Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017
|
|
- Mia Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Indhold Indledning Klare mål i handlingsplanen Mål 1 i handlingsplan Mål 2 i handlingsplan Mål 3 i handlingsplan Mål 4 i handlingsplan Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag Årligt tema (eventuelt) Bilag 1: Beskrivelse af de klare mål, resultatmål og indikatorer... 29
2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og skal anvendes af ledelsen i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har som led i erhvervsuddannelsesreformen udviklet et nyt koncept for handlingsplanen. Konceptet sætter fokus på, at handlingsplanen skal understøtte skolernes arbejde med at: Forbedre egne mål og resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformens fire klare mål Sikre flere elever en praktikplads Omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis i undervisningen Det nye koncept indebærer også, at processen for handlingsplansarbejdet ændres, således at udarbejdelsen af handlingsplanen passer ind i skolens budget- og planlægningsproces. Handlingsplanen skal ikke indsendes til STUK. Efter bestyrelsens godkendelse af handlingsplanen, skal I hvert år senest 1. februar offentliggøre den på jeres hjemmeside. Processen for handlingsplanen følger således skolens øvrige budget- og planlægningsarbejde. Det skal understøtte, at arbejdet med handlingsplanen får større ledelsesmæssigt fokus, og at handlingsplanen indgår som en naturlig del af det øvrige kvalitetsarbejde. Handlingsplanerne indgår fortsat som en del af styrelsens arbejde med at udvikle kvaliteten i erhvervsuddannelserne og skal bidrage til at øge styrelsens viden om den enkelte skole og dens udfordringer og potentialer. Blandt andet inddrager styrelsens læringskonsulenter og kvalitetstilsynet handlingsplanerne for at kvalificere dialogen med skolerne. STUK sætter de overordnede rammer for handlingsplanen, men I har i vid udstrækning metodefrihed og indflydelse på indholdet. STUK søger hermed at tage hensyn til den enkelte skoles profil og særlige forhold. De overordnede rammer for handlingsplanen indebærer at skolerne skal udfylde følgende fire afsnit, som kort er beskrevet i nedenstående boks. Boks 1: De fire afsnit i handlingsplan for øget gennemførelse Klare mål På baggrund af data i Datavarehuset skal den enkelte skole systematisk følge udviklingen i egne mål og resultater. Skolen skal undersøge, hvilke forhold der har været væsentlige for udviklingen. Det skal give et bedre grundlag for, at skolerne kan tilrettelægge indsatser, der bidrager til at opfylde målene i reformen, øge elevernes læring og forbedre kvaliteten i undervisningen. 2. Praktikpladsopsøgende arbejde Den enkelte skole skal give en status på mål og resultater inden for det praktikpladsopsøgende arbejde, med fokus på resultater, indsatser og mål. 3. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Den enkelte skole skal udvælge elementer i sit fælles pædagogiske og didaktiske grundlag samt metoder til undervisningsdifferentiering, som den vil have særligt fokus på at omsætte til praksis i de kommende år. Skolen skal blandt andet gøre sig overvejelser om, hvilke forandringer der forventes opnået, og hvordan den
3 pædagogiske ledelse løbende og systematisk vil følge op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning. 4. Årligt tema Den enkelte skole kan udvælge særlige temaer, for eksempel et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år. Der kan også, efter indstilling fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling, indgå årlige temaer i handlingsplanen, for eksempel status på implementering af udvalgte dele af reformen. Generelle krav til arbejdet med handlingsplanen STUK stiller ikke krav til handlingsplanens omfang, men der er dog en række minimumskrav til indholdet. Det skal således være tydeligt: At I forholder jer til udviklingen i egne resultater og opfyldelse af resultatmål og vurderer årsager til udviklingen på baggrund af en undersøgelse. At I sætter resultatmål for de udvalgte indikatorer. Hvordan I arbejder målrettet med indsatser, der skal bidrage til at opfylde resultatmålene. Hvordan I arbejder med det praktikpladsopsøgende arbejde. Hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis og med at udvikle metoder til undervisningsdifferentiering. Dataunderstøttet kvalitetsudvikling Handlingsplanens afsnit om klare mål og det praktikpladsopsøgende arbejde tager udgangspunkt i skolens resultater på en række indikatorer. Målingerne skal understøtte skolerne i at arbejde systematisk med kvalitetsforbedrende indsatser ved at opnå viden om egen institution og identificere områder, hvor der er udfordringer. Handlingsplanen skal være afsæt for en dialog mellem de forskellige niveauer i organisationen om retning, kvalitet i undervisningen og indsatser. Målet er, at der er tæt sammenhæng mellem skolens dataunderstøttede kvalitetsarbejde og skolens pædagogiske og didaktiske arbejde. Indikatorerne er en hjælp for skolerne til at få et billede af udviklingen i resultaterne i forhold til at opfylde reformens mål. Dog giver disse ikke svar på årsagerne til en bestemt udvikling. Indikatorerne kan derfor ikke stå alene, men være afsæt for at den enkelte skole undersøger sine resultater nærmere. Det kan ske ved hjælp af andre datakilder, både kvantitative (fx Datavarehuset og skolens egne data) og kvalitative (fx elevinterviews og lærerteamenes vurderinger). Analysen af sådanne data, herunder indkredsning af årsagerne til udfordringerne, skal være med til at danne grundlag for skolens beslutninger om organisatoriske, pædagogiske og didaktiske indsatser med henblik på at øge kvaliteten i undervisningen og forbedre skolens resultater i forhold til reformens mål. Det er hensigten, at den enkelte skole bruger datagrundlaget til at vurdere, om de valgte indsatser og metoder, fører til de forventede og ønskede resultater. I boks 2 nedenfor uddybes, hvordan I mere konkret skal arbejde med resultater og resultatmål samt beskrive indsatser i handlingsplanen.
4 Boks 2: Vurdering af resultater, fastsættelse af resultatmål og beskrivelse af indsatser 1) Vurdering af udvikling i resultater I skal under hver tabel i handlingsplanen vurdere udviklingen i jeres resultater med udgangspunkt i de præsenterede data. Selvom data i tabellerne udtrykker ét samlet tal for hele skolen/afdelingen (for alle skolens uddannelser), skal det bruges som udgangspunkt for videre undersøgelse, som kan se nærmere på udviklingen på enkelte uddannelser. En videre undersøgelse skal endvidere inddrage hvilke udfordringer og potentialer, der er væsentlige for udviklingen. Undersøgelsen kan inddrage supplerende data, fx: Statistik (fra Datavarehuset 1, praktikpladsstatistikken 2 og skolens egne tal 3 ). Interviews og spørgeskemaer til ledere, elever, lærere, vejledere og virksomheder. Dialog med ledere, elever, lærere, vejledere og virksomheder. I kan finde inspiration til at arbejde med supplerende data i Inspirationsværktøjer til brug af data i erhvervsskolernes kvalitetsarbejde på hjemmesiden og 2) Fastsættelse af resultatmål For en række af indikatorerne skal I sætte resultatmål for det kommende år på baggrund af jeres vurdering af udviklingen i resultaterne samt ud fra jeres erfaringer og forventninger. For enkelte indikatorer er der kun data for et enkelt år. Her skal fastsættelsen af resultatmålet ske på baggrund af tidligere undersøgelser samt jeres erfaringer og forventninger. 3) Beskrivelsen af indsatser I skal beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at forbedre resultaterne for hver af indikatorerne. Hvis I har igangværende indsatser, skal I vurdere, om de har haft den forventede virkning, og om der er behov for justeringer. I beskrivelsen af de indsatser I forventer at igangsætte, skal I som minimum overveje følgende: Hvilken udfordring retter indsatsen sig mod at imødegå? Hvilket resultat eller mål ønsker I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? I beskrivelsen af de indsatser i forventer at igangsætte kan I fx trække på egne og andre skolers erfaring og viden, forskning på området, ministeriets portal og styrelsens læringskonsulenter. Handlingsplansskabelonen 2017 Som noget nyt for handlingsplanen 2017 skal I som skole selv gå ind i Datavarehuset og trække deres handlingsplan med jeres skolespecifikke data (link: oner/handlingsplaner.aspx). Se evt. den tekniske vejledning på hjemmesiden. 1 Se side 5 for en beskrivelse af Datavarehuset. 2 Praktikpladsstatistikken ligger fortsat i Databanken. Læse mere om det her: 3 Skolens egne skal kan fx omfatte jeres indregistreringer i EASY-P og EASY-A.
5 Skabelonen i Datavarehuset indeholder del 1 om de klare mål, del 3 om det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og del 4 om årligt tema. Del 2 om det praktikpladsopsøgende arbejde, vil separat blive fremsendt til skolerne, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er blevet lagt over i datavarehuset fra databanken. Delen skal indsættes i skolens samlede handlingsplan for øget gennemførelse.
6 1. Klare mål i handlingsplanen 2017 Skabelonen for denne del af handlingsplanen skal I som skole udtrække af Datavarehuset. Se mere herom i den tekniske vejledning på hjemmesiden. Afsnittet om de klare mål har fokus på skolens resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de fire klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål (se bilag 1 for en nærmere uddybning af de klare mål, tilknyttede resultatmål og indikatorer). I handlingsplanen 2017 indgår følgende indikatorer for de klare mål: Klare mål Indikator Klare mål 1 Første prioritetsansøgere til en erhvervsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse Klare mål 2 Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Socioøkonomisk reference Supplerende indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del Frafald på hovedforløb Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del Frafald i overgang mellem grund- og hovedforløb Klare mål 3 Elever med fag på et højere niveau end det obligatoriske (senere på året) Elever på talentspor Elever på eux Elever med fag på ekspertniveau (senere på året) Beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede Klare mål 4 Elevtrivsel Opgørelsen af indikatorerne for de klare mål er fastlagt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Styrelsen for It og Læring (STIL) stiller data om de fire klare til rådighed i Datavatrehuset (jf. boksen nedenfor). Jeres skoles arbejde med de klare mål i handlingsplanen 2017 skal tage afsæt i disse data. Datavarehuset indeholder offentligt tilgængelige data om folkeskoleområdet, det gymnasiale område og fra november 2015 om erhvervsuddannelserne til brug for kommunernes og skolernes kvalitetsarbejde. Datavarehuset for erhvervsuddannelsesområdet er primært rettet mod at gøre data til opfølgning på erhvervsuddannelsesreformen tilgængelige for skolerne og offentligheden. Erhvervsuddannelserne beskrives i Datavarehuset ved hjælp af generel statistik og statistik målrettet uddannelsesinstitutionerne og sektoren i øvrigt og viser tal til at følge op på erhvervsuddannelsesreformen. Datavarehuset giver institutioner, regioner, kommuner og offentligheden adgang til en række prædefinerede rapporter og grafer med statistiske oplysninger. Der er også mulighed for at definere egne rapporter på de
7 forskellige dataområder. Datavarehuset er dermed et dynamisk analyseværktøj og en nem adgang til data fra forskellige kilder. De fleste statistikrapporter viser data på landsplan, relevant geografi (region/kommune) samt på institution/skole. Der er mulighed for at sammenligne institutioner, ligesom udviklingen kan følges over tid. Datavarehuset bliver løbende udbygget med data, standardrapporter samt rapporteringsmuligheder og skal erstatte databanken. (
8 Mål 1 i handlingsplan 2017 Resultatmål 1.1: Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 Skemaet for mål 1 ser ud som nedenfor. Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Først skal I analysere og vurdere udviklingen i antallet af elever, der søger direkte fra 9. og 10. klasse til jeres skole. I bør fokusere på følgende: Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i ansøgertallet til jeres skole positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellen. Det skal give et bedre grundlag for at kunne tilrettelægge målrettede indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. Selvom data i tabellen ovenfor udtrykker ét samlet tal for hele skolen/afdelinger (for alle skolens hovedområder), skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. I kan fx se nærmere på udviklingen i søgningen til enkelte hovedområder og de særlige udfordringer, der gør sig gældende. I kan undersøge tallene nærmere ved at inddrage supplerende data. I Datavarehuset har I mulighed for at se, hvordan jeres skoles ansøgertal på specifikke uddannelser adskiller sig fra samme uddannelse på andre skoler 4. En undersøgelse, som nuancerer data i tabellen, kan fx være ved en analyse af tilgængeligt data fra Databanken. Det kan fx være data om udviklingen i antallet af elever, der overgår fra grundskolen efter 9. eller 10. klasse til ungdomsuddannelse og udviklingen i antal tilmeldinger til ungdomsuddannelserne. Hvis I på skolen har lokale data, som kan 4 I Datavarehuset tages der ikke højde for lokale og regionale forskelle ved sammenligninger på tværs af uddannelser og institutioner.
9 belyse jeres resultater kan I anvende disse. For inspiration til at arbejde med supplerende data og nuancere jeres skoles tal i tabellen, se Inspirationsværktøjer til brug af data i erhvervsskolernes kvalitetsarbejde på emu.dk. I kan også belyse tallene nærmere gennem spørgeskemaundersøgelser eller ved brug af mere kvalitative data som fx interview af elever samt drøftelser med lærerteams, UU-vejledningen eller de lokale folkeskoler. Beskrivelse og vurdering af indsatser Derefter skal I beskrive de indsatser, som I har igangsat eller vil igangsætte for at øge antallet af elever, der søger direkte efter 9. eller 10. klasse til jeres skole. Dette kan fx være indsatser, som bidrager til et mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, kampagner målrettet grundskoleelever, samarbejder med grundskoler, ungdomsuddannelsesvejledningen mv. I skal vælge indsatser på baggrund af jeres analyse af udfordringer og resultater. I skal bl.a. gøre jer følgende overvejelser: Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Hvis I har igangværende indsatser, skal I vurdere, om de har haft den forventede virkning, og om der er behov for justeringer. I arbejdet med at vælge og tilrettelægge indsatser kan I fx. trække på: Egne og andre skolers erfaringer og viden Styrelsens uddannelsesansvarlige, læringskonsulenter og fagkonsulenter Undersøgelser på erhvervsuddannelsesområdet Publikationen Kortlægning af viden om klare mål og det dertilhørende Inspirationskatalog Fastsættelse af resultatmål for 2017 På grundlag af undersøgelsen af udviklingen i antallet af ansøgere, de indsatser I vil gennemføre, samt jeres erfaringer og forventninger til det kommende år skal I fastsætte resultatmål for Resultatmålet skal dække antallet af elever, der direkte efter 9. eller 10. klasse, som deres første prioritet i marts måned, søger om optag på et grundforløb 1 på jeres skole.
10 Mål 2 i handlingsplan 2017 Resultatmål 2.1: Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 Der er tre skemaer for mål 2 i Handlingsplanen 2017: 1. Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb 2. Socioøkonomisk reference 3. Supplerende indikatorer for frafald De enkelte indikatorer beskrives nærmere i det følgende. Ad 1) Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Skemaet for Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb ser ud som nedenfor. Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære.
11 Ad 2) Socioøkonomisk reference Skemaet for Socioøkonomisk reference er vist nedenfor. Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. Ad 3) Supplerende indikatorer for frafald Skemaet for de supplerende indikatorer for frafald ser ud som nedenfor. De enkelte indikatorer beskrives nærmere under skemaet.
12 Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder.
13 Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller afgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.jnuar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. Vurdering af udviklingen i resultater Først skal analysere og vurdere udviklingen i jeres resultater for de enkelte indikatorer: Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i frafald og fastholdelse positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellerne. Det skal give et bedre grundlag for at kunne tilrettelægge målrettede indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. Selvom data i tabellerne relateret til klare mål 2 udtrykker ét samlet tal for hele skolen/afdelinger, skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. I kan fx se nærmere på udviklingen på nogle af frafaldsindikatorerne på enkelte uddannelser og de særlige udfordringer, der gør sig gældende. I kan undersøge tallene nærmere ved at inddrage supplerende data som fx.: Statistik fra Datavarehuset, Databanken og skolens egne tal Dialog med elever, lærerteams og skolens studievejledning Spørgeskemaer I kan hente inspiration i publikationen Inspirationsværktøjer til brug af data i erhvervsskolernes kvalitetsarbejde. Beskrivelse og vurdering af indsatser Derefter skal I beskrive de indsatser, som I har igangsat eller vil igangsætte, for at flere gennemfører og færre falder fra. Dette kan fx være indsatser, som fokuserer på fastholdelse via undervisningen tilrettelæggelse, mentorordninger mv. I skal vælge indsatser på baggrund af jeres analyse af udfordringer og resultater. I skal bl.a. gøre følgende overvejelser: Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan?
14 Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Hvis I har igangværende indsatser, skal I vurdere, om de har haft den forventede virkning, og om der er behov for justeringer. I arbejdet med at vælge og tilrettelægge indsatser kan I f.eks. trække på: Egne og andre skolers erfaringer og viden Styrelsens uddannelsesansvarlige, læringskonsulenter og fagkonsulenter Undersøgelser på erhvervsuddannelsesområdet Publikationen Kortlægning af viden om klare mål og det dertilhørende Inspirationskatalog Fastsættelse af resultatmål På grundlag af undersøgelsen af udviklingen i jeres resultater og jeres fremadrettede forventninger skal I fastsætte resultatmål for følgende indikatorer: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb for hhv.: o Andel i uddannelsesaftaler o Andel i skolepraktik o Andel der falder fra under grundforløbet o Andel der falder fra efter grundforløbet o Andel uden aftale, men har haft, o Andel hvor status er ukendt Supplerende indikatorer for frafald: o Andel der falder fra på grundforløbet 1. og 2. del. o Andel der falder fra på hovedforløbet o Andel der falder fra i overgangen mellem grundforløbets 1. og 2. del o Andel der falder fra i overgang ml. grund- og hovedforløb.
15 Mål 3 i handlingsplan 2017 Resultatmål 3.1: Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år Tabellen for resultatmål 3.1 ser ud som nedenfor. Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, der følger talentspor, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (- ). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Bemærk: Data for fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året Bemærk, at i forhold til handlingsplanen for 2016 er opgørelsesperioden for de fire indikatorer for mål 3.1 ændret fra skoleår til kalenderår. Vurdering af resultater Først skal I analysere og vurdere jeres resultater i forhold til målet om, at andelen af de dygtigste elever skal øges år for år: Hvilke forhold har været afgørende for jeres resultater positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellen. Det skal give et bedre grundlag for at kunne tilrettelægge målrettede indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. I kan fx se nærmere på jeres resultater på enkelte uddannelser og de særlige udfordringer, der gør sig gældende. I kan undersøge tallene nærmere ved at inddrage supplerende data som fx:
16 Statistik fra Datavarehuset, Databanken og skolens egne tal Dialog med elever, lærerteams og skolens studievejledning Spørgeskemaer I kan hente inspiration i publikationen Inspirationsværktøjer til brug af data i erhvervsskolernes kvalitetsarbejde. Da data for indikatorerne fag på ekspertniveau og fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året behøver I ikke medtage disse indikatorer i vurderingen af jeres resultater. Beskrivelse og vurdering af indsatser Derefter skal I beskrive indsatser, som I har igangsat eller vil igangsætte for at motivere flere elever til hhv. vælge fag på højere niveau end det obligatoriske, vælge fag på ekspertniveau, følge talentspor eller påbegynde en eux. Det kan fx være deltagelse i projekter, som skaber øget fokus på udvikling af talenter i erhvervsuddannelserne mv. I skal vælge indsatser på baggrund af jeres analyse af udfordringer og resultater. I skal bl.a. gøre jer følgende overvejelser: Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Hvis I har igangværende indsatser, skal I vurdere, om de har haft den forventede virkning, og om der er behov for justeringer. I arbejdet med at vælge og tilrettelægge indsatser kan I fx. trække på: Egne og andre skolers erfaringer og viden Styrelsens uddannelsesansvarlige, læringskonsulenter og fagkonsulenter Undersøgelser på erhvervsuddannelsesområdet Publikationen Kortlægning af viden om klare mål og det dertilhørende Inspirationskatalog Fastsættelse af resultatmål På grundlag af jeres resultater, de indsatser I vil gennemføre, samt jeres erfaringer og forventninger til det kommende år, skal I fastsætte resultatmål for 2017 for de indikatorer, der er data for.
17 Resultatmål 3.2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes Skemaet for resultatmål 3.2 ser ud som nedenfor. Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne I har i Datavarehuset mulighed for at se beskæftigelsesfrekvenserne og antallet af færdiguddannede på jeres skole på uddannelsesniveau og sammenligne jer med andre skoler. Endvidere har I mulighed for at se beskæftigelsesfrekvenserne for jeres elever fordelt på afslutningsregi 5. Vurdering af udviklingen i resultater Først skal I analysere og vurdere beskæftigelsesfrekvensen for jeres skoles uddannelser ved kigge nærmere på beskæftigelsesfrekvensen for jeres skoles enkelte uddannelser i Datavarehuset. Her kan I sammenligne beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte uddannelser på jeres skole med landsgennemsnittet for de enkelte uddannelser og med andre skoler tal. Endvidere kan I se beskæftigelsesfrekvenserne for hhv. elever, der afslutter deres uddannelse i hhv. skolepraktik, restuddannelsesaftale eller ordinær uddannelsesaftale. Til at nuancere beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte uddannelser kan I evt. anvende statistik for videreuddannelsesfrekvensen og selvstændighedsfrekvensen mv., som er at finde på ministeriets hjemmeside ( I kan hente inspiration i publikationen Inspirationsværktøjer til brug af data i erhvervsskolernes kvalitetsarbejde. I analysen skal I bl.a. gøre jer følgende overvejelser: Hvilke forhold - positive som negative forhold - forventer I, kan have betydning for udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i jeres lokalområde for jeres uddannelser? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole/lokalområde/region i forhold til at øge elevernes beskæftigelsesmuligheder? 5 Der er følgende muligheder i regi : Ordinært uddannede elever som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik; restlæreuddannede elever som er påbegyndt i skolepraktik, men slutter i praktik i en virksomhed; skolepraktikuddannede elever som slutter i skolepraktik)
18 Beskrivelse og vurdering af indsatser Derefter skal I beskrive eventuelle indsatser, som I har igangsat eller vil igangsætte, som kan bidrage til at styrke beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever, evt. på specifikke uddannelser. I skal vurdere indsatsernes virkning, og om der er behov for justeringer. I arbejdet med at vælge og tilrettelægge indsatser kan I f.eks. trække på: Egne og andre skolers erfaringer og viden Styrelsens uddannelsesansvarlige, læringskonsulenter og fagkonsulenter Undersøgelser på erhvervsuddannelsesområdet Publikationen Kortlægning af viden om klare mål og det dertilhørende Inspirationskatalog I skal ikke fastsætte resultatmål for beskæftigelsesfrekvensen.
19 Mål 4 i handlingsplan 2017 Skemaet for mål 4 ser ud som nedenfor. Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (- ) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Vurdering af resultater Først skal I analysere og vurdere jeres resultater på de to indikatorer: Hvilke forhold har været afgørende for elevernes trivsel positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellen. Det skal give et bedre grundlag for at kunne tilrettelægge målrettede indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. Selvom data i tabellen ovenfor udtrykker samlede tal for hele skolen/afdelinger (for alle skolens uddannelser), skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. I kan fx se nærmere på udviklingen på de forskellige trivselsindikatorer som er under Generel trivsel, og se nærmere på udviklingen i trivslen på enkelte uddannelser og de særlige udfordringer, der gør sig gældende. Et klart billede af de forhold, der kan forklare skolens resultater, er nødvendig for efterfølgende at kunne tilrettelægge indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. I kan undersøge tallene nærmere ved
20 at inddrage supplerende data. For inspiration hertil, se publikationen Inspirationsværktøjer til brug af data i erhvervsskolernes kvalitetsarbejde. Beskrivelse og vurdering af indsatser Derefter skal I beskrive de indsatser, som I vil have særligt fokus på for at forbedre eller fastholde elevernes trivsel. I skal vælge indsatser på baggrund af jeres analyse af udfordringer og resultater. I skal bl.a. gøre jer følgende overvejelser: Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Hvis I har igangværende indsatser, skal I vurdere, om de har haft den forventede virkning, og om der er behov for justeringer. I arbejdet med at vælge og tilrettelægge indsatser kan I fx. trække på: Egne og andre skolers erfaringer og viden Styrelsens uddannelsesansvarlige, læringskonsulenter og fagkonsulenter Undersøgelser på erhvervsuddannelsesområdet Publikationen Kortlægning af viden om klare mål og det dertilhørende Inspirationskatalog Fastsættelse af resultatmål På grundlag af jeres resultater, de indsatser I vil gennemføre samt jeres erfaringer og forventninger til det kommende år, skal I fastsætte resultatmål for 2017 for de to trivselsindikatorer.
21 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skabelonen for denne del af handlingsplanen fremsendes til skolen pr. mail og skal gerne indsættes i den samlet handlingsplan. Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser 6 skal hver skole udarbejde en handlingsplan for arbejdet med at sikre flere elever en praktikplads. Handlingsplanen skal indeholde måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Det er i dette afsnit i den samlede handlingsplan, at I skal udfolde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde. Ministeriet har til handlingsplanen 2017 udvalgt en række indikatorer for det praktikopsøgende arbejde og stillet data til rådighed (jf. tabel 1-4 nedenfor). Tallene i tabellerne baserer sig på særkørsler fra praktikpladsstatistikken, dvs. tallene kan ikke direkte findes i praktikpladsstatistikken i Databanken. Jeres arbejde med handlingsplanen 2017 for det praktikpladsopsøgende arbejde skal tage afsæt i disse data, som fremgår af tabel 1-4. Tabel 1 viser, hvor eleverne befinder sig 3 måneder efter afsluttet grundforløb. Tabel 2-4 viser forskellige forhold om elever i skolepraktik, herunder om skolepraktikelevernes gennemsnitlige tid i skolepraktik, gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale og hvor mange skolepraktikelever der efter 12 måneder er uden uddannelsesaftale. Først skal I vurdere udviklingen i tallene for tabel 1 og derefter tabel 2-4 samlet. Når I har vurderet udviklingen I data for jeres skole, skal I fastsætte måltal for kommende periode for udvalgte variable i tabellerne. Derefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i indsatserne i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1 viser hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever der ikke er i gang med et hovedforløb er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. 6 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser.
22 Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter grundforløb? Institution [institutionens navn ] OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER I hovedforløb Ikke i hovedforløb Kilde: Registeranalyse, STIL ( ) 2015 ( ) Antal, Andel, Andel, Antal, Andel, Andel, institution institution Landsplan institution institution Landsplan I ordinær aftale [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter] I skolepraktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter] I restaftale [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter] I anden type aftale [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] I uddannelse uden praktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] 2016 ( ) RESULTATMÅL, andel Praktikpladssøgende [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter] Ikke praktik-pladssøgende [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter] Vurdering af udviklingen i resultater Først skal I analysere og vurdere udviklingen i tallene i tabel 1. I skal undersøge og beskrive, hvilke udfordringer der er særligt for jeres skole ved at beskrive, hvilke forhold positive som negative der har været afgørende for om: Flere eller færre elever samlet overgår fra grundforløb til hovedforløb? Flere eller færre elever opnår ordinære uddannelsesaftaler? Flere eller færre elever opnår restaftaler eller andre typer af aftaler? Flere eller færre elever kommer i skolepraktik? Flere eller færre elever er hhv. praktikpladssøgende og ikke-praktikpladssøgende tre måneder efter opnåede kvalifikation på grundforløbet? Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellerne. Selvom data i tabellerne udtrykker ét samlet tal for hele skolen, skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. Et klart billede af de forhold, der kan forklare skolens resultater, er nødvendig for efterfølgende at kunne tilrettelægge indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. I praktikpladsstatistikken i Databanken har I mulighed for at lave mere nuancerede analyser af jeres skoles udvikling i antallet af forskellige typer af uddannelsesaftaler, elever i skolepraktik og praktikpladssøgende elever. I kan bl.a. se, hvordan jeres skoles tal er på specifikke grund- og hovedforløbsuddannelser, og hvordan det adskiller sig fra samme uddannelse på andre skoler. I skal være opmærksomme på, at data i praktikpladsstatistikken løbende ændrer sig, eftersom registrene (EASY-A og EASY-P), som praktikpladsstatistikken baserer sig på, løbende opdateres på skolerne 7. Fastsættelse af resultatmål Derefter skal I på grundlag af jeres resultater, de indsatser I vil gennemføre samt jeres erfaringer og forventninger til det kommende år, fastsætte resultatmål for det efterfølgende år (2016-tallene) for udvalgte variable i tabellen: Resultatmål for andel i ordinære uddannelsesaftaler i 2016, 3 mnd. efter afsluttet grundforløb Resultatmål for andel i skolepraktik i 2016, 3 mnd. efter afsluttet grundforløb 7 Læse mere om praktikpladsstatikken på ministeriets hjemmeside, herunder metoden for opgørelsen [link].
23 Resultatmål for andel i restuddannelsesaftaler i 2016, 3 mnd. efter afsluttet grundforløb Resultatmål for andel praktikpladssøgende i 2016, 3 mnd. efter afsluttet grundforløb Resultatmål for andel ikke-praktikpladssøgende i 2016, 3 mnd. efter afsluttet grundforløb Data for elever i skolepraktik Tabel 2 viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning. Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution [institutionens navn ] OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) INDIKATORER Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal medtaget VFU medtaget VFU dage i SKP UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter] Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Tabel 3 viser det gennemsnitlige antal måneder, der går fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller korte aftale og det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage.
24 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution [institution ens navn ] OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) INDIKATORER 2013/2014 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ 1. rest- /kombinationsaftale korte aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [skolen fastsætter] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Tabel 4 viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft en aftale. Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Institution UDDANNELSER OPGØRELSESPERIODE [institutionens Alle uddannelser navn ] Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik (n = xx) Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice (n = xx) Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = xx) Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport (n = xx) Kilde: Registeranalyse, STIL /2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) RESULTATMÅL, andel Antal uden aftale Andel uden aftale Andel, Landsplan Antal uden aftale Andel uden aftale Andel, Landsplan [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter hvis relevant] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [skolen fastsætter hvis relevant] Vurdering af udviklingen i resultater Først skal I analysere og vurdere udviklingen i resultaterne. I skal undersøge og beskrive, hvilke forhold positive som negative der har været afgørende for: Om den gennemsnitlige tid for skolepraktikelever i skolepraktik er steget eller faldet? Om den gennemsnitlige tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale hhv. rest- eller kombinationsaftale og delaftale eller korte aftale er steget eller faldet? Om andelen af skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik er steget eller faldet? Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellerne. Selvom data i tabellerne udtrykker ét samlet tal for hele skolen og for uddannelsesgrupperingerne, skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. Et klart billede af de forhold, der kan forklare skolens resultater, er nødvendigt for efterfølgende at kunne tilrettelægge indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. Hvis I har lokale data, som kan nuancere varighedsanalyserne af skolepraktikelever på jeres skole, kan I anvende disse til at nuancere resultaterne og udviklingen.
Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30
Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål i handlingsplanen 2018... 9 1.1 Mål 1 i handlingsplan 2018... 11 1.2 Mål 2 i handlingsplan 2018... 13 1.3 Mål
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereAntal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan
Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal
Læs mere2015 ( ) Andel, 2014 ( )
s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal
Læs mereAntal, institution. Institution. I skolepraktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data]
Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2016 Lemvig Gymnasium
Lemvig Gymnasium 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Lemvig Gymnasium Institutionsnummer: 665401 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse
Læs mereStatistik og dokumentation
Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux.
Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux. Rapporten præsenterer vores handlingsplan for øget gennemførelse 2017, og omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for
Læs mereUndervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015
Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske
Læs mereDatavarehuset Temadage handlingsplaner
Datavarehuset Temadage handlingsplaner oktober 2017 Side 1 Program Handlingsplansrapporten i datavarehuset Nye muligheder for at arbejde med data i datavarehuset Værd at være opmærksom på i datavarehuset?
Læs mereMål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet
Mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Rapporten viser, hvor mange der søger en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen som 1. prioritet. I rapporten vises data ud fra de parametre,
Læs mereHvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.
Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter
Læs mereEleverne trives på erhvervsuddannelserne
Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereHvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.
Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførsel 2017 Kold College Side 0 af 28
Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 0 af 28 Indhold Indledning... 3 Klare mål... 4 Mål 1: "Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse"... 5 Mål 2:
Læs mereKlare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet
Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet 2016 2017 2018 2019 Skanderborg-Odder Center for uddannelse Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger 40 44 45 46
Læs mereHvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.
Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2019
Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Resume og hovedkonklusioner... 6 3. Klare mål... 9 3.1 Klare Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som
Læs mereFortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne
Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2019
grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 2 Indhold Indledning... 6 Klare
Læs mereNotat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:
Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole
Randers Social- og Sundhedsskole 1 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål 1 - Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse... 5 1.1 Vurdering af udviklingen i resultater...
Læs mereBygholm Landbrugsskole
Bygholm Landbrugsskole Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: 615300 Dato: 31. januar 2018 Bestyrelsesformandens underskrift: Indhold 1. Klare
Læs mereExcel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser. Vejledning
Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser Vejledning Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser Vejledning Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, juli
Læs mereNotat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:
Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med
Læs mereTilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017
Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019
HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 Institutionsnummer: 461449 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens
Læs mere4.6. Fastsættelse af resultatmål Plan for det praktikopsøgende arbejde Vurdering af udviklingen i resultater
Indhold Resumé... 4 Klare mål 1 - Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse... 9 1.1 Vurdering af udviklingen i antallet af elever, der søger grundforløb direkte fra
Læs mereTeknisk Skole Silkeborg
Teknisk Skole Silkeborg 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Teknisk Skole Silkeborg Institutionsnummer: 743401 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Klare mål 1: Flere elever
Læs mereBeskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne
Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser beskæftigelsesfrekvensen for skolens erhvervsuddannelser i perioden 2012 til og med 2014. Beskæftigelses-, dagpenge-,
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2018
grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rybners 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rybners 2 Indledning... 6 Klare mål...
Læs mereSamlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars 2017
Samlet indikator for elevtrivsel 2017 I rapporterne vises Generel Trivsel, som er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem
Læs mereAugust Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne
August 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen for 95 %-målsætningen på
Læs mereHandlingsplan for Øget Gennemførsel
Handlingsplan for Øget Gennemførsel 2019 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3
Læs mere3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resume og hovedkonklusioner... 5 3. Klare mål... 8 3.1 Klare Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 8 3.1.1 Vurdering af udviklingen
Læs mereSamlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars 2016
Samlet indikator for elevtrivsel I rapporterne vises Generel Trivsel, som er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate
Læs mereIndledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde
AMU-Fyn 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen
Læs mereTal og statistik på EUD området
Tal og statistik på EUD området Fire nationale målsætninger Indledningsvis Dette notat er udarbejdet med afsæt i de fire nationale målsætninger for erhvervsskoleområdet, jf. den politiske aftale om bedre
Læs mereSamlet indikator for elevtrivsel Erhvervsskolerne Aars
Samlet indikator for elevtrivsel I rapporterne vises Generel Trivsel, som er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate
Læs mereFrafald, grundforløb. Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.
Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter
Læs mere4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015
4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførsel
Handlingsplan for øget gennemførsel 2018 Godkendt af bestyrelsen d. 31. januar 2018 V. bestyrelsesformand Per G. Gotfredsen Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2017
grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 1 Indhold Indledning... 5 Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1 1. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019.
Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens underskrift Rapporten for
Læs mereTemadag om handlingsplan 2017
Temadag om handlingsplan 2017 4., 5., 10. og 12. Oktober 2016 Side 1 Dagens program 10.o0-10.20: Præsentation af dagen, det nye handlingsplanskoncept mv. v. STUK 10.20-11.30: Præsentation af handlingsplansskabelonen
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb
Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives
Læs mereNotat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune
Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen
Læs mereTemadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018
Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Den 4., 6., 9. og 10. oktober 2017 Temadag for handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Side 1 Dagens program 09.30-10.00: Ankomst: kaffe og morgenmad
Læs mereInstitution Afdeling Antal ansøgninger, resultatmål. Antal ansøgninger
* Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 omfatter: Klare mål - skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogisk og didaktisk
Læs mereOpsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne
Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På
Læs mereBygholm Landbrugsskole
Bygholm Landbrugsskole Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: 615300 Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift: Indhold 1. Klare
Læs mereVEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne
VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2019
Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 AMU Nordjylland Institutionsnummer: 851420 Bestyrelsesformandens underskrift: Dato: 13. februar 2019 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse 2019 er
Læs mereStatusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret
Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Tekst: Undervisningsministeriet
Læs mereIndledning 3. Strategi Klare mål 6. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet
Indholdsfortegnelse Indledning 3 Strategi 2018-2010 4 Klare mål 6 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Frafald
Læs mereDatadokumentation for Erhvervsuddannelser Undervisningsministeriets Datavarehus
Datadokumentation for Erhvervsuddannelser Undervisningsministeriets Datavarehus Indhold 1 Praktikpladsstatistikken... 2 1.1 Praktikpladser... 2 1.2 Beskrivelse af nøgletal og dimensioner... 2 1.3 Bemærkninger
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2017
Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Side 1 af 20 Indledning Rapporten præsenterer s skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2017. Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 omfatter:
Læs mereHvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?
Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2017
Handlingsplan for øget gennemførsel er en sammenfatning af hvilke fokusområder vi særligt arbejder med på i den kommende tid. Samtidig er det en status på de helt centrale nøgletal omkring optag, trivsel,
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2018
HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2018 1 Indhold Indledning Side 3 Rapporten i handlingsplanen 2018 Side 3 Mål 1 i handlingsplan 2018 Side 5 Mål 2 i handlingsplan 2018 Side 5 Mål 3 i handlingsplan 2018
Læs mereMetode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2018 Erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens underskrift Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse
Læs mereEn større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet
En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.
Læs mereSilkeborg Business College. Handlingsplan for øget gennemførelse
Silkeborg Business College Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Indhold Handlingsplan for øget gennemførelse 2017... 5 Silkeborg Business College... 6 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen
Læs mereSKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G SKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN...
Læs mereEUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1
EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 1 2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse EUD PÆDAGOGISK ASSISTENT & BEKLÆDNINGSHÅNDVÆRKER
Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 - EUD PÆDAGOGISK ASSISTENT & BEKLÆDNINGSHÅNDVÆRKER Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2019 Roskilde Handelsskole
Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Roskilde Handelsskole Rapporten præsenterer skolens handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens underskrift
Læs mereViden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2018
Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Institutionsnummer: 707403 Dato: It I. )o rt7 Bestyrelsesformandens underskrift Link til Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 \'11)1 :'\i llll'.\ls
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2017
Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 AMU Nordjylland Institutionsnummer: 851420 Bestyrelsesformandens underskrift: Dato: 1. februar 2017 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse 2017 er
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Grindsted Landbrugsskole. Tronsø Parkvej Grindsted.
HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2017 Grindsted Landbrugsskole. Tronsø Parkvej 40. 7200 Grindsted.www.grindstedlandbrugsskole.dk Indhold Klare mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1.
Læs mereVEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne
VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Redaktion: Gert
Læs mereViden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2017
Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Institutionsnummer: 707403 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift http://www.videndjurs.dk/øget-gennemførelse-1806.aspx VIDEN DJURS HANDLINGSPLAN
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Kjærgård Landbrugsskole
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Kjærgård Landbrugsskole 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Dato: 8. marts 2016 Bestyrelsesformandens
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal 2015
Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 30.09.15...
Læs mereTil alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orientering om det
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereBeskrivelse og vurdering af indsatser og fastsættelse af resultatmål... 17
Indholdsfortegnelse Generelt om handlingsplanen... 4 Klare mål... 5 Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 5 Analyse og vurdering af udviklingen i resultater... 5 Beskrivelse
Læs mereHandlingsplan øget gennemførelse
Uddannelse i livskvalitet Handlingsplan øget gennemførelse 2018 Vi elsker vores fag. Og vi kan slet ikke lade være med at sige det højt. Indhold Indledning... 4 Klare mål 1: Flere elever skal vælge en
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2017
Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn Campus Vejle Institutionsnummer 631402 Dato 13. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift Finne Dyhre Hansen Indhold Indledning... 4 1. Klare
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Social og Sundhedsskolen Esbjerg 1
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Social og Sundhedsskolen Esbjerg 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Social og Sundhedsskolen Esbjerg Institutionsnummer: 561415 Dato: 11.marts
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.
Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse SOSU Nykøbing Falster
Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 SOSU Nykøbing Falster 31. januar 2017 Side 1 af 40 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet
Læs mereNOTAT. Notat. Handlingsplan for øget gennemførelse Til: VIAs Bestyrelsen Cc: Vedr.: Handleplan for øget gennemførelse 2017
Notat Til: VIAs Bestyrelsen Cc: Vedr.: Handleplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 omfatter: Klare mål Rapporten
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereINSPIRATIONSVÆRKTØJER TIL BRUG AF DATA I ERHVERVSSKOLERNES KVALITETSARBEJDE
Kvalitet DATAVAREHUS INSPIRATIONSVÆRKTØJER TIL BRUG AF DATA I ERHVERVSSKOLERNES KVALITETSARBEJDE Mål 1 Mål 2 Mål 4 Mål 3 SKOLE SKOLE MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING
Læs mereHandelsgymnasiet Vestfyn
Handelsgymnasiet Vestfyn 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer: 421401 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereBilag 1: Notat om status for de første merkantile eux-elever aug.-dec. 2015
Status på de første eux-elever på de merkantile erhvervsuddannelser (påbegyndt 2. halvår 2015) I det følgende ses på de første eux-elever, der har gået på en merkantil erhvervsuddannelse og deres umiddelbare
Læs mereKlare mål i handlingsplanen 2019
Indholdsfortegnelse 1. Klare mål i handlingsplanen 2019... 3 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse... 3 Vurdering af udviklingen i resultater... 3 Beskrivelse
Læs mereIndhold: Statistikgrundlag: 1. Indgåede aftaler 2. Igangværende aftaler 3. Skolepraktik 4. Aftaletyper 5. Frafaldsstatistik 6.
VVS-energiuddannelsen i tal Velkommen til EVU's statistik-side, hvor du kan se de seneste tal om udviklingen i VVS-energiuddannelsen og for AMU-kurser i VVS-branchen. Statistikgrundlag: Statistikken er
Læs mereOptagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2017
Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2017 Ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder adgangskravene om mindst 02 i dansk og matematik, skal til en centralt stillet optagelsesprøve og en
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2016
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: UCplus A/S Institutionsnummer: 151412 Dato: 11. marts 2016 Bestyrelsesformandens underskrift: Indhold 1. Klare mål... 3 Mål 1: Flere elever skal
Læs mere