hele denne temaavis er en annonce fra mediaplanet Arbejdsmiljø Medarbejderne er vores ressource

Transkript

1 Den nye offentlige sektor Det offentlige Danmark er i gang med en gigantisk forandringsproces. Om resultatet bliver godt afhænger i høj grad af medarbejderne og lederne. De skal aktivt ind i forandringsprocesserne på deres arbejdsplads, så de får mod og lyst til at løse nye opgaver med nye samarbejdspartnere på tværs af den offentlige sektor. Side 12 Arbejdsmiljø Nummer 2 Marts 2006 Executive coaching Et coaching forløb giver lederen en pause fra hverdagens brandslukningsopgaver. Coachen er den uafhængige sparringspartner, der kan stille de enkle og virksomme spørgsmål, som giver lederen mulighed for at reflektere over sit lederskab. Coaching skaber klarhed hos lederen og det betyder flere handlemuligheder i det daglige. Side 13 Lønpakker er hot De danske lønmodtagere forventes i stigende grad at tage imod den fleksible lønpakke, hvor de kan bytte kolde lønkroner om til ydelser som bil, telefoni og aviser. Blandt de medarbejdere, der har prøvet det, er der stor tilfredshed med valgmulighederne. Tilbuddet om en fleksibel lønpakke gør det samtidig lettere for arbejdsgiveren at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Endnu er arbejdsgiverne lidt famlende overfor de nye muligheder, og hvordan det gøres i praksis. Men der er hjælp at hente til både det løn- og personaleadministrative system, og til den juridiske og personalepolitiske side af sagen. Side 4 Sundhed et tilbud til medarbejderne Danske virksomheder sætter sundhed på dagsordenen. Motion i frokostpausen, information om sunde kostvaner og helbredstjek skal motivere de ansatte til at passe bedre på sig selv. Side 7 Medarbejderne er vores ressource Deloittes nye hus er bygget med fokus på arbejdsmiljøet. Målet er at give medarbejderne optimale arbejdsbetingelser, og at signalere åbenhed, kvalitet og tilgængelighed. Side 8 Tag ansvar for dit humør Alverdens arbejdsmiljørigtige tiltag fra arbejdsgiveren ændrer ikke ved, at medarbejderne selv skal tage et ansvar, og selv bidrage positivt til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Side 14 Mere end møbler Telefon: infomail@kinnarps.dk Hovedkontor: Roskildevej 522, 2605 Brøndby Århus: Dusager 6, 8200 Århus N Aalborg: Gasværksvej 2, 9000 Aalborg VEDLAGT SOM UAFHÆNGIG TEMAAVIS I BØRSEN, MARTS 2006

2 Side 8 Telefon: infomail@kinnarps.dk Hovedkontor: Roskildevej 522, 2605 Brøndby Århus: Dusager 6, 8200 Århus N Aalborg: Gasværksvej 2, 9000 Aalborg Sundhedspolitik Interessen for sundhedsfremme på arbejdspladsen er steget voldsomt de senere år. Resultaterne fra Sundhedsstyrelsens sidste undersøgelse om sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser viser blandt andet, at hvor der i 2002 var 9 % af virksomhederne der havde ordninger eller indsatser inden for de fire områder (mad, motion, rygning og alkohol) var det i %. 40 % af virksomhederne angiver de i øjeblikket arbejder med sundhedsfremmeordninger, hvor det blot var tilfældet for 22 % i af: Sundhedskonsulent Anne Blædel, Folkesundhed København Mere end hver tredje virksomhed har en skriftlig sundhedspolitik og for hovedpartens vedkommende er det en del af personalepolitikken. Og på grund af kommunalreformen er mange kommuner også i gang med at udforme sundhedspolitikker. Men sundhedspolitik er langt fra noget entydigt begreb. For nogle virksomheder er sundhedspolitik lig med en delpolitik på et eller flere områder fx rygeog alkoholpolitik og mange tænker sundhedspolitik som noget der kun omfatter livsstilsområderne (kost, motion, alkohol og rygning). Men der er ved at komme mere fokus på vigtigheden af at tænke i sammenhænge, for at sikre effekt og undgå symptombehandling og opfatte sundhed mere bredt end blot livsstil. En sund virksomhed er en virksomhed der har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sunde rammer der øger medarbejdernes sundhed og som tager et socialt ansvar. Og sundhedspolitik er rammer og retningslinjer for hvordan virksomheden vil arbejde med sundhedsfremme (læs arbejdsmiljø, livsstil og socialt ansvar). Målet bør være at sundhed bliver en naturlig del af arbejdspladsens dagligdag. Det vil sige, at sundhed tænkes med i al planlægning, evaluering og målsætning på lige fod med teknisk drift, sikkerhed og økonomi. En sundhedspolitik skal munde ud i konkrete mål og handlingsplaner ellers får den ingen effekt. Fordelene ved at udforme en sundhedspolitik er fx: At koordinere de indsatser der allerede er og skabe større sammenhæng i disse. Derved udnyttes ressourcerne bedre At synliggøre og forankre sundhedsfremmearbejdet At fastholde og tiltrække medarbejdere På findes en manual om sundhedspolitik. Den nye offentlige sektor Det offentlige Danmark er i gang med en gigantisk forandringsproces. Om resultatet bliver godt afhænger i høj grad af medarbejderne og lederne. De skal aktivt ind i forandringsprocesserne på deres arbejdsplads, så de får mod og lyst til at løse nye opgaver med nye samarbejdspartnere på tværs af den offentlige sektor. Side 12 Arbejdsmiljø Nummer 2 Marts 2006 Executive coaching Et coaching forløb giver lederen en pause fra hverdagens brandslukningsopgaver. Coachen er den uafhængige sparringspartner, der kan stille de enkle og virksomme spørgsmål, som giver lederen mulighed for at reflektere over sit lederskab. Coaching skaber klarhed hos lederen og det betyder flere Lønpakker er hot handlemuligheder i det daglige. Side 13 De danske lønmodtagere forventes i stigende grad at tage imod den fleksible lønpakke, hvor de kan bytte kolde lønkroner om til ydelser som bil, telefoni og aviser. Blandt de medarbejdere, der har prøvet det, er der stor tilfredshed med valgmulighederne. Tilbuddet om en fleksibel lønpakke gør det samtidig lettere for arbejdsgiveren at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Endnu er arbejdsgiverne lidt famlende overfor de nye muligheder, og hvordan det gøres i praksis. Men der er hjælp at hente til både det løn- og personaleadministrative system, og til den juridiske og personalepolitiske side af sagen. Side 4 Sundhed et tilbud til medarbejderne Medarbejderne er vores ressource Danske virksomheder sætter sundhed på Deloittes nye hus er bygget med fokus på arbejdsmiljøet. Målet er at give medarbejderne optimale arbejdsgiveren ændrer ikke ved, at medar- Alverdens arbejdsmiljørigtige tiltag fra dagsordenen. Motion i frokostpausen, information om sunde kostvaner og helbredstjek skal motivere de ansatte til at kvalitet og tilgængelighed. bidrage positivt til det psykiske arbejdsmiljø arbejdsbetingelser, og at signalere åbenhed, bejderne selv skal tage et ansvar, og selv passe bedre på sig selv. Side 7 på arbejdspladsen. Side 14 Indhold: Tag ansvar for dit humør Mere end møbler Arbejdsmiljø er en temaavis udgivet af MediaPlanet. Næste nummer udkommer til efteråret Hvis Jeres virksomhed er interesseret i at medvirke eller har spørgsmål til denne avis, skal I være velkomne til at kontakte mig. Satnam Kaur Nanda, MediaPlanet Ledere Side 2 Lønpakker er hot Side 4 Du får hvad du giver Side 5 Ledelsen har ansvaret for arbejdsmiljøet Side 5 Hotte HR-spørgsmål Side 6 Sundhed et tilbud til medarbejderne Side 7 Sygeforsikring giver glade medarbejdere Side 7 Medarbejderne er vores ressource Side 8-9 Industriarbejdspladser skal også være sunde Side 10 Teambaserede organisationer Side 10 Den nye offentlige sektor Side 12 Executive coaching Side 13 Coaching kan ses på bundlinjen Side 13 Forarbejde sikrer succes Side 13 Tag ansvar for dit humør Side 14 En ny oversigt fra Dansk ErhvervsOptik over egenskaber for de forskellige typer skærmbrilleglas har gjort det lettere og mere overskueligt for virksomheden at rekvirere skærmbriller. Synet er en vigtig faktor i forbindelse med indretning af skærmterminalarbejdspladser, og skærmbriller er blevet en vigtig del af virksomhedernes Arbejdspladsvurdering. Alligevel møder optikerne stor usikkerhed om skærmbriller hos både ledelse og medarbejdere ude på virksomhederne. Behold skærmbrillen på Mange er af den opfattelse, at en skærmbrille skal tages af og på i skiftende arbejdssituationer. Sådan var det også tidligere. I dag kan optikeren tilpasse skærmbriller, så medarbejderen ikke behøver at tage brillen af og på hele tiden. Alt afhængig af om jobbet stiller krav til at se skarpt ud på 1, 2 eller ca. 4 meters afstand tilpasser optikeren den ønskede skærmbrille. Hvem har behov for skærmbriller? Behovet for skærmbriller opstår sædvanligvis i læsebrillealderen, og giver sig ofte udslag i følgende situationer: Medarbejderen sidder bøjet indover bord og tastatur for at kunne læse skriften på skærmen med sin læsebrille Medarbejderen lægger hovedet tilbage (knækker i nakken) for at læse gennem den del af sit progressive brilleglas, der passer til læsning på skærmen. Hjælp øjnene! I den første situation opstår der ofte klager over smerter i ryggen. I den anden situation er der som ofte ret betydelige gener i nakke og skulder. Hvem har behov for arbejdsbriller? Det er ikke kun skærmarbejde, der kan skabe behov for specielle briller. I mange andre situationer kan medarbejderen have behov for specielt tilpassede arbejdsbriller, for i en række håndværkerfag kan en arbejdsbrille forbedre effektiviteten og præcisionen, ved at medarbejderen har briller, der giver skarpt syn på den rette afstand. Som eksempler kan nævnes el-montøren, som ofte har brug for en brille med et ekstra læsefelt øverst i glasset, når han aflæser skærme, instrumenter og monterer installationer over hovedhøjde. Også tømreren, der skal slå søm i loftet, har brug for et ekstra læsefelt, ligesom tandlægen, der udfører præcisionsarbejde på meget tæt afstand har brug for en speciel styrke. Besøg på virksomheden Dansk ErhvervsOptiks specialuddannede konsulenter kommer gerne ud på virksomhederne med de gode råd. Konsulenterne vil typisk foretage en helhedsvurdering, hvor belysning, indretning og arbejdsstillinger vurderes, inden det undersøges, om der er behov for en skærmbrille, eller om der blot er behov for at ændre styrken i den ansattes private brille. Dansk ErhvervsOptik er en landsdækkende sammenslutning af autoriserede optikere, der har specialiseret sig i rådgivning og salg af skærmbriller og arbejdsbriller til arbejdsgivere, medarbejdere og privatpersoner. Du kan finde yderligere informationer på tlf Med en specialfremstillet skærmbrille kan medarbejderen se skarpt på skærm og tastatur og ud på en afstand af enten 1, 2 eller 4 meter. MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Arbejdsmiljø - en udgivelse fra Mediaplanet. Projektleder: Satnam Kaur Nanda, Mediaplanet , Produktion: Jimmi Femø, Mediaplanet , Tekster: Dorthe La Cour og Marie-Louise Truelsen Grafisk design: favskov-gruppen, , Repro: favrskov-gruppen, Tryk: Trykcentralen A/S, Viby Mediaplanet, et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser: For information om temaaviser i dagsaviser kontakt: Mediaplanet ApS, Staffan Gustavsson, tlf , Distribueres med Børsen, marts Meninger om vores aviser synspunkter@mediaplanet.dk Med en arbejdsbrille kan din optiker sikre dig et skarpt syn, tilpasset netop dine arbejdsafstande. Se skarpt på skærm, tastatur og 3,5-4 meter ud i lokalet Se skarpt på skærm og tastatur Se skarpt på skærm, tastatur og skrivebord, 1,5-2 meter

3 Lønpakker er hot Den fleksible lønpakke har fundet vej til det danske arbejdsmarked. I lighed med England, Holland og Irland ønsker arbejdsgivere og medarbejdere, at en del af lønpakken kan sammensættes individuelt. Det stiller store krav til lønsystem og rådgivning. I takt med, at vi generelt bliver mere individuelle, bliver vores løn det også. Fleksible lønpakker gør det muligt for den enkelte medarbejder at konvertere en del af lønnen til andre goder, så som ADSL, telefoni, aktier og lignende. I adskillige år har fleksibel løn været hot i lande som USA, England, Irland og Holland, og er nu for alvor ved at slå igennem herhjemme. Indtil august sidste år var en del fagforeninger imod, at man kunne konvertere penge til goder, fordi det betød, at pension og overtidsbetaling alene blev beregnet af kronebeløbet. Men det ændrede skatteministeren sidste år, ved at udtale, at sådanne beregninger skal ske på den oprindelige fulde løn. Og dermed er vejen banet for den fleksible lønpakke. Firmaet Belle Balance har bygget deres forretningsidè på fleksible lønpakker. En ting er, at det skattemæssige er blevet nemmere i de sidste år, en anden ting er, at det er et stort arbejde for en HR-funktion at sikre, at medarbejderne får nogle produkter at vælge imellem og at juraen er på plads. Vi har skabt en IT-løsning, et aftale set-up og vi har 50 aftaler med leverandører. Desuden kan vi svare på de spørgsmål, som medarbejderne har, når de skal vælge blandt goderne. Heri indgår også skatterådgivning, siger partner Peter Dagøe fra Belle Balance, der i starten af marts afholdt en temadag om fleksible lønpakker og interessen var stor. Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan gør vi det i praksis? Peter Dagøe forventer en stigende efterspørgsel fra såvel arbejdsgivere og medarbejdere, og når den kommunale overenskomst skal forhandles i 2008, er forventningen, at fleksible lønpakker også vil være en mulighed for kommunalt ansatte. Helt konkret letter den fleksible lønpakke hverdagen for medarbejderne de kan få den billigste telefonregning, de kan vælge firmabil, så køb og pasning bliver klaret for dem. De kan vælge produkter som er afstemt til deres behov, og det giver glade medarbejdere, som er lettere at fastholde. Det er også lettere at tiltrække medarbejdere. Det gør desuden noget ved det psykiske arbejdsmiljø, at alle har adgang til de samme goder det er ikke længere kun direktøren, og det underbygger teamarbejdet, forklarer Peter Dagøe. Fleksible lønpakker er endnu så nyt på det danske arbejdsmarked, at der ikke findes målinger på området. Peter Dagøe siger, at som udgangspunkt vælger 60 % af medarbejderne den fleksible lønpakke, og tilslutningen stiger med 5-10 % pr. år. Medarbejderne skal også lære det at kende, og har derfor en række spørgsmål. Når virksomheden har besluttet sig for at indføre ordningen, holder vi et møde i kantinen, hvor vi orienterer om mulighederne. Og fremmødet er stort. Herefter kan vi holde et individuelt møde med de medarbejdere, der har lyst fortæller Peter Dagøe. IT-løsningen indeholder et modul, hvor medarbejderne har adgang til at undersøge, hvordan deres valg af de forskellige goder påvirker den udbetalte løn. Seniorkonsulent Ann Langballe, rådgiver virksomheder om HR og personaleadministration. Som en naturlig del af Ann Langballes konsulentjob, rådgiver hun også om den fleksible lønpakke, og er behjælpelig med at få ændret virksomhedens personalepolitik, så alt passer sammen. Den fleksible lønpakke bør være en del af virksomhedens personalepolitik, blandt andet fordi det både fastholder og tiltrækker medarbejdere. Når en virksomhed overvejer at indføre fleksible lønpakker, bør den starte med at tage udgangspunkt i, hvilken virksomhed den er, og stille spørgsmålet: Hvad er det for en kultur, vi gerne vil have frem og hvilke løngoder passer ind?, siger Ann Langballe og understreger, at det er en meget stor mundfuld for en HR-funktion, hvis de ikke får en IT-løsning, der sammen med lønsystemet kan administrere ordningen. Både medarbejdere og virksomheden skal have noget ud af det, det skal være en win-win situation. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har mulighed for at undersøge kombinationsmulighederne, og sammensætte goderne på forskellig vis, inden de foretager det endelige valg, eller måske beslutter sig for, at det ikke er noget for dem. Personalepolitikken skal tilrettes, fordi der er en lang række spørgsmål, som skal afklares. Det kan for eksempel være, hvor tit medarbejderne kan skifte mellem goderne eller Udviklingstendenser i Danmark Hotte goder Sundhedsforsikringer Bredbånd Mobiltelefoni Fastnettelefoni Medarbejderaktier Medarbejderobligationer Massageordning Helbredstjek Aviser Parkering Offentlig transport Pension Biler Kilde: Belle Balance Fremtidens lønpakke er fleksibel Implementering af en Fleksibel Lønpakke handler om Synliggørelse, Valgfrihed og Optimering både for virksomheden og for medarbejderne. Aon hjælper jer fra tanke til handling så enkelt som muligt så I kan fokusere på de dele af den fremtidige lønpakke, som har størst relevans for jeres HR strategi. For yderligere information kontakt Lotta Steuch, tel Ansættelseskontrakten: Medarbejderens ansættelseskontrakt skal indeholde oplysninger om: at han har valgt at være omfattet af den fleksible lønpakke hvilke goder, han har valgt den nye løn, når goderne er trukket fra hvor lang tid aftalen løber, og reglerne for ophør. om goderne også skal tilbydes midlertidigt ansatte, forklarer seniorkonsulenten, som samtidig anbefaler, at man starter med 4-5 goder og så lidt efter lidt supplerer med yderligere tilbud, hvis det passer ind i virksomhedens kultur. Hos Thrane og Thrane, som udvikler, producerer og markedsfører avanceret data-, radio-, og telekommunikationsudstyr, valgte man pr. 1. december 2005 at tilbyde ca. 600 medarbejdere i Lyngby og Ålborg en fleksibel lønpakke. Det er et utroligt godt tilbud at give sine medarbejdere. Vi har mange unge ansatte, og de vil gerne selv bestemme. Konceptet passer fint ind i vores kultur f.eks. indbetaler Thrane & Thrane alene 3 % til en pensionsordning og medarbejderen skal selv ligeledes betale 3%, og så kan medarbejderne selv vurdere om de vil supplere eller putte resten i mursten eller lignende, siger HR-manager Vibeke Ib. Udvikling / tendens Virksomheden har i første omgang valgt medarbejderaktier, ADSL, telefoni, aviser, HUR/ DSB-kort og kort til Nordjyllands Trafikselskab. Det er gået over al forventning, cirka 60 % af medarbejderne har nu en fleksibel lønpakke. Samtidig har vi fået synliggjort nogle af de eksisterende personalegoder. Vi har fri kaffe, fri vaccination og vi giver tilskud til diverse firmaklubber, fitness med mere. Det koster os kr. pr. år pr. med-arbejder, fortæller Vibeke Ib og fortsætter Men opgaven virkede i starten uoverskuelig. Vi har fået meget ud af at købe hjælp udefra. Vi har et lønsystem, som kan håndtere den fleksible lønpakke, og vi har et system som er meget brugervenligt både for medarbejderne og for Thrane & Thrane. f.eks. kan der automatisk genereres tillæg til medarbejdernes ansættelseskontrakter i forbindelse med valg af fleksible goder. Kilde: Belle Balance Du får hvad du giver Godt lederskab handler især om menneskelige egenskaber. Det mener rektor for Kaospiloterne Uffe Elbæk, som selv forsøger at have en ydmyg tilgang til lederrollen. Han tror på, at den bedste leder er den, som kan opbygge gode og nære relationer til andre mennesker. Af Marie-Louise Truelsen Mother Theresa holdt engang et oplæg for nogle ledere. Hendes vigtigste budskab til lederne var, at de skulle tænke over to spørgsmål. Kender du dine medarbejdere? Og kan du lide dine medarbejdere? Og så kort kan man faktisk definere den gode leder, mener rektor for Kaospiloterne, Uffe Elbæk. Menneskelige egenskaber betyder nær sagt alt også i ledelse, siger Uffe Elbæk. Jeg har oplevet mennesker, som ved deres blotte tilstedeværelse tager lederskab. Bare ved at være! Det er ofte meget ydmyge mennesker, som har en naturlig autoritet og en naturlig respekt for dem, de er sammen med. Hvis en person udviser stort lederskab, så har jeg lyst til at gå ind i et ukendt landskab med ham eller hende. Jeg tør tage med, selvom jeg ikke kender turen fordi jeg er tryg ved lederen. Godt lederskab handler om tillid. Uffe Elbæk har været leder i 25 år. Først for ungdomskulturprojektet Frontløberne og senest som rektor for Kaospiloterne siden Han er ikke i tvivl om, at uddannelse og praktisk erfaring har betydning for, hvor god en leder man er, men hans grundlæggende motto i forhold til lederskab er, at man får hvad man giver. Jeg mener selv, at jeg har talent for at arbejde med mennesker og, at jeg er god til at skabe rum for potentiale og talent. Jeg er god til at perspektivere tingene og forklare, hvorfor vi gør tingene på den og den måde. Hos Kaospiloterne bruger vi amerikaneren Dee Hocks ledelsesmodel i en lidt modereret udgave. Vi siger, at man skal have 40 procent fokus på eget lederskab og 20 procent fokus på dem, der er over, under og ved siden af en selv. Det er i mine øjne god ledelse, fordi man med det fokus får en støttende organisationskultur, som bygger på relationer mellem mennesker. Kaospiloterne i Århus er en tre-årig uddannelse på bachelor-niveau. Der undervises i projektdesign, procesdesign og businessdesign. Det er en moderne værdibaseret iværksætteruddannelse med fokus på kreative industrier. Sygefravær et ledelsesansvar I offentlige og private virksomheder er sygefraværet vokset, og påfører nu virksomhederne et tocifret milliardbeløb i tab. Ifølge Beskæftigelsesministeriets undersøgelse Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær fra 2005 er danskere hver dag sygemeldt fra deres arbejdsplads, og det korte sygefravær (under 2 uger) udgør omkring halvdelen. Det koster de offentlige arbejdsgivere 11 milliarder kroner årligt, og ca. 22 milliarder for private arbejdsgivere og heri er ikke medregnet de skjulte omkostninger i den daglige drift, fortæller partner Allan Ahrensberg fra Konsulenthuset DIEU. Sundhed skaber sundhed Sunde virksomheder er karakteriseret ved en sund økonomi, en sund markedsposition og sunde medarbejdere, der både er tilfredse med deres arbejde og stolte over at være ansat. Medarbejdere i sunde virksomheder føler selv at de magter at løse de aktuelle opgaver og nye opgavetyper finder vi nok også ud af at løse. I denne type af virksomhed findes det laveste sygefravær. I den modsatte ende finder man virksomheder med stressede medarbejdere, som oplever mindre meningsfyldt arbejde, der ikke altid løses optimalt. I alle virksomheder er der naturligvis medarbejdere, der bliver alvorligt syge eller kommer til skade. Mange af os rammes også af influenza og andre mindre alvorlige sygdomme, og det kan selv den bedste ledelse ikke gøre noget ved. Men i mange virksomheder kan sygefraværet nedbringes, for sundhed avler sundhed, siger Allan Ahrensberg. Ledelsen har ansvaret for arbejdsmiljøet God ledelse indebærer, at man tager hånd om de ting, der kan påvirke arbejdsmiljøet. Stress og forandring er to af de helt store udfordringer, som en moderne leder skal lære at tackle. Af Marie-Louise Truelsen At få det bedste ud af medarbejderne i en virksomhed kræver, at virksomheden har et godt arbejdsmiljø. Hvis ikke arbejdsmiljøet er i orden, vil ledelsen aldrig nå sine mål, og virksomheden vil indeholde et stort uudnyttet potentiale og nogle utilfredse medarbejdere. Rasmus Langmack er uddannelsesansvarlig hos uddannelses- og konsulentvirksomheden Probana/Aktiv Kurser, og han mener, at det derfor er meget vigtigt, at ledelsen fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø og aktivt søger at sætte det på dagsordenen. Psykisk arbejdsmiljø skal ikke bare være et projekt i virksomhedens sikkerhedsudvalg, det skal være et projekt, som hele virksomheden, og især topledelsen, tager ejerskab for, siger Rasmus Langmack. Ledelsen skal være i stand til at tage arbejdsmiljøbrillerne på og overveje, hvilken betydning det for eksempel har, at en afdeling for tredje gang på et år skal have en ny leder. Et andet Sund Ledelse sparer mange penge Ifølge OECD s økonomiske analyse af Danmark år 2005 bør sygefraværet være et væsentligt indsatsområde i fremtiden. Konsulenthuset DIEU fokuserer på begrebet Sund Ledelse, der handler om at forbedre: For højt sygefravær Krav om besparelser Produktionstab Kundeforhold (forsinkelser, kvalitet, image) Leve op til værdigrundlag Utilfredsstillende MTA Behov for udvikling af ledelseskvaliteten i 1. linje For høj personaleomsætning De måder ledelsen skal gribe disse ting an på, findes allerede i de enkelte organisationer. Det handler primært om at angribe sygefraværet fra en ny vinkel, hvor en række helt almindelige værktøjer kan bringes i anvendelse, uddyber Allan Ahrensberg. To tilgange til nedbringelse af sygefraværet Konsulenthuset DIEU har identificeret to tilgange til arbejdet med sygefravær: Den individualistiske og den organisatoriske. Ved dels at tage udgangspunkt i de raske medarbejdere, som skaber arbejdsglæde, engagement og fremmøde, dels at arbejde med en forstærkelse af de faktorer, som har betydning for disse 3 elementer kan vi påvise den ledelsesadfærd, som skaber engagement og arbejdsglæde og nedbringer sygefraværet, slutter Allan Ahrensberg. stort problem i dag er, at mange medarbejdere går ned med stress. Helt overordnet set er ledelsesopgaven i forhold til stress at skabe opmærksomhed omkring, at det ikke er et individuelt medarbejderproblem, men derimod et organisatorisk problem. Det er vigtigt, at ledelsen er bevidst om, at stress kan skyldes den moderne måde at lede og drive virksomhed på. Der er mange gode argumenter for at arbejde med selvstyrende teams, ansvarstagende medarbejdere og selvledelse, men medaljen har også en bagside. Grunden til, at man i dag arbejder med disse begreber er, at den enkelte medarbejder ofte stiller større krav til sig selv end lederen kan gøre. Det er med andre ord mere effektivt at lade medarbejderen piske sig selv - det gør han eller hun meget bedre end lederen, siger Rasmus Langmack. Men hvis medarbejderen ikke har de nødvendige ressourcer, kan det ende med udbrændthed eller en stressbetinget sygemelding. Derfor kræver godt arbejdsmiljø også, at man formulerer en stresspolitik. Arbejdsmiljøet kan også blive kraftigt påvirket, når der sker forandringer på arbejdspladsen. I dag er det et krav til alle medarbejdere, at de skal være omstillingsparate, men forandring stiller i høj grad krav til lederens kompetencer. Hvis lederen igangsætter forandringer, er det ifølge Rasmus Langmack essentielt, at han eller hun er opmærksom på medarbejdernes fortolkning af forandringerne. I en situation hvor medarbejderen føler sig selv og sin forståelse af organisationen truet, vil han eller hun modsætte sig forandringerne. Den adfærd tolkes ofte som modstand mod forandring, men i virkeligheden er den et udtryk for, at medarbejderen kæmper for at opretholde sin nødvendige personlige integritet og forståelse af organisationen. Når lederen ønsker at skabe udvikling og forandring, er det derfor vigtigt, at man sikrer en fælles forståelse af forandringerne. Det kræver dels, at medarbejderne får viden om, hvilke konkrete ændringer forandringen vil medføre i deres daglige arbejdsrutiner, og dels at deres spørgsmål og ængstelse bliver taget alvorligt. Når den enkelte person oplever, at han bliver set, hørt og forstået, skaber lederen en væsentlig forudsætning for en positiv og konstruktiv forandringsproces. Ved håndtering af sygefravær skal man holde mange bolde i luften. Partner Allan Ahrensberg fra Konsulenthuset DIEU. For yderligere information:

4 Hotte HR-spørgsmål Sundhed et tilbud til medarbejderne Tre virksomheder giver deres bud på fleksible lønpakker, globaliseringens udfordringer og hvilke værdier, medarbejderne efterspørger. Medarbejderne er godt tilfredse med, at virksomhederne i stigende grad sætter deres sundhed på dagsordenen. Sygeforsikring giver glade medarbejdere Et stigende antal virksomheder tegner sygeforsikring for deres medarbejdere. Hurtig behandling er en fordel for både medarbejder og arbejdsgiver. SPØRGSMÅL 1: Hvad er jeres holdning til fleksible lønpakker? Hvad er fordelene ved dette for virksomheden og for medarbejderen? 2: Hvilke udfordringer kommer globalisering til at give HR-afdelingen? Hvordan håndterer man dette? 3: Hvilke HR-værdier efterspørger medarbejderne? Anna Gitte Lund & Tina Frydensberg Deloitte 1. Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere, da medarbejderen sammensætter lønpakken ud fra egne ønsker og behov. Til- og fravalg af pensionsbidrag og frihed kan også indgå, så en mulig skattebesparelse på visse goder er blot ét element, der gør individuelle lønaftaler attraktive. 2. På overskriftsform er der 3 områder: 1) Tilpasning af HR-leverancemodellen således at den understøtter den globale strategi optimalt og økonomisk effektivt. 2) Sikre at governancestruktur og HR Business Partners er på plads og forankret, og endelig 3) Via forståelse af forretningsstrategien få kortlagt hvorledes det globale arbejdsmarked effektivt kan bringes i spil til understøttelse af strategien. Man håndterer dette i tæt samspil med forretningsområderne igennem en række workshops og derefter en fornuftig planlægning og eksekvering. 3. For den enkelte er det vigtigt, at arbejdsgiveren tilbyder og vægter en kultur af læringsog udviklingsmuligheder højt. En kultur, der imødekommer medarbejdernes behov for både faglig og personlig udvikling, det vil sige spændende arbejdsopgaver, synlig karrierevej og individuel coaching. En støttende og samarbejdsorienteret kultur og gode fysiske rammer står også højt på medarbejdernes ønskeliste. Christian Bason & Anders R. kristensen Rambøll Management 1. Det bliver i stigende grad nødvendigt at tilpasse lønpakken individuelt til den enkelte medarbejder. Medarbejderens motivation og dermed præstation afhænger af langt mere end lønnen i dag: Har jeg de rigtige faglige og personlige udviklingsmuligheder? Har jeg den nødvendige tid til familien? Har jeg IT-udstyr som gør at jeg fra tid til anden kan arbejde hjemmefra? Virksomhedens fordel med fleksible lønpakker er, at den kan spille på flere strenge i optimeringen af medarbejderens præstationer. 2. Globaliseringen forstået som øget integration af den internationale økonomi medfører voksende konkurrencepres og dermed højere krav til virksomhedens og HR-afdelingens performance. HR-afdelingen skal ruste virksomheden til at vinde kampen om talenterne (via systematisk branding og professionel rekruttering), sikre strategisk kompetenceudvikling af medarbejderne (via afklaring af langsigtede kompetencebehov og målrettet efteruddannelse), og arbejde aktivt med at gøre arbejdspladsen så attraktiv at de bedste medarbejdere trives, udvikles og fastholdes i organisationen. 3. Medarbejderne efterspørger muligheder for at kunne realisere deres faglige og personlige udviklingsmuligheder, og på samme tid muligheder for at kunne leve et balanceret liv, hvor der er plads til familie, børn og venner. At finde den balance, er nok den største HR-værdi i dag og samtidig den største HR-udfordring. Virksomhederne kan ikke give medarbejderne en god balance. Men de kan aktivt hjælpe medarbejderne med at finde den og dermed undgå stress, sygdom og fravær. Foto: Tine Borring Kim staack nielsen Pid - Personale chefer i danmark 1. Udbredelsen af fleksible lønpakker er kommet for at blive. Medarbejdere i dag har både behov og ønske om muligheden for at kunne påvirke egen lønsammensætning. Det er fleksibiliteten i lønpakken, som giver medarbejderens interesse i at tage vare på egen og organisationens udvikling. Medarbejderen knytter sig ofte mere til organisationen og påtager sig et større ansvar, da lønpakken også kan sammensættes efter de private omgivelser, personen befinder sig i. 2. Det kommer snigende og sommetider også overraskende. Globaliseringen får også indflydelse på HR i form af flere opgaver til HR, men ikke nødvendigvis flere folk til HR. Større fokus på områder som mangfoldighedsledelse, bundlineoptimering, efteruddannelse og medarbejderudvikling samt at understøtte mellemlederne som HR-partner er blot nogle af de opprioriterede HR-opgaver i globaliseringsprocessen. 3. Vi behandler først medarbejdere ens, når vi behandler dem forskelligt. Derfor vil medarbejderværdier som fleksible arbejdstid, distancearbejde, differencerede lønpakker, horisontal karriereudviklingsmuligheder, health care programmer med mere være at finde blandt den voksende palette af medarbejdergoder, som vil være kravet til den fremtidssikret virksomhed for kvalificeret arbejdskraft. Igennem flere år har medarbejderne i IBM Danmark haft mulighed for at gøre noget ved deres helbred. Nu har virksomheden samlet initiativerne i en egentlig sundhedspolitik. Det er første gang, vi har beskrevet, hvad det er vi gør. Det afgørende for os er at, det skal være et tilbud til medarbejderne, og at det virker. Det handler helt enkelt om sund fornuft. Sundhedspolitikken har tre overordnede temaer: Livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Det sociale ansvar gennemsyrer hele organisationen, også på verdensplan. Vi siger ikke til medarbejderne, at nu skal de holde op med at ryge, eller at de skal tabe sig. Vi har fokus på mangfoldighed i organisationen, og at blande sig i hvad folk gør, vil være helt i strid med virksomhedens kultur. Sundhedspolitikken bygger på frivillighed og på mulighed, forklarer Benefit Program Manager Anne- Marie Westergaard. På IBMs intranet kan medarbejderne let få adgang til de tilbud, virksomheden giver medarbejderne. En af mulighederne er at få udarbejdet en sundhedsprofil. Medarbejderen får en times helbredsundersøgelse med tjek af kolesteroltal, kondital med videre. Herefter bliver der lavet en profil, og medarbejderen bestemmer herefter selv, om der skal gøres noget. Vi har haft en maratonløber, som efter en undersøgelse fandt ud af, at han havde et forhøjet blodtryk. Sundhed er meget individuelt, og meget faste rammer nytter ikke. Vi satser på forebyggelse, fortæller Anne-Marie Westergaard. I 2006 er der særlig fokus på livsstil, og fra ledelsens side har man meldt ud, at man vil satse på fire områder: motion, kost, rygeafvænning og stressbekæmpelse. Vi har alle fået en skridttæller i nytårsgave, og fra 1. april sam-arbejder vi med diætister fra Hjerteforeningen. Vi fortsætter med vores tilbud om rygestopkurser, og med hensyn til stress vil vi satse mere forebyggende, og det gør vi gennem foredrag og kurser. Vi uddanner internt stressvejledere, som skal identificere, hvor der kan opstå problemer, siger Anne-Marie Westergaard og fortæller, at medarbejderne er meget glade for de forskellige tiltag, og at de synes, det er fantastisk at have de muligheder. Også hos Statoil har man en række tilbud som direkte eller indirekte understøtter medarbejdernes sundhed. Vi har en frugt- og kostordning, hvor vi lægger vægt på en alsidig kost, og vi tilbyder medarbejderne et helbredstjek hvert andet år. Desuden har vi en række sportsforeninger og i vores fælles domicil er kælderetagen indrettet med motionsrum, siger informations- og personaledirektør Søren Bjelka og fortsætter Vores medarbejdere er glade for tilbuddene, og faktisk betyder de meget i forhold til det, det koster. Det bliver værdsat, at vi tager hånd om medarbejdernes sundhed, måske mere end de selv lige gør. Flere og flere virksomheder tegner i disse år sygeforsikringer for deres medarbejdere. Sundhedskonsulent hos Danica Pension, Birgitte Hansen, oplyser, at der er flere grunde til stigningen. Virksomheder bruger sygeforsikring som et personalegode, men også som en mulighed for hurtigt at få at vide, hvor længe en medarbejder skal være væk. Selv små virksomheder tegner nu sygeforsikring, for medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, forklarer Birgitte Hansen. For 4 år siden tegnede printer og kopivirksomheden Ocè en sygeforsikring for de godt 100 medarbejdere, og det har der været stor tilfredshed med. Vi har glade medarbejdere, og vi får det ud af det, at de kommer hurtigere tilbage på arbejde. Vores forsikring dækker også gamle skader, og det synes jeg er rigtig godt, siger personalechef Sonja Friis. Virksomheden har ikke lavet en økonomisk beregning på gevinsten ved forsikringen, men der har været flere knæ- og hofteskader, hvor medarbejderne er kommet tilbage på arbejdet indenfor to til tre måneder. Der er normalt lang ventetid på knæ- og hofteoperationer, men nu kommer de til inden for 8 dage. Det betyder også, at medarbejderne ikke skal have ondt i flere måneder. Forsikringen giver også dækning til psykolog, og man kommer til med det samme, og skal ikke vente flere måneder. Det er det, man har brug for, hvis man har været involveret i en trafikulykke, eller der er sket noget tragisk i familien, siger Sonja Friis. Hvilken dækning sygeforsikringer i fremtiden vil have, afhænger af flere forhold. Jeg forventer, at dækningen ændrer sig i forhold til ventetiderne i det offentlige system. Den dag, der findes private hospice, er jeg sikker på, at det tilbud også vil Sundhedsforsikringer - kvalificeret skøn over udviklingen indgå i vores sygeforsikringsmoduler. Men skattelovgivningen har også betydning. Tilbyder virksomheden forsikringen til samtlige ansatte, er det nu skattefrit for medarbejderne at få forsikringen, understreger Birgitte Hansen, Danica Pension. Antal sundhedsforsikringer Danica Codan Skandia PFA Pension Topdanmark Mølholm Forsikring Tryg Nordea Liv og Pension I alt Kilde: Forsikringsoplysningen Human Resources - der skaber forretningsmæssig værdi Deloittes Human Capital-konsulenter er specialiserede i at identificere og finde løsninger på HR-mæssige udfordringer i såvel offentlige som private organisationer. Vi leverer innovative, integrerede og praktiske løsninger, som sikrer, at vores kunder opnår en tæt kobling mellem den valgte HR-strategi og forretningsstrategien. Vi kan hjælpe med løsninger inden for: Talenthåndtering Sammensætning af personalegoder Flexløns-, aktieløns- og bonusordninger Udstationering HR-leverancemodeller HR-teknologi Organisationsdesign og sammenlægning. Deloittes danske Human Capital-gruppe er en del af Deloittes globale netværk. Som den næststørste HR-konsulentvirksomhed på verdensplan er vi ledende i udviklingen af HR-metoder og -værktøjer, som er udviklet af Deloittes specialister og afprøvet gennem samarbejde med kunder. Hvis du ønsker at vide mere, kontakt: Anna Gitte Lund, tlf.: alund@deloitte.dk Tina Frydensberg, tlf.: tfrydensberg@deloitte.dk Weidekampsgade København S Tlf.: Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu RÖKSUGEN Rygning tilladt indenfor! Röksugen introducerer nu løsningen tilrøgfyldte restauranter, kantiner, barer m.m.ved hjælp af Röksugen Club, er det nu muligt at forene rygning og spisning uden at blive generet af røgen og dertil hørende giftstoffer! Vi har også markedets mest elegante løsning til rygerne, som gerne vil ryge indenfor, uden at genere ikke-rygerne! Se vores Rökbar på Ring på eller mail: info@roksugen.dk For yderligere info! Jeres fortjeneste vores belønning Rökbar Röksugen Club Röksugen Kasernevej Holbæk Telefon: Fax: info@roksugen.dk CVR: gode grunde til at vælge et trådløst headset fra Plantronics MOBILITET Hent en kop kaffe eller nogle vigtige papirer mens du taler i telefon vi kalder det total trådløs frihed. VELVÆRE Et headset sikrer dig en ergonomisk korrekt arbejdsstilling, når du taler i telefon. PRODUKTIVITET Det er bevist, at et headset øger din produktivitet, fordi du f.eks. kan skrive på tastaturet, mens du fortsætter samtalen. Prisbelønnet headset til kontor og mobil! Med Voyager 510 System kan du bruge samme headset til både din mobil- og fastnettelefon. Bærekomforten er i top, og den støjdæmpende mikrofon sikrer optimal lyd i alle typer miljøer. Prøv dette og andre trådløse headsets GRATIS i 8 dage på Vejl. pris ekskl. moms Voyager 510 Solo 519,20,- Voyager 510 System fra 1.795,- Dansk distributør af Plantronics headsets anviser nærmere forhandler på tlf

5 Medarbejderne er vores ressource Da Deloitte skulle bygge nyt domicil i København gik man grundigt til værks for at sikre, at virksomhedens medarbejdere fik optimale arbejdsbetingelser. Det kostede timer og penge, men at dømme efter de foreløbige tilbagemeldinger, var det det hele værd. Af Marie-Louise Truelsen Deloitte er et af Danmarks største revisions- og rådgivningsfirmaer og beskæftiger ca mennesker i Danmark og Grønland. Den 28. november 2005 tog firmaet sit nye domicil i København i brug. Huset er topmoderne og gennemtænkt til mindste detalje for at sikre maksimal fleksibilitet, vidensdeling og tilgængelighed. Formanden for byggeudvalget, Ole Ferbing, mener, at virksomheden har skabt en fremtidssikret arbejdsplads. Huset har gjort det muligt for os at levere de integrerede ydelser, som vores kunder har brug for, siger han. Samtidig har vi skabt et miljø, hvor medarbejderne oplever, at det er let at lære noget nyt, fordi vi har prioriteret tilgængelighed højt. Vores virksomhed har kun én ressource og det er mennesker. Hvis de ikke trives optimalt, går det ud ikke blot ud over dem selv, men også over vores kunder, så vi har ikke råd til at eksperimentere med medarbejdernes ve og vel. Som udgangspunkt har medarbejderne hos Deloitte på Weidekampsgade ikke faste pladser i huset. I stedet for eget skrivebord har de hver især et nærmiljø, som de er tilknyttet. Det betyder, at man sidder i nærheden af de mennesker, som man arbejder sammen med og, at det materiale man skal bruge i hverdagen er indenfor rækkevidde. Alle har også et skab til personlige ting. Hvis man har brug for at arbejde uforstyrret, have møde eller tale længe i telefon, er der indrettet studierum, hvor man kan sætte sig. Når man sidder dér, ved kollegaerne, at man ikke vil forstyrres. Derudover har vi bærbare computere, trådløst netværk og udelukkende mobiltelefoner, fortæller Ole Ferbing. Det tekniske understøtter fleksibiliteten i huset, og vi har prøvet at skabe en overordnet sammenhæng i tingene. Vi lever i en verden, hvor der er mange ting, man ikke kan forudse, og derfor ville vi have et hus, som kan tilpasses forandringer og de mange forskellige ting, som vi laver. New age of working Deloitte havde tre kontorer, som skulle slås sammen til ét, og tanken var fra starten at skabe kontoret til new age of working. Det eksisterende kontor i Hellerup havde allerede indrettet sig efter nogle af de samme principper, og derfor interviewede man først medarbejderne derude for at finde ud af, hvad der var godt, og hvad der var skidt. Man fandt bl.a. ud af, at der var et problem med visuel støj, hvilket vil sige, at det forstyrrer, hvis man kan se alt for mange kollegaer, mens man arbejder. Det nye hus blev derfor indrettet, så man ikke kan se ret mange, når man sidder ned, selvom der sidder mange mennesker i samme åbne rum. Bordene stod også for tæt i Hellerup, og derfor blev afstanden mellem kontorpladserne øget i det nye hus. Medarbejderne i Hellerup og på de andre kontorer blev også spurgt om, hvordan deres arbejdsdag så ud. Hvor mange timer havde de brug for at kunne arbejde uforstyrret, hvor mange timer om dagen havde de møder henholdsvis eksternt og internt, og hvor meget var de helt væk fra arbejdspladsen. Man ønskede at designe et miljø, som kunne tilgodese de flestes ønsker. En anden udfordring i et stort åbent hus er lyset. Huset har to facader af glas, og Deloitte har sikret sig, at det yderste lag glas er jernfrit, så sollyset ikke bliver misfarvet. Vi har også lys i midten af huset, ved trappekerner og cellekontorer. Hvis man sidder langt fra ydervæggene, er huset indrettet, så mest muligt lys alligevel slipper ind. Vi har persienner mellem de to lag facadeglas, og de kan både skærme af og sørge for, at lyset reflekteres op i loftet. Det har været lidt svært at få styr på den overordnede elektroniske styring af lyset, men det er ved at være på plads, så det hele tiden tilpasser sig efter de naturlige lysforhold. Alle vores møbler er hvide for netop at sikre den lyse oplevelse. Men det er en behagelig hvid farve, som ikke støder øjet. Foto: Adam Mørk Noget af det, som der er brugt flest ressourcer på er klimaanlægget. Når man har aircondition er der ofte områder, som er kolde og nogle, som er varme. Deloitte har inddelt rummene i mindre klimaområder, så man bedre kan styre temperaturen. Kuldeindfaldet fra facaderne er der også taget højde for, så medarbejderne ikke oplever det træk, der ellers ville føles, hvis man sad for tæt på ydervæggene. Fysioterapeut tjekker arbejdsstillinger En anden meget vigtig ting for den gode kontorarbejdsplads er, at ergonomien er i orden, så medarbejderne ikke får ondt i kroppen. Vi har ens hæve-sænke-borde overalt og ens stole, siger Ole Ferbing. På den måde ved alle, hvordan møblerne skal indstilles. Vi har også en fysioterapeut, som går rundt og tjekker, om borde og stole er indstillet korrekt til den enkelte. Det er noget, som vi vil gøre løbende, for selvom man godt ved, hvordan man skal sidde, så glemmer man ofte at gøre det rigtigt alligevel. Herudover tilbyder vi supplerende rygtræning i vores eget fitnesscenter, da det supplerer vores fokus på medarbejdernes helbred. Foto: Adam Mørk Foto: Adam Mørk Deloitte har givet huset og medarbejderne en 100 dages prøveperiode, hvorefter alt skal evalueres. De 100 dage er ikke helt gået endnu, men det kan jo ikke undgås, at der løbende kommer nogle tilbagemeldinger. Og de er overvejende positive. Det ser ud til, at huset er lykkedes fantastisk godt, og jeg tror, at det især skyldes, at medarbejderne løbende har været involveret i hele byggeforløbet og, at vi har taget dem med på råd. Selve visionen bag huset har aldrig været til diskussion, men hvordan man vil indrette sig i sit nærmiljø, det har folk selv skullet finde ud af. Vi har haft mange informationsmøder, og et massivt flertal er meget begejstrede for de nye rammer. Det handler nok også om, at huset signalerer åbenhed, kvalitet og tilgængelighed og det er også præcis den måde, hvorpå vi arbejder hos Deloitte. Arbejdsmiljøet er reguleret ved en lang række love og regler. Arbejdstilsynet er den overordnede myndighed på arbejdsmiljøområdet, og på Arbejdstilsynets hjemmeside findes information om alle aspekter af arbejdsmiljø. Det er dog de individuelle forhold på arbejdspladsen, der afgør hvilke regler der gælder, og hvilke ændringer, der forbedrer arbejdsmiljøet. indeklima Stole og borde Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at arbejdspladsen skal være hensigtsmæssigt indrettet og forsynet med passende inventar, så at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Der bliver lagt vægt på at: Arbejdspladsen er rummelig. Det vil sige, at der skal være plads til, at nødvendigt inventar, udstyr og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt, og at alle arbejdsfunktioner kan udføres med forsvarlige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Et dårligt indeklima kan for eksempel vise sig ved utilpashed, irriterede slimhinder, hovedpine og træthed hos medarbejderne. Det er symptomer, som bl.a. forringer medarbejdernes livskvalitet og øger deres sygefravær. Både i boligen og på arbejdspladsen har indeklimaet stor betydning for vores velbefindende. Personer, der opholder sig i dårligt indeklima, kan have en overhyppighed af en række symptomer. Symptomerne kan være slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, hudirritation, tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, utilpashed, kvalme, åndedrætsbesvær og svimmelhed. Nogle af symptomerne kan også skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er meget sjældent, at dårligt indeklima giver anledning til alvorlige sygdomme - men det kan give mange gener. Desuden bevirker tobaksrøg øget risiko for udvikling af luftvejslidelser. Endelig kan et dårligt indeklima forværre eksisterende sygdomme. Risikofaktorer, der kan give indeklimaproblemer: Varme og træk Luftkvalitet Fugt Lys Støj og akustik. Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved forskellige arbejdsopgaver eller af forskellige personer, skal i fornødent omfang være indstillelige. Der kan ikke stilles krav om hæve-/sænkebord, men højdeindstillelige borde vil ofte være den mest praktiske løsning, hvis der er behov for at tilpasse arbejdsstillingen, fordi arbejdsfunktionen indeholder forskellige, integrerede opgaver ved samme arbejdsplads. Hvis arbejdsbordet bruges af skiftende personer, stilles der krav om, at bordet skal kunne indstilles, så det passer til personerne. Skærm Når en ansat på virksomheden bruger en stationær skærm regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin arbejdstid, gælder skærmbekendtgørelsen. I bekendtgørelsen er der særlige bestemmelser om arbejdets tilrettelæggelse, skærmarbejdspladsens indretning og undersøgelse af den ansattes øjne og syn med henblik på eventuel anskaffelse af skærmbriller. Skærmbekendtgørelsen gælder også, når arbejdet udføres i den ansattes hjem, hvis det er over en vis bagatelgrænse. Når den stationære skærmarbejdsplads skal indrettes med forskelligt udstyr, skal man være op-mærksom på følgende: Skærmen Indlæsnings-/styringsudstyr Arbejdsbord/-flade Arbejdsstol Hvis den ansatte bruger en bærbar computer regelmæssigt og mere end ca. 2 timer næsten dagligt på den faste arbejdsplads, skal computeren opfylde de samme indretningskrav, som gælder for stationære computere, både hvad angår krav til tastatur og skærm. Headsets Både fysisk inaktivitet som overbelastning kan være årsag til nakke- og skulderbesvær. En passende mængde af bevægelse og muskelarbejde er nødvendig for at holde skulder og nakke stærke og funktionsdygtige. Hvis det ikke sker, kan følgerne være: træthed, ømhed, smerte og stivhed i ryg, nakke og skuldre muskelinfiltrationer hovedpine kraftnedsættelse, snurren og føleforstyrrelser i arme eller ben øget risiko for uheld og skader Besværet forsvinder ofte ved aflastning og ændret aktivitet. Ved gentagen overbelastning kan der opstå varige lidelser og nedsat arbejdsevne. Støj Støj fra lokalet og uvedkommende støj udefra er generende, især når arbejdet kræver ro og koncentration. Støj kan i sig selv være psykisk belastende og kan desuden forværre en i forvejen psykisk belastende tilstand. Støjen kan stamme fra selve kontoret, eller den kan komme udefra. Støjkilderne er især: Arbejdsuro, fordi mange personer arbejder sammen. Arbejde, der kræver megen kommunikation mellem mange personer, fx projektarbejde og telefonsamtaler. Arbejde, hvor der bruges støjende udstyr. Det kan fx være edb-udstyr, fax, printere og kopimaskiner. Ventilationsanlæg og køleskabe. Støj fra andre kontorer, gangarealer m.m. Støj fra trafik Dårlig akustik skyldes som regel, at rummets Belysning Belysningen skal - udover at give lys til arbejdet - oplyse rummet på en behagelig måde. Lyset skal kunne rettes mod det, man arbejder med. Størrelser for den nødvendige belysningsstyrke findes i DS (Dansk Standard) 700 om Kunstig belysning på arbejdspladser. For kontorarbejde er fx angivet et krav til belysningsstyrken på 500 lux, og den bør ikke blive mindre end 100 lux længst fra arbejdsområdet. Kunstig belysning skal gengive farver korrekt Lyskilder, armaturer og overflader skal holdes rene, så belysningen ikke mindskes. Belysningen kan give anledning til blænding. Det skyldes, at øjet er tilpasset en belysningsstyrke (typisk en høj), mens det, man skal se, har en anden belysningsstyrke (typisk en lav). Det kan være svært eller umuligt at se det, man skal se, hvis forskellen er for stor. Det afgørende er arbejdsstillingen. Taler man meget i telefon, kan brugen af headsets skåner nakke, skuldre og arme, og det giver bevægelsesfrihed til at ændre arbejdsstilling. Med headsets mindskes den statiske belastning af musklerne og dermed risikoen for smerter. Kilde: Ergotel overflader er lydmæssigt hårde, så de reflekterer lyde. Rummet runger. Et hårdt rum kan forstærke virkningen af generende støj, fordi støj fra en del af rummet kan brede sig til andre dele, og fordi lyden er lang tid om at dø ud. Blænding kan skyldes sol gennem vinduer, dårligt afskærmede belysningsarmaturer eller reflekser, for eksempel i edb-skærme eller andre blanke overfalder. Foto: Ergotel Indret dig efter behov og funktion! Duba-B8 er Danmarks førende kontormøbelvirksomhed med speciale i totalindretning. Vores kernekompetencer er indretningsrådgivning, produktudvikling og logistik.vi udvikler, producerer og markedsfører flere kontormøbelserier men tilbyder også skræddersyede løsninger. Hos Duba-B8 tror vi på, at arbejdpladser skal rumme plads til frihed. Det skal være arbejdspladser uden for mange fysiske begrænsninger. Arbejdspladser, hvor idéerne kan blomstre og hvor man aldrig føler sig begrænset af omgivelserne vi kalder det freedom at work. Tilpasning og fleksibilitet Lige meget hvordan man vælger at indrette sin virksomhed, siger valgene en masse om virksomhedens værdier, ledelsesstruktur og så videre. Indretning er kommunikation. Indretning er fyldt med signaler, og det er der efterhånden en hel del, som forstår. Uformelle og flere korte møder i løbet af en dag er kendetegnende for arbejdsformen. Det gør jobbet langt mere afvekslende og udadvendt end tidligere, og det stiller selvfølgelig nye krav til indretningen. Indretningen skal være multifunktionel, omstillingsklar og fleksibel. Ellers er den uhensigtsmæssig. Indretning efter funktion Mobilitet og fleksibilitet er fundamentet i Duba-B8s designforståelse. Møblerne er kendetegnet ved, at der på få sekunder og uden hjælp af værktøj kan skilles ad, forandres, forlænges eller nemt flyttes fra et rum til et andet. Skræddersyede løsninger tilbydes, og udvikles specielt til de virksomheder, der har særlige krav eller ønsker til design og funktionalitet. Samtidig er Duba-B8s standardsortiment af produkter så bredt, at vi uden videre kan indrette alle indretningszoner. Lige fra de faste arbejdspladser til dem, der deles af flere forskellige medarbejdere. Fra mødelokaler til projektarealer. Standardsortimentet består af en række forskellige systemer, med hver sine kendetegn og kvaliteter, og med det til fælles, at de hver især kan dække ethvert indretningsbehov. Standardsortimentet er udviklet i samarbejde med anerkendte designere og formår at forene deres æstetiske design med den teknologiske ekspertise, der kendetegner Duba-B8. Læs mere på

6 10 Industriarbejdspladser skal også være sunde Af Marie-Louise Truelsen Produktionshallerne på Danfoss er store. Og det giver mange udfordringer, når man skal indrette gode og sunde arbejdspladser. Torben Matzon er daglig sikkerhedsleder på Danfoss Automatic Control i Nordborg, hvor 350 ansatte laver termoventiler i en hal på kvm. Han er meget involveret i alt, hvad der vedrører medarbejdernes trivsel. Ventilationen er vanskelig at styre i store haller med højt til loftet, men vi har en miljøkonsulent, som foretager målinger for at afgøre, om der er problemer med indeklimaet eller ej, siger Torben Matzon. Miljøkonsulenten var hallen igennem for tre år siden, og det resulterede i et nyt ventilationssystem. Før var der mange trækgener, men det har det nye system hjulpet meget på. Danfoss sætter hele tiden nye arbejdsmiljømæssige mål og også sikkerheden og ergonomien er i fokus. Udover at overholde maskin-direktivet, så bestiller virksomheden jævnligt specialfremstillede ting, som skal øge sikkerheden og de ergonomiske forhold. Der arbejdes også hele tiden på at reducere eller undgå farlige stoffer i produktionen. Sundhed bliver også betragtet som et arbejdsmiljømæssigt fokusområde. Vi har et motionscenter, som folk kan benytte på frivillig basis. Men vi har planer om at lave mere målrettede tiltag på sundhedsområdet, siger Torben Matzon. Ét af målene i år er at reducere sygefraværet, og vi er også i gang med at diskutere rygepolitik. Vi sætter også ind det psykiske arbejdsmiljø og har iværksat trivselsseminarer, hvor der arbejdes med konflikthåndtering og teambuilding. 23/03/06 11 Trænger virksomheden til en omstilling? Organisering af teams er på dagsordenen i både offentlige og private virksomheder, fordi det skaber udvikling og merværdi. Hvordan gør jeg det i praksis? Det spørgsmål stiller ledere i teambaseret organisation ofte cand. psych. og systemisk konsulent og coach Andreas Juhl. Ud over at arbejde med teamorganisering i hverdagen, har han, sammen med kolleger fra konsulentfirmaet Attractor, skrevet bogen Teambaserede organisationer i praksis, som udkom sidste år. Svaret på spørgsmålet afhænger af, hvordan man ser på det. Jeg har to svar til det spørgsmål. Det ene er: Det afhænger af. Det handler om at finde en måde at arbejde med teamorganisering på, dér hvor man er, og det er meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det andet svar er, at teamorganisering handler om at tænke et mentalt VI. De fleste tænker på, hvilke opgaver, de selv skal løse, men de skal opdage, at de indgår i en kollektiv opgaveløsning. Så det er et mentalt skift fra jeg til vi, forklarer Andreas Juhl, som tilføjer, at det handler om, hvordan en gruppe medarbejdere skal samarbejde, så de fungerer bedst muligt i dagligdagen. Det nye ventilationssystem har også reduceret støjen i hallen, men der er stadig støj, som der skal gøres noget ved. Hallen har en lang efterklangstid lidt som en kirkeklokke. Vores miljøkonsulent har tidligere lavet en kortlægning af alle hallerne her i Nordborg og har inddelt dem i røde, gule og grønne områder, af hængigt af, hvor der var størst problemer. De røde områder er der taget hånd om, og nu er turen kommet til de gule områder. Denne hal er gult område, og det er et tre-årigt projekt at få nedbragt støjen. Vi skal have kvm lydabsorberende materiale på vægge og lofter, og så skal produktionsudstyret gennemgås for at reducere den støj, som kommer derfra. sonocustom_251x120 Teambaserede organisationer Som eksempel nævner Andreas Juhl den kommunale ældreomsorg, hvor et utal af opgaver skal løses af mange forskellige mennesker. Foto: Danfoss 15:07 Det er et mål, at den ældre borger oplever kontinuitet i omsor- gen. Det kan være svært, fordi det hele tiden er nye mennesker, deri løbet af dagen giver omsorg. Har personalet forståelse for helheden, vil den ældre opleve, at omsorgen og hjælpen hænger sammen, og at personalet taler sammen om, hvordan det gøres bedst muligt, siger Andreas Juhl. Både private og offentlige virksomheder har et stigende behov for at få tydeliggjort, hvad teamorganisering er og hvad det kan bidrage med. Der ligger et arbejde i at finde ud af, hvorfor det er en god ide at arbejde på denne måde. Teamorganiseringen kan hjælpe organisationen til at nå sine mål og visioner og skabe merværdi, fordi medar- bejdere og ledere kan noget andet, når de tænker kollektivt, end når de tænker individuelt, siger Andreas Juhl og fortsætter Tidligere var det lederens opgave at have forståelse for helheden, men nu skal medarbejderne også se helheden, og det giver stor ansvarlighed til den enkelte. Når både leder og medarbejder gennemgår et mentalt skifte, vil det også ændre andre forhold på arbejdspladsen. Medarbejderudviklingssamtalen bliver til en teamudviklingssamtale, og feedback bliver givet til teamet, og i mindre grad til den enkelte. Forandringsledelse gennem teamorganiseringen giver også andre kollegiale relationer, fordi man i teams både bliver forpligtet på hinanden og samtidigt kan hjælpe hinanden. Side 1 SonoCustom Dokumenteret beskyttelse Få et formstøbt høreværn, som er: Individuelt certificeret med akustisk test Tilpasset med filter og kommunikation Færdig og klar til brug på 10 minutter Til samme pris som konventionelle formstøbte høreværn Intet Intetvarer varerevigt. evigt.heller Hellerikke ikke et et telefonsystem. telefonsystem. Man Man Er med virksomvirksomer telefonsystemet telefonsystemet integreret integreret med store virksomheder virksomheder med medmeget megettunge tungekrav kravtil tiltelefoni telefoni store tilføjer tilføjeren enrouter routerher herog ogen enapplikation applikation der der og og inden inden hedens Kan det det håndtere håndtere hedens mailmail- og og kalendersystem? kalendersystem? Kan ogsmå småvirksomheder, virksomheder,der dermåske måskekun kunskal skalbruge brugenogle nogle og man manfår fårset setsig sig om om har har man man en en Storm Storm P. P. maskine, maskine, SMS? nutidens IP-netværk? IP-netværk? Og Og SMS? Tager Tager det det højde højde for for nutidens fågrundlæggende grundlæggendefunktioner. funktioner. Og Ogfifikkvivinævnt, nævnt,atatsystesystefå der der svækker svækker virksomheden virksomheden ii det det daglige. daglige. Et Et momo- er fleksibelt eksibelt for for medarbejmedarbejer det det forresten forresten nemt nemt og og fl met er er modulbaseret, modulbaseret, hvorfor hvorfor det deter ermeget megetenkelt enkeltatat met byggeud, ud,skulle skulledet detblive blivenødvendigt? nødvendigt? bygge derne derneip-telefonsystem IP-telefonsystemstiller stiller ikke ikke alene alene krav krav derne med? derne at at arbejde arbejde med? til tilhvordan hvordan det det håndterer håndterer den den basale basale BusinessPhone A/S implementerer implementerer markemarkebusinessphone A/S Hvis du du vil vil høre høre mere mereom, om,hvad hvadet etskræddersyet skræddersyet Hvis telefonbehandling, telefonbehandling,men meniilangt langthøjere højere dets IP-telefoniløsninger, som som ii dets stærkeste stærkeste IP-telefoniløsninger, IP-telefonsystemkan kanbetyde betydefor fordin dinvirksomhed, virksomhed,så så IP-telefonsystem grad gradtil tilhvordan hvordandet detkobler kobler virksomvirksom- øvrigt markedets mest mest fl fleksible eksible øvrigt også også er er markedets ring nu nu til til BusinessPhone BusinessPhoneA/S. A/S. ring hedens hedensdatadata- og og telefonibehandling telefonibehandling og økonomiske. Aspíre-IP hedder systesyste- sammen. sammen. met, som vi kan skræddersy til både både SonoCustom høreværn Så ved du præcis, hvad du betaler for! SoundShip fremstiller støjmålere og personlige høreværn til bekæmpelse af skadelig støj. Kontakt os på telefon for en løsning af jeres støjproblem. bohemian.dk bohemian.dk Danfoss prioriterer godt arbejdsmiljø højt, og virksomheden sætter hele tiden nye mål for, hvordan forholdene kan forbedres. Med Dette gør gør os os til til Medmere mereend end installationer installationerfordelt fordeltover overhele helelandet, landet, servicerer servicerer og og rådgiver rådgiver BusinessPhone BusinessPhone A/S mere end daglige brugere. Dette en markedet enafafde demest mestbetydningsfulde betydningsfuldedanske danskeleverandører leverandøreraf aftelekommunikationsløsninger telekommunikationsløsninger til til erhvervslivet. erhvervslivet. Vi er samtidig en af de få leverandører ii markedet som somudelukkende udelukkendebeskæftiger beskæftigersig sigmed medtelekommunikation. telekommunikation. telefon telefon DronningensTværgade Tværgade4, 4, København KøbenhavnK, K, Dronningens salg@businessphone.dk. salg@businessphone.dk

7 12 13 Den nye offentlige sektor Executive coaching Det offentlige Danmark gennemgår i denne tid en kæmpe omstilling mennesker, såvel ledere som medarbejdere, skal løse opgaverne på en ny måde, samtidig med at de skal opbygge nye organisationer. Strukturreformen medfører en ny offentlig sektor med en helt anden rollefordeling. En lang række fusioner skaber nye måder at løse myndighedsopgaverne på og det stiller krav til ledere og medarbejdere. For de offentlige ansatte er det en tid fuld af udfordringer og muligheder. De mange sammenlægninger eller fusioner gør det muligt at arbejde på en anden måde end hidtil, og det påvirker det daglige arbejdsmiljø. Lederen af Center for Applied Management Studies på Copenhagen Business School, professor Erik Johnsen, har i mere end en menneskealder arbejdet med fusioner og han har et kontant bud på om det overhovedet er muligt at sammensmelte enheder. Fusioner lykkes ikke. Det lykkes først, når hele bulen er ryddet og der er bygget en ny organisation op, siger professoren. Forudsætningen for en god fusion er, at der er en magtbase. De, der vil fusionere, skal være enige om, hvordan det skal køres, og magtrelationerne skal være fordelt. Fusionsparterne skal have en overordnet målsætning og de politiske elefanter, de folkevalgte, skal lave en strategi for den nye organisation. Det kræver, at man ved noget om strategisk ledelse. Gør man ikke det, må man hyre nogen, siger Erik Johnsen og fortsætter Så er der innovationsprocessen. Fusionen skal medføre fornyelse, og det betyder nye opgaver i en projektorganisation. Den organisation skal ledes, også af de politiske elefanter, fordi elefanterne lærer selv noget ved det, og der bliver samtidig lagt et politisk pres på de organisationer, der skal fusionere. De store omlægninger skaber forandringer på mange niveauer. Medarbejderne skal finde en anden måde at arbejde på, og de skal finde deres vej i en organisation, som ikke er på plads. Det giver pres. Folk kan ikke lide at blive presset. De fleste reagerer ved at blive bange og angste, og de mister initiativet. Følelserne hænger uden på tøjet, og frustration hindrer folk i at udføre deres arbejde - forhindrer forstanden i at arbejde, siger Erik Johnsen, som samtidig påpeger, at mange ledere er i samme situation som de ansatte. I de sammenlagte kommuner skal der kun være èn kommunaldirektør, èn personalechef, osv., og det betyder, at der er en række ledere, som må finde andre opgaver og andet job. Professor Erik Johnsen efterlyser professionalisme i valget af kommunaldirektører og ledere. På et eller andet tidspunkt falder der ro i organisationen, og hvis man ikke kan få den man elsker, må man elske den man får, og en fusion tager mellem 10 og 20 år. En ny generation skal vokse op i organisationen, for de gamle vil altid mene, at det var meget bedre før. Jo mere man får folk aktiveret i en udviklingsproces, jo bedre er det. De skal ind i projektarbejdet og arbejde med at løse nye opgaver sammen med nye kolleger på tværs af fusionen. Det kan man gøre på to måder: Enten den gammeldags måde ved at kommandere, men det giver en masse sygemeldinger og bøvl med fagforeningerne. Eller også kan man gøre den organiske måde, men det tager tid, siger Erik Johnsen, som samtidig understreger, at fusionsprocessen er en enestående mulighed for innovativ adfærd hos de ansatte og dermed for ledelsesudvikling i organisationen. Igennem de sidste 10 har Forsvaret gennemgået store ændringer, hvor strukturen er helt forandret. Samtidig sker der en løbende tilpasning af organisationen i takt med, at den politiske dagsorden for forsvaret ændrer sig. En fusion udmønter sig som et procesforløb, når beslutningen er taget. Mens fusionen foregår, er der en lang periode, hvor medarbejderne skal finde sig til rette, og hvor de må arbejde sig igennem processen. Både Forsvaret og kommunerne er jo dybt afhængige af medarbejderne, som skal realisere, hvordan organisationen skal se ud. Det kræver indgående Fakta: Forsvarets Rådgivning om Omstilling (FRO) blev oprettet den 1. oktober 1999 til støtte for al personel i Forsvaret. Dette initiativ har styrket Forsvarets muligheder for at optimere ressourceanvendelsen til personelpolitiske formål, fordi FRO`s struktur og strategi sigter direkte mod større fleksibilitet, udvikling og tværfaglighed i støtten til personalet. K kilde: forståelse for, hvad der er anderledes, og medarbejderne skal forstå meningen, siger Birgitte Rasmussen, som er kontorchef i Forsvarets Rådgivning om Omstilling. Forsvaret har haft et visionsprocesforløb, og det arbejder vi i min afdeling videre på ved at drøfte og diskutere visionen. Vi laver handleplaner, som medarbejderne kan arbejde efter, og vi efteruddanner medarbejderne til at kunne lede sig selv, siger Birgitte Rasmussen og understreger, at mange af hendes medarbejdere rent fysisk er placeret langt væk. Forsvaret kan, efter Birgitte Rasmussens mening, på mange områder sammenlignes med den øvrige offentlige sektor. Som andre offentlige organisationer skal vi dreje blikket væk fra at være en selvstændig enhed og hen på en ny infrastruktur, som bygger på samarbejde med andre myndigheder, understreger Birgitte Rasmussen, som samtidig siger, at en af udfordringerne i en fusion er, at medarbejderne er positive overfor den nye måde at arbejde på. Checkliste for fusioner: en vellykket fusion forudsætter en klar målsætning en fælles ledestjerne en fusion er en proces med både radikale og inkrementale (tilvækst) ændringer der skal arbejdes med de sociokulturelle faktorer fusioner og fusionsprocesser kræver ledelse, både centralt og decentralt der skal sættes realistiske mål både tids mæssigt og økonomisk tro på det, men bliv ikke skuffet hvis det ikke går, og sørg for at have alternative fremgangsmåder klar Ledercoaching skaber overblik og handlemuligheder, og gør det muligt for lederen at arbejde målrettet på at bringe det bedste frem i sig selv og sine medarbejdere. Ved hjælp af coaching får en lang række ledere fra dansk erhvervsliv hjælp og inspiration til at blive endnu bedre til at lede. Danmarks første internationale certificerede coach, Tine Gaihede, oplever en markant stigning i interessen for executive coaching, og lederne efterspørger sparring, udfordring og plads til at tænke. Enhver leder stiller sig de samme spørgsmål: hvem er jeg som leder, hvorfor er jeg leder, og hvordan kan jeg gøre en forskel. Mange ledere er så optaget i den daglige brandslukning, at der ikke er tid og rum til at reflektere eller tænke på udviklingsstrategier. Man skal tage sig tid til at tænke, hvor man vil hen med sin virksomhed eller afdeling. Ved at blive coachet får man skabt rum og tid, og det giver klarhed og mere energi, og det betyder flere handlemuligheder for lederen, siger Tine Gaihede, direktør i Dansk Coach Center, cand.polit. og executive coach siden Men ledere har også brug for sparring eller ærlig feedback, ikke på det faglige, men på deres lederskab. De har brug for at kunne træde et skridt tilbage og se på hvem de er som leder, og hvor de og deres medarbejdere er på vej hen, forklarer Tine Gaihede og fortsætter Og så har de lyst til at blive udfordret at èn stiller spørgsmål til deres lederskab, som de skal formulere et svar på. At sige noget højt og få feedback på det gør, at lederen finder ud af hvad de vil, og så kan de træffe bevidste valg. Coaching kan ses på bundlinjen Susanne Høiberg har brugt coaching som et værktøj i sin udvikling fra lønmodtager til succesfuld virksomhedsleder. Høiberg A/S` forretningsområde er at rådgive virksomheder og forskere om patenter. For 11 år siden foregik det hjemme i stifterens kælder, og i dag har virksomheden 30 ansatte. Jeg har en akademisk baggrund, og jeg har aldrig lært at være leder. Jeg manglede nogle ledelsesværktøjer for at komme videre, for der er stor forskel på at lave det hele selv, og så at allokere opgaverne til andre og svæve over vandende, fortæller Susanne Høiberg, som gennem de sidste halvandet år har haft en executive coach. Coaching har givet mig værktøj til at uddelegere opgaverne og til at lede medarbejderne. Det har givet mig tid til at skabe nyt arbejde til virksomheden, og det kan ses på bundlinjen. Men forløbet har ikke kun givet mig indsigt i, hvordan jeg er som leder, men også hvordan jeg er som menneske, fortæller Susanne Høiberg og fortsætter For mig har executive coaching været som et spejl, fordi èn ude fra har spurgt mig, om det jeg gjorde var det mest Tine Gaihede arbejder ud fra, at vi som ledere skaber resultater gennem andre, og jo mere tydelige og klare vi er som ledere, jo lettere er det at få andre til at arbejde samme vej. En leder skal kunne mærker hvad medarbejderne har brug for, og de skal kunne mærke sig selv. Følelsesmæssig intelligens får medarbejderne til at føle sig som en del af et fællesskab og det inspirerer dem. Derfor skal lederen give sig selv lov til at tale åbent om, hvad der sker inden i ham, understreger coachen. Om man er leder i en stor international virksomhed eller i en mindre virksomhed, ændrer ikke på de grundlæggende behov for sparring og udfordringer. Men der er naturligvis forskel på at være leder i en global, virtuel virksomhed, hvor medarbejderne sidder i fire lande, og hvor nærvær skal gives gennem telefonen. I de store virksomheder kommer vision og krav ofte udefra, hvorimod lederne i de mindre virksomheder ofte er tættere på visionen for virksomheden, forklarer Tine Gaihede. hensigtsmæssige. Susanne Høiberg vil fortsat benytte sig af coaching, og vil også tilbyde det til sine medarbejdere. Det gode ved coaching er, at det foregår èn til èn, og det betyder at man kommer dybere ned, forklarer stifteren af virksomheden. Bøger: Coaching - læring og udvikling Dansk Psykologisk Forlag, 2002 Co-active coaching Henry Kimsey-House med flere Forlag: Davies-Black Publishing, U.S, 1998 Forarbejde sikrer succes At finde den rigtige leder kræver, at virksomheden ved, hvad der er brug for af både faglige og personlige kvalifikationer. Strukturreformen har givet ekstra travlhed hos konsulentfirmaet MUUSMANN, som arbejder med at finde de rigtige medarbejdere til at lede den største ændring i den offentlige sektor nogen sinde. Partner, cand. jur. Torben Stig Christensen har i de sidste 7 år deltaget i rekruttering og kompetenceafdækning af hundredevis af ledere til det offentlige og til politisk ledede organisationer. Det første vi gør, er at etablere et grundlag for stillingen ved at lave en stillings- og personprofil. Vi taler med både medarbejdere og ledere om deres forventninger til lederen og om hvilke udfordringer der er i jobbet. Det har betydning for kravene til både uddannelse og den sociale kompetence, forklarer Torben Stig Christensen, som understreger, at de personlige og sociale kompetencer indgår som et væsentligt element, fordi de er afgørende for om personen kan løfte de ledelsesmæssige udfordringer. Efter samtaleforløbet giver konsulentfirmaet deres bud på, hvad det er for en leder, der er brug for. Vi taler det igennem med de, der sidder i ansættelsesudvalget, fordi det er afgørende, at man er enige om udgangspunktet, understreger Torben Stig Christensen. Når stillingen er slået op, består konsulentfirmaets arbejde i at kvalificere ansøgerfeltet og mulige kandidater bliver kontaktet for at gøre opmærksom på opslaget. I denne fase oplever Torben Stig Christensen, at der klart er nogle arbejdspladser, der er mere prestige i end andre. Geografi spiller en rolle, det er lettere at få folk til at søge til København. Men det generelle billede af organisationen betyder også noget er det en moderne virksomhed med spændende og udfordrende arbejdsopgaver, hvor lederen kan arbejde med tingene på en ambitiøs og udviklende måde. Og så skal der være overensstemmelse mellem de kvalifikationer man efterspørger og lønnen, fortæller partneren. Når ansøgningsfristen er udløbet, udvælger konsulentfirmaet sammen med ansættelsesudvalget fire til seks kandidater, som kommer til en samtale. Herefter bliver totre kandidater taget ud til en omfattende test, hvor blandt andet en erhvervspsykolog vurderer, om kandidaten passer til den profil, man søger. Forarbejdet gør, at der er enighed hos medarbejdere og ledere i ansættelsesudvalget om profilen. Det gør det muligt at finde den helt rigtige kandidat, siger Torben Stig Christensen. Brug medarbejderpotentialet - i den strategiske udvikling Er du en del af Danmarkshistoriens største forandring af den offentlige sektor, så ved du, at store muligheder og udfordringer allerede venter på dig. Men succes'en kommer ikke af sig selv. Det er lederne og medarbejderne i den nye offentlige sektor, der skal skabe resultaterne. Hver enkelt medarbejder er i dag en del af ledelsen og alle er med til at skabe et godt arbejdsmiljø og en god kultur i de nye organisationer. Derfor skal den strategiske ledelse styrkes, og medarbejdernes faglige, sociale og menneskelige kompetencer skal udvikles og fornyes i takt med forandringsprocessen. Kursus- og konsulentvirksomheden SUPPLEment A S har fokus på samspillet mellem borgerne, medarbejderne og ledelsen. Vi skaber målrettede kurser, som tager udgangspunkt i den enkelte organisations behov, og vi sikrer, at deltagerne får mulighed for en personlig, social og faglig udvikling. Vi har været med til at skabe resultater i kommuner og amter, hos et bredt spekter af uddannelsesinstitutioner, og i det private erhvervsliv. På vores hjemmeside kan du læse mere om vores arbejdsområder, som er organisationsudvikling, udvikling af kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og virksomhedskultur. SUPPLEment A S Taarbæk Strandvej Klampenborg Tlf supplement@supplement.dk Hvordan ser gode resultater ud? Det er ikke svært at sætte mål! Det svære er at skabe synergi mellem strategi, produktivitet og arbejdsglæde. At få alt til at hænge sammen og nå målene på en måde, som også skaber resultater og medarbejdertilfredshed på lang sigt. Tænker I trivsel, arbejdsglæde og arbejdsmiljø ind i processen fra starten? Erfaringerne viser, det betaler sig. Også på bundlinjen. Coacing er et af de værktøjer, I kan bruge til at sætte de rigtige mål og nå dem på en god måde. JobLiv Danmark as tilbyder bl.a.: Ledercoaching Coaching af grupper Træning i at coache andre Coaching af arbejdsmiljøansvarlige Vi anbefaler bl.a. coaching til at: Gøre alt det svære lettere at håndtere Forebygge mistrivsel, når der skal gennemføres forandringer Styrke samarbejdsrelationer og fremme problemløsning JobLiv Danmark as er landsdækkende og autoriseret arbejdsmiljørådgiver indenfor hele arbejdsmiljøfeltet. Besøg os på eller ring HR i øjenhøjde - Epos HR og Løn Systemer, coaching, kompetenceudvikling, rekruttering, medarbejder- og lederudvikling PBJ Consult A/S Tel: pbj@pbj.dk as

8 14 15 Tag ansvar for dit humør En arbejdsgiver kan ikke alene skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, det kræver et samspil med medarbejderne og mellem medarbejderne. Derfor må medarbejderne tage ansvar og vælge, hvilket humør, de selv ønsker at være i, og de må meget gerne bruge humor i hverdagen. Humor er et vigtigt element, når Martin Erichsen, stifteren af themcompany.com og initiativtageren til bevægelsen Gudskelov det snart er mandag, drager land og rige rundt med et budskab om, at vi alle selv vælger hvilket humør, vi vil være i. Hans filosofi er, at når der er humor og latter i livet, hvorfor kan der så ikke også være humor og latter i virksomhedskulturen? Han mener, at humor i fremtiden vil få en stigende betydning for organisationens kollektive intelligens og velbefindende. Vi får så meget information hver dag og vi bliver påvirket af alt muligt, og det gør, at vores hjernes harddisk tilsvarende bliver mindre. For at kunne udføre vores arbejde tilfredsstillende, vil vi blive endnu mere afhængig af andres viden. Når en gruppe medarbejdere kan le og har leet sammen, bliver der skabt et stærkt bånd på tværs af køn, alder, religion og nationalitet. Der opstår en platform for god kemi, hvor forskelligheder nu er en styrke, og hvor viden og ressourcer flyder frit, og det er også godt for arbejdsmiljøet, forklarer Martin Erichsen. Derfor skal humor bruges i det daglige arbejde, og organisationen skal løsne op for selvkontrollen. Men det er ikke nok, at chefen går i front for at højne samarbejdet igennem humor. Alle, både ledere og medarbejdere, skal lære, hvordan de kan yde et aktivt bidrag. Og det sker ved, at de vælger deres humør, siger Martin Erichsen, som gør sine tilhørere bevidste om dette budskab ved at tage udgangspunkt i en række grundregler. På den måde sætter han fokus på, hvad vi hver især kan gøre for at ændre vores hu- Danskerne bliver syge af stress En undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at flere end tre ud af fem beskæftigede danskere har følt sig stressede inden for den seneste måned. Og 15 procent sva-rende til næsten hver sjette svarer ja til spørgsmålet»sker det, at du må melde dig syg på grund af arbejdspres eller stress?«mør, så vi for eksempel kan glæde os til mandag morgen. Regel nr. ét er ganske enkelt, at vi skal lade være med at være ofre for omstændighederne. Det er begrænset, hvad vi kan gøre ved verden udenfor, men vi kan gøre noget ved vores humør. Det kan vi gøre på flere måder. Sidder man som en sæk kartofler, så føler man sig også som en sæk kartofler. Vær bevidst om, at måden, du går og bevæger dig på har betydning for dit humør. Sproget og ordvalget er en anden måde. Har du et ordsprog, der hedder livet er en kamp, så handler du også efter det, og så bliver livet en kamp, forklarer Martin Erichsen og fortsætter Vi skal kræve mere af os selv, det er regel nr. to. Det er ikke nok at træffe en beslutning, vi skal hæve barren. Det handler om niveauer. De fleste har kigget på bankkontoen og oplevet, at der ikke lige var penge nok, men de færreste siger, så går jeg sgu lige ned og røver en bank, så vi også har lidt ekstra til sommerferien. Vi overvejer det ikke engang, for det er under vores niveau. Når du sætter dit niveau, kan du komme videre. Den tredje grundregel handler om at ændre strategi indtil dit mål er nået. Du skal være bevidst, om at jo større mål, du sætter dig, jo mere modstand vil du møde. Hvis du Gør balancen synlig--- vil vinde VM-titlen i boksning, vil der stå èn og sige, at du skal tage titlen fra ham. Men ellers er strategi som en kageopskrift. Vil du lave blåbærtærte, så følger du opskriften med hensyn til rækkefølge og ingredienser, og du vil få det samme resultat igen og igen. Vil du til gengæld have valnøddetærte, må du følge en anden kageopskrift. Du kommer ingen vegne ved at gøre det samme og det samme, og forvente et andet resultat - du må ændre strategi for at nå dit mål, forklarer Martin Erichsen. Hertil kommer tre acceleratorer, nemlig penge, team og humor. Penge kan sætte ting i gang, men husk, at penge kan lokke både det bedste og det værste frem i folk. Team er vigtigt, fordi du har brug for nogle, der kan hjælpe dig med at finde opskrifter på valnøddetærte. Et godt eksempel på teamarbejde, er NASA de har sendt folk til månen, understreger Martin Erichsen. Der er ikke noget værktøj, der er stærkere end humor. Intet andet er så effektivt og så hurtigt. Lige gyldig hvem du er, så kan du gennem humor opnå tillid og respekt. Humor er desværre også et fantastisk værktøj til at mobbe med, men bruger du humoren rigtigt, kan du nå dit mål, siger Martin Erichsen. GLADE MEDARBEJDERE En sundhedsløsning tjener sig hurtigt ind Sygefraværet reduceres, produktiviteten forøges og medarbejderudskiftning minimeres. MILLIARDBELØB AT SPARE PÅ LØNADMINISTRATION En tredjedel af virksomhederne ved ikke hvor meget deres lønadministration koster Knap 40% af Nordens middelstore og større virksomheder og organisationer mangler reel viden om deres omkostninger til lønadministration. Dette til trods for at de totale omkostninger til lønadministration i den private og offentlige sektor årligt udgør tæt på 18 milliarder kroner. Kenneth Lee, Vice President for Personec i Danmark. Det viser en undersøgelse, som er gennemført i den private og offentlige sektor i Norden af markedsanalysevirksomheden Aara på bestilling af Personec. Det er overraskende, at et område, som koster nordiske virksomheder og organisationer milliardbeløb hvert eneste år, er så overset i deres bevidsthed, siger Kenneth Lee, Vice President for Personec i Danmark og tilføjer: Første skridt til at få bedre kontrol er at finde ud af, hvor meget lønadministrationen egentlig koster. Derefter kan besparelser relativt enkelt opnås ved at forenkle processer og eliminere unødigt dobbeltarbejde. På sigt er outsourcing en god måde at sikre både målbarhed, kvalitet, kompetence og omkostningseffektivitet inden for administration af virksomhedens lønudbetalinger. Besparelsespotentiale på 20 % I dag outsourcer 8% af virksomhederne i Norden deres lønadministration sammenlignet med næsten 60% i USA. Finland er det land i Norden, som kommet længst med outsourcing af lønfunktionen, og her er omkostningerne til lønadministration ifølge undersøgelsen i gennemsnit 10% lavere end fx i Sverige. Og der er store penge at hente i besparelser ved outsourcing af lønadministrationen; besparelser der eksempelvis kan anvendes til at øge konkurrenceevnen og forbedre arbejdsmiljøet til glæde for medarbejderne, der tilmed bliver mere produktive. Vores erfaring viser, at nordiske virksomheder og organisationer kan formindske disse omkostninger med i gennemsnit 20% gennem forbedrede processer, ændret organisation og frem for alt gennem outsourcing af lønadministrationen. Dette indebærer, at der er et besparingspotentiale på op imod fire milliarder kroner. Besparelser, som kan anvendes til arbejdet med mere strategiske HR-spørgsmål og dermed styrke virksomhedernes konkurrenceevne, uddyber Kenneth Lee. Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i april måned 2005 af den uafhængige markedsanalysevirksomhed Aara på bestilling af Personec. Formålet var at undersøge de nordiske virksomheder og organisationers omkostninger til lønadministration. Undersøgelsens målgruppe var top 500 i de enkelte lande inden for bank & forsikring, it/telekom, handel & industri, den offentlige sektor, service & den producerende industri. Udvalget blev foretaget under hensyntagen til omsætning og antal ansatte. Svarene kommer fra godt 400 telefoninterviews med lønansvarlige/chefer for lønbogholderiet, personalechefer eller andre personer, som arbejder med lønadministration. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser er stress årsag til helt op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark. Hvis det sættes i relation til Beskæftigelsesministeriets officielle analyser af det danske sygefravær, tegnes et billede af et kolossalt samfundsproblem: danskere er syge-meldte hver dag på grund af stress, og det koster årligt arbejdsgiverne og det offentlige otte milliar-der kroner alene i sygedagpenge. Ledelsesværktøj til håndtering af arbejdsliv og fritidsliv Rambøll Management har udviklet et værktøj, som kan synliggøre og udvikle balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv. Det skaber overblik over jeres medarbejderes behov og udfordringer og hjælper til at målrette jeres indsats. Læs mere på Anette Zacho, Projektmedarbejder, Byrådscentret, Høje-Taastrup Kommune udtaler: Høje-Taastrup Kommune gik i dialog med flere firmaer, som hver især kunne levere de ønskede behandlinger i form af fysioterapi, kiropraktik og kostvejledning samt holdtræning. Det er vores opfattelse, at flere firmaer kan levere behandling på et højt niveau. Men vi valgte Wellatwork på grund af: Deres allerede strukturerede og ressourcemæssige håndtering af administrationen af ordningen. Klar beskrivelse af kvartalsrapporter og ikke mindst indhold i forhold til ønsket statistisk materiale, professionelle behandlere og fornuftig økonomi. Dertil kommer enorme udgifter til behandling af de sygdomme, som stress fører med sig. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af allervæsentligste kilder til sygdom i Kilde: Ugebrevet A4 Rambøll Management er en international konsulentvirksomhed med mere end 250 fastansatte medarbejdere. Vi leverer rådgivning inden for management, it, research og survey. Vi er en del af Rambøll Gruppen. Kort sagt - Wellatwork - et sundt valg Wellatwork A/S Gladsaxevej Søborg Tlf Fax info@wellatwork.dk

9 Komplet indretning til offentlige og private virksomheder Vi lægger vægt på seriøs rådgivning og god service fra første indretningsforslag til endelig montering af møblerne. Telefon: Hovedkontor: Roskildevej 522, 2605 Brøndby Århus: Dusager 6, 8200 Århus N Aalborg: Gasværksvej 2, 9000 Aalborg