og processer, der understøtter de Telefon:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og processer, der understøtter de www.pbj.dk Telefon: 43 62 74 00"

Transkript

1 UDDANNELSE M A G A S I N F O R O F F E N T L I G O G P R I VAT L E D E L S E I V I D E N S S A M F U N D E T Nr. 1 mar ts årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Sladder sætter en skjult dagsorden Potentielle genier SCHJØLIN TRYK / Vi udvikler systemer og processer, der understøtter de menneskelige ressourcer Det kan betale sig at krydse grænsen VI SKABER UDVIKLING OG VÆKST PBJ er et konsulenthus med ekspertise i HR og løn. Vi udvikler og implementerer it-systemer, der styrker HR-processerne og lønhåndteringen. Vi fungerer som aktive sparringspartnere og hjælper vores kunder Telefon: med at gøre HR til en synlig og konkret del af den enkelte medarbejders hverdag. Vi er med andre ord virksomhedens strategiske samarbejdspartner på alle niveauer i organisationen. Hobbit ledelse blandt fagspecialister

2 Uddannelse Tæt på praksis - Tæt på lederne - Tæt på jeres organisation DOL og Diplom i Ledelse Som den eneste udbyder i landet er vi certificeret i hele 19 DOL-moduler og kan derfor skræddersy en komplet DOL-uddannelse helt efter jeres behov. Da vi tillige er en af landets mest progressive og erfarne udbydere af Diplomuddannelsen i Ledelse, kan vi levere den fulde palet af lederuddannelser til ledere i det offentlige. Det handler om at sikre optimal effekt for borgerne gennem lederuddannelse forankret i organisationens strategiske fokus. Det er derfor, vi kalder det lederuddannelse tæt på jeres organisation, tæt på lederne og tæt på praksis. Kontakt os for en snak om jeres muligheder. Professionsinstitut KLEO Ledelse og organisationsudvikling T kleo@ucc.dk

3 Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand. polit. Fagredaktion: Professor Ole Fogh Kirkeby INDHOLD 1/10 Centerleder, cand.scient.adm. Michael Karvø Organisationskonsulent, cand. psych. Claus Dahl Dir. Cand.comm. Andreas Bering Professor Peter Munk Christiansen Programdirektør Kristoffer Brix Bertelsen Associate Professor, Jeanette Lemmergaard Centerleder, cand. pæd. et art, Peter Ulholm Direktør Evabeth Mønster Annoncer: Niels Rudolfsen Tlf.: Abonnement: 4 udgaver (incl. moms) kr. 180,- abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Det kan betale sig at krydse grænsen AF Rådgivningschef, Vibeke Skytte, Ledernes Hovedorganisation 4 Sladder sætter en skjult dagsorden AF Lektor, Ph.d. Jeanette Lemmergaard, Syddansk Universitet 6 Den offentlige lederuddannelse Af Journalist Ib Erik Christensen 9 Potentielle genier Af Erhvervsfilosof, Morten Paustian 12 LMI kickstarter ledelse som praktisk håndværk Af Journalist Ib Erik Christensen 14 Pædagogisk teori Af: Tue Sanderhage og Jørgen Danelund 18 Hobbit-ledelse blandt fagspecialister Af cand. mag. Jens Larsen 20 Stop kedelige møder 23 Netværksorganisationen Af Seniorrådgiver, Loa Brix 25 Ville medarbejderne vælge dig som leder helt ærligt Af cand. mag. Jens Larsen 27 Leder med hele kroppen Af Isa Lindbæk 29 Layout: Tina Bligaard, Grafiker Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S ledelse & uddannelse 1 3

4 Vibeke Skytte Det kan betale sig at krydse grænsen Af: Vibeke Skytte, Rådgivningschef, Ledernes Hovedorganisation Dygtige ledere er en vigtig ingrediens, hvis vi ønsker at fastholde Danmark som et konkurrencedygtigt velfærdssamfund. Dygtige ledere kan motivere og udvikle medarbejdere, lede processer og projekter, styre pengekassen og har mod til at gå nye veje. Det er ledelseskompetencer, som findes i rigt mål i både den private og offentlige sektor. Men desværre er det alt for sjældent, at kompetencerne flytter fra den ene sektor til den anden. Fordomme Der sker en stor udveksling af varer og serviceydelser mellem private og offentlige virksomheder. Det foregår faktisk hver dag. Langt fra lige så ofte ser vi eksempler på grænsehandel med medarbejder- og lederkompetencer. De gensidige fordomme får tilsyneladende mange ledere til at afholde sig fra at skifte job mellem offentlige og private virksomheder, endsige til at vove at rekruttere nogen fra den anden side af grænsen. Det er rigtig ærgerligt især fordi den manglende vekselvirkning er bygget på myter og fordomme, som rummer et stort paradoks mellem det, ledere siger, og det, de gør. Når ledere i private og offentlige virksomheder skal beskrive, hvad de bruger deres tid på, og hvilke kompetencer, der er de vigtigste, er der rent faktisk et stort sammenfald. Men alligevel tør de færreste virksomheder ansætte en leder fra den anden sektor, når de skal rekruttere den næste leder. Undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer, som Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet foretog i 2008, viste, at lederne i de private og offentlige virksomheder bruger deres ledelsestid stort set lige meget på fire grundlæggende ledelsesopgaver; administration og organisering, mål- og resultatstyring, personale samt forretnings- og serviceudvikling. Der er en lille overvægt af offentlige ledere, som bruger lidt mere tid på personale, og de private bruger lidt mere tid på resultatstyring. Ledelsesopgave Efter min mening er det et paradoks, at ledere på begge sider af grænsebommen synes, at opgaverne og tidsforbruget næsten er ens, men der kun er en begrænset trafik af ledere mellem de to sektorer. Paradokset forstærkes yderligere af, at når det gælder personaleledelse, kan mange private virksomheder helt sikkert lære meget af offentlige virksomheder, hvor meget andet end løn og fryns skaber de gode arbejdspladser især i en tid, hvor de private ledere ikke bare kan dele en ekstra lønbonus ud. På den anden side kan mange offentlige virksomheder med glæde tage imod ledere, der har erfaring med forretningsorienteret resultatstyring, som er og fremover bliver en meget vigtig ledelsesopgave for at sikre, at økonomi og velfærdsydelser hænger sammen i stat, regioner og kommuner. Det er min fornemmelse, at mange

5 private ledere afholder sig fra at søge offentlige lederstillinger på grund af krav om særlige faglige uddannelser i stillingsannoncerne eller deres egen forestilling om, hvad der kræves. Men ifølge en undersøgelse fra Djøf i efteråret 2009 mener offentlige ledere, at de tre vigtigste ledelseskompetencer for en offentlig leder er motivere medarbejdere, skabe klarhed om forventninger og krav samt at være resultatorienteret, mens at være fagligt dygtig kun rangerer på en tiendeplads. Men måske kigger de offentlige ledere alligevel først i ansøgerens CV efter en gammel eksamen i en bestemt profession frem for på de nyeste praktiske og teoretiske ledelseskompetencer, når der skal sættes navn på de kvalificerede ansøgere til et offentligt lederjob. Jeg taler ikke om, at salgschefen fra møbelfabrikken skal til at lede Rigshospitalets kirurgiske afdeling, eller at børnehavelederen kan blive kaptajn på Oslobåden. Det handler om, at ledelsesopgaverne, når det gælder personale, administration, organisationsudvikling, økonomistyring og innovation, på mange områder er næsten identiske, og at disse opgaver kan tilføres ny viden og løsninger ved at få mere gang i udvekslingen af ledere mellem offentlige og private virksomheder. Interaktion gen? Så måske er jokeren løs, næste gang du skal ansætte en ny leder. Se grundigt efter i ansøgerbunken, om der ikke er en eller to kvalificerede kandidater fra den anden siden af grænsebommen i stedet for at indkalde fem kloner til ansættelsessamtalerne. Det er velkendt, at den offentlige sektor kommer til at mangle ledere om få år. Men private virksomheder skal altså kun tænke et budgetår eller to bagud, hvor de heller ikke kunne få kvalificerede ansøgere til lederjob. Så inden hundeslagsmålet om de dygtige ledere starter igen, vil jeg råde til allerede nu at åbne grænsebommen, så vi får ledere, der tør søge job og rekruttere efter kompetencer frem for at skele til sektorfordomme og forældede eksamensbeviser. En større vekselvirkning mellem ansættelse af ledere i den offentlige og den private sektor vil være til stor fordel for begge sektorer og dermed for velstand og velfærd i Danmark. Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Et godt sted at starte er at se på, hvor i din virksomhed/organisation I allerede har en interaktion mellem private og offentlige ledere. I den offentlige sektor har mange chefer ansvar for indkøb af ledelses- og styringsværktøjer, som så igangsættes og styres af chefkonsulenter og rådgivere fra private firmaer. Hvad med at ansætte kvinden/manden frem for kun at købe værktøjet? Mange private virksomheder sælger ydelser og varer til offentlige institutioner og virksomheder hvad med om det private firmas næste administrationschef kom fra en af jeres kommunale kunder med sin ledelseserfaring og netværk i bagamøder ved vandet Vi giver dine kurser, konferencer og møder unikke dimensioner. Centre over hele landet og altid lige ved vandet!. Booking og information: folkeferie.dk/kursus kursus@folkeferie.dk Se ledelse & uddannelse 1 5

6 Af lektor, ph.d., Jeanette Lemmergaard, Syddansk Universitet Sladder sætter en skjult dagsorden Af: Lektor, Ph.d. Jeanette Lemmergaard, Syddansk Universitet Pssst, pssst, pssst! Har du hørt, at han.? Og så sagde hun også? Pssst! Pssst! Pssst! Med halve sandheder og fantasifulde historier skaber vi netværk, påvirker andre og promoverer os selv. Men ondskaben lurer lige om hjørnet. Vi møder sladder og rygter alle vegne. På jobbet, i nabolaget, i vennekredsen og i familien. Sladder er en del at det daglige sociale liv, og de fleste af os har på et eller andet tidspunkt deltaget i sladder. Sladder er afgørende for vores sociale, psykologiske og fysiske velbefindende. Den indtager en vigtig plads i vores selvopfattelse og udvikling og sætter vores livsførelse i perspektiv i forhold til nuet og fremtiden. Sladder hjælper med at afklare og håndhæve gruppenormer og cirkulere vigtige oplysninger om for eksempel uacceptabel adfærd. Den opstiller sociale rammer for vores samvær med hinanden ved at håndhæve nogle usynlige regler, som vi ubevidste indretter os efter. Sladder sætter derfor ofte en skjult dagsorden de steder, hvor den florerer. Onde tunger Sladder forbindes ofte med onde tunger og bliver betragtet som en selvhævdende adfærd med henblik på at manipulere andre eller påvirke dem på en ondsindet måde. Mennesket er grundlæggende interesseret i andres tragedie og nederlag, fordi vi spejler os selv i andre. Og det at blive sladret om, er også en måde at blive set på. Når sladder opfattes som uprofessionelt og upassende i den offentlige diskurs, så er det på grund af dens tidsrøvende og ødelæggende karakter. Her betragtes sladder som noget uønsket, og derfor har mange organisationer indført formelle nul-tolerance politikker imod sladder. Medarbejdere, som spreder sladder, informeres om, at sladder ikke tolereres og i sidste ende kan føre til op- sigelse. Med god grund, for når sladder bliver personlig, vendt mod andre kollegaer, og har en uheldig undergravende karakter, så handler det om hurtigst muligt at få bragt diskursen tilbage på et sagligt spor. Forskere understreger især den rolle, som sladderen har i relation til mobning og identificerer i den forbindelse sladder som en farlig og snigende form for vold. I grænsefeltet mellem sladder og mobning sker der en bevidst stempling og negativ omtale af en kollega eller leder, eksempelvis at vedkommende kommer for sent, ikke laver nok eller ikke er dygtig nok. Sladder handler her om at lave alliancer, der ikke alene beskytter én selv, men også har som formål at skubbe den pågældende ud. Sommetider er der uenighed om præcis, hvad der er (u)acceptabel sladder, for eksempel når én person henkastet bemærker, at Han holder altid lang frokost og en anden svarer: Bare rolig, det er bare, sådan han er. Men man skal altid være opmærksom på, at det nogle opfatter som en kontant, men alligevel hjertelig omgangstone, kan andre opfatte som mobning. Sladder om sladretanter Sladder som noget negativt har ofte været forbundet med kvindekønnet og kvindelig sprogbrug. At sladre forbindes for eksempel med sladretanter eller -kællinger. Derfor er sladder historisk set blevet opfattet som noget, der ligger det maskuline fjernt. I litteraturen knyttes den maskuline samtale sammen med rationalitet, varme og kammeratskab, mens den kvindelig samtale repræsen-

7 terer irrationalitet og ofte fjendtlighed. Det hører med, at det er mænd, der stempler kvindesnak som sladder. Karakteristikken gælder både måden kvinder snakker på, og det de snakker om. Mens kvinder sladrer (ofte bare for hyggens skyld), så har mænd en fortrolig samtale eller giver kollegiale råd, ligesom mænd researcher, når de jagter en god historie. Den kvindelige måde at fungere sammen på bliver således ofte nedvurderet af mænd. Men empirisk forskning har vist at påstanden om, at kvinder sladder mere end mænd er ukorrekt (det er bare et rygte!). Sladder giver dårligt arbejdsklima Negativ sladder har endvidere været diskuteret som et psykologisk motiveret instrument, der bliver brugt af de undertrykte til at underminere magten hos den dominerende gruppe. I denne forbindelse har interessen koncentreret sig om, hvordan sladder proaktivt kunne forebygges ved hjælp af overvågning og disciplinering. Denne tankegang kan sammenlignes med Taylors principper om effektivitet og efficiens, hvor sladder bør fjernes og straffes. Der fokuseres indenfor denne del af litteraturen på de negative organisatoriske konsekvenser af sladder, som for eksempel: Sladder fører til tabt produktivitet og effektivitet Sladder er spild af tid Sladder underminerer moral og tillid Sladder øger angsten blandt medarbejderne i forhold til de rygter, der cirkulerer uden klare oplysninger om, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er Sladder skaber splittelse blandt medarbejderne i form af dem som tager parti og dem som ikke gør Sladder skaber sårede følelser og dårligt omdømme Sladder mindsker karrieremulighederne for dem, som sladrer, da de opfattes som uprofessionelle Sladder får gode medarbejdere til at forlader virksomheden på grund af det usunde arbejdsklima. Positiv sladder Men ikke al sladder bør fjernes eller elimineres. I arbejdsmæssig sammenhæng har sladder flere positive funktioner. Sladder er en informationskanal. Den uforpligtende positive sladder, der rummer snak om løst og fast, kan være en munter måde at sprede information og et forsøg på at forstå og forudsige, hvad der kommer til at ske i forbindelse med for eksempel forandringsprocesser og/ eller omstruktureringer. Igennem sladder kan andre påvirkes, og sladder er med til at socialisere kollegaer. Herved bliver sladder den smørelse som binder organisationen sammen. Sladder kan også fungere som en form for sikkerhedsventil, der sikrer organisationen mod overtryk, og kan således frigøre følelsesmæssige spændinger og afhjælpe krænkelser af normer. Sladder kan således ses som en offentlig sanktion i forhold til sociale gratister og snydere. Desuden kan sladder bruges til gensidig glæde og morskab. Den kan være en måde at have det sjovt på og distancere sig selv og andre fra hverdagens trivielle rutiner. Og endeligt har sladrehankene en vidensdelingsfunktion, da de bevæger sig rundt i organisationen og overfører ideer mellem grupper af medarbejdere, som måske ikke direkte kommunikerer med hinanden. Forskning har endvidere påvist, at mellemledere i flere forskellige organisationer mener, at det er langt bedre at indsamle oplysninger igennem sladder end gennem den formelle kommunikation. Sladder udfylder ikke alene vores behov for at skabe mening og sammenhæng, den har også en terapeutisk funktion. Det betyder, at fantastisk sladder spredes meget hurtigere end den mere sandsynlige sladder. Underholdningsværdier betyder med andre ord mere end sandheden. Ved at lytte til sladderen har ledelsen derfor en unik mulighed for at få indsigt i, hvad der rører sig i organisationen. Ledelsen bør således tage sig tid til at lytte efter, hvad der bliver sagt i krogene og ikke bare feje al sladder af vejen som brok og bagtalelse. Sladder via Med udviklingen af informationsteknologi kan oplysninger videregives uden nogen væsentlig indsats, og i løbet af ingen tid kan de nå ud til alle i organisationen. ens indtog og den kritikløse videresendelse af alt, hvad der kommer i indbakken kan gøre fejlagtige historier til sandhed på meget kort tid. sladder er særdeles farlig, da mediet er permanent og beskeder nemt kan sendes til utilsigtede modtagere. Derfor rådes organisationer til åbenhed omkring organisationens ve og vel, både ledelse & uddannelse 1 7

