Referat af formandsmødet november 2007 på Hotel Jacob Gade, Vejle

Transkript

1 Referat af formandsmødet november 2007 på Hotel Jacob Gade, Vejle Tid: Fredag 9. til lørdag 10. november 2007 Sted: Mødet blev holdt på Hotel Jacob Gade i Vejle Mødedeltagere: Peter Bentsen Amt 01 DDS Nordjylland Anders K. Jørgensen Amt 02 DDS Thy-Mors Aksel Refling Nielsen Amt 03 DDS Vestjylland Erik Madsen Amt 04 DDS Midt Jens Peter Jensen Amt 05 DDS Østjylland Uwe Tankred Amt 06 DDS Ribe Lars Kring Mortensen Amt 07 DDS Syd-Østjylland Børge Paulsen Amt 08 DDS Sønderjylland Dorrit Møllegaard Amt 09 DDS Fyn Frank Lyngsø Amt 10 DDS Vestsjælland Kristen Trap Amt 11 DDS Nordsjælland Jens Kristian Andreasen Amt 12 DDS Roskilde Finn Scheibye Amt 13 DDS StorKøbenhavn Mikael Green Amt 14 DDS Storstrømmen Poul Henrik Brandt Amt 15 DDS Bornholm 1. Indledning Generalsekretær Steen F. Andersen blev valgt som dirigent. Formand Christian Kjær havde et lille oplæg om demokrati samt vigtigheden af overordnede diskussioner, og så opfordrede han til, at ingen i De Danske Skytteforeninger går i for små sko og plejer særinteresser. 2. Vedtagelse af budget 2008 Christian Kjær fremlagde budgettet og indledte med at sige, at det blev besluttet på formandsmødet i maj 2007, at resultatet på sigt skal nærme sig et rundt nul, men at det var acceptabelt, at det landede mellem en halv og hel million kr. i underskud for Hvis alle ønsker skal opfyldes, vil underskuddet blive langt større. DDS har valgt at opprioritere tre områder, som har fået tilført ekstra midler: Udvikling af foreninger Biatlon Uddannelse af især ledere Formanden nævnte, at bestyrelsen havde overvejet at bruge salamimetoden, hvor man skærer over hele linjen, men havde forkastet det, da det er vigtigt at turde prioritere. Han understregede også, at vi over for vores efterfølgere ikke kan tillade os at blive ved med at tære på formuen, og vi derfor skal stile efter et nul resultat.

2 Nogle af de områder, der ifølge budgetoplægget vil blive ramt af besparelser er: Tilskuddet til Idrætshøjskolen i Århus bortfalder en besparelse på kr. Tilskuddet på 75 kr. pr. hold til holdturnering bortfalder en besparelse på kr. Tilskuddet til langdistanceammunition halveres fra 1 kr. til 50 øre ekskl. moms pr. patron en besparelse på kr. Formanden sammenlignede danske ammunitionspriser med svenske og norske, og her blev det konstateret, at det er langt dyrere at skyde langdistance i Norge og Sverige, men at det ingen mærkbar indflydelse har på aktiviteten i de to lande. Formanden efterlyste respons fra amtsformændene i forhold til, om der skal ansættes flere foreningskonsulenter til at sætte skub i foreningsudviklingen. Her følger et udpluk af bemærkningerne i forbindelse med budgettet: Finn Scheibye, DDS Storkøbenhavn: Hvor havner regnskabet for 2007? I 2006 var der et stort gab mellem budget og regnskab, skal vi forvente det igen? Svar fra Tatjana Stegelmann, regnskabschef i DDS: Vi får moms tilbage fra årene 2003 til 2005 og forventer ikke, at årsresultatet bliver dårligere end de 3,2 mio. kr., vi har budgetteret med. Dorrit Møllegaard, DDS Fyn: Det er betænkeligt at fjerne holdtilskuddet, når vi samtidig skal styrke aktiviteterne ude i foreningerne DDS Fyn mister kr. på den konto. Jeg vil opfordre bestyrelsen til at se på renteindtægterne de er sat for passivt efter min vurdering. Svar fra formand Christian Kjær: DDS modtager tipsmidler, som skal forvaltes som statslige midler. Der er regler for, at man ikke må spekulere, men kun foretage sikre investeringer i obligationer og lignende. Aksel Refling, DDS Vestjylland: Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så, at I igen angriber langdistanceammunitionstilskuddet. Måske bliver I ved ligesom med EU-afstemninger, indtil I får forslaget igennem. Jeg tror, prisen på ammunition har betydning for børn og unge. Kunne man ikke øremærke tilskud til børn og unge? Det vil i øvrigt kræve 22,5 foreningskonsulenter, hvis vi skal servicere alle landets foreninger. Svar fra formand Christian Kjær: Det er alt for svært at administrere, hvis der skal gives særskilt tilskud til børn og unge. Desuden har man lavet et forsøg i Ribe Amt for nogle år siden, hvor børn og unge kunne skyde gratis langdistance. Det gav ikke flere skytter af den grund, så konklusionen må være, at hvis aktiviteten er attraktiv nok, er prisen ikke afgørende. Jens Peter Jensen, DDS Østjylland: På formandsmødet i maj foreslog vi, at vi skulle lave et seminar, så amtsformændene kunne komme med input til udvikling og prioritering af midler. Der bør være et større samarbejde mellem bestyrelse og amtsformænd, og der må være penge at spare ved at gøre nogle ting fælles. Jeg synes, det er svært at gennemskue, hvad posten 14 mio. kr. til lønninger til administrationen og frikøb af bestyrelsen dækker over. Er det et must, at Skyttebutikken skal give et overskud på 1,3 mio. kr.? Svar på seminarforslag af næstformand Leif N. Bay: I DGI har de noget, de kalder en kaminpassiar, og den idé kunne vi måske adoptere. På den måde kunne vi mødes til en snak om visioner og budgetudkast, uden at der skal sendes forkromede referater ud.

3 Svar til de to sidste spørgsmål af Christian Kjær: Der budgetteres ikke med flere ansatte i 2008, og der er afsat penge til, at den gennemsnitlige lønstigning bliver 2,5%. Der stilles krav til Skyttebutikken om, at der skal være en vis avance på tingene, ellers kommer myndighederne efter DDS og klandrer os for at proppe tipsmidler i butikken. Jens Bo Laursen, formand for langdistanceudvalget: Jeg tror, det er billigere at skyde i dag, end det var, da jeg var ung. Vi skal sætte ind i foreningerne, så der bliver skabt miljøer, så flere unge får lyst til at være med. Det er ikke tilskud, der afgør, om jeg vil ud at skyde hold. I DDS er vi alt for dårlige til at synliggøre vores skydninger, og det skal vi have gjort noget ved. Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget: DDS skal skabe rammer for udvikling og for foreningsledere. DDS skal ikke støtte den enkelte forening eller skytte, for vi har kun en primær indtægtskilde, og det er tipsmidler, og der følger ingen skatteknap med, som vi kan skrue på. Mange foreninger har fundet ud af, at de skal sætte kontingentet op, hvis de vil have tilskud fra kommunen. Lars Høgh, formand for pistoludvalget: I min forening har vi netop tredoblet kontingentet til over 1000 kr., og det har givet mulighed for større kommunalt tilskud. Omvendt har det ikke givet nedgang i medlemstallet. Jeg går ind for en mere dialogbaseret proces, hvor amtsformændene får indflydelse på produktet. Jens Kristian Andreasen, DDS Roskilde: Hvis det er blevet så meget dyrere at servicere foreninger, der har købt elektroniske markeringsanlæg, forstår jeg ikke, hvorfor man ikke indfører serviceaftaler, når man køber udstyr. Kristen Trap, DDS Nordsjælland: Skal amtsforeningerne eller DDS være det stærke led? Jeg tror, det nytter noget at udvikle foreningerne, og så kommer aktiviteterne af sig selv. Vi skal have landsudvalg for de forskellige aktiviteter, som inspirerer os til at gøre de rigtige ting. Jeg spørger: Udvikler vi vores foreninger ved at sende 20 skytter til Nordisk Mesterskab og bruge kr. på det nordiske samarbejde? Mikael Green, DDS Storstrømmen: Hvilke succeskriterier har vi for udvikling af de nye aktiviteter, og hvordan måler vi det? Svar fra Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget: Næste år skal vi måle vores udviklingsprojekter og lave en rapport, og så skal vi drøfte, om vi skal fortsætte indsatsen. Christian Kjær rundede debatten af. Der blev fremsat et ændringsforslag til budgettet af Finn Scheibye fra DDS Storkøbenhavn, som foreslog, at man fordelte besparelsen på tilskuddet til langdistanceammunition over to år. Det ændringsforslag blev vedtaget med 94 for og 84 imod. Derefter blev budgettet enstemmigt vedtaget, og det budgetterede underskud på kr. voksede dermed til ca kr. 3. Tema: Foreningsudvikling Lisbeth Iversen, der indtil udgangen af september var ansat i DDS som foreningskonsulent, holdt et oplæg om foreningsudvikling, hvor hun til slut kom ind på, hvordan man kan lave en strategi for foreningsudvikling. En strategi, der skal sikre overlevelse for foreningerne, og skal sikre, at Lisbeth Iversens spådom om, at mange små foreninger vil være lukningstruede om 5-10 år, ikke går i opfyldelse.

4 Hun kom også omkring, hvilke foreningstyper, der findes i DDS, og omkring hvilke udfordringer foreningerne står over for. De fleste skytteforeninger er ikke udviklingsorienterede, og den store udfordring ligger faktisk i foreningernes egen selvforståelse. Skytteforeninger tror, at de er noget særligt, og nye medlemmer kan opleve skytteforeninger som noget af det mest lukkede, understregede Lisbeth Iversen. Hun gav også nogle bud på, hvad fremtidens skytteforeninger skal kunne tilbyde, og hvad medlemmerne kræver af dem. Her følger et par markante kommentarer fra Lisbeth Iversen: Mange skytteforeninger mangler voksenmiljø. Det handler ikke kun om at skaffe børnemedlemmer og fastholde dem. Prøv engang at skrue ned for børneafdelingen og sats på de voksne i en periode. Vi har et demokratisk underskud i vores foreninger, fordi det kun er bestyrelsen og få aktive, der møder til generalforsamlingerne. Hvad signalerer vi med kontingenter på 75 kr.? Er det ikke det samme som at sige, at vi er et 4. rangs tilbud uden kvalitet? Vi er alt for dårlige til at kommunikere vores medlemsfordele ud. Herefter fulgte en række kommentarer fra amtsformændene - bl.a.: Jens Kristian Andreasen, DDS Roskilde: DDS er mere synlig end amterne. Mange skytter betragter bare amterne som et transportmiddel, når de skal til DM i Vingsted. Dorrit Møllegaard, DDS Fyn: Vi vil gerne hjælpe nogle af de små nødlidende foreninger, men vel at mærke kun hvis de selv vil. Jens Peter Jensen, DDS Østjylland: Skal vi acceptere, at nogle af de små foreninger lukker og så koncentrere os om at hjælpe nogle af de andre evt. med at fusionere. Vi skal huske, at vores foreninger også kan bruge DGI s konsulenter. Lars Høgh, formand for pistoludvalget: Mit råd er, at man skal gå ud at besøge de foreninger, der gør det godt og så inspirere andre ved at fortælle om best practise. Foreningerne skal finde ud af, hvordan de søger støtte forskellige steder. Efter bemærkningerne til Lisbeth Iversens indlæg, var det tid til gruppearbejde. Fire grupper blev sat sammen for at drøfte: Foreningsstruktur Udvikling af foreningsbaserede aktivitetstilbud Kompetenceudvikling Udvikling af ny træningskultur Grupperne sammenfattede drøftelserne således: Gruppe 1: Bud på foreningsstruktur: 1. Vi skal finde ud af, hvordan vi får opgraderet kvaliteten af foreningernes faciliteter samt sikrer, at de udnyttes fleksibelt i en verden af mange små foreninger. 2. Vi skal finde ud af, hvordan vi får aktiveret de mange potentielle frivillige ledere og dermed får suppleret de få Tordenskjolds soldater, der er tilbage. 3. Man skal føle stolthed ved at være skytte i en forening og prestige i at være leder!

5 4. Vi skal finde ud af, hvordan vi motiverer de små og mindre foreninger til tættere samarbejde og evt. sammenlægning. Gruppe 2: Bud på udvikling af foreningsbaserede aktivitetstilbud 1. Hvis vi skal styrke foreningerne som omdrejningspunkt for skydeaktiviteterne, skal amtet være synligt og give bedre information. Forslag om, at hvert amt får en foreningshjælper, som kan følge aktivt op på tingene. 2. Hvis vi skal sikre, at aktiviteterne på lands- og amtsplan giver mening for foreningerne, kræver det, at en foreningshjælper bliver tilknyttet foreningerne, og at amtet bliver bedre til at informere. 3. Hvis vi skal tilrettelægge aktiviteter på mere fleksible måder, kunne det være et bedre samarbejde mellem skytteforening og SFO samt generelt tilbud om at skyde om eftermiddagen. 4. Vi skal ikke øge mængden af aktivitetstilbud, da der foregår nok. Gruppe 3: Bud på kompetenceudvikling 1. Hvordan skaber vi en stærkere ledelseskultur i foreningerne? Fire amtsforeninger: DDS Vestjylland, DDS Østjylland, DDS Hovedstaden og DDS Bornholm var repræsenteret, og vi blev hurtige enige om, at behovene var forskellige og skulle tackles forskelligt alt efter om man befandt sig i Vestjylland eller i hovedstaden. Alle var dog enige om, at der i langt de fleste foreninger er behov for en stærkere ledelseskultur, og at vi ikke på sigt kan redde alle foreninger, der er i farezonen (primært de små). 2. Hvordan motiverer vi flere ledere til at deltage i kompetenceudviklende aktivitet? Alle var også enige om, at dette i DDS er meget centralt, og der snarlig fremover skal anvendes betydelige både menneskelige og økonomiske ressourcer fra såvel DDS som amtsforeningernes side. For at skabe en stærkere ledelseskultur og løsning af øvrige ting kræves, at DDS og amtsforeningerne har VISION og MISSION (altså en køreplan), og der øremærkes økonomiske midler til formålet. Alle var enige om, at dette ikke kun omhandler bestyrelser i foreningerne men hele foreningen. 3. Hvordan understøtter uddannelsesstrukturen i DDS behovet for kompetenceudvikling blandt foreningsledere? Der kan anvendes seminarer, og det kræver uddannelse af et antal foreningskonsulenter fra amtsforeningerne til løsning af opgaven sammen med evt. købt konsulentbistand fra fx DGI. Det kræver et stort kompetenceløft for at klare opgaven, og lederne i både amtsforeningerne og foreningerne skal nødvendigvis motiveres til dette gennem de interne medier, som DDS og amtsforeningerne har til rådighed. M.h.t. udførelsen var det gruppens klare holdning, at DDS klæder amterne på, og amterne så selv i stor udstrækning klarer opgaverne ude i foreningerne. Gruppe 4: Bud på udvikling af træningskultur:

6 1. Flere voksne: Vi skal have fokus på de voksne medlemmer, måske endda på bekostning af fokus på at skaffe børnemedlemmer, da det er en nødvendighed, at der er mange voksne til at tage sig af træningen af både børn og andre voksne. Måske kunne man endda forestille sig, at der var så mange hjælpere, at åbningstiden kunne udvides til fx kl til Tilføj kompetence: Det er vigtigt at formidle budskabet om vigtigheden af en god træningskultur. Men det nytter ikke noget, hvis foreningen bare slår ud med armene og siger, at det aldrig kan lade sig gøre. Derfor er det vigtigt at løfte kompetencen i foreningen og dennes bestyrelse, så de kan formå at få uddannet trænere og hjælpere til at løfte opgaven. Til at hjælpe med denne kompetenceudvikling kan man søge hjælp hos DGI. 3. Stil krav: Børn og unge vil gerne have klare retningslinjer og krav. De skal føle, at man forventer noget af dem, og at de er en del af foreningen. Dermed vil de også føle ansvar for foreningen og bidrage positivt til sammenholdet i foreningen og træningskulturen. 4. Generelle idrætspolitiske emner Christian Kjær orienterede om samarbejde mellem idrætsorganisationerne både DGI og DIF samt DGI og DDS, som har indledt et administrativt samarbejde. Han nævnte, at Søren Møller og Søren Brixen har været på besøg hos alle de idrætspolitiske ordførere på Christiansborg, og det er ikke deres indtryk, at nogen af politikerne mener, at man skal slå idrætsorganisationer sammen. DIF er også gået væk fra valgsnakken om sammenlægning med DGI. Men der er lagt op til samarbejde på en række punkter som: Doping, sundhed, ligestilling og samarbejde med kommunerne. 5. Tema: Aktivitetsforøgelse på pistol Lars Høgh, formand for pistoludvalget, og udviklingskonsulent Tommy S. Haun havde et oplæg om pistolskydningen, som er i tilbagegang. Fokus var især rettet mod unge pistolskytter, hvor der er lavet tiltag som konkurrencen pistolskydning for unge samt en weekend for unge pistolskytter, hvor et af målene var at opbygge et netværk. Og lige præcis netværk og socialt samvær var noget af det, Lars Høgh kom ind på. Han sagde bl.a.: Mange foreninger er alt for dårlige til at lære fra sig, og der er mangel på socialt samvær, fordi mange kun skyder for sig selv. Amterne skal hjælpe med at få Projekt Ung på pistol op at stå, og via det kan vi håbe, at vi kan skabe noget ungdomskultur i foreningerne. Det betyder noget for de unge, at de bliver trænet af nogen, der ikke er alt for gamle. Aldersbegrænsningerne, som mange foreninger har, er en barriere.

7 Vi skal ikke være bange for, at skytter konverterer fra riffel til pistol eller omvendt, for en aktiv skytte er bedre end en forhenværende skytte, der nu spiller golf! Lars Høgh var også inde på, at reglerne for alderskriterier er alt for firkantede, og han var enig i kritikken af, at 25m programmet er alt for langt og dermed ikke attraktivt for alle skytter. Forsamlingen havde også bemærkninger til pistolskydningen: Jens Kristian Andreasen, DDS Roskilde: Det sociale samvær er langt større hos riffelskytterne, derfor har vi mange unge, der har konverteret fra pistol til riffel. Vi bliver nødt til at satse på at få voksne pistolskytter, som kan lære fra sig. Der er brug for et ekstra tilbud om et kort program på pistol. Aksel Refling, DDS Vestjylland: Jeg har trænet børn i 15 år, og der er en masse myter om, at der skal to voksne til pr. børnepistolskytte, og de skal være næsten overmodne. Jeg står ofte alene med seks børn, og det er ikke noget problem. De får et rødt kort, hvis de laver fejl, og så er det slut. Jens Peter Jensen, DDS Østjylland: En lille succeshistorie: Randers Skyttekreds har et samarbejde med Djursland Pistolklub. Randers har fem luftpistoler og har to hold med i amtsturneringen på pistol, og så skyder skytterne riffel oven i. 6. Emner fra amtsforeningerne 6.1 Medlemsindberetning: DDS Roskilde påpegede bl.a., at man kunne omgås medlemsindberetningen. Pointen er, at riffelskytter tæller som tre aktivitetsmedlemmer, mens pistolskytter kun tæller som to. Derfor opfordres til, at foreningerne indberetter skyttens primære aktivitet. Svar fra Mette Lund Christiansen, administrationen: Medlemsindberetningen giver kun et billede af tilbuddet ikke af aktiviteten. 6.2 Hjemmeside, ny struktur DDS Vestjylland foreslog, at DDS skulle lave en skabelon, så alle amtsforeninger opererede med den samme hjemmeside. Det vil koste kr. pr. licens og kræve, at alle amter forpligter sig til at holde den opdateret. Det vil også kræve, at alle amter tilslutter sig ideen, men da opbakningen ikke var entydig, blev forslaget parkeret der. Info- og it-udvalget arbejder videre med sagen og tager det evt. op på næste aktivitetsmøde. Der var stemning for, at der skal laves hjemmesidekurser for amterne. 6.3 Retningslinjer for valg af udvalgsmedlemmer ved DDS aktivitetsmøder DDS Roskilde spurgte til, hvilke civile erhverv der udelukker folk fra at fungere som frivillig i DDS. Baggrunden er, at Jens Møllenberg på grund af habilitetsspørgsmålet har trukket sig fra ungdomsudvalget, efter at han er blevet ansat som breddekonsulent i Dansk Skytte Union. Jens Kristian Andreasen påpegede, at DDS har et problem, for Jens Møllenberg kan i princippet stille op som amtsformand, og så kan han ikke længere

8 udelukkes fra DDS besluttende organer. Svar fra formand Christian Kjær: Jeg vil godt understrege, at DDS ikke har fyret Jens Møllenberg. Man kan ikke have to kasketter på, når man er ude i foreningerne, og hvis Jens Møllenberg skal bevare sin troværdighed, er det vigtigt, at folk ved, hvor han hører til. Vi skal ikke lave regler for den slags, da det sker uhyre sjældent. Og så vil jeg godt lige citere formand Bjarne Sanddahl fra Dansk Skytte Union, som har sagt følgende: Er der den mindste tvivl, om man er habil, er man inhabil. 6.4 Redegørelse over forløbet af amtssammenlægningerne DDS Roskilde havde bedt om en redegørelse på baggrund af, at amtsforeningen har fået en stor tilgang af nye foreninger, som har ønsket at skifte amt. Det betyder, at DDS Roskilde skal servicere 40% flere foreninger, uden at det smitter af på aktivitetstilskuddet. Punktet blev udsat af tidsmæssige årsager efter aftale med Jens Kristian Andersen. 7. Informationsemner 7.1 Ændringer i sikkerhedsbestemmelserne DDS næstformand Leif N. Bay orienterede om de væsentligste ændringer i sikkerhedsbestemmelserne, der er revideret pr. 1. oktober o Kapitel a: Når du tager/modtager et våben, skal du kontrollere, at det ikke er ladt. Dette gælder også, når du får et våben tilbage eller igen tager et våben, efter at du har været væk fra det. o Kapitel e: For alle slags terrænskydning gælder desuden: Våbnet må bæres synligt med isat sikkerhedspløk. o Kapitel a: Midlertidig opbevaring af våben: Våben, der opbevares midlertidigt i forbindelse med konkurrence eller lignende (omfatter fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt), skal være under konstant tilsyn eller opbevares forsvarligt (adskilt og under lås), så det er ikke tilgængeligt for uvedkommende. o Kapitel b: Transport af våben i skydeterræn: Såfremt pistolterrænskydningen foregår i terræn, der er en del af en skydebane gælder foranstående regel ikke. Derimod gælder reglerne i punkt 404. o Kapitel 5: Rækkefølgen i underafsnittene er ændret i forhold til tidligere. 7.2 L 09 Bestyrelsesmedlem Preben D. Hermansen og formand for DDS Vestsjælland Frank Lyngsø

9 orienterede om L 09, der finder sted i Holbæk sommeren Preben D. Hermansen oplyste forsamlingen om, at de fleste godkendelser allerede er i hus. Som Frank Lyngsø pointerede er nærhedsprincippet levet ud til landsstævnet skytternes lejr og skydebaner ligger i samme område, mens stævnecentrum ligger 3-4 km væk. DDS er blevet repræsenteret i to fora for henholdsvis idrætter og amtsforeninger/landsdelforeninger. For at minimere omkostningerne for deltagerne er landsstævnedragten til indgangsmarchen droppet, så der kun skal investeres i en t-shirt. 7.3 Formandskandidat Bestyrelsen oplyste, at Christian Kjær fortsat er formandskandidat. 8. Eventuelt Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget, orienterede om luftsatsningspuljen, som løb over tre år. Perioden er nu udløbet, og det er tid til at kigge på, om der er gang i aktiviteten i de foreninger, der har luftvåben til rådighed. Det er tænkeligt, at våbnene skal omfordeles, hvis de ikke bruges. Amtsforeningerne vil modtage et brev med nærmere oplysninger. Referent Helle Veel