Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2
|
|
- Niels Brodersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter den fysiske karakter af det adækvate stimulus F10, slide 4 En sensorisk receptor er en biologisk transducer, der omformer fysisk eller kemisk energi til elektrisk energi i form af membranpotentialændringer. Sanseorganer og receptorceller er biologiske tranducere bestående af en modtager del (receptormembranen) og en afsender del (Afferente, sensorisk axon) Adækvat stimulus: Den energiform den specialiserede sansereceptor er særligt følsom for at absorbere. Kan være mekanisk, elektromagnetisk, termisk eller kemisk. Adækvat stimulus/ modalitet bestemmes af modtagerdelen Metabotrope g-protein koblede 7TM receptorer Lys Duft Ionotrope strækfølsomme ionkanaler Lyd Ligevægt Tryk Berøring Beskrive fælles træk ved funktionen af alle sensoriske receptorer: Øv 2 Fællestræk ved alle sensoriske receptorer: Alle sensoriske receptorer omsætter absorberet energi til et receptorpotentiale i form af åbning af ionkanaler, der danner et generatorpotential i modtagerdelen og transformation af receptorpotentialet til impulser i det tilhørende afferente axon (afsender delen) med en frekvens, der stiger med stimulusstyrken. Absorptionsmekanisme Der hvor energiformen først interagerer med receptoren og optages heraf fx strækfølsomme Natriumkanaler udsættes for stræk hvilket åbner kanalerne. Denne bestemmer hvilken energiform, der absorberes. Den adækvate stimulus er forskellig fra sansereceptor til sansereceptor. Forgår på receptormembranen (modtagedel)
2 Transduktionen Membranpotentialet ændres stimulus omdannes til forskellige depolariseringer, som vi kalder generatorpotentiale fx den strækfølsomme natriumkanal bliver åbnet pga. stræk og natrium strømmer ind og ændrer membranpotentialet. I forbindelse med fotoreceptoren vil generatorpotentiale være en hyperpolarisering. Processerne, der kobler den absorberede energi til åbning af ionkanaler der så ændrer membranpotentialet og således skaber et generatorpotential. Her er der mulighed for at regulere generatorpotentialets amplitude i forhold til den absorberede mængde energi. Typisk stiger amplituden når stimulusstyrken øges. Foregår på receptormembranen (modtagedel) Transformation Generatorpotentiale omdannes/omsættes til AP Generatorpotentialet ledes passivt til afsender delen hvor det oversættes til en impulsaktivitet i et axon Cellemembranen i afsenderdelen har pacemaker egenskaber hvilket betyder, at hvis afsenderdelen vedvarende depolariseres af generatorpotentialet dannes der repetitive aktionspotentialer således, at impulsfrekvensen (antal AP pr. tidsenhed) direkte afspejler generatorpotentialets amplitude. Impulsfrekvensen er styret af den oprindelige stimulusstyrke ved at regulere afstanden mellem de afsendte AP (frekvensen). Det hurtigste de kan sendes afsted efter hinanden er lig med tiden på den absolutte refraktærperiode på 3ms og det langsomste er 300ms altså en frekvens på 3-300Hz. AP har typisk en amplitude på 100mV og en varighed af 1ms. Generatorpotentialet varer lige så længe som stimulusvarighed og er lige så mange mv som stimulus amplitude. Generatorpotentiale omdannes til AP er der har samme varighed og amplitude. FRA UFSAS KURSUS: Absorption Optagelse af adækvat stimuli Modtagerdel Receptorfunktionen kan være metabotrop eller ionotrop (stræk eller ligandgated) Mekanismen (fx stræk) bestemmer adækvat stimuli hvilken slags energi det sensoriske neuron kan transducere Neuronets modtagerdel er designet til at kunne optage stimulus transduktion Omdannelse til generatorpotentiale Modtagerdel Den mekanisme som fører til åbning af ionkanaler som følge af stimulus Generatorpotentiale er proportionelt med størrelsen af stimulus opstår som resultat af åbningen af ionkanalerne. transformation Omkodning af generatorpotentiale til impulsaktivitet Afsenderdel Generatorpotentialet transporteres passivt til afsenderdelen og omsættes til AP Vedvarende GP omsættes til AP-tog hvis frekvens bestemmes af GP s størrelse
3 Afsenderdelen er i stand til at adaptere Ændringer i stimulusstyrke og deraf følgende GP kodes som ændringer i AP-frekvens kodning af GP-styrke til AP-frekvens opnår vha. Ka-kanaler (fx stort stræk høj frekvens af AP-tog) Redegøre for transmissionsvejen fra sansestimulus til generatorpotential i mekanoreceptorer, og i stavceller i retina E: 554 Stavceller i Retina: (se tegning i mappe) Proces: 1. 1 futon (lys) binder binder til 7TM-receptoren rhodopsin. 2. Rhodopsin aktiverer 500 trimere G-proteiner - transdusin alfadelen undergår en konformationsændring hvormed dens affinitet for ADP mindskes og i stedet binder nu ATP afla dissocierer fra betagamma-komplekset. 3. Alfa-subunitten med bundet ATP aktiverer 500 cgmp fosfordiesterase 4. cgmp fosfordiesterase fosforylerer og derved nedbryder 10 5 cgmp (4000 cgmp pr. min), der er bundet til den cgmp-afhængige-na + -kanal 5. lukker 250 natriumkanaler ( Natriumioner forhindre influx) Natrium influx hæmmes. 6. Dette medfører en hyperpolarisering på 1mV 7. Hyperpolariseringen medfører færre AP er hvilket betyder, der kommer lys. (AP erne er fra start mørke, da vi ellers ville blive overstimulerede.) Dette ændre membranpotentialet, som så medfører at neurotransmitter frigives fra stavcellen som så depolariserer en nervecelle der sender signalet til hjernen. Adaption Når et intenst lys når fotoreceptorcellen (stavcellen) ændres den intracellulære Ca 2+ koncentration, der så inhiberer det enzym der er ansvarlig for forstærkelsen af signalet (negativ feedback). Angive at et sensorisk neuron formidler information til centralnervesystemet inden for et Generatorpotential i mekanoreceptorer: Impulsfrekvensen er styret af den oprindelige stimulusstyrke ved at regulere afstanden mellem de afsendte AP (frekvensen). Det hurtigste de kan sendes af sted efter hinanden er lig med tiden på den absolutte refraktær periode på 3ms det langsomste er 300ms altså en frekvens på 3-300Hz.
4 frekvensområde på ca. 3 Hz Hz Øv2: 3 Redegøre for forskellige adaptationsmønstre (fuldstændig og ufuldstændig adaptation: fasiske henholdsvis toniske receptorceller) og for deres funktionelle betydning Øv2: 6 Adaptation: Adaptation i afsenderdelen skyldes primært Kc-kanaler Statisk/ Tonisk o Ses ved situationer hvor udsving i stimulusintensitet svinger hurtigere end adaptationsmekanismen og adaptationen indstiller sig på et gennemsnit o Fx tøj o Vingeledningsøvelse hvor vingen vippes op og ned hele tiden o Ændres hurtigere en neuronet kan nå at adaptere til de nye niveauer Informerer løbende om påvirkningens størrelse Hvis ændringerne i stimulusstyrke er meget hurtigere end adaptionen, vil adaptionen indstille følsomheden så den svarer til den gennemsnitlige stimulusstyrke. Fasisk o o o Ses ved situationer hvor udsving i stimulusintensitet svinger langsommere end adaptationsmekanismen hvor adaptationen hele tiden vil tilpasse sig den forhenværende intensitet Thermo Vingeledningsøvelse hvor vingen hæves til et nyt fast niveau og venter på den sensoriske receptor adapterer o Neuronet har tid til at indstille sig efter det nye niveau Informerer kun om indtrufne påvirkningsændringer Hvis ændringerne i stimulusstyrke er langsommere end adaptionen vil adaptionen gøre impulsfrekvensen følsom for den hastighed, hvormed stimulus ændrer styrke altså en stigning i stimulusstyrke medfører en højere impulsfrekvens. Beskrive at adaptation kan bero på ændringer knyttet til forskellige trin i transmissionssystemet Øv2: 6 Noter i SAU Konstant stimulus frekvens af AP ændre til en højere værdi = adaptere ikke. Men hvis frekvensen falder forekommer adaptation. Steder hvor adaptation kan forekomme: - Støttevæv Fx øje (pupil trækker sig sammen for at der ikke skal komme så meget lys ind) Her reguleres hvor stor en del af stimulus, der når modtager delen. - Modtagerdel: fx i fotoreceptorer. Rodopsin fosforyleres og genkendes af arrestin der binder sig. Rodopsin kan ikke længere interagere med G-proteinet. Her reguleres sammenhængen mellem stimulusstyrke og amplituden af generatorpotentialet. Kan ske ved inaktivering af de kanaler der er ansvarlig for generatorpotentialet. - Afsenderdel: Her reguleres forholdet mellem generatorpotentiales amplitude og den resulterende impulsfrekvens. Axonhillock: Kc-kanaler når Natriumkanaler åbner sidder der spændings følsomme cakanaler der lukker calcium ind. Ca diffunderer dårligt væk og danner en ca-sky, der åbner Kc-kanalerne. Ca-kanaler åbnes og Ca kommer ind. Ved siden af sidder en Kc-kanal der åbner og lukker Kalium ud, når en calciumsky opstår af det ophobede calcium.
5 hyperpolarisering opstår. Ved siden af igen sidder pumper (NCX, PMCA), der pumper calcium ud. Tegner man AP er vil man se, at der vil være længere og længere imellem dem, da der forekommer adaptation. Grunde til Adaptation: Adaptation i sanseorganerne er nødvendig for ikke at være opmærksom på den konstante stimuli men derimod på ændringen. Har man sanseorganer der laver en adaptation er man mere følsom over for ændringer. De stimuli der har betydning for os er meget forskellige rent fysisk set. Når vores øjne er i mørke og adapterer, kan vi se nogle meget små forskellige i lys (helt ned til 3 fotoner). Samtidig skal vi kunne se ude i lyset og forskellen er en faktor 10mia. Vores sansesystemer skal signalere med en forskellig frekvens, der max kan være 300Hz og min 3Hz. Instantale frekvens: forskellen mellem to aktionspotentialer. Derfor virker signalering ikke ved 0,01Hz, da der er 100mV ml. AP og det vil tage for lang tid. Ifølge Anna Adaption udenfor receptorcellen Her reguleres hvor stor en del af stimulusstyrken der rent faktisk når frem til receptormembranen Som når pupildiameteren regulerer hvor mange fotoner der når ind til retina. Adaption i modtagerdelen Her reguleres der sammenhængen mellem stimulusstyrke og amplituden af generatorpotentialet. Falder amplituden af generatorpotentialet, falder impulsfrekvensen også Kan ske ved inaktivering af de kanaler der er ansvarlige for generatorpotentialet. Adaption i afsenderdelen Her reguleres forholdet mellem generatorpotentialets amplitude og den resulterende impulsfrekvens Den mekanisme beskrevet for K C kanalerne. Ifølge slides: Adaptation i støttevævet Pacinilegemer Adapation i Modtagerdelen Stavceller Adaptation i afsenderdelen Motorneuroner Redegøre for en mekanisme for adaptation i en sansereceptors afsenderdel Funktion: a) tilpasser receptorfølsomhed til stimulusintensiteten dvs. øger dynamikområdet b) gøre receptoren følsom for den hastighed hvormed stimulus ændres (ds/dt) c) øger hastigheden hvormed ændringer i stimulusstyrken kan signaleres Se næste læringsmål under K C Kc-kanaler Åbner for en udadgående kaliumstrøm som respons på forhøjet intracellulær calcium Ca strømmer ind i cellen gennem spændingsafhængige ca-kanaler som åbnes ved hvert AP Skaber større og større mellemrum mellem fyringer dannet af konstant depolariseringsstrøm fordi ved mange AP kommer der mere og mere calcium i cellen der åbner flere og flere Kc-kanaler der skaber større og større og hyperpolarisering og derfor skal der skrues op for kaliumkanaler.
6 Angive tre K + - kanaltyper, som er væsentlige for kontrol af fyringsfrekvensen: Stimulus styrke generator potential impulsfrekvens Øv2: 4 K A Hurtig inaktiverende K + -kanaler K A, hurtigt inaktiverende K + -kanaler sikrer muligheden for lav frekvens ved at hæmme depolariseringshastigheden; Sidder i afsender membranen og muliggør en lav impulsfrekvens ved at reagere på generatorpotentialet Under repolariseringen er kanalerne lukket og de-inaktiveret. Når hyperpolariseringen sker, åbnes kanalen og forbliver de-inaktiveret. At de åbner og langsomt inaktiveres er den mekanisme der forlænger varigheden af hyperpolariseringen. Impulsfrekvensen sænkes altså ved tiden mellem hvor hurtigt et nyt AP kan etableres forlænges. Generatorpotentialer der kun lige når tærskelværdien for at udløse et AP udløser en lav impulsfrekvens, og hvis stimulusstyrken øges, så øges amplituden af generatorpotentialet også og der udløses så en højere impulsfrekvens. I nogle nervecellers afsenderdel sikrer K + A kanaler repetitiv fyring under vedvarende depolarisering KA kanalerne udsætter næste aktionspotential og sikrer de-inaktivering af spændingsstyrede Na-kanaler og gør fyringsfrekvensen følsom for depolariserinsniveau Depolarisering: Åben, inaktiveret Efterhyperpolarisering: Lukket, deinaktiveret Hyperpolarisering: åben, deinaktiveret Ifølge SAU K A -kanaler: hjælper med at oversætte fra et generatorpotentiales amplitude til en frekvens. Forsinker de næste AP er så frekvensen nedsættes. Aktiveres af en lille depolarisering efter efterhyperpolariseringen har både aktivering og inaktiveringsgate. Strømmen gennem Ka-kanalerne vil hive membranpotentialet ned. Ved større stimulus vil Ka-kanaler åbnes hurtigere (og lukkes hurtigere) og AP-spike vil forløbe hurtigere.
7 K C Ca ++ aktiverede K + kanaler K C, Ca 2+ - aktiverede K + -kanaler medfører adaptation. Kan udføre adaption ved høj impulsfrekvens da de spændings-gatede Ca ++ kanaler åbner under hvert AP og lukker Ca ++ ind i cellen. Hvis ikke den aktive Ca ++ transport ud af cellen ikke kan følge med, vil den intracellulærer Ca ++ koncentration ophobes, men den stigence Ca ++ koncentration aktiverer også et stigende antal åbne k C kanaler, der lader K + strømme ud af cellen og dermed hyperpolariserer den og dermed forsinker den næste depolarisering (og dermed også influx af Ca ++ ) indtil Ca ++ ATPasen lige netop kan følge med. Når dette indtræffer har cellen adapteret. Hvis ikke dette skete ville receptorcellens følsomheden falde ved den stigende stimulusstyrke fordi receptoren desensibiliseres. SAU: Ka er lige så aktive mellem de to første AP er som mellem resten de sætter grundfrekvensen og har derfor ikke noget med adaptation at gøre. Modsat Kc-kanalerne der bliver mere og mere aktive og er ansvarlig for at frekvensen falder.
8 Adaptation: (BØ3) I nogle nervecellers afsenderdel sikrer Ca- og Kc kanaler repetitiv fyring og adaptation under vedvarende depolarisering KC, Ca 2+- aktiverede K+ -kanaler sikrer muligheden for lav frekvens ved at forlænge aktionspotentialernes efterhyperpolarisering og medfører adaptation Hvert aktionspotential medfører en kortvarig Ca-influx. Øget [Ca]i aktiverer gkc. Akkumulation af Ca medfører derfor via KC forlænget interspike-interval = ADAPTATION K D, forsinkede K + -kanaler sikrer hurtig afslutning af hver impuls forsinkede K-kanaler bidrager til AP repolarisering og efterhyperpolarisering Postsynaptiske kaliumkanalers funktion: KL kanaler: leak K-kanaler er spændingsuafhængige og bidrager til Vm KD kanaler: forsinkede K-kanaler bidrager til AP repolarisering og efterhyperpolarisering KA kanaler: hurtigt inaktiverende K-kanaler forlænger efterhyperpolariseringen og muliggør repetitiv impulsaktivitet med lav frekvens KC kanaler: Ca afhængige K-kanaler forlænger efterhyperpolariseringen, muliggør repetitiv impulsaktivitet med lav frekvens og medierer adaptation i afsenderdelen. Andet: Primær sansecelle: Sender selv AP fx nervecelle Sekundær sansecelle: Sender ikke selv AP fx epithelcelle AP har typisk en amplitude på 100mV og en varighed af 1ms. Generatorpotentiale varer lige så længe som stimulusvarighed og er lige så mange mv som stimulus amplitude. Generatorpotentiale omdannes til AP er med samme varighed og amplitude.
Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereGlat muskulatur F16 : B: , ,
Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereInteraktiv ebog til biologi A
Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereEssay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals
1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereSynaptisk transmission B: , ,
Synaptisk transmission B: 155-174, 181-197, 203-206 Læringsmål Gøre rede for struktur og funktion af elektriske synapser B: 156-157 Elektriske synapser: Svar og noter Struktur: Bygget til at tillade en
Læs mereSkeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3
Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)
Læs mereEKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 2 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereNyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN
CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:
Læs mereElektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper
Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der
Læs mereNEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN
NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.
Læs mereEQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).
Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end
Læs mereNyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -
Læs mereCellular Physiology. Asma Bashir, læge
Cellular Physiology Asma Bashir, læge RESUME Grundlæggende nerve/muskel/celle fysiologi med særligt vægt på membranfysiologi og synaptiske mekanismer. 1. Homeostase Homeostase handler om organismens evne
Læs mereBiofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.
Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S
Læs mereHomeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.
Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer
Læs mereMellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereIntroduktion til EEG-biofeedback
Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereHvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)
Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereOpgave 1. EPO og bloddoping
Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereCase opgave : Almen Kemi for Biovidenskab
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet
Læs mereAktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereTransducere H1. 2012 Lkaa
Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereDansk El-montage manual Portautomatik
Dansk El-montage manual Portautomatik (med fysiske ende stop) Terminaler: Power Portstyring 1 2 Power input 220/230Vac. Kabeldim. 3x1.5 PVIKJ eller lign. 3 4 Advarselslampe. Udgang 230Vac/20W. Signalet
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereRohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:
Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer
Læs mereVores logaritmiske sanser
1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle
Læs mereHØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter
HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mereInstallations- og idriftsættelsesvejledning. Synkroniseringsrelæ type FAS-125DG uni-line B (DK) Med spændingssammenligning
Installations- og idriftsættelsesvejledning Synkroniseringsrelæ type FAS-125DG uni-line Synkronisering af generator til samleskinne Med spændingssammenligning Statisk synkronisering Indikation af status
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs merePorte (Gates) Gate 1 bruges både med Puls-Ekko- og Ekko-Ekko-metoden. Den har en tærskel og en starttid.
STRENOMETER INFORMATION Porte (Gates) Nogle ultralydsmålere er udstyret med porte, som kontrollerer tidsmålingsprocessen. Ved at bruge porte til at justere tidsmålingsprocessen, kan man måle et specifikt
Læs mereNordisk Lægemiddelkongres 2002
Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor
Læs mereBlaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv).
Blaustein! Kap. 1 Homeostase og cellulær fysiologi: Homeostase: Kroppens konstant indre miljø. Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Celler og subcellulære organeller er omgivet af
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereHvad indeholder røgen?
6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige
Læs mereLæsemateriale. Spis med sanserne
BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereAt skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereKan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom?
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereElektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen
Elektromagnetisme 14 Side 1 af 1 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter samt sammenhængen mellem disse felter og de feltskabende ladninger
Læs mereEMC HALT. Introduktion. Forskelle mellem kvalifikationstest og HALT-test. Valg af indkoblingsmetode
EMC HALT Af Per Thåstrup Jensen, Senior Technology Specialist, DELTA Introduktion Ud over de traditionelle miljøtest såsom vibrations- og fugtighedstest tilbydes nu også miljø-halt (Highly Accelerated
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereCentralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer
Michael og Erik noter til fysiologi Centralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer 7. Beskrive fælles træk for receptorsystemer ved overføring fra stimulus (omgivelsernes energi) til
Læs mereImpulsbreddemodulation (PWM) i forbindelse med billygter. Elektriske komponenter. Teknisk service. Fra idé til succes. Termokontrol.
Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Impulsbreddemodulation (PWM) i forbindelse med billygter Ideer til biler Indledning I moderne biler
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereBlod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!!
Blod, en spotguide Blodet kan groft deles op i 2 dele: Formede og uformede del. Den formede består af celler og thrombocytter, mens den uformede del består af plasma, dvs væske med opløste proteiner og
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereTest Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012
BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereStyrke. - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag
Styrke - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Styrke - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Studieretningsprojekt i 3.g, 2008. Udarbejdet af: Christian Lang Jensen, 3.x. Samarbejdende fag:
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereManual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type
Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type 64-102050-1. Der tages forbehold for evt. produktændringer. Copyright. International Marketing A/S Udgave: 1.0 01 2005. Sprog: Dansk Tillykke
Læs merePÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP)
ENERGIDETEKTIVERNE PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP) Hvad sker der? Beskriv hvad du observerer Hvad er energihistorien? Hvor kommer energien fra og hvor strømmer den hen? Følg energistrømmen. Vis følgende:
Læs mereENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereSkolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave
Opgave 1 1.1 Lundsneglen, Cepaea nemoralis, udviser stor variation, og der forekommer 3 grundfarver: Brun, pink og gul. Grundfarven styres af genet F mens genet S styrer tilstedeværelsen af striber på
Læs mereSimulation af biologisk associativ hukommelse
Simulation af biologisk associativ hukommelse Speciale i Datalogi af Anders Petersen Vejleder: Peter Johansen, DIKU 1. Juli 2005 I If the brain was so simple that we could understand it, we would be so
Læs mereMuligheder for behandling af AMD i fremtiden?
AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?
Læs mereDen harmoniske svingning
Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereInstallations- og idriftsættelsesvejledning. Watt eller var transducer
Installations- og idriftsættelsesvejledning TAS-331DG Konfigurabel AC transducer 4189300008G (DK) Watt eller var transducer Forsynings- og målespænding op til 690V DEIF A/S Konfigurering via PC-interface
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mere