8 i medgang og i modgang, for kun gennem en åben og ærlig kommunikation kan man komme uønsket sladder til livs både i forhold til og i forhold til den generelle snakken i krogene. Skal vi finde os i sladder? Såvel positiv som negativ sladder findes i enhver organisation, og selvom det sandsynligvis ikke er muligt helt at undgå den negative sladder, så fritager det ikke organisationens ledere fra at tage fat på nogle af de mere almindelige årsager til sladder. Først og fremmest er det vigtig, at der skabes et miljø med en åben og ærlig kommunikation. Medarbejdere bør holdes orienteret om gode såvel som dårlige nyheder, hvilket vil reducere deres behov for at spekulere og bidrage til eller stole på sladder. Fortæl hvad ledelsen gør, hvorfor den gør, hvad den gør, og hvordan det den gør, påvirker organisationens mål og resultater. Dernæst skal ledelsen håndhæve organisationens regler på området, så medarbejderne forstår grænserne for dårlig opførsel. Det hjælper at sende det budskab, at sladrehanke ikke tolereres. Man må som leder ikke være bange for at irettesætte en medarbejder som sladrer. Dette betyder naturligvis, at lederne er nødt til selv at walk the talk, og ikke selv sladrer. Som kollega kan du gøre følgende for at håndtere sladder: Ignorer sladder. Sladder løber hurtigere, hvis du anerkender den. Ignoreres sladderen derimod vil hastigheden hvormed sladderen spredes falde. Hvis du har det dårligt med, at der sladres, så konfronter de kollegaer, som løber med sladder. Tal med ledelsen, hvis du ikke kan løse problemet på egen hånd. Husk at man på en måde sætter sig uden for, hvis man ikke deltager i sladderen. Som ny i en organisation bør man lytte til sladderen, men danne sig sit eget indtryk. Referencer Baumeister, R.F., Zhang, L. & Vohs, K.D. (2004), Gossip as Cultural Learning. Review of General Psychology, 8, Coates, J. (2006), Language and Gender. A Reader. Malden: Blackwell Publishing. Dreby, J. (2009), Gender and Transnational Gossip. Qualitative Sociology, 32, Dunbar, R. (2004), Gossip in Evolutionary Perspective. Review of General Psychology, 8, Foster, E.K. (2004), Research on Gossip: Taxonomy, Methods, and Future Directions. Review of General Psychology, 8, Irigaray, L. (2002), To Speak is Never Neutral. New York: Rutledge. Kniffin, K.M. & Wilson, D.S. (2005). Utilities of Gossip across Organizational Levels: Multilevel selection, free-riders, and teams. Human Nature, 16, Van Iterson, A. & Clegg, S.R. (2008). The Politics of Gossip and Denial in Interorganizational Relations. Human Relations, 61,

9 Af Ib Erik Christensen L e d e l s e : K L E O Den Offentlige Lederuddannelse: Ledere rustes både fra det offentlige og den private sektor De to tilgange til lederuddannelse mødes på Professionsinstituttet KLEO i København i en optimal, samlet pakkeløsning i tæt samarbejde med kommunerne, mener uddannelsesleder Peter Rod Professionshøjskolen KLEO i Titangade i København tilbyder kommunale ledere undervisning fra både de offentlige højskoler og private konsulentfirmaer, så de står bedst rustet til at klare den offentlige sektors mange, nye udfordringer. Instituttet uddanner et par tusinde ledere årligt og aktiviteten er stigende. Det skyldes regeringens og KLs aftale til 260 mio. kr. om frem til 2015 at skabe modulopbyggede offentlige, mellemlange lederuddannelser på diplomniveau. Målet er at opfylde ledernes ønske om praktiske og fleksible moduler, som kan kobles sammen med moduler fra den bestående Diplomuddannelse i Ledelse og hvor lederne får konkrete kompetencer og let kan udmønte teorien i praktiske handlinger i en travl hverdag. Det nye tilbud skal videreudvikle ledelseskvaliteten til gavn for både borgere, medarbejdere og arbejdspladser. Uddannelsen har fokus på blandt andet kommunikation, kvalitet, resultater og effekt for borgere og brugere, udvikling, forandring og innovation, personligt lederskab, personaleledelse, organisation og styring. Lederne er dygtige, men hvis der er et felt, hvor der er stor forandring, så er det inden for det offentlige i disse år. Derfor er det vigtigt at ruste lederne, så de fortsat er kompetente til at lede de mange forandringsprocesser i kommunerne. Det siger lektor Peter Rod, der er uddannelsesleder for Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) på professionsinstitut KLEO Professionshøjskolen UCC, som venter en stærk tilgang til den nye diplomuddannelse. Instituttet har plads til 700 studerende på en gang i Titangade i København og står rustet med alle tænkelige faciliteter. Offentlig-privat kombination Markedet for lederuddannelser er med DOL blevet liberaliseret, så både uddannelsesinstitutioner og private konsulentvirksomheder kan søge om at blive certificerede til at udbyde uddannelsen. KLEO, som er en del af Professionshøjskolen UCC og en af de største udbydere af lederuddannelse med flere end 1000 ledere pr. semester, er gået i samarbejde med flere store konsulentvirksomheder for at forbedre lederuddannelserne. KLEO har landsdækkende samarbejder med bl.a. Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og KLK, som er KL s konsulentafdeling, Rambøll/Attractor, Ankerhus, Udviklingskonsulenterne i Århus, Implement, Copenhagen Coaching Center (CCC), Go Proces, Ambios og KaosPiloterne. De private konsulentvirksomheder har en anden tilgang til lederudvikling end de store offentlige uddannelsesin- ledelse & uddannelse 1 9

10 stitutioner. Når vi går sammen får kommunerne og lederne det bedste fra både konsulentbranchen og uddannelsessektoren. De to tilgange mødes i et innovativt uddannelsesforløb, som ikke tidligere er set. De offentlige uddannelsesinstitutioner har hidtil stået for al lederuddannelse på diplomniveau, mens kommunerne har hyret konsulenter til specifikke ledelsesudviklingsopgaver. De private har lavet masser af lederudvikling, men har ikke kunnet give et officielt stempel på det som en del af et livslangt karriereforløb for kommunernes ledere. Med DOL har vi nu en uddannelse, hvor private og offentlige udbydere sammen kan udvikle lederuddannelser og løfte den kommunale organisationsudvikling. Konkret og målbar effekt Målet er, ifølge Peter Rod, at lederne både får papir på deres uddannelse og at kommunerne bagefter skal kunne måle effekten af opkvalificeringen på institutionernes velfærdsledelse. Det sikrer KLEO og samarbejdspartnerne ved tæt samarbejde med kommunernes HR afdelinger og udviklingskonsulenter om kommunernes ønsker til forløbet, deres ledelsesgrundlag og styringspolitik, som varierer alt efter ledelsesfilosofien. Kommunernes eget ledelsesgrundlag bliver udgangspunkt for uddannelsen. Nogle kommuner arbejder ud fra kontraktstyring, andre bruger ledelsesmodeller som Excellence, Balance Scorecard eller er mere systemiske i deres menneskesyn. Denne praksisforankring af ledelses- og organisationsudvikling skaber et tæt samarbejde mellem kommunerne, konsulentvirksomhederne og KLEO, siger Peter Rod. Den helt store fordel, som jeg ser i initiativet er, at vi får mange aktører, der beriger hinanden. Der er ingen tvivl om, at vore tilbud rummer de bedste læringsmetoder fra både den offentlige og private sektor til at give det bedste løft i den kommunale ledelseskompetence. Den sikrer, at lederne, som typisk har en baggrund som lærer, pædagog eller sygeplejerske, står optimalt rustet til det væld af udfordringer ledere i det offentlige befinder sig midt i med krav om effektivitet og dokumentation fra mange sider. Mange har behov for at se problemerne fra andre perspektiver for at handle beslutsomt. Vi har en stor tiltro til, at en god, effektiv uddannelse vil hjælpe dem til at blive bedre professionelle ledere. Dybe og brede kompetencer Professionsinstituttet KLEO beskæftiger 42 medarbejdere og har tilknyttet eksterne undervisere og konsulenter. Alle medarbejderne har stor viden om og erfaring med organisationsudvikling og velfærdsprofessioner. KLEO orienterer sig med sine uddannelser mod sundhedssektoren, skoleverdenen og daginstitutionsområdet. Professionshøjskolen UCC startede 1. januar 2008 som en fusion af CVU København & Nordsjælland, CVU Storkøbenhavn samt Frøbelseminaret. UCC udbyder syv mellemlange, videregående professionsbachelor uddannelser. UCC er en af Danmarks største udbydere af efter- og videreuddannelse for ledere og medarbejdere inden for de fagområder, som vores uddannelser kvalificerer til. UCC arbejder yder konsulentbistand, udvikler individuelle kurser, uddannelses- og udviklingsforløb til eksempelvis skoler, institutioner, kommuner og virksomheder samt forsker. Vi kan som offentlig institution levere en kvalitet af uddannelse og den bedst tænkelige læring, hvor lederne får serveret de praktiske ledelsesværktøjer, de har så meget brug for brug for i deres hverdag, siger Peter Rod.

11 stort 2010 bliver et kongresår! 26 danske og internationale kongresser er booket i kongresser er allerede booket indtil store sale 3 scener 42 mødelokaler Fleksible mødelokaler til alle formål fra personer. Måske I skulle holde jeres kongres, konference eller møde i Aalborg! Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder Hanne Frennesen Bookingchef hf@akkc.dk Tanja Markussen, Bookingassistent/ Mødedesigner tm@akkc.dk Svala Björnsson Bookingassistent/ Mødedesigner sb@akkc.dk Europa Plads 4 Aalborg Tlf akkc.dk

12 K RO N I K Potentielle genier Mange mennesker oplever allerede i dag en form for kraft, der forsyner dem med de tanker, ideer og impulser, der kan forberede dem på kommende begivenheder. Det viser sig i pudsige sammenfald mellem deres egne tankeprocesser og de spontane indfald, som møder dem med kærlighed og omsorg. Af: Morten Paustian, erhvervsfilosof Der er et paradigmeskift på vej i Danmark. Skiftet kommer i denne ombæring ikke til at foregå inden for naturvidenskabens forskningsfelt. I stedet vil det dreje sig om menneskets evne til at kunne skabe nye tanker og nye måder at tænke på. Skiftet vil formentlig blive særlig tydeligt inden for medieverdenen, sundhedssektoren, undervisning og forskningsverdenen, kunst og kulturlivet samt dele af det etablerede erhvervsliv. Grundlæggende set vil der være tale om et paradigmeskift, eftersom virkelighedens præmisser vil blive skiftet ud. Det afgørende skift knytter sig til vores erfaring af bevidsthedsdannelse. Mange mennesker oplever allerede i dag en form for kraft, der forsyner dem med de tanker, ideer og impulser, der kan forberede dem på kommende begivenheder. Det viser sig i pudsige sammenfald mellem deres egne tankeprocesser og de spontane indfald, som møder dem med kærlighed og omsorg. For disse mennesker er der ikke direkte tale om noget skift. Skiftet bliver dog, at det ikke længere vil være et tabu eller et emne, som er hyggeligt at tale om med middagsgæster. Det nye bliver i stedet, at det vil vække mange menneskers længsel efter at kunne finde deres egen plads her i livet og i vores samfund. For disse mennesker vil det uomtvisteligt blive en lang dannelsesrejse, som vil rumme en eventyrlighed, hvor verden vil kunne anspore en nysgerrighed over for kunstnerisk begavede mennesker. Kunstnere og udvalgte filosofisk tænkende mennesker er trænet i at bruge denne nærmest magiske evne, og de vil kunne drage omsorg for denne forvandling, som det unægteligt kan blive. De vil kunne inspirere og forklare, hvad det er, der sker, og hvordan denne nye verdensforståelse kan rumme udviklingen af det enkelte menneske som skabende. Og det er det, verden hungrer efter, for at kunne genskabe troen på det skabende i verden. Historisk set har verden været vidne til noget, der minder om dette skift. Det forekom at være i renæssancen, hvor kunstnere og videnskabsfolk opdagede nye forbindelseslinjer mellem deres egen formåen og samfundets udvikling. Dengang skete der en forandring, som antydningsvis minder om datidens svar på en frigørelseskamp. De opdagede menneskets betydning som en afart af folkets meningsdannelse. I dag går udfordringen på, hvorvidt mennesket kan frigøre sig fra sin egen virkeligheds-

13 opfattelse, for i stedet at kunne frigive den menneskelige kvalitet. Det er noget ganske andet. Det handler om en bevidstgørelse af menneskets udviklingspotentiale fra at være hæmmet af mekaniske årsagsforklaringer til at blive værdsat med magiske selvskabende evner. Disse magiske evner bemærkes ofte som geniets særlige kunnen. Ikke desto mindre besidder mange danskere potentialet til at udrette noget genialt og opsigtsvækkende. Og til det formål knytter der sig en kunstnerisk form og en filosofisk tankegang, der finder sin kundskab i kraft af forestillingsevnen og intuitionen. Når disse kundskaber bliver prioriteret, kan man opleve at blive ét med problemets karakter, hvor hverdagslige begivenheder pludselig udspiller roller af problemets karakter. Her opleves den menneskelige byrde at forsvinde og i stedet indtræffer der en orden, som får de skabende processer til at tage fat om livets grundlæggende betydning. I dette perspektiv går mennesket i ét med den menneskelige værdi. Det er ganske givet også her, at idéen om det enestående kan blive vakt til live. Fokuset på det enestående vil i samme vending bane vejen for vores kommende samfund. Det vil sandsynligvis kunne blive et orienteringspunkt for udviklingen af nye fagområder samt styrke bevidstheden om den faglighed, vi er nødt til at bruge for at gøre livet rigt. Det enestående vil nemlig kunne give os mod på at frembringe nye væsentlige initiativer, som kan støtte vores bevidsthed om få menneskers betydning for en udvikling af mange menneskers bevidsthedsdannelse. Bevidstheden om det enestående vil sandsynligvis frembringe den ultimative værdsættelse af hinanden som individer i et gensidigt inspirerende fællesskab. Denne udviklingstendens vil dog være en foreløbig spænding, der vil ligge i behovet for nytænkning. Det lange seje træk vil ske i løbet af de kommende syv-otte år, og udviklingen kommer de mennesker i møde, som dagligt føler sig begrænset og formgivet af udefrakommende tilpasningsmodi. Kunstens råderum vil her trække veksler på opdagelsen af sin egen virkning som proces. Fritsvævende vil pludselige tanker dykke ned, som kan virkeliggøre nye former for menneskelig erfaring. Der vil sandsynligvis komme faglige tiltag, der kan føre bevis for den menneskelige udvikling, skabt i kraft af filosofisk tænkning og kunstneriske processer. Det vil samtidig være oplagt at afdække aktiviteter, der frembringer accept af den kunstneriske proces på lige fod med andre videnskabelige metoder. Ad åre vil forskningsprojekter ligeledes kunne efterprøve dette skift i bevidsthedsdannelse, hvor det vil fremgå, at filosofisk tænkning og kunstneriske processer vil være vigtige indsatsområder for at kunne fremme menneskets udvikling til at blive sin egen værdi bevidst. Fokuset på filosofien og kunsten vil siden bevæge forskningsverden videre i sin afdækning af frie formers betydning for udvikling, og dermed give det enkelte menneske en forbindelse til sin egen adskillelse i verden. Kunstverdenen er stadigvæk nok et af de få fagområder, hvor man stadig hylder den frie form, og hele tiden forsøger at stimulere med nye indsigtsgivende aktiviteter. Der ligger en helt særlig værdi i denne tilgang, som berettiger en udbredelse af kunstneriske processer til også at omfatte nye fagområder, virksomheders udvikling og organisationers verdensbilleder. Her ligger der også mulige løsninger på deres egen konkurrencemæssige situation og håbet om en enestående markedsposition. Udviklingen kommer dog nok til at ske i bølger, men med dette skift vil vi fremover formentlig kunne opleve, at filosofien gør engagementet med kunstnerisk liv vigtigt. Omvendt synliggør kunsten filosofisk tænkning, og sammen bevæger de verden i kraft af en magisk kunnen, som eksempelvis surrealismen forsøgte at distingvere for os. Det kan blive en æra, hvor ethvert menneske i stigende grad, kan finde sin egen undersøgelsesform og opleve dens forædlende betydning. Betydningen kan blive afledt af dens indvirkning, og her viser den sin kvalitet ved at kunne udvikle momentvis syn-ergi mellem tankens kraft og sanselige former. Disse forbindelseslinjer rummer den særlige kraft, der gør det muligt at udfærdige en ramme omkring bevidsthedsudvidelse og dermed virkelighedens momentvise forandringer. Og det er nøjagtig det, filosofien og kunsten kan frembringe i os. Rammen er i al sin enkelhed vores dagligdagserfaringer, og når vi minutiøst registrerer disse, kan vi opleve, hvordan udviklingen af vore tanker og idéer forekommer. Vi kan eksempelvis opleve at møde mennesker, som vi ikke anede, at vi havde noget til fælles med. Vi kan opleve en hurtighed i vores måde at tænke på, som kan hjælpe os med at udforme et retvisende billede af tankers tilblivelse. Og vi kan opleve, at vores idéer fungerer som et navigationssystem i forhold til at tænke nyt inden for samfundets normer. I det hele taget kan filosofien og kunsten lære os at bruge vores intuition og dermed styrke åbenheden over for det fremmede og mærkværdige. Og her gives stafetten videre til de mennesker, der har mod nok til at anerkende deres egne momentvise oplevelser af denne kraft. De besidder et erfaringsgrundlag, som skal bygge vores samfund op til at blive klogere på det; at være et menneske med et levende liv. Denne kronik har været bragt i Berlingske Tidende d. 22/ ledelse & uddannelse 1 13

14 F i r m a i n f o r m at i o n Af: Journalist Ib Erik Christensen LMI kickstarter ledelse som praktisk håndværk Evabeth Mønster Konsulentfirmaet hjælper ledere med at få moderne ledelsesteori udmøntet i konkret, praktisk handling i en hektisk hverdag og sikrer større dybde og strategi i lederskabet Vi lærer helt bogstaveligt vore kunder ledelse som et konkret og praktisk håndværk, de kan anvende i hverdagen. Ny viden er kun noget værd, når den kan omsættes til praktiske handlinger. Derfor kører vi ikke som andre stribevis af power point slides og en masse teori. Det siger direktør Evabeth Mønster som leder konsulentfirmaet LMI Danmark, der er en del Leadership Management International. LMI opererer i 80 lande og har sit hovedsæde i USA. LMI tilbyder ledere og nøglepersoner på alle niveauer i private og offentlige organisationer hjælp til at udnytte deres potentialer fuldt ud, så de bliver bedre ledere. LMI Danmark A/S ejes af Evabeth Mønster. Hun har over 30 års ledelseserfaring og har tilknyttet over 15 konsulenter, såkaldte Business Partnere. De er alle tidligere ledere med stor erfaring i at omsætte ledelsesteori til konkrete, håndgribelige ledelsesresultater. Ledere får tilknyttet en personlig sparringspartner over en længere periode ude i virksomhederne, hvor de bistår med at formulere ledernes udfordringer, opsætte mål, øve nye handlemåder, give feedback, støtte og hjælpe lederne med at nå målene. Megen lederuddannelse består af snak, teori og power point. Der er mange rigtige og fine ord, og det hele lyder måske let, men når lederne vender tilbage til virksomhederne, er det svært at omsætte teorien til handling i en travl hverdag, siger Evabeth Mønster. Typisk får lederne ikke værktøjerne til at forankre den nye viden i praksis. De skal øve sig bagefter og har brug for sparring. Derfor tager vi det lange seje træk, træner lederne målrettet og fokuserer på det, de skal præstere og de resultater, som organisationen skal nå. Fodboldspillere sidder ikke i et lokale og forestiller sig, at de skyder på mål, de øver sig i praksis. Den store forskel på os og det, de fleste kursusudbydere gør, er, at vi kommer ud og styrker ledelsesfærdighederne på arbejdspladsen. Vi giver konkret feedback og træner til bolden sidder i nettet, for først der er resultatet nået. Modsat coaching, hvor man sidder og snakker, har vi værktøjerne med ud. At få teori koblet til praksis og ny viden

15 Konsulentfirmaet hjælper ledere med at få moderne ledelsesteori udmøntet i konkret, praktisk handling i en hektisk hverdag og sikrer større dybde og strategi i lederskabet Vi lærer helt bogstaveligt vore kunder ledelse som et konkret og praktisk håndværk, de kan anvende i hverdagen. Ny viden er kun noget værd, når den kan omsættes til praktiske handlinger. Derfor kører vi ikke som andre stribevis af power point slides og en masse teori. Det siger direktør Evabeth Mønster som leder konsulentfirmaet LMI Danmark, der er en del Leadership Management International. LMI opererer i 80 lande og har sit hovedsæde i USA. LMI tilbyder ledere og nøglepersoner på alle niveauer i private og offentlige organisationer hjælp til at udnytte deres potentialer fuldt ud, så de bliver bedre ledere. LMI Danmark A/S ejes af Evabeth Mønster. Hun har over 30 års ledelseserfaring og har tilknyttet over 15 konsulenter, såkaldte Business Partnere. De er alle tidligere ledere med stor erfaring i at omsætte ledelsesteori til konkrete, håndgribelige ledelsesresultater. Ledere får tilknyttet en personlig sparringspartner over en længere periode ude i virksomhederne, hvor de bistår med at formulere ledernes udfordringer, opsætte mål, øve nye handlemåder, give feedback, støtte og hjælpe lederne med at nå målene. Megen lederuddannelse består af snak, teori og power point. Der er mange rigtige og fine ord, og det hele lyder måske let, men når lederne vender tilbage til virksomhederne, er det svært at omsætte teorien til handling i en travl hverdag, siger Evabeth Mønster. Typisk får lederne ikke værktøjerne til at forankre den nye viden i praksis. De skal øve sig bagefter og har brug for sparring. Derfor tager vi det lange seje træk, træner lederne målrettet og fokuserer på det, de skal præstere og de resultater, som organisationen skal nå. Fodboldspillere sidder ikke i et lokale og forestiller sig, at de skyder på mål, de øver sig i praksis. Den store forskel på os og det, de fleste kursusudbydere gør, er, at vi kommer ud og styrker ledelsesfærdighederne på arbejdspladsen. Vi giver konkret feedback og træner til bolden sidder i nettet, for først der er resultatet nået. Modsat coaching, hvor man sidder og snakker, har vi værktøjerne med ud. At få teori koblet til praksis og ny viden forankret i handlinger er vanskeligt, men Jo mere og bedre planlægning jo mere lykkes. Klare mål, prioritering, planlægning og en øget bevidsthed om betydningen af gode strategier betyder, at jeg har fået et større overblik og at jeg udnytter tiden bedre. Opfølgning, klare aftaler og sparring med medarbejderne giver hurtigere løsning af de tekniske problemer. Jeg er blevet mere bevidst om at proforme gennem andre og skabe resultater gennem andre. Jeg konkretiserer opgaverne mere klart og har et Mine lederevner blev foldet ud Udgangspunktet for mit samarbejde med LMI Danmark, var i første omgang en styrkelse af ledelsesteamet i en kommunal daginstitution. Undervejs skete der store organisatoriske forandringer. Både i form af den fysiske placering, nystartet afdeling og lederens dødsfald. Jeg blev efterfølgende leder af organisationen. I den forbindelse har Effektivt Personligt Lederskab været et udbytterigt forløb der med min personlige sparringscoach har foldet mine iboende lederevner ud. Jeg er blevet bevidst om mine styrker, store overblik og kreative tilgang til personaleledelse. Det har hjulpet og styrket mig i at holde fast i mit idegrundlag og fremtidige visioner og mål for organisationen. Arbejdet med holdninger og bekræftelser fra det strategiske til taktiske plan er yderst motiverende for medarbejderne og virker absolut helt nødvendigt, hvis mappen ikke skal ryge ind på hylden sammen med bøger og ringbind, fastslår hun. Forpligtende læring af egen erfaring Konkret sker der det, når LMI kommer ud til lederne, at de til hver gang har læst og lyttet, samt løst teoretiske og praktiske opgaver, der handler om dem selv og deres hverdag. Opgaver og mål drøftes for at finde succeser og barrierer. Sparringen holder ledere til ilden og tilbagemeldingen skaber praktisk læring ud fra egne erfaringer. Det er et problem, at lederne kun lærer om ledelse, men ikke ledelse som et praktisk udøvet håndværk, de kan bygge videre på. Mange taler om ledelse, men at få det ind under huden større nærvær. Det har øget effektiviteten. Jeg er blevet mere sikker på hvad jeg vil og igangsætter flere projekter. Effektiv Personlig Produktivitet har øget mit fokus på ledelsesprocessen og jeg har fået et mere positivt billede af mig selv. Udviklingschef Morten Steen Pedersen, Skiold Mullerup A/S gunstigt helt ud til brugerne. Effektivt Personligt Lederskab har endvidere givet mig nogle gode værktøjer til at få synliggjort og systematiseret nuværende og fremtidige mål opfyldelse. Holde fokus på den anerkendende og dialogbaseret ledelsesstil. Jeg kan på det varmeste anbefale et LMI forløb. Jeg har oplevet den fleksible opbygning af programmet ved at lytte, læse, sætte nye mål og efterfølgende reflekterer og gennemarbejde det med min personlige sparringcoach som yderst gunstigt og udviklende. Programmet er præget af professionalisme og håndgribelige værktøjer, der bidrager til en værdifuld kompetenceudvikling Daginstitutionsleder Laila Gunthel Terslev Børnehus, Faxe Kommune. og udøvet er noget helt andet. Derfor følger vi dem i deres hverdag. De skal vise os deres handlinger og resultater. Vi kommer hver tredje uge og kan tydeligt mærke, om de har brugt værktøjerne og omsat den nye viden til konkrete handlinger. Det korteste forløb er 9 måneder, så de får tid til at arbejde med redskaberne, trænet nye holdninger og vaner, øvet en ny adfærd, skabt balance og øget gennemslagskraften. Når jeg er ude hos en leder, drøfter vi, hvad der er gået godt siden sidst og beslutter, hvad der skal arbejdes videre med i den næste periode, samt hvordan resultaterne skal måles. Lederne skal selv sætte mål op, få styr på tingene og forpligte sig, mens jeg engagerer mig i handlingsplanen, sparrer og vender tilbage, for at følge op på de igangsatte aktiviteter og resultater. Jeg ledelse & uddannelse 1 15

16 sikrer, at vi følger den vind/vindaftale, som vi sammen har udarbejdet ved uddannelsens start. Nogle ledere er dygtige, men mange kan blive endnu bedre. Det er vanskeligt at droppe dårlige eller uaktuelle vaner. Det kræver jævnlige konfrontationer, træning og evaluering, men det sted, hvor man lærer, der udfører man også bedst handlingerne. Derfor er det svært at implementere, det man har lært i et kursuslokale. Unge sætter lederne på prøve Evabeth Mønster har arbejdet med ledelse i det offentlige og private i godt 30 år og med ledertræning i 18 år, hvor hun har kørt over 300 ledere igennem LMIs træningsprogram og fået stor erfaring i praktisk implementering. Jeg er konsekvent og tør tage fat i tingene. Vi forpligter os i LMI og er med fra start til slut. Lederen har en utrolig stor betydning. Lederskabet bliver virkeligt udfordret af den nye generation af unge medarbejdere, der søger viden og identitet og som tør siger chefen imod Der skal større gennemslagskraft til at tackle de unge, der ønsker et meget personligt lederskab. Du bliver i den grad udfordret, de unge blander sig og siger deres mening, men alt arbejdet skal stadig gøres. Ledelse har aldrig været så meget i bevægelse som i de seneste år, hvor vi har haft højkonjunktur efterfulgt af dyb krise på meget kort tid. Mange ledere er uerfarne med at skære ned, lede i nedgangsperiode og prioritere ressourcerne benhårdt. Læringen hos LMI Danmark foregår individuelt eller i en ledergruppe, hvor man kommitterer hinanden og sætter fælles mål. Vi opererer med en faktor 11 på kundens return of investment. Investerer man kr., skal det kunne give kunden et målbart resultat på kr. Vi har mange gange opnået meget mere. Vi arbejder med de områder, som lederne skal udvikle for at skabe nye resultater. Det skal kunne ses i hverdagen, at vi har gjort en forskel. Vi er meget værdsatte og lederne er glade, når vi kommer ud til dem, siger Evabeth Mønster.

17 Kursus & konference Et godt møde starter på et solidt grundlag Hotel Maribo Søpark er centralt beliggende på Lolland, tæt ved banegård og motorvej. Med unik udsigt over Maribo Søndersø samt en smuk omkringliggende naturpark, giver hotellet et frisk pusterum i en ellers travl hverdag. Kort og godt: 106 værelser med i alt 219 sengepladser 4 store plenumlokaler (Op til 240 deltagerer i det største) Fri afbenyttelse af teknisk udstyr samt internet A la carte restaurant med plads til 200 gæster - gode oplevelser og lidt til... Vestergade 29 DK-4930 Maribo Tlf UDKOMMER Nye bøger af Mie Femø Nielsen om mellemlederens kommunikation i relation til ledelse og organisation. 15. MARTS 2010 POSITIONERING viser, hvordan mellemlederen navigerer i et krydspres mellem topledelse og medarbejdere, lederkolleger og eksterne samarbejdspartnere. Lederrollen er ikke noget, man har eller er, men noget man gør. FORTOLKNINGSLEDELSE handler om mellemlederens udfordring med at socialisere medarbejderne og skabe fælles fodslag om en stærk strategi. 260,00 kr 298,00 kr Bestil allerede i dag på slbooks.dk ledelse & uddannelse 1 17

18 L e d e l s e : P ro f e s s i o n s h ø j s ko l e n M e t ro p o l Pædagogisk teori Af Tue Sanderhage og Jørgen Danelund et grundlag for innovation og praksisnærhed i diplomuddannelsen i ledelse Praksisnærhed skaber ny læring ved at blive gjort til genstand for kritisk refleksion. Så hurtigt kan det siges. Det er en pointe, der både har betydning for pædagogik, teori og metode i vores diplomuddannelse i ledelse. Sådan er det på landsplan og sådan er det i Center for Ledelse og Styring på Professionshøjskolen Metropol. Pointen er at diplomuddannelse skal finde en balance mellem to yderpunkter, hvor det på den ene side ikke skal være en ren teoretisk uddannelse, og på den anden side ikke skal være et redskabskursus uden refleksion. Diplomuddannelsen i ledelse skal have som sit sigte at gøre den studerende både dygtig og klog. På diplomuddannelsen i ledelse skal vores studerende gerne blive dygtige. Dygtige til at håndtere nutidens vilkår og rammer. Samtidig skal de også blive kloge. Kloge nok til at skabe fremtiden, sætte sig ud over nutiden og medvirke til at se og gøre det anderledes mulige muligt. Uddannelsen kan ikke nøjes med at give de studerende en værktøjskasse der passer til i dag. For tiden ændrer sig og derfor bliver værktøjerne hurtigt forældede. Derfor skal uddannelse gøre de studerende lederne til værktøjsmagere, så de selv kan lave de værktøjer der passer til tiden og til fremtiden. Dette ligger helt i tråd med den overskrift som vi putter på vores diplomuddannelse i ledelse i Center for Ledelse og Styring, nemlig Ledelse der virker, Ledelse der udfordrer. Vi kalder det innovativ samskaben både i uddannelsesrummet, og som en forudsætning for at overføre det til lederens praksis efterfølgende. I det følgende vil vi fremlægge en kort teoretisk gennemgang af vores pædagogiske teoretiske afsæt for at lave en praksisnær uddannelse, som lever op til ambitionen om både at gøre dygtig og klog, for at skabe ledere der både virker og udfordrer. Pædagogik og læringsteori I den kritiske refleksion af praksisnære erfaringer og fortolkningerne af dem er forskellige teoretiske og praktiske meningsperspektiver på innovation og udvikling i de offentlige velfærdsydelser således ikke hinandens modsætninger, men hinandens gensidige forudsætninger for forståelsen af den kompleksitet og mangfoldighed, som kendetegner den offentlige sektor. Forskellige teorier og praksisser kan ikke tænkes uden hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. Såvel tilrettelæggelsen af fælles undervisningssekvenser som etableringen af kompetence-teams på tværs af deltagende kommuner/sektorer/ forvaltningsniveauer bidrager til, at de studerendes forskellige praksisser, forskellige forståelser af dem og forskellige teoretiske og metodiske perspektiver på dem tages op og gøres til genstand for refleksion i undervisningen. I forlængelse af det læringsperspektiv, som vi her har anlagt, har den pædagogisk-didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen fokus på, hvordan koblingerne mellem ledelsesteori og ledelsespraksis kan skabe kritisk refleksion, transformativ læring og anderledes mulige praksisser. Ved transformativ læring forstås her læring, som i et fremadrettet perspektiv overskrider eksisterende teoretiske, metodiske og praktiske forståelser af tilrettelæggelsen af den offentlige velfærdsydelse.

19 Afhængige læringsniveauer For at forstå sammenhængen mellem de forskellige læringsniveauer, som uddannelsen bevæger sig på, kan det være nyttigt at beskrive lederuddannelse som noget, der foregår på fem forskellige, men også (!) gensidigt afhængige læringsniveauer: Downloading: Læring som downloading af mere af det vi allerede ved, kan og gør. Begrebs- og teoriafklaring: Læring i form af forståelse og tilegnelse af nye ledelsesmæssige og organisatoriske teorier og praksisser fra et eksisterende repertoire af perspektiver (hvad er ledelse, organisation osv.) Kritisk refleksion: Læring i form af udfordringer og kritisk refleksion af vore egne/andre fortolkninger af/ perspektiver på ledelsesmæssige og organisatoriske forholdemåder (hvordan og hvorfor tilfører bestemte fortolkninger/perspektiver hvilke betydninger og meninger til de ledelsesmæssige og organisatoriske forholdemåder) Kreative eksperimenter: Læring i form af kreativ eksperimenteren med anderledes mulige fortolkninger af/perspektiver på ledelsesmæssige og organisatoriske forholdemåder (hvordan og hvorfor kunne anderledes mulige fortolkningsperspektiver og anderledes mulige ledelsesmæssige og organisatoriske forholdemåder iscenesættes med henblik på at skabe transformativ læring) Transformativ læring og innovation: Læring i form af overskriden og innovation af eksisterende ledelsesmæssige og organisatoriske praksisser og forholdemåder (hvordan og hvorfor tilfører anderledes mulige erfaringer med ledelsespraksisser og organisatoriske forholdemåder anderledes mulige innovative praksisser og meningsperspektiver) Niveauerne er ikke tænkt i forhold til hinanden som bestemmende for en lineær tidsmæssig progression i uddannelsen, og heller ikke som en generel kvalitativ ranking, eftersom forskellige lokale gensidigt afhængige interaktioner og kontekster kalder på forskellige typer af læringstiltag. Men de skal forstås sådan, at et højere niveau forudsættes både som gensidigt afhængigt af og samtidigt som indeholdende de foregående niveauer. Denne skelnen mellem forskellige læringsniveauer kan bidrage til at præcisere vores forståelse af forholdet mellem teori og praksis i et læringsperspektiv. Den praktiske organisering af koblingen af teori og praksis på lederuddannelsen Principielt kan koblingen af teori og praksis foregå ved, at de studerendes praksis trækkes ind i uddannelsen, eller ved at uddannelsen bevæger sig ud i de studerendes praksis og ved en gensidig vekselvirkning heraf. En sådan kobling tilrettelægges systematisk og forpligtende. Hensigten er som udgangspunkt at bringe de studerendes nærhed til egen praksis på afstand ved at gøre den til genstand for kritisk refleksion og med henblik på at udvikle transformativ læring og lokalt situeret, innovativ ledelsesmæssig og organisatorisk praksis. Den didaktiske proces er altså nærhed-afstand-ny nærhed. Inddragelsen af de studerendes praksis i uddannelsen kan for eksempel foregå ved en projekt- og procesorienteret pædagogisk-didaktisk tilrettelæggelse heraf. Det sker bl.a. ved, at den enkelte studerende kobler sin egen praksis til indholdet af et givet modulforløb ved at udvikle og løbende arbejde systematisk med et professionelt udviklingsprojekt, der skaber udvikling og forandring i praksis og i den studerendes forståelse af sin praksis. Det er imidlertid under alle omstændigheder vigtigt at understrege, at organisering af transformative læringsprocesser på uddannelsen ikke nødvendigvis forudsætter eksperimenter med store organisatoriske forandringsprocesser, men også kan være baseret på de studerendes daglige iscenesættelser af organisatoriske forholdemåder, paradokser og dilemmaer, hvori for eksempel anderledes kommunikationsformer og forhandlings- og forholdemåder afprøves i det små og i de mulige nærmeste udviklingszoner. I uddannelsens tilrettelæggelse lægger vi vægt på at understøtte, at en sådan lokalt situeret eksperimenteren med teorier, metoder og praksis finder sted i de studerendes egen hjemorganisation imellem - men samtidigt også koblet til - de enkelte undervisningsgange. På denne måde bliver pædagogik, teori og metode hinandens forudsætninger, idet pædagogikken kan sætte læreprocesser i gang, som er konstruktive og et nødvendigt teoretisk grundlag for at skabe nye metoder og processer for innovative processer, som bedst kan karakteriseres som innovativ samskaben. Dette kalder vi også et rum for medledelse med muligheder. Litteratur Danelund, Jørgen og Tue Sanderhage: Medledelse med muligheder Institutionsledelse og det anderledes mulige. Forlaget Metropol ledelse & uddannelse 1 19

20 O r i e n t e r i n g Af Jens Larsen, Copenhagen Coaching Center Hobbit-ledelse blandt fagspecialister Fortællingen om Ringenes Herre er et godt sted at lære om ledelse af fagspecialister, siger salgsdirektør Henrik Jansson i NNE Phamaplan. Jens Larsen er cand. mag, forfatter og partner i Copenhagen Coaching Center, hvor han bl.a. arbejder med, hvordan ledere kan bruge metaforer og fortællinger i deres lederskab. Han er bl.a. medforfatter til bogen Protreptik filosofisk coaching i ledelse med bl.a. Ole Fogh Kirkeby, SL Forlag, 2008, og senest biografien Succes og brændte broer, Peoplepress 2010, om Volvos tidligere direktør Harry Motor. At det ikke kun er på lederuddannelser og i fagbøger, at man kan lære at blive en god leder er ikke noget nyt. Helt tilbage i Antikkens Grækenland hentede blandt andet Alexander den Store inspiration i fortællingen Iliaden om de trojanske krige, der er en unik beskrivelse af strategi og forskellige tilgange til ledelse. Professor på CBS Majken Schultz har i et indlæg i Børsen skrevet, at en af de mest lærerige bøger hun har læst om psykisk arbejdsmiljø er Christian Jungersens roman Undtagelsen; kommunaldirektør og ledelsesekspert Jens Chr. Birch taler om Det udvidede ledelsesbegreb og om, hvordan han læser romaner, går på kunstudstillinger og til klassiske koncerter, som en del af sin ledelsesinspiration; den legendariske Volvo direktør og FDMs brevkassebestyrer igennem små 30 år Harry Motor hentede i hele sit lederliv inspiration fra den amerikanske forfatter Ernest Hemingway og endelig har professor på CBS Ole Fogh Kirkeby kortlagt forholdet mellem ledelse og kunsten, litteraturen, musikken og teatret i sine bøger og i arbejdet på Center for Kunst og Lederskab på CBS. Ledelse af fagspecialister og hobbitten Frodo En af de store udfordringer for mange ledere er at lede fagspecialister. Når man taler med unge ledere kan det også holde dem tilbage fra at gå ind i nye brancher, som de har kvalifikationerne til. Der er skrevet en del om emnet blandt Søren Barlebo Rasmussen og Ole Steen Andersen fremragende bog Så- dan leder du medarbejdere som er klogere end dig selv, men fortællingen om Ringenes Herre og hobbitten Frodo giver en god indsigt og nogle tips samtidig med at fortællingen og kunsten rammer os i kroppen og i hjertet og oftere taler til noget dybere værdimæssigt i os. Den lille hobbit er en stor leder 40-årige Henrik Jansson, der er salgsdirektør i NNE Pharmaplan, der leverer udstyr og rådgivning til medicinalindustrien siger: I Ringenes Herre er det den med den mindste erfaring og viden, nemlig hobbitten Frodo, der får til opgave at løse fortællingens konflikt og udfordring og det lykkedes for ham at samle de andre krigere, konger, elever og andre fagspecialister om den fælles opgave, siger Henrik Jansson. Han kender selv til problematikken efter 12 år i NNE Pharmaplan. Han er i gang med at tage en uddannelse i Copenhagen Coaching Center, hvor fortællingen om Ringenes Herre bruges i undervisningen. Burning platform i Ringenes Herre Udfordringen eller burning platform i Ringenes Herre handler kort fortalt om det gode kamps mod det onde. For at ondskaben ikke skal brede sig til hele jorden, skal en magisk ring destrueres i Modor, som er en slags vulkanisk bjerg, hvor ringen er smedet mange tusind år tidligere. Den lille hobbit Frodo tager til sidst

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse Lederuddannelse Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse Leadership Acceleration Programme Bliv klædt på til at videreudvikle din lederrolle På vores lederuddannelse Leadership Acceleration

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN...

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... OM MOTIVATION MANAGEMENT I 2009 startede Motivation Management en succesfuld rejse. Vi har formået at forene motivation og ledelse på en succesfuld måde. Ideen om at

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling

Læs mere

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r P r o j e k t V æ k s t g e n n e m viden og innovation o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r B a g g r u n d e n : Baggrunden for projektet er en idékonkurrence, som Vejle Amts Regionale

Læs mere

Årsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD

Årsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

DEN NYE LEDER. Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point

DEN NYE LEDER. Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point DEN NYE LEDER Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point DEN NYE LEDER HVAD SIGER TIDLIGERE DELTAGERE? Uddannelsen Den nye leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne

Læs mere

Systemisk lederuddannelse

Systemisk lederuddannelse Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Den nye leder. Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point

Den nye leder. Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point Den nye leder Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point DEN NYE LEDER Uddannelsen Den nye leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige for et godt afsæt

Læs mere

Nyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019

Nyt Lederskab -   Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

N O TAT. KL s HR-strategi

N O TAT. KL s HR-strategi N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden!

Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden! Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden! Af og til er der brug for et pusterum og lidt inspiration udefra for at sætte gang i den interne udvikling på arbejdspladsen. Til det formål

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere