Paulus myndighed og evangelium

Transkript

1 2 TIL SABBATTEN 8. JULI 2017 Paulus myndighed og evangelium Ugens vers Introduktion Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener (Gal 1,10). En gruppe universitetsstuderende byggede et center tilknyttet universitetet, hvor alle uanset race, køn, social status eller religiøs overbevisning var velkomne. Forestil dig, at disse studerende mange år senere kom tilbage og opdagede, at andre studerende havde lavet helt om på centret. I stedet for det store rum med plads til sociale sammenkomster, som var indrettet for at fremme en fornemmelse af enhed for alle, var rummet blevet delt op i mange mindre rum med adgangsbegrænsninger i forhold til race, køn, osv. De studerende, der havde foretaget ændringerne, kunne have påstået, at de havde myndighed til at foretage disse forandringer på baggrund af århundreders vedtagne praksis. Dette svarer lidt til den situation, Paulus stod over for, da han skrev sit brev til menighederne i Galatien. Hans plan om, at hedningerne kunne tilslutte sig menigheden på basis af tro alene, var blevet anfægtet af falske lærere, der påstod, at hedningerne også skulle omskæres, før de kunne blive medlemmer af kirken. Paulus opfattede dette som et angreb på selve kernen i evangeliet; derfor var han nødt til at reagere. Brevet til galaterne er hans svar. Ugens tekster 2 Pet 3,15-16 Gal 1 Fil 1,1 Gal 5,12 18

2 SØNDAG 2. JULI 2017 Paulus, brevets forfatter 2 Pet 3,15-16 Hvad fortæller disse vers om, hvordan den tidlige kirke betragtede Paulus skrifter? Hvad lærer det os om, hvordan inspiration fungerer? Da Paulus skrev til galaterne, forsøgte han ikke at skabe et litterært mesterværk. I stedet tog han under Helligåndens ledelse fat på en helt bestemt situation, der angik ham og de troende i Galatien. Sådanne breve spillede en stor rolle i Paulus apostolske arbejde. Som missionær for hedningerne grundlagde Paulus en række menigheder, der var spredt rundt om Middelhavet. Selv om han besøgte disse menigheder, når han kunne, var det ikke muligt at blive på et sted i lang tid. For at kompensere for sit fravær skrev han breve til menighederne for at give dem vejledning. Med tiden blev kopier af Paulus breve delt med de andre menigheder (Kol 4,16). Selv om nogle af hans breve er gået tabt, bærer mindst 13 af bøgerne i Det Nye Testamente hans navn. Som vi ser af Peters udtalelse i teksten ovenover, blev Paulus skrifter også betragtet som en del af Skriften. Dette viser, hvilken stor myndighed hans arbejde fik tidligt i kirkens historie. På et tidspunkt mente nogle kristne, at den form, Paulus breve havde, var helt enestående en særlig form, skabt at Helligånden for at kunne indeholde Guds inspirerede ord. Dette synspunkt ændrede sig, da to unge forskere fra Oxford, Bernard Grenfell og Arthur Hunt, i Egypten opdagede omkring fem hundrede tusind fragmenter af gamle papyrusdokumenter. I tillæg til nogle af de ældste kopier af Det Nye Testamente fandt de regninger, skatteopgørelser, kvitteringer og personlige breve. Til alles overraskelse viste det sig, at grundformatet af Paulus breve var almindelig for alle brevskrivere på hans tid. Formatet indbefattede (1) en åbningshenvendelse, som fortalte, hvem afsenderen og modtageren var, samt en hilsen; (2) en tak; (3) brevets hovedindhold; og til sidst (4) en afsluttende bemærkning. Paulus fulgte ganske enkelt det almindelige brevformat for sin tid og talte til sine samtidige gennem et kommunikationsmiddel og en stil, de alle kendte til. Hvilken kommunikationsform, format og stil tror du, Gud ville benytte for at nå os, hvis Bibelen skulle skrives i dag? 19

3 MANDAG 3. JULI 2017 Paulus kald Selv om Paulus breve generelt følger datidens grundlæggende form, indeholder Galaterbrevet en række enestående træk, som ikke findes i Paulus øvrige breve. Når man bliver opmærksom på dem, kan disse forskelle hjælpe os til bedre at forstå den situation, Paulus taler om. 20 Gal 1,1-2 Ef 1,1 Fil 1,1 2 Thess 1,1 Sammenlign Paulus åbningshilsener. Hvori ligner hans hilsen til Galaterne de andre, og hvori adskiller den sig? Paulus åbningshilsen i Galaterbrevet er ikke alene noget længere end de andre; men han gør sig umage for at beskrive grundlaget for sin apostolske myndighed. Ordet apostel betyder en, der er sendt eller en budbærer. I Det Nye Testamente henviser det helt nøjagtigt til de oprindelige tolv af Jesu efterfølgere og andre, som Kristus sendte ud for at fortælle mennesker om ham (Gal 1,19; 1 Kor 15,7). Paulus siger, at han tilhører denne udvalgte gruppe. Det faktum, at Paulus så stærkt afviser, at hans stilling som apostel bygger på noget menneske, antyder, at nogle i Galatien forsøgte at underminere hans apostolske myndighed. Hvorfor? Det var ikke alle i kirken, der brød sig om Paulus budskab om, at frelsen alene var baseret på tro på Kristus, ikke på lovgerninger. De følte, at Paulus evangelium underminerede lydighed. Disse urostiftere var udspekulerede. De vidste, at fundamentet for Paulus evangelium var knyttet direkte til kilden for hans apostolske myndighed (Joh 3,34), og de besluttede sig for at komme med et kraftigt angreb på denne myndighed. Alligevel fornægtede de ikke direkte Paulus apostelskab; de påstod kun, at det i virkeligheden ikke havde nogen betydning. Sandsynligvis har de påstået, at Paulus ikke var en af Jesu oprindelige efterfølgere. Hans myndighed var derfor ikke fra Gud, men fra mennesker måske fra menighedslederne i Antiokia, som havde udsendt Paulus og Barnabas som missionærer (ApG 13,1-3). Eller måske kom den fra Ananias, som døbte Paulus (ApG 9,10-18.). I deres opfattelse var Paulus kun en budbringer fra Antiokia eller Damaskus og intet mere! Derfor påstod de, at hans budskab kun var hans egen mening, ikke Guds Ord. Paulus var klar over den fare, disse beskyldninger indebar. Derfor forsvarer han med det samme sin Gudgivne stilling som apostel. På hvilke måder bliver Skriftens autoritet draget i tvivl i dag, måske til og med inden for kirken? Hvordan kan vi genkende sådanne angreb? Har de haft indflydelse på din egen opfattelse af Bibelens autoritet?

4 TIRSDAG 4. JULI 2017 Paulus evangelium Gal 1,3-5 Udover at forsvare sit apostelembede, hvad lægger Paulus så vægt på i sin åbningshilsen til galaterne? Sammenlign med Ef 1,2; Fil 1,2 og Kol 1,2. Et af de særlige træk ved Paulus breve er den måde, han sammenkæder ordene nåde og fred i sine hilsner. Kombinationen af disse to ord er en modifikation af de mest karakteristiske hilsner i den græske og jødiske verden. Når en græsk brevskriver skrev Hilsner (chairein), skriver Paulus Nåde, som er et ord, der på græsk udtales næsten på samme måde (charis). Til dette tilføjer Paulus den typiske jødiske hilsen Fred. Kombinationen af disse to ord er ikke kun en høflighed. Tvært imod; ordene beskriver grundlæggende evangeliets budskab. Paulus benytter faktisk disse to ord mere end nogen anden nytestamentlig forfatter. Nåde og fred kommer ikke fra Paulus, men fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Gal 1,1-6 Hvilke sider af evangeliet inkluderer Paulus i denne tekst? Selv om Paulus ikke har meget plads i sin åbningshilsen til at udvikle evangeliets indhold, beskriver han mesterligt evangeliets kerne i ganske få vers. Hvad er hovedsandheden, som evangeliet bygger på? Ifølge Paulus er det ikke vores overensstemmelse med loven noget, Paulus modstandere udbasunerede. Evangeliet hviler tvært imod helt og alene på, hvad Kristus gjorde for os gennem sin død på korset og opstandelsen fra de døde. Kristi død og opstandelse gjorde noget, som vi aldrig kunne gøre for os selv. Den brød syndens og dødens magt og befriede Jesu efterfølgere fra det ondes magt, som holder så mange i frygt og slaveri. Mens Paulus reflekterer over den fantastiske nyhed om nåde og fred, som Gud skabte for os i Kristus, bryder han ud i en spontan lovprisning, som vi finder i vers 5. Nedskriv med ca. ligeså mange ord, som Paulus bruger i Gal 1,1-5, din egen forståelse af, hvad evangeliet handler om. Del dine ord med klassen på sabbatten. 21

5 ONSDAG 5. JULI 2017 Intet andet evangelium Gal 1,6 Hvad følger normalt efter åbningshilsnen i Paulus breve? Hvordan adskiller Galaterbrevet sig på dette punkt? Sammenlign med Rom 1,8; 1 Kor 1,4; Fil 1,3 og 1 Thess 1,2. Selv om Paulus skriver om alle mulige former for lokale udfordringer og problemer i sine breve til menighederne, gjorde han det alligevel efter sin åbningshilsen til en vane at fortsætte med tak og bøn til Gud for sine læseres tro. Det gør han til og med i sit brev til korintherne, som kæmpede med alle mulige slags tvivlsom opførsel (sml. 1 Kor 1,4 og 5,1). Situationen i Galatien er derimod så alvorlig, at Paulus fuldstændigt udelader sin tak og i stedet går direkte til sagen. Gal 1,6-9; 5,12 Hvilke stærke ord bruger Paulus for at vise, hvor stor hans bekymring er over det, der sker i Galatien? Paulus holder sig ikke tilbage i sin anklage mod galaterne. Kort sagt anklager han dem for at svigte deres kristne kald. Udtrykket vende bort fra, som vi finder i vers 6, blev ofte brugt til at beskrive soldater, der opgav deres loyalitet mod deres land ved at desertere fra hæren. I åndelig forstand siger Paulus, at galaterne var desertører, som vendte Gud ryggen. På hvilken måde deserterede galaterne fra Gud? Ved at vende sig til et andet evangelium. Paulus siger ikke, at der er mere end et evangelium, men at nogle i menigheden opførte sig, som om der var. Det gjorde de ved at lære, at tro på Kristus ikke var nok (ApG 15,1-5). Paulus er så oprørt over denne forvrængning af evangeliet, at han ønsker, at enhver, der forkynder et andet evangelium, må blive forbandet af Gud (Gal 1,8)! Paulus ønsker at lægge så stor vægt på dette punkt, at han faktisk siger det samme to gange (Gal 1,9). Der er i vore dage en tendens, selv i vores egen kirke, til at lægge vægt på erfaringer og oplevelser frem for læresætninger. Vi får at vide, at det, der betyder noget, er vores egen erfaring, vores forhold til Gud. Hvad siger Paulus i dette brev om, hvor vigtig den sande lære er, uanset hvor stor betydning erfaring har? 22

6 TORSDAG 6. JULI 2017 Oprindelsen til Paulus evangelium Gal 1, Urostifterne i Galatien påstod, at Paulus evangelium i virkeligheden skyldtes hans ønske om at opnå andres godkendelse. Overvej hvad Paulus ville have sagt anderledes i sit brev, hvis han kun ønskede at opnå menneskelig anerkendelse? Hvorfor krævede Paulus ikke, at hedninger, der omvendte sig, skulle omskæres? Paulus modstandere hævdede, at det skyldtes, at Paulus ønskede omvendelse for enhver pris. Måske mente de, at fordi Paulus vidste, at hedningerne havde betænkeligheder mht. omskærelse, krævede han det ikke. Han ønskede simpelthen at være mennesker til behag. Som svar på disse anklager henviser Paulus sine modstandere til de kraftige ord, han netop havde skrevet i vers 8 og 9. Hvis det eneste, han ønskede, var andres anerkendelse, ville han helt sikkert have skrevet noget andet. Hvorfor siger Paulus, at det er umuligt at være en Kristi tjener, hvis man ønsker at være mennesker til behag? I vers 11 og 12 hævder Paulus, at han modtog evangeliet og sin myndighed direkte fra Gud. Hvordan understreges det af hans ord i versene 13-24? Vers giver os en selvbiografisk beskrivelse af Paulus situation før hans omvendelse (vers 13-14), hans omvendelse (vers 15-16), og tiden efter hans omvendelse (vers 16-24). Paulus påstår, at de omstændigheder, der omgav hver af disse begivenheder, gjorde det helt umuligt for nogen at påstå, at han modtog evangeliet fra nogen anden end Gud. Paulus vil ikke finde sig i, at nogen nedgør hans budskab ved at så tvivl om hans kald. Han ved, hvad der skete for ham, han ved, hvad han blev kaldt til at forkynde, og det vil han blive ved med at gøre, uanset hvad det vil koste ham. Hvor overbevist er du om dit kald i Kristus? Hvordan kan du være sikker på, hvad Gud har kaldt dig til at udrette? Hvorfor er det samtidigt vigtigt at være villig til at lytte til råd fra andre, selv om man er overbevist om sit kald? 23

7 FREDAG 7. JULI 2017 Til videre studium I næsten hver eneste menighed fandtes der medlemmer af jødisk herkomst. De jødiske lærere havde let adgang til disse medlemmer, og gennem dem fandt de fodfæste i menighederne. Det var umuligt ved hjælp af argumenter fra Skriften at vælte de læresætninger, som Paulus forkyndte; derfor greb de til de mest skrupelløse metoder for at modarbejde hans indflydelse og svække hans myndighed. De påstod, at han ikke havde været en af Jesu disciple, og at han havde ikke modtaget nogen befaling fra ham; alligevel havde han påtaget sig at forkynde læresætninger, der var direkte i modstrid med det, Peter, Jakob og de andre apostle lærte Paulus var oprørt i sin sjæl, da han så det onde, der truede med hurtigt at ødelægge disse menigheder. Han skrev øjeblikkeligt til menigheden i Galatien og afslørede deres falske teorier, og med stor alvor irettesatte han dem, der havde vendt sig bort fra troen. (Ellen White, Sketches From the Life of Paul, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs sammen i klassen jeres forklaring på, hvad I mener, at evangeliet betyder. Hvad kan vi lære af hinandens udtalelser? 2. I Paulus hilsen til galaterne påstår han, at Jesu død havde en helt bestemt hensigt. Hvad var denne hensigt, og hvad betyder det for os i dag? 3. I Gal 1,14 siger Paulus, at han brændte af iver for fædrenes overleveringer. Med overleveringer mente han sandsynligvis farisærenes mundtlige overleveringer. Er der plads til overleveringer og traditioner i vores tro, og i så fald, hvilke? 4. Hvorfor var Paulus så tilsyneladende intolerant over for dem, der troede noget andet end det, han sagde og gjorde? Læs igen nogle af de ting, han skrev om dem, der havde en anden opfattelse af evangeliet. Hvordan ville vi mon betragte nogen, der havde en så stærk og kompromisløs holdning i vores kirke i dag? 24 Resume De falske lærere i Galatien forsøgte at underminere Paulus gerning ved at påstå, at hans apostelskab og evangelium ikke kom fra Gud. Paulus imødegår begge disse beskyldninger i Galaterbrevets åbningsvers. Modigt påstår han, at der kun findes en vej til frelse, og beskriver dernæst, hvordan de begivenheder, der omgav hans omvendelse viser, at hans kald og evangelium kun kunne komme fra Gud.

8 DIALOG TIL SABBATTEN 8. JULI 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Husk i din læsning af Galaterbrevet at skrive ord og udtryk ned, som du synes behøver en dybere forklaring. Tag dem med til klassen og ved afslutningen af kvartalet kan du tjekke efter, om du har fundet svar på nogle af dine spørgsmål til Bibelen. Paulus stod over for mennesker, der angreb evangeliets og Skriftens autoritet. De gjorde det inden for kirkens rammer med andre ord, de var ikke hedninger, af hvem man naturligt kunne forvente det. Møder vi sådanne mennesker eller grupper i dag? - Hvordan skal vi afgøre, om vi gør det? - Hvordan skal vi reagere på dem? Er der lærepunkter, hvor vi som adventister kan være uenige og stadig have kirkefællesskab? - På hvilke områder er enighed om læren afgørende for os? Tænk over områder, hvor vi rent faktisk udtrykker uenighed! - Er de vigtige? - Er det altid godt eller altid dårligt at være enige? Begrund dit svar. Mødet med dagligdagen Del jeres brevskriver-erfaring med hinanden: - Hvor ofte skriver du i dag et brev? I hvilke situationer gør du det? - Hvor ofte modtager du et brev? I hvilke anledninger? Hvilken virkning har det på dig at modtage det? Tænk over tonen i breve og sammenlign med tonen på andre, mere moderne sociale medier. - Er den venligere, grovere, mere eller mindre formel etc.? Personligt kristenliv To kristne diskuterede, hvordan gudstjenesten skulle foregå. Efter lang drøftelse sagde den ene: Vi må simpelthen erkende, at vi har to forskellige måder at gøre tingene på, hvortil den anden svarede: Okay, så kan du tilbede Gud på din måde jeg vil gøre det på Guds! 25

9 DIALOG TIL SABBATTEN 8. JULI 2017 Tænk over, hvordan du kan bevare en fast overbevisning og samtidig forblive ydmyg, ikke tro, at du alene har svarene, og dermed respektere dine medkristne. Bed konkret for mennesker, med hvem du ved, at du er uenig på nogle områder. Teologisk uenighed mellem kristne har ofte i historien haft voldsomme konsekvenser. Som mennesker har vi en tendens til at føle stærk uvilje mod dem, der udtrykker uenighed med vores synspunkter. Hvis fællesskabet i kirken skal bevares og styrkes, er det vigtigt, at vi lærer at udtrykke vores uenigheder i kærlighed, med venlighed, og med et oprigtigt ønske om at undersøge, hvad andre mener, og forstå, hvorfor de gør det. Et sådant fællesskab overlever kun, hvis vi hver især beder for de mennesker, der evt. er uenige med os. NOTER 26

10 NOTER TIL SABBATTEN 8. JULI