Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg"

Transkript

1 Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Anlægsbeskrivelse i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Ringsted Orehoved. Det er udarbejdet i sommeren 2010 af rådgivningsfirmaet Rambøll A/S som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, projektleder

4 3 Anlægsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Indhold Ikke-teknisk resumé 7 Anlægsbeskrivelse for km til km 10 Projektforudsætninger Strækningsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. 21 Bygværker 21 Stationer 27 Vejomlægninger 38 Baneanlæg 125 Sporanlæg, skråninger og afvanding Kørestrømsanlæg Ledninger og kabler 143 Anlægsmetoder 147 Bygværker, støttevægge, broer og tunneler, faunapassager m.m. Omlægning af ledninger og kabler Myndighedsbehandling 162 Øvrige forhold alternativet 164 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 165 Bilag 166

5 4 Anlægsbeskrivelse Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende de fysiske ændringer i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Orehoved til Holeby er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg, hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny, fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Tilvalget er ikke aktuelt for dette fagnotat.

6 5 Anlægsbeskrivelse Indledning 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum, som skematisk er illustreret på Figur 1. Figur 1 Skematisk illustrering af løsningsrum

7 6 Anlægsbeskrivelse Indledning I behandlingen af forholdene vedrørende de fysiske ændringer beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerødvej) til Orehoved ved km 125,6 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved). I bilag 1-6 fremgår kilometreringen for den samlede strækning gennem Ringsted, Næstved og Vordingborg kommune. På kortbilagene er angivet projektets større anlægselementer fordelt på grundløsning 1 og grundløsning 2.

8 7 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Afsnittet redegør på overordnet plan for de infrastrukturændringer som projektet medfører. Mere detaljerede beskrivelser, tekniske forudsætninger og beskrivelser for enkeltlokaliteter findes i efterfølgende afsnit. Grundløsning 1 Grundløsning 1 fordrer en strækningshastighed på 160 km/t. Da Sydbanen (Ringsted- Vordingborg) i forbindelse med et forudgående projekt i 2009 blev opgraderet til strækningshastighed 160 km/t, medfører dette krav ikke nogen generelle ændringer af banens linjeføring. Det bemærkes at selvom strækningshastigheden benævnes 160 km/t, er der på enkelte lokaliteter såkaldte hastighedsknaster, hvor det på grund af kurveforholdene ikke er muligt at køre med denne hastighed. Dette forhold ændres ikke i Grundløsning 1. Der skal køres med maksimalt 750 m lange godstog, og der skal anlægges ny bane for akseltryk på 25 t. Det bemærkes, at for den del af banen, der ikke ombygges af anden årsag, ændres der ikke på det eksisterende tilladte akseltryk på 22,5 t. Det vil sige, at kun en meget lille del af strækningen vil være forberedt for akseltryk 25 t ved en færdigbygget Grundløsning 1. Grundløsning 1 indeholder desuden følgende anlægselementer: Etablering af overhalingsspor mellem Ringsted og Glumsø. Overhalingssporet placeres som et midtliggende spor ved Møllebækvej, ved at bygge et nyt hovedspor på vestsiden af den eksisterende bane. Overhalingsstationen optager permanent areal og kræver også for udførelsen midlertidig inddragelse af naboarealer. Etablering af nyt dobbeltspor fra Vordingborg station til Storstrømsbroen. Sporet føres på østsiden af det eksisterende spor og krydser Masnedsund på en ny klapbro, der anlægges ved siden af den eksisterende klapbro. På grund af den nødvendige afstand mellem broerne, kan det nye spor ikke lægges tæt ved det eksisterende, hvorfor de nye dobbeltspor nødvendiggør inddragelse af et større areal på østsiden af eksisterende bane både nord og syd for Masnedsund. Etablering af en overhalingsstation på Masnedø. Overhalingssporet placeres mellem de to hovedspor. Hele banestrækningen skal elektrificeres så strækningen kan betjenes med el-tog. Dette medfører, at der over alle spor skal ophænges køreledninger som bæres af master pr. ca m. Etableringen af et køreledningsanlæg betyder at et stort antal broer på strækningen er for lave og skal hæves eller udskiftes for at gøre plads til køreledningsanlægget. Hævningen af broerne hæver tilsvarende de tilsluttende vejanlæg og tilhørende skråningsanlæg. Grundløsning 2 Grundløsning 2 adskiller sig funktionsmæssigt fra Grundløsning 1 ved at muliggøre en strækningshastighed på 200 km/t. Undtaget herfra er indkørslen til Ringsted station, Næstved station samt strækningen Vordingborg-Orehoved, hvor de anlægsmæssige konsekvenser ved at skulle køre 200 km/t er meget omfattende.

9 8 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé Overhalingsstationerne og dobbeltsporet syd for Vordingborg har samme udformning og omtrentlige placering som i Grundløsning 1. Tilsvarende skal der også etableres køreledningsanlæg med master på hele strækningen. For at kunne køre 200 km/t er det imidlertid nødvendigt at rette en række af banens kurver ud ved at sideflytte sporene. Kurveudretningerne spænder fra få centimeter til mange meter i sideflytning på de forskellige lokaliteter. Kurveudretningerne som har en mærkbar størrelse har et omfang som følger: Lille sideflytning (< 1 m) af spor ved Tyvelsevej Meget stor sideflytning (op til 220 m) af spor mod nordvest, nord for Glumsø over en strækning på ca. 4,4 km Ændringer af spor igennem Glumsø og tilhørende flytning/ombygning af Glumsø stations perronanlæg. Større sideflytning (< 25 m) af spor ved Østerskov mod øst, syd for Glumsø station over en strækning på ca. 1,0 km, og mindre sideflytning (<2 m) af spor mod vest i Herlufmagle ved Hedevej I nordenden af Næstved udrettes 3 kurver tæt efter hinanden o o o Sideflytning (< 3 m) af spor mod vest ved Sorøvejs underføring Sideflytning (< 5 m) af spor mod øst ved rundkørslen ved Holsteds Allé Sideflytning (< 3 m) af spor mod vest ved Herlufsholm Hallens stadion Lille sideflytning (< 1 m) af spor mod vest syd for Lov Større sideflytning (< 25 m) af spor mod øst, ved Ring over en strækning på ca. 1,1 km. Ændringer af spor igennem Lundby og tilhørende flytning/ombygning af Lundby stations perronanlæg. De større kurveudretninger har selvsagt store konsekvenser for ekspropriationsomfanget samt for omfanget af vej- og ledningsomlægninger, nye broanlæg mv. En særlig konsekvens ved Grundløsning 2 er desuden at det kan vise sig nødvendigt at forstærke de eksisterende banedæmninger ved at gøre dem fladere og dermed bredere i et omfang der nødvendiggør yderligere ekspropriation af naboarealer. Dette skyldes, at de regler som banen oprindeligt blev bygget efter ikke opfylder dagens krav, og med de forøgede belastninger på dæmningen, som en højere hastighed medfører, kan det blive nødvendige med bredere dæmninger. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Alternativ 1 består i at nedlægge den eksisterende klapbro over Masnedsund og i stedet bygge en ny bro (ikke klapbro) på vestsiden. Den nye bro skal bære begge jernbanesporene og Brovejen. Alternativet kræver en større omlægning af det eksisterende jernbanespor og Brovejen på begge sider af Masnedsund. På grund af den nødvendige afstand mellem broerne kan ny og gammel bane/vej ikke lægges tæt på hinanden, hvorfor det nye tracé nødvendiggør inddragelse af et større areal på vestsiden af eksisterende bane både nord og syd for Masnedsund. Sporene i det nye dobbeltspor lægges tæt sammen og overhalingsspor placeres på vestsiden af hovedsporene.

10 9 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé Alternativ 1 kan kombineres med både Grundløsning 1 og Grundløsning 2. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Alternativ 5 består i at etablere et overhalingsspor mellem Lundby og Vordingborg. Overhalingssporet placeres ved Svinninge ved at bygge et nyt spor på vestsiden af den eksisterende bane. Overhalingssporet optager permanent areal og kræver midlertidig inddragelse af naboarealer under udførelsen. Ved valg af Alternativ 5 udgår overhalingsspor på Masnedø. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Tilvalg 1 består i at etablere overhalingsspor med en længde af overhalingssporene, der kan håndtere 1000 m lange godstog i stedet for 750 m lange tog. For overhalingsspor ved Møllebækken har tilvalget ud over den større længde af det samlede anlæg den særlige konsekvens, at der skal anlægges to sideliggende overhalingsspor på de eksisterende hovedspor i stedet for ét midtliggende. Ved tilvalget skal der altså udbygges på begge sider af banen. Dette skyldes, at der også i grundløsningerne skal bruges to overhalingsspor for at afvikle den kommende trafik, men i grundløsningerne med kun 750 m lange godstog, kan et af sporene på Ringsted station udfylde funktionen som det ene af de nødvendige overhalingsspor. Ringstedsporet er imidlertid ikke tilstrækkelig langt til at håndtere 1000 m lange tog. For overhalingsspor ved Svinninge ligger sporet ligeledes på vest siden af eksisterende, men forlænges til 1000 m i tilvalget. For overhalingsspor ved Svinninge bliver det samlede anlæg ca. 250 m længere ved tilvalget. For overhalingsspor på Masnedø har tilvalget kun marginal betydning på grund af de lokale geometriske forhold. Tilvalg 1 kan kombineres med både Grundløsning 1 og Grundløsning 2. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Tilvalg 2 består i at anvende den almindelige aksellast på 22,5 t i stedet for at opgradere til 25 t som det ellers er et krav i grundløsningerne. Tilvalget, som således egentlig er et fravalg, medfører en lempeligere sporunderbygning. Tilvalget vil således kun i meget begrænset omfang være mærkbart for projektets naboer.

11 10 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Anlægsbeskrivelse for km til km Projektforudsætninger Projektets tekniske forudsætninger, normgrundlag og tilsvarende teknisk baggrundsmateriale er samlet i Banedanmarks sikkerhedsplan samt et selvstændigt, detaljeret dokument Projekteringsgrundlag (Fællesdokument udført af kontrakt Nord og Syd). Strækningsbeskrivelse I Tabel 1 gennemgås alle væsentlige baneinfrastrukturarbejder i geografisk rækkefølge idet kilometreringer referer til oversigtstegningen i bilag 1. Detaljerede beskrivelser af de enkelte arbejder inklusiv vej- og broarbejder kan findes i de efterfølgende hovedafsnit. I km-intervaller hvor intet er anført er der ingen ændringer med mindre disse er anført for hele strækningen. Kilometreringer skal betragtes som omtrentlige. Der er en afvigelse i kilometreringen mellem grundløsning 1 og grundløsning 2 på op til 100m idet banestrækningen forlænges i grundløsning 2. I fagnotatet er generelt anvendt den eksisterende banes kilometrering.

12 11 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Tabel 1 Oversigt over væsentlige baneinfrastrukturarbejder i geografisk rækkefølge Fra km Til Km Grundløsning 1 (GL1) Grundløsning 2 (GL2) Alternativ 1 Alternativ 5 Tilvalg 1 Hele strækningen Køreledningsmaster pr m Køreledningsmaster pr m Udvidelse af eksisterende dæmningsskråninger på ca % af hele strækningen hvor banen ligger på dæmning Indfødningspunkt for banestrømsforsyning. Ved eksisterende Ringsted transformerstation på Sorøvej bygges en ny fordelingsstation, der skal yde kørestrømsforsyning til både den kommende København-Ringsted bane og til Sydbanen i dette projekt. Fra Fordelingsstationen nedgraves ca. 1,5 km højspændings kabeltracé mod sydvest frem til banens km 66,2. Ved indfødningspunktet skal der bores føringsrør under banen. Forsyningsafsnittet omfatter strækningen fra km 66,2 i nord til Gelsted (ca. km 83,3) i syd. Strækningen fra neutralsektionen i km 66,2 til Ringsted station ca. 3 km forudsættes forsynet fra kørestrømsanlægget på Ringsted station Kurveudretning ved Tyvelsevej Spor sideflyttes < 1 m Overhalingsspor ved Møllebækken. Nyt spor anlægges på vestsiden og det midterste spor anvendes som overhalingsspor i begge retninger Overhalingsspor ved Møllebækken. Nyt spor anlægges på vestsiden og det midterste spor anvendes som overhalingsspor i begge retninger. Overhalingssporet anlægges delvis på det nye forlagte tracé for 200 km/t Kurveudretning ved Glumsø station. Sideflytning af spor op til ca. 220 m, nord, syd og gennem Glumsø station. Overhalingssporene anlægges med to sideliggende spor i stedet for ét midtliggende. De sideliggende spor har en effektiv længde på 1000 m

13 12 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Fra km Til Km Grundløsning 1 (GL1) Grundløsning 2 (GL2) Alternativ 1 Alternativ 5 Tilvalg 1 Ombygning og flytning af perronanlæg. Flytning af transversaler længere ud. Nordlige transversal kommer til at ligge lige syd for overhalingsspor v. Møllebækken. Bemærk at Møllebækken overhalingsspor kommer til at ligge på kurveudretningen Kurveudretning ved Østerskov. Sporet sideflyttes optil 25 m mod øst og ind i Østerskov Kurveudretning ved Hedevej. Spor flyttes op til 2 m mod vest Kurveudretning nord for Næstved station. Sideflytning af spor ifm. udretning af 3 kurver < 5 m Ny Lov fordelingsstation placeres ved banen på den østlige side. Fordelingsstationen forsyner køreledningsanlægget mod nord til Gelsted (ca. km. 83,3) og mod syd til Køng Å (ca. km 109,7) Fordelingsstationen forsynes fra SEAS-NVE s transformerstation Blangslev. Der trækkes forsyningskabler mellem fordelingsstationen og transformerstationen. Estimeret længde ca. 3,5 km. Indfødningspunktet på køreledningsanlægget er umiddelbart ud for fordelingsstationen. Der lægges føringsrør under banen Kurveudretning syd for Lov. Spor sideflyttes < 1 m mod vest Kurveudretning ved Ring. Spor sideflyttes < 25 m mod øst Ændringer Lundby station. Diverse ombygninger af spor og perronanlæg gennem Lundby. Sydligst liggende sporskifter i højre hovedspor flyttes ca. 250 m mod syd Overhalingsspor ved Overhalingsspor

14 13 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Fra km Til Km Grundløsning 1 (GL1) Grundløsning 2 (GL2) Alternativ 1 Alternativ 5 Tilvalg 1 Svinninge. Løsning med vestliggende overhalingsspor. Der bygges nyt spor vest for eksisterende bane til håndtering af 750 m godstog. et anlægges til håndtering af 1000 m godstog Dobbeltspor Vordingborg Storstrømsbroen. Der etableres et østliggende spor fra Vordingborg station til landfæste af Storstrømsbroen på Masnedø. Over Masnedsund etableres ny klapbro til ekstra spor. Som grundløsningen, men der etableres ny fast bro vest for eksisterende Masnedsundbro til begge hovedspor Overhalingsspor Masnedø. Midtliggende overhalingsspor på Masnedø. Overhalingsspor Masnedø. Midtliggende overhalingsspor på Masnedø. Overhalingsspor placeret vest for hovedsporene. Overhalingsspor udgår på Masnedø Ny Masnedø fordelingsstation placeres ved banen på den vestlige side, hvor der er et disponibelt areal. Fordelingsstationen forsyner køreledningsanlægget mod nord til Køng Å (ca. km 109,7) og mod syd til neutralsektion ved Eskilstrup (ca. km 137) Banetransformerne opstilles ved fordelingsstationen. Der trækkes kabler mellem banetransformere og SEAS-NVE koblingsstation og mellem banetransformere og fordelingsstation. Indfødningspunktet afhænger af broløsningen over Masnedsund. Kablerne mellem fordelingsstation og indfødningssted føres i trace i jord, med føringsrør under banen. Indfødningen til 2. hovedspor syd for Storstrømsbroen sker med et fødekabel trukket i separat kabelkanal på Storstrømsbroen.

15 14 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Kurveudretning af sporgeometri i grundløsning 2 I forbindelse med hastighedsopgraderingen til 200 km/t, stilles der nogle sikkerhedskrav til sporets tracé. Dette betyder at visse kurver på strækningen skal udrettes, da eksisterende kurve er for små til 200 km/t. Stederne der er aktuelle for kurveudretning er angivet i Tabel 1. Der henvises generelt til banen kilometrering, og billederne er set med nord opad, mod Ringsted. Eksisterende sportracé er markeret med hvide linjer, mens projekteret grundløsning 2 er markeret med røde linjer. Vedrørende arealindgreb henvises til Fagnotat Arealbehov med tilhørende arealplaner. Tyvelsevej - Km Sporets geometri skal ændres i kurveforløbet, hvilket giver en lille sideflytning på under 1 m over ca. 100 m mod øst. Dette ses på Figur 2. Figur 2 Sporforlægning ved Tyvelsevej

16 15 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Nord for Glumsø Km Grundet at geometrien igennem Glumsø ikke kan opgraderes til 200 km/t, kan løsningen være at trække sporet mod nordvest. Dette giver et sideflyt på op til 220 m mod Åsø. Dette ses på Figur 3. Figur 3 Sporforlægning ved Glumsø Ændringerne i geometrien betyder også at perronerne på Glumsø station skal rykkes ca. 200 m mod Vordingborg. Dette er gjort for at undgå større ekspropriation af ejendomme i Glumsø og bevare stationens placering som i dag.

17 16 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Syd for Glumsø ved Østerskov Km Kurven syd for Glumsø er for lille til 200 km/t og skal kurveudrettes. Dette betyder at sporet sideflyttes mod nordvest, og ind i Østerskov. Der sideflyttes op til 25 m. Dette ses på Figur 4. Figur 4 Sporforlægning ved Glumsø v. Østerskov

18 17 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Herlufmagle, ved Hedevej - Km Der skal laves en mindre kurveudretning af sporet i nordenden af Herlufmagle, hvor sporet sideflyttes op til 2 m mod vest. Dette ses på Figur 5. Figur 5 Sporforlægning ved Herlufmagle, v. Hedevej

19 18 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Nord for Næstved - Km Der ligger 3 kurver nord for Næstved station, der alle ligger med for lille kurveradius. Afhængig af længderne af disse, giver dette et større sideflyt af sporet. Ved kurverne skal der sideflyttes mellem 2 og 5 m, mod både øst og vest afhængig af kurveretning. Dette ses på Figur 6. Figur 6 Sporforlægning ved Næstved

20 19 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Syd for Lov Km Over en kort strækning skal sporet sideflyttes op til 1 m mod vest, lidt syd for Lov. Dette ses på Figur 7. Figur 7 Sporforlægning ved Lov

21 20 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Spor ved Ring - Km Kurven igennem Ring er for lille og skal kurveudrettes for at der kan køres 200 km/t igennem Ring. Dette giver en sideflytning på op til 25 m mod øst over en længere strækning. Dette ses på Figur 8. Figur 8 Sporforlægning ved Ring

22 21 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Generelt I forbindelse med elektrificeringen af strækningen er kravet til fritrumsprofilet ændret. For eksisterende broer er profilet afhængig af bredden af den overførte bro og hastigheden af togene, se tegning TBR_1_NO_D_01. Ved beskrivelse af broer i det efterfølgende anvendes der, for en vej- eller stibærende bro, der fører trafik over banen, betegnelsen overføring (OF). Tilsvarende for en sporbærende bro, hvor vej-, stitrafik eller vandløb føres under banen, anvendes betegnelsen underføring (UF). Der er ved de eksisterende vej- og stioverføringer blevet undersøgt, om de overholder de gældende krav til fritrumsprofil. Hvis ikke de overholder den krævede frihøjde, skal der enten bygges en ny bro eller den eksisterende bro hæves. De nye broer bliver i princippet bygget til et fritrumsprofil der tillader kørsel med 200 km/t, dvs. at frihøjden skal være 5970mm plus kurve- og overhøjdetillæg. På strækningerne omkring Næstved og Vordingborg station vil det af sporgeometriske grunde dog ikke være muligt at køre 200 km/t. Derfor kan broerne bygges for kørsel med 160 km/t, dvs. at frihøjden skal være 5525mm plus kurve- og overhøjdetillæg. Ved Grundløsning 1 bliver den eksisterende tracéring bibeholdt, da denne i forbindelse med Sydbaneprojektet, der blev afsluttet i 2009, blev opgraderet til 160 km/t. Ved Grundløsning 2 skal kurver udrettes, sådan at tracéringen på flere strækninger bliver flyttet. Hvis flytningen er relativ lille, dvs. op til ca. 2-3 m vil de eksisterende underføringer kunne sideudvides. Ved flytninger op til 10 m vil den eksisterende underføring skulle udskiftes i etaper for at kunne opretholde banetrafik i anlægsperioden. Ved større flytninger vil den eksisterende underføring blive udskiftet. Overføringer, hvor kravene til fritrumsprofilet ikke er overholdt, bliver udskiftet med en ny bro eller alternativt hævet, hvis broen er egnet. Bygværker Vej- og stibærende broer De almene vej- og sti overføringer med en simpel geometri og uden særlig trafikale hensyn, udskiftes med en standard trefags betonbro eller rammebro i beton, hvis de ikke kan hæves. Standard trefagsbro En trefagsbro bliver udført med to rækker af midtersøjler, der placeres udenfor banens afvandingsgrøfter og med to rækker af søjler skjult i skråningen, der fungerer som vederlag. Søjlerne står på fundamenter der leder kræfterne ned i jordbunden. Brodækket er udformet som en plade med efterspændt armering. Brodækket bliver påført en fugtisolering og belægning. Se Figur 9.

23 22 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Figur 9 Princip for Trefagsbro Standard rammebro En rammebro bliver udført med to skråtstillede vægge, der placeres udenfor banens afvandingsgrøfter med en hældning tilpasset banens fritrumsprofil, se Figur 10. Væggene bliver ført parallelt med sporene og højden tilpasses skråningen fra den overførte vej. Væggene står på fundamenter, der leder kræfterne ned i jordbunden. Brodækket er udformet som en plade med slap armering. Brodækket bliver påført en fugtisolering og belægning. Figur 10 Princip for rammebro Specielle overføringer Hvor komplekse geometriforhold og hensyn til trafikafvikling kræver specielle konstruktionsprincipper eller udførelsesmetoder, udføres specielle broer der tilpasses lokaliteten. Dette gælder for følgende broer. Rampen (Næstved) Østre Ringvej (Næstved) Næstvedvej (Vordingborg) Perronbro Vordingborg Station Disse broer beskrives nærmere i afsnittene "Vejomlægninger" og "Anlægsmetoder". Alle vej- og stibærende broer samt perronbroer bliver udstyret med skærmtage. Sporbærende broer Standard sideudvidelse af underføring Ved underføringer, hvor der etableres ét ekstra spor, enten som 2. hovedspor eller et enkelt sideliggende overhalingsspor, sideudvides den eksisterende bro. Ved underføringer, hvor sporene flyttes meget lidt ca. 0,2-0,5 m udvides broen ved at rækværkerne flyttes længere ud på kantbjælken, der evt. fornys og der etableres et gangareal ved montering af gangbro på siden af broen. Denne udvidelse tilpasses den enkelte bros dimension og størrelse.

24 23 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Ved større sideflytninger af sporet sideudvides den eksisterende underføring tilsvarende underføringerne, hvor der etableres et ekstra spor. Hvis sporet flyttes mere end den eksisterende bros bredde, bygges en ny bro i det nye tracé, udført som en lukket rammebro. Specielle underføringer Ved underføringer, hvor broen skal udvides i begge sider pga. etablering af to sideliggende overhalingsspor, sideudvides broen til begge sider. Idet broen bliver lang, kan den alternativt udskiftes med en ny bro udført som en lukket rammebro. Ved underføringer, hvor sporet flyttes indenfor broens bredde, udskiftes den med en ny bro udført som en lukket rammebro udført i to etaper af hensyn til opretholdelse af banedriften. Masnedsundbroen skal pga. sin kompleksitet, geometri og størrelse projekteres som en speciel bro og udføres efter specielle forhold, som beskrives nærmere i afsnittene "Vejomlægninger" og "Anlægsmetoder". I Tabel 2 og Tabel 3 nedenfor er de broer oplistet, der bliver berørt af projektet. I Tabel 2 er listet broerne, der berøres pga. nyt krav til frihøjden samt ændring i banens tracé i form af sideflytning af sporene i GL2 eller etablering af nyt hovedspor eller overhalingsspor. I tabellen er angivet om broen berøres i grundløsning 1 (GL1), grundløsning 2 (GL2), Alternativ 1 (Alt. 1) eller Alternativ 5 (Alt. 5) samt evt. tilvalg 1 i tillæg til de øvrige. Beskrivelse af dette løsningsrum ses i "Ikke teknisk resumé" i starten af nærværende notat. Der er angivet hvilken brotype der opføres samt udførelsesmetoden, hvor standard og speciel OF hhv. UF svarer til beskrivelserne herover. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke opdaterede geotekniske undersøgelser ved alle brostederne. For at kunne skønne funderingsmetoden for de nye broer, er der foretaget en vurdering på baggrund af eksisterende dokumentation, geotekniske rapporter og tegningsmateriale for eksisterende konstruktioner samt jordartskort. Dette skøn er angivet i den sidste spalte i tabellen. En stjerne betyder at vurderingsgrundlaget efterlader en vis usikkerhed. Tabel 2 Oversigt over berørte bygværker ifm. projektet pga. fritrumskrav og ændring i sportracé Banens km Lokalitet GL1/GL2/ Alt. 1/Alt. 5/ Evt. Tilvalg 1 Brotype Udførelsesmetode Banehastighed v. ny OF Funderingsmetode Havrebjergvej OF vej Ømarksvej OF vej Tyvelsevej OF vej Møllebækvej OF vej Møllebækken UF vandløb GL1 GL2 GL2 GL1 GL2 GL1 GL2 Evt. Tilvalg 1 GL1 GL2 3-fags betonbro for overført vej Eksisterende bro hæves 3-fags betonbro for overført vej 3-fags betonbro for overført vej Udvidelse Standard OF 200 km/t Direkte fundering km/t Pælefundering* Standard OF Standard OF Standard UF 200 km/t Direkte fundering 200 km/t Pælefundering* - Direkte fundering* GL1+ Tilvalg 1 GL2+ Tilvalg 1 Udvidelse Speciel UF - Direkte fundering*

25 24 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Banens km Lokalitet GL1/GL2/ Alt. 1/Alt. 5/ Evt. Tilvalg 1 Brotype Udførelsesmetode Banehastighed v. ny OF Funderingsmetode Åsø Bygade OF vej Sandbyvej UF vej Glumsø st. OF sti Skullerupvej UF vej Holmager UF vej Ravnstrupvej OF vej Ravnstrupvej OF vej Trælløsevej OF vej Vasebrovej OF vej Vasegrøft UF vandløb Sorøvej UF vej Markvej UF vej Herlufsholm Allé UF sti Herlufsholm Allé UF vej Rampen OF vej Østre Ringvej OF vej Ægirsvej OF vej Præstøvej OF vej Englebjergvej OF vej GL2 3-fags betonbro for overført vej Standard OF 200 km/t Direkte fundering* GL2 Rammebro Speciel UF - Pælefundering* GL2 Eksisterende km/t Direkte bro flyttes og fundering hæves GL2 Udvidelse Standard UF - Direkte fundering* GL2 Rammebro Speciel UF - Pælefundering* GL1 GL2 GL2 GL2 GL1 GL2 3-fags betonbro for overført vej 3-fags betonbro for overført vej Eksisterende bro hæves 3-fags betonbro for overført vej Standard OF Standard OF 200 km/t Direkte fundering 200 km/t Direkte fundering km/t Pælefundering* Standard OF GL2 Udvidelse Speciel UF GL2 Udvidelse Standard UF GL2 Udvidelse Standard UF GL2 Udvidelse Standard UF GL2 Udvidelse Standard UF GL1 GL2 GL1 GL2 GL1 GL2 GL1 GL2 GL1 GL Grevensvænge GL1 vej GL2 OF vej Fladså UF vandløb Myrupvej OF vej Lov Landevej OF vej Hammervej OF vej 1-fags buebro for overført vej 3-fags betonbro for overført vej 200 km/t Direkte fundering - Direkte fundering* - Direkte fundering* - Direkte fundering* - Direkte fundering - Direkte fundering Speciel OF 160 km/t Direkte fundering* Speciel OF 160 km/t Direkte fundering Nedlægges fags betonbro for overført vej 3-fags betonbro for overført vej 3-fags betonbro for overført vej Standard OF Standard OF Standard OF GL2 Udvidelse Standard UF GL1 GL2 GL1 GL2 GL1 GL2 3-fags betonbro for overført vej 3-fags betonbro for overført vej Standard OF Standard OF Ramme bro Standard OF 200 km/t Direkte fundering 200 km/t Direkte fundering 200 km/t Direkte fundering - Direkte fundering* 200 km/t Direkte fundering 200 km/t Direkte fundering* 200 km/t Direkte fundering

26 25 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Banens km Lokalitet GL1/GL2/ Alt. 1/Alt. 5/ Evt. Tilvalg 1 Brotype Udførelsesmetode Banehastighed v. ny OF Funderingsmetode Viaduktvej OF vej Ringvej UF vej Lundby st. OF sti Lundbyvej OF vej Hasbjergvej OF vej Vandløb ved Sværdborg UF vandløb Dalkærvej OF vej Næs Å UF vandløb Hovvejen UF vej Sct. Clemensvej OF vej Næstvedvej OF vej Vordingborg st. OF sti Orevej UF vej Masnedsund UF vandløb Gangtunnel Masnedø UF sti Viaduktvej UF vej GL1 GL2 3-fags betonbro for overført vej Standard OF 200 km/t Direkte fundering GL2 Rammebro Speciel UF Direkte fundering* GL2 GL1 GL2 GL1 GL2 Alt. 5 Evt. Tilvalg 1 GL1 GL2 Eksisterende bro hæves 3-fags betonbro for overført vej 3-fags betonbro for overført vej Udvidelse 3-fags betonbro for overført vej km/t Pælefundering* Standard OF Standard OF Standard UF Standard OF GL2 Udvidelse Standard UF GL2 Udvidelse Standard UF GL1 GL2 GL1 GL2 GL1 GL2 GL1 GL2 3-fags betonbro for overført vej Eksisterende bro hæves Standard OF 200 km/t Direkte fundering 200 km/t Pælefundering* - Direkte fundering* 200 km/t Pælefundering* - Direkte fundering* - Direkte fundering* 200 km/t Direkte fundering* km/t Direkte fundering Ny perronbro Speciel OF 160 km/t Direkte fundering* Udvidelse, Standard UF Alt. 1 Rammebro Standard UF GL1 GL2 Alt. 1 Banebro med klap for 2. spor Betonbroer uden klap Speciel UF Speciel UF Alt. 1 Nedlægges GL1 GL2 +evt. Tilvalg 1 Alt.1 +evt. Tilvalg 1 Udvidelse Udvidelse Standard UF Standard UF Alt.1 + Alt.5 Udvidelse Standard UF - Pælefundering* - Pælefundering* - Pælefundering* (vederlag) hhv. direkte fundering (piller) - Pælefundering* (vederlag) hhv. direkte fundering (piller) - Direkte fundering - Direkte fundering - Direkte fundering I Tabel 3 er angivet alle de underføringer som bliver berørt, når anlægget på banedæmningerne ændres hældning 1:2. Disse underføringer, der er bygget for en

27 26 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. stejlere hældning, er for korte og skal således sideudvides eller have ombygget fløjvægge. Tabel 3 Oversigt over berørte underføringer pga. ændret anlæg på banedæmninger i GL2 Banens km Lokalitet Englerupvej UF vej Skåremose grøften UF Vandløb Vasegrøft UF Vandløb Fladså (1) 103,840 Ringvej (2) UF vej Markvej UF vej Markvej UF vej Øager bæk UF vandløb Vandløb ved Sværdborg (3) UF vandløb Næs Å (1) Hovvejen (1) Sti v. Svalevej UF sti Præstegårdsvej (1) Fremgår også af Tabel 2, idet underføringerne skal sideudvides pga. en mindre sporflytning. Sideudvidelsen forventes her at kunne klares f.eks. ved montering af gangbro og er derfor også medtaget i Tabel 3, da denne løsning ikke håndterer ændring af skråningerne. (2) Fremgår også af Tabel 2, idet underføringen skal ombygges pga. en større sporflytning. Der opføres et nyt bygværk, som udføres for skråninger med hældning 1:2 (3) Fremgår også af Tabel 2, idet underføringen skal sideudvides ifm. etablering af overhalingsspor. Ændring af skråningerne skal håndteres uanset om der placeres overhalingsspor.

28 27 Anlægsbeskrivelse Stationer Stationer En station er i baneteknisk terminologi ikke udelukkende passagérvendte stationer. Der opereres med forskellige typer af stationer: En station der betjener passagerer, med stationsbygning, perron, billetautomat m.v. En overhalingsstation - overhalingsspor, der etableres for at kunne afvikle togtrafikken, således at et tog kan overhale et andet. Grundløsning 1 og 2 Overhalingsstation ved Møllebækken I Grundløsning 1 og 2 skal der etableres en overhalingsstation nord for Glumsø, ved Møllebækvej. Løsningsmodellen ved Grundløsning 1 og 2, hvor overhalingssporet er 750 m langt, er at placere dette spor som et midtliggende overhalingsspor. Dette er valgt, da et spor i Ringsted kan afhjælpe på kapaciteten, hvis godstogene er 750 m lange. Eksisterende banetrace skal derfor udbygges med et ekstra banetrace mod nordvest. På Figur 11 og Figur 12 ses en skitsering af området. Markeret med gul er afgrænsning, hvor overhalingsstationen ved Møllebækken skal anlægges ved Grundløsning 1 (Figur 11) og Grundløsning 2 (Figur 12). Figur 11 Overhalingsstation ved Møllebækken Grundløsning 1.

29 28 Anlægsbeskrivelse Stationer Figur 12 Overhalingsstation ved Møllebækken Grundløsning 2. Placeringen vil ændres i forbindelse med kurveudretningen ved Glumsø i Grundløsning 2, se figur 12. Glumsø station I Grundløsning 1 sker der ingen sportracéændringer på Glumsø station udover at sporene elektrificeres dvs. at der ophænges køreledninger over sporene og at der på den eksisterende perronbro monteres beskyttelsestage over de spændingsførende køreledninger. Køreledningsophæng monteres på master, der placeres på bagside af hver perron med ca m indbyrdes afstand. Nuværende Glumsø station ses på Figur 13. Figur 13 Glumsø station mod Vordingborg

30 29 Anlægsbeskrivelse Stationer Eksisterende perronbro bevares, og der monteres beskyttelsestage i fuld bredde over de elektrificerede spor. Da stationen er ombygget i forbindelse med Sydbanens sporfornyelse i 2009 forventes den at være fuldt forberedt for den potentialudligning af de elektriske installationer der skal ske i forbindelse med elektrificeringen. Det vil således kun være mindre arbejder, der skal udføres i den forbindelse, herunder kontrolmålinger. I forbindelse med Grundløsning 2, hvor hastigheden opgraderes til 200 km/t, skal der, grundet kurveudretningen nord for Glumsø og igennem stationen i Glumsø, etableres et nyt sportracé og nye perroner ca. 200 m længere mod syd. Stationen består i dag kun af de 2 gennemkørende hovedspor med udvendige perroner og en perronbro over hovedsporene. For at mindske ekspropriationen af arealer nord for stationen, bliver sporgeometrien trukket mod øst. Samtidig med dette, er kravet til sporgeometrien også at kurvens radius forøges. Dette betyder at selvom at sporet sideflyttes mod øst ved stationen, vil sporet blive sideflyttet mod vest i nordenden af Glumsø. Dette betyder at, for at mindske sideflyttet mod vest, skal kurven flyttes mod syd, og dermed flyttes perronerne også mod syd. Stationsbygning, p-pladser m.v. bibeholdes. Kun mindre dele af de eksisterende perroner kan genanvendes ved udførelse af ny geometri. De eksisterende perroner er ca. 320 m lange og samme længde skal etableres ved ombygning. Da perronerne flyttes 200 m mod syd, kan størstedelen af de eksisterende perroner ikke genanvendes. Den eksisterende perronbro flyttes og hæves. Næstved station Hverken i Grundløsning 1 eller Grundløsning 2 sker der ændringer i stationsbygninger, adgangsveje, forpladser eller andre tilstødende anlæg. Tilsvarende sker der ingen spor- eller perronmæssige ændringer på Næstved station. Nuværende Næstved station ses på Figur 14. Figur 14 Næstved station mod Ringsted En del af sporene på stationen elektrificeres dvs. at der ophænges køreledninger over en del af sporene. Elektrificeringen har et omfang som angivet med farvemarkering på Figur 15.. Ophæng til køreledningerne fastgøres hovedsagligt på rammekonstruktioner ved perronerne, der spænder over sporene med en indbyrdes afstand på m.

31 30 Anlægsbeskrivelse Stationer Udenfor perronerne sker fastgørelsen ved en blanding af master, halvrammer og rammer. Figur 15 Elektrificering af Næstved station Den eksisterende stibro over baneterrænet bibeholdes, men der monteres beskyttelsestage i fuld bredde over de spændingsførende køreledninger over alle spor der elektrificeres. I forbindelse med elektrificeringen gennemgås og ombygges alle stationens elektriske systemer transformatorer, hovedtavler, undertavler mv. for at sikre den fornødne beskyttelsesjording og potentialudligning ift. elektrificeringen af banen. Tilsvarende gennemgås og ombygges i fornødent omfang krydsende ledningsanlæg, jording af autoværn mv. I sydenden af stationsområdet må brooverføringen af vejen Rampen nedrives for at skabe tilstrækkelig frihøjde til køreledningsanlægget. Den nye bro anlægges forlagt for den eksisterende hvilket medfører forlagte vejforløb. Disse forhold er nærmere beskrevet i afsnit for vejomlægning. Lundby station I Grundløsning 1 sker der ingen ændringer på Lundby station udover at sporene elektrificeres dvs. at der ophænges køreledninger over sporene og at der på den eksisterende perronbro monteres beskyttelsestage i fuld bredde over de spændingsførende køreledninger. Nuværende Lundby station ses på Figur 16.

32 31 Anlægsbeskrivelse Stationer Figur 16 Lundby station set mod Vordingborg Ophængene til køreledning monteres på master, der placeres dels på bagkanten af perron, dels mellem spor 2 og 3, og dels midt på perron mellem spor 1 og 2. Masternes indbyrdes afstand er ca m. Da stationen er ombygget i forbindelse med Sydbanens sporfornyelse i 2009 forventes den at være forberedt for den potentialudligning af de elektriske installationer der skal ske i forbindelse med elektrificeringen. Det vil således kun være mindre arbejder, de skal udføres i den forbindelse, herunder kontrolmålinger. I Grundløsning 2 skal sporet forberedes til 200 km/t i hovedsporene. I Sydbanens sporfornyelse i 2009 blev hovedsporene anlagt til maksimalt 160 km/t. Perronen ved sporet fra Vordingborg genanvendes. Da sporet fra Ringsted skal kurveudrettes, skal perronen ved sporet fra Ringsted have flyttet eksisterende perronforkant, for at passe med det nye sportracé. Den eksisterende perronbro hæves. Syd for Lundby station ligger der et sporskifte der er dimensioneret til maksimalt 160 km/t. Dette sporskifte skal flyttes, for at der kan køres 200 km/t i hovedsporet, hvilket resulterer i at den sydligste del af perronen til det midtliggende spor skal ombygges. Den resterende del af perronen bliver ikke berørt. Ændringerne har ingen indflydelser på banens omkringliggende arealer. Vordingborg station Perronbroen over spor 1 og 2 er for lav til,, at der kan etableres køreledningsanlæg. Perronbroen skal derfor bygges om. Dette forhold er beskrevet under afsnit Vejomlægninger - Beskrivelse af skærende veje, stier og vandløb. Nuværende Vordingborg station med den eksisterende perronbro ses på Figur 17.

33 32 Anlægsbeskrivelse Stationer Figur 17 Vordingborg station set mod Masnedø Perronen mellem hovedsporene 2 og 3 er ikke ombygget i forbindelse med sporombygningen af Sydbanen i Vordingborg Kommune planlægger en ombygning af stationens forplads. Baneprojektet, herunder ombygning af broen for Næstvedvej, er koordineret med kommunens projekt for ombygning af forpladsen. I hverken Grundløsning 1 eller Grundløsning 2 er der tracéændringer nord for Vordingborg og i nordenden af stationsområdet. Perronens nuværende tilstand kan betyde, at der skal søges dispensation til eksisterende perronforhold. I sydenden af stationen skal sporet udrettes, således at der kan etableres en dobbeltsporet strækning over Masnedsund og Masnedø. Dette har indvirkning på sportracéet ved sydenden af ø-perron mellem spor 2 og 3. Den sydligste del af perronen skal ombygges således at den samlede længde af perronen bliver 400 m. Der skal ikke foretages tracéændringer ved spor 1 (sporet ved stationsbygningen). Perron ved spor 1 ændres ikke. Ombygningen på Vordingborg station er identisk for Grundløsning 1 og 2 frem til ca. km 119 ud for godshotellet. Den videre ombygning mod syd, uden for stationsområdet, er ens for både Grundløsningen og Alternativ 1. Se afsnit Strækningsbeskrivelse. Der opretholdes sporadgang til stationens eksisterende sidespor, men disse ombygges eller fornyes i øvrigt ikke. Det gamle havnespor sløjfes helt. Sporene på stationen elektrificeres dvs. at der ophænges køreledninger over de tre hovedspor med master og/eller rammekonstruktioner per m. Sidesporene elektrificeres ikke. I forbindelse med elektrificeringen gennemgås og ombygges alle stationens elektriske systemer transformatorer, hovedtavler, undertavler mv. for at sikre den fornødne beskyttelsesjording og potentialudligning i forhold til den elektrificerede bane. Tilsvarende gennemgås og ombygges i fornødent omfang krydsende ledningsanlæg, jording af autoværn mv. I forbindelse med ombygningen af sporene i sydenden af stationen er det nødvendigt at foretage midlertidige ombygninger i stationens eksisterende sikringsanlæg for at kunne afvikle trafikken efter ombygningen og indtil Signalprogrammet udskifter hele strækningens sikringsanlæg til ETCS-systemet.

34 33 Anlægsbeskrivelse Stationer Overhalingsstation og tracéændringer på Masnedø I Grundløsning 1 og 2 etableres en ny klapbro øst for den eksisterende, for at have et dobbeltsporet trace op til Storstrømsbroen. For at anvende afstanden mellem det eksisterende sportrace og det det nye sportrace, anlægges overhalingssporet som et midtliggende spor. Sportraceet udbygges mod øst, mens eksisterende sydgående spor ikke flyttes, se Figur 18. Figur 18 Linjeføring Masnedø, grundløsning 1/2.

35 34 Anlægsbeskrivelse Stationer Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund I Alternativ 1 etableres en dobbeltsporet betonbro vest for eksisterende klapbro, samt en ny vejbro til Brovejen. Dette kræver at banetraceet sideflyttes ca. 25 m mod vest, både nord og syd for Masnedsund. Nord for Masnedsund trækkes linjeføringen mod vest ved Godshotellet, og forløber frem til Masnedsund parallelt med eksisterende linjeføring, se Figur 19. Figur 19 Linieføring syd for Vordingborg, Alternativ 1.

36 35 Anlægsbeskrivelse Stationer Syd for Masnedsund og på Masnedø, vil retningen af sportraceet betyde en omlægning af vejen mod Storstrømsbroen. Derudover skal der anlægges et nyt sportrace, indtil eksisterende banedæmning kan genanvendes fra omkring Viaduktvej, se Figur 20. Figur 20 Linjeføring Masnedø, Alternativ 1 Løsningen med Alternativ 1 kan anlægges med eller uden et vestliggende overhalingsspor på Masnedø. Fra cirka midt på Masnedø vil sporene samle sig på eksisterende dæmning, og fortsætte op til landfæstet af Storstrømsbroen, hvorfra et enkeltsporet trace fortsætter over broen til Orehoved.

37 36 Anlægsbeskrivelse Stationer Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg I Grundløsning 1 og 2 etableres et overhalingsspor nord for Vordingborg. Dette placeres mellem Sværdborg og Klarskov (km ). Som Grundløsning 1 og 2 skal der etableres et 750 m langt spor vest for eksisterende trace. Figur 21 er en skitsering af området, markeret med gul afgrænsning, hvor overhalingsstationen ved Svinninge vil skulle anlægges. Figur 21 Overhalingsstation ved Svinninge Der er ikke nogen forskel på sporgeometrien mellem Grundløsning 1 og 2.

38 37 Anlægsbeskrivelse Stationer Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsstation ved Møllebækken Som Tilvalg 1 skal længden af overhalingssporene være 1000 m, hvorved at løsningen ved Tilvalg 1 er to sideliggende overhalingsspor. Eksisterende banetrace skal derfor udbygges med et ekstra banetrace mod nordvest og et ekstra mod sydøst. Dette kan for begge grundløsninger gøres på samme lokalitet som beskrevet under Grundløsning 1 og 2 Overhalingsstation ved Møllebækken. Overhalingsstation ved Svinninge Som Tilvalg 1 skal der etableres et 1000 m langt spor. Dette kan gøres på samme lokalitet, mellem Sværdborg og Klarskov.

39 38 Anlægsbeskrivelse Vejomlægninger Vejomlægninger Indledning I det følgende beskrives de nødvendige omlægninger af veje/ stier og vandløb, der krydser banen. Beskrivelsen omfatter: o o Eksisterende forhold: En detaljeret gennemgang af hver enkelt krydsning, der berøres af projektet, hvor eksisterende forhold for vejen beskrives, herunder generelle oplysninger om vejen/stien/vandløbet, Årsdøgnstrafik, evt. bustrafik, tværprofil, sammenhæng med det lokale vejnet, og en beskrivelse af det eksisterende bygværk, hvad enten det er en vejbro (overføring) eller banebro (underføring). Projektet: En beskrivelse af årsagen til udskiftning af bygværket, hvilken brotype, der anvendes og broens tværprofil. Der beskrives om vejen omlægges, dvs. at nuværende krydsning bevares og vejen hæves for at tilpasses den nye bro, eller om vejen forlægges, dvs. at den ombyggede vej krydser banen på en anden lokalitet, og vejen dermed forlægges tilsvarende. Den ombyggede vejs tværprofil beskrives, herunder vejafvandingen, og vejudstyr som autoværn og skiltning, opsættes efter gældende regler. Der beskrives, hvorledes den ombyggede vej påvirker omgivelserne, herunder naboejendomme. Der anvises, hvorledes omgivelserne tilpasses den ombyggede vej. Endelig angives om vejen ombygges i Grundløsning 1, Grundløsning 2, Alternativ 1, Alternativ 5 eller Tilvalg 1. Den ombyggede vej er projekteret i henhold til gældende Vejregler. Den nuværende skiltede hastighed vil være udgangspunkt for projekteringen, men viser det sig, at den ombyggede vej fylder for meget nedsættes hastigheden, således at den ombyggede vej med rimelighed kan indpasses i omgivelserne uden større indgreb. Der er indhentet oplysninger om Årsdøgnstrafik på vejene, vejstatus m.m. fra Ringsted, Næstved og Vordingborg kommuner. Oplysninger om busruter er indhentet fra Movia s hjemmeside. I Tabel 4 og Tabel 5 er der for strækningen Ringsted Vordingborg opgjort, hvilke overførte og underførte veje og stier, der berøres i Grundløsning 1, Grundløsning 2 og Tilvalg 1. I Tabel 6 er der for strækningen Vordingborg Storstrømsbroen opgjort, hvilke veje og stier, der berøres i henholdsvis Grundløsningen, Alternativ 1, Alternativ 5 og Tilvalg 1. Der henvises til afsnittet Ikke-teknisk resumé for detaljeret beskrivelse af Grundløsninger og Alternativer.

40 39 Anlægsbeskrivelse Vejomlægninger Tabel 4 Ringsted - Vordingborg, Oversigt over berørte overførte veje og stier Vej Ringsted kommune: Banens km GL 1 GL 2 Tilvalg m Havrebjergvej Forlægges Som GL 1 n/a Ømarksvej Berøres ikke Omlægges n/a Næstved kommune: Tyvelsevej Omlægges Som GL 1 n/a Møllebækvej Omlægges Forlægges Omlægges Vandtårnsvej Berøres ikke Forlægges Forlægges Åsø Bygade Berøres ikke Forlægges Som GL 2 Ravnstrupvej N Omlægges Som GL 1 n/a Ravnstrupvej S Berøres ikke Omlægges n/a Trælløsevej Berøres ikke Omlægges n/a Søgårdvej Berøres ikke Berøres ikke n/a Vasebrovej Omlægges Som GL 1 n/a Ringstedgade Berøres ikke Berøres ikke n/a Rampen Forlægges Som GL 1 n/a Østre Ringvej Omlægges Som GL 1 n/a Ægirsvej Nedlægges Nedlægges n/a Præstøvej Omlægges Som GL 1 n/a Englebjergvej Omlægges Som GL 1 n/a Grevensvængevej Omlægges Som GL 1 n/a Myrupvej Forlægges Som GL 1 n/a Landevejen Forlægges Som GL 1 n/a Hammervej Omlægges Som GL 1 n/a Viaduktvej Omlægges Som GL 1 n/a Vordingborg kommune: Lundbyvej Omlægges Som GL 1 n/a Hasbjergvej Forlægges Som GL 1 n/a Dalkærvej Omlægges Som GL 1 n/a

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Anlægsbeskrivelse i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-82-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Anlægsbeskrivelse Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 27.02.2014 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Peter Falk Larsen, Carl Jensen Krogh Anlægsbeskrivelse

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-55-2 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

Dialoggruppemøde Glumsø

Dialoggruppemøde Glumsø Dialoggruppemøde Glumsø Ringsted-Femern Banen 14.11.2016 1 Dagsorden 1. Velkommen og præsentation 2. Formål med dialoggruppen 3. Ringsted-Femern Banen arbejdet, tidsplan, spærringer 4. Hvad sker der i

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-53-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-95-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Erstatningsanlæg i Svenstrup - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Opgradering Hobro-Aalborg April 2011 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-087-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX Intended for Femern Landanlæg Nord Document type Projektforslag Date 2010-06-02 Kørestrømsforsyning, Ringsted, Lov og Masnedø FLN514-011- A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX FLN514-011-A_KØRESTRØMSFORSYNING.DOCX

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

VVM HERNING - HOLSTEBRO

VVM HERNING - HOLSTEBRO Til Vejdirektoratet Dokumenttype Grundlagsrapport VVM Dato Marts 2012 VVM HERNING - HOLSTEBRO BYGVÆRKER NORD FOR HERNING RUTE 18 (LØSNINGSFORSLAG A) BYGVÆRKER HERNING N (FORSLAG A) 1-1 Revision 1 Dato

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Notat: Sammenligning af alternativer i relation til L152 20.05.14 Vurdering af anlægspriser kan ikke bygge alene på overordnede

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat Trafikstyrelsen - Teknisk notat Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trin 2 Konstruktioner

Læs mere

Konsekvenser ved broprojekter og kollektiv trafik / skolekørsel

Konsekvenser ved broprojekter og kollektiv trafik / skolekørsel Konsekvenser ved broprojekter og kollektiv trafik / skolekørsel Indledning Nedenstående er oplistet de konsekvenser, som administrationen vurderer kan forekomme i forbindelse med broprojekterne ved opgraderingen

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-027-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

Informationsmøde for leverandører, udbudspakker

Informationsmøde for leverandører, udbudspakker Informationsmøde for leverandører, udbudspakker Ringsted-Femern Banen 8. maj 2013 Generelt omkring arbejde ved spor i drift Langt de fleste entrepriser indeholder arbejder ved spor i drift Krav til uddannelse

Læs mere

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen

Læs mere

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse F0101 Glostrup - Høje Taastrup Fornyelse af Høje Et spor ad gangen mellem Glostrup og Høje Taastrup spærres i de 10 døgn. Spsk 11a, 12a, 15 & 16 udveksles sammen med

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Orehoved-Holeby Miljøredegørelse, hæfte 3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset på det danske og internationale

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-78-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Banedanmark krav til VD s rådgiverudbud for projektering af arbejder ved TP45

Banedanmark krav til VD s rådgiverudbud for projektering af arbejder ved TP45 Banedanmark krav til VD s rådgiverudbud for projektering af arbejder ved TP45 OF af M10 over forbindelsesspor til Køge Udvidelse af UF Lille Syd Banen under M10 Nedrivning af eksisterende bro for OF Ølsemaglevej

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Tillæg til miljøredegørelse. Ringsted-Femern Banen

Tillæg til miljøredegørelse. Ringsted-Femern Banen Tillæg til miljøredegørelse Ringsted-Femern Banen ISBN 978-87-7126-250-6 Banedanmark Telefon femern@bane.dk Ringsted-Femern Banen 8234 0000 www.banedanmark.dk Amerika Plads 15 2100 København Ø Indhold

Læs mere

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 20.02.2014 Anne Mette Bach-Jacobsen,

Læs mere

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune Banedanmark : Den nye bane København Ringsted Notat: Vedr. skærende veje og stier i Version: 1 Udarbejdet af: Banedanmark Dato: 9.januar 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Omlægning af veje og stier...

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-77-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Vedr. Maksimal afkortning af stitunnel under Cordozavej

Vedr. Maksimal afkortning af stitunnel under Cordozavej TEKNISK NOTAT Rådgivende ingeniører FRI Emil Møllers Gader 41 DK-8700 Horsens Tlf: (+45) 5251 9000 Fax: (+45) 5251 9802 michael.vosgerau@atkinsglobal.com Initialer MSV Sag 1010897 Dato 06.02.2014 Vedr.

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag

Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted 1 DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag Fakta om projektet: 2 Dobbeltsporet, elektrificeret jernbane

Læs mere

Anlægsbeskrivelse Ny Ellebjerg Station- Vestvolden-Baldersbrønde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Anlægsbeskrivelse Ny Ellebjerg Station- Vestvolden-Baldersbrønde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Ny Ellebjerg Station- Vestvolden- 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 6. maj 2008 3 AnlægsbeskrivelseAnlægsbeskrivelse Forord Forord Dette Fagnotat omhandler anlægsbeskrivelsen

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Broer på Køge Bugt Motorvejen

Broer på Køge Bugt Motorvejen BROER OG TUNNELER Broer på Køge Bugt Motorvejen Udbygning af Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S til Egedesvej syd for Solrød S er

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads København Ø. Version: 1.0

Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads København Ø.  Version: 1.0 Tender Package 3 - Scope of Work Scope of Work Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/københavn-ringsted Version: 1.0 Scope of Work Indhold Side 1 Indledning 4 2

Læs mere

Teknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner

Teknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner Teknisk Meddelelse Nr. 67 / 06.11.2014 Potentialudligning af broer og konstruktioner Denne meddelelse indeholder reglerne for hvorledes nye og eksisterende broer og konstruktioner skal potentialudlignes.

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner Opgradering af infrastruktur til nye r Lars Lund, civ.ing. HD og Jan Kragerup, PhD, NIRAS Transport Indledning Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er blevet ejer

Læs mere

Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune

Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune Sagsnr: 12/23574 Dato: 16. august 2013 Notat: Samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune Baggrund Nærværende samarbejdsaftale mellem Banedanmark og Vejen Kommune er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen

Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-061-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Anlægsbeskrivelse Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm s Godkendt dato Godkendt af Senest revideret dato Senest revideret af 08.7.2016 Jette

Læs mere

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen Notat Projekt Kunde Fra Til VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Svend Erik Pedersen Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon +45 9935

Læs mere

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Høringsnotat Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, hæfte 4 December 2011 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Fredericia-Aarhus Elektrificering Fredericia-Aarhus H

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Fredericia-Aarhus Elektrificering Fredericia-Aarhus H Anlægsbeskrivelse Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Fredericia-Aarhus Elektrificering Fredericia-Aarhus H Godkendt dato 19.01.2017 MBRA Godkendt af Senest revideret dato 19.01.2017 HEJU Senest

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Aalborg Kommune & Rebild Kommune Borgermøde i Gigantium, 31. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landskab og arkitektur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Landskab og arkitektur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Landskab og arkitektur - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Landskab og arkitektur Forord Forord Dette fagnotat omhandler landskab og arkitektur i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler anlægsbeskrivelse for projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt Udbygning af danske jernbanelandanlæg mellem Ringsted og Holeby 38. hæfte Besigtigelsesforretningen

Læs mere

Arealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Arealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Arealbehov 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 28. august 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg i Roskilde.

Læs mere

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Generelle forhold Ringsted-Holeby Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13 September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 13 UF af Gudenåen, Gudenåbroen, vest Bygværket fører motorvej 70 (Km 211,596) over Gudenåen og de tilstødende

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Aarhus Kommune Borgermøde på Møllevangsskolen, 11. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-REDEGØRELSE BROTEKNISK BESKRIVELSE

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-REDEGØRELSE BROTEKNISK BESKRIVELSE Til Vejdirektoratet Dokumenttype Rapport Dato 2012 UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-REDEGØRELSE BROTEKNISK BESKRIVELSE UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS BROTEKNISK BESKRIVELSE Revision 0 Dato

Læs mere