Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser
|
|
- Victoria Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der hidtil alene var oliefyr og anden individuel opvarmning. Knapt 100 mindre fjernvarmeværker og kraftvarmeværker blev etableret samtidig med, at nye ledningsnet kunne forsyne de tilkoblede huse med varme. Disse barmarksværker blev hovedsagelig etableret i Midt- og Nordjylland. Et barmarksværk har gennemsnitligt 250 parcelhuskunder. 3 ud af 4 barmarksværker er et naturgasbaseret kraftvarmeværk. De øvrige barmarksværker er typisk rene fjernvarmeværker med halm og træ som brændsel. Økonomiske hjælpepakker Omkring år 2000 fik en del af disse barmarksværker en anstrengt økonomi, især som følge af højere naturgaspriser. Desuden faldt elprisen og dermed indtægterne. Barmarksværkernes problemer blev forværret af, at mange værker kun havde opkrævet et meget beskedent indskud fra forbrugerne (mellem 100 kr. og 600 kr. pr. forbruger). Desuden var en stor del af projektforslagene ofte for optimistiske i deres vurdering af driftsøkonomien. Det har medført høje og stigende varmepriser. Barmarksværkerne har siden år 2000 modtaget godt 453 mio. kr. i direkte tilskud fra Energiministeriet og naturgasselskaberne se tabel 1. Tabel 1: Oversigt over direkte tilskud til barmarksværker Naturgaspuljpakke 1. Hjælpe- 2. Hjælpepakke (Kr.) 3. Hjælpepakke Udbetalt støtte Antal støttede værker Tilskud per værk Tilskud per husstand I alt 2/3 af barmarksværkerne har fået gennemsnitligt kr. i tilskud per husstand. Næsten hver fjerde barmarksværk har modtaget et tilskud på gennemsnitligt kr. per husstand. Side 1
2 Langt størstedelen, dvs. 324 mio. kr., er udbetalt i de to første hjælpepakker, som Rigsrevisionen har undersøgt effekten af. Rigsrevisionen konkluderede i september 2005, at hjælpepakkerne og den ændrede kraftvarmebeskatning har haft væsentlig effekt for barmarksværkernes varmepriser. Kun uforskyldte økonomiske forhold af relevans for det enkelte værks varmepris blev inddraget i beregningen af støttebehovet i de to første hjælpepakker. Der blev ikke ydet støtte til selvforskyldte problemer forårsaget f.eks. af, at et værk har opskrævet for lidt i indskud, at et værk køber gas til en pris højere end den gennemsnitlige markedspris, at et værk har solgt varmen til under fremstillingsprisen, eller at et værk har ekstra høje udgifter til administration og løn. Rigsrevisionen anerkendte denne fremgangsmåde. I februar 2004 fandt Rigsrevisionen, at Energistyrelsens model benyttet ved 2. hjælpepakke generelt sikrede et realistisk grundlag for vurderingen af, om værkerne var nødlidende. Efter 2. hjælpepakke havde værkerne fået en betydelig kompensation for ikke-selvforskyldte økonomiske problemer. Nogle værker havde dog en reel varmetarif, som var høj som følge af problemer, der var selvforskyldte. For at bistå disse værker med at komme på ret økonomisk kurs, blev en 3. hjælpepakke gennemført i barmarksværker søgte om støtte. 8 barmarksværker med de højeste varmepriser fik udbetalt 12,1 mio. kr. i støtte i Stigende energipriser øger varmeregningen Selvom hjælpepakkerne har haft en markant betydning for barmarkskundernes varmeregninger, har en del barmarksværker stadig stigende varmepriser 20 værker havde i løbet af 2010 en varmepris, som var højere end det, som en typisk oliefyrskunde betalte for en tilsvarende opvarmning en oliefyrskunde betalte gennemsnitligt kr. i Hovedårsagen er, at naturgasprisen er steget, og at afgifterne på naturgas også stiger (15 pct., som indfases gradvist fra ). Desuden er kraftvarmebeskatningen i 2011 ændret, således at gasforbruget til varmeproduktion bliver dyrere. Afgiften betales af brændselsforbrug til varme med en virkningsgrad på 1,20. Før var det 1,25. De enkelte værker har mulighed for selv at effektivisere deres drift og opnå lavere varmepris ved at etablere solvarme, samarbejde med andre værker, omlægge lån osv. (se bilag 1). Det vurderes at kunne afhjælpe men ikke løse problemet med høje varmepriser i de økonomisk anstrengte værker. De individuelle muligheder for at opnå lavere varmepriser er næppe tilstrækkelige. Yderligere tiltag er nødvendige, hvilket drøftes nedenfor. Nye løsningsforslag til barmarksværkernes høje varmepriser Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker offentliggjorde den 7. september i år rapporten Redningsplan små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker. Undersøgelsen blev foranlediget af, at flere energipolitiske ordførere på Dansk Fjernvarmes landsmø- Side 2
3 de i 2010 anmodede de to brancheforeninger om at komme med konkrete bud på, hvad der skal til for at hjælpe de sidste nødlidende værker på fode igen. Det har de to brancheforeningerne undersøgt ved at fokusere på de 30 værker, som har den højeste varmepris. De 30 værker er angivet i bilag 2. På baggrund af møder med værkerne og en konkret gennemgang af værkernes økonomi og handlingsmuligheder fremsætter rapporten konkrete forslag til, hvordan der generelt kan opnås lavere varmepriser. Hovedkonklusionen i rapporten er, at mindre biomassekedler på op til 1 MW kombineret med solvarmeanlæg er det klart vigtigste løsningsforslag. Forslaget vil angiveligt kunne redde økonomien i de fleste barmarksværker samtidig med, at kraftvarmefordelen bevares. Den naturgasbaserede kraftvarme vil blive anvendt i stedet for biomassekedlen, når markedsprisen på el er attraktiv dvs. når der er brug for reguleringskraft. Denne mulighed for en mindre biomassekedel, kombineret med individuel rådgivning, ville kunne bidrage væsentligt til lavere varmepriser for de nødlidende værker. Dansk Fjernvarme meddeler i en pressemeddelelse af 17. oktober i år, at de to brancheorganisationer vil tilbyde en individuel rådgivning af de 30 værker, hvor individuelle løsninger vil blive udarbejdet. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ønsker at understøtte de to brancheforeningers initiativ med at løse problemet med høje varmepriser. Det kan ske med målrettede initiativer. Et væsentligt initiativ, som forudsætter en politisk beslutning, er at give de op til 30 værker mulighed for at etablere en biomassekedel. Den gældende regulering for de 30 decentrale værker med høje varmepriser Naturgasbaserede kraftvarmeværker kan ikke umiddelbart ud skifte brændslet med afgiftsbegunstiget biomasse, hvis anlægget derefter alene producerer varme. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende anvendelsen af afgiftsbegunstigede brændsler i tre situationer: 1. Hvis anlægget indrettes som kraftvarmeanlæg. 2. Hvis kapaciteten udbygges, fordi der er tale om et øget varmebehov. Anlægget skal i dette tilfælde dog dimensioneres til alene at kunne dække det øgede varmebehov. 3. Hvis kedlerne etableres i tilknytning til en eksisterende kraftvarmeproduktion med biogas, lossepladsgas o.lign. dvs. hovedbrændslet er i forvejen afgiftsbegunstiget. Førstnævnte mulighed vil normalt ikke blive aktuel, da biomassebaserede kraftvarmeværker ofte har en lav el-virkningsgrad, dvs. det vil blive for dyrt til at producere el på biomasse i de decentrale områder. Mulighed nr. 2 og 3 kan heller ikke tages i anvendelse i den konkrete sag. For at opnå lavere varmepriser, har værkerne brug for at kunne erstatte en del af deres forbrug af dyr naturgas med biomasse. Det forudsætter en dispensation eller lignende. Et sådant initiativ indgår i regeringens udspil Vores energi. Side 3
4 Bilag 1 Værkernes egne muligheder for at sænke varmeprisen Værkerne har en række muligheder for at opnå mere gunstige varmepriser. De fleste værker skønnes at have undersøgt og sandsynligvis også gennemført nogle af disse tiltag: Låneomlægning Kapitalindskud Tilkobling af flere forbrugere Tilslutningspligt (til dels indført for nye forsyningsområder) En mere optimal drift af de enkelte værker Andre væsentlige tiltag er ikke gennemført i samme omfang, selvom muligheden har eksisteret i flere år. Dansk Fjernvarme og andre aktører har i flere år henvendt sig målrettet til de mindre værker herom, og nogle værker skønnes at have uudnyttede potentialer i form af: Fælles drift. Fælles indkøb af naturgas og serviceydelser mv. skønnes at kunne være til økonomisk gavn for flere værker. Fælles vedligehold og optimering af drift via fæ l- les systemer kunne også gavne. Salg af el til markedspris. En hel del værker har forladt salg af el til garanterede priser (3-ledstariffen), da markedet ofte kan tilbyde mere fordelagtige priser. Det forudsætter dog ekspertise i at byde ind på el-børsen. Nogle større værker i nabobyer er begyndt at tilbyde barmarksværker fordelagtige varmepriser, hvis værket evt. leases til dem og de overtager drift og el-salg. Overskudsvarme fra større byer og naboværker er også en mulighed, som i stigende grad realiseres med lavere varmepriser til følge. Barmarksværkets motorer vil da t y- pisk fungere som spids- og reservelastanlæg, som kun bruges, når markedsprisen på el er gunstig. Konkrete projekter er dog blevet afvist af Energiklagenævnet i de tilfælde at naboværket anvender afgiftsfrit brændsel. En række forholdsvis nye tiltag vil formentlig også kunne gavne et større antal værker: Solfjernvarme. Mange lokale kraftvarmeværker vælger nu at etablere solvarmeanlæg, og her er der sket en markant udvikling i de sidste par år. Ved udgangen af 2010 var der knap 96 MW solfjernvarme i Danmark, hvoraf de knap 31 MW blev opført i For 2011 er der planer om at realisere yderligere 89½ MW. Det kan gavne også de mindre kraftvarmeværker, som på den måde opnår et alternativ til den stadig dyrere naturgas. Desuden kan værkerne opfylde deres pålagte energibesparelser med solvarme den producerede solvarme regnes som en energibesparelse, da det mindsker br u- gen af naturgas. Værkerne kan endvidere sælge disse energibesparelser til andre værker, som på den måde kan opfylde deres krav til besparelser. Elpatroner. Den midlertidige elpatronordning er gjort permanent, dvs. at strøm til produktion af varmt vand til fjernvarme nu får permanent afgiftsreduktion. Det har bet y- det, at et stort antal varmeværker nu investerer i elpatroner udbredelsen er betydeligt mindre end for solfjernvarme. Side 4
5 Der er således igangsat en række nye initiativer til gavn for de mindre kraftvarmeværker. Det vurderes at kunne afhjælpe men ikke løse problemet med høje varmepriser i de økonomisk mest anstrengte værker. De ovenfor skitserede muligheder for at opnå lavere varmepriser er næppe tilstrækkeligt. Yderligere tiltag er nødvendige tiltag som kan erstatte dele af den stadigt dyrere naturgas. Side 5
6 Bilag værker med højest varmepris per 8. december 2010 = E.ON ejet barmarksværk = Forbrugerejet barmarksværk = Forbrugerejet ikke-barmarksværk Værk Kr. 1 Hjortekær Østermarie Fjernvarmenet ) Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning Kelleris Hegn*) Slagslunde Fjernvarme Meløse-St.Lyngby Energiselskab Hvalpsund Kraftvarmeværk Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk Gørløse Fjernvarme Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Brøns Kraftvarme Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Ådum Kraftvarmeværk Ulbjerg Kraftvarme Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Rostrup Kraftvarmeværk Annebergparken Sønderholm Varmeværk Mellerup Kraftvarme Oue Kraftvarmeværk Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Præstbro Kraftvarmeværk Præstø Fjernvarme Rejsby Kraftvarme Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Øster Hurup Kraftvarme Ejsing Fjernvarmeforsyning Kilde: Energitilsynets varmeprisstatistik. Varmeprisen er for et typisk parcelhus på 130 m 2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. ) Der er udarbejdet et konkret løsningsforslag for det eneste ikke-barmarksværk (Østermarie Fjernvarmenet), som er ved at blive slået sammen med fjernvarmeforsyningen i Østerlars på Bornholm. * ) Kjelleris Hegn er overtaget af Helsingør Forsyning, dvs. det er ikke længere ejet af E.ON. Side 6
35 barmarksværker. Møde i erfa-gruppen for decentral kraftvarme. Comwell Rebild Bakker. v/ Christian Pedersen, Dansk Fjernvarmes
Erfaring med forbedret økonomi i 35 barmarksværker Møde i erfa-gruppen for decentral kraftvarme tirsdag den 11. juni 2013 Comwell Rebild Bakker v/ Christian Pedersen, Dansk Fjernvarmes Projektselskab Præsentation
Læs mereStatus for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til forbedring
NOTAT 3. september 2008 J.nr. 020199/20004-0340 Ref. OO Side 1/23 Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til forbedring I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer,
Læs mereUDKAST 05122012. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
UDKAST 05122012 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 3, stk. 2, 4, stk. 2, 5, 9, stk. 1, 15, 20, stk. 2, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1)
BEK nr 566 af 02/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 3 Offentligt Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1 I medfør af 2 a, 3,
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mereREDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 317 Offentligt Til Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker Dokumenttype Rapport Dato September 2011 REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE-
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereVARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN
KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i
Læs mereTemamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
Læs mereREDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER
Til Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker Dokumenttype Rapport Dato September 2011 REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER REDNINGSPLAN Revision 1 Dato 2011-09-05 Udarbejdet
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 25. september 2015. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1)
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 19 Offentligt Lovtidende A 2015 Udgivet den 25. september 2015 23. september 2015. Nr. 1124. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for
Læs mereHØRINGSUDKAST. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1 I medfør af 2 a, 3, stk. 2, 4, stk. 2, 5, 9, stk. 1, 15, 20, stk. 2, 2. pkt., 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereSOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK
SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereNotat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012
Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereNævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Bredsten-Balle Kraftvarmeværk a.m.b.a. over
Læs mereÅrsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling
BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereVarmeforsyningsplanlægning
Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt
Læs mereVarmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav
N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereNotat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk
Læs mereMiddelfart Kommunes afgørelse af 5. december 2011 stadfæstes.
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Naturgas Fyn Distribution A/S OVER
Læs mereFjernvarmeprisen 2015
Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt
Læs merePræstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø
(Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,
Læs mereNævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør Per Søndergaard
(Varmeforsyning) Naturgas Fyn A/S over Nyborg Kommune af 10. april 2008 godkendelse af projektforslag for etablering af et biomassebaseret kedelanlæg og transmissionsledning til forsyning af Ullerslev
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereMariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Disposition Fordele ved fjernvarme frem for individuel forsyning - projektforslag Hvorfor forblivelses-
Læs mereProjektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a
Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum
Læs mereBilag: Notat Varmeplan 2013
Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 3. oktober 2001 RN B108/01
RIGSREVISIONEN København, den 3. oktober 2001 RN B108/01 Udvidet notat til statsrevisorerne om barmarksværkerne og disses økonomi mv. 1. På statsrevisormødet den 18. april 2001 anmodede statsrevisorerne
Læs mereHjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring
Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereVurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad
MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)
Læs mereToldboden Viborg. Tlf
Til: Aftagerforeningen Østerlund Varme A/S Dansk Gas Distribution A/S Sønderborg Forsyning A/S Sønderborg Kommune Toldboden 2 8800 Viborg Tlf. 7240 5600 www.ekn.dk ekn@naevneneshus.dk Sendes pr. e-mail
Læs mereVi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive.
Beretning for 2008/2009 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Efter at olieprisen og der med gasprisen for et par år siden var helt oppe at vende, har vi her i forbindelse med finanskrisen haft olieprisen
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereFjernvarmeprisen 2014
Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereAalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes
Læs mereNaturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200
Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt
Læs mereEgedal Kommunes afgørelse af 9. juni 2011 ophæves.
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Egedal Kommunes
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereGodkendelse af projektforslag om udvidelse af fjernvarmeområdet samt etablering af en biomassefyret kedel
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4872 Fax +45 8888 5501 Nørre Aaby Kraftvarmeværk Amba Grønnegade 7 5580
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereLovgivning med betydning for mikrokraftvarme
Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:
Læs mereMøller&Ko. Teknisk Vurdering
Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereNaturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs mereSalg af kraftvarmeenheder. 8. Oktober 2018 Inspiration og netværksdag for grundbeløbværkerne
Salg af kraftvarmeenheder 8. Oktober 2018 Inspiration og netværksdag for grundbeløbværkerne Salg af kraftvarmeenheder Det vil jeg tale om Overvejelser i forbindelse med salg? Hvem vil købe kraftvarmeenheden?
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereKLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER
Læs mereGrundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen
Grundbeløbets ophør En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald Kasper Jessen Side 1 Dato: 24.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kasper Nagel og
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereNotat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006
Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i
Læs mereRINGSTED OG FAXE KOM- MUNER
Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22
Læs mereNotat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013
Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013
Læs mereGRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?
GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1)
BEK nr 1792 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2018-19531
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs merePræstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag
Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereOprettet af Tove B. Hansen den Ændret af Tove B. Hansen den
Dokument Oprettet af Tove B. Hansen den 26-05-2014 Ændret af Tove B. Hansen den 27-05-2014 Kommentar Klima og Planlægning Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Att. Rune Nielsen Projektforslag
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereFarum Fjernvarme fremsendte den 7. august 2017 bemærkninger hertil.
Farum Fjernvarme Stavnsholtsvej 33 3520 Farum Allerød Kommune Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Farum Fjernvarme fremsendte den 16. juni 2017
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereEnergi. til dig og resten af Danmark
Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereRESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereFjernvarme fra SK Varme A/S
GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige
Læs mere128 borgere over Ringkøbing-Skjern Kommune af 17. oktober 2007 forblivelsespligt til Troldhede Kraftvarmeværk a.m.b.a.
(Varmeforsyning) 128 borgere over Ringkøbing-Skjern Kommune af 17. oktober 2007 forblivelsespligt til Troldhede Kraftvarmeværk a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand. polyt. H.
Læs mereVarmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases
Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2018 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2018 ------------------------------------------------------
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mere