Oplæg til. Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til. Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje"

Transkript

1 Oplæg til Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje Kortlægning af sundhedsydelser i kommunerne i region Syddanmark til inspiration ved forhandling om opgaveoverdragelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Indirekte opgaver i kommunernes hjemmesygepleje Direkte opgaver i kommunerne region Syddanmark...7 Generelle principper for sundhedsydelserne...8 Indsatskatalog samlet oversigt for 18 kommuner...9 Aktivitet...9 Ernæring...10 Hud og slimhinder...11 Kommunikation...13 Medicinhåndtering...14 Psykosociale forhold...16 Respiration/cirkulation...16 Seksualitet...18 Smerte/sanseindtryk...18 Søvn og hvile...19 Udskille affaldsstoffer...19 Viden og udvikling Kommentarer fra vagtlægeordning og lægelaug i de udvalgte kommuner Metode til forhandling af honorering ved opgaveoverdragelse Konklusion...25 Bilag Bilag Bilag

3 1. Indledning Til udarbejdelse af oplægget er der af Sundhedsstrategisk Forum nedsat en midlertidig arbejdsgruppe (efteråret 2011) bestående af repræsentanter fra fire kommuner i Region Syddanmark: Ragnhild Rabjerg Madsen Leder af Sygeplejen Varde Kommune Helle Winther Dahl Leder af Sygeplejen Middelfart Kommune Kirsten Andersen Souschef for Sygeplejen Odense Kommune Susanne Sejr Leder af Hjemmesygeplejen Sønderborg Kommune (tovholder) Formålet med oplægget, er at kortlægge sundhedsydelser i kommunernes sygepleje for at skabe et fælles udgangspunkt til forhandling med regionen i forbindelse med opgaveoverdragelse og det stigende pres herfor, som opleves i kommunerne. Der er behov for synliggørelse af de opgaver, der allerede er eksisterende og må betegnes som almindelige opgaver i kommunerne. Derudover er der de opgaver, der for nuværende er forskellige i kommunerne og derfor kan betegnes som de opgaver, der ligger i gråzonen mellem region og kommune, og dem der er pres for at kommunerne overtager. Kommunerne oplever ikke en ensartet strategi for hvilke opgaver, der flyttes fra regionens side, men lokalt store forskelle fra de forskellige sygehusafdelinger og samarbejdsfora (SOF) i regionen. Endelig er der de opgaver, der jf. Sundhedsaftalerne , allerede er aftalt afregning med regionen om. Oplægget beskriver direkte og indirekte opgaver, men ikke øvrige opgaver som transport, personlig uddannelse, overenskomstmæssige pauser og beredskab. Sundhedsstrategisk Forum har bedt arbejdsgruppen undlade at tage stilling til økonomi, ressourceforbrug og pædagogiske opgaver, hvorfor dette ikke er kommenteret i oplægget. Oplægget har været sendt til kortlægning og kommentering i alle 22 kommuner i Region Syddanmark, lægelaug i udvalgte kommuner samt Lægevagten Region Syddanmark. Det har desværre ikke været tidsmæssigt muligt at inddrage alle kommuners lægehuse i processen. 3

4 18 kommuner har svaret på henvendelsen, heraf har 16 kommuner vurderet oplægget både overordnet og på ydelsesniveau. To kommuner har udelukkende givet en overordnet svar, heraf har den ene kommune gjort opmærksom på, at de er enige i oplægget og den anden kommune, at de arbejder med rehabilitering med ydelser, der er kortlagt efter Fælles sprog 2 og ikke som oplægget ift. Sundhedslovens ydelser, dog har kommunen tilkendegivet 3 konkrete ydelser, der tilbydes. Det samlede svar fra de 18 kommuner er beskrevet under punkt 3 og suppleret med en oversigt i Bilag 1 over den enkelte kommunes tilbagemelding. Vagtlægeordningen og 4 kommuners lægelaug svarende til arbejdsgruppen har ligeledes kommenteret oplægget. Kommenteringerne er samlet i oplæggets punkt 4 side 22 samt Bilag 2. Sidst i oplægget er beskrevet en mulig metode til forhandling ved opgaveoverdragelse med udgangspunkt i Sundhedsaftalen Indirekte opgaver i kommunernes hjemmesygepleje Hjemmesygeplejens opgaver i kommunerne er fordelt mellem at: Udføre Lede og koordinere Formidle Udvikle De ydelser, der udføres er beskrevet i næste afsnit, hvor et indsatskatalog med de enkelte direkte ydelser er præsenteret. En del af de direkte ydelser kan delegeres til social- og sundhedshjælpere og assistenter. Indsatskataloget er i flere kommuner underopdelt i elementære, grundlæggende og specielle ydelser, som beskriver kompetenceniveau. Dette hjælper hjemmesygeplejersker, når de skal vurdere, hvilke ydelser de forskellige faggrupper må tage ansvar for. F.eks. kan social- og sundhedshjælpere tage ansvar for kateterpleje og social- og sundhedsassistenter for at give insulin. Der er forskellig visitationspraksis i kommunerne, hvilket er kommenteret af flere kommuner, idet det har indflydelse på opgavefordelingen og sondringen mellem ydelser efter service- og sundhedsloven. De ydelser, der er kommenteret på, tilbydes som udgangspunkt i 4

5 kommunen, dog ikke i sygeplejens indsatskatalog men f.eks. indeholdt i hjemmeplejens indsatskatalog eller udført af visitationen f.eks. forventningsafklaring med borger ved central visitation af sundhedsydelser. En hjemmesygeplejerske har mindre direkte tid end plejepersonalet, da en stor del af arbejdsdagen går med at lede og koordinere de faglige indsatser ved den enkelte borger. Koordineringen er stigende i takt med antallet af aktører omkring borgeren. Sygeplejersken skal samle alle tråde og sikre, at borger og pårørende er inddraget mest muligt samtidig med, at aftaler ikke må glippe i snitfladerne mellem aktørerne. Typiske aktører er borger, pårørende, visitation, hjemmepleje (kommunal/privat), egen læge, sygepleje og hjælpemiddeldepot. Derudover kan borger med kroniske sygdomme have kontakt til terapeuter, et regionalt ambulatorium, udadgående team fra regionen og transportkontor. De koordinerende opgaver stiger i takt med, at flere specielle opgaver overdrages fra regionen, idet kompleksiteten i hjemmesygeplejen stiger. Nok er egen læge tovholder i behandlingen, men ikke ansvarlig for at koordinere de kommunale indsatser og kende serviceniveau i de enkelte enheder. Udover at sygeplejersken har et stigende antal koordinerende opgaver, vil hun/han selv skulle opdatere/sætte sig ind i nye opgaver for at kunne udføre de nye opgaver på et fagligt forsvarligt niveau i borgers hjem. Det kan være flere sterile skiftninger, anlæggelse af kanyler eller fjernelse af dræn. Sygeplejersken er ansvarlig for at formidle til borger, pårørende samt samarbejdspartnere. I borgers hjem kan meget formidles i forbindelse med den udførende del, suppleret med telefonopkald til pårørende eller skriftligt materiale efter behov. Ift. samarbejdsparterne foregår meget elektronisk, dog er der fortsat mange udfordringer med elektroniske standarder/snitflader, der ikke er fuldt udbygget, f.eks. ift. medicinordination/bestilling. Ligesom de accelererende udskrivelser og flere ambulante behandlinger udfordrer kvaliteten af gensidige informationer. Billedligt talt så kan borger være på landevejen mellem sygehus og eget hjem, mens sygeplejersken på afdeling og i kommunen på bedste vis koordinerer nødvendige indsatser. Egen læge kan have svært ved at tage rollen som tovholder på behandlingen, såfremt epikrisen først tilgår lægen 3 døgn efter, borgeren er hjemme igen. Borger og sygeplejerske følger ordinationer fra regionen og inddrager først egen læge ved behov for opfølgning, f.eks. blodprøvekontrol eller medicinbestilling. Sygeplejersken er ansvarlig for at dokumentere alle tiltag, herunder følge lovgivningens sundhedsfaglige krav, samtidig med at det skriftlige sprog skal kunne forstås af såvel borger som plejepersonale. Hjemmesygeplejersken har endvidere en stor opgave i at oplære plejepersonalet ift. delegerede ydelser. Det foregår på forskellig vis i kommunerne, men metoderne er direkte oplæring ved borgeren, dialog på personale- og teammøder, undervisningsseancer og pædagogiske redskaber som advis, skriftlige retningslinjer, video, e-learning mv. 5

6 Jo flere opgaver, der overdrages fra regionen, jo flere opgaver vil på sigt skulle delegeres til andre faggrupper for at kunne løfte opgaverne i kommunerne, hvis ikke hjemmesygeplejenormeringerne skal stige svarende til opgaveoverdragelsen. Velfærdsteknologi f.eks. telemedicin vil kunne hjælpe til nye metoder, men behovet for formidling vil altid være til stede og jo flere snitflader jo større behov for koordinering og formidling. Den sidste del af en hjemmesygeplejerskens opgave og ansvar er at deltage i udvikling af faget. Sygeplejersken skal følge med i ny forskning og ændrede faglige metoder, men også selv inddrage kolleger og ledelse, hvor der er behov for ændringer i egen praksis, så denne er opdateret og faglig forsvarlig. Regionen er organiseret i specialenheder med høj faglig kompetence. Speciallæger er tæt på og videndeling til stede. Når opgaver overdrages fra regionen er hjemmesygeplejersker ansvarlige for at udføre opgaven på tilsvarende vis, så kvaliteten i sygepleje og behandling ikke falder. Overdragelse af nyeste viden er regionen jf. sundhedsaftalerne ansvarlig for, men såfremt opgaverne overdrages tilfældigt og ofte lokalt ift. borgers hjemadresse under tidsmæssigt pres i forbindelse med en aktuel udskrivelse, er det ikke muligt at skabe gode betingelser for kvalificeret planlagt oplæring af en gruppe af hjemmesygeplejersker. I praksis foregår det via telefon, pårørende, skriftlige optegnelser, henvisninger til internetsider, et par sygeplejersker der kører akut til afdelingen eller videooptagelse af f.eks. steril skiftning. Der er mange gode metoder til udvikling, som ikke altid kræver større undervisningsseancer på regionale sygehuse, dog sker den bedste udvikling, når det sker strategisk før selve opgaven og ansvaret er overdraget. Dels kan hele beredskabet i kommunen, egen læge og det medicinske udstyr være koordineret, således at betingelserne for tryghed i eget hjem er til stede og unødvendige indlæggelser kan forebygges. 6

7 3. Direkte opgaver i kommunerne region Syddanmark Indsatskataloget er bygget op efter de Sundhedsfaglige optegnelser, som er skabelonen der arbejdes med i Partnerskabsprojektet mellem KL og 45 kommuner i Danmark i perioden fra Følgende problemområder indgår i Sundhedsstyrelsens vejledning for vurdering af borgers helbredstilstand (Sundhedsfaglige optegnelser) 1 Aktivitet 2 Ernæring 3 Hud og slimhinder 4 Kommunikation 5 Medicinhåndtering 6 Psykosociale forhold 7 Respiration/cirkulation 8 Seksualitet 9 Smerte/sanseindtryk 10 Søvn og hvile 11 Udskillelse af affaldsstoffer 12 Viden og udvikling 7

8 Generelle principper for sundhedsydelserne Udførelsen af sygepleje og behandling skal ske i overensstemmelse med den enkelte kommunes kvalitetsstandard og dermed det godkendte serviceniveau efter 119 og 138. Der ligger implicit i alle sundhedsydelserne, at den visiterede sygepleje og behandling udføres med fokus på at udvikle eller bevare den enkelte borgers færdigheder og ressourcer eller sikre en lindrende sygepleje, hvor der ikke er mulighed for helbredelse. Almindelig menneskelige behov for omsorg, opmærksomhed, samtale og opfølgning på borgerens aktuelle situation indgår som en naturlig del af sundhedsydelserne. Indirekte borgertid som dokumentation, koordinering med f.eks. egen læge og sygehus eller pædagogiske opgaver ifm. intern opgaveoverdragelse indgår ikke i indsatskataloget. Ligesom øvrig tid som vejtid, beredskabstid og overenskomstmæssige pauser ikke er indeholdt i de visiterede ydelser. 8

9 Indsatskatalog samlet oversigt for 18 kommuner 1. Opgaver der er eksisterende og ens i de udvalgte kommuner er markeret med baggrundsfarven grøn 2. Opgaver der eksisterer i alle kommuner, men ikke altid udspecificeret i enkeltydelser men er indeholdt i andre ydelser eller udført af anden leverandør end sygeplejen, er markeret med farven gul 3. Opgaver der ikke er ens i kommunerne og derfor ligger i gråzonen mellem region og kommuner er de i dette oplæg mest interessante, idet der er pres for at alle kommuner overtager dem. De er markeret med rødt 4. Opgaver der er forhandlet og aktuelt afregnes jf. Sundhedsaftaler er markeret med lilla Aktivitet Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Af- og udspænding I nogle kommuner varetages opgaven af terapeuter Af- og påklædning Bad Faldudredning Nogle kommuner beskriver at det er på vej som kommunal ydelse Forflytning Istandgørelse ved mors Personlig pleje Sygeplejen udfører denne ydelse ved komplekse og terminale borgere. Øvrige borgere er visiteret efter serviceloven 83 9

