Selvforvaltningsramme 2017/18. Susåskolen Måldelen
|
|
- Poul Asmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvforvaltningsramme 2017/18 Susåskolen Måldelen 1
2 Politisk godkendt mål og aftalestyring. Alle virksomheder bliver tildelt en selvforvaltningsramme, som består af en økonomisk ramme og en målramme. Begge dele af selvforvaltningsrammen skal overholdes. Dette dokument indeholder målrammen, også kaldet selvforvaltningsmål. Virksomhederne skal formulere mål med udgangspunkt i enten de politisk godkendte mål for 2017, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsrammen. I 2017 er der vedtaget 4 visionsmål, politikområdemål for alle fagudvalg samt ét tværgående politikområdemål. Herudover forventes Direktionen i marts 2017 at godkende resultataftaler mellem den enkelte Direktør og Centerchef. Resultataftalerne og selvforvaltningsrammen for 2017/18 skal udarbejdes i et parallelt forløb. Der skal derfor opfordres til tæt dialog mellem Centerchef og virksomhedsledere, således at resultatet fortsat er en sammenhængende retning på, hvor de forskellige sektorområder bevæger sig hen. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål. Selvforvaltningsmål I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr Mål 1: Mål 2: Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål i overskrift: Styrke læringen for den enkelte elev Fremme trivslen og elevernes fremmøde i skolen Arbejdsglæde og trivsel for ansatte Styrke læringsfællesskabet og fremme inklusionskompetence Fremme innovative processer og entreprenørskab Styrke andelen af uddannelsesparate elever Balance mellem budget og forbrug 2
3 Selvforvaltningsmål for Susåskolen Selvforvaltningsmål nr. 1: Styrke læringen for den enkelte elev Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Skolens kerneydelse er læring, hvilket skal afspejles i høj læringsprogression og gode resultater. Der skal være fokus på opfølgning på elevernes resultater. Skolen skal gøre eleverne motiverede og give dem et solidt fundament for læring. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Ved sprogvurderingerne i slutningen af 0. klasse skal minimum 95 % af eleverne placere sig i generel indsats efter revurderingen. Resultaterne af de standardiserede tests i 1. og 3. klasse skal for 1. klasserne vise 95% sikre læsere og for 3. klasserne 90% sikre læsere. (3. klasserne lægger lavere, da det er en anden test) Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige i de nationale tests. (Kommunalt mål er mindst 80% skal være gode) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests i dansk og matematik skal falde. De tre tværgående emner innovation og entreprenørskab, IT og medie, samt sproglig udvikling skal indtænkes i undervisningen, og fremgå af de enkelte årgangsteams fælles årsplaner. Karaktererne ved folkeskolens prøver i 9. kl. skal være bedre end forventet efter korrektion af de socioøkonomiske faktorer. Karaktergennemsnit efter 9. klasse skal i 17/18 have et gennemsnit i de bundende prøver på 7. Det er på samme niveau som i 15/16, men i skoleåret 17/18 vil vores specialklasser for første gang skulle tage afgangsprøven. Den nye skole har en testplan, hvor det er klarlagt, hvordan der følges op på testene. Her skal ressourcecenteret sættes i spil. Alle tre SFO er skal arbejde med målfastsættelse, hvor der skal være fokus på sproglig opmærksomhed. Et løfte i faglig trivsel i trivselsmålingen (se mere mål 3) Sikring af mål i skolens pædagogiske strategi, herunder læringsmål i minuddannelse.dk, i klasselokalet og elevers tilkendegivelse af tydelige læringsmål i undervisningen i elevinterviews. Veje til målet. (Hvad skal der gøres for, at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Susåskolen har udarbejdet sin pædagogiske strategi. Med fokus på suveræn undervisning. Strategien indeholder 3 fokusområder Inklusion, klasserumsledelse, og tydelig målsætning og feedback. Ledelsen samler evidens for elevernes oplevelse af læring på skolen via elev voxpop. Pædagogers samarbejde med lærere styrkes, via skemalagte samarbejdsmøder. Der er etableret ressourcecenter, med på hver afdeling, som gennem 4 årlige møder samarbejder og udvikles på tværs af de tre matrikler. Funktionerne i ressourcecenteret styrkes gennem tydelige rammer for vejlederne, samt hvilke indsatser, der kan understøtte de øvrige ansattes pædagogiske og didaktiske kompetenceudvikling. I skoleåret 2017/18 vil der være fastlagt sparring mellem ressourcepersoner på den enkelte afdeling og ledelsen, for at følge op på indsatser og prioriteringer. 3
4 Der er sat tid af til vejleder, som støtter anvendelsen og viden hos medarbejdere, elever og forældre omkring IT-rygsække. Alle lærere og pædagoger arbejder med synlige læringsmål i minuddannelse.dk, herunder nedbrydning af de forenklede fælles mål. Konsulenter er inviteret ind, for at støtte medarbejdere i denne proces. Der udarbejdes fælles årsplaner i de samme fag på en årgang, samt en fælles årsplan for årgangsteamets arbejde og udvikling. Der er udarbejdet en testplan for skolen, som følges op på klassekonferencer og læsekonferencer. I skoleåret 17/18 udarbejdes en procedure for opfølgning på testresultater skal tage udgangspunkt i skolen testplan. Der afholdes en gang årligt klassekonferencer med fokus på dansk og matematik, samt generel trivsel. Den pædagogiske ledelse er tilstede i undervisningen 2 timer ugentligt (gennemsnit), med fokus på, hvordan synlig læringsmål i undervisningen og brug af taksonomi er tydelige i klasserummet, samt hvordan der arbejdes med feedback. Læringsagenterne bruges til faglig sparring og observation i undervisningen, samt omkring mødeafvikling og mødeledelse på trinmøderne, for at sikre fokus på pædagogik og didaktik. Medarbejdernes kompetenceudvikling fokuseres på opsætning af læringsmål tilknyttet taksonomi og opfølgende feedback både eleverne imellem og fra lærer til elev. Der uddannes nye læringsagenter Det sikres at viden fra New Zealand tur indtænkes i den pædagogiske strategi og mødekultur for medarbejdere i mødekultur i skoleåret 2017/18. Herunder skal ledelse og pædagogiske medarbejdere uddannes i brugen af SOLO-taksonomien. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sprogvurdering. April 2016 April 2017 Elever i generel indsats efter retest. Susåskolen 95,12% 98,85% Læsetestresultater 2016: o Holsted: 1. klasse 97% - 3. klasse 90% o Glumsø: 1. klasse 98% - 3. klasse 94% o Herlufmagle: 1. klasse 97% - 3. klasse 86% Gennemsnitlig prøvekarakter 15/16 (LIS): o Holsted:7,1 o Glumsø: 7,2 o Herlufmagle: 7,0 Undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer fra 15/16 (CEPOS): o Susåskolen: 0,1 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel. Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Direktionens strategiplan Uddannelse. 4
5 Resultataftale mellem Direktionen og CUD mål 1. Feedbacksamtale med CUD Selvforvaltningsmål nr. : 2 Fremme trivslen og elevernes fremmøde i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): - At øget trivsel, og derved understøtte læringen Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - Målet er at øge de årlige trivselsundersøgelsesresultater på social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, og ro og orden. For skoleåret 17/18 vil fokus være på en stigning i faglig trivsel i forhold til baseline. Derudover skal målingerne som minimum være uændret. - Målet er at øge fremmødet for elever til 95%. Det konkrete mål er en reduktion i det samlede fravær til maks. 10 dage pr. elev, inklusive eventuelle elever med langtidsfravær. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der laves årlige trivselsmålinger, med mulighed for opfølgning i klassetrivsel.dk undervejs i skoleåret. Trivselsmålinger drøftes i årgangsteam i maj/juni og der udarbejdes handleplan for klassen/årgangen. Trivselsundersøgelsesresultaterne drøftes på årgangsmøderne med deltagelse af ledere. Ledelsen har fravær som fokusområde, der afholdes kvartalsmøder, hvor elevfravær drøftes i ledelsen. Medarbejderne skal kende til reglerne for korrekt og ensartet fraværsregistrering. Klasseteamene skal løbende forholde sig til fraværet. Tidlig og konsekvent kontakt til forældre ved bekymrende fravær. Implementering af den fælles kommunale procedure for håndtering af fravær. Skolens fraværsregistreringssystem understøttes med SMS-modulet og der arbejdes med at sikre en fuld implementering af denne funktion. Klasseteamsene arbejder med målinger af lærer-elev relationer jævnligt. Der arbejdes med relationsmålinger elev-elev og lærer-elev. Trivsel er et fast punkt på klassekonferencerne. Ressourcecenteret (AKT, SSP, læsevejledere o.l.) inddrages hvor det vurderes at være relevant. 5
6 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): TRIVSEL Elever Afdelinger Baseline Social trivsel Holsted 4,1 4,2 Afventer 2017 Herlufmagle 4 4,1 Glumsø 4 4 Gennemsnit 4 4,1 Faglig trivsel Holsted 3,8 3,9 Herlufmagle 3,7 3,7 Glumsø 3,6 3,7 Gennemsnit 3,7 3,8 Støtte og inspiration Holsted 3,4 3,4 Herlufmagle 3,2 3,2 Glumsø 3,2 3,2 Gennemsnit 3,3 3,3 Ro og orden Holsted 3,7 3,8 Herlufmagle 3,6 3,7 Glumsø 3,7 3,6 Gennemsnit 3,7 3,7 Kilde: NTM klassetrivsel.dk FRAVÆR Elever Baseline i % % Holsted 5,67 5,96 Herlufmagle 6,11 5,26 Glumsø 5,92 6,14 Susåskolen samlet 5,9 5,7 Kilde: tabulex (intra) Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 3. Strategiplan 2017 fremtid i bevægelse Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Feedbacksamtale december
7 Selvforvaltningsmål nr. : 3 Arbejdsglæde og trivsel for ansatte Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): - At bevare og fremme medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel - Have et fremmøde på minimum 95 % inden At nedbringe sygefraværet er både til gavn for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, de øvrige medarbejderes trivsel og økonomien. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - Målet er at mindske den årlige APVs samlede gennemsnit med 5 %-point i forhold til 2015 inden At fraværet nedbringes så fraværet er under 6 % i skoleåret 17/18. - At der afholdes fraværssamtaler ensartet på de tre afdelinger. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Arbejde med strategiske intentioner i V-MED drøftes årligt på seminar i V-MED - Fælles faglig kompetenceudvikling - Virksomheds-MED har i skoleåret 17/18 fokus på fremmøde frem for fravær. - Trivsels- og arbejdsglæde drøftes ved MUS. - Ved fravær af medarbejder skal ledelsen være opmærksom på vikardækning, heraf på risiko for andet fravær som følge heraf. - Der udarbejdes folder omkring vikardækning, således, at det er tydeligt, hvad der forventes. Der afholdes 2 årlige vikarmøder omkring dette. - Administrationsgrundlaget for håndtering af sygefravær for Næstved Kommune følges fortsat. - Trivselsinitiativer: Der arrangeres og bakkes fortsat op omkring sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter. - Skolen understøtter sygdomsforebyggende arbejde gennem henvisning til Sundhedscentret, Trivsels Hotline, rygestopforløb, coaching forløb m.v. - Udover den nuværende kontakt og mødedeltagelse, skal ledelsen deltage på min. 2 teammøder pr. år pr. årgang. Her spørges ind til fagligstolthed og teamsamarbejede. - Skolen holder fokus på trivsel gennem deltagelse i 5-målsnetværksgruppen - Kvartalsvise ledelsesgennemgange af fravær på hver afdeling. - Der arbejdes med at forbedre og effektivisere mødestrukturen og kulturen, bl.a. via vores læringsagenter. 7
8 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): APV - Susåskolen Afdeling Baseline Okt Nov Krav i arbejdet: at 65 % af alle ansatte altid/næsten altid eller ofte kan udføre arbejdet inden for den tid der er til rådighed uden at komme bagud Arbejdets organisering, indhold, ledelse og samarbejde: at 70% Ansatte oplever i høj grad eller meget høj grad at blive anerkendt og påskønnet af ledelsen Involvering i arbejdspladsen: at 85 % af alle ansatte oplever at være tilfreds eller meget tilfreds angående sit job som helhed, alt taget i betragtning Holsted 28,5% 29,5% Herlufmagle 37,5% 30,3% Glumsø 29,2% 38,7% Holsted 45,1% 71,9% Herlufmagle 66,7% 82,4% Glumsø 60,0% 71,5% Holsted 61,4% 90,3% Herlufmagle 50,0% 76,9% Glumsø 57,8% 84,2% Arbejdets organisering, indhold, ledelse og Holsted 70,1% 98,4% samarbejde: at 90 % af alle ansatte i høj Herlufmagle 52,9% 79,5% grad eller meget høj grad oplever at der er klare mål for arbejdet Glumsø 75,5% 91,2% Kilde: Linda Schrøder (tal fra APV, samt mål fra arbejdsmiljøstrategi 2017) APV - Gennemsnit Susåskolen 1,94 1,88 1,83 Kilde: Komlis Fravær Susåskolen - kalenderår Total % 5,35 6,66 7,17 6,93 Fravær Susåskolen alle personaler 14/15 15/16 16/17 August 3,97 5,12 4,62 september 6,64 8,59 7,48 Oktober 5,97 8,62 8,00 november 9,54 10,14 9,88 december 7,87 6,98 7,14 Januar 7,11 9,02 7,94 Februar 7,36 9,68 5,98 8
9 Marts 8,07 8,12 6,79 april 5,15 7,80 Maj 5,24 6,27 Juni 5,42 4,74 Juli 3,01 2,78 Fravær Susåskolen alle lærere 14/15 15/16 16/17 August 4,54 6,64 6,79 september 8,1 10,23 8,5 Oktober 6,73 11,33 8,37 november 10,77 12,62 10,77 december 9,4 9,54 7,16 Januar 9,67 10,67 8,23 Februar 9,33 10,5 5,63 marts 11,68 8,81 7,27 april 7,62 8,68 maj 7,55 7,42 juni 7,67 6,26 juli 3,66 3,98 Kilde: Komlis (Sascha) Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Visionsmål/Byrådsmål Godt liv (også for ansatte). Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 3. Feedbacksamtale med CUD Næstved kommunes Arbejdsmiljøstrategi
10 Selvforvaltningsmål nr. : 4 Styrke læringsfællesskabet og fremme inklusionskompetence Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Målet med inklusions-arbejdet er at fremme elevernes trivsel og psykiske læringsmiljø på Susåskolen, således at alle føler sig inkluderet i læringsfællesskabet. Dette gælder både i almen delsen og i specialklasserne Med inklusion skifter vi fra det individuelle perspektiv til det fælles. Effekt af målet vil være fælles forståelse for begrebet og fælles ansvar for processer i inklusion. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Der vil i løbet af året sikres mulighed for oplæg, foredrag og supervision af ansatte i forhold til at sikre en styrkelse af læringsfællesskabet. Strukturen og organiseringen af skolen (eksempelvis skemastruktur og mødestruktur samt opgavefordeling) skal give mulighed for en styrkelse af samarbejdet, specielt mellem lærere og pædagog, samt vores AKT, inklusionsagenter og SSP. Susåskolen har etableret et ressourcecenter, hvor vidensdeling finder sted, og bliver sat i system, således ressourcepersoner fra de tre afdelinger netværker og skaber en rød tråd i undervisningen. Alle tre afdelinger tildeles tid til inklusionsagenter. Inklusionsagenterne skal vejleder, sparre og observere kolleger og skal medvirke til at kvalificere arbejdet i klassen Inklusionsprocent er i sig selv ikke et succeskriterium, men en sikring af elevernes trivsel og læring er. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Skolen etablere en handleplan i forbindelse med inklusion og styrkelse af det fælles læringsmiljø. Begrebet inklusion defineres fælles på Susåskolen, således at begrebet er tydeligt og kendt hos alle ansatte. Samtidig skal strukturen på skolen skabe mulighed for velfungerende team og fleksible læringsmiljøer. Konsolidering af inklusionsagenter, således de anvendes proaktivt. Der skabes idébank og synlig videndeling, med udgangspunkt i medlemmer fra ressourcecenteret. Skolens organisering (skemastruktur, teamsammensætning og opgavefordeling) underbygger samarbejde og videndeling. Herunder sikre at Inklusionsagenterne kan mødes med AKT og SSP. Samt samle tiden til færre personer, således der sikres en større fleksibilitet i inklusionsagentrollen. Alle arbejder med fælles og individuelle læringsmål. Ressourcecenter etableres, og dette indgår sammen med vejledere og læringsagenter i sparringen med de enkelte team. Uddannelse af en AKT/inklusionsvejleder (3 års uddannelse) Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Kulturen på de tre afdelinger, de enkelte trin og i de enkelte årgange er meget forskellig. Det er derfor forsat vigtigt at arbejde på inkluderende fællesskaber. Alle pædagogiske medarbejdere gennemførte aktionslæringsuddannelse og Inklusionsuddannelse i forbindelse med sikring af skolens Pædagogiske Strategi i 16/17. 10
11 Inklusionsprocent Tal fra CDS Egne tal 16/17 95,36 % 94,45 % Trivselsmålingerne som under mål 2. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Næstveds Kommunes vision Tema: Skole og Uddannelse udvikling af fremragende læringsmiljøer. Strategiplan 2017 fremtid i bevægelse Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 6, 4 og 3. 11
12 Selvforvaltningsmål nr. : 5 Fremme innovative processer og entreprenørskab Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er at sikre innovation og entreprenørskab indtænkt i en varieret skoledag. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Mindst 3 årgange/klasser deltager i innovative- og/eller entreprenørskabskonkurrencer i skoleåret Alle årgange arbejder mindst en gang i skoleåret med en konkret innovationsproces, som skal fremme miljøer der udvikler visionære, kreative og iværksættende elever. I alle de fælles årsplaner for de enkelte årgange, skal det fremgå, hvordan og hvornår, undervisningen i det tværfaglige emne Innovation og Entreprenørskab indtænkes. Alle klasser skal samarbejde med det omkringliggende samfund (den åbne skole). Der skal fremgå eksempel herpå i den fælles årsplan. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): I det omfang det er muligt deltager lærere og pædagoger i innovationsforløb afholdt af Næstved Kommune. Innovation og entreprenørskab er en fast del af årgangsteamets årsplan Der sikres tid til innovationstovholdere på alle tre afdelinger. De tre innovationstovholdere vidensdeler om gode forløb og deres rolle I forhold til innovative processer, sparres der med innovationskonsulent fra CUD, intern innovationstovholder, samt de lærere og pædagoger, som har været på innovationsuddannelse i 14-15, og Skolen opretter valghold, der skal styrke arbejdet med innovation. 6. og 7. årgang deltager fast i Edison. Ledelsen følger op på årgangsteammøder ved at spørge ind til ovenstående mål, og hvordan der arbejdes med dette, samt følger op på den fælles årsplan. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Målet er udarbejdet med udgangspunkt i den nyeste Folkeskolereform, Skolepolitikken og Det Fælles Læringssyn for Næstved Kommune. Siden 2014 har afdeling Holsted haft over 20 medarbejdere på uddannelse eller kursus i innovation. Afdeling Glumsø og Herlufmagle i skoleåret 16/17 haft deres 6. og 7. klasse lærere af sted på kortere kursusforløb i innovation. Alle tre matrikler deltog i 16/17 i Edison, dette var første gang for Herlufmagle og Glumsø. Alle ter afdelinger fik hold med til landsfinalen. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel. Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Det Fælles Læringssyn for Næstved Kommune. Strategiplan 2017 fremtid i bevægelse Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 1 og 3. 12
13 Selvforvaltningsmål nr. 6: Styrke andelen af uddannelsesparate elever Formål/effekt af målet (Hvorfor, kort begrundet): A de unge, der har brug for tværfaglig støtte for at komme videre i deres uddannelsesforløb får den optimale hjælp. At unge er klar til en ungdomsuddannelse og andelen af unge der vurderes uddannelsesparate Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. klasse ligger over 95 % Andel af unge der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har forladt 9. klasse er stigende. Andelen af uddannelsesparate elever stiger(både i forhold til den første UPV i 8. klasse og i 9. klasse) Bedre koordination og større forståelse for hinandens fagligheder i samarbejdet om og med den enkelte unge, herunder at den enkelte unge oplever, at de forskellige fagpersoner samarbejder konstruktivt med og om den unge Styrke faglige tilbud til udskolingselever ved samarbejde med eksterne Sikre samarbejde med ungdomsuddannelser, herunder udbygge eksisterende tilbud og etablere nye tilbud sammen med Næstved Gymnasium, ZBC og EUD. Masterclass på NGH udbygges, så flere elever kan komme på de fire moduler på 8. årgang, ligesom der etableres en tilsvarende Businessclass på ZBC. Pt. er der samarbejde i gang med EUCSJ for tilsvarende tilbud med moduler fra EUD. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der etableres tilbud for 9. klasser i april, hvor matematik og dansk kommer i fokus for elever med risiko for karakterer mindre end 02. Samarbejde mellem ledelse, udskolingslærere og ungdommens uddannelsesvejleder for at klarlægge indsatser omkring ikke uddannelsesparate. Sikre samarbejde med Ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne bl.a. i forbindelse med intensive læringsforløb. Dialog i udskolingerne omkring karaktergivning. Etablering af nye karakterer/standpunktsudtalelser omkring arbejdsindsats fra 7. klasse. Følge proces for IUP elever. Afholde møde med lærere, forældre og UU for at aftale handleplan Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Mindst 02 i dansk og matematik: o Herlufmagle: 91,4% (14/15) 91,4% (15/16) o Holsted: 88,9% (14/15) 94,1% (15/16) o Glumsø: 95,4% (14/15) 97,6% (15/16) I gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder: o Herlufmagle: 92,1% (2013) 88,5% (2014) o Holsted: 92,7% (2013) 95,5% (2014) o Glumsø: 92,3% (2013) 85,7% (2014) UPV december 8. klasse: o Susåskolen samlet: 36,84% (2015) 15,09% (2016) 22,64% (2017) 13
14 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel. Visionsmål/Byrådsmål mål for læring, skole og uddannelse. Strategiplan 2017 fremtid i bevægelse Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 1 og 5 14
15 Selvforvaltningsmål nr. 7: Balance mellem budget og forbrug Formål/effekt af målet (Hvorfor, kort begrundet): At vi har sorte tal på bundlinjen Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): At der er balance mellem budget og forbrug. 10 årlige netværksmøder mellem skolernes administrative ledere, CDS og CKO Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Månedlig opfølgning på forbrug i KOMLIS, og det månedlige ledelsestilsyn i økonomisystemet Sparring i netværksmøder mellem skolens administrative leder, de øvrige administrative ledere på skolerne i kommunen og CDS. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Årsresultater for 2016/17 samt de udmeldte budgetter for 17/18 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Resultataftale mellem Direktionen og CUD. mål 2 15
Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Skole 4 og Børne- og Skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Skole 4 og Børne- og Skoleudvalget Politisk godkendte mål og aftalestyring. Alle virksomheder bliver tildelt en selvforvaltningsramme, som består af en økonomisk ramme
Læs mereSelvforvaltningsramme 2018/19 Susåskolen Måldelen
Selvforvaltningsramme 2018/19 Susåskolen Måldelen Selvforvaltningsmål for Susåskolen. Mål nr. Mål 1: Mål 2: Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål i overskrift: Styrke læringen for den enkelte elev Fremme trivsel
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget Kalbyrisskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holsted Skole og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holsted Skole og Børne- og skoleudvalget Holsted Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holsted Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Karrebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Karrebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Karrebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Karrebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og
Læs merePolitikområdemål 2018
Mål på politikområde Undervisning, Børne- og Skoleudvalg Mål 1: Alle skoler præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2017/2018 og har senest fra skoleåret
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget Lundebakkeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Lundebakkeskolen og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget Sydbyskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget Hyllinge Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSagsnr. Xx Sagsbehandler Mette Thiim Dato Revideret
Sagsnr. Xx Sagsbehandler Mette Thiim Dato 03-05-2016 Revideret Opfølgning på Strategiplan 2016 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet i de relevante resultataftaler for centrene i Næstved Kommune. Hvert
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget Fladsåskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereSelvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Kobberbakkeskolen og Børne- og Skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Kobberbakkeskolen og Børne- og Skoleudvalget Politisk godkendte mål og aftalestyring. Alle virksomheder bliver tildelt en selvforvaltningsramme, som består af en økonomisk
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget Herlufmagle Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Herlufmagle Skole og Børne-
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereTema 2: Uddannelse og arbejdsmarked
Sagsnr. 85.02.00-A0-8-16 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato 28. juli 2016 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2016 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet
Læs mereUdviklingsaftale Skole og dagtilbud
Udviklingsaftale 2017 Skole og dagtilbud 1 Aftalens periode: 01. januar 2017 31. december 2017 Aftaleparter Direktionen og chefen for skoler og dagtilbud Aftalens grundlag: Værdigrundlag Direktionens Strategiplan
Læs mereÅrsrapport for 2014/2015 Holsted Skole
Årsrapport for 2014/2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat... 3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereÅrsrapport for 2014/2015 Kildemarkskolen
Årsrapport for 2014/2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat... 3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget Rønnebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Rønnebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereÅrsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.
Årsrapport for 2018 Årsrapporten består af - Det økonomiske resultat - Redegørelse for det økonomiske resultat - Opfølgning på målene - Bemærkninger i øvrigt 1. Indledning Årsrapporten er Byrådets styringsredskab
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereÅrsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.
Årsrapport for 2018 Årsrapporten består af - Det økonomiske resultat - Redegørelse for det økonomiske resultat - Opfølgning på målene - Bemærkninger i øvrigt 1. Indledning Årsrapporten er Byrådets styringsredskab
Læs mereSelvforvaltningsramme 2018/19. Kobberbakkeskolen Måldelen
Selvforvaltningsramme 2018/19 Kobberbakkeskolen Måldelen Politisk godkendt mål og aftalestyring. Alle virksomheder bliver tildelt en selvforvaltningsramme, som består af en økonomisk ramme og en målramme.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSeptember Årsrapport for 2013/14 Lundebakkeskolen
September 2014 Årsrapport for 2013/14 Lundebakkeskolen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat...
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereTema 2: Uddannelse og arbejdsmarked
Sagsnr. 00.01.00-A00-45-17 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato Oktober 2017 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2017 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStruktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereÅrsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.
Årsrapport for 2018 Årsrapporten består af - Det økonomiske resultat - Redegørelse for det økonomiske resultat - Opfølgning på målene - Bemærkninger i øvrigt 1. Indledning Årsrapporten er Byrådets styringsredskab
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereTema 2: Uddannelse og arbejdsmarked
Sagsnr. 85.02.00-A0-9-16 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato 5. oktober 2016 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2016 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 01-12-2016 Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse og
Læs mereOpfølgning på kvalitetsrapporten 2014/2015 Udarbejdet efterår Udviklingsmål
Udviklingsmål 1 Skolens overordnede vision for 2022 er Fremtidens kompetencer - Vores skole Alle de fastlagte udviklingsmål nedenfor skal derfor bidrage til at realiserer visionen som igen er underlagt
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereTema 2: Uddannelse og arbejdsmarked
Sagsnr. 00.01.00-A00-32-17 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato August 2017 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2017 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereAsferg Skole Aftalemål 2017
Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget E-doc. Dok. nr. 2014- Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kildemarkskolen og Børne- og
Læs mereTirsdalens Skole Aftalemål 2017
Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereHavndal Skole Aftalemål 2017
Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget Rønnebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Rønnebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mere