Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 2001

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001"

Transkript

1 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 2001

2

3 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN BEHANDLINGEN AF AFFALD I BEHANDLINGEN AF AFFALD, UDEN RESTPRODUKTER OG BYGGEAFFALD BEHANDLINGEN FORDELT PÅ KILDER OG AFFALDSTYPER UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN GENANVENDELSE GENANVENDELSE FORDELT PÅ FRAKTIONER PAPIR OG PAP PLAST FLASKER OG GLAS JERN OG METAL ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING DÆK 21 4 FARLIGT AFFALD 23 5 IMPORT OG EKSPORT AF AFFALD IMPORT EKSPORT IMPORT OG EKSPORT AF ANMELDELSESPLIGTIGT AFFALD OECD- KODER 30 6 DE ENKELTE AFFALDSKILDER OG STATUS I FORHOLD TIL MÅLENE ÅR RESTPRODUKTER FRA AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG AFFALD FRA BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED AFFALD FRA HUSHOLDNINGER Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand Dagrenovation Storskrald Haveaffald AFFALD FRA INDUSTRIEN (FREMSTILLINGSVIRKSOMHED) AFFALD FRA SEVICESEKTOREN (INSTITUTIONER, HANDEL OG KONTOR) RESTPRODUKTER FRA DE KULFYREDE KRAFTVÆRKER SLAM FRA KOMMUNALE RENSNINGSANLÆG 46 7 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG FORBRÆNDINGSANLÆG DEPONERINGSANLÆG 49 8 FREMSKRIVNING AF AFFALDSMÆNGDERNE MODELLENS EVNE TIL AT BESKRIVE DEN HISTORISKE UDVIKLING 51 3

4 8.2 BASISFREMSKRIVNING AF AFFALDSMÆNGDERNE AFFALD 21 FREMSKRIVNING Bilag 1: Tabeller over affaldsproduktion Bilag 2: Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer Bilag 3: Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning Bilag 4: Produktion af farligt affald Bilag 5: Anlæg der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform 4

5 1 Indledning ISAG ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i Indberetningen for 2001 er den 9. i rækken af indberetninger. ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar. For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor. Oparbejdning Eksport Affaldsproducent Direkte kilde Anlæg A Anlægskilde Direkte kilder 1 Husholdninger 2 Institutioner, handel og 5 kontor Byggeri og 7 anlægsvirksomhed Rensningsanlæg 8 Container/omlastestatio 20 nnærings- og 21 nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og 22 læderindustri Træ- og møbelindustri 23 Papir- og grafisk industri 24 Kemisk industri mv. 25 Gummi- og plastindustri 26 Sten-, ler- og glasindustri 27 Jern- og metalindustri 28 Anden 29 fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhe 30 dlandbrug, skovbrug, fiskeri mv. Fraført Anlægskilde Oparbejdning Anlæg B Anlægskilder 10 Oparbejdningsanlæg 11 Komposterings- og biogasanlæg 12 Forbrændingsanlæg 13 Deponeringsanlæg 14 Slamforbrændingsanlæg 15 Anlæg til særlig behandling Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark. Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper. Nye forudsætninger Affaldsstatistik 2001 er første statistik med data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at 5

6 erhvervsmæssig kilde er ændret, så det for 2001 er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. Samtidig er emballageaffald tilføjet som en ny affaldstype. Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne flasker & glas og papir & pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til Papir og pap og glas og flasker som indberettes med affaldstypen erhvervsaffald, blev tidligere omfordelt af ISAG-sekretariatet til den erhvervsmæssige kilde institutioner, handel og kontor. ISAG-sekretariatet har vurderet, at det giver et mere retvisende billede, at omfordele dette affald til den erhvervsmæssige kilde husholdninger. For en nærmere redegørelse over forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2. Slam til mineralisering er som noget nyt opgjort med et tørstofindhold på 20% i 2001, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data for 2001 på, betyder at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og for 2001 skal ske med et vist forbehold. Læsevejledning Affaldsstatistik 2001 følger næsten den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 2 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 3 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 4 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 5 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel almindeligt som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 6 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af målsætningerne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsplan , Affald 21. I kapitel 7 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. I kapitel 8 findes en basisfremskrivning over udviklingen i affaldsmængderne frem til år Basisfremskrivningen er suppleret med en fremskrivning, der medregner Affald 21 initiativernes effekt på fordelingen af affaldet på behandlingsformer. Konklusioner Indberetningen til ISAG for 2001 omfatter 402 anlæg fordelt på 295 virksomheder. Indberetningen for 2000 omfattede 407 anlæg fordelt på 299 virksomheder. Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2001: Den samlede affaldsmængde var i 2001 på tons, hvilket er 2% mindre end i Faldet skyldes primært at slam til mineralisering indgår 6

7 i statistikken med et tørstofindhold på 20% mod tidligere 1,5%. Det betyder, at slammængden er reduceret med tons. Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, har der været tale om et fald i affaldsmængden på tons, svarende til 3% i forhold til Den samlede genanvendelse var på 63%, hvilket er et procentpoint mindre end den overordnede målsætning på 64% for genanvendelse for år Da slam har en høj genanvendelsesprocent har det forrykket den samlede genanvendelsesprocent, at slammængden er reduceret med tons. De forbrændte mængder udgjorde 25%, hvilket er et procentpoint mere end den overordnede målsætning på 24% for forbrænding i år Mængden til deponering udgjorde 10%, hvilket er bedre end den overordnede målsætning på max. 12% for deponering i år Målsætningerne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien. 7

8 8

9 2 Affaldsproduktion og behandling 2.1 Affaldsproduktionen i 2001 og udviklingen Affaldsproduktionen i år 2001, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2000 til 2001 fremgår af tabel 1. I Danmark blev der produceret tons affald i år Det er et fald på 2% i forhold til affaldsproduktionen i Faldet skyldes primært at slam til mineralisering, som noget nyt, er opgjort med et tørstofindhold på 20% i De tidligere år har tørstofindholdet været på 1,5%. Slam til mineraliseringen er omregnet til et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med det samme tørstofindhold, som det øvrige slam. Det betyder, at slammængden er reduceret med tons. En del af faldet stammer fra et fald i affaldsmængden fra industrien 1 på 11% i forhold til En stor del af dette fald skyldes et fald i mængden af jern- og metalskrot på tons. Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark 1000 tons Udvikling i % Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Emballageaffald 107 Andet Institutioner/Handel og kontor Fremstilling mv Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der er anvendt tal for 2000). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2001 på tons. Det betyder reelt, at affaldsproduktionen var den samme i 2001 som i Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til det foregående år; der har været en mindre stigning på tons. Som det fremgår af tabel 1, så har mængden af dagrenovation gennem perioden været stort set uændret der har kun været ganske små udsving fra år til år 2. 1 Fremstillingsvirksomhed m.v. 2 Udviklingen fra 1995 til 2001 beskrives nærmere i afsnit 2.5 9

10 Der ses et fald i de andre tre undergrupper indenfor husholdningsaffaldet. Mængden af storskrald og haveaffald er faldet med henholdsvis 7% svarende til tons og med 12% svarende til tons i forhold til 2000.Mængden af andet er faldet med 14%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på tons. Som noget nyt er mængden af udsorteret emballageaffald indberettet til ISAG. Den totale mængde emballageaffald, som blev rapporteret til ISAG, udgør tons, heraf er tons registreret som dagrenovation fra husholdninger i Produktionen af affald fra servicesektoren 3 var i 2001 på tons, hvilket er hele 17% mere i forhold til mængden i 2000 i faktiske tal en stigning på tons. Stigningen fordeler sig på alle fraktioner undtagen glas, men især kan det fremhæves at fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, klinisk risikoaffald og farligt affald er steget med hhv. 54%, 8%, 25%, 40% og 29% i forhold til Glas er den eneste fraktion, der viser et fald, svarende til at 38% mindre glasmængde udsorteres fra servicesektoren. En del af forklaringen på faldet, skyldes den ændrede fordeling af flasker og glas fra container/omlastestationer, der har betydet at ca tons glas er flyttet fra servicesektoren til husholdninger. Mængden af affald fra industrien 4 er faldet. Her har der været tale om et fald på tons fra tons i 2000 til tons i 2001, svarende til 11%. Forrige år oplevede industrien en stigning i affaldsmængden på 11%. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: forbrændingsegenet, ikkeforbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal, som er mindsket med hhv. 29%, 35%, 7%, 33% og 19%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: roejord, slam, farligt affald og andet på hhv. 16%, 24%, 90% og 38%. Stigningen på 90% for farligt affald skyldes at shredderaffald indgår i statistikken for første gang som farlig affaldsfraktion. Tidligere blev shredderaffald registreret som en del af den ikke-farlige fraktion diverse ikke-brandbart. Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været større i 2001 end i 2000 således var mængden af bygge- og anlægsaffald tons, hvilket er tons eller 5% mere end i Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 90%. Der ses et fald på 24% i mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg, mængden var i 2001 på tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er tons mindre end i Faldet skyldes som tidligere omtalt den nye opgørelsesmetode for slam til mineralisering. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 3% svarende til tons i 2000 til tons i Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2001 end i Danmark havde en nettoeksport af el i Over perioden fra 1995 til 2001 ses et fald i 3 Institutioner/handel og kontor. 4 Fremstillingsvirksomhed. 5 Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2001 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år

11 mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks Behandlingen af affald i 2001 I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan , Affald 21. Det fremgår af tabel 2, at tons svarende til 63% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i I faktiske tal er der tale om et fald på tons svarende til 4% i forhold til Tabel 2. Affaldsbehandling og målsætning for tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring I alt Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsplan , Affald 21. Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 giver ikke 100% pga. afrundingen. Særlig behandling: Omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. Mængden af affald, der blev forbrændt i 2001 var på tons. Faktisk er det en stigning i mængden på tons, og andelen af de samlede mængder udgør 25% i forhold til det foregående år. Mængden af deponeret affald var i 2001 på tons, hvilket er et fald på tons i forhold til Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 10% af den samlede mængde. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1998 til 2001 med 5 %-point svarende til et fald i den deponerede mængde på tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Affald 21 lægges der op til at supplere målsætningen om på kort sigt at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. Målsætningerne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. De overordnede målsætninger i Affald 21 for 2001 Mål 6 Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner. 11

12 behandlingen af affald i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering. Som det ses af figur 1 blev de overordnede målsætninger for behandling af affald allerede opfyldt i I år 2001 er der sket en forskydning mellem behandlingsformerne, som primært skyldes den nye opgørelsesmetode for Det betyder rent faktisk, at andelen af affald til genanvendelse er faldet med 2% i forhold til 2000 og er 1%-point mindre end målsætningen for år Der er mere end målopfyldelse, når det drejer sig om andelen af affald til deponering. Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar Men der er andre vigtige årsager.slam. Figur 1. Behandling af affald i Danmark med målsætning for tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2004 svarer til affaldsmængden i Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 2.3 Behandlingen af affald, UDEN restprodukter og byggeaffald Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt der har faktisk været tale om et fald på tons, hvilket er næsten en halvering. Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på i, hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede målsætninger for behandling. 12

13 En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.2, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen. Figur 2. Behandling af affald i Danmark UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul) tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 60% af det øvrige affald blev genanvendt i 2001, hvilket er et fald på tons i forhold til Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2001 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 11%, altså et fald i forhold til 2000 på tons. I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2001 blev produceret tons affald. Heraf blev de tons genanvendt, mens tons blev forbrændt og tons blev deponeret tons blev særligt behandlet og tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet 7. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 18% fra 1995 til I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger. Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2001 hhv. 99% og 90%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på 7 Dispensationsmulighed i 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni

14 opfyldelsen af de overordnede målsætninger for behandling, som er opstillet i Affald 21. Figur 3. Behandling af affald i Danmark UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul) og UDEN byggeri og anlægsaffald tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2001 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer. Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 65%, som opfylder målsætningen om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 22% mod målsætningen om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 2001 blev 36% af affaldet genanvendt, men målsætningen er 50%. Målsætningen om 45% forbrænding er dog opfyldt, mens der også i denne sektor deponeres for meget affald; 12% i modsætning til målsætningen på 5%. Her ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse. 14

15 Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2001, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde 0% 20% 40% 60% 80% 100% Husholdninger Institutioner/Handel og kontor Fremstilling mv. Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Slagger, flyveaske mv. (Kul) Andet Kilde: Som tabel 1. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til målsætningerne i Affald 21, jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år Genanvendelsesprocenten har for perioden ligget og svinget mellem 15% og 17%. Det er målsætningen at genanvendelsesprocenten skal være 30% i 2004, mens målsætningerne for forbrænding og deponeringer er hhv. 70% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2001 var faktisk 82%, mens 3% blev deponeret 8. Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2001, behandling som funktion af affaldstype 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dagrenovation Behandlingsrest Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald Farligt affald Sygehusaffald Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Emballageaffald Ikke oplyst Kilde: Som tabel Udvikling i affaldsproduktionen Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder. 8 Det skal bemærkes, at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse undtaget fra denne anvisningspligt. 15

16 Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 11% i perioden fra Den største affaldsproduktion fandt sted i På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold. Der var en stigning på 13% i mængden af affald fra 1995 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%. Fra 1999 frem til 2000 er affaldsmængden steget med 7%. Affaldsmængden falder fra 2000 til 2001 med 2%. Stigningen i den første halvdel af 1990 erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne. Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 hvilket skyldes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Tabel 3. Samlet affaldsproduktion i Danmark tons Udvikling i % Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Emballageaffald 107 Andet Institutioner/Handel og kontor Fremstilling mv Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: Som tabel 1. 16

17 3 Genanvendelse 3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner. Tabel 4. Genanvendelse i Danmark af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion. I 1000 tons Farligt affald Papir og pap Flasker og glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs m.v Jern og metal (1) og (4) Autogummi Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Flyveaske og slagger fra kulfyrede værker, inkl. bioslagge (2) Flyveaske og slagger fra andre kilder, dog ikke fra affaldsforbrændingsanlæg ,5 1,2 52 Røggasrensningsprodukter (gips, TASP, svovlsyre) (2) Slam fra kommunale rensningsanlæg udbragt på landbrugsjord, komposteret el. bioforgasset (3) Slam fra andre kilder I alt Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Der er anvendt 2000 tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Nogle af fraktionerne, f.eks. andet genanvendeligt, andet bygge- og anlægsaffald og jord og sten, kan efter endt sortering bidrage yderligere til mængderne af f.eks. tegl og træ. Som det ses af tabellen blev der i 2001 genanvendt tons affald, hvilket er 4% eller tons mindre end i Dette fald kan tilskrives store fald i genanvendelsen af madspild/organisk affald, jern og metal, træ og slam. I modsætning hertil har der været mindre stigninger i genanvendelsen af farligt affald, flasker og glas, autogummi, tegl, andet bygge/anlægsaffald, asfalt, jord og sten og slam fra andre kilder. 17

18 3.2 Papir og pap Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1995 til 2001 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år Den indsamlede mængde returpapir var i 2001 på tons. Det er et fald på tons eller 4% i forhold til den indsamlede mængde i Tabel 5. Forbrug og genanvendelse af papir og pap I 1000 tons Forbrug af nyt papir (1) Returpapir indsamlet i DK (2, 4) Returpapir indsamlet i % af forbrug af nyt papir Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker (2) Nettoeksport af returpapir (3) Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. (4)En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og Materialestrømsovervågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med tons i forhold til Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning. Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren 9 og industrien. Tabel 6. Indsamlet returpapir fordelt på kilde Tons Husholdninger (1) Institutioner/Handel og kontor Fremstillingsvirksomhed Andre Ikke oplyst I alt Kilde: ISAG indberetninger (1) bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca tons for høj. Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med ca fra 2000 til Siden 1997 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring tons 10. Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca tons eller 8%. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca tons svarende til 17% i forhold til I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde container/omlastestationer. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er 9 Institutioner/handel og kontor. 10 Den registrerede mængde i 1998 er formentlig tons for høj pga. dobbeltregistrering. 18

19 ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag Plast Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse udgjorde i tons, hvilket er en stigning på tons fra Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end tons. Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald og plasteemballageaffald. Der udarbejdes hvert år en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage viser, at der i 2000 blev oparbejdet tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret. Der blev i 2000 indsamlet og genanvendt tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev tons eksporteret til genanvendelse i udlandet. Den indsamlede mængde svarer til 12,5% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 1999, hvor 11% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder. 3.4 Flasker og glas I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2001 indsamlet tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er tons mere end i Der er ingen forklaring på denne stigning. Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald. Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, , jf. figur Miljøprojekt nr. 602, Der foreligger endnu ingen opgørelse for

20 Figur 6. Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker tons Forbrug af glas Indsamlet glas Genanvendt glas Kilde: Statistik for glasemballage 2000, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 697, Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas. Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990 erne. Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i tons, men er steget i år 2000 til tons. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra tons i 1999 til tons i Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2000 var 66%, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2000 på 64%, hvilket er lidt lavere end i Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca tons. 3.5 Jern og metal Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 7. Det ses, at der i 2001 blev genanvendt tons jern og metal, hvilket er et væsentligt fald i mængden på tons i forhold til Tabel 7. Genanvendelse af jern- og metalskrot I 1000 tons I. Jern- og metalskrot fra Danmark tilført støberier og Stålvalseværket (2) II. Jern- og metalskrot eksporteret af skrothandlere (2) III. Jern- og metalskrot importeret af skrothandlere (2) I alt indsamlet dansk jern- og metalskrot til genanvendelse I+II-III Jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket (1) Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 7 er anderledes end i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. 20

21 Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jernog metalskrot er over 90%. Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2001 importeret tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca tons. Det vil sige at der i 2001 i alt blev importeret tons, hvilket er tons mere end i Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2001 på tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2001 var på tons. 3.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 8. Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2001 på tons. Det er tons mindre end i Dette fald skyldes især et fald i mængden af andet organisk affald til bioforgasning tons mindre i 2001 end i 2000 men også et fald på tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning. Tabel 8. Tilført mængde af organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i tons Materiale Tilført grene, blade mv. til kompostering/træflisning Tilført organisk dagrenovation til kompostering (1) Tilført organisk dagrenovation til bioforgasning (1) Tilført andet organisk affald til kompostering Tilført andet organisk affald til bioforgasning Tilført andet organisk affald til dyrefoder Tilført slam til kompostering Tilført slam til bioforgasning I alt Fraført bark/træflis Fraført kompost Fraført sigterest Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Econet, Miljøprojekt 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.ooo tons. Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca tons større end i 2000, mens mængden af afsat kompost var tons større end i Dæk Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler. 21

22 Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse. Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%. Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 9. Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten i 2001 var på ca. 97%. Stort set alle omfattede dæk bliver dermed indsamlet. Tabel 9. Indsamling og anvendelse af person-, vare- og motorcykeldæk. Tons. 2. halvår Kasserede dæk omfattet af ordningen Indsamlede dæk Heraf til Regummiering eller fortsat brug Midlertidigt oplagret Til gummipulver eller forbrænding Indsamling i % af dæk omfattet af ordningen 87,1 75,8 93,8 87,3 87,4 98,9 97,4 Kilde: Miljøstyrelsens opgørelse for perioden og afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997, 1998, 1999, 2000 og havlår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i 1. halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten. 22

23 4 Farligt affald I tabel 10 er produktionen og behandlingen af farligt affald i 2000 og 2001 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En detaljeret opgørelse på ISAG- fraktioner fremgår af bilag 4. Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald. Tabel 10. Produktion og behandling af farligt affald i 2000 og Ton Fraktion Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandl. I alt Primære kilder: Blybatterier (1) Hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier (2) Animalske og veg. Fedtstoffer Organiske halogenholdige forbindelser Organiske halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Klude med org.opløsningsmidler Affald fra prod og forhandl af kem. bekæmpelsesmidler Affald af lægemidler Kemikalier fra laboratorie m.v Glas/mineraluldsaffald med phenol Andet farligt affald Olie- og kemikalieaffald Sygehusaffald Støvende asbest CFC kølemidler Svovlsyre fra kulfyrede kraftværker (3) Shredderaffald I alt primære kilder Sekundære kilder: Røggasaffald(1) Flyveaske og røggasrensp. fra affaldsforbrænding(4) I alt sekundære kilder I alt Kilde: ISAG 2000 og 2001 samt (1) Registreringer i henhold til EU s transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. For 2000 er der regnet med et indsamlingspotentiale på 120 ton. Dette beregnes udfra hvor mange batterier der henfalder dvs. bliver defekte, hvert år, i kombination med en vurdering af, hvor længe batterier opbevares hos brugeren samt befinder sig i indsamlingssystemet. Forskellen mellem potentialet og den faktisk indsamlede mængde (58 ton) er et udtryk for, at en del af batterierne er indgået i den øvrige renovationsindsamling. Der er ikke opgjort indsamlingspotentialer for Det må formodes at forskellen i den indsamlede mængde i 2000 og i 2001 hhv. 58 tons og 91 tons til dels skyldes, at en del batterier indsamlet i 2000 først er registreret i (3) Elsam og Energi E2. (4) Baseret på ISAG. Det forventes at mængden fra sekundære kilder eksporteres og deponeres i udlandet I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningerne til ISAG omfatter både asbest fra kategori I og II. Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2001 var på tons. Dette er en stigning på tons i forhold til Imidlertid skyldes langt den største del af stigningen en ændring i indberetningen til ISAG. Fra 2001 skal shredderaffald således indberettes separat til ISAG. Shredderaffald har tidligere i ISAG været registreret, som en del af den ikkefarlige fraktion diverse ikke- brændbart. Mængden af shredderaffald udgjorde i tons. I forhold til opgørelsen i 2000 har der, derfor 23

24 reelt kun været tale om en stigning i mængden af farligt affald fra primære kilder på tons. Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2001 på godt tons, hvilket er tons mere end i

25 5 Import og eksport af affald 5.1 Import I tabel 11 er opgjort den importerede mængde affald i 2000 og 2001 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Der blev i 2001 importeret tons affald, hvilket er tons mindre end i Mængden af importeret affald svarede i 2001 til ca. 2% af den danske affaldsproduktion. Det er 2 procentpoint mindre end i 2000, hvor andelen mængden af importeret affald svarede til 4% af den danske affaldsproduktion. Tabel 11. Import af affald i 2000 og 2001 angivet på fraktion og i tons. Fraktion Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandl. I alt Glas (2) Papir og pap (2) Plast(2) Jern og metal (1 og 3) Andet brændbart (4) Specielt sygehusaffald (1) Madspild/andet organisk (1) Andet genanvendeligt(1) Slam (4) Andet anmeldt affald (4) I alt Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU s Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab. Ca. 63% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU s transportforordning 13 som såkaldt grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast, jern og metal samt organisk affald. Såkaldt grønt affald er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til EU s transportforordning. Affaldet under kategorien andet brændbart importeres med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og består af olie- og kemikalieaffald af forskellig art. Denne type affald er såkaldt anmeldelsespligtigt affald og fremgår derfor også af tabel Eksport Tabel 12 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2000 og Mængden af eksporteret affald svarede i 2001 til ca. 10% af den totale affaldsproduktion i Danmark. I 2001 blev der eksporteret tons affald, hvilket er ca tons mindre end i Faldet kan især tilskrives et fald i mængderne af eksporteret glas, papir og pap, jern og metal, samt restprodukter fra 13 Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab 25

26 affaldsforbrændingsanlæg. En detaljeret opgørelse af den importerede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af tabel 13. Ca. 66% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2001 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne papir og pap og jern og metal. Tabel 12. Eksport af affald i 2000 og 2001 angivet på fraktion og i tons Glas (2) Papir og pap (2) Plast (2) Jern og metal (1og 3) Andet brændbart (1 og 4) Flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker (5) Svovlsyre fra kulfyrede kraftværker (5) 0 0 Slagger og røggasrensningsprodukter fra jernproduktion (1 og 4) Blybatterier (4 og 6) Nikkel-cadmium-batterier (4 og 6) Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (4) Forbrændingsjern fra affaldsforbrændingsanlæg (4) Andet anmeldelsespligtigt affald (4) I alt Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU s Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Elsam og Energi E2, (6) De af Miljøstyrelsen registrerede indsamlere af nikkel- cadmium batterier. 5.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald I tabel 13 er vist de lande hvorfra Danmark importerer, og hvortil vi eksporterer såkaldt anmeldelsespligtigt affald. Anmeldelsespligtigt affald er affald, der ifølge Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab skal anmeldes til de kompetente myndigheder i såvel afsender- som modtagerland. Det fremgår af tabellen, at Danmark i 2001 importerede ca. 550 tons til bortskaffelse hvilket er knap 8000 tons mindre end i Det meste af affaldet stammede fra Irland og bestod hovedsageligt af forskellige former for olie/kemikalieaffald. Det store fald i mængden fra 2000 til 2001, skyldes en forkert registrering i Miljøstyrelsens transportdatabase i Langt den største del af mængden i 2000 blev faktisk nyttiggjort på Kommunekemi. Til nyttiggørelse importerede Danmark i 2001 ca tons affald. Dette affald stammede hovedsageligt fra Norge, Sverige og Irland. Affaldet bestod hovedsageligt af olie/kemikalieaffald. Mængden af importeret affald til nyttiggørelse er således stort set uændret i forhold til 2000 hvor der blev importeret ca tons. Mængden af anmeldelsespligtigt affald der blev eksporteret til bortskaffelse i 2001 var ca tons hvilket er ca tons mere end i Affaldet blev eksporteret til Norge og Tyskland og bestod hovedsageligt af restprodukter fra forbrændingsanlæg. Den store stigning i eksporten af restprodukter kan ikke forklares med en tilsvarende stigning i mængden af 26

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsstatistik 2006

Affaldsstatistik 2006 Affaldsstatistik 2006 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2008 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 SAMMENFATNING 9 KONKLUSION 9 1 AFFALDSPRODUKTION 13 1.1 DEN SAMLEDE AFFALDSPRODUKTIONEN

Læs mere

Affaldsstatistik 1998

Affaldsstatistik 1998 Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Affaldsstatistik 1998 Berit Hallam 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 2 AFFALDSPRODUKTION...8 2.1 PRODUKTION...8 2.2 BEHANDLINGEN AF AFFALD I 1998...9 2.2.1Uden slagger

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 1999

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 1999 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 17 2000 Affaldsstatistik 1999 4 1. Indhold 1 INDLEDNING 7 2 AFFALDSPRODUKTION 9 2.1 UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN 1994-1999..9 2.2 AFFALDSPRODUKTIONEN I 1999 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Affaldsplan

Affaldsplan Affaldsplan 2009-2012 Kortlægning og prognoser for Gentofte Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Prognose 2013-2024... 4 3.2.1 Udvikling

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1

Læs mere

Affaldsstatistik 2011

Affaldsstatistik 2011 Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 342 Offentligt NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7761-00516 Ref. RH Den 11. juni 2013 Affaldsstatistik 2011 Forord Miljøstyrelsen har siden 1993 systematisk indsamlet

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306. Lovtidende A 2012 Udgivet den 20. december 2012 17. december 2012. Nr. 1306. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) I medfør af 45 a, 46 a, stk. 1 og 2, 48, stk. 4 og 8, 73, 80, stk. 1, 88, 89 b, 92

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6 2.2 Beregningsmetode...

Læs mere

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) BEK nr 1306 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7779-00224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012 1 Veksebo M Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001. Affaldsstatistik 2000

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001. Affaldsstatistik 2000 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001 Affaldsstatistik 2000 Indhold 1 INDLEDNING.. 7 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2000 OG UDVIKLINGEN 1999 2000 9 2.2 BEHANDLINGEN

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet...

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet... Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering... 8 4.1.

Læs mere

1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger...

1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering... 8 4.1.

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

FRIDA En model til fremskrivning af ISAG-data

FRIDA En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 29 En model til fremskrivning af ISAG-data Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen Maj 21 Indledning Dette notat har til formål at beskrive de forudsætninger der ligger bag fremskrivningen

Læs mere

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 BRØNDBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger...12 5 Affaldsmængder pr. indbygger

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016

HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016 HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016 INDHOLD Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. KORTLÆGNINGSDEL... 4 1.1 INDLEDNING... 4 1.2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 4 1.3 PRINCIP FOR AFFALDSKORTLÆGNINGEN... 5 1.4

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Affaldsstatistik 2012

Affaldsstatistik 2012 NOTAT Jord & Affald J.nr.: MST-7761-00562 Ref.: jogha/ratof Den 24. oktober 2014 Affaldsstatistik 2012 Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Affaldsproduktion... 3 3. Affaldskilder... 5 4. Farligt affald...

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan Bilag

Tårnby Kommune. Affaldsplan Bilag Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Bilag Side 2 Indhold 1 Forord... 5 2 Opfyldelse af mål 2000-2012... 7 2.1 Mål... 7 2.2 Udviklingen i mængderne fra 2004-2007... 8 2.3 Initiativer... 10 2.3.1 Bemærkninger

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16

Indholdsfortegnelse. 4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering...

Læs mere

1 Affaldsstatistik 2013. Affaldsstatistik 2013

1 Affaldsstatistik 2013. Affaldsstatistik 2013 1 Affaldsstatistik 2013 Affaldsstatistik 2013 Titel: Affaldsstatistik 2013 Forfattere: Rasmus Toft Christian Fischer Nanna Aasted Bøjesen Eik Kristensen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Affaldsstatistik 2005

Affaldsstatistik 2005 Affaldsstatistik 2005 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2006 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2005 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Bilag 2. Kortlægning og prognoser. Affaldsplan Ishøj Kommune

Bilag 2. Kortlægning og prognoser. Affaldsplan Ishøj Kommune Bilag 2 Kortlægning og prognoser Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Bilag 2 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3 Side 2 af 23 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK nr.

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Bilag

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Bilag TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Bilag INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MÅL 1.1 Dagrenovation 1.2 Papir 1.3 Storskralds 1.4 Haveaffalds 1.5 Glascontainere 1.6 Genbrugspladser

Læs mere

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform...12 4.4. Affaldstype...16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet... 17

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform...12 4.4. Affaldstype...16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet... 17 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Opsummering på årets kortlægning...4 3. Usikkerheder og fejlkilder...5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger...5 4. Statistisk afrapportering...8 4.1. Indledning...8

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter J.nr. MST Ref. eikri Den 23. marts 2015

Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter J.nr. MST Ref. eikri Den 23. marts 2015 NOTAT Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter Jord & Affald J.nr. MST-7761-00714 Ref. eikri Den 23. marts 2015 Aktuelle kommentarer til rådata i Affaldsdatasystemet Tallene for 2013 og 2014

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

KERTEMINDE. Side 1 af 44

KERTEMINDE. Side 1 af 44 KERTEMINDE Side 1 af 44 Kerteminde Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Opfølgning på mål Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Bilag A Begreber for affaldsregistrering ISAG

Bilag A Begreber for affaldsregistrering ISAG 3 Målsætningsdel Fastsatte mål i den tidligere affaldsplan Gennemførelse af tidligere fastsatte mål Målsætninger for affaldshåndteringen Nationale målsætninger Målsætning for husholdningsaffald Målsætning

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 1 of 26 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 2 Page 2 of 26 Page 3 of 26 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Målsætninger for behandlingen af affald 3.2 Opfølgning på

Læs mere

Anbefaling: Aalborg uden affald

Anbefaling: Aalborg uden affald Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald 2014-2025. 2011-41668. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode,

Læs mere

Udkast. Affaldsplan 2005-2016

Udkast. Affaldsplan 2005-2016 Udkast Affaldsplan 2005-2016 1. INDLEDNING 3 1.1. Definitioner 4 2. REGERINGENS AFFALDSSTRATEGIPLAN 2005 2008 6 3. ADMINISTRATIVE FORHOLD 8 3.1. Samarbejdsaftale med nomi i/s 8 3.2. Samarbejdsaftale med

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 52 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 1 Page 3 of 52 Page 4 of 52 1 Indledning og baggrund 2 Affaldsplanens opbygning 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Storskrald

Læs mere

Statistik for plastemballage 2003

Statistik for plastemballage 2003 Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Forslag til affaldsplan

Forslag til affaldsplan Affaldsplan 2005 Forslag til affaldsplan I offentlig høring fra 7/6-2005 2/8-2005 Pandrup Kommune Teknisk Forvaltning Indholdsfortegnelse Indledning...5 Kommunesammenlægning... 5 Baggrund for affaldsplanen...

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Indledning Kortlægning og status Anlæg og kapacitet

Indledning Kortlægning og status Anlæg og kapacitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1 1.1 Affaldsplanens formål 2 1.2 Læsevejledning 3 2 Kortlægning og status 4 2.1 Regulativer for affald 4 2.2 Datagrundlag 4 2.3 Kortlægning og beskrivelse af ordninger

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere