undervisningsminister, FOTOS: ERICH KNEIDING danske skolesystemer og understregede, at fællesskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "undervisningsminister, FOTOS: ERICH KNEIDING danske skolesystemer og understregede, at fællesskolen"

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 4. oktober Dansk Skoleforening for Sydslesvig Redaktionskomite: Per Gildberg, Bent Borg og Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tema. Hvad er det, der gør, at vi mange år efter skoletiden stadig mindes en eller anden af vore gamle lærere med glæde? Det har en professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet forsket i. har bedt en forælder, en elev, en lærer og en skoleleder om at komme med deres bud på Den Gode Lærer. Temasiderne 4 og 5 Fællesskole. I Husum blæser der nye pædagogiske vinde. Den danske skole startede ved skoleårets begyndelse som central fællesskole for det sydvestlige Sydslesvig. Fremover bliver eleverne ikke sat i bås fra starten, men får lige muligheder. Nu glæder alle sig til at få overstået byggerodet. Side 6 Vigtige emner på dagsordenen FLENSBORG. Fællesskoleplanerne og problemerne med de tyske statstilskud til mindretallets skolevæsen er blot nogle af de vægtige emner, Fællesrådet skal drøfte på sit ordinære efterårsmøde på tirsdag. Mødet holdes denne gang på Jaruplund Højskole og er åbent for tilhørere. Start kl Formanden Lone Schuldt og skoledirektør Anders Molt Ipsen vil i deres årsberetninger bl.a. komme ind på de truende skyer, der er ved at trække sig sammen over Skoleforeningens økonomi. Delstatsregeringen i Kiel er ved at forberede en ny børnehavelov, der giver kommunerne frit slag med hensyn til normeringsregler og tilskudsfordeling. Det kan give en alvorligt økonomisk bet, ligesom mindretallets børnehaver risikerer at miste deres hidtidige retsstilling hvad angår normering og offentlige tilskud. Elevtransport og offentlige tilskud til skoledriften er andre områder, hvor mindretallets skolevæsen bliver forfordelt. Kiel-regeringen har hidtil ikke vist sig villig til at tilstå de danske skoler økonomisk ligestilling med de offentlige tyske skoler. På fællesrådsmødet er der også lagt op til debat om finansieringen af den kommende fællesskole i Læk. Som formanden påpeger i sin lederartikel i denne udgave af (side 2) kan de nødvendige midler kun tilvejebringes, hvis mindretallets øvrige organisationer giver en håndsrækning. Blandt de øvrige dagsordenspunkter skal nævnes et forældreforslag til en miljø- og energipolitik i Skoleforeningen. Skoleforeningen med i Danevirkegården Skoleforeningen bliver nu repræsenteret i Danevirkegårdens bestyrelse. Det sker på opfordring fra SSF, der som bekendt ejer og driver Danevirkegården og ønsker at udbygge det museumspædagogiske arbejde med en skoletjeneste. Styrelsen har udpeget skolekonsulenten for orienteringsfag, lærer ved Gustav Johannsen- Skolen i Flensborg Kirsten la Cour, med skoleinspektør Bjarne Wullf fra Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad som suppleant til at repræsentere Skoleforeningen i Danevirkegårdens bestyrelse. Det danske hjemstavnsmuseum har i de senere år været inde i en meget positiv udvikling og betragtes nu også af de tyske myndigheder som en ligeværdig partner i det sydslesvigske museumslandskab. Sidste år talte Danevirkegården besøgende, deriblandt en del tyske skoleklasser. Undervisningsministeren: Fællesskolen er en rigtig spændende ide Besøg. Den danske undervisningsminister, Ulla Tørnæs, fik en grundig orientering om forandringerne i det sydslesvigske skolelandskab under et besøg på Læk Danske Skole for nylig. LÆK. Det er en meget spændende idé, sagde undervisningsminister Ulla Tørnæs om Skoleforeningens fællessskoleplaner efter et to timers besøg i Læk, hvor hun sammen med den danske stats Udvalg for kulturelle anliggender i Sydslesvig - det såkaldte Femmandsudvalg - bl.a. også besigtigede den danske kirke og ungdomsforeningernes faciliteter. På skolen fik Ulla Tørnæs en grundig orientering om fællesskolesystemet af skoledirektør Anders Molt Ipsen og skoleinspektør Sven Johannsen. Håber Læk kan komme i gang Efter at Husum ved det ny skoleårets begyndelse er blevet omdannet til fællesskole, står Læk for tur. Hvornår det kan ske, afhænger dog af, hvor hurtigt Skoleforeningen kan rejse de mellem to og tre millioner euro, den påkrævede ombygning af skolen ventes at komme til at koste. Skoleforeningen stiler dog stadig efter næste skoleår, oplyste Anders Molt Ipsen. Han forklarede forskellen mellem de tyske og Den danske undervisningsminister Ulla Tørnæs (t.v.) besøgte for nylig sammen med Femmandsudvalget Læk Danske Skole, som bliver den næste fællesskole i Sydslesvig. danske skolesystemer og understregede, at fællesskolen (Integrierte Gesamtschule) er den eneste mulighed for at tilnærme sig det danske folkeskolesystem uden at miste den statslige tyske anerkendelse af eksamenbeviserne fra danske mindretalsskoler i Sydslesvig. Ulla Tørnæs har tidligere været med til et årsmødearrangement i Flensborg, men det var første gang, at hun ved selvsyn kunne danne sig et indtryk af, hvordan de danske statstilskud til mindretallets skolevæsen bliver brugt. Foruden skolen og dens flotte ny sportshal fik hun også lejlighed til at kigge på børnehaven, og hun var synligt imponeret over det, hun så. Drøftelser med Heide Simonis Fra Læk tog Ulla Tørnæs videre til Kiel for bl.a. at drøfte den tyske tilskudspolitik over for det danske mindretal med ministerpræsident Heide Simonis. Ulla Tørnæs påpegede bl.a., at det danske skolevæsen i Sydslesvig ikke nyder samme fremme som det tyske mindretals skoler i Sønderjylland. Heide Simonis gav tilsagn om at se på sagen, men kunne ikke love noget. Et tværministerietlt udvalg er sammen med Skoleforeningen ved at kulegrave hele tilskudsproblematikken. Mere på side 3

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 4. oktober En rigtig og nødvendig opgave FOR FORÆLDRENE i den nordvestlige region af Sydslesvig er ind- førelsen af fællesskolen i Læk et vigtigt anliggende. Og det er der flere gode grunde til. FOTO: ERICH KNEIDING Skoleforeningens formand, Lone Schuldt ELEVERNE kan fortsætte i samme overbygningsskole frem for som nu i et tredelt skolesystem, der efter 6. klasse splitter eleverne fra hinanden i en hoved- og realskole og et gymnasium. TRANSPORTTIDEN mellem hjem og skole kan reduceres væsentligt i forhold til det nuværende skolesystem. ELEVERNE vil få mere tid til lektielæsning og fordybelse og dermed større chancelighed i skolen. DE KORTERE afstande vil give mere tid til familie, venner og foreningsliv. ELEVER OG FORÆLDRE i yderdistrikterne vil få et helt andet perspektiv på det skoleforløb, der vil finde sted efter 6. klasse. UDGIFTERNE til elevkørsel kan nedbringes betragteligt. FORÆLDRENES ønske om at få oprettet en fællesskole i Læk er for mig at se en rigtig og nødvendig opgave for Styrelsen at arbejde videre med. RIGTIG på grund af det menneskeog skolesyn, der ligger bag ønskerne. NØDVENDIG fordi forældrene af gode grunde ønsker det, og fordi de flensborgske skoler i en nu længere periode har haft særdeles trange pladsforhold. Så trange, at Skoleforeningen allerede har set sig nødsaget til at etablere løsninger, der dog ikke holder ret langt ud i fremtiden. Tænk bare på pavillonerne ved Duborg-Skolen, der af myndighederne kun er tilladt og tålt for en begrænset periode. SKOLEFORENINGEN kan vanskeligt vente med at handle og håber derfor, at de gode argumenter for en fællesskole i Læk vil gøre indtryk. For Styrelsen er det indlysende, at en udbygning af de flensborgske skoler baseret på et tredelt skolesystem vil være et vildskud, når vi ved, at indførelsen af en fællesskole i Læk samtidig vil reducere elevtallet og mindske udbygningsbehovet på f.eks. Duborg-Skolen! FORÆLDRENE har truffet et entydigt valg. Skoleforeningen må derfor i sin prioritering og planlægning - såvel indadtil som udadtil - tage udgangspunkt i et meget klart forældrevotum til fordel for fællesskolen og en enstemmig beslutning i Fællesrådet og Styrelsen. FRA TID til anden stilles der berettiget det spørgsmål, om Skoleforeningen kan få økonomi til en fællesskole i Læk. For mig at se kan det lade sig gøre, hvis f.eks. finansieringen og oprettelsen af fællesskolen kommer til at fordele sig over en 3- årig periode. AT TILVEJEBRINGE de nødvendige økonomiske midler forudsætter imidlertidig også, at mindretallets øvrige foreninger og organisationer er indstillet på at støtte Skoleforeningen. Og det var de glædeligvis ved budgetforhandlingerne i foråret 2003, da der skulle tages stilling til budgettet for finansåret Derfor ser jeg med positive forventninger frem til de kommende drøftelser i Samrådet, hvor prioriteringen af mindretallets anlægsopgaver for 2005 og 2006 skal søges afklaret. AT GIVE fællesskolen i Læk en høj prioritet er en vigtig, rigtig og nødvendig beslutning. LONE SCHULDT To nye ledere BØL/STRUKSTRUP Danske Skole har fået ny leder pr. 1. oktober. Det er den 34 årige sydslesviger Susanne Terkelsen, som siden 1997 har været lærer på samme skole Hun efterfølger Niels Kristian Møller, der er gået på pension. Den ledige stilling som viceskoleinspektør på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig er ligeledes pr. 1.oktober blevet besat med Jens Boddum, der i de sneste fire år har været lærer på Ladelund Ungdomsskole. Han er ligeledes sydslesviger. Yderligere to ledige skolelederstillinger i Hanved og Askfelt ventes besat snarest. nu på internet Hvis nogen skulle være kommet til at smide sin seneste udgave af Skoleforeningens informationstillæg til Flensborg Avis,»«væk sammen med avisen, så er der nu råd. kan fremover hentes fra Skoleforeningens webside i internettet. Gå ind på hjemmesiden klik på den øverste blå bjælke i venstre hjørne - Dansk Skoleforening for Sydslesvig - og dernæst på bjælken nederst til højre. Filerne er i pdf-format, som kræver, at man har installeret programmet Acrobat Reader på sin computer. Samtidig kan der nu også hentes praktiske informationer om samtlige skoler og børnehaver fra Skoleforeningens hjemmeside. Samme fremgangsmåde som beskrevet ovenover, blot med den forskel at der skal klikkes på»adresseliste«. Ansøgninger via internet De godt årlige ansøgere til videregående uddannelser i Danmark slipper fremtidig for en del papirarbejde. Fra næste år bliver det muligt at søge om optagelse via internettet. Det nye tilbud til uddannelsessøgende sker som led i den danske regerings moderniseringsprogram»en enklere offentlig sektor«nærmere oplysninger fås hos projektdirektør John Kammersgaard. tlf.: (0045) , e- mail: wmdata.com, eller fuldmægtig Jan Jannsen, Under visningsministeriet tlf.: e- mail: Ny løn for lærere og pædagoger Overenskomst. Alle pædagogiske medarbejdere ved Skoleforeningen går over til nyt lønsystem. FLENSBORG. Efter næsten tre års seje forhandlinger er Skoleforeningen og de pædagogiske medarbejderes organisationer nu blevet enige om en ny hovedoverenskomst og specialaftaler for pædagogerne, lærerne og magistrene (akademikere). Forhandlingsresultatet er for tiden til urafstemning blandt medarbejderne. De tre personalegrupper har»aflagt musketered«, og stemmer bare en af grupperne nej, bortfalder samtlige aftaler, og der skal forhandles forfra, undtagen pædagogernes specialaftale, der allerede trådte i kraft sidste år. Urafstemningen slutter torsdag, den 9. oktober. ARKIVFOTO Lærernes formand, Niels Nielsen, er tilfreds med den ny overenskomst og opfordrer medlemmerne til at stemme ja Udgangspunkt de danske aftaler Det ny aftaleværk tager udgangspunkt i de danske overenskomster på området, og det betyder, at medarbejderne går over til et nyt lønsystem, som i Danmark er kendt under begrebet Ny Løn. I stedet for anciennitetsløn med automatisk oprykning fra år til år får de ansatte fremover en fast grundløn plus særlige funktions- og kvalifikationstillæg, der er fastsat centralt og ikke kan forhandles individuelt på lokalt plan. I modsætning til Danmark, hvor skoleledelserne råder over en vis lønpulje til uddeling af personlige»resultattillæg«, også kaldet»fedterøvstillæg«. Nye arbejdstidsregler Aftaleværket omfatter også nye tjenestetidsregler for lærerne, som tidligere har været omtalt i. Udgangspunktet er igen de danske regler på området. Lærerne i Sydslesvig skal dog ikke som deres kolleger i Danmark fremover opgøre deres arbejdstid i timer og minutter, men får i stedet tildelt akkordtimer til forberedelse, møder, forældrekontakt, opgaverettelser, klasserejser o.s.v. Hvor meget den ny overenskomst vil påvirke Skoleforeningens økonomi er umiddelbart svært at opgøre. Økonomichef Gisela Asmussen regner med en gennemsnitlig forhøjelse af de samlede lønudgifter på ca. to procent de næste par år og ca. 2,5 procent i Det er der taget højde for i budgetlægningen. Nyansatte lærere med seminarieuddannelse kan regne med gennemsnitlig syv-otte procent mere i løn, lærere på slutløn med trefire procent. Tilfredshed over hele linien Lærernes formand, Niels Nielsen, anslår de samlede lønforbedringer for sine medlemmer til over tre procent i den ny overenskomstperiode. Han er stort set tilfreds med forhandlingsresultatet og anbefaler sine medlemmer på det kraftigste at stemme ja. Det gør også magistrenes tillidsrepræsentant, lektor Pernille Engberg, Duborg- Skolen: - Jeg synes, vi har fået et godt resultat, som både Skoleforeningen og vi kan være tilfredse med. Tilfredshed endvidere hos pædagogernes formand, Irid Sephani (BUPL-Sydslesvig): - Det kunne jo altid have været bedre. Men den generelle overenskomst er et godt udgangspunkt. Skoledirektør Anders Molt Ipsen siger, at Skoleforeningen godt kan leve med den ny overenskomst. Den har både fordele og ulemper. Overenskomsten gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. april og løber til 31. marts Såfremt alle stemmer ja, vanker der en pæn skilling efterbetaling op til jul.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 4. oktober Femmandsudvalget oplevede nye facetter af mindretalslivet under sin årlige besigtigelsestur i Sydslesvig. SYDSLESVIG. Selv en»gammel rotte«som Femmandsudvalgets nestor, Torben Rechendorff (K), kan kan stadig blive overrasket. - Jeg kender Sydslesvig rimelig godt og har set meget, men jeg kan stadig blive forbavset over, hvor mange spændende ting, der foregår her i landsdelen, sagde han ved afslutningen af udvalgets traditionelle besigtigelsesrejse i dagene september. Udvalgets medlemmer fik efter eget udsagn et meget positivt indtryk af den måde, mindretallet forvalter de danske statstilskud på. - De penge, som den danske stat investerer i dansk kultur hernede, er givet godt ud. Det gør det lettere at argumentere for Sydslesvig-bevillingerne i Folketinget, fastslog socialdemokraten Frode Sørensen, som var misundelig over det engagement, han har mødt. - Det ville jeg ønske, vi havde lidt mere af i Danmark. Gid vi havde nogle af den slags ildsjæle - Jeg beundrer den ildhu, der bliver lagt for dagen i mindretallet for at bevare dansk kultur. Bare vi havde sådan nogle ildsjæle i Danmark, sagde SFeren Jørn Ulrik Larsen. Skoleforeningen, der står som arrangør af den årlige informationstur, havde Udvalget kom, så og var imponeret denne gang lagt hovedvægt en på Nordfrisland. Turen startede med en morgengudstjeneste i den danske kirke i Læk og førte på førstedagen fra Læk Danske Skole over børnehaven og skolen i Risum til Bavnehøj-Skolen i Humtrup og næstedagen fra Store Vi Danske Skole over Tydal til Flensborg Avis. Undervejs bød SSF på frokost i forsamlingshuset i Nibøl, hvor amtsformanden Inger Merete Hansen på klingende sønderjysk orienterede om det kulturelle arbejde i distriktet Sydtønder, som hun sagde udmærker sig ved, at alle medlemmerne taler dansk eller sønderjysk dialekt. Til fødselsdag i børnehaven I Risum Børnehave fik udvalget et godt indblik i sprogarbejdet med børnene. Torben Rechendorff, der selv er gammel skolemand, var imponeret over børnenes koncentration. De lod sig ikke et øjeblik forstyrre af de mange fremmede besøgende. Udvalgsmedlemmerne fik samtidig lejlighed til at vise, at de ikke har glemt de gamle børnesange. Treårige Lola havde nemlig fødselsdag, og alle sang og klappede taktfast med. Mindretallet i mindretallet Lederen af Risum Skole/Risem Schölj, Jørgen Jensen Hahn, gav udvalget et levende indblik i mindretallet inden for mindretallet, de dansksindede frisere. Han anslog antallet af frisisk talende i Nordfrisland til ca , hvoraf de fleste dog er tyskorienteret, mens de dansksindede frisere udgør ca. 650 organiserede medlemmer. - Uden vor tilknytning til det danske mindretal ville vi ikke have råd til at have vor egen skole, sagde han. På Bavnehøj-Skolen i Humtrup fik udvalget et indblik i dagligdagen på en lille skole (22 elever for tiden). Skoleinspektør Hanne Tappe fortalte meget engageret om det pædagogiske arbejde på skolen, som hun sagde samtidig var den danske højborg på egnen, idet den også tjener som aktivitets- og forsamlingshus. Det kunne Søren Krarup li Hver morgen kl. halvotte samles eleverne til morgensang og beder fadervor, og de går i gåsegang, understregede Hanne Tappe. Det imponerede især Dansk Folkepartis repræsentant, Søren Krarup. - Her har de en klar historisk bevidsthed. Det er meget inspirerende, sagde han. Under en middag i Sønder Løgum orienterede SSWs landdagsmedlemmer Anke Spoorendonk og Silke Hinrichsen om det politiske arbejde og berettede om truende skyer i horisonten i form af en ny børnehavelov, der kan få alvorlige konsekvenser for Skoleforeningens økonomi. Spørgelysten var stor. Store Vi Danske Skole, som i de senere år har oplevet en fordobling af elevtallet til for tiden 61 børn, var ligeledes en interessant oplevelse for udvalget. Skoleinspektør Peter Lynggaard Jacobsen, der også forestår spejder- og ungdomsarbejdet, fortalte, at skolen nyder stor anerkendelse i kommunen og har et meget godt samarbejde med de tyske naboer, mens nabokommunen Lindved ikke har meget tilovers over for mindretallet og bl.a. nægter at yde så meget som en cent i tilskud til elevkørslen. Tydal gjorde et stort indtryk Et stort indtryk gjorde spejdercentretet Tydal på udvalget. Femmandsudvalgets medlemmer nød naturen i spejdercentret Tydals 74 hektar store eng- og skovområde. Flere medlemmer selv gamle spejdere, og de var helt misundelige. Udvalget fik lejlighed til at overvære undervisningen i flere skoler. Og i Risum Børnehave var medlemmerne med til at fejre børnefødselsdag. Eva Kjer Hansen og Torben Rechendorff (billedet til højre) sang og klappede taktfast med. Medlemmerne var betaget af den storslåede natur og dybt imponeret over de mange aktiviteter, der udfoldes på det 74 ha store område. Tydal satte ligesom prikken på i et, syntes de. Udvalgets formand, Eva Kjer Hansen (V), var ovenud tilfreds med det hun fik hørt og set under rundturen: - Udvalget har fået lov til at se de mange facetter af mindretalslivet og har fået et godt indblik i bredden og omfanget af mindretallets mange aktiviteter. Folk har været dejlig åbne over for os. Vi har fået et rigtigt godt indtryk af forholdene, hvor der er problemer, og hvor der måske mangler nogle penge. Det er noget, vi kan bruge til vore videre drøftelser i udvalget, sagde hun. Det var et indtryksmættet Femmandsudvalg, der efter et afsluttende besøg på Flensborg Avis drog hjem til Danmark. Nordisk elevtræf: Det gik fantastiskt bra Elevsamarbejde. Gymnasieelever fra hele Norden lærte at prata skandinaviska og komme hinanden ved under fælles projektuge på Duborg- Skolen. FLENSBORG. - Det gik over al forventning, konstaterede en ovenud tilfreds Duborg-lektor Poul Pedersen ved afslutningen af den årlige nordiske elevkonference VUK (Venskabsbyernes Ungdomskonference), som i år for første gang blev holdt på det danske gymnasium i Flensborg. I en uges tid fik 48 gymnasieelever fra Duborg-Skolen og venskabsbyerne Århus, Bergen i Norge, Åbo i Finland og Göteborg i Sverige i første halvdel af september lejlighed til at arbejde sammen om forskellige projekter med fokus på mindretallene i Europa. - Det er helt fantastisk, hvad I har præsteret, roste konferencens organisatoriske leder, Duborg-lektor Jørgen Milert, eleverne, da de på sidstedagen præsenterede resultaterne af deres projektarbejde. Et af holdene havde beskæftiget sig med det tyske mindretal i Sønderjylland og bl.a. lavet en lille videoreportage om den tyske skole og børnehave i Tinglev. Konklusionen lød, at det tyske mindretal i Nordslesvig forekommer lidt mere fleksibelt end det danske i Sydslesvig. FOTO: JENS PEDER MEYER Evaluering ved afslutningen af konferencen. Deltagerne syntes, at de havde fået meget ud af den fælles projektuge på Duborg-Skolen. Hjemmetyskerne er mindre nationale - På Duborg-Skolen er linien mere national, mens de hjemmetyske skoler lægger vægt på begge kulturer, sagde en af holdets Duborgelever, som kom med et lille hib til lærerne: - Dér kan alle lærere såvel dansk som tysk, det kan ikke alle her på skolen. Størst bifald høstede et elevhold, som præsenterede de forskellige kulturer i Norden i ord, sang og musik og sluttede med at mindes Sveriges myrdede udenrigsminister Anna Lindh i et gribende øjebliks tavshed. Eleverne blev i løbet af ugen rystet godt sammen og lærte hurtigt at kommunikere med hinanden på en skønsom blanding af skandinavisk, engelsk og tysk. Sammenholdet blev styrket af, at eleverne fra de nordirske venskabsbyer var indkvarteret privat hos Duborgelever. Eleverne lærte af hinanden - De første par dage havde vi lidt besvær med at forstå hinanden, men det gik hurtigt over, og nu føles det, som om vi alle taler det samme sprog, fortalte en Duborgelev. - Jeg synes, at vi har lært meget af hinanden, sagde en anden. - Jeg anede f.eks. intet om samerne eller at der fandtes et svensk mindretal i Finland, ligesom de andre ikke vidste noget om os her i Sydslesvig. Arrangementets hovedformål, nemlig at elevernes skulle stifte bekendtskab med hinandens forskellige kulturer og sprog, blev opfyldt i rigt mål, syntes gymnasielærer Torbjørn Steenson fra Göteborg, der som førstegangsdeltager var dybt imponeret over konferencens forløb: - Jeg troede, at sprogvanskelighederne ville være uoverstigelige, men det gik fantastiskt bra, sagde han. Hvad er VUK De nordiske Venskabsbyers Ungdomskonference er en udløber af et gammelt lærersamarbejde mellem de fire næststørste byer i Norden. På et eller andet tidspunkt kom Duborg-Skolen med i kredsen, og i 1996 blev samarbejdet på bl.a. initiativ af daværende Duborglærer og nuværende skolekonsulent Olaf Runz udvidet med et elevsamarbejde. VUK - Venskabsbyernes Elevkonference var født og har siden været holdt i Århus, Göteborg og Åbo. Formålet er at give elever fra de nordiske lande mulighed for at mødes om faglige og sociale aktiviteter. I år var det så mindretallets gymnasium, der var vært for ungdomskonferencen. Bergen står for tur næste gang.

4 Tem Den gode lærer kender sine begrænsninger Forælder. Formanden for samarbejdsrådet på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig, Dorthe Larsen, har dette bud på den ideelle lærer. En god lærer er faglig dygtig, kompetent, engageret og har indlevelsesevne. Kan møde eleverne lige dér, hvor de er! En god lærer accepterer og respekterer sine kolleger og er åben for teamarbejde og for nye ideer og stimuli. En god lærer formår at bruge sine kolleger som sparringspartnere. Den gode lærer holder øje med verden omkring sig og bruger det i sin undervisning. En god lærer får øje på både den meget stærke elev og på den meget svage elev, og prøver at støtte begge på bedste måde. Det kan være både fagligt og socialt. Den gode lærer har ikke en fast tro på, at han/hun i den forbindelse kan»klare alt selv«, men har selvtillid og selverkendelse nok til at kende grænserne for sin egen formåen og hente hjælp til at løse problemerne. Det er vigtigt, at en lærer ikke bliver så»stolt«, at han/hun ikke tør sige til skoleinspektøren og forældrene, at han føler,at han står over for et problem, som han ikke mener, at han kan løse alene. En god lærer opbygger en god kontakt til forældrene således, at han bliver i stand til at sortere information fra hjemmet. Han skal få et indtryk af, hvem der klager over en hver lille ting, og hvem der kun klager, når der virkeligt er noget vigtigt i vejen. En god lærer sætter sig ind i skolens grundtanker og kultur og formidler disse ting videre til eleverne. Dorthe Larsen, forælder og formand for samarbejdsrådet på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig. Samtidig skal han medvirke til at dyrke og udvikle skolens kultur. En god lærer vinder elevernes tillid ved at være ærlig og oprigtig over for dem. Han sætter sig i respekt over for eleverne ved at sætte klare grænser og ved at give udtryk for disse grænser. En god lærer har sat sig grundigt ind i læseplanerne og disses basistanker og omsætter læseplanerne på en moderne måde. Samtidig skal han være i stand til at»holde pause«fra læseplanerne og være fleksibel med hensyn til at diskutere aktuelle ting. Det kan være alt fra aktuelle sociale problemer i klassen (f.eks. mobning) til at diskutere aktuelle problemer i verden (f.eks. krigstilstande og lignende). En god lærer er interesseret i, at eleverne lærer det, de skal, og interesserer sig samtidig for eleverne som mennesker. En god lærer skal kunne mærke og være lydhør over for information om, at en elev ikke har det godt eller lignende. En god lærer skal kunne sætte grænser over for forældrene og skal kunne stille krav til hjemmene, f.eks. at børnene skal komme udhvilet i skole med morgenmad i maven. En god lærer kan stille krav til eleverne, både med hensyn til faglige og sociale kompetencer. En god lærer ved, at også uartige børn har rettigheder... En god lærer retter lektier, og hvis et barn har svært ved noget fagligt, bliver forældrene informeret, og man finder sammen en løsning på problemet. En god lærer sørger for, at vigtig information om barnet hvadenten det er faglige eller sociale problemer formidles til hjemmet hurtigt. Disse informationer skal ikke samles i flere måneder, fordi man afventer næste forældrekonsultation. En god lærer forsøger at fremme det sociale sammenhold i klassen og sætter ting i gang, som måske også stiller krav til forældrenes engagement. En god lærer her i Sydslesvig taler positivt om og er eventuelt selv aktiv i mindretallets foreninger. Et minimum må være, at kendskabet er der og videregives til såvel elever som forældre. Dorthe Larsen er formand for samarbejdsrådet på Hiort Lorenzen-Skolen og fællesrådsrepræsentant for Gottorp-Skolen Undervisningssituation i List Danske Skole på Sild. Lærere de En skole bør være som en blomsterhave Skoleleder. Den gode lærer brænder for sine elever, for sin sag og for sit eget liv. Så enkelt er det. HUSUM Lederen af Husum Danske Skole, Else Tornbo, har undervist børn i mere end 25 år og går stadig op i sit arbejde med liv og sjæl. Hun behøver ingen videnskabelig undersøgelse for at definere, hvad der skal til for at være en god lærer. - Den gode lærer er den, der brænder for sine elever, den, der brænder for sit fag og den, der brænder for sit eget liv, svarer hun spontant. Det er efter hendes mening de tre mest væsentlige forudsætninger for at kunne lykkes som en lærer, der giver eleverne det, de har brug for at blive rustet til voksenlivet. Et spejl for eleverne - Hvis vi skal give eleverne de nødvendige faglige kundskaber, skal vi være dygtige til de fag, vi underviser i. Det forudsætter, at vi hele tiden videreuddanner os. Samtidig skal vi skabe de rammer eller det rum, hvor eleverne kan udvikle sig såvel fagligt som menneskeligt. Og det forudsætter igen, at eleverne betyder noget for os, og at vi som voksne vil noget med vort eget liv, med det samfund, vi lever i. Hvordan kan vi ellers være et spejl for børnene, siger Else Tornbo. En lærer, der er ligeglad med sine elever, brænder ikke for sit fag. Det kan eleverne straks mærke, og det smitter af på børnenes lyst til at lære noget, fastslår hun. Det pædagogiske og faglige engagement skal være i top. Der har været en periode, hvor lærernes efteruddannelse var nedprioriteret. Læreren skulle jo formodes at have fået sin faglige ballast under uddannelsen. Så hvorfor ofre endnu flere penge på endnu mere uddannelse. - Det er en forkert holdning. Det er vigtigt, at der bliver stillet midler og ressourcer til rådighed for at læreren kan viderudvikle sig og få ny inspiration. Det er et must, understreger Else Tornbo. Og her har skolelederen en stor opgave. - Lederen bør finde ud af, hvor den enkelte lærer har ARKIVFOTO Skoleinspektør Else Tornbo, Husum Danske Skole sine stærke sider, og hvor vedkommende virkeligt kan udvikles yderligere. Populært sagt skal vi sørge for, at læreren går glad i klassen og går glad hjem. Hvis vi har sådan nogle pejlemærker, så skaber vi det, vi alle gerne vil, nemlig den gode skole. Den gode skole Else Tornbo bruger billedsproget for at beskrive, hvad hun forstår under den gode skole: - Jeg hørte engang nogen spørge, hvad er det egentlig for en skole, vi har. Er den En lærer, der er ligeglad med sine elever, brænder ikke for sit fag. en have, et orkester, et supermarked eller er skolen et fængsel? - Det var et interessant spørgsmål, for vi ved jo godt, at vore skoler drives på forskellig vis. Jeg vidste godt, hvilken skole, jeg ville have. Det skulle ikke være orkestret, hvor der er én, der dirigerer tropperne, heller ikke supermarkedet, hvor man flexer lidt rundt, får lagt noget i kurven og tilbage igen, og det skulle bestemt ikke være fængslet. Nej det skulle være haven. Men hvad slags. En køkkenhave, hvor man hele tiden skal luge ud i problemerne, eller var det blomsterhaven, hvor man sår de nye frø? - For mig er der ingen tvivl. Hvis vor ungdom skal blomstre og gro, så er det blomsterhaven, vi skal have gang i, siger lederen af Husum Danske Skole. Undersøgelse. Den gode lærer er en helstøbt personlighed, der brænder for sit fag og interesserer sig levende for eleverne, har en professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet fundet ud af. FLENSBORG. Fra skoletiden husker de fleste af os nok en eller anden lærer, som vi mindes for det gode. Lærere, der formåede at gøre undervisningen så levende og nærværende, at selv noget så træls som bøjning af uregelmæssige verber eller den danske kongerække ikke føltes som den rene plage. Hvad er det, der får nogle lærere til at skille sig ud af mængden og gør, at vi husker dem som gode undervisere? Det har professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet i København Per Fibæk Laursen forsket i. Han har fulgt 30 lærere, der var blevet udpeget for ham som særlig dygtige, og han giver følgende signalement af den dygtige lærer: Faglig dygtighed og personlighed går op i en højere enhed. Den gode lærer er lærer med hud og hår og viser ægte interesse for eleverne. Den autentiske lærer er først og fremmest en lærer, der har en personlig intention med sin undervisning og ved, hvad vedkommende vil, og som vil det af gode grunde. Per Finbæk Laursen Autentiske lærere Professor Laursen kalder denne type lærere for autentiske. Kendetegnende for dem er, at de interesserer sig levende for både undervisningen og eleverne og magter den vanskelige balancegang mellem forholdet til eleverne og faget. - Eleverne kan straks fornemme, om læreren har sin krop og sin sjæl med i undervisningen og har lyst til at være sammen med dem, siger Per Fibæk Laursen. Fælles for de 30 lærere, der har deltaget i undersøgelsen, er da også, at de har tænkt grundigt over, hvorfor de er blevet lærere, og hvad de vil med jobbet. De har alle stor respekt for eleverne og behandler dem som individuelle mennesker. Glade for at undervise Andre fælles kendetegn: De udstråler alle en positiv, veloplagt og optimistisk energi. De er tydeligt glade for at undervise og er overbeviste om, at der kommer noget meningsfuldt ud af timerne. De har et mål med alt, hvad de gør, og har gennemtænkt de store linier. Alle interesserer sig også i

5 a FLENSBORG AVIS Lørdag 4. oktober Eleverne skulle gerne være glade for at gå i skole r huskes fritiden levende for deres forskellige fag og søger hele tiden at dygtiggøre sig. Men lighederne holder op, når det kommer til de personlige egenskaber. Nogle af de lærere, Per Finbæk Laursen har bygget sit forskningsprojekt på, er meget udadvendte og markante personligheder, der holder klassen i deres hule hånd. Andre er mere indadvendte, stille og forsigtige og fungerer bedst som vejledere. Men måden, lærerne underviser og behandler eleverne på, stemmer i alle tilfælde overens med deres personlighed. De er sig selv og spekulerer ikke over, hvordan eleverne mon opfatter dem. Derfor kan de koncentrere sig helt og holden om eleverne og undervisningens indhold. Man skal være sig selv - Det gælder således ikke om at have en bestemt personlighed for at kunne være en god lærer, men at undervise på en måde, der virker ægte i forhold til den personlighed, man nu engang har, fastslår professoren. Man behøver ikke at være et naturtalent for at kunne leve op til professor Laursens signalement af den gode lærer, og det er heller ikke noget, man kan læse sig til på seminariet. Kun få naturtalenter - De færreste autentiske lærere er naturtalenter og slår igennem, den dag de forlader seminariet. For de fleste har det taget år og flere arbejdspladser at finde den rette hylde. De har først skullet prøve sig selv, deres fag og eleverne af, før de nåede så vidt, at kollegaer og elever opfattede dem som virkeligt dygtige lærere. Omkring halvdelen har haft kriser undervejs i karrieren, hvor de overvejede helt at stoppe som lærer, siger Per Fibæk Laursen for ligesom at understrege, at den dygtige lærer ikke er en slags overmenneske med et medfødt talent. Signalement af en god lærer En dygtig lærer er i professor Per Fibæk Laursens definition en lærer, der har noget på hjertet. Som vil noget med sin undervisning og udstråler det med hele sin person og væremåde. Den gode lærer har et respektfuldt og åbent forhold til sine elever og værdsætter at arbejde sammen med sine kollegaer. Den gode lærer lykkes med sin undervisning og glæder sig over de boglige og sociale fremskridt, eleverne gør. Den ægte lærer tager selv vare på sin egen professionelle udvikling. Det er en lærer, der har fundet sig til rette i sit job og kender sine stærke og svage sider. Lærer. En god lærer kan lide eleverne og søger hele tiden at dygtiggøre sig. SLESVIG. Tina Joost har kun været lærer i fire år og er ydmyg nok til at erkende, at hun mangler den erfarinmg og rutine, hendes ældre kollegaer på Hiort Lorenzen-Skolen har oparbejdet gennem årene. Til gengæld har hun ambitioner om, at hendes elever engang skal huske hende som alle tiders lærer. - Jeg har altid vidst, at jeg ville være lærer. Det er et spændende arbejde, fordi vi har et kæmpeansvar over for børnene, såvel fagligt som socialt, siger hun. Efter hendes mening kendes en god lærer ved sin tilgang til børnene og tilgangen til det faglige. - Så banalt det end lyder, så tror jeg, at kernen i lærergerningen er, at jeg har lyst til at se eleverne i øjnene og er ivrig efter hele tiden at videreudvikle min faglige kunnen. Erkend dine egne grænser - Som ung lærer starter man med at ville en masse ting, men i de fire år, jeg nu har været lærer, har jeg lært, hvor vigtigt det er at kende og sætte sine egne grænser. På seminariet fik vi lært mange metoder, hvordan tingene skal gribes an over for eleverne, men den faglige bredde og dybde, den skal jeg først til at oparbejde i de næste mange år, siger Tina Joost. Hun anser det for en selvfølge, at en lærer hele tiden evaluerer sin undervisning. Selv gør hun det i form af klasse- eller enkeltsamtaler og lejlighedsvis spørgeskemaer. Hun synes også, at læreren skal opmuntre børnene til at tale frit fra leveren og sige deres mening, som de selvfølgelig skal begrunde. Ligesom læreren skal bekymre sig for elevernes velvære. - Jeg tror, at det sociale liv i klassen og hos den enkelte har utrolig stor betydning for, hvor megen læring den enkelte elev kan tage til sig. Det kender vi jo fra os selv. Har man en dårlig dag, får man ikke nået ret meget. Det skal vi have for øje som lærere. Lad være med at spilde elevernes tid En god kommunikation med eleverne er i det hele taget noget af det vigtigste for Tina Joost, og undervisningen bør efter hendes mening foregå i en åben dialog med eleverne. - Vi skal væk fra den docerende rolle. Min gamle seminarielærer sagde engang: Vi skal hele tiden tænke på, hvad er det, der er så vigtigt, at vi vil spilde elevernes tid med det. Det har jeg hele tiden i baghovedet. For mig betyder god undervisning, at så mange som muligt har været aktive og ikke blot jeg. Jeg skal være forberedt som lærer, men det er eleverne, der Lærer Tina Joost fra Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig: Vi skal væk fra den docerende rolle og lade eleverne arbejde. skal arbejde. Læreren må ikke spille Vorherre og skal kunne vedkende sig fejl. - Man skal ikke undskylde, men når jeg finder ud af, at jeg har sagt noget forkert i undervisningen, så forklarer jeg klassen, at jeg vist har taget fejl og nok skal finde ud af den rette sammenhæng. Det er noget med at evaluere sig selv. For lidt fokus på skoleudvikling Tina Joost synes, at der i Danmark bliver sat mere fokus på skoleudvikling og nævner teamarbejde og mere fleksible undervisningsmetoder som et par eksempler. Det savner hun her i Sydslesvig. - Tænk på de mange gode lærere, der går rundt med uanede ressourcer, som vi kunne dele med hinanden. Teamarbejde må være vejen frem. Et af hendes mål som lærer er, at eleverne forlader skolen med en fornemmelse af, at de har haft en god tid. - Alle skal ikke lære det samme. Eleverne skal ikke have ondt i maven, når de kommer til undervisning om morgen. De skal være glade for at gå i skole, siger Tina Joost. Savner et mere personligt forhold Elev. Lærerne må godt være lidt mere strenge og mindre ligeglade. FLENSBORG. Lina Mareike Fandrey fra Duborg-Skolens 12. årgang gik til og med 6. klasse i skole i Slesvig, og den tid har hun mange glade minder om. - Jeg synes, lærerne var mere personlige på min gamle skole. Måske var det fordi, vi havde en klasselærer gennem flere år, måske fordi jeg var yngre, men vi havde et rigtigt godt forhold til vore lærere. Når jeg møder nogle af mine gamle lærere, føles det stadig rart at hilse på dem, fortæller hun. Lina er på det rene med, at forholdene i et gymnasium med næsten 1000 elever er anderledes end i en mindre skole, men hun savner et mere personligt engagement i undervisningen. Undervisningen kunne godt være mere interessant - Nogle lærere underviser rent rutinemæssigt, og når det er kedeligt stof, så bliver det endnu mere kedeligt. Vi får lektier for derhjemme, og så bliver de gennemgået på den almindelige måde med spørgsmål og svar. Det kunne godt gøres lidt mere interessant, lidt mere afvekslende, måske små foredrag eller sådan noget, siger Lina. Hun ville også ønske sig lidt mere Lina Mareike Fandrey går i 12. årgang på Duborg-Skolen. konsekvens fra lærernes side og synes, de burde være mere strenge, som hun udtrykker det. - Ikke fordi de behøver at være sådan rigtigt strenge, men jeg synes, de skal holde øje med, at vi laver vore lektier. Der er nogle, der spørger, men hvis jeg ikke melder mig, bliver jeg i reglen ikke spurgt. Det synes jeg er vigtigt, at de gør, for så får vi lavet vore lektier. Og så burde de også sige, hvad vi laver forkert, og hvor vi kunne blive bedre. Lærerne burde vise, at de kan lide os Noget, hun især savner, er et mere personligt forhold til sine lærere. - Jeg synes, at lærerne burde vise, at de kan lide os. Det føles rart, hvis de interesserer sig bare lidt for en, og man ikke behøver at være bange og nervøs for, hvad man siger. Sidste år var hun med til den nordiske elevkonference VUK i Finland og fik her for første gang mulighed for at snakke med en af sine liniefagslærere. - Det var rigtig dejligt. Det kunne jeg godt lide, fortæller Lina. Nu her i 12. årgang har alle eleverne fået en tutor, en kontaktlærer, som de kan henvende sig til. Nogle af dem plejer at invitere eleverne hjem til sig selv for at skabe et mere personligt forhold. Lina håber, at hendes tutor er en af slagsen og synes i øvrigt, at tutor-ordningen burde starte, så snart eleverne begynder på Duborg- Skolen CMYK

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 4. oktober Nye pædagogiske vinde i Husum Første fællesskoleårgang med 30 elever er kommet godt fra start på Husum Danske Skole. Husum skole skole skal leve med byggerod i mindst to år endnu. Her ser Lone Schuldt og Else Tornbo på de nye kontorlokaler, som ventes færdig til december. Husum Danske Skole...blev ved skoleårets begyndelse central fællesskole for den sydlige del af Nordfrisland efter en forældreafstemning, der viste næsten 90 procents tilslutning til fællesskolesystemet. Eleverne kommer foruden selve Husum-området fra de fire danske skoler i Gardin, Tønning, Frederiksstad og Treja. Elevtallet svinger for tiden omkring de 270 og ventes ifølge prognoserne at stige til ca. 300 i de kommende år. Skolen gennemgår for tiden en større ombygning og udvidelse for at kunne leve op til de slesvigholstenske skolemyndigheders lokalemæssige krav til en fællesskole. Lærerne og eleverne må affinde sig med at leve i byggerod i et par år endnu. - Men så får vi til gengæld også en tiptop skole, siger skoleinspektør Else Tornbo. HUSUM. Fenja Kirstein fra Drage har hidtil gået på en mindre skole, og hun synes, at»det er lidt mærkeligt«pludselig at have så mange klassekammerater. Men ikke mere mærkeligt, end at hun føler sig helt godt tilpas på sin ny skole. Nok er der nye lærere og mange nye ansigter i klassen, Fenja først rigtigt skal vænne sig til, men hun er stadig sammen med sine hidtidige klassekammerater fra Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad. Og det giver tryghed. Fenja er en af de 30 elever i Husum Danske Skoles første fællesskoleårgang, som startede ved begyndelsen af det ny skoleår. I løbet af de næste fire år vil skolen successiv gå over til en ny skolestruktur. Efter skoleåret 2004/2005 vil der ikke længere være noget, der hedder hovedskoleelever, og året efter forsvinder også realklasserne. Fra og med skoleåret 2005/2006 vil samtlige elever på 7. til 10. klassetrin blive undervist under fællesskolesystemet. Flere tager realeksamen Måske vil nogle af Fenjas medelever foretrække at forlade skolen efter det obligatoriske 9. skoleår, men de fleste vil fortsætte til og med 10. årgangstrin. Først da skilles deres veje, siger erfaringerne fra Skoleforeningens hidtil eneste, fuldt udbyggede fællesskole, Jes Kruse-Skolen i Egernførde. - Det har også vist sig, at der er procentuelt flere elever, der tager realeksamen, hvilket øger deres jobchancer, fortæller klasselærerer Adrian Cornelsen. Opstarten på fællesskolen i Husum blev to uger forsinket, fordi omfattende vandskader til omkring euro havde gjort en af skolefløjene fuldstændig ubrugelig. Men som skoleinspektør Else Tornbo siger, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Rystet sammen på lejrskole Mens de ødelagte undervisningslokaler blev hovedrenoveret, blev ventetiden brugt til at ryste de nye Husum Danske Skoles første fællesskole-årgang har 30 elever (to mangler på billedet). De udgør én klasse, men har to klasselærere. Til venstre i billedet (siddende på bordet) klasselærer Adrian Cornelsen og til højre, tredje række, klasselærer Lars Langkilde. Ved siden af ham står Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, som forleden besøgte Husum skole for at danne sig et personligt indtryk af de nye fællesskole-forhold. Med på billedet er også skoleinspektør Else Tornbo (forreste række til venstre). fællesskoleelever sammen under et lejrskoleophold på Vesterled. - Og det var en rigtig god ide, siger eleverne i 7 F samstemmende, nu kender vi hinanden meget bedre. Allerede før sommerferien havde skolen inviteret de ny fællesskoleelever på rundvisning og en sightseeing-tur i Husum, så de ikke skulle føle sig helt fremmed den første skoledag. Også forældrene var blevet grundigt informeret på møder og ved hjælp af en lille folder med praktiske oplysninger. - For en modtagende skole er det en vigtig opgave, at både elever og forældre ved, hvad de går ind på, siger Else Tornbo. Hun og hendes lærerstab kan kun se fordele ved fællesskolesystemet, såvel fagligt som socialt. - Eleverne bliver ikke længere sorteret i hovedskole- realskole og gymnasieelever efter 6. klasse. Det har til tider givet lidt uheldige vilkår for både børnene og lærerne. Nu undervises de sammen på forskellige niveauer, som én fælles årgang med to klasselærere som deres umiddelbare kontaktpersoner, siger 7. fællesskoleklasses to klasselærere Adrian Cornelsen og Lars Langkilde. Formanden for det pædagogiske råd, overlærer Henning Gammelgaard, bekræfter, at lærerne, eller i hvert så godt som alle, helhjertet går ind for den ny skoleform. - Den giver også os lærere nye udfordringer, og det har vi godt af. Eleverne får flere chancer Den største fordel i skoleinspektør Else Tornbos øjne er, at fællesskolen åbner gode muligheder for at udvikle eleverne både fagligt og socialt. Undersøgelser har påvist, at en del elever først modnes i 8. eller 9. årgang og på rekordtid formår at indhente, hvad de har forsømt i de tidligere skoleår. Men da er det for det meste for sent for eksempelvis hovedskoleelever, der i det tredelte skolesystem bliver frasorteret efter 6. klasse. Fenja Kirstein (t.v.) og Camilla Ryslev har begge gået på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad, og de er meget glade for, at de kan blive ved med at være klassekammerater i nogle år endnu. De har så godt som ingen chancer for alligevel at tage realeksamen eller komme på gymnasium. Da Else Tornbo tiltrådte som ny skoleinspektør forrige skoleår, gav det hende et stik i hjertet, når hun hørte en elev forlegen mumle: Jeg går kun i hovedskole. Det var tydeligt, at mange hovedskoleelever følte sig»dumme«i forhold til tidligere klassekammerater, der var kommet i realklasse og måske skulle fortsætte på gymnasiet. - Den tid er gudskelov forbi. Nu blæser der andre pædagogiske vinde her i Husum, siger Else Tornbo. Fællesskolesystemet Fællesskolen er en videreførende, alment dannende skole, der forener det tredelte tyske skolesystem - hovedskole, realskole og gymnasium. Afgangsbeviserne er statsligt anerkendt i Tyskland og Danmark og giver adgang til videregående uddannelse i begge Lande. Fra 7. til 10. klasse undervises eleverne samlet i fælles årgange på forskellige niveauer og gennem forskellige metoder, der er tilpasset den enkeltes evner, interesser og præstationer og bliver løbende justeret, afhængig af elevens udvikling. Valget af skoleafslutning kan på denne måde holdes åbent til 9. eller endda 10. årgang. Fællesskoleelever med de nødvendige faglige forudsætninger får mulighed for at rykke direkte op i 11. gymnasieklasse, uden som hidtil at skulle gå 10. klasse om i et såkaldt kvalifikationsår (K-klasse) på Duborg- Skolen. Fællesskolen giver følgende afslutningsmuligheder: Afgangsbevis eller afslutningseksamen fra hovedskolen, realeksamen eller afgangsbevis fra realskole, direkte oprykning i gymnasiet. En af de sociale fordele ved fællesskolen er, at eleverne forbliver i deres lokalsamfund, til de er år. Køreplan for fællesskolen FLENSBORG. Efter Husum står Læk for tur til at blive central fællesskole for det nordvestlige Sydslesvig. Her er det foruden selve Læk Medelby, Skovlund- Valsbøl, Humtrup, Ladelund-Tinningsted, Nibøl og Nykirke, der med massiv opbakning fra forældrene (97 procent) skal lægges sammen til et stort fællesskoledistrikt. Både Skoleforeningen og forældrene ønsker at komme i gang hurtigst muligt, men om Læk kan starte op som fællesskole allerede fra næste skoleår, afhænger af, om Skoleforeningen kan få rejst de to-tre millioner euro, en påkrævet udvidelse af Læk skole skønnes at ville komme til at koste. Uden godkendt byggeprojekt ingen tilladelse fra undervisningsministeriet i Kiel til at oprette en fællesskole. Samtidig arbejder Skoleforeningen videre med fællesskoleplanerne i Sønder Brarup.Efter efterårsferien vil der blive holdt et fælles informationsmøde for børnehaveforældrene i Angelområdet, og dernæst infomøder på de enkelte skoler. Skoleforeningen stiler efter en forældreafstemning umiddelbart efter, oplyser viceskoledirektør Uwe Prühs. Så snart situationen i Angel er afklaret, tages der hul på informationsmøderne i Slesvig-Rendsborg området med en hurtigt efterfølgende forældreafstemning. Og først, når det er sket, kommer turen til Flensborg, hvor samarbejdsrådene ved samtlige skoler ligeledes går ind for fællesskole-tanken.

7 Elever nes side FLENSBORG AVIS Lørdag 4. oktober Jens Jessen-Skolens avishold øver sig på ombrdyningsskærmen på Flensborg Avis. Sund mad i frugtboden På vores skole har vi en lille kiosk, som bliver kaldt»frugtboden«. Det er et lille hus midt på skolegården. Hvert halve år skiftes 8. klasserne til at sælge. Pengene som eleverne tjener og sparer op, bruges til deres store afslutningsklassetur i 9. klasse. Klasserne bliver opdelt i mange grupper, som skal bevise deres sammenhold ved en uges salg. Det hele gælder om at få god success, og derfor skal eleverne helst gå ud og handle i billige forretninger, og nogle forældre giver noget til, så det ikke bliver for dyrt. Hytten skal også holdes rent af grupperne, fordi hygiejne er det vigtigste i sådan en skolekiosk. Vi må kun sælge sund mad, fordi sundhedstjenesten går meget ind for, at elever ikke spiser for meget slik i skoletiden, men sund mad. Hvis klasserne er heldige og tjener mange penge, så har de bedre chance for at komme et godt sted på klassetur. Lena Albertsen R9a Snart skal vi ud i praktik Hvorfor laver man praktik? Man laver det for at finde ud af, hvad man vil lave efter skolen. I år skal 9.a og 9.b i praktik. Man må selv bestemme, hvor man vil lave praktik. Lige nu forbereder vi os på praktikken. Vi fik en bog og en mappe fra»arbeitsamt«. Deri står der jobs fra a-z og hvor længe uddannelsen varer. Vi har endnu et møde, hvor klasselærerne Henriette Hesse og Inger Thorsen, vores skolevejleder Elisabeth Baecker og vores skoleleder Carsten Jonassen fortæller noget om praktik. Mange ved ikke endnu, hvor de vil lave praktik, eller hvad de skal lave efter skolen. Vi har spurgt nogle elever fra 9.a. F.eks. Ragna, hun har allerede lavet fire praktikker, fordi hun har taget en hovedskoleafslutning. Hun vil gerne lave noget med dyr efter skolen. Vi har også spurgt Monja. Hun vil lave praktik hos en frisør. Efter skolen vil hun arbejde som stylist. Annika vil efter skolen gerne lave noget med børn eller arbejde som»bürokauffrau«, men hun ved ikke endnu hvor hun vil lave praktik. Sonja Hohmann og Katharina Detlefsen R9.a Vi laver vor egen skoleavis Vi har en skoleavis, der hedder»ugleavisen«. Der skriver vi artikler om forskellige ting, f.eks. om hverdagen, hvad de enkelte klasser har lavet i dette halvår. Vi laver også interviews, f.eks. med praktikanter eller nye lærere og noget til de små, som f.eks. kryds og tværs og forskellige quizzer. Radioudsendelse To fra vores hold er i gang med at lave en radioudsendelse, som handler om skolen, den skal spilles til morgensang, som vi holder ca. en gang om måneden. Vi glæder os til at høre det første resultat. Vi har en»glaskasse«, som vi kalder den. Der er en glasvitrine på siden af vores frugtbod, et lille hus på skolegården. I glaskassen hænger f.eks. en tekst og et billede Hej, vi hedder Jana og Ragna er 14 og 16 år gammel og går i niende klasse på Jens Jessen- Skolen. Vi vil fortælle jer om de film, som vi sidste uge drejede. Det hele startede for to eller tre uger siden, da 9a fra Jens Jessen- Skolen fik at vide, at vi måtte dreje en film. Først blev vi delt op i tre grupper, to grupper med syv og en gruppe med otte personer. Så skulle vi vælge et tema og skrive»drehbuch«. Da vi alle var færdige med at snakke om temaet og indholdet, begyndte vi med at skrive. Temaerne, som vi selv måtte vælge, var: 1.»stoffer/ alkohol«, den anden»outsider«og den sidste»gravid med 14 år«. Mandag den 15 september besøgte vi så»offener Kanal«, hvor vi fik indstruktion om, hvordan man behandler og omgås et kamera. I den tid, hvor en gruppe fik instruktionen, måtte vi surfe i internettet eller chatte. Efter to-tre timer kørte vi op til skolen igen, hvor vi så i grupperne skulle prøve på at bygge kameraerne op. Da det så var overstået, måtte vi lige med det samme starte fra»ugens elev«og billeder fra udflugter og skolefester. Vi hænger også udklip fra aviser op, f.eks. artikler om fester på skolen eller indskolingen, som har været trykt i Flensborg Avis. De bliver som regel lamineret først. Desuden viser vi tit nogle billeder og tekster fra projekter, som de forskellige klasser har lavet, f.eks. tegneserier, collager osv. Indholdet af glaskassen bliver skiftet hver tirsdag, når vi har vores valgfagshold. Ti om at lave avisen For tiden er der ti elever på skoleavis-holdet. Da der udbydes mange valgfag for klasse er holdet temmelig lille, og vi har travlt, da vi gerne vil udsende skoleavisen fire R9a drejer en film med at filme. Der var også grupper, der skulle filme efter skolen, fordi de var bange for, at de ikke kunne nå det på en uge, hvor vi ca. havde 11 skoletimer til rådighed, (det gik så ud over tysk dansk og nogle andere timer, men det var slet ikke så dårligt!! Alle grupperne havde mindst en scene uden for skolens område, men vi måtte jo vælge, hvad vi syntes bedst om, fordi man skal jo ikke hele tiden filme det samme sted, fordi så ville hele filmen efter et stykke tid starte med at blive kedelig. Måske kommer vi i tv Nu gælder det bare om at klippe filmen tilrette, udarbejde den lidt her og der, og så viser vi den måske til skolen, og derefter afleverer vi den til fjersynet, og hvis vi er heldige, bliver den vist i tv. Vi mener at det er en rigtig god idee at dreje en film, fordi der lærer man jo også mange ting. Som f.eks at holde sammen, når man er en gruppe og aldrig give op!! Man bliver også bedre til at snakke og beherske sproget. Jana Mankowski fra R9a er en af de elever fra avisholdet, der er ansvarlig for»glaskassen«s opslagstavle med nyheder fra skolen. gange om året i stedet for to, som vi har gjort indtil nu. Vi prøver på at stille om til at bruge»publisher«som program til skoleavisen, men har en del computerproblemer. Det kender alle skoler sikkert. Jens Jessen-Skolens avishold Næsten som professionelle: Et af de tre kamerahold fra R9a på optagelse i skolegården. Kameraudstyret er stillet til rådighed af»offener Kanal«Flensborg. Vi tror, at man også skulle lave sådan noget i skoler, hvor børn måske har svært med at udtale sig sådan, så andre kan forstå det. Alle tiders skole Jens Jessen-Skolen er en realskole. Systemet er, at realskolen begynder i 7. klasse og afsluttes med eksamen i slutningen af 10. klasse. Men skolen er ikke kun ude på, at eleverne får et godt realeksamen, men også, at eleverne har det godt med hinanden. Skolen arranger mange ting, hvor eleverne kan lære hinanden at kende. F.eks. sommer- og julefester, filmprojekter, brevkontakter, klasseture og motionsdag. De allerfleste lærere har den indstilling, at timerne gerne må være sjove og underholdende, men at det ikke nødvendigvis skal være det. Lærerne er omsorgsfulde. Der findes skolepatruljen, og eleverne kan altid fortælle derese problemer til lærerne, som så gør deres bedste for dem. Jens Jessen-skolen har et logo, som er en ugle. Hver klasse har et ur med en rød ugle på. Det eneste man kan sige om Jens Jessen- Skolen er, at det er en meget god skole. Julia Brinkmeier R9a Vi håber der er nogle, der har samme mening som os!!!! Jana og Ragna

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 4. oktober Forkærlighed for alt, hvad der er dansk, har fået en kernetysk tilflytterfamilie i Flensborg-Harreslev til at sende sine tre børn i dansk skole. I modsætning til andre tager forældrene forpligtelsen til at selv at lære dansk alvorligt. Sprogpolitik: Forældre lige efter bogen FLENSBORG. Skulle en ikke tyskkyndig dansker fare vildt i Frueskoven (Marienhölzung), så er der hjælp at hente. Skovrider Jörn Hinze vil hellere end gerne vise vej på dansk. Da Jörn Hinze i 1986 kom til Flensborg, vidste han og hustruen Antje så godt som intet om Danmark, og dansk lød nærmest som en halssygdom i deres ører. Begge kommer fra Emsland ved den hollandske grænse, og for folk dernede ligger Danmark, hvis de da overhovedet har hørt om det, et eller andet sted oppe ved nordpolen. Jo, en halv snes år forinden var parret engang kørt igennem kongeriget på vej til ferie i Sverige. De gjorde hold ved Rundemølle nord for Aabenraa, som dengang var et idyllisk beliggende dambrug med egen restaurant, og spiste ørred. Det mindes Jörn Hinze stadig med stort velbehag. Men forkærligheden for det danske indfandt sig først for alvor, da han som kommunal skovrider også fik opsynet med Kollund skov, der jo som bekendt ejes af byen Flensborg. Selv om skoven vokser på den danske side af grænsen. Større ordforråd end gennemsnitsdanskeren Han fandt hurtigt ud af, at han var nødt til at lære sig dansk, hvis han skulle kunne kommunikere med den lokale skovfoged og skovarbejderne. Et begynderkursus på rådhuset gav ham blod på tanden, og han fortsatte han med løbende danskundervisning på Dansk Centralbibliotek. I dag har Jörn Hinze et ordforråd, der ligger et stykke over gennemsnitdanskerens, og som sætter ham i stand til at læse tung dansk skønlitteratur. Under en jagtur i Sverige sidste efterår pløjede han sig på en uge igennem Nobelpristageren Johannes V. Jensens mytiske epos»den lange Rejse«. - Johannes V. Jensens fine billedsprog hjalp mig nu meget med at forstå værket, indskrænker Jörn Hinze beskedent sin bedrift. - Jörn er perfektionist i alt, hvad han foretager sig, siger hans gode ven og jagt- og lystfiskerkammerat Fin Kusch, der er lærer på Gustav Johannsen-Skolen og har en af Hinze-pigerne i sin klasse. Terper dansk ustandselig - Han insisterer på at tale dansk. Og ve mig, hvis jeg slår over i tysk, når han engang imellem famler efter ordene. Han terper dansk ubønhørligt, når vi er på fisketur. For et par år siden tog de til Mols for at fiske. - Min gamle Ford kørte ikke så hurtigt, og Jörn nåede at spørge mig ud om ord og skrive dem ned, inden vi nåede frem, fortæller Fin Kusch grinende. De to lærte hinanden at kende gennem skovriderens 38-årige hustru Antje, der er sygeplejerske på Diako i Flensborg, og som for år tilbage gik på aftenkursus i dansk hos Fin Kusch på Gustav Johannsen-Skolen. Fin ville gerne tage jagttegn, og FOTO: ERICH KNEIDING Jörn Hinze, som her ses sammen med sin kone Antje, har skrevet over 2000 ord og gloser ned i sin lommebog. Den slæber han med alle steder. Og når han er hjemme, ligger den parat som wc-lekture. Skovrideren Jörn Hinze har gjort Frueskoven i Flensborg til et populært oplevelses- og rekreationsområde for hele familien. Ved indgangen til en natursti (billedet til venstre) har han opstillet en informationstavle med små metalbokse, der indeholder selvforfattede foldere til fri afbenyttelse. Metalboksene har han set i Danmark og straks overtaget ideen. De bliver fremstillet af indsatte i statsfængslet i Horsens. Legepladsen på billedet til højre er ligeledes hans værk. Han har også oprettet en skovungdomsgruppe, der bl.a. vedligeholder informationstavlerne og fugleredekasserne rundt om i skoven. Jörn tilbød sin hjælp på betingelse af, at det skulle foregå på dansk. Hver ny glose, Jörn Hinze støder på, bliver omhyggeligt noteret i en lommebog, som han slæber med sig alle steder. Det kunne jo være... - Når jeg er hjemme, ligger den parat som wc-lekture, smiler han en smule forlegen. Stor respekt blandt danske bekendte - Jörn er en af vore få tyske forældre, der bruger det danske sprog aktivt. Det har han vundet stor respekt for blandt vore fælles danske venner, siger Fin Kusch. Når der holdes jagt i Kollund skov, udsteder skovrideren helt selvfølgelig jagtparolen på dansk. Det er også ham selv, der har forfattet de danske tekster på nyopsatte henvisningstavler i skovdistriktet. Fin Kusch havde kun ganske få rettelser. I hjemmet bliver der talt tysk til daglig. Men når vi er i Danmark, taler vi dansk med børnene, fortæller Jörn Hinze. Det turde han ikke for ganske få år siden. Børnene skulle jo nødig grine ad far og mor. - Jeg har haft meget svært ved at lære dansk, siger Jörn Hinze, der er 46 år. - Jo flere gloser jeg lærte, jo vanskeligere blev det for mig. For bare fire år siden kunne jeg ikke forstå Radioavisen. Det gjorde mig rigtigt ærgerlig. Det var på grund af deres danske bekendtskaber, ægteparret fandt på at sende sine tre børn - to piger og en dreng - i først dansk børnehave og siden i dansk skole, som de have hørt så meget godt om. Og så var der jo forkærligheden for Danmark. Den yngste på otte år går på Harreslev Danske Skole, den mellemste på ti år på Gustav Johannsen-Skolen og den ældste på 13 på Duborg-Skolen. - Det har vi på intet tidspunkt fortrudt, siger Jörn og Antje Hinze. - For børnene er det en stor chance for at begå sig her i grænselandet, når de kan begge sprog. Børnene må selv vælge om de vil være danske Forældrene er dog på det rene med, at et ikke kun er en sprogskole, men også en sindelagsskole, de har sendt deres børn på. Men hvilken vej børnene skal vælge senerehen, vil de ikke blande sig i. Begge forældrene går aktivt op i skolelivet, men deltager ikke i det øvrige mindretalsliv. - Det levner vore mange fritidsinteresser ikke rigtigt tid til, siger Jörn Hinze en smule undskyldende. Hans store hobby ud over jagt og lystfiskeri er saxofonspil. Han kunne godt tænke sig at gå til jazz og spille sammen med andre. Det er desværre ikke så meget af i Flensborg, synes han. Jørn Hinze lytter eftertænksom, da vi fortæller ham om jævnlige jazz-arrangementer på bl.a. Flensborghus og Centralbiblioteket. Måske er der et nyt medlem på vej til SSF.

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010 Protokollat over Skoleforeningens ordinære fællesrådsmøde torsdag den 29. september 2011 på Jes Kruse-Skolen, Egernførde Mødet var indkaldt med følgende dagsorden: 1. Valg af mødeleder og protokolfører

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 10.3.2015 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Jytte Nickelsen, Søren Harnow Klausen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV Maj 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte men stabilt fremmøde er vigtigt. Det er også vigtigt, at alle elever møder til tiden. Man mister jo ikke bare 5 minutters læring ved

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Januar 2010 Forord I Sydslesvig er der i alt 11 Fritidshjem. I dag ligger fire institutioner i Flensborg (Sortevej, Nystadens Børne-

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere