Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn på omsorgscenter Enggården. Dragør Kommune

Transkript

1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn på omsorgscenter Enggården Dragør Kommune 2014

2 Indholdsfortegnelse Fakta om tilsynet...3 Formål med tilsynet...3 Konklusion...4 Tilsynets overordnede bemærkninger og anbefalinger...7 Beboer og pårørende - ordinært tilsyn pkt pleje Beskæftigelse/aktivering Forplejning/mad og servering vedligeholdelsestræning Sociale og kulturelle miljø Social trivsel...10 Ledelse og medarbejdere ordinært tilsyn pkt Ændringer i personale og beboer sammensætningen Nye tiltag siden forrige tilsynsbesøg? Værdigrundlag Instrukser og retningslinjer Oplæring Forhold for grupper med særlige behov Magtanvendelse Dialog pleje vedligeholdelsestræning Efteruddannelse Sygefravær

3 Fakta om tilsynet Nedenfor præsenteres tilsynssted, tilsynsførende samt tilsynets datagrundlag og metoder kort. Tilsynsstedets navn og adresse: Omsorgscenter Enggården, Engvej 20, 2791 Dragør Centerleder: Susan Andreasen Datagrundlag: Ved tilsynet er der indsamlet data fra 5 beboere, der er fordelt på afdeling A, B og C samt 2 tilfældigt pårørende. Derudover er data indsamlet fra 8 medarbejdere i hele huset 2 medarbejdere fra hver afdeling, der repræsenterer henholdsvis A, B, C og D. Onsdag den 15. januar er der gennemført ordinært tilsyn på afdeling B fra kl til Onsdag den 22. januar er der gennemført ordinært tilsyn på afdeling C fra kl til Onsdag den 05. marts er der gennemført ordinært tilsyn på afdeling A fra kl til Onsdag den 12. marts er der gennemført ordinært tilsyn på afdeling D fra kl til Onsdag den 19. marts er der gennemført ordinært tilsyn på afdeling A fra kl til Tirsdag den 25. marts er der gennemført akut tilsyn på afdeling D fra kl til Fredag den 04. april er der gennemført ordinært tilsyn med Centerlederen fra kl til Onsdag den 09. april er der gennemført akut tilsyn på afdeling D fra kl til Dataindsamlingen er foretaget ved observation og interview af beboere og pårørende samt medarbejdere (sosu hjælpere og assistenter) og Centerlederen på Omsorgscenter Enggården. Omsorgscenter Enggården har aktuelt 94 plejeboliger i brug. Der er ført tilsyn med de fire omsorgsafdelinger: A (Røsen og Sydvestpynten), B (Gåsegangen, Svaneklapperne og Kongedybet), C (Blushøj, Drogden og Lodstårnet) og D (Paraplyen og Peberholmen) er en skærmet demensenhed. Tilsynsførendes navn og adresse: Visitator Annette Bentsen, Dragør Kommune, Kirkevej 7, 2791 Dragør Formål med tilsynet Efter bekendtgørelse nr. 805 af 29. juni 2007 om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. skal kommunalbestyrelsen efter 1 sikre, at der i forbindelse med tilsynet efter 151 i lov om social service er fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 pleje og 86 vedligeholdelsestræning. Tilsynet skal desuden skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. 3

4 Konklusion Beboernes oplevelse af: Boligforhold Alle interviewede beboere er meget tilfredse med deres bolig. Hjælp efter lovens 83 pleje og 86 vedligeholdelsestræning De adspurgte beboere er generelt tilfreds og meget tilfreds med den pleje de får og det samme gør sig gældende, når beboerne bliver spurgt om muligheden for at deltage i vedligeholdelsestræning af sine fysiske og psykiske færdigheder. To beboere ved ikke i det adspurgte, den ene holder pause på grund af forpustethed og den anden føler ikke behov for træning. Social trivsel Beboerne er tilfredse og meget tilfredse med at deltage i sociale aktiviteter. En beboer føler dog ensomhed, har trukket sig tilbage fra de andre, for kan ikke lide at være sammen med for mange mennesker ad gangen og har mest behov for at tale med personalet, som ikke altid har tid. Forplejning Beboerne er tilfredse og meget tilfredse med mængden af den mad og drikkevarer de tilbydes samt den måde maden anrettes og serveres på. Kulturelle og sociale miljø, herunder dialog med personalet m.v. Generelt set er beboerne tilfreds og meget tilfreds med dialogen med personalet og medboerne, dog kan der være verbale sammenstød mellem beboerne. Personalet har ikke altid tid til at tale med beboeren i det omfang beboeren ønsker det. Aktiviteter Beboerne er tilfreds og meget tilfreds med mulighederne for at deltage i beskæftigelse/aktiviteter, en beboer ved dog ikke. Pårørendes observationer af: Beboernes hjælp efter lovens 83 pleje og 86 vedligeholdelsestræning En pårørende er usikker på om beboer får den rigtige pleje, hvor tit beboer kommer i bad og får skiftet ble. Ofte rodet på beboers værelse, personalet virker sløsede hænger ikke beboers tøj på plads. En anden pårørende er meget tilfreds med plejen. Ofte afbud på vedligeholdelsestræning på grund af dårlig koordinering mellem fysioterapi og afdeling. Dette skyldes til dels beboeren ikke er gjort klar til fysioterapien og fysioterapeuten melder afbud. Beboernes sociale trivsel En pårørende er ikke tilfreds, synes afdelingen mangler daglige sociale aktiviteter. En anden pårørende er meget tilfreds. Beboernes forplejning De pårørende er tilfreds og meget tilfredse med mængden af den mad og drikkevarer beboerne tilbydes samt den måde maden anrettes og serveres på. 4

5 Beboernes kulturelle og sociale miljø, herunder dialog med personalet m.v. De pårørende er tilfreds og meget tilfreds med den dialog beboeren har med personalet og sine medbeboere. Beboernes aktiviteter En pårørende er ikke tilfreds med de muligheder beboeren har for at deltage i aktivitet, synes der er for få aktiviteter. Pårørende savner muligheden for at tage på ferie med beboer. Plejepersonale Instrukser På spørgsmålet, er der instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, herunder er instrukserne skriftlige, kendte og tilgængelige, svarer 8 ud af 8 ja i mapper og på g-drev. Oplæring På spørgsmålet, foretages der oplæring af nyt personale, herunder afløsere og vikarer, svarer 8 ud af 8 ja. En oplyser der på afdelingen er et afkrydsningsskema, hvor alle punkter bliver gennemgået. En er dog i tvivl om der forefindes et introduktionsprogram på afdelingen. En anden mangler struktur i oplæringsperioden. Forhold for grupper med særlige behov På spørgsmålet, hvordan er forholdene for grupper med særlige behov, herunder personer med demens, handicap m.v. Svarer 2 medarbejdere, at der mangler handleplaner i afdelingerne, når f.eks. en beboer forlader huset. Den ene medarbejder, mangler at kunne benytte fast vagt i disse situationer, da medarbejderen skal forlade afdelingen og gå efter/med beboeren. 2 medarbejdere synes der er lavet et godt tiltag på deres afdeling med hensyn til ryge- og alkoholpolitik. Magtanvendelse På spørgsmålet, er der instruktion i reglerne om magtanvendelse, svarer 8 ud af 7 medarbejdere ja. En medarbejder kan ikke huske instruktionen, men kender dog reglerne. Hvordan opleves hjælpen efter lovens 83 pleje og 86 vedligeholdelsestræning? På det plejefaglige niveau oplever plejepersonalet på demens afdelingen et dårligt samarbejde mellem aften- og dagvagten. Arbejdet udføres ikke ensartet, aften- og dagvagten har ikke de samme holdninger til, hvordan tingene skal gøres. Er der mulighed for efteruddannelse? Plejepersonalet oplever generelt gode muligheder for efteruddannelse. Ledelsen Ændringer i personalesituationen På spørgsmålet, er der sket væsentlige ændringer i forhold til personalesituation siden sidste år, svarer ledelsen, der er ansat flere assistenter og 4 sygeplejersker samt 1 sygeplejefaglig vejleder. Der er iværksat omplaceringer og mulighedserklæringer af personale (det vil sige nedsat tid på grund af sygdom samt andet arbejde end normalt) samt fyringer i huset. Værdigrundlag Der er ikke udarbejdet et værdigrundlag, men dette gøres snart med fokus på værdierne respekt og kvalitet. 5

6 Instrukser Findes på g-drev samt i mapper på hver afdeling med skriftlige instrukser om ansvars-, kompetence- og opgavefordeling samt hvordan den løbende opdatering af instrukserne foretages. Oplæring Der foretages oplæring af nyt personale, herunder afløsere og vikarer. Den nye medarbejder får tilsendt et introduktionsprogram og følges med en kontaktperson de næste dage. Den sygeplejefaglige leder samler og introducerer alle nye medarbejdere. Af tiltag er hver afdeling ved at få udarbejdet et introduktionsprogram til specifikke opgaver. Forhold for grupper med særlige behov Der er iværksat tiltag for beboergrupper med særlige behov. For svært demente beboere er der en skærmet enhed. I huset er ansat en demens-koordinator, som kan kontaktes af afdelingerne efter behov, hvis f.eks. situationen er blevet tilspidset. På alle afdelinger arbejdes der med socialpædagogiske handleplaner. Desuden kan der sparres med Psykiatrisk udeteam, som også underviser plejepersonalet. Magtanvendelse Regler om magtanvendelse sikres overholdt - ved at alle sager om beboerne gennemgås for at se om der er noget, der er blevet overset. Herunder registreres og indberettes magtanvendelse ved at drøfte forholdene med kommunalt ansatte (funktionen ligger i Tårnby Kommune). Hvis der er en beboer der er problemer med, drøfter afdelingen problematikken og prøver at finde en løsning inden magtanvendelse. Der er udarbejdet en procedure mappe om magtanvendelse, som ligger tilgængelig i hver afdeling. Dialog mellem plejepersonale og beboere Ledelsen oplever dialogen mellem plejepersonale og beboere som rigtig god, der er mange ældre, som gerne vil tale. Til tider taler beboeren grimt til personalet, men personalet er gode til at vende det med beboeren. Generelt taler personalet pænt til beboerne, men der kan være stressede situationer, hvor stemningen tilspidses. 86 vedligeholdelsestræning Beboerne, herunder beboere med særlige behov har mulighed for vedligeholdelsestræning - der stilles fysioterapi og ergoterapi til rådighed. Der laves træningsstatus på hver borger. Information om vedligeholdelsestræning sikres ved, at der fremsendes en informativ velkomstbrochure til nye beboere og ved indflytningssamtalen. Beboerne har selv mulighed for at præge vedligeholdelsestræningen der står træningsredskaber på gangene. Nogle beboere kører selv til og fra daghjem i kørestol, andre går. Efteruddannelse Medarbejderne har mulighed for relevant efteruddannelse, dette sikres gennem medarbejderudviklingssamtaler (MUS), hvor der oprettes en kompetenceudviklingsprofil. Der forefindes desuden en jobprofil på alle medarbejdere. Medarbejderne bliver derudover undervist af den sygeplejefaglige vejleder. Lederne har også mulighed for relevant efteruddannelse. Dette sikres gennem lederudviklingssamtaler (LUS), som udføres en gang om året. Der er lavet leder udviklingsmapper på alle ledere. Anden efteruddannelse er også mulig. Sygefravær Plejepersonalets sygefravær har været højt og en reduktion er påbegyndt. Der er udarbejdet en sygefraværspolitik, herunder en omsorgssamtale, hvor ideer til hvordan ændre sygefravær adfærd tages op. Hvis der ikke er rettet op følger en anden samtale. Der er faste procedurer for håndtering af fravær af plejepersonale, herunder procedurer for tilkaldelse af vikarer ved sygdom. 6

7 Tilsynets overordnede bemærkninger og anbefalinger Det er tilsynets opfattelse at Omsorgscenter Enggården generelt fungerer, efter Dragør Kommunes vedtagne kvalitetsstandarder, instrukser og retningslinjer. Det er således tilsynets opfattelse ud fra interviews og observationer, at Omsorgscenter Enggården er et hus i rivende udvikling med mange nye opgaver og tiltag. Afdeling A, B, C er stort set velfungerende afdelinger, men flere medarbejdere klager generelt over for lav bemanding. Afdelingerne har været igennem en turbulent tid nye tilbygninger og lokaler samt ny centerleder roen er ved at lægge sig. Afdeling D fremstår mindre velfungerende. Afdelingen står over for store udfordringer fordi de to afdelinger er blevet lagt sammen til en afdeling med to teams og en ny leder. Tilstanden på afdeling D kan hurtigt ændre sig, hvis en beboer er dårlig eller urolig og skal have støtte eller overvågning konstant. Afdelingen er derfor meget sårbar, hvis der ikke er hænder nok til at klare opgaverne. Tilsynet anbefaler: 1. Lokalt introduktionsprogram udover det generelle program til alle afdelinger. Fordi der mangler struktur i oplæring af nyt personale. 2. Eventuelt øget brug af besøgstjeneste til beboere. Fordi der klages over der mangler ekstra hænder til f.eks. omsorg og hyggesnak. 3. Fælles personalemøder for alle vagt-lag. Fordi flere medarbejdere klager over, der ikke er sammenhæng mellem vagt holdene. Målet er at skabe fælles holdning til pleje og handleplaner. 4. Der er observeret, at der mangler medicin rum i alle afdelinger. Personalet doserer medicin, hvor der ofte ikke er arbejdsro. Tilsynet anbefaler, at der findes en løsning på uforstyrret ophældning af medicin. 5. At ledelsen og medarbejderne i samarbejde udarbejder et værdigrundlag for Omsorgscenter Enggården. 7

8 Beboer og pårørende - ordinært tilsyn pkt beboer er interviewet og 2 pårørende pleje Hjælpebehov i forhold til hjælp efter 83 Hvad syntes du generelt om den pleje du får? Tilfredsstillende Beboer 4 1 Ikke Ved ikke/ ikke relevant Hvad syntes du generelt om den pleje din pårørende (beboeren) får? Pårørende 1 1 Ved ikke/ ikke relevant Bemærkning: Pårørende er ikke tilfreds med beboers pleje er usikker på hvor ofte beboer kommer i bad. Utilfreds med at beboer ofte ikke får skiftet ble, før pårørende afhenter beboer. Ofte rodet på beboers værelse, personalet virker sløsede, hænger ikke beboers tøj på plads. Pårørende ønsker ikke at tilsynsførende tager kontakt til personalet om dette. Tilsynsførende opfordrer derfor pårørende selv til at tage dialog med personalet. Tilsynsførendes observation: Generelt set er der rent og pænt på værelserne og i fællesrummene samt på gangene. Dog er der en bolig, hvor der lugter af urin. En beboer er i tvivl om der bliver tørret støv af og støver derfor selv af. 2. Beskæftigelse/Aktivering Hvordan vil du beskrive mulighederne for at deltage i beskæftigelse/aktiviteter? Ved ikke Beboer Ikke relevant Hvordan vil du beskrive din pårørendes (beboeren) muligheder for at deltage i beskæftigelse/aktiviteter? Ved ikke Ikke relevant Pårørende 1 1 Bemærkning: Pårørende er ikke tilfreds med beboers mulighed for aktivitet, synes der er for få aktiviteter. For år tilbage var der mulighed for at tage på ferie med beboer, dette savner pårørende. Pårørende synes også, at der sker for lidt aktivitet i dagligdagen. Tilsynsførende har talt med pårørende om beboers mulighed for at komme på daghjem. Samt eventuelt flytte til anden afdeling i huset, som ikke er en skærmet enhed, og hvor der er mere aktivitet, svarende til beboerens niveau. Pårørende har flere gange talt med beboeren om dette, som hver gang udtrykkeligt siger nej til disse forslag. Beboeren er glad for at være på afdelingen og den pårørende er ikke decideret 8

9 utilfreds. Pårørende har fuld forståelse for der er svært demente beboere på afdelingen og plejepersonalet derfor har travlt på afdelingen. 3. Forplejning/Mad og servering Hvad synes du om mængden af den mad og drikkevarer du tilbydes? Beboer 3 2 Ved ikke Hvad synes du om den mængde af mad og drikkevarer din pårørende (beboeren) tilbydes? Ved ikke/ ikke relevant Pårørende 1 1 Hvad syntes du om den måde hvorpå din mad anrettes og serveres? Ved ikke Beboer 2 3 Ikke relevant Hvad syntes du om den måde hvorpå din pårørendes (beboerens) mad anrettes og serveres på? Ved ikke Ikke relevant Pårørende 1 1 Bemærkninger: Pårørende er meget tilfreds, bordet er altid fint og festligt dækket. Maden er altid fint anrettet vedligeholdelsestræning Hvordan vil du beskrive dine muligheder for at deltage i vedligeholdende træning af dine fysiske og psykiske færdigheder? Ved ikke Ikke relevant Beboer Bemærkning: To beboere ved ikke, hvoraf den ene holder en pause på grund af forpustethed og den anden føler ikke behov for træning. Hvordan vil du beskrive din pårørendes (beboerens) muligheder for at deltage i vedligeholdende træning af sine fysiske og psykiske færdigheder? Ved ikke Ikke relevant Pårørende 1 1 Bemærkninger: En pårørende udtaler, at der er dårlig koordinering mellem fysioterapi og afdelingen, så derfor er der ofte afbud. 9

10 5. Sociale- og kulturelle miljø Hvordan vil du beskrive den dialog du har med personalet, dine medbeboere med mere? Ved ikke Beboer 2 3 Bemærkninger: En beboer gav udtryk for der ind i mellem er verbale sammenstød blandt beboerne, men god dialog med personalet. En anden beboer kan bedst lide at tale med personalet, men der mangler tid til dette. Hvordan vil du beskrive den dialog din pårørende (beboeren) har med personalet, dine medbeboere m.m.? Ved ikke Pårørende 1 1 Bemærkninger: En pårørende udtrykker, at der er forskel på personalet, nogle klikker beboeren bedre med end andre. 6. Social trivsel Hvordan vil du beskrive dine muligheder for at deltage i sociale aktiviteter? Ved ikke Beboer 2 2 Ikke relevant Bemærkninger: En beboer føler sig ensom, men giver udtryk for, at det er efter eget valg, beboeren sidder alene på sit værelse. Bryder sig ikke om at være sammen med så mange mennesker ad gangen. Beboeren efterspørger mere tid med personalet, dem kan beboeren godt lide at tale med, men de har altid så travlt. Tilsynsførende foreslår muligheden for sociale aktiviteter på daghjem, som beboeren før har deltaget i, men det er beboeren ikke interesseret i. Hvordan vil du beskrive din pårørendes (beboerens) muligheder for at deltage i sociale aktiviteter? Ved ikke Ikke relevant Pårørende 1 1 Bemærkninger: Pårørende til beboer synes afdelingen mangler daglige sociale aktiviteter. Tilsynsførende har foreslået pårørende, at ægtefælle kan komme på daghjem i dagligdagen. Samt foreslået, at pårørende kan overveje, at flytte beboeren til en anden afdeling. 10

11 Ledelse og medarbejdere ordinært tilsyn pkt Interviewet 8 medarbejdere og 1 leder 7. Ændringer i personale og beboer sammensætningen Er der sket væsentlige ændringer i beboersammensætningen siden sidste tilsyn? Ledelse Ikke aktuelt. Er der sket væsentlige ændringer i personalesituationen det sidste år? Ledelse Der er ansat flere assistenter og 4 sygeplejersker samt 1 sygeplejefaglig vejleder. Der er iværksat omplaceringer og mulighedserklæringer af personale (det vil sige nedsat tid på grund af sygdom samt andet arbejde end normalt) samt fyringer i huset. 8. Nye tiltag siden forrige tilsynsbesøg? Hvad har I iværksat af tiltag siden sidste tilsynsbesøg? Ledelse Ikke aktuelt. Hvis der var kritikpunkter ved sidste tilsyn, hvad har I så gjort for at forbedre disse? Ledelse Imødekommet embedslægetilsynets bemærkninger: Uniformer i hele huset. Arbejdet med indførelse af dokumentation i journalen; diagnoser, handleplaner, helhedsvurderinger, medicin-skemaer; Utilsigtede hændelser og hjertestop undervisning til alle. 9. Værdigrundlag Er der udarbejdet et skriftligt værdigrundlag for plejehjemmet, hvis ja er det implementeret? Ledelse Nej, men skal snart i gang med dette, hvor der tages udgangspunkt i værdier som respekt og kvalitet. 10. Instrukser og retningslinjer Er der udarbejdet skriftlige instrukser for ansvars- og kompetence- og opgavefordeling for personalet? Ledelse Ja, der er mapper på hver afdeling. Er der (skriftlige) procedurer for, hvordan den løbende opdatering af instrukser for ansvars- og kompetence- og opgavefordeling foretages? Ledelse Ja, der er mapper på hver afdeling. Er der procedurer for, hvordan det sikres at plejepersonalet er bekendte med instrukserne for ansvars- og kompetence- og opgavefordeling? Ledelse Findes på G-drev og i mapper. Alle medarbejdere er informeret. 11

12 Er du bekendt med om der findes skriftlige instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling blandt personalet? Medarbejderne 7 ud af 8 svarer ja. En hjælper finder dog frem til mappen under tilsynsførendes interview. Hvis ja, hvor kan du få fat på de skriftlige instrukser? Medarbejderne 7 ud af 8 ved hvor de findes både i mappe og på G-drev. Samme hjælper finder dog mappen frem under interviewet. Har du, når du er på arbejde, adgang til de skriftlige instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling? Medarbejderne 7 ud af 8 svarer ja. 11. Oplæring Foretages der oplæring og instruktion (eksempelvis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af nyt personale, når der ansættes fast personale? Ledelse JA, introduktionsprogram tilsendes den nye medarbejder. Den nye medarbejder følges med én kontaktperson de første dage. Den sygeplejefaglige leder er den, der samler og introducerer alle de nye medarbejdere. Der er ved at blive udarbejdet et introduktionsprogram på hver afdeling Foretages der oplæring og instruktion (eksempelvis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af afløsere og vikarer? Ledelse JA. Stort set det samme som ovenstående. Foretages der oplæring og instruktion (eksempelvis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af nyt personale, når der ansættes fast personale? Medarbejderne 8 ud af 8 svarer ja. En er dog i tvivl om der forefindes et introduktionsprogram på hendes afdeling. En anden mangler struktur i oplæringsperioden. Foretages der oplæring og instruktion (eksempelvis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af afløsere og vikarer? Medarbejderne 8 ud af 8 svarer ja. En oplyser at der på hendes afdeling er et afkrydsningsskema, hvor alle punkter bliver gennemgået. En anden mangler struktur. 12. Forhold for grupper med særlige behov Hvilke specielle tiltag er der iværksat for beboergrupper med særlige behov, herunder beboere med demens, beboere med svære handicaps; andre særlige pleje krævende beboere? Ledelse Der er en skærmet enhed for de svært demente beboere. På andre afdelinger er der lavet social-pædagogiske handleplaner. Der er ansat en demenskoordinator i huset, som bliver kontaktet af afdelingerne efter behov. 12

13 Hvordan vil du generelt beskrive forholdene for beboergrupper med særlige behov? Kultur, miljø, social trivsel, omgangstonen m.m. Ledelse Der er god kontakt til psykiatrisk udeteam, som er gode at sparre med og de er også gode til at undervise personalet. God og lettilgængelig kontakt til demenskoordinator, som også bruges til at sparre med i tilspidsede situationer. Arbejder på at få alle medarbejdere godt uddannet. Er der iværksat specielle tiltag for beboergrupper med særlige behov, herunder beboere med demens, beboere med svære handicaps; andre særlige pleje krævende beboere? Medarbejderne 8 ud af 8 mener at demensenheden er et godt tiltag, da man på de andre afdelinger har svært ved at rumme de svært demente, der kræver ekstra opsyn, pleje og omsorg. 2 medarbejder giver udtryk for, at der mangler handleplaner i afdelingerne, når f.eks. en beboer forlader huset. Den ene medarbejder, mangler at kunne benytte fast vagt i disse situationer, da medarbejderen skal forlade afdelingen og gå efter/med beboeren. 2 medarbejder, oplyser at deres afdeling har lavet en alkohol- og rygepolitik. 1 medarbejder oplyser at der er et godt samarbejde med fysioterapeuten i huset med f.eks. apopleksi (blodpropper i hjernen og hjerneblødnings) patienter. Hvordan vil I generelt beskrive forholdene for beboergrupper med særlige behov? Kultur, miljø, social trivsel, omgangstonen m.m. Medarbejderne En medarbejder synes de nye tiltag på hendes afdeling omkring alkohol og rygepolitik fungerer rigtig godt. Hun mener beboerne skal behandles værdigt. En anden synes, der er gode handicapforhold på afdelingen og i huset. En tredje synes, at små grupper for demente er bedst i en skærmet enhed. En fjerde udtrykker, det er vigtigt at fastholde beboerne i deres væremåde og respektere at det er beboerens hjem. At man skal tage hensyn til hver enkelt beboer og deres behov. Resten af de adspurgte synes beboerne generelt har det godt på deres afdeling. 13. Magtanvendelse Hvordan sikres det, at reglerne for magtanvendelse implementeres, herunder registrering og indberetning (f.eks. skriftlige arbejdsgange og procedurer)? Ledelse Alle beboers sager bliver gennemgået for at se om der er noget, der er blevet overset. Dette drøftes med de kommunalt ansatte, som registrer og indberetter (funktionen ligger i Tårnby kommune) Der er udarbejdet en procedure-mappe, som ligger i alle afdelinger. Der bliver talt meget i afdelingen, hvis der er en beboer der er et problem med. Man prøver altid først at finde en løsning inden magtanvendelse. 13

14 Er du som medarbejder blevet instrueret i reglerne for anvendelse af magt? Er du som medarbejder bekendt med om der findes instrukser for anvendelse af magt? Medarbejderne 8 ud af 7 svarer ja. En kan ikke huske om hun er, men kender dog reglerne. Hvordan arbejder i med at undgå magtanvendelse i hverdagen? Medarbejderne Socialpædagogiske handleplaner. Beboeren bliver drøftet i personalegruppen. Flere medarbejder udtrykker at de forsøger at aflede og motivere beboeren. 14. Dialog Hvordan oplever du dialogen med beboerne på plejehjemmet? Ledelse Rigtig god. Mange imødekommende ældre, som gerne vil tale. Hvordan vil du beskrive omgangstonen, plejepersonale og beboere imellem? Ledelse Beboerne taler ind i mellem grimt til personalet. Personalet er gode til at vende det med beboeren. Medarbejderne taler generelt pænt til beboerne. Der kan være stressede situationer, hvor stemningen tilspidses. Hvordan oplever du dialogen med plejepersonalet på plejehjemmet? Ledelse Har en god og direkte dialog med medarbejderne. Opfølgende via mails, ringer til afdelingen eller opsøger medarbejderne på afdelingen. Er stort set ude i afdelingerne flere gange om ugen til morgenrapport, hvor vi laver refleksioner og opfølgninger på plejen af beboere med diverse problemstillinger. Hvordan vil du beskrive omgangstonen plejepersonale og ledelse imellem? Ledelse Der lægges vægt på en god omgangstone og dialog mellem plejepersonale og ledelse. Hvordan oplever I dialogen med beboerne på plejehjemmet? Medarbejderne Dialogen med beboerne er god og humoristisk. Hvordan vil I beskrive omgangstonen, plejepersonale og beboere imellem? Medarbejderne God og humoristisk omgangstone mellem plejepersonale og beboere. Andre nævner respektfuld omgangstone. Hvordan oplever I dialogen med ledelsen på plejehjemmet? Hvordan vil I beskrive omgangstonen plejepersonale og ledelse imellem? Medarbejderne 7 ud af 8 er glade for deres nærmeste leder på afdelingen. En synes der er for mange informationer per mails. En anden synes omgangstonen til Centerlederen er mere formel. 14

15 pleje Hvordan oplever I generelt det plejefaglige niveau (hermed menes den sygepleje, hjælp til personlig pleje og omsorg) beboerne tilbydes på afdelingen? Medarbejderne 8 ud af 8 svarer godt. Stort set alle savner varme hænder til omsorg. En svarer, der ingen sammenhæng er mellem dag-aften-nattevagter; holdene arbejder meget forskelligt og har forskellige holdninger til eksempelvis plejen af beboerne. En anden svarer, at hjælperne ikke altid er fagligt opdateret. Mener I, at den generelle pleje lever op til det værdigrundlag plejehjemmet har? Medarbejderne Ja vedligeholdelsestræning Hvilke muligheder for vedligeholdelsestræning stilles der til rådighed for beboerne, herunder beboere med særlige behov? Ledelse Fysioterapi/ergoterapi. Der laves træningsstatus på hver borger. Hvordan sikres information vedrørende vedligeholdelsestræning til beboerne? Ledelse Der fremsendes en informativ velkomstbrochure til nye beboere og ved indflytningssamtalen. Hvilke muligheder er der for, at beboerne selv kan præge vedligeholdelsestræningen? Ledelse Der står træningsredskaber på gangene. Nogle kører selv til og fra daghjem i kørestol og andre går. Hvordan oplever I de muligheder, der stilles til rådighed for beboerne i forhold til vedligeholdelsestræning? Medarbejderne 6 ud af 8 svarer gode. 2 synes dårlige da der er for mange afbud fra fysioterapien. Hvordan vil I beskrive den information der stilles til rådighed for beboerne i forhold til deltagelse i vedligeholdelsestræning? Medarbejderne Der fremsendes en velkomstbrochure til nye beboere med diverse informationer og ved indflytningssamtalen. Hvordan vil I beskrive mulighederne for at beboerne selv kan præge vedligeholdelsestræningen? Medarbejderne Der er redskaber på gangene og ADL 1 er daglig træning i hverdagen. Personalet har ikke tid til fysioterapi-træning, så ADL er den træning, der foregår hele tiden. 17. Efteruddannelse 1 ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse eller for Aktiviteter i Daglig Livet og dækker over de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at klare hverdagsaktiviteter så som personlig hygiejne, påklædning, madlavning, spisning, rengøring m.m. 15

16 Hvordan vil I beskrive mulighederne for relevant efteruddannelse til medarbejdere? Ledelse Gennem medarbejderudviklingssamtaler (MUS) oprettes en kompetenceudviklingsprofil på alle medarbejdere, der laves en job-profil på alle. Den sygeplejefaglige vejleder underviser en del medarbejdere. Eksempelvis arbejdes der med forandringsprocesser, hvordan medarbejdernes kommunikation og adfærd er. Der skal være mere fokus på kerneopgaverne, hvordan får vi det her til at blive et godt sted at være. Der undervises i supervision og refleksion samt bed-side (undervisning direkte ved beboerens seng, f.eks. hvordan undgår vi tryksår). Undervises i dokumentation, demens, forflytning og palliation (pleje og omsorg til den alvorligt syge eller døende beboer). Hvordan vil I beskrive ledelsens muligheder for relevant efteruddannelse? Ledelse Lederudviklingssamtale (LUS) 1 gang årligt. Der er lavet en leder udviklingsmappe på alle. Ledere har gode muligheder for efteruddannelse. Hvordan synes I at jeres muligheder er for at deltage i relevant efteruddannelse? Medarbejderne Generelt set gode. 18. Sygefravær Hvordan vil du beskrive omfanget af personalets sygefravær på plejehjemmet? Ledelse Det har været alt for højt. Derfor iværksat en række tiltag, hvor vi nu begynder at kunne se et fald. Er der udarbejdet en sygefraværspolitik for personalet på plejehjemmet? Ledelse Ja. Omsorgssamtale med medarbejderen samt ideer til hvordan ændre adfærd. Hvis medarbejderen ikke har rettet op følges der op med en anden samtale. Er der faste procedurer for at tilkalde vikarer ved sygdom (f.eks. skriftlige retningslinjer), er retningslinjerne kendt af de andre medarbejdere? Ledelse Ja, der er faste procedurer for at tilkalde vikarer ved sygdom og de skriftlige procedurer er kendt af alle medarbejdere. 16