PRESSEN. Kommunale besparelser suger kraften ud af bibliotekerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRESSEN. Kommunale besparelser suger kraften ud af bibliotekerne"

Transkript

1 Mød 12 kandidater til hovedbestyrelsen Generalforsamlingen 2010 Bydelsmødre på Nørrebro PRESSEN 25. november 2010 Kommunale besparelser suger kraften ud af bibliotekerne

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Luhr Løvdahl, studenterobservatør Direktør: Johnny Roj-Larsen, Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, Niels Bergmann, udviklingskonsulent, Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, Sofie Plenge, udviklingskonsulent, Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, Ulla Thorborg, statsområdet, BF s telefonrådgivning: kl : Forsiden: De besparelser, der fejer over landet, minder mest af alt om en orkan, der efterlader bibliotekerne i et kaos. Illustration Llustra»Light biblioteker«kan forringe bibliotekarernes faglighed Er bibliotekets eller organisationens udvikling afgørende for medarbejdernes faglige udvikling? På det bibliotekariske område må man sige, at bibliotekernes udvikling i høj grad har sat retning for bibliotekarernes fag- og kompetenceudvikling, hvilket er ganske naturligt. Men hvad sker der, når bibliotekernes opgaver forandrer sig i en grad, så medarbejderne ikke kan se deres uddannelsesbaggrund og kompetencer blive brugt? Når arbejdsopgaver fjerner sig så meget fra interesse og uddannelsesniveau, at medarbejderne ikke føler, de får brugt deres evner eller deres faglige redskaber og tværtimod er bange for at gå i stå. Jeg har skrevet om faggrænser og faglig udvikling i ledere før og gør det igen, for det er en stadigt større problematik for mange af Bibliotekarforbundets medlemmer. Dette kom tydeligt til udtryk på den netop afholdte generalforsamling den november, hvor meget af debatten på talerstolen handlede om fagligt indhold, og "hvor går grænsen?". Mangfoldighed eller kerneydelse bliver også et stærkt fokus i Princip- og arbejdsprogrammet for Og som det ganske rigtigt blev sagt fra talerstolen, så er det ikke kun en problematik, der relaterer sig til folkebiblioteket - det gælder også uddannelses- og forskningsbibliotekerne. Forandring er ikke altid til det værste, og forandring er en konstant faktor. Men der er områder, hvor forandringerne risikerer at have en slagside. Mest tydeligt og presserende står vi i en situation, hvor borgerservice og omdannelsen til kulturhuse og medborgerhus, ofte etableret på grund af besparelser,kan risikere at udvikle sig til en form for»light biblioteker«. Biblioteker, der ressourcemæssigt ganske enkelt ikke kan opretholde et normalt bibliotekstilbud, og hvor andre kommunale opgaver kommer til at fylde mere og mere. Hvor udgangspunktet om borgerserviceopgaver som led i folkeoplysningerdrejetovertil praktiskeopgaverog konkret klargørelse af pas. Er det en fornuftig udnyttelse af bibliotekarernes kompetencer? Vi oplever i Bibliotekarforbundet, at vi har medlemmer, der ønsker at søge væk fra deres bibliotek, fordi de simpelthen ikke føler, de bliver udfordret fagligt i tilstrækkeligt grad. Derudover bør det nævnes, at der også er en ressourcemæssig vinkel, hvor der er risiko for at organisationerne ikke får den viden, medarbejderne har. I værste fald risikerer man,at medarbejderne ikke udvikler sig og får sværere ved at bidrage til udviklingsopgaverogidéer. Jeg sagde på generalforsamling, at jeg blev beskyldt for at stå på bremsen, fordi jeg advarer mod de faldgruber, der er ved, at biblioteker skal udføre borgerserviceopgaver og dække vagter i Medborgerhuset. Hvis det at advare om, at bibliotekets unikke position som (kommunalt) frirum og kulturelt mødested kan være i fare, er at stå på bremsen, så fint med mig. Jeg oplever nu mere, det handler om at råbe vagt i gevær. PERNILLE DROST

3 INDHOLD Succeshistorier fra Ydre Nørrebro Integrationsprojekt åbner nye døre for biblioteket. Besparelser hærger landet Mere end 50 bibliotekarstillinger er forsvundet, og biblioteksbudgetterne drænes for millioner. De kommunale besparelser suger energien ud af bibliotekerne. Flere penge er ikke altid lig med mere kvalitet Bibliotekspressen har lavet en rundspørge blandt en række politikere fra de kommuner, der bruger henholdsvis flest og færrest penge på bibliotekerne. Sådan kommer arbejdspladsen videre efter en fyringsrunde Når kollegerne er væk efter en fyringsrunde kan det være svært for de tilbageblevne. En skilsmisse til mor og fra og en børnebog til ungerne Bibliotekarforbundets generalforsamling satte blandt andet fokus på bibliotekarernes faglighed, når borgerservice rykker ind på bibliotekerne. Læs et udpluk af debatten. Regnskabet stemte, og kontingentet fastfryses Generalforsamlingen godkendte forbundets budget og regnskab. Farvel til Mette Kjeldsen Sloth Efter 16 år forlader Mette Kjeldsen Sloth hovedbestyrelsen. Formanden om finanskrise og ledighed Læs Pernille Drosts mundtlige beretning fra generalforsamlingen 2010 Præsentation af kandidaterne til hovedbestyrelsen IØvRIgT Nyt fra det offentlige område 34 Nye stillinger 37 Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Tania Kejser, Studentermedhjælp: SaraMaria Kohnagel, Del Din Viden: Tanja Blicher, Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf , fax Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN Danske Specialmedier Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen

4 Aftrædende politikere stikker af fra regningen I staten Michigan i USA holdes bibliotekarerne for nar. Det er i hvert fald den følelse mange af dem har, efter de første chokbølger har lagt sig oven på nyheden om, at bibliotekerne bliver frataget et årligt tilskud på tre millioner dollars. For at sætte gang i erhvervslivet, har staten Michigan siden 1996 fritaget firmaer i visse geografiske områder skattebetaling. Det har betydet, at beskatningsgrundlaget er blevet mindre og skattemidler til institutioner som biblioteker og skoler kraftigt reduceret. Som kompensation for de tabte penge, har forpligtet staten sig til at tilføre de 103 biblioteker lidt over tre millioner dollars hvert år. Nu har tre aftrædende politikere, blandt andet Michigans guvernør, valgt at se stort på deres retslige forpligtelser. Pengene forvinder fra 2011 og er altså allerede regnet ind i næste års budgetter. haagensen Kolding laver tv til DR2 Kolding Bibliotek står bag to udsendelser, der skal vies Danskernes Akademi på DR2 6. og 13. december klokken Programmerne er finansieret med midler fra Jens Holms Biblioteksfond, og det er Syddansk Universitet, der har filmet og klippet. Programmernes udgangspunkt er komponisten Robert Schumans 200 års fødselsdag, og det er den danske komponist, forfatter og professor Karl Aage Rasmussen, der formidler og spiller. Ideen til tv-udsendelserne opstod, fordi biblioteket vurderede, at to arrangementer med Karl Aage Rasmussen fortjente et bredere publikum. Den vurdering var Danskernes Akademi enig i. - Som kulturinstitution vil vi dels markere 200-året for Robert Schumanns fødsel, og dels vil vi med disse udsendelser føje tv-mediet til den række af vidt forskellige medier og metoder, vi benytter i formidlingen af viden og oplevelser, siger bibliotekschef Nicolai Dupont Heidemann. Kolding Bibliotek har ikke planer om flere landsdækkende udsendelser til gengæld overvejer man et samarbejde med TV Kolding, der er en lokal tv-station. Her vil biblioteket bruge lokal-tv som en platform til at få eksponeret sine mange tilbud, og senere vil klippene også kunne bruges på bibliotekets egen hjemmeside. Finsk konference om biblioteket og arkitekturen Det moderne biblioteks rolle i byudviklingen og dets nytteværdi i et demokratisk samfund, er nogle af de temaer som en arkitekturkonference til februar vil stille skarpt på. The New Library Design and Function løber af stablen i Helsinki fra den 10. til lerche den 12. februar, Programmet byder blandt andet på paneldebat med Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, oplæg af den danske arkitekt Helle Juul og biblioteksanmeldelser af Jens Lauridsen, bibliotekschef i Tårnby Kommunebiblioteker. haagensen Bibliotekarer skal hjælpe os med at navigere i vidensamfundet Fra bibliotekspressen.dk Bibliotekarerne skal prioritere læring og fordybelse samt dialogen med brugerne på biblioteket sagde kulturminister Per Stig Møller på Biblioteksledermødet En veloplagt kulturminister lagde vægt på bibliotekernes klassiske dyder og kerneydelser, og ministeren formulerede bibliotekernes ufodringer i relation til læring: -Iden kommunikationsteknologiske revolution, som vi måske befinder os midt i, er det en fortløbende og stadig mere krævende proces for os borgere at navigere rundt i det, vi kalder vidensamfundet. Derfor har vi brug for bibliotekarerne, sagde Per Stig Møller på ledermødet, som var arrangeret af Styrelsen for Bibliotek og Medier i dagene november.ministerenunderstregede vigtigheden af læring med følgende omskrevne citat: -Aldrig harsåmangevidst så lidt om så meget. Derfor skal bibliotekerne hjælpe os og skabe retning i dette virvar for alle os forskellige mennesker, der står i så forskellige situationer i livet. Det er jo sværtatforestillesig en vanskeligere opgave, det er også svært at forestille sig en mere fornem opgave for demokratiet og kulturen. Fra Borges til Per Højholt Kulturministeren indledte med at strø om sig med forfattercitater fra Herman Bang over Tom Kristensen til Jorge Louis Borges novelle om Biblioteket i Babel. Ministeren fortalt om sin barndoms glæde ved at opsøge skolebibliotekaren og få tasken fyldt med bøger og senere om hvordan forfatteren Per Højholt som bibliotekar i Nærum havde betydet meget for ministerens dannelse. Per Stig Møller fremhævede bibliotekarens vigtige rolle i relation til dannelse: - Det er helt afgørende, at der fortsat er dialog med bibliotekaren, at det kan føre til noget, og at man kan påvirkes af bibliotekaren. Men det er altså også afgørende at der, ligesom Per Højholt gjorde det, skrives ny dansk litteratur og at den er tilgængelig i vores biblioteker. Ministeren understregede derfor, at regeringen har besluttet at afsætte 16 millioner kroner ekstra til litteraturstøtten, og de vil nu være fast indarbejdet på Finansloven i stedet for at være en åremålspulje. Danskernes Digitale Bibliotek er en udfordring - Danskernes Digitale Bibliotek handler om muligheder, men så sandelig også 4 bibliotekspressen

5 Del Din Viden prisen til wiki-artikel fra Silkeborg Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost uddelte på Bibliotekarforbundets generalforsamlingen den første weekend i november Del Din Viden-prisen til årets bedste artikel på det brugerdrevne site Del Din Viden. Prisen er sponsoreret af Litteratursiden og Jakob Boserup Fotografi. Prisvinderen kunne desværre ikke være til stede ved prisuddelingen, fordi han få dage forinden var blevet far til sit tredje barn. I stedet ringede Bibliotekspressen vinderen, Claus Juhl Knudsen op. Og det var en glad vinder, der forklarede, hvad artiklen Brugerindragelse, videndemokratisering og wikiteknologi handler om: - Min artikel beskriver kort og godt de muligheder og udfordringer, der er med brugerinddragelse. Vi beder brugerne om selv at skrive deres artikler, og det stiller krav til dem. Stort set alle biblioteker arbejer med brugerinddragelse, hvor brugerne for eksempel skal skrive kommentarer eller rate noget, vores projekt er så bare i den hårdere ende, fordi brugerne skal skrive artikler. I begrundelsen for nomineringen skrev dommerpanelet:»en fyldig, grundig og ærlig artikel om et aktuelt emne wiki er som mange i faget kigger på. Artiklen gennemgår et konkret projekt og indeholder både teori, diskussion og konkrete erfaringer. Artiklen videreformidler erfaringer fra et wiki projekt på en fyldestgørende og meget ærlig måde. Der er medtaget både de gode og de mindre gode erfaringer, og artiklen vil være en stor hjælp for kollegaer, der leger med tanket om egne wiki projekter. Mht. formidling er artiklen godt struktureret. Artiklen er lang men godt opdelt med underafsnit, og den er skrevet i et godt og forståeligt sprog.«pengene, der følger med prisen, skal ikke umiddelbart gå til babytøj. - Jeg har talt med min kone om, at det da er mine penge, så de skal bruges på noget særligt, måske bliver det til nogle nye højtalere, siger Claus Juhl Knudsen. Sitet Del Din Viden er vokset siden det gik i luften for et år siden, og nu rummer det knap 100 artikler. Næste år vil Del Din Viden-prisen blive uddelt på bibliotekarernes Fagligt Landsmøde. lerche Øverst: Pernille Drost afslører videren af Del Din Viden-prisen Nederst: Claus Juhl Knudsen, foto Dott Ovesen om udfordringer. Udfordringer som vi blandt andet sammen med Kommunernes Landsforening er ved at analysere i dybden. Der er i høj grad brug for, at kommunerne finder et fælles afsæt for om muligt at finde en fælles løsning. Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, påpegede de mange nedskæringer på landets biblioteker og spurgte også ministeren til, hvordan ministeren kan hjælpe med at finansiere bibliotekerne. Det lidt kontante svar fra Per Stig Møller var, at vi lever i en tid med en økonomi der gør, at besparelser er nødvendige, men at Danmark er det af de lande, der sparer mindst på kulturområdet. Eksempelvis spares der i England mellem procent, mens Danmark kun sparer 0.6 procent. Ministeren pegede på, at der er mulighed for at gå nye veje og søge penge fra kulturregionerne. - Lad nu kulturen blive en del af kommunalpolitikken, lød det fra ministeren. Svaret på penge til Danskernes Digitale Bibliotek er, at ministeren er villig til at skaffe penge til løsning af udfordringerne, men først i relation til finansloven i 2012, da finansloven for 2011 lige er vedtaget. Ministeren tog imod et godt råd fra næstformand i Danmarks Biblioteksforening, Kirsten Boelt, Aalborg om at lade bibliotekerne og deres kompetencer med integrering af nydanskere indgå i arbejdet med ghetto-planerne. Forvaltningsopgaver udvander Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost opfordrede ministeren til at gå i dialog med kommunerne og KL s kulturudvalg og også at tale om bibliotekerne ud fra en indholdsmæssig ramme og ikke kun en økonomisk ramme. - Min oplevelse er, at vi er ved at få nogle convenience-stores med bibliotekerne kommunalt, og de får flere og flere forvaltningsopgaver, som udvander nogle af de kulturopgaver, der er rigtig væsentlige for os. Desuden opfordrede Pernille Drost ministeren til at understøtte et bedre samarbejde mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker og at forskningsbibliotekerne lærer de unge rigtig god studieteknik. - Det er desværre stadfæstet i Folkeskoleloven, at det skal være skolelederen, der er leder af skolebiblioteket. Det betyder, at det er sværere at skabe samarbejde, sagde Pernille Drost. Kulturministeren lovede at se nærmere på disse problemer og bad om at få flere oplysninger fra Bibliotekarforbundet i disse sager. hermann bibliotekspressen

6 Og prisen går til Foreningen Menneskebiblioteket blev ved årets generalforsamling præmieret med Bibliotekarforbundets Døssingpris. af Tania Haagensen - Det her er en lorte-idé. Sådan lød det fra den unge andengenerationsindvandrer, som var en af de»bøger«man kunne låne på Roskilde Festivalen i Dagen var gået, uden at en eneste låner havde lånt ham og den unge mand fik bekræftet sine fordomme om, at de fleste danskere var racister. Overrækkelsen af Døssingprisen fandt sted den 6. november og Ronni Abergel, en af foreningens stiftere, modtog prisen. I den forbindelse fortalte han ovenstående historie om den unge indvandrer, som på sin første dag som udlånsmateriale, sad sur og tvær i et hjørne af biblioteket. De fleste besøgende havde derfor valgt et andet menneske at låne med. Dagen efter, var den negative holdning heldigvis skiftet ud med et mere åbent sind og den unge mand kunne forlade biblioteket med en køn, kvindelig låner under hver arm. Og et stort smil på læben. Historien viser, at fordomme virker begge veje, og at der ikke skal meget til at ændre dem. Det kræver blot modet til at turde konfrontationen. Bibliotekarforbundet: en genial idé Som før nævnt i Bibliotekspressen, har de danske biblioteker ikke været blandt de flittigste brugere af Menneskebiblioteket. Bibliotekarforbundet håber derfor, at Døssingprisen kan være medvirkende til, at Menneskebiblioteket bliver mere udbredt, og at flere danske biblioteker melder sig som lokale ambassadører. - Det er et utroligt vigtigt signal at få fra jer og en stor anerkendelse, sagde Ronni Abergel da han modtog prisen på kroner. At det netop blev Menneskebiblioteket der løb med prisen, begrundede Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, blandt andet således: - I skal have prisen, fordi Menneskebiblioteket på bedste Døssing-vis, har formået at udbygge biblioteket med en ny idé og gjort mennesket lig med materialet. Vi betragter det som genialt. Ronni Abergel opfordrede i sin takketale de danske bibliotekarer til at tage projektet til sig dér, hvor de i det daglige i forvejen gør en forskel: - Vi ser bibliotekarerne som vores primære partnere. Han havde i dagens anledning medbragt foreningens håndbog for arrangører som kan bruges som inspiration. Bogen kan downloades gratis via hjemmesiden humanlibrary.org. En god ide Til generalforsamlingen bad Bibliotekspressen og Del Din Viden om medlemmernes ideer. Redaktionen har nu trukket lod mellem de ideer, der blev afleveret på generalforsamlingen. Vinderen af to flasker god vin, blev Jytta Eriksen fra Jammerbugt Bibliotekerne. Hun ønskede sig, at Biblio- tekspressen lavede»en artikelserie om åbne biblioteker, og især om gode og mindre gode erfaringer, samt fakta om valgte produkter og løsninger.«tillykke til Jytta Eriksen, og tak for de gode ideer til artikler i Bibliotekspressen og forbedringer på sitet Del Din Viden. lerche 6 bibliotekspressen

7 Dyk ned i det virtuelle bibliotek Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor som helst fordybe sig i bibliotekets skatte. Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skrive artikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, dele interesser og meget, meget mere. Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af Danskernes Digitale Bibliotek og brugerne inspireres og involveres døgnet rundt. Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskellige kilder. Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre de interessante og tit overraskende fund - på både biblioteket, arkivet og museet. Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nye spændende virtuelle verden! Kontakt os så fortæller vi mere. Axiell Bibliotek A/S Stamholmen th 2650 Hvidovre tlf

8 Succeshistorier fra Ydre Nørrebro Skal biblioteket være en aktiv medspiller, når der tales integration? Stiller man det spørgsmål på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, er svaret et klart ja. Siden 2009 har biblioteket været base for 17 bydelsmødre, som med stor succes bygger bro mellem hjem og bibliotek. Den økonomiske støtte til projektet ser dog ud til at af: Tania Haagensen bortfalde ved årsskiftet. Med en placering på Ydre Nørrebro i København, er Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter et af få kulturtilbud i kvarteret. Befolkningssammensætningen Mød en mor Sirene: fra Palæstina, 38 år og mor til tre. Synes det bedste ved at være bydelsmor er at opleve lighederne kvinder imellem, på tværs af kultur og baggrund. Har boet i Danmark i 16 år. Asmae: fra Marokko, 26 år og mor til to. Drømmer om at tage en uddannelse og at kunne fortsætte arbejdet som bydelsmor. Har boet i Danmark i 7 år. Samar: fra Libanon, 43 år og mormor til otte. Arbejder også som kommunikationsambassadør i Mjølnerparken og natteravn. Har boet i Danmark i 25 år. er fordelt på mere end 45 forskellige nationaliteter, og det i sig selv stiller en række udfordringer til bibliotekarerne. For hvordan når man ud til de borgere, som måske ikke er naturlige brugere af biblioteket? Og hvordan synliggør biblioteket sig selv som en neutral formidler af viden og information? - Dét er vores bydelsmødre med til at sørge for, siger Jane Andersen, bibliotekar og koordinator for Bydelsmødrene Nørrebro. Bydelsmødre er ressourcestærke kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Deres primære opgave er at fungere som rollemodeller og skabe kontakt til socialt isolerede indvandrer-kvinder. I socialt belastede boligområder er der mange nydanske kvinder, som isolerer sig selv fra samfundet. De er usikre på sprog, uddannelses- og jobmuligheder. Samtidigt bliver børnene ikke nødvendigvis sendt i daginstitution, hvilket kan være med til at forstærke den negative spiral, fordi det heller ikke giver børnene en følelse af at tilhøre det danske samfund. Undersøgelser peger på, at hvis kvinden i nydanske familier er velintegreret, har det en positiv effekt på resten af familien. De 17 kvinder fra Nørrebro har gennemgået et kortere uddannelsesforløb for at blive klædt på til rollen. De vejleder om emner som børneopdragelse, kontakten til det offentlige, job, kvinderettigheder og sundhed. Arbejdsmetoden er opsøgende kontakt via hjemmebesøg og brug af egne netværk. Idéen er, at bydelsmødrene fungerer som empatiske tolke. De ved, hvordan livet foregår, og hvordan det leves uden for bibliotekets døre. - Vores bydelsmødre bevæger sig frit ind i et slags parallelsamfund, som vi bibliotekarer aldrig ville kunne komme ind i. Simpelthen fordi vi ikke har nøglen, siger Jane Andersen. Hun glæder sig samtidigt over, at biblioteket får en uvurderlig føling med, hvad der rører sig i lokalområdet. Pilotprojekt efter berlinsk forbillede Idéen med bydelsmødre opstod på et forældrecenter i den socialt belastede bydel Neukölln i Berlin, og succesen herfra har været forbilledet. Projekt Bydelsmødre er et pilotprojekt under regeringens kvindeprogram Nydanske kvinders ressourcer i fokus og er støttet af Integrationsministeriet. I dag findes der bydelsmødre 13 steder i Danmark og blandt andet Vollsmose, Kolding og Århus hører med under ordningen. I de fleste andre byer er bydelsmødrene forankret i frivillig arbejdskraft og har ikke nødvendigvis tilknytning til biblioteket. De 17 kvinder fra Nørrebro er derimod ansat på biblioteket, under samme vilkår som enhver anden biblioteksansat. To er timelønnede og femten er lønnet 10 timer om ugen. Pilotprojektet kører fra start 2008 til og med 2010, hvor støttepuljen løber ud. Fremtidsudsigterne ser derfor noget uklare ud for bydelsmødrene på Nørrebro. Netværk som nøglen til succes Men kan og bør integrationen starte på biblioteket? - Ja, i de lokalområder hvor der er behov for integration. Og det er der i vores kvarter, svarer Jane Andersen. For mange af brugerne, er det danske system forvirrende og uigennemskueligt. Det betyder en hel del frustration og at mange trækker sig fra samfundet. Også fra biblioteket, som ofte ses som endnu én i rækken af offentlige institutioner. På Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter oplever man, at bydelsmødrene har været med til at styrke brugernes tillid til, at kontakt til det offentlige kan være positiv. Og at biblioteket nok er et offentligt, men samtidig neutralt sted. Ud over bydelsmødrene har biblioteket tilknyttet en integrationsmedarbejder og Projekt Sprogporten, et projekt hvis formål er at understøtte og stimulere sproget hos børn fra belastede boligområder. - Det giver en fantastisk synergi-effekt. På to år har vi høstet et væld af erfaringer. Det er nu, vi kan se, at der begynder at ske noget, siger Jane Andersen, som ærgrer sig over, at det succesrige projekt ser ud til at måtte lukke ved årsskiftet. 8 bibliotekspressen

9 Bibliotek.dk har igennem de sidste 10 år været igennem en fantastisk udvikling Første version i luften Nyt matchprogram fjerner omkring 1 million dubletter Personalisering: Startside, foretrukket bibliotek samt antal viste poster Den første million bestillinger via bibliotek.dk nås Nyt design Artikelsøg Kurv Den anden million bestillinger via bibliotek.dk Titler der ligner Nyhedslister Musiksøg Værkvisning Værkbestil Emneoversigt Nodesøg Netsøg Nyt design Visning af udlånsstatus Videresøgning i Google Link til bibliotek.dk fra Google Scholar Stavehjælp Første blog Links til lektørudtalelser Automatisk fjernlån Forsidevisning Filmsøgeside Kopi-service (tidsskriftartikler) bibliotek.dk som opslagskilde i referenceprogrammer Adgang til Infomedia artikler Forny og annullér via bibliotek.dk Ratings og omtaler Andre-der-har-lånt Poster med links til Den Store Danske Nyt design, Netmusik/Bibzoom i bibliotek.dk Nyt bestilsystem baseret på web-services Mobilløsning til at se lånerstatus, forny og annullér Vi glæder os til nye nationale løsninger de kommende år. Læs mere om bibliotek.dks historie på: - vi formidler viden DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail:

10 10 bibliotekspressen

11 Besparelser hærger landet Otte ud af ti biblioteker skal spare i 2011, og der skæres 50 bibliotekarstillinger. Bibliotekarer skal fremover løbe hurtigere tekst: SABRINE MØNSTED illustration: llustra og får mindre tid til brugerne og til faglig udvikling. I oktober udkom Bibliotekspressen uden et eneste stillingsopslag. Et billede på, at cirka 140 stillinger på landets biblioteker står til at blive nedlagt, heraf 50 bibliotekarstillinger. Samtidig skal 24 filialer lukke. Altsammen et resultat af kommunernes budgetforhandlinger for 2011, der endte med en besparelse på bibliotekerne på mere end 50 millioner. En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at besparelserne især vil ramme personale, materialeudbud og åbningstider. Hos de kommuner, der oplyser, at de skal spare, oplever 77 procent besparelser på personalet, 32 procent besparelser på materialet, 30 procent på åbningstiderne og 20 procent på filiallukninger. Besparelserne i 2011 vil altså betyde færre ansatte, og ifølge Danmarks Biblioteksforening kan det ikke længere klares med frivillig afgang. Det er hårdt derude lige nu Det er også den oplevelse specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal sidder med. Hun og hendes kolleger er for tiden i kontakt med flere medlemmer, der er blevet fyret og tillidsrepræsentanter, der skal støtte deres kolleger. - Det er hårdt derude lige nu. Fyringerne kan ikke undgå at berøre både den fyrede, dem der bliver tilbage og de tillidsrepræsentanter, der står mellem ledelsen bibliotekspressen

12 Der er sket meget inden for biblioteksverdenen, og disse besparelser er jo bare én af de seneste års nedskæringer. Hvis man tæller sammen er det alvorlige summer, der er sparet. Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte larsen Berlinske Tidende, den 4. november og de enkelte medarbejdere, siger Lone Rosendal. De sidste mange års besparelser på bibliotekerne betyder, at ledelsen på landets biblioteker nu er ude i marginalerne, når de skal vælge hvilke medarbejdere, der skal afskediges. - Vi oplever frustration og medlemmer, der harsværtved at forstå, hvorfornetop de skal fyres. De hargjort deres arbejde godt i mange år, har aldrig fået en advarsel, og har været fleksible og stået på hovedet for det bibliotek, siger hun. Besparelserne betyder, at bibliotekarerne ikke kan levere den kvalitet, der forventes af dem. Der vil være aktiviteter, som de må lukke ned. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost i DR2 s nyhedsmagasin Deadline den 4. november Udvandede opgaver For de bibliotekarer, der bliver tilbage, kan Lone Rosendal frygte, at de vil opleve, at deres arbejdsopgaver bliver udvandet. - Besparelserne rammer jo også det administrative personale, og nogle af deres opgaver kan havne hos bibliotekarerne, der får mindre tid til deres kerneopgaver. Detkan ogsåvære, at der blivermindre af det bibliotekarerne brænder for i deres arbejde for eksempel udvikling, siger Lone Rosendal. Hun taler løbende med tillidsrepræsentanter på landets folkebiblioteker om, hvad de kan gøre. 8 ud af 10 skal spare Bibliotekarforbundet har spurgt ind til besparelserne i 2011 i 72 kommuner. Her er svarene fra de kommunale tillidsrepræsentanter: Er der besparelser på budgettet for 2011? Ja 68,1 % Nej 18,1 % Ved ikke 2,8 % Ja, men udmøntningen er ikke fastlagt endnu 11,1 % Bliver der nedlagt lokalbiblioteker/betjeningssteder? Ja 13,9 % Nej 75 % Ved ikke 5,6 % Det forventer vi 5,6 % Vil der blive nedlagt/ikke blive genbesat stillinger? Ja 56,9 % Nej 29,2 % Ved ikke 8,3 % Det forventer vi 5,6 % Vil der blive kortere åbningstid i 2011? Ja 13,9 % Nej 62,5 % Ved ikke 15,3 % Det forventer vi 8,3 % Kilde: Bibliotekarforbundet - De er nødt til at foretage en benhård prioritering og holde fast i, at der skal være et ordentligt arbejdsindhold, ellers går det ud over arbejdsglæden siger hun. Hvor mange fyringerbesparelserne vil resultere i er svært at sige. -Mangesteder prøverman at komme ud af det ved naturlig afgang, senioraftaler og så videre, siger Lone Rosendal, der kalder det lidt som at tisse i bukserne. - For der kommer også en dag i morgen, hvor arbejdsgangen skal tilrettelægges efter dem, der er væk, siger hun. Lone Rosendal har en fornemmelse af, at besparelserne for nogle ældre bibliotekarer kan opleves som et pres. -Dehar mulighedfor at gå på efterløn eller pension og overlade pladsen til de yngre. Men vi gør meget ud af at understrege, at det er deres beslutning. Fyring eller ned i tid Allerød Kommune er en af de kommuner, der skal sparemesti2011 rundt regnet 100 millioner kroner. Det kan i den grad mærkes på biblioteket. Treen halv stilling er blevet nedlagt. Værst er det gået ud over HK erne, hvor to har valgt at gå på pension før tid, og en er blevet opsagt. Den sidste halve stilling skulle findes blandt bibliotekarerne, der valgte kollektivt at gå ned i tid for at undgå en fyring. - Vi diskuterede det længe. Som tillidsmand synes jeg principielt ikke, det er en god ide, men jeg synes heller ikke om en fyring.det varetvalgmellem pest eller kolera. Vi er kun 12 bibliotekarer, så hvem skulle fyres? Det var en meget ubehagelig situation, der hurtigt komtil at handle om,hvorvidtman villehjælpeen 12 bibliotekspressen

13 KL s kulturudvalg har ikke været markant på det her, og det er deres ansvar i sidste ende, det er deres politikere. KL må melde ud, hvad det er for biblioteker, de ønsker. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost om Kommunernes landsforenings (Kl) rolle i besparelserne til Berlinske Tidende, den 4. november Vi troede, at politikerne ville skumme fløden og hente, hvad der kunne hentes på kommunalreformen. Men den øvelse kan man jo ikke blive ved med at lave. Direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen til Politiken 3. november 2010 kollega eller ej,siger tillidsrepræsentant og børnebibliotekar Christine Christensen. Det er ikke kun personalet, der er barberet kraftigt ned. Materialer, arrangementer og åbningstider er skåret, selv kursuskontoen er blevet suspenderet i Konsekvenserne er ifølge Christine Christensen et tilbud til brugerne, der ikke er nær så bredt og nuanceret, som bibliotekarerne ønsker det. Og brugerne skal betale for flere arrangementer. -Den bredde og dybdevigerne vil have, er der ikke råd til. Det bliver benhård prioritering. Det er også rigtig øv, at brugerne skal betale for arrangementerne, især børnearrangementer, hvor vi gerne vil være et alternativ til børnefamilier, der måske ikke har råd til at gå i biografen, siger hun. Udvikling på stand by Meneterbrugerne, forbibliotekarerne betyder nedskæringerne, at de skal løbe hurtigere og ikke når at opdatere sig fagligt. -Vierfærre på vagt, så der er mindre tid til de indviklede spørgsmål fra lånerne og til sparring og videndeling med kollegerne. Drift kommer til at fylde for meget og udvikling for lidt. Vi når ikke den faglige opdatering i databaser og på hjemmesider. Det er virkelig ærgerligt, siger Christine Christensen, der understreger, at bibliotekarerne er mere pressede, end de har været før. Det har også slugt meget energi for Christine Christensen og hendes kollegerikkeatvide,hvorbesparelserne ville ramme. - Det skaber en enorm usikkerhed, nårman fåratvide,atman skal spare halvanden millioni2011 og 2012 uden at vide hvordan. Jeg oplevede en markant ændring i vores ellers gode arbejdsmiljø. Folk blev mere stressede og nærtagende. Vi blev også mindre effektive, fordi det slugte energi at tænke på, hvad der kom til at ske, og hvad nu hvis det bliver mig, der bliver fyret? Nu håber de på Allerød Bibliotek, at politikernesslagord,»nu er der sparet nok«, holder stik og serfremad. Blandt Overblik for 2011 I seks kommuner stiger budgettet på biblioteksområdet I 16 kommuner er budgettet status quo, det vil sige budgettet fremskrives med 1 procent. 73 kommuner reducerer budgettet I 28 kommuner er besparelsen mellem 4 og10 procent i forhold til I 45 kommuner er besparelsen mellem 0,1 til 4 procent i forhold til lukning af filialer sker i 12 kommuner, mens otte kommuner endnu ikke ved om det ender med at blive tilfældet. Kilde: Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse med svar fra 95 af landets 98 kommuner. andet skal de renovere biblioteket med penge, der kommer fra en særskilt pulje. Der er også kommet noget positivt ud af alle spareøvelserne. Selv om det er af nød, så blomstrer kreativiteten. -Vimåbruge os selv endnumere. Til Halloween var vi alle samme klædt ud som hekse. Vi skal finde kreative alternativer til dyre forfatterarrangementer og teaterstykker, siger Christine Christensen. n bibliotekspressen

14 »Flere pengeerikkealtid lig med mere kvalitetkultureretafdeletteste stederatspareenhel klar prioritering«politikerne har forskellige bud på, hvorfor der er stor forskel på det beløb kommunerne bruger på bibliotekerne. tekst: SABRINE MØNSTED illustration: llustra Femhundredeogenkrone pr. indbygger. Det er, hvad der skiller den kommune, der brugte mest påbiblioteksområdet i 2009 fra den, der brugte mindst. I Albertslund Kommune gik 973 kroner pr. indbygger således til bibliotekerne, hvorimod det kun blev til 272 kroner pr. indbygger i Hedensted.»Det er en klar prioritering«, lyder det fra Helsingør og Herlev, der er de to kommuner, der sammen med Albertslund brugte flest penge i 2009 på biblioteksområdet. Og det er ikke altid en prioritering, der giver ros. I Helsingør Kommune åbnede de i oktober 2010 et nyt kulturhus, Kulturværftet, med et nybygget hovedbibliotek. Under åbningsceremonien demonstrerede forældre ogdagplejere mod, at pengene var gået til det nye byggeri i stedet for til børneområdet. Kulturudvalgsformanden i Helsingør Mette Carmel står fast på prioriteringen. -Nu har vi lavet et nyt hovedbibliotek, så ville det være fuldstændig hul i hatten, at skære ned fra dag et, siger hun, men understreger, at biblioteksområdet ikke er fredet på sigt. - Jeg vil ikke foregribe begivenhederne, men heller ikke udelukke, at vi vil tale om at skære ned på området, siger hun, IHedensted ogodder, der er to af de mindst gavmilde kommuner, når det gælder bibliotekerne, handler det om, at bibliotekerne eret»let«sted at spare. -Det ville være svært at sige, at biblioteket ikke skulle spare, når vi var inde og pille ved minimumstimer på skoler og rengøringshjælp til ældre, siger medlem af Børne- Unge- og Kulturudvalget i Odder Kommune Marianne Hundebøll (SF). Et udsagn der går igen hos politikerne idetre kommuner, der bruger færrest penge på bibliotekerne erogså, at de»får det de skal have for få midler». -Det er vigtigt, at man har nogle dygtige medarbejdere, og det er ikke altid pengene, der er udslagsgivende for kvaliteten, siger Marianne Hundebøll (SF) fra Odder Kommune. 14 bibliotekspressen

15 Herlev Kommune brugte 947 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Medlem af Kultur og Fritidsudvalget Jeanette Lauenborg (K) I er en af de kommuner, der bruger mest på biblioteket pr. indbygger. Hvorfor? Vores bibliotek er placeret i bykernen og er tit udgangspunkt for de aktiviteter, der sker i byen, såsom kulturarrangementer og debatter. Vi prioriterer at information skal være let tilgængeligt. Hvorfor tror du, at I prioriterer biblioteket højere end andre kommuner? I Herlev satser vi på kultur og fritid. Vi har en biograf, et teater, en musikskole og sportsaktiviteter som bliver støttet. I tilbuddet til børn og unge er biblioteket en central del. For eksempel har vi et satellitbibliotek, der ligger i udkanten af kommunen, som en base for de unge, der ikke har så mange andre steder at gå hen. Et samlingssted, hvor der er lidt overvågning som et alternativ til en klub. Har I ikke skulle spare på samme måde som andre kommuner? Vi har klaret os nogenlunde igennem krisen i forhold til mange andre kommuner. Derfor har vi også kunnet fastholde bibliotekstilbuddet uden at skære. Men det handler helt klart også om prioritering. Hvorfor tror du, det ofte er biblioteket, der står for skud? Det er kransekagetoppen, der ryger først. Hvis valget står mellem at skære på udgiften til mad til de ældre eller på udlånsmulighederne. Så er det klart, at politikerne vælger brød på bordet. Hvad er bibliotekets vigtigste opgave? Formidle information og give alle muligheder for at indhente information. Har biblioteket et socialt ansvar? Ja, det synes jeg. Det er et samlingssted for unge, som ikke er så bemidlede. Biblioteket har for eksempel åbent alle søndage og har computere. Har biblioteket et kulturelt og uddannelsesmæssigtansvar? Ja. Biblioteket skal være behjælpelig med at søge litteratur. Igen handler det også om økonomi, mange studerende har ikke råd til at købe bøger. Bruger du selv biblioteket? Det gør jeg da og bestiller og fornyer hjemmefra. Hvilke argumenter ser du for ikke automatisk at spare på biblioteket? Det er et vigtigt tilbud til unge, gamle, rige,fattige,klogeogmindrekloge en måde at give alle lige muligheder i et samfund. Odder Kommune brugte 282 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Medlem af Børne- Unge- og Kulturudvalget Marianne Hundebøll (SF) I er en af de kommuner, der bruger mindst på biblioteket pr indbygger. Hvorfor? De sidste år har der ikke været penge til udvidelser, men vi har et bibliotek, hvor medarbejderne er utrolig dygtige til selv at effektivisere, og de klarer rigtig meget inden for det budget, de har. Kan man forsvare at lægge bibliotekstilbuddet an på, at man har ansat folk, der brænder for det? Det er vigtigt, at man har nogle dygtige medarbejdere, og det er ikke altid pengene, der er udslagsgivende for kvaliteten. Men biblioteket er heller ikke et sted, jeg ser, at vi skal ind og skære mere, snarere at der skal flere penge til på sigt. Når man har et sted, der er så dynamisk, så skal man ikke udsulte det. Hvad er visionen for Biblioteket i Odder Kommune? I 2010 har vi ikke haft tid til at tale om visioner på noget som helst område.vi er et nyt byråd som startede i januar og begyndte at spare i februar, så det der med at sætte os ned og kigge hinanden i øjnene og sige, hvad er det, vi vil? Det er vi ikke nået til. Det har været én lang sparerunde, der også har ramt biblioteket. De har været ude i en fyring og har fået borgerserviceopgaver med fornyelse af pas og kørekort. Hvad er bibliotekets vigtigste opgave? At være et samlingspunkt for formidlingen af alverdens ting og have fingeren på pulsen. Hjælpe brugerne, hvad enten de er studerende eller ældre. Har biblioteket et socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigtansvar? Ja. Jo mere netbaseret hele vores samfund bliver, jo mere skal biblioteket være det sted, man kan få hjælp, så man ikke bliver hægtet af, hvis man ikke har en computer. Der har biblioteket fremadrettet en stor rolle og et ansvar med socialt sigte. Hvorfor er biblioteket tit det område, der rammes af besparelser? Den sparerunde vi har haft, har ramt alle. Skoler, musikskoler, hjemmeplejen, biblioteket alle er blevet beskåret. Det ville være svært at sige, at biblioteket ikke skulle spare, når vi var inde og pille ved minimumstimer på skoler og rengøringshjælp til ældre. Sådan er det med al kultur. Det er et af de steder, hvor det er lettest at spare, men nu har Odder Kommune også skåret helt ind på det område. Og det er farligt at spare der og ikke noget, vi ynder at gøre. Hvori ligger det farlige? Det er vigtigt, at vi nu siger: Hvad er det vi vil fremadrettet med biblioteket? Kulturen er vigtig for at få nye tilflyttere til byen, for at skabe liv i byen som igen er afgørende for, at man har det godt. Bruger du selv biblioteket? En til tre gange om måneden. Jeg har også børn, der kommer der og køber indimellem billetter til arrangementer. Rebild Kommune brugte 301 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Lene Aalestrup (K) I er en af de kommuner, der bruger mindst på biblioteket pr indbygger. Hvorfor? Det handler selvfølgelig om økonomi. Det var det, der kunne lade sig gøre ved sammenlægningen (af Nørager, Støvring og Skørping Kommuner, red.), og de penge som vi vurderede, vi kunne drive et fornuftigt biblioteksvæsen for. Vi er en mindre kommune med indbyggere, men vi har stadigvæk fire biblioteker og en bogbus. Vi får det, vi skal have, og der sker meget for få midler. Vi har for eksempel haft fremgang i besøgstallene, selv om vi ligger i bunden. Det er sket takket være en god ledelse og et godt personale. Gode medarbejdere skaber mere, end pengene viser. bibliotekspressen

16 Thomas Winther Jensen Bibliotekar, Holstebro Kommunes Biblioteker, 34 år Er du berørt af besparelser? - Ja. På Holstebro Bibliotek skal vil til at spare kroner næste år. Det er hovedsagligt på materialekontoen, vi kommer til at mærke det. Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011? - Jeg håber, at vi får en lille fremgang i lønnen. Men jeg frygter lidt, at det ender på et rundt nul eller et minus i udviklingen af bibliotekarernes løn. Marlene Andkjær Christensen Bibliotekar, Herlev-Bibliotekerne, 36 år Er du berørt af besparelserne? - Min arbejdsplads er, men ikke mig personligt. Vi har, som mange andre, skullet spare og i den forbindelse er der to ansatte, som valgte at gå på pension. Hvad forventer du af overenskomstforhandlingerne 2011? - Jeg tror, det ender på status quo. Hvad er bibliotekets vigtigste opgave? - At være et bibliotek. Et serviceorgan hvor du kan låne en bog og få hjælp til at finde materialer. Men det skal også følge med tiden og udlåne e-bøger, musik og film, og man skal kunne sætte sig ved en computer. Har biblioteket et socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigtansvar? Ja. Der skal være plads til, at brugerne kan lære at bruge en computer eller for eksempel, at ældre kan komme på kursus i at sende sms. Biblioteket er et godt socialt redskab, bare det, at du gratis kan låne en bog, og at det er tilgængeligt for alle. Biblioteket laver også tværfagligt samarbejde med kulturskoler, Kunstrådet og teatre. Biblioteket favner utrolig bredt, og gør det for få midler. Der skal nogle folk til som brænder for det for, at det kan lykkes. Eftersom I er en af de kommuner, der bruger mindst, har I så overvejet at sætte mere af til bibliotekerne? Økonomien taget i betragtning har vi ikke mulighed for at gøre noget i den retning nu. Lige nu er det en stor opgave bare at holde området fri for besparelser. Tal er også taknemmelige, der kan være flere ting under»biblioteksposten«i de kommuner, der bruger mere. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi havde flere penge, ville vi måske gøre andre ting. For eksempel holde længere åbent. Hvad er visionen for Biblioteket i Rebild Kommune? Bibliotekerne skal ligge samme med andre aktører, der kan være med til at skabe liv på biblioteket. For eksempel er vi ved at bygge en tilbygning til vores kulturhus i Nørager, hvor der skal være et bibliotek i april2011. Så kan forældre sidde i biblioteket og læse, mens børnene er til sport. Vi vil samle tingene for at skabe synergi. Det er vigtigt, at bibliotekerne ligger centralt, og folk skal kunne komme, når de har tid. Det digitale åbner for eksempel op for mere selvbetjening, som skal være et supplement til den service, man kan få i åbningstiden. Vi vil udvide servicen for de samme midler, kan man sige. Hvorfor er biblioteket tit det område, der rammes af sparekniven? I budgetforhandlingerne for 2011 har vi ikke lavet besparelser på biblioteket, der er det andre, der har stået for såsom fritidsklubber og ungdomsskoler. Vi har skullet spare rigtig meget i kommunen, men har været opmærksomme på, at vi får meget for pengene på biblioteksområdet. Nogle gange er vi nødt til at holde ting i ro for at udvikle dem. Hvilke argumenter kan der være for ikke at spare på biblioteksområdet? Det er en social medspiller. Biblioteket er vigtigt for profilen i en kommune og i samfundet generelt, fordi folk, der ikke har midlerne til at købe bøger, film eller musik, kan låne det. Bruger du selv biblioteket? En gang imellem, men ikke så tit. Helsingør Kommune brugte 808 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Formand for Kulturudvalget Marlene Carmel (K) I er en af de kommuner, der bruger mest på biblioteket pr. indbygger. Hvorfor? Vi har to mindre biblioteker i Espergærde og Hornbæk ud over Helsingør Hovedbibliotek. Det er en bevidst prioritering, men kræver større personaledækning og flere lønkroner. I 2010 og 2011stiger det samlede beløb til bibliotekerne også, fordi vi har bygget et helt nyt hovedbibliotek. Vores budget for bibliotekerne er af nogle borgere blevet kritiseret for at ligge for højt. Men nu har vi lavet et nyt hovedbibliotek, så ville det være fuldstændig hul i hatten, at skære ned fra dag et. Det har været et stort ønske fra byrådet, at bygge et nyt hovedbibliotek, da det gamle er bygget til en anden befolkningsmængde. Kommer der til at ske noget med budgettet fremover? Det er svært at spå, men vi er en kommune under pres rent økonomisk. Det er ikke hensigten, at vi har bygget et nyt kulturhus, på bekostning af andre områder. For eksempel må vi se, hvordan forbrugsmønsteret er på det nye store hovedbibliotek, om det trækker kunder til fra filialerne. Jeg vil ikke foregribe begivenhederne, men heller ikke udelukke, at vi vil tale om at skære ned på området. Hvad er bibliotekets vigtigste opgave? God gammeldags biblioteksbetjening, der har foldet sig ud til en bredere vifte af multimedie. Har biblioteket et socialt ansvar? Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der brugere, der kommer der for at få 16 bibliotekspressen

17 en social oplevelse. Jeg oplever, at bibliotekarerne er vældig gode til at smalltalke på en venlig måde. Har biblioteket et uddannelsesmæssigt ansvar? Ja, og det lever de op til ved at hjælpe folkeskoleelever, erhvervslivet og studerende med oplysninger. Hvorfor er biblioteksområdet ofte det sted, der først bliver sparet på? Man sparer der, hvor man som politiker mener, det gør mindst ondt. Det er vanvittig svært at skulle foretage de prioriteringer. Og så er der mange, der ikke ved, hvad der foregår på biblioteket, og hvad det betyder for lokalsamfundet. Biblioteket bliver jo brugt som forsamlingshus. Det kan være svært at få synliggjort, hvilken betydning det har, og så kommer det ikke med i betragtning. Bruger du selv biblioteket? Ikke så meget, men tror jeg kommer til at bruge det mere nu med det nye kulturhus. Hedensted Kommune brugte 272 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Næstformand Børne- og Undervisningsudvalget Fridtjof Stidsen (K) I er en af de kommuner, der bruger mindst på biblioteket pr indbygger. Hvorfor? Vi synes, vi får meget ud af de midler, vi bruger, men det handler om sparehensyn. De sidste tal viser gode udlån og gode besøgstal, og det er positivt. Det er selvfølgelig ikke så positivt, at vi må lukke biblioteker i mindre byer. Vi har foretaget en prioritering af midlerne og lukket dem, hvor besøgstallet ikke var så stort. Hvad er bibliotekets vigtigste opgave? Formidle viden til borgerne. Hvad er visionen for Biblioteket i Hedensted Kommune? Vi skal udvikle mere med, at borgerne selv kommer og forretter deres ærinde. I Tørring har vi et forsøg, hvor borgerne selv kan aflevere deres bøger uden personale. Det er spændende at prøve af. Jeg kan også godt se nogle muligheder i mere samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker. Har biblioteket et socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigtansvar? Det fornemmer jeg ikke med det kendskab, jeg har til dagligdagen på biblioteket. Jeg tror ikke, de har den store rolle der, men jeg er da vidende om, at der kommer borgere og læser dagens avis. Hvorfor er biblioteksområdet ofte det sted, der først bliver sparet på? Vi kigger, hvor potentialet er. Hvordan kan vi gøre tingene mest skånsomt over for vores borgere. Vi kan vælge at skære på undervisningen eller hjemmehjælpen eller på nogle biblioteker, der ikke har de store besøgstal, og så har vi har valgt at lukke nogle små biblioteker. I forhold til at søge viden, så er der også kommet helt andre muligheder i dag. Børn og unge søger for eksempel viden på nettet. Skal biblioteket ikke kunne hjælpe med det? Går de i skole, får de hjælpen der. Det forventer jeg, og det er også den erfaring, jeg har fra mine egne børn. Kan du se argumenter for ikke automatisk at spare på biblioteket? Biblioteket er et vigtigt kultursted, hvor man kan søge viden om forskellige ting, så undvære bibliotek kan vi ikke, men det handler hele tiden om at få mest muligt ud af de kroner, vi har at gøre godt med. Bruger du selv biblioteket? Ikke så meget. Det er ikke uvilje, behovet er bare ikke så stort. Albertslund Kommune brugte 973 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Medlem af Kulturudvalget Paw Østergaard Jensen (S) I er en af de kommuner, der bruger mest på biblioteket pr. indbygger. Hvorfor? Det er et valg. Vi vil have et bibliotek på første klasse,blandtandet foratgive børn fra hjem, hvor der ikke er reoler medbøger og computereenchancefor at bryde den sociale arv. I Albertslund har vi en særlig befolkningssammensætning. For eksempel er vi den kommune med næst flest borgere med anden etnisk baggrund. Det er typisk familier, hvor børnene og de unge ikke har egen computer og bøger og slet ikke bøger på dansk i hjemmet. De har ofte heller ikke deres eget værelse. Det giver særlige udfordringerogforpligtelser,hvisvivil udligne den forskel. Louise Askhøj Informationsspecialist i en statsfunktion, Novo Nordisk, 35 år Er du berørt af besparelser? - Nej. Medicinalindustrien har ikke været specielt berørt af finanskrisen. Det er jo en af de industrier, hvor nedskæringer tager lang tid, og som konjunkturer er lang tid om at påvirke. Har du nogen forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011? - Nej. Vi har ikke overenskomst, så jeg forhandler selv min løn. Peter Fjerbæk Bibliotekar, Rebild Bibliotekerne 42 år Er du berørt af besparelser? - Der er nogle besparelser, men vi er ikke så hårdt ramt. Det meste er noget med opsparingen. Vi skulle have haft et nyt hovedbibliotek, som blev sparet væk. Og de penge vi har opsparet, må vi ikke bruge af. Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011? - Jeg tror ikke, der sker det store. Hverken i den ene eller den anden retning. Vi har jo fået noget, og jeg synes ikke, det lyder som om, der er penge i kassen til noget som helst. bibliotekspressen

18 Henrik Wendt Leder af it-afdelingen, Tårnby Kommunebiblioteker, 55 år Er du berørt af besparelser? - Ikke personligt, men mit bibliotek er berørt af besparelserne. Vi har mistet en filial i år og så ryger der nogle medarbejdere i den forbindelse. Men jeg synes ikke, jeg er berørt af det direkte, for det har ikke nogen indflydelse på mit arbejde, at der lukker en filial. Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011? - De er lave. Nu fik vi jo rimelig meget sidste år, og forrige år var jeg også så heldig som akademiker at få en rimelig klat. Så jeg forventer ikke at få så meget denne gang. Helle Laursen Bibliotekar, NOTA, 47 år Er du berørt af besparelser? - Ikke direkte men der er besparelser i vores organisation og der har også været fyringsrunder. Så ja, et eller andet sted er jeg jo. Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011? - Jeg håber selvfølgelig, at jeg får mere i løn, men mine forventninger er ikke ret store i forhold til, hvad der kan komme ud af forhandlingerne. Måske kunne man få andre ting end lige netop penge- for eksempel nogle blødere ting. Udover et socialt ansvar har biblioteket et kulturelt og uddannelsesmæssigt ansvar? Helt klar, det er vi meget bevidste om. En af de gode ting fra kulturministeriet er Carina rapporten (rapport om folkebibliotekernes fremtid, red.). Derergode anvisningertil,hvad mankan lave iet bibliotek. For eksempel at der skal være et kreativt rum og et læringsrum. Vi er en by med ungdomsboligere og har prioriteret at indrette flere studierum. Hvad er bibliotekets vigtigste opgave? Det er svært at skille en opgave ud, men for mig er det at tilbyde alle børn og unge et læringsmiljø på en god og afslappet måde på deres niveau. Hvor der er kvalificeret uddannet personale. I hvilken retning ser du udviklingen for Albertslund Kommunes bibliotek? I retning af de anbefalinger, der er i Carina rapporten. Vi harogsåovervejet borgerservice, men aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, hvor den digitale borgerservice bliver flytter til centrale centre spænder lidt ben for de tanker. Min holdning er, at folk alligevel vil komme på for eksempel biblioteket og stille spørgsmålene. Hvordanser biblioteketsbudgetud fremover? I 2011 til 2012 skal vi spare 2,6 millionerpåbiblioteket. Detbetyder blandt andet, at omkring seks stillinger nedlægges. Vi er ude i en slem sparerunde på allefelterogsåpåkulturen. De borgerlige krævede, at vi skulle skåne børneområdet og i stedet skære massivt på kulturen. Socialdemokraterne er uenig i, at besparelser på kultur ikke rammer børnene.kultur og børn hænger uløseligt sammen, ikke mindst her i Albertslund. Det synes vi ikke,men det er en stående diskussion i vores lokale andedam. Hvorfor er biblioteksområdet ofte det sted, der først bliver sparet på? Deterfordi, der er nogle, ikke mindst borgerlige partier, der mener, at biblioteksvæsenet er elitært og noget, der appellerer til dem, der i forvejen har ressourcer. Der er også mennesker, der mener, at biblioteket kun bør være bøger. Men vi er nødt til at følge med tiden og tilbyde de ting, der er efterspørgsel på og somernødvendige, hvis vi skal gøre en forskel for unge menneskers uddannelse. Bruger du selv biblioteket? Jævnligt. Højdespringere 1.Albertslund Kommune 2009: : Herlev Kommune 2009: : Helsingør Kommune 2009: : Tårnby Kommune 2009: : Glostrup Kommune 2009: :732 Bundskrabere 1.Hedensted Kommune 2009: : Odder Kommune 2009: : Rebild Kommune 2009: : Ikast-Brande Kommune 2009: : lejre Kommune 2009: : 339 Tallene fra 2010 er endnu kun de budgetterede tal. Det endelige tal vil ifølge Danmarks Statistik sandsynligvis se anderledes ud. Da ekstra bevillinger, projektpenge og så videre ikke er regnet med. Baggrunden for denne artikel er derfor tallene for Kilde: De Kommunale Nøgletal fra Indenrigsog Sundhedministeriet. 18 bibliotekspressen

19 Sådan kommer arbejdspladsen videre efter en fyringsrunde Er det de»rigtige«kolleger, der er tilbage? Kommer der flere fyringer? Og kan man stole på ledelsen igen? Spørgsmålene er mange efter en fyringsrunde, men klare svar gør det lettere at af SABRINE MØNSTED komme videre. En fyringsrunde gør altid ondt. Ofte ikke kun på dem, der må forlade deres job, men også på dem, der bliver tilbage. Erhvervspsykolog cand. psych.aut. fra ArbejdsmiljøCentret i Randers, Mette Mikkelsen har hjulpet mange virksomheder og institutioner efter, at en fyringstornado har fejet igennem arbejdspladsenogefterladt medarbejderetilbage med en masse spørgsmål og en tabt tillid til ledelsen. - Der opstår usikkerhed om, hvorvidt kaptajnenoverhovedet er istand til at styre skuden sikkert i havn, eller om der ryger flere over bord undervejs, siger hun for at give et billede af de følelser, man kan have, når en fyringsrunde har ramt ens arbejdsplads. - Det kan få folk til at søge væk fra arbejdspladsen, selv om fyringerne i realiteten er overstået, men tilliden er væk. Hunpeger på Danmarks Radio somet eksempel på et sted, hvor hunser mange dygtige medarbejdere forlade stedet oven på sparerunder og fyringer. - Der kan være efterdønninger i en organisation i lang tid efter en fyringsrunde.dem på gulveterbangefor,omdet er dem næste gang. Der kommer også mere skyllerumssnak, højere sygefravær, det psykiske arbejdsmiljø bliver dårligere, og folk søger væk fra den synkende skude, siger Mette Mikkelsen. Med fagtermer forklarer hun det med, at den sociale kapital bliver mindre. Altsåalt det, der er imellem os, somikke har med penge at gøre, men som gør os i stand til at arbejde sammen, tro på hinanden og dele viden. Den svinder ind. - Folk begynder at rage opgaver til sig og passe på deres egen lille produktion. Alt det moderne ledelse går på - at dele viden, støtte hinanden og danne netværk forsvinder, når man er truet på sit levebrød, siger hun. Men hvad skal der så til for at rejse sig efter en fyringsrunde? Klar besked Det vigtigste for at komme videre er ifølge Mette Mikkelsen, en god forklaring på, hvorfor fyringerne sker. For kender man ikke præmissen, så ved man praktisk taget ikke, hvornår det kan ske igen. Problemet er ofte, at de sande forklaringer ikke kommer frem i dagens lys. - Nedskæringer, færre ordrer og finanskrise er alle rationelle forklaringer, vi kan forstå, men de giver ikke svar på, hvorfor det lige er mig eller min kollega, der må bøde for det. HR chefer harenforbandet vanskelig opgave iat få formidlet en fyring med en så klar præmissom mulig.demåholde sig til den overordnede forklaring,for de kan ikke gå ind i det felt, der handler om for højt sygefravær, eller at kollegerne eller chefen er trætte af dig. Det vil jo aldrig blive godtaget af en fagforeningsom reel fyringsgrund, siger Mette Mikkelsen, der selvfølgelig mener, at der skal væreen god grund til en fyring, og at det er de arbejdsmarkedsretlige regler, der definerer, hvad der er en fyringsgrund.men samtidig serhun, at det kanspændeben for, at den enkelte og de tilbageværende kolleger kan finde mening i opsigelsen, fordi man får en anden forklaring end den, der reelt er grunden. For dem, der er tilbage, ender det med at blive gætværk.»hun blev fyret, fordihun brokkede sig, eller hun blev ikke fyret, fordi hun er venner med chefens lillesøster.«og i realiteten kan det hindre folk i at forbedre sig. - Jeg vil hellere vide, hvad det egentlig handler om endikkeatvide det, så kan jeg gøre noget ved det. Personlighed kan måske ikke ændres, men det kan adfærd. Udover,atgrunden til fyringerneskal være klokkeklar, skal ledelsen give plads til, at medarbejderne snakker om det, der er sket, ellers opstår spøgelseshistorierne. Ledelsen kan for eksempel sige»virksomheden er i chok nu, og hele næste ugehar Imulighedfor at ringe og snakke om det.», siger Mette Mikkelsen, der også peger på, at arbejdspladsen bør få en jobkonsulent eller en erhvervspsykolog ud, som kan pege på, hvad der skal skenu. Fordem, der er blevet fyret handler det konkret om, hvorvidt de er medlem af en a-kasse, og at acceptere det gørondt. Mensamtidig skal de ogsåse hvilkemuligheder en fyring kanåbneop for, så de kan begynde at bevæge sig ind i fremtiden. n bibbibli Gode råd til ledere Giv plads til at snakke om det Gør klart for alle hvad der er den relle grund til fyrringen. Få en jobkonsulent eller ervervspsykolog ud på arbejdspladsen bibliotekspressen

20 Generalforsamlingen vedtog efter en livlig debat at foretage en lille ændring i princip og Arbejdsprogrammet. Den handlede om, at forbundet også skulle arbejde for at etablere netværk for tillidsrepræsentatnerne. En skilsmisse til mor og far og en børnebog til ungerne Hvad sker der med bibliotekarernes faglighed, når de også skal arbejde i borgerservice? Hvordan skaffer vi nye ledere? Og hvad med ytringsfriheden? Det var nogle af de emner, der blev taget op på generalforsamlingens talerstol. tekst: ANETTE LERCHE Foto: JAkOb boserup Efter en ganske stille lørdag, hvor hverken den mundtlige eller skriftlige beretning gav anledning til kommentarer, var talelysten væsentlig større søndag formiddag, da Bibliotekarforbundets Princip- og Arbejdsprogram skulle debatteres. Princip- og Arbejdsprogrammet er det program, som hovedbestyrelsen skal arbejde ud fra i 2011 og Det er formuleret af den nu afgående hovedbestyrelse, og det skal godkendes af generalforsamlingen. Bibliotekspressen har samlet et udpluk af de over 40 indlæg, der kom fra talerstolen. Dagens temaer var især: tillidsrepræsentanter, arbejdsløshed, bibliotekaruddannelsens kvalitet, lederrekruttering, Bibliotekarforbundets økonomi og medlemstal og fagligheden, der er under pres på grund af borgerservice. Per Kjær, Århus Kommunes Biblioteker - Det er stadig dejligt at være medlem af Bibliotekarforbundet. Men jeg er ikke sikker på, at Bibliotekarforbundet er realistisk omkring rekruttering af nye medlemmer. De budgetterede tal for medlemsfremgang overstiger det antal nye bibliotekarer, der vil blive uddannet på bibliotekaruddannelserne. Og hvis vi mangler 100 medlemmer, så mangler der en halv million i budgettet. 20 bibliotekspressen

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Punkt 1 Valg af dirigent Søren Kløjgaard indstillede på hovedbestyrelsens vegne advokat Henrik Oehlenschläger som dirigent.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012 EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDE Bydelsmødrenes Landsorganisation B FUNDRAISING JDE ØKONOMI Juli 0 INDHOLD Introduktion til Foreningsguiden Hvad er? 6 Læg en -plan 7 Hvem skal kende Bydelsmødrene? 8 Deltag

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk April 2011 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 3 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 5 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Sundhedsafdelingens medlemmer, at de ikke blev tilbudt fuld tid ved ansættelsen.

Sundhedsafdelingens medlemmer, at de ikke blev tilbudt fuld tid ved ansættelsen. ARBEJDSTID TID ER PENGE Et arbejde på deltid koster på løn og pension, og mange offentligt ansatte ved ikke, at de faktisk kan have ret til at komme op i tid Foto: Mark Knudsen/Monsun Susanne Yesilmen,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 FUNDRAISING JDE ØKONOMI EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever.

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever. SKÆV INTEGRATION Kortlægning: I over halvdelen af landets kommuner er der ikke én eneste IGU-elev Af Allan Christensen @journallan Research: Morten Madsen Fredag den 10. februar 2017 Del: Danmarkskortet

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i Styrelsen for Bibliotek og Mediers fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF møde nr. 11 Tid: Fredag d.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart Formanden Lise Petersen bød velkommen til årets generalforsamling. Valg af dirigent: Lise foreslog på bestyrelsens

Læs mere

NYHEDSBREV. sige velkommen til:

NYHEDSBREV. sige velkommen til: FORÅR FOR BYDELSMØDRENE Solens varme nydes i Bydelsmødrenes Landssekretariat i København. Foran vinduet blomstrer et japansk kirsebærtræ. Når vinden tager i grenene, flyver små, hvide blade dansende rundt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Viljestærke. er vejen frem. God integration:

Viljestærke. er vejen frem. God integration: foto God integration: Viljestærke kvinder er vejen frem Forestil dig at komme til et nyt land med fremmede vaner, nyt sprog og ikke mindst en anderledes kultur. Det er virkeligheden for de kvinder, der

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

BIBLIOTEKERNES ONLINE PERFORMANCE

BIBLIOTEKERNES ONLINE PERFORMANCE BIBLIOTEKERNES ONLINE PERFORMANCE JUNI 2016 Generelle tendenser for juni 2016 Gennemsnitligt går folkebibliotekernes online performance målt i besøg pr. 1.000 indbyggere tilbage med 2% i juni 2016 sammenlignet

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere