Arabiske vagthunde en analyse af pressefrihed i Yemen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arabiske vagthunde en analyse af pressefrihed i Yemen"

Transkript

1 1

2 Arabiske vagthunde en analyse af pressefrihed i Yemen Integreret speciale, Internationale Udviklingsstudier & Journalistik Roskilde Universitetscenter, januar 2006 Vejledere: Connie Carøe Christiansen & Lars Trier Mogensen Alle fotos af Lea Wind-Friis 2

3 Abstract Since 1990 there has been an independent press in Yemen. Press freedom as a concept is still very young, and is therefore still debated. This thesis investigates how significant actors motivated by different ideals try to have an impact on press freedom in Yemen. It is also analyzed how specific concerns for the press in the Arab world influences these efforts. Theoretically the thesis takes advantage of sociological new-institutionalism. The media in Yemen is approached as an institution on three levels, which offers the possibility to separate different impacts on press freedom. Impacts that can be legislative, normative or a result of an unconscious perception on how things are done, and how press freedom ought to be realized in Yemeni society. The significant actors are the Yemeni government, a Danish media development programme, the Yemeni Journalist Syndicate, female journalists, journalists who are testing the boundaries and journalists from non-independent media. Qualitative interviews conducted between 14 th of May and 14 th of June 2005 show that the most important difference between the actors concerning their ideal of press freedom, is centered around the liberal ideal of the journalist as a watchdog for democracy. The critical, revealing journalism that is part of this ideal, is colliding with the Arab norms regarding that you should not and mostly you are not allowed to expose individuals or social or religious groups of society in the media. Some call it press freedom with respect, which means that you make sure, the journalistic product does not collide with these norms. But the ideal of press freedom is not only normative. It is also a result of a restrictive legislation that limits the development of democracy. Most journalists in Yemen wish for more freedom on a legislative level. But the norms and the culture telling them what is acceptable or not, will still affect their journalism, even if legislation was to be eased. In conclusion, the thesis shows the need for a path in between the watchdog and the respectful press freedom. It shows the need of further elaboration of the ideal of the journalist as a watchdog accommodated to the norms and culture of the Arab world an Arabic watchdog. 3

4 Resumé Siden 1990 har der i Yemen eksisteret en selvstændig presse. Pressefriheden er ung og derfor fortsat til debat. Dette speciale analyserer, hvordan væsentlige aktører forsøger at præge pressefriheden ud fra forskellige idealer. Ligesom det analyseres, hvordan særlige forhold for pressen i den arabiske verden har indflydelse på disse idealer. Teoretisk baserer analysen sig på sociologisk ny-institutionalistisk teori. Medierne anskues som en institution på tre niveauer, hvilket giver en mulighed for at adskille de forskellige påvirkninger af pressefriheden. Påvirkninger, der kan ske både som lovgivning, som normative opfattelser af, hvad man bør gøre, og som ubevidste forestillinger om, hvordan journalistik og pressefrihed skal fungere i det yemenitiske samfund. De væsentlige aktører i analysen er regeringen, et dansk udviklingsprogram i Yemen, det yemenitiske journalistforbund, kvindelige journalister, grænsesøgende journalister samt journalister fra et ikke-selvstændigt medie. På baggrund af kvalitative interview foretaget i Yemen i perioden 14. maj til 14. juni 2005 viser det sig, at den væsentligste forskel blandt aktørerne i forhold til deres ideal for pressefriheden er centreret omkring idealet om journalisten som en vagthund for demokratiet. Den kritiske, afdækkende journalistik, som hører med til funktionen som vagthund, kolliderer med arabiske normer om, at man ikke bør og oftest heller ikke må udstille enkeltpersoner eller sociale og religiøse grupperinger i medierne. Der tales i stedet om pressefrihed med respekt, det vil sige, at man censurerer sig selv, så det journalistiske produkt ikke bryder med normerne. Idealet om respektfuld pressefrihed er således både normativt og udslag af en lovgivning, der er restriktiv og begrænsende for demokratiet. De fleste journalister i Yemen ønsker mere frihed på det lovmæssige niveau, men normerne for, hvad man bør gøre som journalist, vil stadig påvirke journalisterne; selv hvis lovgivningen bliver lempet. Afhandlingen viser et behov for en mellemvej mellem vagthunden og den respektfulde pressefrihed. Et behov for, at der udvikles et ideal for journalisten som vagthund for demokratiet, der er tilpasset den arabiske verdens normer og kultur en arabisk vagthund. 4

5 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE AFSNIT Problemfelt...8 Læsevejledning Medierne som institution...15 Institution som begreb...15 Institutionelle kampe eksemplet Mexico Liberal og arabisk pressefrihed...22 Et kontinuum mellem vagthund og repræsentation...22 Fire modeller for pressens rolle i et demokrati...24 Cook medierne som en politisk institution...28 Pressefrihed i den arabiske verden...30 KAPITEL 2: METODISKE OVERVEJELSER...37 På dybt vand i ørkenlandet at indsamle empiri i Yemen...39 Metode i interview grounded theory...42 Interviewpersoner...44 Fremgangsmåde i analysen...46 KAPITEL 3: MEDIEBILLEDET I YEMEN...48 Yemen frem til sammenlægningen...49 Tradition og modernitet...50 Medierne i Yemen...51 KAPITEL 4: VÆSENTLIGE AKTØRER Regeringen...57 Flere overfald mod journalister...57 Presseloven formelle rettigheder...58 Presseloven restriktioner...60 Regeringens ideal om pressefrihed

6 4.2. Medieprogrammet...65 Medieprogrammets tilgang til udvikling...65 Programmets modtagelse i Yemen...66 Medieprogrammets ideal om pressefrihed Syndikatet...72 Baggrund...72 Syndikatets rolle i medieprogrammet...73 Opbakning blandt medlemmerne...74 Syndikatets ideal om pressefrihed Kvindelige journalister...77 Ulemper...77 Fordele...80 Kvindelige journalisters ideal for pressefrihed De grænsesøgende journalister...84 De mest omtalte sager...84 De grænsesøgende journalisters ideal om pressefrihed Journalister fra et ikke-selvstændigt medie...90 Ansatte på Saba News' ideal for pressefrihed Diskussion: Hvorfor er pressefrihed vigtigt?...95 KAPITEL 5: KONKLUSION, FORMIDLENDE ARTIKEL OG LITTERATURLISTE Konklusion vagthund på arabisk Censurkulturen Formidlende artikel: Kronik Litteraturliste APPENDIKS side I Kort over Yemen II Tidslinje over Yemens historie III Interviewguide IV Uddrag af presselovens artikel 103 6

7 1 Indledende afsnit En rasteplads ved vejen gennem ørkenen. 7

8 1.1. Problemfelt Landet mellem ørkenen og Det Røde Hav Yemen ligger i bunden af den arabiske halvø med den vestlige spids vendt mod Det Røde Hav og Etiopien og den østlige mod Oman og Saudi-Arabien. Det er et land fyldt med modsætninger, hvor traditioner og det moderne mødes, og hvor en relativt fri presse forsøger at finde fodfæste i samfundet. For over to tusind år siden var Yemen et velstående område på den arabiske halvø. Men Sabah-kulturens fald betød hårdere tider økonomisk, og Yemen har i lang tid været halvøens fattigste land uden samme store olieressourcer som den saudiske nabo mod nord. Den vigtigste afgrøde er planten qat, hvis blade tygges som euforiserende stof af størstedelen af voksne mænd og et stigende antal kvinder i Yemen. Oftest hver dag. Selv om landet giver et førstehåndsindtryk af, at tiden har stået stille i mange år, har Yemen oplevet mange påvirkninger udefra igennem tiderne. Fra 1500-tallet og frem til revolutionen og selvstændigheden i 1962 kom påvirkningen fra kolonimagterne. Især osmannerne og briterne kæmpede om kontrollen over Yemens vestkyst og Bab Al-Mandab-strædet, der forbinder den arabiske halvø med Afrika 1. Senere, i 1970'erne, var det Egyptens præsident Nasser, der prægede landet ved at skabe alliancer til det tidligere Sovjetunionen og på den måde give næring til de kræfter, der senere omdannede Sydyemen til en stat efter socialistisk forbillede. Efter angrebet mod det amerikanske militærskib USS Cole i år 2000 har også USA påvirket landet. Yemens regering har siden da delvist samarbejdet med USA om den såkaldte krig mod terrorisme, hvilket blandt andet har ført til, at USA har arresteret en Al-Qaida-leder i landet 2. Med USA som eneste undtagelse er der ingen af ovennævnte aktører, der i dag forsøger at præge Yemen. I stedet er rollen som ekstern aktør i det yemenitiske samfund overtaget af internationale bistandsydere. Det primære argument for at give bistand til Yemen er, at det siden 1990 har bekendt sig til en demokratisk flerparti-styreform og som det eneste land på 1 Se appendiks I: Kort over Yemen. 2 Under kapitel 3: Mediebilledet i Yemen vil landets historie frem til sammenlægningen i 1990 blive beskrevet nærmere. For en mere udførlig oversigt over den historiske udvikling se appendiks II: Tidslinje over Yemens historie. 8

9 den arabiske halvø har afholdt tre parlamentsvalg, et lokalvalg og et præsidentvalg. Landet opfattes derfor som et spirende demokrati i Mellemøsten, som man bør støtte. Arven fra 11. september Velviljen til at støtte demokratisering i Mellemøsten skal ses i et større globalt perspektiv. Siden angrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001 er der nemlig sket et markant skift i forholdet mellem den vestlige verden 3 og Mellemøsten. Da chokket over terrorangrebet på USA havde fortaget sig, begyndte mange vestlige ledere i højere grad end tidligere at tale om, hvor vigtigt det var, at Mellemøsten blev demokratiseret for at minimere terrortruslen på globalt plan. Ligesom mange ledere mente, at de havde et medansvar for demokratiske mangler i Mellemøsten. USA s præsident George W. Bush har direkte proklameret, at den amerikanske politik i Mellemøsten gennem de sidste 60 år har været forfejlet på grund af manglende fokus på demokratisering (White House, News and Policies, november 2003). I kølvandet på dette skift er der kommet fokus på udviklingsprojekter i regionen, der som et led i terrorbekæmpelsen skal fremme demokratiseringsprocesser. Såvel præsident Bush, FN s generalsekretær Kofi Annan og den danske udenrigsminister Per Stig Møller har givet udtryk for, at Mellemøstens demokratisering er tæt knyttet til den vestlige verdens sikkerhed. Fra dansk side førte denne tankegang til etableringen af udviklingsprogrammet Det Arabiske Initiativ fra Per Stig Møller bekendtgjorde i forbindelse med lanceringen, at støtte til udvikling af demokrati nu var en integreret del af regeringens strategi om terrorbekæmpelse (UM 2003a, side 1). Som noget nyt var en femtedel af budgettet for Det Arabiske Initiativ øremærket til at støtte udviklingen af frie og uafhængige medier i Mellemøsten. I Yemen førte det til et decideret medieprogram og dermed det første udviklingsprojekt i landet udelukkende med fokus på medierne. Pressefriheden Demokratiet kom formelt til Yemen i maj 1990, da det islamisk-konservative Nordyemen blev forenet med det socialistiske Sydyemen og blev én samlet republik. Ved sammenlægningen blev der vedtaget en ny forfatning, der lover udvikling af demokrati og 3 Den vestlige verden bliver i dette speciale brugt som et udtryk for USA og Vesteuropa. Det skyldes, at størstedelen af den anvendte teori omkring det liberale presseideal stammer fra disse samfund. Formentlig fordi netop disse samfund generelt har en lang tradition for pressefrihed baseret på samme ideal. 9

10 respekt for menneskerettigheder. Det er dog til debat, om de afholdte valg kan klassificeres som frie og retfærdige. Til parlamentsvalget i 1997 var oppositionen generelt kritisk over for fremgangsmåden, fordi de nedsatte valgkomiteer primært bestod af folk fra de to koalitionspartier, Folkekongressen og Reformpartiet. Flere små partier valgte helt at boykotte valget på grund af rygter om valgsvindel. Ved præsidentvalget i 1999 vandt den nuværende præsident Ali Abdullah Saleh med ikke færre end 96 procent af stemmerne, og den eneste modkandidat kom fra præsidentens eget parti. Med den formelle indførelse af demokratiet kom også den formelle indførelse af pressefrihed. Pressefriheden er spinkel og har endnu ikke har fundet en form, der er klar i sit udtryk. Der er uenigheder om, hvor grænserne for pressefrihed går, hvilket kommet til udtryk i et stigende antal af sammenstød mellem journalister og regeringen. Oftest er sammenstødene centreret omkring overskridelsen af det, journalisterne i Yemen kalder røde linjer. Udtrykket dækker over grænser for, hvilke emner man må tale eller skrive om som journalist. Konflikten om, hvad der er acceptabelt at gøre som journalist, og hvad der ikke er, foregår i hele den arabiske verden. Journalisterne overskrider regeringens grænser, men sætter også grænser for sig selv ved at acceptere en vis grad af selvcensur. De taler om pressefrihed med respekt ud fra en forståelse af, at selv om man er journalist, skal man værne om nationalstaten, religionen og kulturen. En opfattelse, der ikke harmonerer med den vestlige opfattelse af pressen som en gøende vagthund. Aktører med forskellige idealer I det hele taget er der mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at have pressefrihed, og hvad journalistens rolle er i et demokrati. Forskellige aktører inden for den yemenitiske medieinstitution arbejder alle ud fra deres egen forståelse, og der opstår dermed brydninger i forhold til opfattelsen af pressefrihed. Disse brydninger er alle et bevidst eller ubevidst forsøg på at præge pressefriheden i en bestemt retning ud fra et bestemt ideal. Jeg vil derfor analysere en række væsentlige aktører og deres ideal for pressefriheden i Yemen. Først og fremmest er der den yemenitiske regering. Regeringen regulerer medierne i Yemen i en gråzone mellem at skulle leve op til de internationale donorers forventninger om demokratisk styreform og en vis tøven med at afgive kontrollen. Reguleringerne foregår via 10

11 lovmæssige restriktioner for journalisterne og fængslinger og overfald som konsekvens, hvis restriktionerne overskrides. Dernæst er der en ekstern aktør, nemlig det danske medieprogram. Programmets tilgang til udvikling bygger på, at man skal bruge bistand til at opbygge lokale kapaciteter. Alt skal foregå i dialog med lokale kræfter. Medieprogrammet ankommer til Yemen med et ideal om pressefrihed, der har sine rødder i en liberal definition af pressens rolle i et demokrati. Det vil sige, at pressen har tre primære funktioner. Den skal fungere som demokratiets vagthund, som formidler af præcis information samt skabe et rum, hvor alle kan komme til orde og alle aspekter af samfundet repræsenteres. Medieprogrammet består af flere forskellige komponenter, der alle har som hovedformål at styrke den yemenitiske presse som en del af det yemenitiske demokrati. Det drejer sig blandt andet om støtte til privatejede aviser, mere offentlighed i forvaltningen, større handlefrihed og retssikkerhed til medier og journalister, bedre journalistuddannelser, større fokus på kvinder i medierne samt støtte til det yemenitiske journalistforbund 4. Frem til 2007 er der bevilget 4,28 millioner kroner til medieprogrammet. Ansvaret for programmets forløb er lagt i hænderne på Danmarks Journalisthøjskole, der har ansat en medierådgiver til at følge udviklingen og administrere projekterne med kontor i hovedstaden Sana'a fra marts 2005 og to år frem. Rammen for den danske støtte er sat til mellem fem og ti år, og den skal formidles via en åben tilgang til udformningen af projekterne, der løbende defineres i samarbejde med lokale kræfter. En af deres centrale samarbejdspartnere er som nævnt det yemenitiske journalistforbund, også kendt som Yemeni Journalists Syndicate eller blot Syndikatet. Syndikatet spiller også en væsentlig rolle i i forhold til at præge pressefriheden i Yemen. Bestyrelsen er præget af samme tradition som medieprogrammet, hvor pressen ideelt set skal agere vagthund for demokratiet og afsløre magtmisbrug og korruption. Der er dog mange eksempler på mistro blandt medlemmerne over for bestyrelsen i Syndikatet. Mange medlemmer udtrykker, at de ikke føler sig repræsenteret af forbundet. Bestyrelsens ideal for pressefrihed kan derfor ikke umiddelbart ses som repræsentant for medlemmernes ideal. De kvindelige journalister er lidt anderledes. De ønsker pressefrihed, men de ønsker også 4 Hovedkomponenterne er sammensat af et team med repræsentanter fra den danske NGO International Media Support (IMS), Danmarks Journalisthøjskole, programmets medierådgiver Stefania Bork og Jan Keulen, der er en hollandsk ekspert i efteruddannelse af journalister. 11

12 plads til at sætte deres egne grænser for, hvad der kan skrives om. Grænser, der i høj grad defineres af normer og af kulturelle faktorer i Yemen, og ikke af regeringens love. En gruppe af journalister udfordrer regeringens grænser og bliver straffet for det. I visse kredse af det journalistiske miljø i Yemen er der en tendens til at se dem som helte, mens andre rynker på næsen af deres provokationer. Deres ideal om pressefrihed udfordrer regeringens, oftest fordi de overskrider et forbud mod at skrive kritisk om statsoverhovedet, og de vil derfor blive kaldt de grænsesøgende journalister. De arbejder ud fra et ideal om, at man skal agere vagthund og kontrollere magthaverne ved at udstille uretfærdigheder og magtmisbrug. Endelige er der journalister, der arbejder på et ikke-selvstændigt medie. Deres ideal for pressefrihed udtrykkes ved, at de dels er kritiske over for regeringens restriktioner, og dels accepterer censuren og gør den til deres egen. Journalisterne censurerer sig selv ud fra en opfattelse af, at det er det mest rigtige at gøre. Deres ideal for pressefrihed er, at man skal have frihed, men den skal bruges med respekt. Tre niveauer i medieinstitutionen Omgivelserne for pressefriheden i Yemen kan ikke anskues som en endimensionel arena. Som nævnt indledningsvist er der et væld af faktorer, der præger det yemenitiske samfund på kryds og tværs med indflydelse fra den arabiske kultur, klansamfund, demokrati, islam, kønsroller med mere. For at kunne adskille de elementer, der påvirker og præger pressefrihedens arena, har jeg valgt at anskue medierne i Yemen som en institution ud fra ny-institutionalistisk tankegang. Det ny-institutionalistiske perspektiv er inspireret af W. Richard Scott. Ifølge ham kan en institution indeles i tre niveauer: det regulative niveau, det vil sige de lovmæssige forhold i en institution; det normative niveau, der udtrykker værdier og normer for, hvordan tingene bør være; og det kulturelt-kognitivt niveau, med underforståede og implicitte forståelser af verden. En forståelse af samspillet mellem de forskellige niveauer er vigtigt for at komme nærmere en forståelse af, hvordan pressefriheden tager form i Yemen. Til tider vil der være uoverensstemmelse mellem niveauerne, hvilket kan ses som en institutionel kamp. Hvis loven for eksempel ikke kan følge med normerne, vil der opstå en kamp mellem de to forskellige niveauers logik, og på den baggrund vil der opstå en ny 12

13 forståelse af brydningsfeltet. I dette tilfælde en ny forståelse af pressefrihed og grænser for journalistik. Jeg vil argumentere for, at den væsentligste konflikt i forhold til pressefriheden i Yemen er konflikten mellem rollen som vagthund og yemenitisk lovgivning, normer og kultur. Det fordrer en tilgang til vagthundebegrebet, der agerer ud fra demokratiske principper, men samtidig er tilpasset særlige forhold for journalistik i den arabiske verden. Analysen struktureres ud fra følgende problemformulering: Hvordan forsøger væsentlige aktører at præge pressefriheden i Yemen? De følge afsnit vil diskutere den teoretiske baggrund for at opfatte medierne som en institution samt diskutere pressefrihed og pressens ideelle rolle i et demokratisk samfund. Læsevejledning For overskuelighedens skyld vil jeg kort gennemgå indholdet af de enkelte kapitler. KAPITEL 1: Indledende afsnit Rammen og motivationen for analysen ridses op og formuleres i en problemformulering. Derefter uddybes de teoretiske begreber, der ligger til grund for problemformuleringen. Først diskuteres en opfattelse af medierne som en institution inspireret af nyinstitutionalisme. Derefter diskuteres idealer for pressefrihed og pressens rolle i forskellige demokratier. Under diskussionen af pressefrihed inddrages også særlige forhold for medier i den arabiske verden. KAPITEL 2: Metodiske overvejelser Her diskuteres de metodiske traditioner, der har ligget til grund for analysen. Formålet er at gøre analysen så gennemsigtig så mulig, så læseren kan danne sig et indtryk af grundlaget for specialets konklusioner. De metodiske overvejelser drejer sig især om opholdet i Yemen, metoden i de udførte interview og fremgangsmåde i analysen. 13

14 KAPITEL 3: Mediebilledet i Yemen Her opridses baggrunden for pressefriheden, nemlig Yemens historie frem til sammenlægningen i Desuden beskrives det aktuelle mediebillede i korte træk. KAPITEL 4: Væsentlige aktører I kapitel fire analyseres en række væsentlige aktører og deres ideal for pressefriheden. Aktørerne er: Regeringen i Yemen, det danske medieprogram, det yemenitiske journalistforbund Syndikatet, kvindelige journalister, de grænsesøgende journalister samt journalister fra et ikke-selvstændigt medie. Efter analysen af de enkelte aktører vil jeg diskutere interviewpersonernes svar på spørgsmålet: Hvorfor er pressefrihed vigtigt? Denne diskussion er en del af argumentationen for, at den liberale anskuelse af pressefrihed ikke kan overføres direkte til samfundet i Yemen, men skal anskues ud fra et skisma, der er tilpasset den yemenitiske kontekst. KAPITEL 5: Konklusion, formidlende artikel og litteraturliste Her samles specialets dokumentation og pointer i en konklusion, der fremhæver behovet for at udvikle en arabisk version af idealet om, at journalister i demokratiske samfund skal fungere som vagthunde. Den formidlende artikel 5 har jeg valgt at skrive som en kronik henvendt til Politiken. 5 En formidlende artikel om specialets konklusioner er et formelt krav fra Institut for Journalistik på Roskilde Universitetscenter. 14

15 1.2. Medierne som en institution Det overordnede teoretiske perspektiv på væsentlige aktørers forskellige tilgang til pressefrihed er inspireret af sociologisk ny-institutionalisme. Ifølge sociolog W. Richard Scott består en institution af tre søjler eller niveauer hvilket vil blive diskuteret i dette kapitel. På den baggrund vil jeg inddrage et eksempel på en analyse af udviklingen af medier i et nyt demokrati, der på samme måde er inspireret af Scott og ny-institutionalismen. Det drejer sig om lektor i Journalistik Sallie Hughes' analyse af medierne i Mexico i forbindelse med demokratiseringsprocesserne i landet i 1980'erne og 1990'erne. Et argument for at inddrage netop analysen af medierne i Mexico er, at det er et af de få forskningsprojekter, hvis fokus helt snævert er udvikling af medierne som institution i et nyt demokrati. Det betyder ikke, at jeg ønsker at teste analysens konklusioners relevans i Yemen ud fra en hypotetisk-deduktiv metode. Men pointerne bruges som inspiration og som perspektiv på de særlige forhold for pressen i Yemen. Naturligvis med det forbehold, at Mexico både kulturelt, geografisk og historisk udspringer af helt andre historiske og kulturelle kilder end et land som Yemen. Institution som begreb W. Richard Scotts inddeling af institutioner i tre søjler eller niveauer vil løbende blive brugt i analysen som et værktøj til at adskille og nuancere forskellige fænomener inden for den yemenitiske medieinstitution. For eksempel er censur et begreb, der eksisterer på alle tre niveauer men ud fra vidt forskellige begrundelser og med forskellig legitimitet. Scotts overordnede definition af, hvad der kendetegner en institution er: Institutioner er sociale strukturer, der har opnået en høj grad af elastisk robusthed. De er skabt af tre søjler: en kulturelt-kognitiv, en normativ og en regulativ, der sammen med tilhørende aktiviteter og ressourcer tilbyder stabilitet og mening i det sociale liv. De er transmitteret gennem mange forskellige bærere, inklusive symbolske systemer, relaterede systemer, rutiner og kulturelle genstande. De opererer på mange forskellige niveauer af kompetenceområder, lige fra verdenssamfundet til afgrænsede, interpersonelle relationer. 15

16 De sættes pr. definition i forbindelse med en opfattelse om stabilitet, men er samtidig genstand for ændringsprocesser såvel gradvise og stabile som diskontinuerlige. (Scott 2001, side 48) Hvad angår de tre søjler, omhandler de som nævnt de regulative systemer, de normative systemer og de kulturelt-kognitive systemer. Ifølge Scott skal man ikke vælge én søjle at anskue en institution ud fra. Man skal derimod se søjlerne som interagerende og afhængige af hinanden. De vil altid være til stede alle tre i en given institution. Men på trods af denne interne afhængighed, er det mest hensigtsmæssigt at anskue søjlerne og deres underliggende formodninger, mekanismer og indikatorer adskilt (Scott 2002, side 51). Jeg vil i det følgende gennemgå søjlerne hver for sig og derefter gengive et skema, der illustrerer forskellene mellem disse tre niveauer af en institution. Søjle nummer et: Den regulative søjle Dette er den mest rationelle søjle, der er båret af en instrumentel logik, og som udgør den lovmæssige basis for en institution. Det er love, regler og sanktioner, der danner rammerne for denne søjle, og man er forpligtet til at overholde dem. Bevæggrundene for at holde sig inden for rammerne er, at det er det mest belejlige. Man undgår sanktioner ved at acceptere rammerne i den regulative søjle. Derfor kalder Scott også denne søjles legitimitet en slags regel-konformitet (Scott 2001, side 51-54, 61). Søjle nummer to: Den normative søjle Denne søjle i institutionen består af normative systemer, hvilket vil sige præskriptive og bedømmende dimensioner i det sociale liv. De normative systemer indeholder både værdier og normer. Værdier er opfattelser af det foretrukne eller det ønskede omsat til standarder, der passer ind i eksisterende adfærdsmønstre og strukturer. Normer specificerer, hvordan ting bør blive gjort og hvilke midler, der er legitime at bruge til at forfølge sine mål. Rammerne bliver accepterede, fordi de opfattes som en slags social obligation ud fra bindende forventninger fra samfundet og fra de mennesker, man omgås. Legitimiteten i søjlen ligger dybere og er mere internaliseret end i den regulative søjle, og den baserer sig mere på moral end på regler. Logikken er, at man gør, hvad der er passende ud fra delvist bevidste opfattelser af, hvad der kan kategoriseres 16

17 som passende (Scott 2001, side 54-56, 61). Søjle nummer tre: Den kulturelt-kognitive søjle Den kulturelt-kognitive søjle i en institution udgøres af fælles opfattelser og forståelser, der konstituerer den sociale virkelighed inden for den givne institution. Opfattelsen går på, at et sted mellem diverse stimuli fra samfundet og individets reaktion på disse stimuli, opererer en række ubevidste, kognitive systemer. Disse systemer bruges til at danne mening omkring for eksempel objekter og aktiviteter. En mening, der så manifesterer sig i for eksempel ord, tegn eller handlinger: In the cognitive paradigm, what a creature does is, in large part, a function of the creature's internal representation of it's environment. (Scott 2001, side 57) En aktør inden for en given institution danner således sin mening om omgivelserne ud fra aktørens kulturelt-kognitive paradigme. Som sagt er den kulturelt-kognitive søjle den mest ubevidste af de tre søjler, og mønstrene i denne søjle tages også typisk for givet. De kan opstå ved at folk efterligner hinanden ud fra en logik om, at noget er almindeligt. Mønstrene bliver legitime i kraft af denne efterligning. Aktørerne bekender sig til et allerede eksisterende mønster eller en allerede eksisterende definition af, hvordan noget er. Scott opstiller forskellene på søjlerne i følgende skema: Overensstemmelse dannes af... Regulative Normative Kulturelt-kognitive Hensigtsmæssighed Social obligation Tages for givet En fælles forståelse Ordnes af... Regulerende regler Bindende forventninger Betegnende system Mekanismer Tvungne Normative Efterlignende Logikkens grundlag Instrumentel logik Hvad der er passende, hensigtsmæssighed Indikatorer Regler, love og sanktioner Anerkendelse og godkendelse En accepteret doktrin Fælles overbevisning og en delt logik vedrørende handlinger Basis for legitimitet Lovmæssige sanktioner Styres af moralen Forståeligt, genkendeligt og med kulturel tilslutning (Scott 2001, side 52) 17

18 Der knytter sig naturligvis visse problemer til en så skematisk inddeling af et begreb, som ifølge Scott kan sige noget om alt fra verdenssamfundet til relationen mellem to mennesker. For eksempel argumenterer han, at den regulative søjle er baseret på love og dermed en instrumentel og rationalistisk logik. Men love skal fortolkes og er ikke ubøjelige størrelser. Love kan sagtens ændre betydning med tiden uden at ændre sin oprindelige ordlyd. Scott er lidt uklar angående, hvordan institutioner kan ændre sig. Han fastholder, at man må se på såvel eksterne faktorer som faktorer internt i institutionen. Individuelle aktører har en betydning for forandringer i institutionen, men de er kun en del af det meget omfattende analysesystem, Scott lægger op til. Han erkender dog, at ingen analyse kan tage alle niveauer med, men at man blot bør være bevidst om kompleksiteten (Scott 1991, side ). I min analyse af journalistikken i Yemen vil jeg flere gange perspektivere diskussionerne til inddelingen i de tre søjler. Dog vil jeg bruge udtrykket niveauer i stedet for søjler, idet udtrykket niveauer indikerer den gradvise forskel i implicitet og eksplicitet imellem niveauerne det bliver gradvist mere eksplicit, jo mere regulativt et niveau, man bevæger sig på. Det betyder ikke, at alt skal ses igennem prismet med de tre niveauer. Men det er et værktøj, der kan adskille, kategorisere og analysere begreber, der normalt anskues i sin helhed. Et eksempel er grænserne for, hvad journalister må og ikke må skrive om i Yemen. Her er der et lovmæssigt apparat, der sætter grænser, men der er i høj grad også grænser, der er betinget af normer og kulturelle faktorer. Institutionelle kampe eksemplet Mexico Som nævnt kan det ny-institutionelle perspektiv lægges på alt fra verdenssamfundet til interpersonelle relationer. Ligesom det kan bruges til at analysere en gruppe aktører inden for en profession (Antonsen 2002, side 10). I Hughes' analyse af pressefriheden i Mexico bruger hun det ny-institutionalistiske perspektiv til at analysere medierne, der netop afgrænses ud fra aktørernes profession, nemlig den journalistiske 6. Hughes har med den ny-institutionelle tankegang i baghovedet undersøgt udviklingen af 6 Hughes' analyse i Mexico er baseret på indholdsanalyse, deltagerobservation på redaktionerne, en mindre kvantitativ undersøgelse og kvalitative interview med journalister udført i årene I alt deltog 175 journalister i hendes studie (Hughes 2003, side 90). 18

19 journalistik i Mexico i perioden mellem 1980 og 1990, hvor den mexicanske journalistik gennemgik store forandringer 7. Pressen delte sig i to nye grupper én gruppe, der lavede markedsorienteret journalistik, og én, der udøvede såkaldt borgerjournalistik (civic journalism). Det vil sige journalistik, der har til formål at fremme vælgernes deltagelse og viden om samfundet, og som vægter det højt at inddrage aspekter fra alle samfundets sociale grupper. In Mexico and elsewhere in Latin America, a form of journalism with the potential to empower citizens should be called civic. Focusing on the potential of journalism to enable democratic citizenship highlights the news media's role in consolidating newly democratic systems. (Hughes 2003, side 88) På overfladen var årsagen til disse to nye journalistiske gruppers opståen Mexicos demokratisering og økonomisk liberalisering. Men, argumenterer Hughes, hvad angår borgerjournalistikken er forandringerne på makroniveau kun en del af forklaringen. Udover den gradvise politiske liberalisering på makroniveau var der to faktorer, der medvirkede til at forandre den mexicanske presseinstitution: 1) Institutionelle kampe mellem de normative og de kognitive niveauer 2) Et miljø, der fostrer forandringsagenter det vil sige journalister med alternative ideer og idealer vedrørende journalistik samt en vis indflydelse i det journalistiske miljø Disse to faktorer medvirker generelt til at skabe forandring i en given medieinstitution ifølge Hughes. Jeg vil her gennemgå pointerne enkeltvis. Institutionelle kampe Hughes ser med henvisning til Scott medierne som en institution med et normativt, et kognitivt og et instrumentalt eller regulativt niveau. En af hendes konklusioner er, at det er et tegn på institutionel forandring, når de normative og kognitive strukturer konkurrerer eller kæmper. 7 Hughes nævner Scott flere gange direkte i forbindelse med hendes brug af hans perspektiv med de tre søjler. Hun er dog også inspireret af Walter Powell & Paul J. Dimaggio og deres teori om isomorfi, der beskriver, hvordan organisationer med tiden søger mod at ligne og efterligne hinanden mere og mere. Samme teoretikere inddrages i Timothy E. Cooks analyse af medierne i USA, som jeg diskuterer i kapitel 1.3. Disse to eksempler på moderne medieforsknings brug af ny-institutionalisme som teoretisk baggrund har været inspiration til valget af teori i dette speciale. 19

20 Selv efter det politiske miljø omkring presseinstitutionen i Mexico ændrede sig i forbindelse med en øget liberalisering, blokerede kognitive adfærdsroller og rutiner for pressens omdannelse mod en mere demokratisk form. Mens den første bølge af borgerjournalistik udfoldede sig, var der eksempelvis traditionelt orienterede journalister, der latterliggjorde andre journalister for ikke fortsat at tage imod betaling fra kilder (Hughes 2003, side 98, 112). Omvendt var der uoverensstemmelser mellem de normative strukturer og den autoritære medieinstitutions dominerende værdier allerede før de politiske ændringer satte ind. For eksempel var der blandt flere redaktører i Mexico City kritik af den gængse journalistiske praksis under det autoritære styre, fordi de mente, den var alt for passiv (Hughes 2003, side 94, ). Forandringsagenter I Hughes' hovedkonklusion om, hvad der forårsager og konsoliderer en forandring som den, den mexicanske presse gennemgik i 1980'erne og 1990'erne, står begrebet forandringsagenter centralt. Hun nævner begrebet med henvisning til en analyse foretaget af sociologen Neil Fligstein af organisatoriske og institutionelle forandringer i amerikanske firmaer (Hughes 2003, p. 92). Ifølge Fligstein er en forandringsagent en person med en høj grad af legitimitet internt i en organisation, der bruger legitimiteten til at udfordre grænserne for, hvad der kan lade sig gøre: First, key actors in those organizations articulated a new view of the firm's strategy and had the power to implement that view. Second, other firms in the organizational field acted as role models so that key actors were able to bring about a change in strategy. Some form of shock in the organization's field was a necessary, although not sufficient, impetus to change. (Fligstein 1991, side 334) Fligstein understreger ligesom Scott at aktører alene ikke kan skabe forandringer i en institution. Men de kan skubbe på og skabe rollemodeller for en anden måde at gøre tingene på. Blandt journalisterne i Mexico var forandringsagenterne med til at sprede forskellige forestillinger om, hvorfor man vælger at arbejde som journalist, og hvad man skal stræbe efter som journalist. De var med til at skabe forvirring, og ud af denne forvirring opstod en ny legitimitet omkring en anden måde at lave journalistik på (Hughes 2003, side 93): 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Alt for mange mål eller mangel på mål Detail styring og kontrol Konstant skiftende fokus Diffuse tiltag eller ingen strategisk højde Mangel på opbakning

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere