Svendborg Kommune - planstrategi. Situationsanalyse. juni Svendborg Kommune

Transkript

1 - planstrategi Situationsanalyse juni

2 Indhold 3 Sydfynsk udvikling 6 Appelsiner og brændende platforme 8 Befolkning og boliger 12 Erhverv og pendling 16 Uddannelse 18 Kultur 20 Sundhed og fritid 22 Bymiljø og lokalområder 26 Personindkomst 27 Infrastruktur 28 Det åbne land Udarbejdet af, Plan og GIS i samarbejde med COWI A/S Fotos: Luftfoto. Resterende fotos: COWI A/S Udgivelse: juni Situationsbeskrivelse

3 Sydfynsk udvikling Baggrund Den nye er dannet pr. 1. januar 2007 af de tidligere kommuner Gudme, Egebjerg og Svendborg. En af de vigtige opgaver, den nye kommune står overfor, er at udarbejde en planstrategi for den nye kommune og efterfølgende en kommuneplan, der tager udgangspunkt i planstrategien. Ud over de ændrede kommunegrænser sker der også ændringer i de kommunale opgaver. En stor del af planlægningsopgaverne i det åbne land er overgået fra amterne til de nye kommuner. Det samme gælder en del af de tidligere amtsveje. Det betyder, at har mulighed for at etablere et bedre overblik over den samlede udvikling, herunder sammenhængen mellem byområderne og de omgivende landområder. Den nye planstrategi skal udtrykke det nye byråds visioner og strategier for kommunens samlede udvikling. Planstrategien er således et kommunalpolitisk dokument, der efterfølgende skal lægges til grund for den kommende kommuneplan. Planstrategien kan også være et nyttigt redskab i forbindelse med de overordnede prioriteringer i de årlige budget-runder. I denne situationsbeskrivelse belyses nogle centrale forhold i, som den ser ud omkring årsskiftet 2006/07. Der er brugt de senest tilgængelige data, hvoraf nogle dog ligger 1-2 år tilbage. Enkelte steder har det ikke været muligt at skaffe data for hele det område, der omfatter den nye kommune. I stedet er anvendt data fra den gamle og sammenlignet med de tilsvarende gamle referencekommuner. På baggrund af de indsamlede data er der søgt indkredset nogle problemstillinger, kaldet: Appelsiner i turbanen, forstået som områder, hvor udviklingen er særligt gunstig, og hvor der er muligheder for en styrket positiv udvikling. Brændende platforme, forstået som områder, hvor der er særlige problemer, og som kalder på en særlig indsats. Disse data og problemstillinger er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med visioner, mål og strategier for den fremtidige udvikling. Der er hentet relevante data fra tilgængelige registre først og fremmest Danmarks Statistik. Hvor det er muligt, er der foretaget sammenligninger med den nærmeste store kommune (Odense), en anden ny kommune, der i befolkningstal ligner Svendborg (Ny Sønderborg) samt en sydfynsk nabokommune (Faaborg-Midtfyn). Vision Den overordnede vision for den nye lyder således: Vi vil udnytte vores unikke placering ved det sydfynske Øhav og gennem en fremtidssikret infrastruktur sammen skabe stadig udvikling og høj borgerservice. Svendborg Kommune skal således blive det naturlige valg for bosætning, uddannelse og erhverv. Denne vision er udmøntet i en række mål og værdier. De mål, som i særlig grad er udviklingsorienterede, omfatter: Aktiv borgerinddragelse Mangfoldighed i bosætning Udfordrende og spændende kultur-, idræts- og foreningsliv Et aktivt uddannelsesmiljø, bl.a. inden for grundskole, erhvervs-, voksen- og ungdomsuddannelser Fokus på vilkårene for det lokale erhvervsliv og på udvikling af nye beskæftigelsesmuligheder Bæredygtig og aktiv turisme, med fokus på bl.a. det maritime miljø Bevaring og aktiv pleje af natur- og miljøværdier. 3

4 Den kommende planstrategi skal tage udgangspunkt i visionen og de udviklingsorienterede mål med henblik på at uddybe og detaljere dem samt prioritere de temaer og indsatsområder, som i særlig grad skal have bevågenhed i planperioden, dvs. de næste 12 år. PULS-Fyn PULS er en rapport om de fynske udviklingspotentialer. Den blev udarbejdet i tilknytning til Regionplan I rapporten analyseres den fynske regions udviklingsmuligheder. Regionen inddeles i en række klynger, herunder en sydfynsk klynge, hvor der udpeges en række vækstpotentialer. Bosætningsanalyse og bosætningsstrategi for Sydfyn I udarbejdedes en bosætningsanalyse og efterfølgende en bosætningsstrategi for hele det sydfynske område (Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner). Der er tale om et EU-støttet projekt, som på baggrund af Puls-rapportens anbefalinger skulle vurdere dcen eksisterende bosætning og opstille strategier for en fremtidig styrket bosætning. I bosætningsstrategien arbejdes med følgende overordnede vision: Det uimodståelige Sydfyn Sydfyn skal være det naturlige sted at bo for alle, der drømmer om et liv i balance mellem et kreativt og naturskønt nærmiljø og udfordringerne i en dynamisk, global verden. Strategien opstiller og gennemgår 11 konkrete projekter, som kan bidrage til at føre strategien ud i livet. Det enkelte projekt er karakteriseret i forhold til, hvilken egn på Sydfyn det henvender sig til, hvilke indsatsområder det hører ind under og hvilke livsstilsgrupper det især fokuserer på. Indtil videre har de 4 kommuner besluttet at realisere projektet om Sydfyns Udviklingssamarbejde (SUS). Det er en fælles kommunal organisation, som bl.a. skal gennemføre og videreføre bosætningsstrategien. Den overordnede vision udmøntes i 4 indsatsområder: Det oplevelsesrige Sydfyn naturen, landskaberne og kulturarven Det aktiverende Sydfyn kulturen og fritidslivet Det attraktive Sydfyn spændende boligområder og kreative bymiljøer Det samarbejdende Sydfyn på tværs af kommunegrænser og på tværs af privat og offentlig virksomhed 4 Situationsbeskrivelse

5 Bogense Middelfart Otterup Nørre Åby Søndersø Odense Munkebo Kerteminde Ejby Vissenbjerg Assens Langeskov Ullerslev Aarup Tommerup St Nørre Årslev Rolsted Tommerup Brylle Lyndelse Glamsbjerg Vejle Verninge Nørre Broby Ryslinge Ørbæk Nyborg Haarby Brobyværk Vester Hæsinge Ringe Gislev Hesselager Faaborg Kværndrup Gudme Stenstrup Svendborg Gudbjerg Oure Lohals Snøde Vester Skerninge Tranekær Ærøskøbing Tullebølle Rudkøbing Regionscenter Høj kvalitet Middel kvalitet Lav kvalitet Marstal Bagenkop Lindelse Humble Illustration fra PULS-FYN rapporten 5

6 Appelsiner og brændende platforme s første planstrategi skal tage fat om nogle af de hovedspørgsmål, der bliver afgørende for den nye kommunes udvikling de næste år. Planstrategien vil være det strategiske udgangspunkt for den planlægning, og de politiske initiativer, som skal målrette denne udvikling. Planstrategien skal ses i sammenhæng med en række andre strategier, som byrådet vil udarbejde. Herunder er vist et udvalg af problemstillinger, som kan uddrages fra denne situationsanalyse. De kan indgå som baggrundsmateriale for en SWOT-analyse og en endelig udpegning at hovedtemaer til planstrategien. En SWOT-analyse er en analyse af kommunens status og udviklingsmuligheder. Den anvendes ved strategiudvikling og planlægning i en organisation. Analysen opstiller og prioriterer de eksisterende styrker og svagheder, muligheder for handling og trusler såfremt den nuværende udvikling fortsætter. Appelsiner i turbanen Stigende tilflytning fra Østdanmark. Mange københavnere flytter til Sydfyn, når de bliver mindre afhængige af arbejdsmarkedet, for at få en bedre bolig til en billigere pris Tilflyttere har højere indkomst end fraflyttere. I gennemsnit har en tilflytter højere indkomst end en fraflytter. Det udjævnes dog af, at der er flere fraflyttere end tilflyttere (til den tidligere ). Stor befolkningsandel omfattet af den kreative klasse. Svendborg har en stor andel af kreative borgere forstået som kunstnere, beskæftigede inden for kreative fag, arkitekter, ingeniører, journalister, advokater m.v. Det appellerer til særlige moderne virksomhedstyper (rådgivning, kreative virksomheder, innovation, forskning/udvikling m.v.) Mange tilbud inden for erhvervsuddannelser især det maritime område. Det tiltrækker mange unge. Der er nettotilflytning af årige. Stort boligbyggeri og stor efterspørgsel efter bynære boliger. Der er gode tilbud til alle livsstile fra storbyen til det åbne land. Det gælder boligmarkedet, og det gælder tilbud inden for kultur og fritid. Der bliver snart direkte adgang til motorvejsnettet. Det vil lette varetransport og pendling mod Odense og videre ud på motorvejsnettet. Der er en (rimelig) hurtig og højfrekvent jernbaneforbindelse til Odense. Natur, landskaber og vand byder på varierede muligheder for fritid, rekreation og turisme Brændende platforme Der kan forventes betydelige ændringer i alderssammensætningen. Der kan forventes et betydeligt fald i andelen af årige og en betydelig stigning i andelen af årige samt aldersgrupperne derover. Det kan på længere sigt øge kravene til den kommunale ældrepleje og betyde færre børn og unge. Der er stor nettofraflytning af årige. Der er formentlig tale, dels om unge, der flytter tilbage efter en endt erhvervsfaglig uddannelse, samt unge der søger til større byer for at arbejde eller tage en højere uddannelse. Der mangler lokale uddannelsesmuligheder på universitetsniveau. De nærmeste universitetsuddannelser ligger i Odense De kommunale udgifter til kultur, sport og fritid matcher ikke de store kultur- og idrætskommuner (Aalborg, Odense m.fl.) Dårlige forbindelser østpå ved etablering af en Femern-forbindelse Manglende organisering af lokalsamfundene. I forbindelse med kommende nærdemokratiske processer kan det blive et problem, at kun få lokalområder er organiseret med lokalråd el. lign. Dårlig adgang til mange naturområder. Mangel på nærrekreative naturområder i byernes udkanter. 6 Situationsbeskrivelse

7 SWOT-analysen udarbejdes oftest i arbejdsgrupper, der derved får lejlighed til at diskutere de enkelte punkter i analysen. Resultater af SWOT-analysen Den 25. januar 2007 blev en konference for den lille ledergruppe i afholdt. Formålet var at gennemføre en SWOT-analyse af den nye. Konference havde ca. 40 deltagere. Den bestod af et oplæg om indholdet i situationsanalysen, et gruppearbejde i 6 blandede grupper og et kort plenum, hvor hver gruppe fremlagde de vigtigste faktorer inden for henholdsvis styrker, svagheder, muligheder og trusler. I boksen forneden sammenfattes hovedresultaterne fra konferencen. Den opsummerer forslag og synspunkter, der blev fremført, af de 6 grupper. Styrker De naturgivne muligheder natur, landskaber, kystmiljøer, øhavet Uddannelsesmiljøerne, herunder det maritime aspekt Bymiljøerne i Svendborg og landsbyerne Danmarks 3. største andel af kreative Bosætningsmuligheder og pendlervilkår Svagheder Demografiske skævheder med et stigende antal ældre og faldende antal unge familier Det åndelige klima selvtilstrækkelighed, manglende risikovillighed og manglende mod til at prøve nyt Mangel på arbejdspladser til højtuddannede og kreative Lavt indkomstniveau, dårlig integration og begyndende ghettorisering Blindtarm - manglende opland mod øst Muligheder Den fortsatte udvikling af havneområdet og Tankefuld, herunder med bosætning og arbejdspladser for højtuddannede og kreative Satsning på uddannelse og oplevelsesøkonomi, herunder idræt, film og kultur Satsning på den maritime turisme og naturturismen Styrkelse af by- og landsbymiljøer Trusler Befolkningsudviklingen vil blive yderligere skævvredet i de kommende år med en stigende andel af ældre i forhold til landsgennemsnittet Stigende konkurrence og manglende opland på detailhandelsområdet fra Odense og fra indkøbscentre uden for bymidten Manglende vilje til at tænke nyt og stort 7

8 Befolkning og boliger I afsnittet gennemgås status og udviklingstendenser inden for befolkningsudvikling, aldersfordeling, til- og fraflytning, indvandrere samt boligbyggeri og boligsammensætning. Befolkningsudvikling og alderssammensætning havde i 2006 en samlet befolkning på ca Det giver kommunen en 26. plads blandt de 98 nye kommuner med Aabenraa på en 25. plads og Ringkøbing-Skjern på en 27. plads. Sammenligningskommunerne Odense, Sønderborg og Faaborg-Midtfyn ligger på henholdsvis en 4., en 16. og en 34. plads. Befolkningsudviklingen i har været positiv med en befolkningstilvækst på 1,3 % i de seneste 10 år. De svarer nogenlunde til udviklingen i sammenligningskommunerne Odense og Sønderborg, mens tilvæksten i Faaborg-Midtfyn har været en smule lavere (se figur 1). For landet som helhed har væksten i samme periode været på 3,8 %, dvs. dobbelt så høj. Figur 2-4 viser den relative aldersfordeling i Svendborg Kommune sammenlignet med hele landet i henholdsvis 1996, 2006 og Sidstnævnte er baseret på Danmarks Statistiks standardiserede befolkningsprognoser. I 1996 var de to fordelingskurver næsten sammenfaldende med de største årgange i aldersgrupperne mellem 30 og 50 år. I 2006 er forskellene tydeligere. Her ligger de store årgange mellem 40 og 60 år med den klare forskel, at der for hele landet er større årgange i aldersgrupperne år, mens Svendborg ligger højere end landsgennemsnittet i aldersgrupperne år og år ,80% 1,60% Svendborg Hele landet 1,40% Index % af befolkningen 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% Svendborg Odense Sønderborg Faaborg-Midtfyn ,40% 0,20% 0,00% 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Figur 1 - Relativ befolkningsudvikling Figur 2 - Aldersfordeling i Svendborg og hele landet i Situationsbeskrivelse

9 I 2016 bliver forskellene yderligere understreget, såfremt prognosen holder stik. De store årgange både for hele landet og for Svendborg vil ligge i aldersgrupperne år. I aldersgrupperne år vil hele landet ligge klart højere end Svendborg, mens Svendborg vil ligge markant højere end landsgennemsnittet i aldersgrupperne år. er således midt i en udvikling, hvor alderssammensætningen forskydes ganske voldsomt mod de ældre årgange, og hvor alderssammensætningen fjerner sig mere og mere fra landsgennemsnittet i retning af et stadigt faldende antal årige og et stadig stigende antal ældre. Forlænges perspektivet i yderligere 10 år frem til 2026, kan se frem til en markant stigning i andelen af borgere over 70 år. Stigningen vil være væsentlig højere end stigningen på landsplan. 1,80% 1,60% Svendborg Hele landet 1,80% 1,60% Svendborg Hele landet 1,40% 1,40% % af befolkningen 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% % af befolkningen 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,40% 0,20% 0,20% 0,00% 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Figur 3 - Aldersfordeling i Svendborg og hele landet i ,00% 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Figur 4 - Aldersfordeling i Svendborg og hele landet i

10 Til- og fraflytning I 2005 var både til- og fraflytning i på knap personer svarede til 5% af befolkningen Fraflyttere Tilflyttere Til- og fraflytningen fordeler sig forskelligt på aldersgrupperne. Både til- og fraflytning er størst i aldersgrupperne år. Det er typisk studerende og unge, nyetablerede familier. Men ser man alene på de 20 til 29 årige, er fraflytningen langt større end tilflytningen, idet der er mellem 200 og 300 flere fraflyttere end tilflyttere. For aldersgrupperne år (unge, studerende) og år (etablerede familier, seniorer) er tilflytningen klart større end fraflytningen. Som det fremgår af figur 5, er nettofraflytningen blandt de årige betydelig større end nettotilflytningen blandt de årige. Denne udvikling forstærker tendensen til en stigende andel af ældre, med en stigning som ligger over landsgennemsnittet. I 2005 kom ca. 28 % af samtlige tilflyttere fra kommuner øst for Storebælt. Siden 1995 er antallet af tilflyttere over Storebælt steget med næsten 50 %. Det må forventes, at væksten i tilflyttere over Storebælt vil fortsætte også i de næste år, og at hovedparten af disse tilflyttere vil være midaldrende eller ældre. Antal personer år år år år år år år år Figur 5 - Til- og frafl yttere, Ny Svendborg 2005 % af befolkningen 14% 12% 10% 8% 6% år år år Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande Andel af indvendrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere I 2006 var ca. 6 % af s befolkning indvandrere eller efterkommere af indvandrere (se figur 6). For landet som helhed var 8 %. Af de 6 % var ca. ¾ indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. For sammenligningskommunerne gælder, at både Odense og Sønderborg havde betydelig højere andele af indvandrere og efterkommere generelt, mens Faaborg-Midtfyn lå væsentlig lavere. I forhold til Sønderborg skyldes forskellen alene, at der i Sønderborg er en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det kan forklares dels med Sønderborgs beliggenhed tæt ved grænsen og dels ved tilstedeværelsen af Danfoss og andre større internationale virksomheder. I 1996 havde (inkl. Egebjerg og Gudme) en andel af indvandrere og efterkommere på godt 4 %. Det må forventes, at andelen stiger yderligere inden for de næste år. Dermed øges kravene formentlig også til integrationsbestræbelserne. 4% 2% 0% Svendborg Odense Sønderborg Fåborg-Midtfyn Figur 6 - Andel af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikkevestlige lande % af bosatte boliger 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Svendborg Odense Sønderborg Faaborg-Midtfyn Etageboliger Tæt-lav bolig Åben lav bolig Andet Figur 7 - Relativ fordeling af boliger i Situationsbeskrivelse

11 Boligbyggeri og boligsammensætning Inde for de sidste 10-år er boligbyggeriet i Svendborg Kommune nærmest eksploderet fra 103 fuldførte boliger i 1995 til 397 fuldførte boliger i Det svarer til en vækst på 285 %. På landsplan var stigningen i samme periode på 104 %. Tallet svinger dog meget fra år til år. I gennemsnit er der fuldført godt 250 boliger pr. år i siden I figur 7 er boligsammensætningen i 2006 vist i Svendborg og de tre sammenligningskommuner. Som det fremgår, er fordelingen nogenlunde den samme i Svendborg og i Sønderborg Kommune med ca. 25 % etageboliger, ca. 15 % tæt-lave boliger og ca. 55% åben-lave boliger (parcelhuse). Andelen af etageboliger er væsentlig højere i Odense, og andelen af åben-lave boliger er væsentlig højere i Faaborg-Midtfyn. Bosætningsstrategi Sydfyn I bosætningsstrategien fra 2006 opereres med 5 forskellige livsstile med forskellig baggrund, forskellige behov og forskellig tilknytning til lokalsamfundet. Det konkluderes blandt andet:»som områdets storby appellerer Svendborg til de fl este livsstile og de fl este aldersgrupper. Især de kreative og kunstneriske samt de karriere-orienterede vil formentlig føle sig tiltrukket af byen, mens oplandet omkring Svendborg mere appellerer til andre grupper. Især de yngre aldersgrupper vil føle sig tiltrukket af byens uddannelsesmuligheder samt tilbuddene inden for fritid og kultur. En undersøgelse fra CBS har påvist, at Svendborg-området har en af landets største andele af erhvervsaktive inde for den kreative klasse «. (Side 9).»Det er overvejende folk fra Sjælland, der fl ytter til kommunen. Det skyldes de dyre boligpriser på Sjælland, men også de naturskønne områder på Sydfyn. Tilfl ytterne efterspørger først og fremmest bynære boliger.«niels Frederiksen - ejendomsmægler HOME Svendborg, 2006 Bosætningsanalyse og bosætningsstrategi I bosætningsanalysen for Sydfyn 2004 vurderes det, at Sydfyn som helhed vil kunne huse alle indbyggere frem til udgangen af 2030 i det nuværende antal boliger. Det skyldes dels tomme boliger især på øerne, og dels en forventet samlet nedgang i befolkningstallet. For Gl. Svendborg, Gudme og Egebjerg vurderes et samlet boligbehov frem til 2030 på ca boliger, svarende til ca. 40 boliger pr. år.»det vigtigste sydfynske fællestræk er det autentiske miljø. Der er i tidens løb sket ganske få skader på byer og huse, bl.a. fordi området har været relativt fattigt. Kombinationen af det autentiske miljø og den enestående natur gør Sydfyn til noget helt særligt«kaj Knudsen - bestyrelsesmedlem Rudkøbing Handelsstandsforening, 2005 Når det faktiske byggeri er langt højere, skyldes det dels en øget tilflytning gennem de seneste år og dels en betydelig omfordeling, hvor man flytter fra mindre til større boliger og fra lejer- til ejerboliger. Hvor mange år denne udvikling vil fortsætte, er svær at forudsige, men der må under alle omstændigheder imødeses et fald i boligbyggeriet i løbet af planlægningsperioden.»der skal være noget at komme efter. Derfor skal der satses på varierede boligtilbud både til de velhavende, der vil have luksusboliger, almindelige gode parcelhuse og billigere, tæt-lavt byggeri«. Thomas Buhl - arkitekt, Svendborg,

12 Erhverv og pendling Afsnittet rummer en talmæssig oversigt og vurdering af erhvervsstrukturen og arbejdspladserne. Erhvervsaktive og arbejdspladser I 2005 var der godt erhvervsaktive borgere i det område, der i dag udgøres af. Godt en fjerdedel, svarende til ca pendlede til andre kommuner for at arbejde, mens ca. tre fjerdedele både boede og arbejdede i kommunen (jf figur 9). Ca med bopæl i andre kommuner pendlede ind i den nuværende i Det betyder, at det samlede antal arbejdspladser i kommunen lå på godt Man kan således sige, at den nuværende havde et underskud af arbejdspladser på ca Fordelingen af arbejdspladser i 2005 (figur 8) adskiller sig markant fra sammenligningskommunen Sønderborg. Det gælder især hvad angår Fremstilling, hvor andelen i Sønderborg er langt over dobbelt så stor som i Svendborg, og kategorierne Undervisning og Sociale institutioner, der begge er markant højere i Svendborg end i Sønderborg. For de øvrige kategorier er forskellene mindre betydningsfulde. Den høje andel inden for Fremstilling i Sønderborg relaterer sig til de mange arbejdspladser på Danfoss med lokale følgevirksomheder, mens de tilsvarende højere andele i Svendborg inden for Undervisning og Sociale institutioner knytter sig især til de mange erhvervsskoler og mange sociale institutioner i forhold til kommunens størrelse. 35% 30% Ny Svendborg Ny Sønderborg 25% % af beskæftigede 20% 15% 10% 5% 0% Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Fremstilling Bygge og anlæg Handel Hoteller og restauranter Transport, post og tele Finansiering og forretningsservise Offentlig administration Figur 8 - Beskæftigede fordelt på brancher i Ny Svendborg og Ny Sønderborg i 2005 Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Andet/uoplyst 12 Situationsbeskrivelse

13 Natbefolkningen (erhvervsaktive, der bor i kommunen) - Udpendlere (folk, der bor i kommunen, men arbejder andetsteds) =Erhvervsaktive (folk, der bor og arbejder i kommunen + Indpendlere (folk, der arbejder i kommunen, men bor andetsteds) =Dagbefolkningen (arbejdspladser i kommunen) Figur 9 - Sammenhæng mellem nat- og dagbefolkningen 2005 Andelen af beskæftigede inden for fremstilling har været jævnt faldende i de sidste 10 år (figur 10). Et tilsvarende fald ses i Odense, hvor udviklingen ligner den i Svendborg meget, mens andelen i Faaborg-Midtfyn har ligget væsentligt højere gennem hele perioden. Andelen i Sønderborg har ligget nogenlunde konstant mellem 30 og 35 % i hele perioden. Andelen af beskæftigede inden for Finansiering og forretningsservice har været svagt stigende i hele perioden (figur 11). Her Ligger Svendborg nogenlunde på niveau med Sønderborg og Faaborg-Midtfyn, mens Odense ligger på et højere niveau, nemlig knap 15% i 2005, svarende til landsgennemsnittet. 40% 35% Svendborg Odense Sønderborg Faaborg-Midtfyn 40% 35% Svendborg Odense Sønderborg Faaborg-Midtfyn 30% 30% % af beskæftigede 25% 20% 15% % af beskæftigede 25% 20% 15% 10% 10% 5% 5% 0% % Figur 10 - Andel af beskæftigede inde for Fremstilling Figur 11 - Andel af beskæftigede inde for Finansiering og forretningsservice 13

14 Antal beskæftigede Indpendlere Udpendling Svendborg Odense Sønderborg Faaborg-Midtfyn Figur 12 - Ind- og udpendling i 2005 Ind- og udpendling Med en udpendling, der er ca. 60% større end indpendlingen kan man allerede nu tale om Svendborg som en bosætningskommune i modsætning til Sønderborg, hvor der er nogenlunde ligevægt, og Odense, hvor der er en klar overvægt af indpendlere (figur 12). Ser man alene på Finansiering og forretningsservice (figur 13), fremgår det, at der er balance mellem ind- og udpendling i den tidligere, mens der er markant flere ind- end udpendlere i Odense og den tidligere Sønderborg Kommune. Det indikere at en stor del af dem, der arbejder indenfor disse brancher i Svendborg også har valgt at bo i Svendborg Antal beskæftigede Indpendlere Udpendlere Hvad indpendling angår, ligger Svendborg højere end Sønderborg, men lavere end Odense og Faaborg-Midtfyn. Hvad udpendling angår ligger Svendborg højere end både Odense og Sønderborg, men lavere end Faaborg-Midtfyn. Generelt er pendlingsniveauet højest i Faaborg-Midtfyn og lavest i Sønderborg. Det er udtryk for, at Sønderborg Kommune i høj grad udgør et selvstændigt arbejdskraft-opland, mens Faaborg-Midtfyn indgår i andre og større arbejdskraftoplande, først og fremmest omkring Odense og i mindre omfang - omkring Svendborg Gammel Svendborg Odense Gammel Sønderborg Gammel Faaborg Figur 13 - Ind- og udpendling i 2005 inden for branchen Financiering og Forretningsservice 45% 40% 35% 30% Indpendlere ifht dagbefolkning Udpendlere ifht natbefolkning Efter kommunesammenlægningen, hvor pendlingen imellem de gamle kommuner ikke længere tæller med, ligger pendlingsniveauet dog på et forholdsvis beskedent niveau. Det afspejler sig i figur 14, hvor indpendlingen ses i forhold til antallet af arbejdspladser i kommunen (dagbefolkningen) og udpendlingen ses i forhold til den erhvervsaktive befolkning, som er bosat i kommunen (natbefolkningen). I forbindelse med færdiggørelse af motorvejsforbindelsen til Odense må det forventes, at Svendborgområdets rolle som arbejdskraftopland reduceres yderligere, og at pendlingsniveauet mellem Svendborg og Odense øges. Det gælder først og fremmest pendlingen fra Svendborg mod Odense. % af erhvervsaktive 25% 20% 15% Bedre pendlingsmuligheder vil samtidig betyde et yderligere potentiale for bosætning i, idet flere beskæftigede i Odenseområdet vil blive fristet af billigere og mere attraktive boliger i Svendborgområdet. 10% 5% 0% Svendborg Odense Sønderborg Faaborg-Midtfyn Figur 14 - Ind- og udpendlere ift. indbyggere Denne effekt har været gældende i Hovedstadsområdet gennem en årrække, hvor mange flytter ud fra København til billigere og bedre boliger i omegnsbyer som Holbæk, Ringsted, Slagelse og Næstved m.v. Det sker sideløbende med, at flere og flere arbejdspladser koncentreres i Københavnsområdet. 14 Situationsbeskrivelse

15 Den kreative klasse En stor undersøgelse af danske byregioner viser, at Fyn er godt repræsenteret når det gælder en høj andel af beskæftigede inden for den såkaldte kreative klasse. Begrebet stammer fra en forsker fra USA, som har fundet ud af, at mennesker beskæftiget inden for forskellige fag med kreative elementer, er en vigtig drivkraft og vækstmotor for moderne erhvervsudvikling. Den kreative klasse omfatter bl.a. kunstnere, folk beskæftiget inden for grafiske fag, reklame, journalister, ingeniører, arkitekter advokater m.v. Den danske undersøgelse opstiller byregionerne på en rangliste efter, hvor stor en andel af de erhvervsaktive borgere, der tilhører den kreative klasse. Blandt de øverste ligger Svendborg som nr. 3 kun overgået af København og Århus, mens Odense og Marstal følger næsten lige efter på en 5. og 6. plads. Sammenligningskommunen Sønderborg ligger nr. 4, takket være en stor andel af kreative beskæftigede inden for naturvidenskaben (ingeniører m.v.). Der ligger således et interessant og tilsyneladende delvis uudnyttet potentiale i Svendborg byregion et potentiale som måske kunne udnyttes optimalt i et samarbejde med byregionerne Odense og Marstal. Der er kreative kræfter i Svendborg, der er blevet opmærksomme på de kreative potentialer. Flere af dem er gået sammen i et kreativt erhvervsnetværk, GE9, som beskrevet i boksen herunder. Undersøgelsen konkluderer bl.a. om Svendborg:»Svendborg ligger i en blindtarm af Danmark med dårlig infrastruktur og et tyndt arbejdsmarked for højtuddannet og højtspecialiseret arbejdskraft. Svendborg Kommune er ikke kendt for at være en rig kommune, og boligpriserne er høje. Alligevel er Svendborg byregion den byregion i Danmark, der har den tredjestørste andel af den kreative klasse i arbejdsstyrken. Den kreative klasse er hovedsagelig tiltrukket af områdets unikke byrum, skønne natur, diverse kulturliv og en udbredt tolerance«.»et aktivt kulturliv og bohemer er altafgørende for Svendborgs styrkeposition i forhold til den kreative klasse, men selv ildsjæle skal have noget at leve af. Når de ikke kan finde deltidsbeskæftigelse eller projektansættelser, bliver de tvunget til at vælge almindelige jobs eller til at flytte«.»både borgere, virksomheder, embedsmænd og politikere fremhæver masser af rationelle argumenter imod Svendborg, og alligevel er huspriserne høje, og byen populær. Byens kvaliteter overtrumfer de rationelle argumenter«. Kilde: Den kreative klasses dynamik. Kristina Vaarst Andersen og Mark Lorentzen, CBS 2007 GE9 Et gruppe kreative mennesker skabte GE9 i 2006, og netværket har i dag flere end 70 medlemmer. Til at starte med bestod det af en række medie- og formidlingsvirksomheder, der sammen skabte en styregruppe. Styregruppen arbejder med forskellige definitioner og afgrænsninger for at skabe det mest optimale erhvervsnetværk på Sydfyn. I dag er netværket udvidet til at omfatte et bredt spektrum af mennesker, der arbejder kreativt og professionelt indenfor design, kunst, medier, PR, HR, arkitektur og underholdning. Kilde: 15

16 Uddannelse Afsnittet beskriver uddannelsesniveauet i Svendborg Kommune og vurderer kommunens muligheder som uddannelsessted. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau I 2005 havde ca. 34 % af de årige i Svendborg Kommune grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Ca. 34 % havde en erhvervsfaglig uddannelse, 20% havde en kort eller mellemlang videregående uddannelse og kun ca. 3 % en lang, videregående uddannelse (på universitetsniveau). Sammenlignet med Odense, Sønderborg og Faaborg- Midtfyn (figur 16) ligger Svendborg et sted i»midten«, nogenlunde på niveau med Sønderborg. Svendborg skiller sig mest ud inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor Svendborg ligger klart højere end de andre kommuner, og de lange videregående uddannelser, hvor Svendborg ligger lavest. I 1995 var uddannelsesniveauet generelt lavere i alle 4 kommuner (figur 15). Figur 17 viser ændringen de seneste 10 år i Svendborg Kommune. Klart færre af de årige har grundskolen som højest fuldførte uddannelse og næsten lige så mange flere har korte og mellemlange videregående uddannelser som højest fuldførte uddannelse. For de lange videregående uddannelser er der også en beskeden stigning. Den store stigning i de korte og mellemlange videregående uddannelser kan formentlig henføres til bl.a. de % af de årige % af de årige Kogtved Søførtsskole har haft et stabilt antal studerende i de seneste par år. Dog mærkes en stigende konkurrence med de større uddannelsesbyer om studerende. Lars S. Ahrendtsen - Forstander Kogtved Søfartsskole, % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasielle uddannelser Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb Korte og mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddanelser Svendborg Odense Sønderborg Faaborg-Midtfyn Figur 15 - Højeste fuldførte uddannelse for de årige i % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Svendborg Odense Sønderborg Uoplyst Faaborg-Midtfyn 0% Grundskole Gymnasielle uddannelser Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb Korte og mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddanelser Uoplyst Figur 16 - Højeste fuldførte uddannelse for de årige i Situationsbeskrivelse

17 % af de årige 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasielle uddannelser Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb Korte og mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddanelser Figur 17 - Højeste fuldførte uddannelse for de årige i 1995 og 2005 i Ny Svendborg Uoplyst Skoler i Svendborg Efterskoler 5 Erhvervsskoler 11 Folkeskoler 23 Gymnasier og HF-kurser 2 Højskoler 2 Musikskoler 9 Private- og friskoler 8 Universiteter og læreanstalter 3 Voksenuddannelsescentre 3 Øvrige skoler 27 mange maritime uddannelsesmuligheder, som tilsyneladende også smitter af på kommunens egne borgere. Svendborg som uddannelseskommune rummer et stort antal uddannelsessteder. Ud over 31 folkeskoler samt privat- og friskoler, er der 5 efterskoler, 11 erhvervsskoler, 2 gymnasier/hf-kurser, 2 seminarier/lærerskoler, 2 gymnastik-/idrætshøjskoler, en husholdningsskole og en række andre undervisningstilbud. Specielt hvad erhvervsskolerne angår, ligger Svendborg over gennemsnittet for tilsvarende kommuner. Til sammenligning findes kun 2 erhvervsskoler i Sønderborg Kommune. De mange uddannelsessteder trækker unge til fra et større opland. Mange unge bor i kommunen under uddannelsen, hvorefter de flytter ud af kommunen igen. Det er en vigtig overvejelse, hvordan positionen som uddannelseskommune med speciale i maritime uddannelser kan styrkes yderligere, og hvordan kommunen kan fastholde flere af de unge efter endt uddannelse. En anden vigtig overvejelse er, om kan tiltrække uddannelser på universitetsniveau, f.eks. i et samarbejde med Syddansk Universitet, som udover Odense - har uddannelsessteder i en række jyske byer, herunder Sønderborg. En oplagt mulighed er at arbejde for lokalisering af et universitetsinstitut i den kommende Svendborg Vest bydel - Tankefuld. De maritime skoler i Svendborg har givet arbejds-kraften i Svendborg en særlig kvalifikationsprofil. De mange maskinmestre, kombineret med de mange enkeltpersoner med kendskab til skibsfart udgør en værdifuld arbejdskraftressource for byen, en ressource, som ikke findes mange andre steder. Ved siden af de mange maritime uddannelser har Svendborg også en omfattende arbejdsmarkeds-uddannelse. Idrætsskolerne i Oure og Vejstruplund Kursuscenter har tiltagende erhvervsmæssig betydning. Det samme er tilfældet med Gymnastikhøjskolen og Den Frie Lærerskole i Ollerup. Erhvervsskoler i AMU-Fyn CVSU-Fyn, sygeplejerskeuddanelsen i Svendborg Fyns SportsCollege Netdatanom Svendborg Erhvervsskole Produktionshøjskolen i Svendborg Studer Sydfyn Svendborg Erhvervsskole Svendborg International Maritime Academy, SIMAC Svendborg Søfartsskole Dekoratørskolen Svendborg Erhvervsskole Maersk Training Centre 17

18 Kultur Kultur- og fritidsaktiviteter prioriteres stadig højere af de fleste. Et bredt udbud af kulturelle aktivitetsmuligheder er en vigtig forudsætning for at tiltrække nye borgere og holde på de eksisterende. I afsnittet gennemgås udgifterne til kultur sammenlignet med andre kommuner, og hovedpunkterne i Kulturplan 2006 gennemgås. Kroner Udgifter til kultur De kommunale udgifter pr. borger til henholdsvis kulturelle formål samt sport og fritid kan tages som indikatorer for, hvor højt disse områder prioriteres og hvor stort et aktivitetsniveau, der er i kommunen Svendborg Sønderborg Faaborg-Midtfyn Odense Figur 18 - Udgifter til kultur pr. indbygger i 1996 og 2006 Udgiftstallene er baseret på de kommunale budgetter og hentet i I 2006 brugte knap 400 kr. pr. indbygger til kulturelle formål. Sammenlignes det med de andre kommuner, er det væsentligt mindre end Odense, men noget mere end både Sønderborg og Faaborg-Midtfyn. Odense brugte 2-3 gange mere end de øvrige kommuner (se figur 18). 10 år tidligere i 1996 brugte godt 200 kr. pr. indbygger til kultur. I den mellemliggende periode har stigningen været størst i Sønderborg (87 %) og med Svendborg på en andenplads. Sammenlignet med andre store»kulturkommuner«ligger Svendborg relativt lavt. Odense ligger blandt landets største (967 kr. pr. indbygger) tæt forfulgt af Aarhus (924 kr. pr. indbygger). Aalborg bruger 645 kr. pr. indbygger, Roskilde 506 kr. pr. indbygger og Horsens 419 kr. pr. indbygger. Sidstnævnte tal kan forekomme lavt, når man tager Horsens høje kulturprofil i betragtning. Det skyldes, at en stor del af udgifterne til de store events i Horsens finansieres via private sponsorer. Udbuddet af kulturaktiviteter er rig på kultur. Det gælder både den kultur, vi har arvet, den kultur vi oplever og den kultur, vi selv skaber og udvikler os ved. Både den folkelige kultur, vækstlaget og den professionelle kultur. De mange kulturentrepreneurer i området har været med til at skabe kulturbegivenheder og -miljøer, der har gjort Svendborg kendt som en aktiv kulturby, især på musikkens område. Kommunen har i 2006 oprettet eget Stadsemsemble og støtter flere musikforeninger. Der er mange muligheder for børns og unges kreative udfoldelse ved blandet andet musikskolerne, Peder Most Garden, B&U Teatret, Fritidsteateret og Musikhuset Ribers Gård. Dertil kommer FilmFyn, der har haft stor succes med at tilskynde filmproducenter til at lave film og TV-produktioner i den sydfynske region (se boksen til højre). Et levende foreningsliv og mange engagerede ildsjæle udfolder sig omkring kommunens 22 forsamlingshuse, fri- og højskolemiljøerne, i sports- og idrætsmiljøerne i Oure og Ollerup og i bymiljøet med et mangfoldigt kulturliv, der koordineres i fora som Kulturelt Samråd og Svendborg Musikråd. 18 Situationsbeskrivelse

19 Kendetegnende for s mangfoldige kulturliv: Den unikke placering ved Det sydfynske Øhav Det skabende kulturliv De kreative miljøer Samspillet mellem amatører og professionelle Et varieret tilbud af oplevelser Det frodige foreningsliv Det mangfoldige ungdoms- og uddannelsestilbud Der er således en stor dynamik og et betydeligt engagement i kulturlivet på alle niveauer, men trods en tydelig vækst i kulturudgifterne pr. indbygger i de seneste 10 år, ligger Svendborg fortsat relativt lavt i forhold til de store kulturkommuner. Det er derfor en vigtig overvejelse i den nye kommune, om kulturen skal være et stort satsningsområde, som skal trække bosætning og erhvervsudvikling med sig. Hvis det er tilfældet, skal det bl.a. overvejes at øge kulturudgifterne til et niveau, der nærmer sig de store kulturkommuners. Det skal ligeledes vurderes, om det private engagement i det lokale kulturliv kan styrkes yderligere gennem netværk sponsorater, samarbejde og større events, mm. FilmFyn FilmFyn er et regionalt erhvervsudviklingsprojekt med støtte fra EU. FilmFyn er inspireret af andre landes regionale fi lmfonde især Film i Väst i Trollhättan. Erfaringerne fra disse lande viser, at regionale fi lmproduktioner skaber stor vækst i form af arbejdspladser, bosætning, turisme og image. Filmproducenter tilskyndes til at fi lme i den sydfynske region, såfremt man herfra kan investere i fi lm- og TVproduktioner, således at producenternes egen risiko mindskes. FilmFyn-visionen er, gennem et samspil mellem offentlige og private midler, at foretage investeringer i fi lmproduktion og dermed på én gang skabe erhvervsmæssig dynamik og fl ere arbejdspladser for samtidig at løfte den kulturelle og uddannelsesmæssige udvikling i regionen samt styrke regionens image. FilmFyns investering i fi lm- og TV-produktioner er betinget af, at producenterne omsætter beløb i regionen på mindst det dobbelte af det beløb, FilmFyn investerer. Kilde: lmfyn.dk Svendborg Havn 19

20 Sundhed og fritid Sundhed er for alvor kommet på den politiske dagsorden de senste par år. Overvægt og følgesygdomme deraf er et stigende problem, og årsagerne er både den federe kost og den manglende motion. Denne tendens ses ikke blot blandt de unge, men strækker sig over alle aldersgrupper. Der er derfor stigende fokus på forebyggelse, motion og sund kost. Udgifter til sport og idræt Ligesom udgifterne til de kulturelle formål kan de kommunale udgifter pr. borger til sport og fritid kan tages som indikatorer for, hvor højt disse områder prioriteres og hvor stort et aktivitetsniveau, der er i kommunen. Udgiftstallene er baseret på de kommunale budgetter og hentet i I figur 19 ses de kommunale udgifter pr. borger for sport og fritid for og de tre sammenligningskommuner i hhv og Som det fremgår af figuren brugte i 1996 knap 900 kr. pr. indbygger til sport, hvilket var en smule mere end Sønderborg og Faaborg-Midtfyn, men mindre end 2/3 af hvad Odense brugte I 2006 steg forbruget i til godt kr. pr. indbygger til sport og fritid. Det er stadig mindre end Odense, men igen noget mere end både Sønderborg og Faaborg-Midtfyn. I den mellemliggende periode har stigningen været størst i Faaborg-Midtfyn (22 %) med Svendborg på en anden- plads. Sammenlignet med andre store»sportskommuner«ligger Svendborg relativt lavt hvad angår udgifter til sport og fritid pr. indbygger. Odense ligger helt i toppen med kr. pr. indbygger. Det er 40 % mere, end der bruges i Svendborg. Svendborg ligger lavere end kommuner som Aalborg og Roskilde og på niveau med Århus. Horsens ligger væsentligt lavere end Svendborg med 891 kr. pr. indbygger. Sport og fritid i Svendborg Kommune Vision for idrætspolitikken er i 2010 et forbillede for andre kommuner i Danmark og udlandet når det gælder evnen til at udnytte idrættens potentiale til at løse samfundsmæssige problemer/udfordringer og til at skabe samfundsmæssig værdi og en positiv regional udvikling. Kroner Der er ca. 85 idrætsforeninger i. Hovedparten af dem er med i Svendborg Idrætssamvirke, der bl.a. arbejder på at formulere en samlet idrætspolitik. Det overordnede formål med idrætspolitikken er at skabe forudsætninger for et systematisk og målrettet arbejde, der skal sikre, at får det fulde udbytte af idrættens store potentiale. 0 Svendborg Sønderborg Faaborg-Midtfyn Odense Figur 19 - Udgifter til sport og fritid pr. indbygger i Et af fokusområderne er at øge den aktive idrætsdeltagelse blandt børn og unge. Hvis skal være et forbillede for an- 20 Situationsbeskrivelse

21 dre kommuner, når det gælder idrættens potentiale til at løse samfundsmæssige udfordringer, skal en række forskellige mål opfyldes. Det gælder: At skabe bedst mulige fysiske rammer for aktivitet i lokalområder og generelt i kommunen for kendte såvel som nye aktiviteter. At sikre optimale forhold for kommunens borgere i form af gode og tidssvarende idrætsanlæg At sikre udbygning af idrætsanlæg i takt med etablering af nye boligområder At styrke mulighederne for socialt samvær i et forpligtende fællesskab. At tilgodese de forskellige aldersgruppers behov og interesser. At fremme samarbejdet mellem skoler, daginstitutioner og foreningsidrætten At stimulere og udvikle foreningen som udgangspunkt for aktivitet At idrætten medvirker til fremme af integration af flygtninge/indvandrere At stimulere såvel breddeidræt/folkelig idræt som eliteidræt/professionel idræt At sikre en fornuftig tilskudspolitik Hvordan disse udfordringer kan tackles i praksis bliver et vigtigt indsatsområde for den nye kommune.»sporten kan ikke drives alene gennem frivilligt arbejde. En vis professionalisering er nødvendig for at sikre den nødvendige stabilitet og udvikling. Samarbejdet mellem myndighederne og iværksætterne skal forstærkes begge parter har brug for hinanden.«frederik Lütken - Sport Study Sydfyn, 2005 Sundhed Med sundhedsloven fra 2005 får kommunerne større ansvar på sundhedsområdet. Kommunerne skal bl.a. skabe rammerne for en sund levevis, for at etablere sundhedsfremmende og forbyggende tilbud samt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det betyder, at borgernes sundhedsadfærd og deres forbrug af sundhedsydelser spiller en endnu vigtigere rolle for kommunen end tidligere. Region Syddanmark har udarbejdet en sundhedsprofil for hver af regionens kommuner. Sundhedsprofilerne skal understøtte planlægningen for den enkelte kommune og er en helhedsbeskrivelse for sundhedsforholdene i kommunerne. Det konkluderes overordnet, at jo flere indbyggere med lav eller ingen uddannelse, og jo flere ældre, des større er behovet for sundhedsydelser og en målrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I sundhedsprofilen for opsættes fire parametre for sundhedsadfærden, nemlig daglig rygning, svær overvægt, om borgerne spiser sundt, og om de er fysisk aktive. Dataet sammenholdes med data fra hhv. Sønderborg Kommune og for hele landet. % Sønderborg Kommune Hele landet Ryger dagligt BMI > 30 Spiser sundt Er fysisk aktiv Figur 20 - Sundhedsindikatorer for sammenholdt med hele Region Syddanmark og hele landet i 2006 Figur 20 viser, at en større del af s borgere tilsyneladende lever usundt, end tilfældet er i Sønderborg Kommune og i hele Danmark sammenlagt. Der er en større del, der ryger, men ser man det over det sidste 20 år, er der sket et markant fald blandt folk, der ryger dagligt. Body Mass Index (BMI) benyttes til at angive vægtgrupper i forhold til højde, og et BMI over 30 henviser til svært overvægt. Her har Svendborg ligeledes en markant større andel end Sønderborg og landet som helhed. Hvor de første to parametre indikere andelen af borgere, der lever usundt, indikere de sidste to andelen af folk, der lever sundt. Her halter Svendborg en smule efter, når det angår at spise sundt, men er på niveau med landsgennemsnit for fysisk aktivitet. 21

22 Bymiljø og lokalområder Et godt bymiljø og attraktive lokalområder har stor betydning for en kommunes evne til at tiltrække arbejdskraft og dermed for kommunens vækstpotetiale. Det er derfor vigtigt, at der er en god blanding af boliger, virksomheder, forretninger, fællesanlæg og rigeligt af kulturelle tilbud. Fokus på et bymiljøet og lokalområderne er stigende i disse år, ikke mindst fordi det har stor betydning for, hvorvidt en by eller en kommune er i stand til at tiltrække de kreative kræfter. Svendborg By Svendborg Bymidte er unik for sit gamle og originale udtryk. Den ligger højt placeret på et plateau hævet over havnen og det sydfynske øhav. Bebyggelsen er blandet og delvist uberørt. Bymidten indeholder desuden teatret og museer, men som det væsentligste for bymiljøet rummer bymidten flere gågader og et livligt handelsliv, der gør Svendborg attraktiv både for den handlende, men også for den flanerende bruger af byen. Svendborg Bymidte har af disse grunde et stort opland og dermed mange besøgende. Men det store besøgstal skaber også problemer. Heriblandt manglende parkeringskapacitet. Kan man ikke parkere sin bil, kan man ikke fortage sine indkøb, og arbejder derfor med at skaffe flere parkeringspladser i bymidten. En sådan udvidelse skal harmonere med den øvrige planlægning, ikke mindst ønsket om en grøn byudvikling. Flere parkeringspladser giver flere biler i bybilledet, og det bliver derfor en væsentlig opgave så vidt muligt at lede trafikken uden om bymidten og etablere parkering i p-huse i kanten af bymidten. Inden for detailhandelsområdet er det væsentligt, at nøje følger og leder udviklingen. Dette gælder både for detailhandel i Svendborg By og i de mindre lokalsamfund. I Svendborg By bør der etableres områder for butikker med pladskrævende varer i periferien eller helt uden for bymidten. Bymidten bør fastholdes som det primære område for udvalgsvarehandel. Dette vil både løse flere af de føromtalte trafikale problemer, og vil samtidig bevare bymidtens sjæl. Netop balancen mellem bevaring og udvikling kan blive et essentielt emne i i de kommende år. Hvor mange danske byer har kastet sig ud i store byomdannelsesprojekter for derigennem kunne blive mere konkurrencedygtige, står Svendborg i en anden situation. Byen er attraktiv, som den er i dag. Det er derfor vigtigt at holde fast i en bevarende udvikling, hvilket vil sige, at renovering og genanvendelse er ofte vil være foretrække frem for nedrivning og nybyggeri. Det skal dog ikke forhindre, at nyt byggeri af høj kvalitet også kan indpasses i bymiljøet. En måde at føre en strategi for bevarende byudvikling er gennem Cittaslow-tankegangen, som er beskrevet i boksen på næste side. Der kan drages flere paralleller mellem s bypolitik og Cittaslowtankegangen. Bæredygtighed og kvalitet er ligeledes vigtige parametre i byudviklingen, og omdannelsen af Svendborg Havn og Svendborg Vest er gode eksempler på en byplanlægning, hvor man skynder sig langsomt. I forhold til de stillede optagelseskriterier er Svendborg godt med på de fleste punkter. Dog kan der ske en større opgradering af lokale småproduktioner i kommunen, og på dette område kan Svendborg lære en del af de andre medlemsbyer. Det er derfor en vigtig overvejelse i den nye kommune, i hvilket tempo man skal fremme byudviklingen. Optagelse i Cittaslow-bevægelsen eller ej, ideen bag bevarende byudvikling kan være et satsningsområde, som skal trække bosætning og erhvervsudvikling med sig. 22 Situationsbeskrivelse

23 Cittaslow Cittaslow er en bevægelse blandt mindre bysamfund, der forsøger at gøre op med negative følgevirkninger af globaliseringen. Bevægelsen er en udløber af Slowfoodbevægelsen, der er en reaktion på det store antal fastfood-restauranter. Bevægelsen består i dag af mere end 70 småbyer fordelt i Europa og Syd- og Nordamerika. På trods af at bevægelsen ikke er ukendt herhjemme, er der endnu ingen danske byer, der er blevet optaget i Cittaslow-bevægelsen. Bevægelsen lægger vægt på bæredygtigt bymiljø, kvalitet og byudvikling med eftertanke, og målet for den enkelte by er at sammenbringe forskellige aktører, der ønsker at frigøre byen for trafi kstøj, store skilte og reklamer, oprette mobiltelefonfrie zoner, bevare middelalderlige bystrukturer med blandede bebyggelse og anvendelse, hvor der produceres og forhandles egnens produkter. Det er dog vigtigt for Cittaslow-medlemmerne at understrege, at bevægelsen ikke er et koncept for nostalgisk, bevarende byplanlægning, men en måde at skabe rammerne for det gode liv. Dette sker ofte ved hjælp af den mest moderne teknologi. At leve langsomt, er ifølge Cittaslowbevægelsen at skynde sig langsomt. Man anvender altså den bedste teknologi, men tager afsæt i historie, tradition og kvalitet. Ikke alle byer kan blive optaget i Cittaslow-bevægelsen. Den enkelte by skal kunne leve op til følgende optagelseskriterier: Byens størrelse - indbyggertallet må ikke overstige Miljøpolitik - standarder for luft- og vandkvalitet samt luft og støjforurening. Infrastruktur - standarder for mobilitet, motor- og cykeltrafi k, samt planer for alternativ trafi k. Kvaliteten af byens netværksteknologi - standarder for fi berkabler, affaldscontainere, beplantning og servicering af borgerne via. internetbaserede løsningsmodeller. Gæstfrihed - uddannelse af turistmedarbejdere og kvalitetsmodtagelse af gæster. Opgradering af lokale småproduktioner - vejledning og støtte til lokale iværksættere Borgernes bevågenhed over for projektet - målsætningerne og procedureindholdet skal klarlægges gennem kampagner. Kilder: Foreningen Dansk Byøkologi, Karl Morten Petersen og Mette Marie Hansen. 23