfundet. Op gennem 1700 tallet ændredes holdningen i kølvandet på en økonomisk vækstperiode, og i 1799 blev der for første gang i Danmark lavet en forordning, som fastslog at fattighjælpen skulle tage sig af alle trængende, der ikke selv kunne skaffe sig nødtørftigt underhold (Bømler, 2000, s. 48). Dette blev senere godkendt af kongen som fattigloven i i 1891 blev fattigloven ændret, så det var det kommunale forsørgelsesvæsen, som skulle tage sig af de værdigt trængende personer 1. Fattigvæsenet kunne ved denne lovændring bestemme, om en person skulle henvises til en forsørgelsesanstalt eller en arbejdsanstalt. Dette gjorde, at mennesker med nedsat funktionsevne, men med arbejdskapacitet kom på steder som fx Brejning og Sølund. Disse institutioner var totalinstitutioner, som skulle 1 Værdigt trængende personer var folk, som ikke kunne arbejde eller oplevede slem fattigdom pga. sygdom, fysiske og psykisk handicap. 5

7 beskytte det omlæggende samfund fra de sindssyge og åndsvage 2 ved brug af låste døre, høje mure og pigtrådshegn. Intentionen med totalinstitutionerne var derudover at behandle og beskytte patienterne 3. Denne indelukning af de åndssvage forsatte helt frem til 1959, hvor man for første gang fik formuleret i Loven om forsorgen, at åndssvage og andre svagt begavede personer skulle normaliseres. Ved denne tankegang skulle behandlingsmæssige intentioner fremme udviklingshæmmedes integration i det normale samfund. (Bømler, 2000, s ) Man skulle i videst mulige udstrækning sikre de psykisk udviklingshæmmede mulighed for at blive i eget hjem, og hvor dette ikke var muligt, skulle man sikre dem en boligform, der lå så tæt op ad den normale bolig- og familiesituation som muligt (Bømler, 2000, s. 68). Det langsigtede mål med dette var at nedlægge de gamle totalinstitutioner og få de udviklingshæmmede ud i mindre boenheder i almindelige boligområder. Det er det, vi i dag kalder for bofællesskaber jf. kapitel 20 i serviceloven. Folketinget vedtog i 1992 den europæiske menneskerettighedskonvention, og den bygger på 3 principper: solidaritetsprincippet, sektoransvarsprincippet og kompensationsprincippet. (Torsten Erlandsen, 2013, s. 77) Solidaritetsprincippet gør, at alle har et ansvar for den enkelte, og hvis et behov for ydelser er nødvendigt, så skal ydelserne i vidt muligt omfang sikres af det offentlige med henblik på den pågældendes fremtidige tilværelse. (Torsten Erlandsen, 2013, s ) Sektoransvarsprincippet indebærer et ansvar for at den ydelse, som tilbydes, er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Dette princip gør at det ikke kun er det sociale områdes ansvar, men også andre områder, som blandt andet uddannelses-, bolig- og arbejdsmarkedsområdet. (Torsten Erlandsen, 2013, s. 78) 2 Åndsvage var tidens udtryk for mennesker med psykisk eller fysisk nedsæt funktionsevne. 3 Patienterne er et udtryk for beboerne på totalinstitutioner pga. tidens lægelige termer. 6

8 Kompensationsprincippet betyder, at mennesker med nedsat funktionsevne skal kompenseres for deres følger pga. funktionsnedsættelsen. Disser principper bygger på, at alle skal have lige muligheder. Principperne har haft væsentlig betydning for den lovgivning, vi i dag bruger til at beskrive mennesker med nedsat funktionsevnes politiske-, civile- og sociale rettigheder. Ved indførelsen af disse principper forpligtede Danmark sig til at sikre behandling, revalidering og andre støttemuligheder med henblik på at give alle mennesker med nedsat funktionsevne mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. (Torsten Erlandsen, 2013, s ) Disse forpligtelser udmøntede sig i socialreformen i 1998 til blandt andet Loven om social service som blev den mest centrale lov på det socialpædagogiske område. (Torsten Erlandsen, 2013, s. 79) Formålsparagraffen i lov om social service siger således: At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer sådan at hjælpen fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten samt at hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn Livskvalitet Jeg vil i det følgende beskrive begrebet livskvalitet ved brug af den svenske psykolog, Madis Kajandi som beskriver, at livskvalitet skal opleves som en proces, hvor der hele tiden sker en udvikling. Livskvaliteten er ikke en permanent tilstand, men noget man kan nå frem til og enten forblive ved eller miste. (Henriksen, 1998, s. 21) Et eksempel, som de fleste kender til, er det at opleve livskvalitet, når man køber eller får den ting, man har ønsket sig, og efter lidt tid, så har denne genstand ikke samme værdi, og man ønsker sig noget andet og nyt for at opleve samme følelse. 7

9 Livskvalitet er den enkeltes oplevelse om noget er godt eller ønsket i livet og derfor er begrebet og arbejdet med livskvalitet baseret på den enkeltes opfattelse, som citatet nedenfor udtrykker. (Henriksen, 1998, s. 21) Det gode liv handler om at det enkelte menneske oplever at livet er værd at leve. Det er kun det enkelte menneske selv, der kan afgøre, om livet har værdi. Men det enkelte menneskes omgivelser spiller en afgørende rolle for, om det oplever livet som noget værdifuldt (Henriksen, 1998, s. 21) Den svenske psykolog, Madis Kajandi bruger følgende model til at beskrive 3 områder inden for begrebet livskvalitet: (Henriksen, 1998, s. 24) Det er en teori, som er udarbejdet til hans arbejde med psykiatriske patienter, men teorien er så generel, at den kan bruges inden for mennesker med nedsat funktionsevne. Teorien består af 3 områder: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand. De ydre vilkår De ydre vilkår omhandler, at mennesker har brug for ressourcer/midler. Det er ikke alle livets glæder, som er gratis, og derfor har alle mennesker behov for en vis økonomi for overhovedet at leve, men økonomi spiller en større rolle end de basale behov. (Henriksen, 1998, s ) 8

10 Det kan fx være livskvalitet hos en person at komme ud og se en koncert, og dette kræver penge. En god økonomi er med til at gøre det muligt for en person at gøre, hvad han/hun har lyst til, eksempelvis at komme på ture, spise mad ude eller købe tøj. En god økonomi kommer for de fleste gennem et lønnet arbejde. Arbejde er et vilkår, som kan give mennesket identitet og en følelse af selvværd. Dette gør sig gældende på en anden måde for nogle mennesker med nedsat funktionsevne, da deres arbejde ikke er lønnet på samme måde, men arbejdet kan give identitet og selvværd på lige fod med andre. (Henriksen, 1998, s. 25) Et eksempel kunne være, at en beboer arbejder på et aktivitetscenter, hvor man arbejder med at lave kreative produkter som fx på glasværkstedet på Kompetencecenter Nord i Aarhus. Gennem arbejdet med glas oplever beboeren at identificere sig med dette, og det bliver en del af, hvem han/hun er og kan. Boligforhold er også et ydre vilkår, som er forskellig alt efter hvilket behov, en person har. (Henriksen, 1998, s. 24) Eksempelvis har en kørestolsbruger behov for en bolig, som er indrettet med plads til lift og rum, så kørestolen kan komme omkring. Jeg mener, at arbejdet, med de ydre vilkår i det pædagogiske arbejde, vil være, at pædagogen skal være opmærksom på at give plads og mulighed for, at borgeren kan udleve de ting, som giver livkvalitet for den enkelte, eksempelvis komme til en koncert. Mange mennesker med nedsat funktionsevne har ledsagerordning, som giver mulighed for at bestille en ledsager til at komme ud af deres bolig til forskellige selvvalgte aktiviteter. Ledsagerordningen 97 i loven om sociale service giver 15 timer om måneden, og man kan spare timer sammen i op til 6 måneder. De ydre vilkår for mennesker med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne er fastsat af lovgivningen eksempelvis ved indkomst og bolig, da mange mennesker med fysisk eller psykisk 9

11 nedsat funktionsevne er afhængig af det offentliges hjælp. Loven om social service har særlig betydning for det pædagogiske arbejde på bofællesskaber, da det inden for dette område er bestemmende for mange af de muligheder, som øger livkvaliteten. De fleste borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne har brug for økonomisk støtte og vejledning. Pædagogen kan støtte og hjælpe beboeren ved at lave budget for faste udgifter samt hjælpe med at spare op til f.eks. ferie og ture. Nogle med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne har en værge som kunne være deres forældre, og da er det pædagogens opgave at være beboerens talerør og støtte i forhold til kommunikation med forældre om økonomi ved at sørge for at beboeren har penge til at komme på ture, som giver beboeren livskvalitet. De mellemmenneskelige forhold De mellemmenneskelige forhold omhandler forholdet til andre mennesker. For langt de fleste mennesker er samvær og fællesskab med andre en nødvendig forudsætning for et godt liv. Kajandi mener at alle mennesker har behov for et forhold til andre mennesker, da mennesket grundlæggende er et relationelt væsen dvs. at det forstår og virkeliggør sig selv bedst i forholdet til andre mennesker. Kajandi nævner de vigtigste værdipersoner i et menneskes liv som værende partner, venner, forældre og egne børn, men han nævner også, at andre mennesker som fx kolleger, naboer og andre mennesker i nærmiljøet kan være betydningsfulde. (Henriksen, 1998, s. 25) Det pædagogiske arbejde må således være at støtte og vejlede til samvær med andre samt til fællesskab. Pædagogen kan eksempelvis sørge for, at beboeren har mulig for at besøge familie, venner eller andre betydningsfulde personer samt sørge for, at beboeren har mulighed for fællesskaber, som beboeren viser ønske om. Et eksempel kan være, at en beboer viser interesse for heste, men kender ikke til, at man kan gå til ridning og derigennem få fællesskab med andre, som har samme interesse. Pædagogens opgave kan være at belyse mulighederne for forskellige fællesskaber som i eksemplet ovenfor. 10

12 Et andet område, som pædagogerne på bofællesskaberne skal være opmærksomme på, er, at et bofællesskab er et fællesskab, som beboerne hele tiden, uanset om de har lyst eller ej, er deltagere i. Den pædagogiske opgave må, efter min mening, være at sørge for, at fælleskabet er inkluderende, så alle får mulighed for at få noget positivt ud af at bo på et bofællesskab. Et eksempel på en måde, pædagogen kan arbejde med fællesskabet på, er ved at lave fælles aktiviteter som julefrokost, weekendture eller fødselsdagsfester, men i dagligdagen kan pædagogen eksempelvis sætte fællesspisning op, for dem der har lyst. Når pædagogen sætter sig ved bordet sammen med de andre beboere, kan pædagogen være støttende i samtalerne for at styrke relationer mellem beboerne. Det kan gøres ved at indlede en samtale, da nogle mennesker med nedsat funktionsevne kan have problemer med selv at starte samtaler. Pædagogen kan også aktivt sørge for at holde samtalen i gang med spørgsmål, men det er vigtigt at pædagogen formår ikke at overtage samtalen, men snakker for at få beboeren i tale. Et eksempel kan være at en beboer spørger en anden beboer, om han/hun har haft en god dag, og da svarer den anden ja og så går samtalen i stå. Pædagogen kan i dette tilfælde stille et nyt spørgsmål, som måske kan sætte gang i deres samtale igen som eksempelvis: Hvorfor har det været en god dag?. Til dette begynder beboeren at svare, og det kan lede til, at den anden beboer stiller nye spørgsmål og deres samtale forsætter. Den indre psykologiske tilstand Den psykologiske tilstand handler om menneskets personlige oplevelse af livet. Den psykologiske dimension kommer til udtryk i menneskets oplevelser af engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser og glæde. Alle disse områder er vigtige psykologiske behov, som skal tilfredsstilles i en sådan grad, at mennesket føler, at livet er godt og meningsfyldt. (Henriksen, 1998, s ) I arbejdet med den indre psykologiske tilstand kan pædagogen arbejde med at opfylde beboerens behov for tryghed, og det kan pædagogen gøre ved at skabe rammerne for et trygt hjemligt miljø på bostederne for at give tryghed. Dette kan gøres ved at sikre mod indbrud, gøre hverdagen 11

13 forudsigelig og sørge for ro. Eksempelvis kan det være, at en beboer finder det utrygt ikke at vide hvad han/hun skal i løbet af sin dag. Da kan pædagogen for at skabe tryghed og give beboeren ro, lave en billedtravle, som angiver hvilke opgaver beboeren har samt i hvilken rækkefølge. Hvis pædagogen vil arbejde med andre af beboerens behov, kan man anvende den russisk-amerikanske psykolog, Marslows behovspyramide, da den giver en forståelse af, menneskers behov. Pædagogen skal arbejde med beboerens selvtillid, selvaccept og selvvirkeliggørelse, for at beboeren oplever sig selv som værdifuld, da dette styrker liskvaliteten. Et eksempel på en måde at arbejde med selvtillid og selvvirkeliggørelse kunne være at arbejde med at give beboeren positive oplevelser ved brugen af sig selv, og til dette kan pædagogen arbejde med begrebet flow, som jeg beskriver senere under afsnittet flow. Et eksempel på en situation, hvor en beboer kan opleve flow, kan være at en beboer med cerebral parese er i gang med at skrælle en gulerod sammen med en pædagog i køkkenet i forbindelse med madlavningen, og denne opgave gør, at beboeren føler sig optimalt udfordret, fuldstændig fokuseret. Ved gennemførelsen af opgaven får beboeren en bekræftelse på sin kunnen, som giver selvtillid og selvvirkeliggørelse. Selvaccept handler om, at det enkelte menneske med nedsat funktionsevne skal acceptere de livsvilkår, som det enkelte handicap medfører. Et eksempel kan være en person, som sidder i kørestol, da må han/hun lære at forstå, at denne funktionsnedsættelse medfører nogle begrænsninger, som skal accepteres, for at personen kan opleve sit liv som lykkeligt. Beboerens rettigheder skal opfyldes, så beboeren føler sig fri og selvbestemmende i sit eget liv, da det er et vilkår for et godt liv, for hvis rettigheder ikke bliver opfyldt, kan en person miste selvagtelsen og i sidste ende se sig selv som et mindre betydningsfuldt menneske end andre. Et eksempel på selvbestemmelse er retten til at bestemme over hvilket tøj, man ønsker at have på, hvad man bruger sine penge på, og hvad man vil bruge sin tid på. Til at uddybe elementerne i den mellemmenneskelige og psykologiske forståelse af livskvalitetsbegrebet har Madis Kajabdi brugt psykologen og samfundsforskeren, Siri Næss definition af begrebet livskvalitet, hvor hun opstiller 4 hovedområder, som vigtige dele af begrebet 12

14 livskvalitet. Hun sammenligner livskvalitet med det at have det godt. Et menneske har brug for at være aktiv, have samhørighed, have selvfølelse og have en grundstemning af glæde. (Henriksen, 1998, s. 26) Aktiv At være aktiv vil sige at have energi og overskud til at føre sine interesser ud i livet uden at føle sig træt og udslidt. (Henriksen, 1998, s ) Et eksempel kunne være, at en beboer interesserer sig for heste og ønsker at gå til ridning, da vil pædagogen skulle give mulighed for dette og samtidig sørge for, at beboeren har fået de basale behov opfyldt, så der er energi og overskud til aktiviteten. At være aktiv handler også om at have frihed til at vælge og opleve selvkontrol over ens egne handlinger, at havde appetit og livslyst, at have mulighed for at udvikle- og bruge sine evner samt at have mulighed for at interessere/engagere sig i noget uden for sig selv, som opleves som meningsfyldt. (Henriksen, 1998, s ) At have frihed og selvkontrol over eget liv betyder, at mennesket har behov for selvbestemmelse. Selvbestemmelse er blandt andet at bestemme over egne handlinger. Pædagogen skal være opmærksom på sin definitionsmagt, når pædagogen arbejder med selvbestemmelse. Det kan være ved, at pædagogen definerer, hvad der er vigtigt for beboeren og derfor overser beboerens egne behov. Et eksempel på, hvor selvbestemmelsen kan gå galt, er, hvis en beboer ingen sprog har, og pædagogen skal sørge for, at de ledsagertimer, som beboeren har til sin rådighed, bliver brugt på nogle aktiviteter, som giver livskvalitet. Da må pædagogen mærke efter beboerens signaler samt bruge den indsigt, pædagogen har om beboeren og planlægge ledsagertimerne efter dette. 13

15 Det er vigtigt at forholde sig til, at livskvaliteten hos den enkelte er bestemt af den enkelte selv. Pædagogens rolle er at høre og modtage beboernes egne svar på, hvad der er livskvalitet for dem og støtte op om dette. Samhørighed Samhørighed lægger sig op af begrebet de mellemmenneskelige forhold som kontakt, venskab og loyalitet. Næss siger, at man skal have et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst ét andet menneske. Man skal have fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe som fx venner, arbejdskammerater eller bofæller. (Henriksen, 1998, s. 27) Eksempler på steder, hvor en beboer kan få fællesskabsfølelse og tilhørsforhold, kan være på bofællesskaberne, i foreningerne og på arbejdet. Pædagogen kan støtte fællesskabsfølelsen på bofællesskaberne ved fx at tilbyde fælles spisning, fælles aftener og lave fælles arrangementer. Men for at få samhørighed kræver det, at beboerne på bofællesskaberne har relationer til hinanden. Relationsarbejde er en vigtig del af arbejdet mod at give en beboer samhørighed. Et eksempel fra min praktik var, at en beboer ønsker at spise sammen med en anden beboer, men har brug for særlig hjælp for, at dette kan lykkes. Pædagogens arbejde kan være at skabe mulighed for, at beboeren har den hjælp, som skal til, for at beboeren selv kan styrke relationen, men mange mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne kan ikke selv skabe og vedligeholde relationer. Pædagogens arbejde er således også at skabe relationer samt hjælpe til at vedligeholde betydningsfulde relationer til familie, venner, kollegaer og bofæller. Det kunne være ved at sørge for, at beboeren kan komme hjem til familien en gang imellem eller at sørge for, at beboeren har ledsagertimer til at besøge venner. Selvfølelse Det handler om at have selvfølelse og selvsikkerhed i sig selv, føle at man mestrer ting samt om ens egne evner og dygtighed er tilfredsstillende. (Henriksen, 1998, s. 27) 14

16 Et eksempel på en pædagogisk metode, man kan arbejde med for at give en beboer tilfredsstillelse med egne evner, er begrebet flow, hvor man oplever, at ens kompetencer matcher udfordringerne i en given situation. I denne sammenhæng får individet mulighed for at opleve en tilfredshed med egne evner, som giver selvsikkerhed. Siri Næss mener, at man skal leve op til egne normer og accepterer sig selv samt føle fravær fra skyld- og skamfølelse. (Henriksen, 1998, s. 27) Et eksempel på at acceptere sig selv er at forstå og anerkende ens begrænsninger og forstå ens styrker, men dette kan være særlig svært, hvis man har en funktionsnedsættelse. Pædagogens arbejde er at hjælpe og støtte beboeren til at se styrker frem for svagheder. Grundstemning af glæde Det handler om at have rige og intense oplevelser af øjeblikke af skønhed eller samhørighed med naturen. At man er åben og modtagelig over for den ydre verden. At have en grundfølelse af glæde, lyst og velvære over, at livet er givende og rigt. Et fravær af tomhed, nedtrykthed, smerte og ubehag. (Henriksen, 1998, s. 27) Et eksempel på en måde, pædagogen kan arbejde med glæde på, er ved at anvende det udtryk, som Peter Clausen i bogen, det gode livs psykologi kalder det smittende smil. Det smittende smil handler om, at smil viser glæde, og denne glæde, som bliver vist gennem et smil, smitter til den, som modtager det. (Clausen, 2013, s ) En situation, som de fleste har oplevet, er, når man kommer gående ned af gaden i byen og en fremmed smiler til dig. Da vil man sandsynligvis opleve, at man selv smiler, og denne effekt kan pædagogen bruge i hverdagen til at give glæde. Dette handler om, at pædagogen skal være positiv, for dette smitter. mennesker som smiler eller udstråler glæde, kan altså medvirke til at skabe et godt liv hos andre, mens frygtskabende mennesker kan ødelægge det gode liv (Clausen, 2013, s. 74) 15

17 En anden måde, man kan arbejde med at give en grundfølelse af glæde på, er ved at medvirke til oplevelser fra den ydre verden, som virker skønne og livsbekræftende. Et eksempel, som de fleste har oplevet, er, når man står og kigger på en solnedgang og føler, at verden er et smukt sted. Det er forskelligt fra person til person, hvad man ser som smukt og livsbekræftende, men pædagogen kan medvirke til at skabe mulighed for, at en beboer kan opleve forskellige naturområder og naturfænomener, som måske kan skabe glæde hos den enkelte. Anerkendelse Honneth arbejder med anerkendelse i 3 sfærer, som han mener, danner grundlag for, at et menneske kan opleve et godt liv. Honneth sammenligner begrebet anerkendelse med begrebet usynlighed forstået, som det der sker, når man er fysisk tilstede, men er socialt usynlig, altså overset. Disse 3 sfærer kalder han den private-, den retslige- og den solidariske sfære. (Nørgaard, 2015, s. 64) Privatsfæren Privatsfæren omhandler kærlighed, venskab og i det hele taget vores følelser. Disse udgør den følelsesmæssige anerkendelse, der sætter mennesket i stand til at udtrykke sig og betragte sig selv som et individ. I denne sfære udvikler individet selvtillid. Mennesker har behov for at føle sig elsket og forstået som dem, de er. Denne sfære har betydning for følelsen af inklusion i forhold til nærrelationer, for uden følelsen af at være accepteret vil mennesket føle sig ekskluderet i stedet for inkluderet. Honneth nævner, at privat sfæren har nogle krænkelsesformer som fx tortur, voldtægt, fysisk misbrug. Disse former resulterer i manglende fysisk integritet. (Nørgaard, 2015, s. 64) Et eksempel på, hvordan man kan arbejde med privatsfæren, er, hvis man på et bofællesskab vil have en beboer til at føle sig hjemme i sig selv og føle sig annerkendt, da er det vigtigt, at pædagogen er i stand til at give beboeren accept og omsorg. Hvis pædagogen ikke formår at se beboeren, som et accepteret individ med egne holdninger og meninger, vil beboeren blive usikker 16

18 og miste tillid til sig selv. Dette vil gøre, at beboeren har svært ved at have mod og sikkerhed i mødet med andre personligheder. Et eksempel som de fleste pædagoger oplever i deres arbejdstid er at misforstå sinaler fra beboerne og derigennem ikke anerkender og forstår den enkeltes behov. Det kan være, at en beboer med cerebral parese har behov for ikke at deltage i eksempelvis fællesspisning, eller hvis beboeren ikke ønsker at deltage. I denne situation skal pædagogen anerkende, at beboeren har behov for at spise i sin egen lejlighed og forstå, at det er en nødvendighed, for at beboeren trives. Krænkelsesformer kan pædagoger på bofællesskaber møde hos beboere eksempelvis igennem deres livshistorie. Mange mennesker med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne har oplevet fysiske overgreb fra tidligere ophold på institutionerne, men såvel også af andre grunde. Derfor skal pædagogen være opmærksom på, at beboeren føler sig anerkendt på sin privatsfære, for at beboeren kan trives. Den retslige sfære Den retslige sfære handler om at blive anerkendt af samfundet som et individ med rettigheder og muligheder som alle andre. Individet udvikler i denne sfære selvagtelse. Hvis Individet oplever sig anerkendt for sine rettigheder, vil individet opleve sig selv som et gyldigt medlem af samfundet. Individet skal føle sig selv anerkendt og skal kunne deltage i nære fællesskaber og indgå i et samfund under de givne normer. Denne anerkendelse har vi som individer adgang til gennem de lovmæssige relationer ved fx retten til ytringsfrihed. At være indehaver af universelle rettigheder giver selvrespekt, hvilket gør os bevidste om, at vi som individer har samfundsmæssige rettigheder og pligter på lige fod med andre. Selvagtelsen kan ødelægges hos et individ, hvis de lovmæssige rettigheder bliver overtrådt eller ignoreret. Honneth nævner, at denne sfære har en krænkelsesform, som kommer af udelukkelsen fra bestemte rettigheder. Indirekte betyder det, at man ikke regner med personers eller gruppens moralske troværdighed eller evne. Hvis man oplever denne form for krænkelse, taler Honneth om, at man bliver social død og om tab af selvagtelse. (Nørgaard, 2015, s. 65) 17

19 Et eksempel på Lovmæssige krænkelser på hele grupper kan være på mennesker med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, som vi har set tidligere i historien, hvor fysisk og psykisk handicappede ikke havde samme rettigheder som andre i befolkningen, som eksempelvis retten til at stemme. (Bømler, 2000, s ) Denne gruppe ikke blev antaget med egne rettigheder på lige fod med andre samfundsborgere. Det kan også være individuelle krænkelser ved, at et menneske med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne bliver afvist retten til offentlige hjælpemidler, eller hvis en person bliver uskyldig dømt for en forbrydelse, som han eller hun ikke har begået. Beboerne på bofællesskaber har i dag en masse rettigheder, som kommer fra loven om social service samt den generelle lovgivning, og det er vigtigt for pædagogen at forstå disse for ikke at krænke deres retslige sfære, for så er der risiko for, at beboerne vil tabe deres selvagtelse. Et eksempel på en situation, hvor pædagogen nemt kan komme til at krænke den retslige sfære, er, når pædagogen går ind i beboerens lejlighed uden først at blive inviteret ind, da beboeren har retten til privatliv som alle andre. Den solidariske sfære Den solidariske sfære handler om, at den enkelte bliver anerkendt som værende et særegent individ med egne specielle evner og særlige kvaliteter. Når vi som individer bliver anerkendt for vores særlige evner af fællesskabet, eksempelvis kan en beboer opleve at blive anerkendt for at tage opvasken eller andre opgaver på bofællesskabet. I denne anerkendelse bidrager det enkelte individ positivt til fællesskabet. Ved denne form for anerkendelse får mennesket selvværdsættelse. (Nørgaard, 2015, s. 64) Et eksempel på anerkendelse i den solidariske sfære kunne være, hvis man havde en beboer, som føler sig ekskluderet i fællesskabet med andre pga. manglende sociale evner, men han eller hun har en evne inden for et andet område. Pædagogen kan udnytte beboerens specielle evner ved at lade beboeren komme i fællesskaber, hvor deres specifikke evne bliver værdsat og anerkendt. I 18

20 bund og grund handler det om at give beboeren mulighed for anerkendende fællesskaber, som er et fællesskab, der anderkender den enkelte for deres specifikke evner. Flow Flow er en videnskabelig dokumenteret teori, som finder det punkt, hvor man bliver fuldstændig engageret og involveret i et fælleskab/aktivitet således, at man oplever glæde og nydelse samtidig med, at det giver fornyet energi. Flow bliver brugt i pædagogisk sammenhæng, som det optimale miljø for læring og trivsel. Flowtilstanden ligger på et balancefelt mellem kompetencer over for udfordringer. Udfordringen i en aktivitet skal ikke være for lav eller for høj i forhold til personens kompetencer, for ellers vil det opleves som kedeligt eller frustrerende. I flow tilstanden er Individet optimalt udfordret, fuldstændig fokuseret, og følelsesmæssigt involveret. (Clausen, 2013, s ) Modellen ses på næste side: (Clausen, 2013, s. 20) Et eksempel på flow kan være ved, at en beboer sidder med en bunke reklamer, hvor beboeren er i gang med at klippe og klistre det sammen. Beboeren bliver så optager af situationen, at tiden forsvinder, og beboeren oplever at blive fuldstændig optaget af sit arbejde. Beboeren får lavet et flot billede som produkt, og når aktiviteten er afsluttet, oplever beboeren en tilfredsstillelse ved sig selv og forbinder dette øjeblik med oplevelsen af at have evner inden for kreativitet. I flow 19

21 tilstanden oplever mennesket tilfredsstillelse med sig, og dette øger selvtilliden og selvfølelsen, som er dele af det gode liv. Diskussion Jeg vil med udgangspunkt i Peter Clausen, som er uddannet cand.psych. og tidligere lektor i pædagogik og psykologi på VIA University college, bruge modellen for det gode liv. Modellen er baseret på en dynamisk forståelse af forholdet mellem tanker, følelser, handlemåder, relationer og samfundsmæssige livsvilkår. Den anvender jeg for at forstå helheden i spørgsmålet om, hvordan pædagogen kan udvikle og støtte livskvaliteten hos mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne. Se modellen nedenfor: (Clausen, 2013, s. 10) Pilene i modellen skal anskueliggøre dynamikken mellem det gode liv, tanker, følelser, handlemåder, relationer og samfundsmæssige livsvilkår. Denne model kan bruges som et forståelsesredskab til at forstå, hvordan de forskellige områder i modellen hænger sammen med det gode liv. Jeg vil i det efterføjende komme ind på de forskellige områder i modellen for at skabe et overblik over det gode liv. Jeg vil gennemgå de enkelte elementer i modellen og efterfølgende diskutere de anvendte teoretikeres syn på samme element. (Clausen, 2013, s. 10) 20

22 De samfundsmæssige vilkår Ifølge Peter Clausen handler de samfundsmæssige vilkår om de samfundsmæssige faktorer, som indvirker på det gode liv. Disse vilkår er økonomi, lovgivning, lighed, samfunds- og menneskesyn. Økonomi er eksempelvis en samfundsmæssig faktor, som påvirker vore handlemuligheder og handlemåder, alt efter om økonomien er god eller dårlig. (Clausen, 2013, s. 11) Madis Kajandi betragter de ydre vilkår som en forudsætning for den enkeltes mulighed for det gode liv. Madis Kajandi begreb de ydre vilkår er sammenligneligt med Clausens begreb de samfundsmæssige vilkår idet de begge rummer grundvilkårene det enkelte samfund og disse vilkårs betydning for det gode liv. Siri Næss omtaler ikke begrebet de samfundsmæssige vilkår da hun er konkret fokuseret på det enkelte individs indre psykologi. Hun antager at det gode liv grundlæggende handler om følelser og relationer. Honneth betragter de retslige vilkår som en forudsætning for det gode liv men anerkender også dynamikken i Peter Clausens model da han anser at den retslige sfære påvirker selvagtelsen som igen påvirker det gode liv. Eksempelvis udtrykker Honneth at den retslige anerkendelse af personers rettigheder påvirker disse personers selvagtelse og dermed giver livskvalitet. I Peter Clausen model vises det at de samfundsmæssige vilkår ikke kun påvirker det gode liv men også handlemåder og tanker og følelser. Jeg betragter ikke kun modellen fra et individuelt perspektiv men også fra et kollektivt perspektiv, hvor den kollektive tankegang påvirkes af de samfundsmæssige vilkår. Et eksempel på dette er nedskæringerne på bofællesskabernes personale pga. besparelser. Samfundsøkonomien påvirker lovgivningen på den måde, at lovgivningen bliver udarbejdet på baggrund af samfundets økonomiske tilstand. Historisk har vi set, at oplevelsen af, hvordan mennesker med nedsat funktionsevne er blevet behandlet, er skiftet alt efter samfundets udvikling som fx ved økonomiske vækst- eller nedgangsperioder. Lovgivningen på området er 21

23 påvirket af samfundets økonomi som påvirker samfundets menneskesyn. Mennesker med nedsat funktionsevne skal leve et liv så tæt på det normale som muligt, er et menneskesyn som er opstået i økonomisk opgangstid. I dag kan man sige at menneskesynet også påvirker den modsatte vej altså at menneskesynet på det gode liv påvirker de samfundsmæssige vilkår I dag har vi en venstre regering, og det betyder, at den politiske synvinkel er liberal og med fokus på økonomisk udvikling. Dette påvirker de samfundsmæssige vilkår og udmønter sig ved nedskæringer og ændringer i lovgivning, fx er regeringen i gang med at udmønte en ændring i boligtilskuddet. Dette kommer til at påvirke økonomien for de udviklingshæmmede, som bor i egen bolig. Pædagoger må i deres arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne være opmærksom på disse tendenser og forsøge at forhindre en forkert udvikling, før den er fuldt implementeret. Mange foreninger, som fx Dansk Handicap Forening kæmper for at stoppe uretfærdighed og ulighed i samfundet ved at argumentere og fortælle om de konsekvenser, som følger af disse ændringer. Pædagoger kan også bidrage ved at stemme, oplyse, snakke med beboere om foreningers betydning for deres vilkår samt selv være medlem at disse foreninger og i sidste ende strejke. Relationer For Peter Clausen indebærer begrebet relationer alle de tænkelige sociale sammenhænge som mennesket er i. Det handler om de relationer som skaber det gode liv men han mener at det er vigtigt at forholde sig til, at relationerne påvirker og bliver påvirket af menneskets tanker og følelser samt handlermåder. Madis Kajandi bruger begrebet de mellemmenneskelige forhold til at beskrive de relationer som har betydning for det gode liv. Han betragter sammenhængen mellem det gode liv og relationer som en endimensionel akse, hvor Clausen opfatter begrebet dynamisk og dermed er der flere dimensioner som påvirker hinanden. Siri Næss mener at alle mennesker bør have mindst én nær relation og hun betragter grundlæggende begrebet relationer som et middel til at opnå samhørighed. Hun ser ikke kun en 22

24 endimensionel akse mellem det gode liv og relationer men ser dynamikken imellem relationer og tanker og følelser (Siri Næss bruger begrebet samhørighed i stedet for begrebet tanker og følelser ) Et overbegreb for Axel Honneth er anerkendelse. Et menneske kan opnå anerkendelse i privatsfæren og i den solidariske sfære gennem relationer til andre mennesker. Jeg mener, at anerkendelse kan sammenlignes med begrebet relationer i Clausens model. Honneth mener, at men kan opnå anerkendelse ved nære relationer i privatsfæren eller ved relationer i et fællesskab i den solidariske sfære. Den anderkendelse, man opnår gennem relationer, giver selvfølelse og selvværdsættelse, som kan sammenligne til Clausens begreb tanker og følelser. Derved ses dynamikken i Honneth` teori, hvor der er en påvirkning fra anerkendelse til det gode liv og fra anerkendelse til selvværdsættelse og dermed påvirkning til det gode liv Jeg mener, at begrebet relationer skal ses dynamisk, idet gode relationer - enten foregår som èn til èn relationer eller relationer til/i fællesskaber - påvirker menneskets tanker og følelser og handlemåder. I pædagogens arbejde med relationer skal man være opmærksom på de 3 p`er: privat, personlig og professionel da det har betydning for hvilken relation man som professionel har til beboeren. Handlemåder Ifølge Peter Clausen betyder handlemåder de elementer der indgår i handler som føre til det gode liv. Det er vigtigt at anskue dynamikken i modellen så den måde, mennesket handler på er bestemt af ud fra påvirkningerne fra de samfundsmæssige vilkår og relationerne Siri Næss` begreb aktiv er sammenligneligt med begrebet handlemåder. Hun mener, at det at være aktiv er en forudsætning for det gode liv, men ser ikke sammenhængen til andre dimensioner, idet hun mener, at det at være aktiv kan ses isoleret og foretages som et individuelt valg uden påvirkning af andre elementer. 23

25 Hans Henrik Knoop underbygger ovenstående i sin bog positiv psykologi ved, at mennesker er født til at være aktive, at bevæge sig forstået både som fysisk og psykisk bevægelse, fordi mennesket som race er biologisk bygget til at lære og skabe nyt. Han bekræfter, at denne tendens til at vokse er en vigtig del af det gode liv. (Knoop, 2013, s. 28) Honneth har ikke et sammenligneligt begreb med begrebet handlemåder. Det ligger dog efter min mening implicit hos Honneth at anerkendelse i relationen fører til en bestemt handlemåde, ligesom den retslige sfære også fører til bestemte handlemåder. Ligesom Honneth har Madis Kajandi har ikke et begreb, der kan sammenlignes med Clausens begreb handlemåder, men jeg mener, at det ligger implicit i, at handlemåder er understøttet af de andre elementer i Clausens model. Eksempelvis vil et menneske med få penge handle ud fra denne forudsætning. Flow kan sammenlignes med at foretage en handling, hvor man kommer i en tilstand, som fører til det gode liv, og det kan sammenlignes med en handlemåde, som fører til det gode liv. Derfor er det vigtigt, at pædagoger har redskaber til at hjælpe beboeren til at komme i flow, da det giver livskvalitet. Ved anvendelse af flow teori i forhold til livskvalitet skal det forstås, at oplevelser i situationer med flow bliver husket som situationer, hvor mennesket oplever, at det mestrer ting samt at ens egne evner og dygtighed er tilfredsstillende. Dette, udtrykker Siri Næss, som situationer, som øger selvfølelsen. I det pædagogiske arbejde på bofællesskaberne er pædagogers rolle, efter min mening, at sætte aktiviteter i gang, men det er vigtigt, at aktiviteterne foregår som et tilvalg, da det er beboernes hjem og deres fritid, men pædagogen bør støtte op om situationer, hvor beboerne oplever flow. Et eksempel fra min egen praktik var, at en beboer sidder i sin lejlighed med sin ipad og er i gang med at spille et spil. Jeg kigger ind til hende og siger, at maden er klar. Beboeren er så optaget, at der intet svar kommer. Jeg vurderer, at beboeren er fuldt optaget og i gang med en mulig flow situation, og derfor lukker jeg døren. Beslutningen om, at situationen med ipaden er mere vigtig 24

26 pædagogisk end at få mad på dette tidspunkt kommer af, at flow oplevelser giver livskvalitet. Pædagogens rolle bliver således også at sørge for, at beboeren har ro og struktur til at komme i flow. En anden måde, pædagogen kan styrke flow tilstanden med, er, at når situationen er overstået, er det vigtigt, at pædagogen anerkender beboeren for oplevelsen, da det kan styrke privatsfære, hvilket giver selvtillid. Flow tilstanden er ikke altid positiv, da den kan føre til afhængighed. Et eksempel kan være, at en beboer gennem benyttelse af en computer eller ipad får opbygget en afhængighed, og dette forhold skal pædagogen være opmærksom på. Tanker og følelser Tanker og følelser handler om at finde de tanker og føler, som fører til det gode liv. Tanker og følelser indgår i den dynamiske model og som modellen viser, er der påvirkning fra de andre elementer i modellen. (Clausen, 2013, s. 9-12) Madis Kajandis teori om den indre psykologiske tilstand kan sammenlignes med begrebet tanker og følelser, da begge begreber handler om individuelle tanker og følelser. I modsætning til Clausen opfatter Kajandi begrebet som endimensionelt, idet det tænkes uden påvirkninger fra andre elementer. Han betragter den indre psykologiske tilstand som isoleret og dermed som en forudsætning til det gode liv. For Siri Næss er begreberne samhørighed, selvfølelse og grundstemning af glæde essentielle og indgår alle som elementer i Clausens begreb tanker og følelser. I modsætning til Kajandi betragter Næss disse begreber som elementer, der er påvirket af relationer. Hun betragter sine begreber som dynamiske og kan ikke forstås isoleret. Honneth har ikke et selvstændigt begreb, der kan sammenlignes med tanker og følelser, men jeg mener, at det kommer implicit fra anerkendelse fra alle 3 sfærer og kan dermed ses som dynamisk. 25

27 Flow kan forstås som et redskab til opnåelsen af tanker og følelser, som fører til det gode liv, idet flow har så mange elementer, at det kan betragtes som værende en del af alle elementer i Clausens model. Flow kan eksempelvis føre til selvtillid og selvfølelse, som Næss og Kajandi udtrykker som vigtige forudsætninger for det gode liv. I pædagogisk sammenhæng er Clausens model meget anvendelig, idet den omfatter alle elementer i opfattelsen af livskvalitetsbegrebet, og den understreger dynamikken imellem elementerne. Derved er det grundlæggende for det pædagogiske arbejde, at man ikke fokuserer på det enkelte element, men er opmærksom på sammenhængene. De andre teoretikere er anvendelige individuelt, idet de udvider de enkelte elementer i modellen. Eksempelvis udvides begrebet relationer væsentligt ved at inddrage Siri Næss` begreb samhørighed og Honneth s begreber om og anerkendelse. Clausens betragter selv sin model som en analysemodel med pejlemærker, og han understreger, at andre teorier kan udvide modellen og tilføre nye pejlemærker, idet han selv understøtter sin teori med andre teoretikere. Jeg har erfaret, at modellen bliver mere anvendelig med mere viden fra andre teoretikere. Jo flere synsvinkler man får på forudsætninger for det gode liv, jo bedre virker modellen. Det perfekte groforhold for det gode liv undersøges i modellen, og svaret kan findes i bogens forside, der illustrerer at levende væsner skal have særlige betingelser for at udvikle sig. Konklusion Jeg kan konkludere, at det er vigtigt, at pædagogen støtter mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne på bofællesskaber omkring økonomi- ved at lægge budget og samarbejde med beboeren om at styre økonomien, boligforhold ved at samarbejde med beboeren om at boligforholdene passer til beboerens behov og arbejdsforhold ved at sørge for at beboeren har et arbejde/fritidsaktiviteter, så beboeren får et aktivt liv. Disse forhold skaber grobund for, at det 26