10 Vending og lejring Toiletbesøg I en kommune er det altid plejepersonale der varetager opgaven Ernæring Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Anrette/servere mad Anlægge nasalsonde Skift af ventrikelsonde I to kommuner er det altid plejepersonale der varetager opgaven uden forhandling en kommune tilbyder ikke ydelsen uden forhandling en kommune tilbyder ikke ydelsen Blodsukkermåling Ernæringsscreening HVEM Hjælp til indtagelse af mad Flere kommuner har deltaget i tværfaglige projekter omkring ernæring der tegner sig et billede af at opgaven derefter er gledet fra region til kommune uden forhandling I to kommuner er det altid plejepersonale der varetager opgaven Kostvejledning og opfølgning

11 Pleje af nasalsonde Pleje af ventrikelsonde Sondeernæring via ventrikelsonde Ernæringspumper supplerer opgaven i mange kommuner Sondeernæring via nasal sonde Kun manuel opgave grundet risiko for indgift i lunger Væske via CVK Parenteral ernæring via CVK Væske via perifær venflon uden forhandling 4 kommuner tilbyder ikke ydelsen uden forhandling 4 kommuner tilbyder ikke ydelsen Opgaven gledet fra region til kommune gennem de senere år uden forhandling nogle steder startet på plejecentre andre grundet geografiske afstande Hud og slimhinder Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Anlægge perifær venflon Anlægge subcutan kanyle Særlig indsats i en kommune ved kommunesammenlægningen grundet udkantsbeliggenhed og fokus på at borgere behandles i eget hjem/aflastningsophold uden forhandling en kommune tilbyder ikke ydelsen 11

12 Anlæggelse af kompressionsforbinding Anlæggelse af stumpforbinding Cancer sår Decubitus Diabetiske fodsår Fjernelse af agraffer og suturer Kirurgiske sår Kompressionsstrømper af og på I en kommune er det altid plejepersonale der varetager opgaven Lægeordineret hudpleje Pinn-pleje Pleje af CVK uden forhandling Pleje af perifær venflon uden forhandling en kommune tilbyder ikke ydelsen 12

13 Pleje af PICC-line Pleje af Broviac / Hickmann kateter Pleje af Port-a-Cath uden forhandling 5 kommuner tilbyder ikke ydelsen uden forhandling 7 kommuner tilbyder ikke ydelsen uden forhandling 2 kommuner tilbyder ikke ydelsen Sår andet Traumatiske sår Udredning af sår Ydelsen er ikke defineret i alle kommuner og snitfladen mellem almen praksis og sårambulatorier uklar Ulcus cruris Kommunikation Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Forventningsafklaring m/ borger I nogle kommuner ligger ydelsen ved visitationen Oplæring teknologi /hjælpemidler Ydelsen ikke defineret i alle kommuner og ansvar for oplæring mellem region og kommune ikke tydelig ved nyt teknologi og hjælpemidler 13

14 Rådgive/vejlede adfærd Samtale pårørende efter dødsfald Tværfagligt teammøde v/borger Medicinhåndtering Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Dispensering Dosisdispensering opfølgning Inhalation Injektion sommerfugl Intramuskulær injektion Intravenøs injektion uden forhandling 9 kommuner tilbyder ikke ydelsen 14

15 Medicinliste tjek uden tabletter Ydelsen udføres hvor der kun administreres medicin som flydende, dråber stikpiller mv. Snitflade mellem region, kommune, almen praksis er forskellig/utydelig og medfører risiko for fejl på medicinlister Medicinadministration Medicingennemgang med egen læge ( 2 aftale) Ny aftale med praktiserende læger ikke implementeret i hele regionen endnu. Almen praksis afregnes for opgaven i Region Syddanmark. Der er ikke sket forhandling med kommuner om opgaven. Medicinsk plaster Opfølgning Pause-medicin I en kommune er almen praksis ansvarlig for ydelsen Opfølgning PN medicin Subcutan injektion Suppositorie/klyx/vagitorie Øjendråber/øredråber

16 Psykosociale forhold Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Opfølgning behandlingsdom/retspsyk Drejer sig umiddelbart om borgere tilknyttet Retspsykiatrien i Middelfart, hvor behandlingsdomme udmøntes i eget hjem. I mange kommuner er ydelsen ikke efterspurgt af Retspsykiatrien. Borgermøde med psykiatrien Struktur på borgerens hverdag (ofte borgere med demens) uden forhandling med psykiatriområdet uden forhandling med psykiatriområdet om flere besøg i løbet af døgnet til svært demente borgere Respiration/cirkulation Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Behandling med aflastende sug i svælg uden forhandling 1 kommune tilbyder ikke ydelsen Blodtryksmåling Ydelsen udføres af almen praksis i 2 kommuner Bipap/respirator Dopplermåling Lungesekretprøve Opgaven er forhandlet med regionen i en kommune har ydelsen ikke været efterspurgt endnu Ydelsen er ikke defineret i alle kommuner og snitfladen mellem almen praksis og sårambulatorier ikke ens i regionen uden forhandling 3 kommuner tilbyder ikke ydelsen 16

17 Peep-maske Pleje af trachealstomi Pleje i forbindelse med ilt Respirationsmåling Respirationsøvelse Der er forskel på om almen praksis efterspørger ydelsen i forbindelse med akut opstået sygdom. Nogle Akutcentre ønsker målingen ifm. akut indlæggelse - 1 kommune tilbyder ikke ydelsen uden forhandling 11 kommuner tilbyder ikke ydelsen i sygeplejen. Nogle har terapeuter der varetager opgaven andre ingen Speciel mundpleje System uden forhandling 1 kommune tilbyder ikke ydelsen. Temperatur / pulsmåling

18 Seksualitet Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Rådgivning seksualitet Udredning af seksuelle følger uden forhandling 2 kommuner tilbyder ikke ydelsen. Snitfladen mellem almen praksis og sygehus ikke ens i regionen uden forhandling 12 kommuner tilbyder ikke ydelsen. Snitfladen mellem almen praksis og sygehus ikke ens i regionen Smerte/sanseindtryk Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Igangsætning af smertepumpe Opfølgning af smertebehandling Smerteudredning uden forhandling 1 kommune tilbyder ikke ydelsen. 18

19 Søvn og hvile Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Udredning søvn Opfølgning søvn og hvile uden forhandling 2 kommuner tilbyder ikke ydelsen. uden forhandling 2 kommuner tilbyder ikke ydelsen. Udskille affaldsstoffer Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Afføringsprøve Anlægge blærekateter kvinder Anlægge blærekateter mænd uden forhandling 1 kommune tilbyder ikke ydelsen. Ballontjek Dræn pleje uden forhandling 1 kommune tilbyder ikke ydelsen. Kateterpleje

20 Opsætning posedialyse Opgaven er forhandlet med regionen RIK SIK Stomiposeskift/tømning Stomipleje- og behandling Til- og frakobling dialyse Opgaven er forhandlet med regionen Urinposeskift/tømning Urinprøve

21 Viden og udvikling Sygeplejeindsats JA NEJ? Bemærkninger Faglig udredning Opfølgende besøg udskrivelse ( 2 aftale) Observation af symptomer efterspurgt af almen praksis (væskeindgift, udslæt mv.) Ny aftale med praktiserende læger ikke implementeret i hele regionen endnu. Almen praksis afregnes for opgaven i Region Syddanmark. Der er ikke sket forhandling med kommuner om opgaven. Oplæring borger F.eks. insulintagning, blodsukkermåling, inhalation Udvikle/fastholde behandling Mestring af kronisk sygdom f.eks. samarbejde med regionale teams, psykiatri og FAM til forebyggelse af lægebesøg og indlæggelser. uden forhandling 4 kommuner tilbyder ikke ydelsen nogle kommuner har ikke ydelsen defineret. 21

22 4. Kommentarer fra vagtlægeordning og lægelaug i de udvalgte kommuner Materialet har været sendt til høring ved lægelauget i de 4 kommuner, som arbejdsgruppen repræsenterer. Det har desværre tidsmæssigt ikke været muligt at inddrage alle praktiserende læger i Region Syddanmark. Lægevagten i Region Syddanmark har ligeledes haft oplægget til høring. Der er i høringsprocessen efterspurgt en kvalificering af oplægget set fra den lægefaglige side i kommunerne, herunder hvilke opgaver almen praksis kan støtte op omkring og påtage sig behandlingsansvaret for, hvis opgaverne løses i det nære sundhedsvæsen. Følgende kommentarer er samlet fra høringssvarene afgivet i perioden fra november 2011 høringssvarene indgår som bilag 2: Odense Lægelaug har gennemgået Indsatskataloget og medgivet at mange opgaver kan foregå i det nære sundhedsvæsen efter oplæring. Følgende ydelser i Indsatskataloget afvises: Af- og udspænding er bedre placeret ved anden faggruppe end sygeplejersker Faldudredning hører sygehuset til Pleje, tilsyn, behandling via CVK, perifer venflon, Port-a-Cath eller andre typer af centrale venekateter hører til i regionens regi med hurtig adgang til sygehusafdelinger Sårudredning hører hjemme på Sårambulatorier Dopplermåling i almen praksis eller ved kommunens sygeplejersker er ikke fagligt tilrådeligt En praktiserende læge Henrik Verner Andersen, der er praksiskonsulent i Odense Kommune, har suppleret høringssvaret fra Odense med et selvstændigt svar, hvor han gør opmærksom på, at almenpraksis gennem de sidste 4 år har løftet flere og flere opgaver i paradigmeskiftet med øget ambulant virksomhed i regionsstrukturen, uden at økonomien er fulgt med til almen praksis. Der er behov for konkrete aftaler før opgaveoverdragelse sker og kommunerne bør ikke modtage opgaver før og uden at det faglige ansvar er placeret. Middelfart Lægelaug har ligeledes gennemgået Indsatskataloget og medgivet at mange opgaver kan foregå i det nære sundhedsvæsen efter oplæring mange opgaver foregår allerede. Følgende ydelser fra Indsatskataloget afvises: Af- og udspænding opstartes af en fysioterapeut, men simple stræk kan efterfølgende overdrages til hjemmeplejen for at undgå kontrakturer Den sygdomsfaglige faldudredning sker ved almen praksis eller Gerontologisk afdeling Sygdomsspecifik ernæringsundersøgelse bør foregå ved egen læge eller en diætist lettere screening kan foregå i hjemmeplejen 22

23 Væske via CVK, perifer venflon eller anlæggelse af venflon kan almen praksis ikke påtage sig, men med oplæring fra region, kan dette måske varetages af hjemmesygeplejen. Pleje af Picc-line, Port-a-cath/Broviac/Hickmann er en kommunal sygeplejeopgave og kun ved manglende funktion eller tegn på infektion inddrages almen praksis. Intravenøs injektion og anlæggelse af perifer venflon kan måske løses med opkvalificeret personale i hjemmesygeplejen dog ikke påtages af almen praksis Udredning af sår foregår ved almen praksis eller Sårambulatoriet Udredning af seksuelle følger er en lægeopgave, men har kommunen sygeplejersker der har viden på dette felt, kan det blive en fælles opgave Dopplermåling ligger ved almen praksis eller praksissygeplejerske Sønderborg Lægelaug henviser til, at der bør udarbejdes et samlet høringssvar i Sundhedskoordinationsudvalget, hvor samarbejde mellem kommuner og regioner aftales. Der foreligger derfor ikke et høringssvar fra dette lægelaug. I Varde har praksiskonsulenten samt en forespurgt læge bragt emnet op i praksisudvalget og svaret, at når de praktiserende lægers holdning til denne opgaveglidning skal høres, så gøres det bedst via en henvendelse til Praksisudvalget. Det Sundhedsstrategiske Forum bør tage kontakt denne vej igennem. På den måde sikres at flest mulige praktiserende lægers holdning i Region Syddanmark er repræsenteret. Der foreligger derfor ikke et høringssvar til det konkrete oplæg. Lægevagten Region Syddanmark henviser til forhandling med PLO s praksisudvalg, som er den politiske forhandler. 23

24 5. Metode til forhandling af honorering ved opgaveoverdragelse Den kommunale sygepleje vil meget gerne påtage sig opgaver overdraget fra Region Syddanmark, men det kræver at formaliteterne er i orden og aftaler omkring fagligt ansvar, remedier, økonomiske udfordringer og oplæring gensidigt er på plads. Der er i paradigmeskiftet med accelererende udskrivelser og flere ambulante behandlinger et særligt behov for afklaring med almen praksis om behandlingsansvaret i det nære sundhedsvæsen. Kommunerne kan i et aftalt samarbejde med Region Syddanmark sikre de instrumentelle færdigheder, men ikke stå alene med ansvaret for behandlingen, herunder de komplikationer der kan opstå. Kortlægningen viser, at 40 sundhedsydelser (røde felter) er overdraget forskelligt til kommunerne opgaver som gennem årene grundet konkrete borgere, deltagelse i forskellige projekter og geografiske forhold er gledet fra Region Syddanmark til kommunerne. For at det nære sundhedsvæsen kan fungere, er der behov for samarbejde om målene: Borgerforløb er veltilrettelagt mellem region og kommune, så en kvalificeret behandling kan foregå i det nære sundhedsvæsen Opgaveoverdragelse skal være fagligt og juridisk forsvarligt Opgaver, der ønskes overdraget fra Region Syddanmark til kommunerne, er konkret defineret og forhandlet inden iværksættelse i borgers hjem, således at kommuner kan sikre kvalificeret levering Den nødvendige kompetenceudvikling er en fortløbende aftalt proces mellem region og kommune, der forhandles på samme tid, som opgaven der ønskes overdraget kommer på dagsordenen, således at instrukser og ændrede arbejdsgange kan være tilgængelige og støtte op om udførelse og kvalitetssikring Arbejdsgruppen lægger op til, at Region Syddanmark overordnet definerer, hvilke opgaver der konkret efterspørges opgaveoverdraget til kommunerne f.eks. i Sundhedsaftalekomplekset hver 4. år. Herunder indgå aftaler som der i den aktuelle Sundhedsaftale er sket ift. peritonealdialyse og respiratorbehandling (lilla felter). Aktuelt er der behov for at gennemgå og forhandle de 40 sundhedsydelser, som er forskelligt overdraget til kommunerne. Der foreligger ingen forhandlede aftaler på de aktuelle sundhedsydelser i nogen af kommunerne. Arbejdsgruppen foreslår, at metoden til forhandling sker via et skema, som vi kender fra nuværende Sundhedsaftale. Der er taget udgangspunkt i det kendte skema til forhandling af posedialyse. Arbejdsgruppen har justeret i skemaets tekst, men som aftalt ikke forholdt sig til den økonomiske afregning ift. Sundhedsydelsen, men kan foreslå noget lignende de nuværende afregninger pr. borgerforløb. Skemaet er vedlagt som bilag 3. 24

25 6. Konklusion Formålet med oplægget har været at kortlægge sundhedsydelser i kommunernes sygepleje for at skabe et fælles udgangspunkt til forhandling med regionen i forbindelse med opgaveoverdragelse og det stigende pres herfor, som opleves i kommunerne. Et oplæg som kan anvendes til en videre behandling i Sundhedsstrategisk Forum med henblik på den fremadrettede forhandling af sundhedsydelser mellem Region Syddanmark og kommunerne. Kommunerne i Region Syddanmark har taget rigtig godt imod arbejdsgruppens oplæg til kommentering og kortlægning. 18 ud af 22 kommuner har givet sig til kende i høringsperioden, hvilket har givet arbejdsgruppen mulighed for at kortlægge på ydelsesniveau og samtidig beskrive den kommunale sygepleje mere overordnet. 40 sundhedsydelser er gledet fra region til kommuner i løbet af de senere år uden egentlig forhandling har fundet sted Flere kommuner har tilkendegivet, at man føler sig presset af regionen gennem information om, at borgeren er på vej hjem, at få fortalt at det er normale sundhedsydelser i andre kommuner eller gennem deltagelse i forskellige faglige projekter (f.eks. faldudredning, ernæringsscreening), der har medført at ydelsen er forblevet overdraget i kommunen efter endt projekt. Kommunerne medgiver samtidig, at kommunesammenlægningerne har medført, at der ikke har været overskud til at se ud over egen kommune og indgå i et samarbejde omkring sygepleje i kommunerne før nu. Kommuner giver generelt udtryk for at ville bakke op om, at flere opgaver kan løses i det nære sundhedsvæsen. Der er dog behov for, at opgaveoverdragelsen sker planlagt gerne med de samme opgaver på tværs af alle sygehuse i regionen, således at kommuner og almen praksis kan sikre det faglige ansvar og kompetenceudvikles, således at borger er tryg ved behandling og sygepleje i eget hjem. Arbejdsgruppen foreslår, at Almen praksis og Lægevagten udtaler sig gennem Sundhedskoordinationsudvalget til det færdige oplæg, herunder tager stilling til de opgaver, der af nogen ønskes afvist men allerede er opgaveoverdraget og løses i den kommunale sygepleje i en del kommuner. Arbejdsgruppen forventer, at Sundhedsstrategisk Forum efter behandling af arbejdsgruppens oplæg, sender information om resultatet ud til alle kommuner, Almen praksis og Lægevagten. Arbejdsgruppen er positiv for, at materialet anvendes i andre sammenhænge end i Sundhedsstrategisk Forum. Arbejdsgruppen er bekendt med, at materialet er efterspurgt af bl.a. KL. 25

26 Bilag 1 Kortlægning af kommunale sundhedsydelser (direkte opgaver) Grøn svarer til kendt opgave i kommunen Gul svarer til at opgaven bliver løst i kommunen men ikke alle steder af den kommunale sygepleje Rød svarer til at opgaven ikke er kendt i alle kommuner og lægger op til forhandling med region om opgaveoverdragelse Lilla svarer til opgaver, der er forhandlet i Sundhedsaftelekomplekset Sygeplejeindsats Assens Odense Nyborg Kolding Ærø Vejen Haderslev Nordfyn Tønder Vejle Esbjerg Svendborg Fanø Varde Middelfart Sønderborg Billund Fredericia Faaborg-M Aabenraa Kerteminde Langeland Total Af- og udspænding? 0 1? ? ? 0 3 Af- og påklædning ? ? 1 16 Bad ? ? 1 16 Faldudredning ? ? 1 5 Forflytning 1 1? ? ? 1 15 Istandgørelse ved mors ? ? 1 16 Personlig pleje ? ? 1 16 Vending og lejring ? ? 1 16 Toiletbesøg ? ? 1 15 Anrette/servere mad ? ? 1 14 Anlægge nasalsonde ? ? 1 15 Skift af ventrikelsonde ? ?

27 Blodsukkermåling ? ? 1 16 Ernæringsscreening HVEM 0 0? ? 1 8 Hjælp til indtagelse af mad 1 0? ? ? 0 13 Kostvejledning og opfølgning ? ? 0 12 Pleje af nasalsonde ? ? 1 16 Pleje af ventrikelsonde ? ? 1 16 Sondeernæring via ventrikelsonde ? ? 1 16 Sondeernæring via nasal sonde ? ? 1 16 Væske via CVK ? ? 1 12 Parenteral ernæring via CVK ?? 1 12 Væske via perifær venflon ? ? 0 5 Anlægge perifær venflon ? ? 0 1 Anlægge subcutan kanyle ? ? 1 15 Anlæggelse af kompressionsforbinding ? ? 1 16 Anlæggelse af stumpforbinding ? ? 1 16 Cancer sår ? ? 1 16 Decubitus ? ? 1 16 Diabetiske fodsår ? ? 1 16 Fjernelse af agraffer og suturer ? ? 1 16 Kirurgiske sår ? ? 1 16 Kompressionsstrømper af og på ? ? 1 15 Lægeordineret hudpleje ? ? 1 16 Pinn-pleje ? ? 1 16 Pleje af CVK ? 1 17 Pleje af perifær venflon ?? ? 1 14 Pleje af PICC-line 1 0 1? ?

28 Pleje af Broviac / Hickmann kateter ?? ?? 7 Pleje af Port-a-Cath ? ? 1 14 Sår andet ? ? 1 16 Traumatiske sår ? ? 1 16 Udredning af sår ?? ? ?? 10 Ulcus cruris ? ? 1 16 Forventningsafklaring m/ borger ? ? 1 13 Oplæring teknologi /hjælpemidler 1 1? ?? ?? 10 Rådgive/vejlede adfærd ? ? 1 16 Samtale pårørende efter dødsfald ? ? 1 16 Tværfagligt teammøde v/borger ? ? 1 16 Dispensering ? ? 1 16 Dosisdispensering opfølgning ? ? 1 16 Inhalation ? ? 1 16 Injektion sommerfugl ? ? 1 16 Intramuskulær injektion ? ? 1 16 Intravenøs injektion ? ? 0 6 Medicinliste tjek uden tabletter ? ? 1 13 Medicinadministration ? ? 1 16 Medicingennemgang med egen læge ? ? 1 14 Medicinsk plaster ? ? 1 16 Opfølgning Pause-medicin ? ? 1 15 Opfølgning PN medicin ? ? 1 16 Subcutan injektion ? ? 1 16 Suppositorie/klyx/vagitorie ? ? 1 16 Øjendråber/øredråber ? ?

29 Opfølgning behandlingsdom/retspsyk ? ? 0 6 Borgermøde med psykiatrien ? ? 1 15 Struktur på borgerens hverdag ? ? 1 14 Behandling med aflastende sug i svælg ? ? 1 15 Blodtryksmåling ? ? 1 14 C-pap / B-pap ? ? 1 15 Dopplermåling ? ? 0 6 Lungesekretprøve 1??? ? ? 1 10 Peep-maske ? ? 1 16 Pleje af trachealstomi ? ? 1 16 Pleje i forbindelse med ilt ? ? 1 16 Respirationsmåling ? ? 1 15 Respirationsøvelse 0 0 0? ? ? 0 4 Speciel mundpleje ? ? 1 16 System ?? 1? 1 1 1? 1 13 Temperatur / pulsmåling ? ? 1 16 Rådgivning seksualitet 1 1?? ? ?? 11 Udredning af seksuelle følger 0 0?? ? ? 0 2 Igangsætning af smertepumpe ? ? 1 16 Opfølgning af smertebehandling ? ? 1 16 Smerteudredning 1 1 1? ? ? 1 15 Udredning søvn 1? 1? ? ? 1 12 Opfølgning søvn og hvile 1? 1? ? ? 1 12 Afføringsprøve ? ? 1 16 Anlægge blærekateter kvinder ? ? 1 16 Anlægge blærekateter mænd ? ?

30 Ballontjek ? ? 1 16 Drænpleje ? ? 1 15 Kateterpleje ? ? 1 16 Opsætning posedialyse ? ? 1 16 RIK ? 1? ? 1 15 SIK ? 1? ? 1 15 Stomiposeskift/tømning ? ? 1 16 Stomipleje- og behandling ? ? 1 16 Til- og frakobling dialyse ? ? 1 16 Urinposeskift/tømning ? ? 1 16 Urinprøve ? ? 1 16 Faglig udredning ?? ? 1 15 Opfølgende besøg udskrivelse ?? ? 1 12 Oplæring borger ?? ? 1 15 Udvikle/fastholde behandling ? 1? 1??? 0 0 1?? 7 Total

31 Bilag 2 Høringssvar 1 fra Odense Lægelaug. Vedr. : Sundhedsydelser i den kommunale hjemmepleje. Lægelauget udtaler : Det er i orden med opgaveglidning og oplæring af social- og sundhedshjælpere i at tage ansvar for kateterpleje, ligesom det er i orden, at social- og sundhedsassistenter kan give insulin, men det er os magtpåliggende, og vi har gentagne gange anført, at det er vigtigt, at det er sygeplejersker, der står for oplæringen af social og sundhedsassistenterne, og at de refererer til sygeplejersker først, hvis der er problemer med kateterpleje eller insulingivning. Vi har nogle kommentarer til sygeplejeindsatsen: Der forspørges om afpænding og udspænding, det, mener vi, er spild af sygeplejerskernes tid, en anden faggruppe burde kunne gøre dette. Faldudredningen hører fortsat til på sygehusene, hvor der er udmærkede klinikker dertil. Det er i orden, at sygeplejerskerne laver ernæringsscreening og kostvejledning og opfølgning, men pasning og pleje af CVK, og parenteral ernæring via CVK, og væske via perifer venflon, samt Port-a-Cath hører til i Regionens regi på sygehusene, så man, uden forsinkelse, kan komme på sygehuset ved problemer. Sårudredning hører hjemme på Sårambulatoriet og er ikke en sygeplejeopgave. Intravenøs injektion, mener vi heller ikke, er en opgave for sygeplejerskerne, idet de så, ved problemer, skal henvende sig til almen praksis. Vi finder det i orden, at man laver opfølgning på behandlingsdom af sygeplejersker, og at det også er i orden, at man får struktur på demente borgerens hverdag. Blodtryksmåling finder vi yderst relevant. Dopplermåling er ikke fagligt tilrådeligt, da et studie i almen praksis har vist, at det ikke er fagligt sufficient, når vi gør det i almen praksis med vores sygeplejersker, hvorfor det heller ikke kan tilrådes ude i sygeplejen og hjemmeplejen. Vi finder, at det i orden, at man foretager respirationsøvelser og udredning af seksuelle følger, at man kan anlægge kathetre på mænd, såfremt man er sufficient oplært, ligesom man kan passe dræn. Ligeledes finder vi det vigtigt at udvikle nye procedurer for at fastholde behandling og til mestring af kronisk sygdom. Den arbejdsopgave, som vi må tage afstand fra glider over i hjemmeplejen, er pasning, tilsyn og pleje af alle centrale kathetre ; herunder centralt venekatheter til indgift af i.v. vædske og medicin ; CVK til parenteralernæring og Port-a-Cath. Disse specielle kathetre kræver pasning og pleje og hurtig adgang til sygehusafdelinger. Vi er ikke interesseret i, at man opretter små minisygehuse på plejehjemmene eller døgnrehabiliteringen, og lægerne i Lægevagten og lægerne i almen praksis kan ikke påtage sig opgaven med tilsyn til disse centralt anlagte kathetre. Venlig hilsen Birgitte Ries Møller. Formand for Odense Lægelaug. 31

32 Høringssvar 2 fra praktiserende læge Henrik Verner Andersen - Kommentar til Sundhedsydelser i den kommunale hjemmesygepleje. Som en hel generel betragtning bør man inden man modtager opgaver fra regionen / sygehusene til kommunerne, spørge sig selv : Hvem har ansvaret for opgaven/ opgaverne?. Der er med den nye regionstruktur sket et langsomt paradigme skift i opgave fordelingen med mere ambulant virksomhed til den praktiserende læger og kommunerne. Fordi kommunerne har fået en pose penge med til at løfte nogle af de opgaver der tidl. lå i de gamle amter/sygehuse, er det ikke en selvfølge at al det man ikke vil have på sygehusene, lægger man ukritisk ud til primær sektoren, som om det var et tag selvbord. Almen praksis ( AP) har måtte gennem de sidste 4 år løfte flere og flere opgaver uden der er fulgt den nødvendige økonomi med, samt ikke mindst er der ikke indgået aftaler med AP, hvilket må stoppe nu. AP er ikke et stort sort hul, man ukritisk kan vælte flere og flere opgaver over på. Vores ressourcer er nået deres max nu. Sygehusene/ regionen har et ansvar for at gøre deres arbejde færdigt og ikke forvandle primærsektoren til små enheder af minisygehuse. Så ville det være bedre at åbne de små sygehuse igen. For hvem har ansvaret for behandlingen rent lægefagligt, ikke AP, som situationen er sat sammen nu. Jeg er således ganske uforstående over for,at man i Sønderborg kan sige ja til samtlige opgaver, det tror jeg ganske enkelt er uholdbart og urealistisk. Kommentar til Indsatskataloget. Jeg har kommentarer til de røde felter, hvor jeg mener,der kunne være en snitflade mellem kommune og AP, med behov for lægefaglig opbakning. Side 10 / 11/ 13: CVK/ perifer venflon. At anlægge Iv. adgang, passe drop, endvidere passe et CVK er ikke en primær sektor opgave, men sekundær, idet der kan opstå flere fejlkilder og fejlbehandlinger og man har ikke den nødvendige opbakning omkring dette. Side 12 : Kan ikke se hvad 119 indeholde, men udredning af sår er ikke en sygepleje opgave, men læge opgave både i AP og i et sårambulatorium. Side 15. Opfølgning på behandlingsdom/ retspsykiatri: Enig det ikke er vores kompetence område / opgave / ansvar. Dopplermåling. Skal ske i AP eller på sygehus. Side 16 respirationsøvelser hvad indebær dette? Side 17 udredning af seksuelle følger : Enig i nej. Smerteudredning : Lægefagligt arbejde herunder ordinerende medicin. Side 18 udredning søvn: AP eller sygehus. Side 19 Til og frakobling af dialyse. Må være en specialudannet person, ikke forventes at indgå som rutine opgave for en AP eller andet sundhedspersonale Side 20. Udvikling /fastholde behandling - mestring af kroniske sygdomme: Gør vi ikke allerede dette i AP/ kommunen. Med venlig hilsen Henrik Verner Andersen. Almen praktiserende læge, Praksiskonsulent i Odense Kommune, Ældre- Handicap afsnittet. 32

33 Høringssvar 3 fra Middelfart Lægelaug 33

34 Bilag 3 Standardkontrakt Region Syddanmark Til forhandling af sundhedsydelser i eget hjem Sundhedsydelse Det kan oplyses, at kommune er efterspurgt levering af ovenstående ydelse af hensyn til borgeren/patienten. Det indebærer, at der er behov for forhandling, inden kommunen kan vedkende sig et opgave- eller finansieringsansvar. Der henvises til Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering, afsnit 1.1: "Er der tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret for opgavevaretagelsen, udføres opgaven af den myndighed, der har tættest kontakt med patienten/borgeren. De nødvendige ydelser leveres til patienten/borgeren, og ansvar og betalingsspørgsmål afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder." Nærværende aftale er indgået indenfor rammerne af Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med overdragelse af sundhedsydelse til eget hjem. 1. Aftaleparter Aftalen indgås mellem: Sygehus: og Kommune: 2. Patientoplysninger CPR-nr.: Patientens navn: Adresse (vej) og nr. Postnummer: Patientens telefonnummer Pårørende navn: Pårørende telefonnummer 34

35 3. Ansvarlig stamafdeling - kontaktoplysninger Ansvarlig stamafdeling Kontaktperson: Telefonnummer (dagtid): Akutnummer: 4. Udførende sygeplejeområde kontaktoplysninger Udførende sygeplejeområde Kontaktperson: Telefonnummer (dagtid): Akutnummer: 5. Spørgsmål vedr. eller bestilling af remedier Kontaktperson: Telefonnummer (dagtid): Evt. mail 6. Aftalens omfang Opgaven hos patienten består i Der er typisk ordinære besøg dagligt (morgen, middag, aften, nat). Herudover kan der være behov for ekstra besøg ved akut opståede problemer. Såfremt der opstår problemer af faglig karakter i forbindelse med behandlingen i hjemmet kontaktes afdeling Dette kan ske hele døgnet til kontaktoplysningerne under punkt 3. 35

36 Alle hjemmesygeplejepersonaler som skal deltage i behandlingen skal uddannes i opgaven. Kommunen melder navnene ind på de pågældende personer til stamafdelingen, som er ansvarlig for uddannelsen. Uddannelsen er aftalt til at foregå på følgende dato er: Dato for opstart af behandlingen i eget hjem: 7. Ansvar Ansvarsfordelingen er beskrevet i Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne 8. Økonomi Sygehuset afholder udgifterne forbundet med behandlingen i hjemmet? Sygehuset betaler kommunen kr./år (2010 niveau) for assistancen i hjemmet i henhold til Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne. Der kan ske modregning for indlæggelse (såfremt indlæggelsen strækker sig udover 3 dage) i perioden eller såfremt patienten ophører med hjemmebehandlingen. Afregningen sker kvartalsvis bagudrettet senest den 20. i den efterfølgende måned. Derudover sender kommunen en regning det første år for udgifterne til oplæring af kompetencer i den kommunale hjemmepleje. For at gøre administrationen så enkel og smidig så muligt, afregnes med en fast takst på 241,31 kroner pr. time (2010 niveau) plus tillæg for aften og weekendarbejde og kørsel. Regninger sendes elektronisk til sygehusets EAN-nr. og evt. personreference Indbetalinger mærkes med teksten Forhandling af sundhedsydelse samt patientens navn og cpr-nr.. Øvrige udgifter forbundet med behandlingen væske, utensilier, el-udgifter, mv. samt evt. merudgifter til rengøring og bortskaffelse af affald dækkes særskilt af sygehuset. 36

37 Taksterne reguleres med Danske Regioners fremskrivningssats for løn på sundhedsområdet. 9. Aftalens ophør Aftalen ophører med umiddelbar virkning, såfremt patienten ikke vurderes egnet til hjemmebehandlingen eller såfremt en af parterne opsiger aftalen. 10. Underskrifter For sygehuset: For kommunen: Dato: Dato: 37

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Regionens ansvar og opgaver... 2 Oplæring... 3 Ambulant kontrol...

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt for at sikre fortsat

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 138 i Sundhedsloven. Ydelser inden for hjemmesygepleje: Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.2 Udviklingsstrategi det sociale område 2015...2 Bilag 1: Udkast til udviklingsstrategi 2015...2 2.4 International Citizen Service...14 Bilag

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. 1. Formål 1. Formål med akutteamet 2. Målgruppe 3. Definition på akut og subakut indsats 4. Visitation/henvisning til akutteamet 5. Organisering

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Sundhedsvæsenets opbygning

Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse

Ledelsens værktøjskasse 1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete

Læs mere

Akutteam Haderslev Kommune

Akutteam Haderslev Kommune Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af

Læs mere

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 0-ydelser... 6 Sygeplejefaglig udredning... 6 Koordinering... 6 Opfølgning... 6 Generel

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

Ansvars- og kompetencekatalog

Ansvars- og kompetencekatalog Ansvars- og kompetencekatalog Gældende for: Sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere, Pædagoger, Sygehjælpere, og ufaglærte. Center for Sundhed og omsorg Guldborgsund Kommune

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

MØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen 2010-2011

MØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen 2010-2011 HVIDOVRE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Britta Westh/khl/unn Dato: 19-04-2010 Brevnr.; Sagsid: J.nr.: Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget MØDEARK Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Ydelseskatalog for sygepleje - sygeplejersker

Ydelseskatalog for sygepleje - sygeplejersker Ydelseskatalog for sygepleje - sygeplejersker Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab for visitatorer i Jammerbugt Kommune. Kataloget synliggør det gældende serviceniveau. Det vil sige,

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark 1. Videreudvikling af SAM:BO Sundhedsaftalens parter vil blandt andet måles på om vi lykkes med implementeringen af SAM:BO på det psykiatriske område.

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016)

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Formålet med herværende tillæg til statusbeskrivelsen fra januar 2016 er, at beskrive de væsentligste ændringer der er foretaget i projektet fra januar til juli

Læs mere

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet. Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Viggers Journal nr.: E-mail: Rikke.Viggers@regionsyddanmark.dk Dato: 26. februar Telefon: 29201214 Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Læs mere

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Udviklingsplan for psykologhjælp. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/3062 Telefon: 76631393 Dato: 30. oktober 2012

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold Baggrund og begrebsafklaring Indhold Baggrund... 1 Formål... 2 Lovgrundlag... 2 Ansvar og arbejdsgang i Varde kommune... 3 Rehabiliterende og kompenserende indsatser... 3 Sygeplejefaglig udredning... 4

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2010-2011 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

N OT AT. Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang

N OT AT. Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang N OT AT Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang Kommunerne har gennem de senere år oplevet et kontinuerligt pres på den kommunale hjemmesygepleje. Der er både tale om, at der kommer flere kendte

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...

Læs mere

Medicingivning / Medicinadministration

Medicingivning / Medicinadministration Medicingivning / Medicinadministration Ydelsestype Medicingivning / Medicinadministration (6) Ydelsens ydelsen ydelsen er ifølge Vejledning om hjemmesygepleje: At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Opfølgende tilsynsrapport 2016 Århus Friplejehjem Adresse: Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg J Kommune: Århus Ledelse: Forstander Kristian Bräuner, afdelingssygeplejerske Marianne Brandstrup Telefon: 76

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point I. Forebyggelse Her kan der samlet scores mellem 0 6 Tilbuddet skal overholde: 2012: 2013: 1. Socialforvaltningens 3 principper er implementeret 2 1 2. En lokal rygepolitik er formuleret 2 1 3. Der er

Læs mere

Samarbejde mellem praktiserende læger og Varde Kommune om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed

Samarbejde mellem praktiserende læger og Varde Kommune om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Samarbejde mellem praktiserende læger og Varde Kommune om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed v. Jens Ejner Vestergaard, praktiserende læge Rigmor Jensen, Leder af Sygeplejen, Varde Kommune Organisering

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Opfølgende tilsynsrapport 2016 Hedevej Adresse: Hedevej 50, 8240 Risskov Kommune: Århus Leder: Ann Toustrup Eriksen Telefon: 87 13 14 01 E-post: post@mso.aarhus.dk Dato for tilsynet: 24. juni 2016 Dato

Læs mere

Sygeplejetildeling hvordan?

Sygeplejetildeling hvordan? Sygeplejetildeling hvordan? (Version 2, 9. juni 2016) Fra den 8. februar 2016 vil alt tildeling af sygepleje foregå centralt. Nedenstående beskriver arbejdsgangene og hvem der handler på hvad Ved udskrivning

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Agenda Sundhedsfaglig virksomhed Hvad er en sundhedsindsats? Delegering af indsatser efter Sundhedsloven Krav til

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Sygeplejerske på døgnrehabilitering Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

grethe.jorgensen@fredericia.dk

grethe.jorgensen@fredericia.dk Jr. nr.: 5-2211-1116/1 P-nr.: 1003429171 SST-id: PHJSYN-00003016 Tilsynsførende: Ulla Smith Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Embedslægerne Syddanmark Besøgsdato: 26. marts 2012

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret

Læs mere

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk Jr. nr.: 5-2211-1250/1 P-nr.: 1009677824 SST-id: PHJSYN-00003987 Tilsynsførende: Hanne Juhl Pedersen Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev Tilsynsrapport 2015 Cassiopeia Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund Kommune: Brønderslev Leder: Områdeleder Eivind Grepperud, afdelingsleder Dorte Lassen Telefon: 99 45 54 70 E-post: sikkerpost@99454545.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved

Tilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved Tilsynsrapport 2015 Kløckershave Endelig tilsynsrapport Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte Kommune: Gentofte Leder: Ulla Rytved Telefon: 39 75 01 61 E-post: ullr@gentofte.dk Dato for tilsynet: 21.

Læs mere

BIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune

BIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 5-2211-1852/1 P-nr.: 1003057914 SST-id: PHJSYN-00003044 Tilsynsførende: Ulla Birgit Paludan Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 20.

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Jr. nr.: 5-2211-4449/1 P-nr.: 1003422724 SST-id: PHJSYN-00004449 Tilsynsførende: Ellen Breddam Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syd Besøgsdato: 09. december 2013 Plejehjem:

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder

Læs mere

Tilbagemelding fra de decentrale mødefora på det psykiatriske område

Tilbagemelding fra de decentrale mødefora på det psykiatriske område Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Anita Lerche Afdeling: Ledelsessekretariatet E-mail: Anita.Lerche@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631007 Dato: 19. november 2007 Tilbagemelding

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere