Datamodel og registreringsvejledninger for spildevandsplaner

Transkript

1 PlanDK3: Datamodel og registreringsvejledninger for spildevandsplaner Version 1.2 Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013

2 Versionshistorie Version Dato Forfatter Bemærkning (filnavn) Atkins (Høringsdokument_datamodeller_registreringsvejledninge r.pdf) Atkins sender på vegne af By og Landskabsstyrelsen datamodeller og registreringsvejledninger for varmeplaner og spildevandsplaner i høring. Høringsfristen er 31 marts Atkins (rev-notat-spildevand docx) Indkomne høringssvar er indarbejdet Grontmij (110506_spildevand.docx) Datamodeller tilrettet ud fra en teknisk vinkel. (Ingen rettelser i forhold til det faglige indhold) Grontmij (110511_spildevand.docx) Enkelte redaktionelle rettelser NST / EBST (110514_spildevand.docx) Dokumentet er suppleret med Datamodel og registreringsvejledning for temaet Udtræden af spildevandsforsyning mulig. Datamodellen for dette tema er udarbejdet af NST (Kenneth Ibsen) og tilføjelser i tekst er udarbejdet af EBST (Trine Tophøj Heinemann). Dokumentet sendes til kommentering og korrektion til NST og KL og det skal vurderes hvorvidt ændringerne i dokumentet nødvendiggør en fornyet høring NST/EBST (110601_spildevand.docx) Kommentarer fra NST og KL er indarbejdet. KL har meddelt at der ikke er behov for en fornyet høring. Der udestår udskiftning af logo for By- og Landskabsstyrelsen med nyt logo for Naturstyrelsen. Bemærk, at der i forbindelse med den tekniske implementering af datamodellen kan ske tilpasning af feltnavne NST (111020_spildevand.docx) "Kloakopland", Feltnavn rettet til: RegnbetingetUdledningTekst (s et i RegnbetingetUdledningsTekst er fjernet) "Udtræden af spildevandsforsyning mulig". 1

3 Udvekslingsnavne rettet til: Navn1206 (rettet fra NavnXXXX) Type1206 (rettet fra TypeXXXX) Vaerdi1206 (rettet fra VaerdiXXXX) NST Generel datamodel tilføjet som bilag NST Klarere markeringer i tabeller af hvilke felter der automatisk udfyldes af systemet NST ID er for RBU er og renseanlæg er fjernet fra kloakoplandstemaet NST Nye kodeliste for kloakoplande + angivelse af kun ét RBU pr. kloakopland + indsættelse af bilag 4.2 Målarkitektur for kloakoplande. 2

4 Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011 Indhold Indledning Spildevandsplaner Specifik datamodel Kloakopland Renseklasse Udtræden af spildevandsforsyning mulig BBR Registreringsvejledning Kloakoplande Renseklasse Udtræden af spildevandsforsyning mulig Bilag Bilag 2 Forskellige typer kloakeringer i status (2010) og plan (2014) Bilag 3, Generelle registreringer Geografisk registrering Kodelister Temakoder Oprindelseskoder Statuskode Ansvarlig myndighed (CVR kode/cvr_navn)

5 Indledning Nærværende notat indeholder datamodel og registreringsvejledning for spildevandsplaner. Det er aftalt, at spildevandplaner indberettes og vedligeholdes i PlansystemDK, det nationale system for planer, der ejes af Naturstyrelsen og at visse specifikke oplysninger, der skal registreres på grund og bygningsniveau skal registreres i BBR. Datamodellen har været i offentlig høring i foråret 2010 og høringssvarene er indarbejdet. På baggrund af specifikation af felter vedr. spildevandsplaner i BBR I foråret 2011 er datamodellen suppleret med temaet Udtræden af spildevandsforsyning mulig. Den endelige datamodel og registreringsvejledninger vil fremgå af PlansystemDK s hjemmeside. Datamodellen er udarbejdet under størst mulige faglige hensyn, bl.a. ved at inddrage de væsentligste interessenter i en afdækning af behov. Dette for at datamodellen for spildevand bredt kan benyttes i PlansystemDK fremover, såvel ved ejendomshandel som i arbejdet med spildevandsplanlægning generelt. Til PlansystemDK indberettes både spildevandsplanernes egenskabsdata og deres geografiske udstrækning. Planerne skal løbende opdateres og være tilgængelige i PlansystemDK. Baggrunden for denne beslutning er, at der i forbindelse med DIADEM-projektet (Digital adgang til oplysninger if. med ejendomshandel 1 ) skal etableres digital adgang til visse oplysninger vedrørende spildevandsplaner. Formålet med DIADEM er, at alle de offentlige ejendomsoplysninger, der er nødvendige ved ejendomshandel, stilles til rådighed for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder samlet ét sted, i én og samme arbejdsgang via internettet. Som et delprojekt i DIADEM vil spildevandsplaner derfor skulle digitaliseres og lægges ind i PlansystemDK (og BBR), mens den efterfølgende ajourføring skal varetages af kommunerne. Lovgivningsmæssige retningslinjer for registrering og ajourføring vil om nødvendigt blive indarbejdet i relevant lovgivning. Dette dokument indeholder KUN datamodellerne for data, der skal ligge i PlansystemDK. Dokumentet vil dog omtale de data, der skal indberettes til BBR i forbindelse med spildevandsplanlægning, for at tydeliggøre sammenspillet mellem PlansystemDK og BBR i forbindelse med spildevandsplanlægningen. PlansystemDK Datamodellen for data i PlansystemDK omfatter en generel del og en dataspecifik del for hvert datasæt, hvilket er skitseret nedenfor. 1 Se 4

6 Den generelle del 2 indeholder fælles elementer for hvert datasæt. Konkret betyder det, at en række generelle registreringer er de samme, uanset hvilket plantema, der arbejdes med. Det drejer sig f.eks. om registrering af ansvarlig myndighed, en række datoer m.v., som på denne måde registreres ens. Den generelle del er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Miljøportal, hvor den samme datamodel gælder for Danmarks Arealinformation. Den specifikke datamodel for Spildevandsplaner beskrives i de næste kapitler, mens den generelle del fremgår af bilag 3, Generelle registreringer. Registreringsvejledningen til datamodellen er teknisk funderet og beskriver hvordan de enkelte datasæt skal udarbejdes. Formålet med disse registreringsvejledninger er, at data på tværs af administrative skel bliver ensartede. BBR Det fremgår af det følgende, at en del af spildevandsplanernes attributdata fremover skal registreres i BBR, der i forvejen rummer den nødvendige registreringssystematik på grund- og bygningsniveau. Placeringen i BBR vil desuden medvirke til at samle data, der skal registreres specifikt på grund- eller bygningsniveau det samme sted. Den indledende registrering i BBR vil skulle ske som en del af det nævnte DIADEM-delprojekt. 2 Den generelle del af datamodellen kan ses på under beskrivelsen af datamodellen PlanDK3 5

7 1 Spildevandsplaner Formålet med datamodellen er at dække registreringsbehovet vedrørende spildevandplanlægning. Spildevandsplaner anvendes i NOVANA 3, Vandplaner 4 - herunder i kommunale handleplaner. Naturstyrelsen er ressortministerium for spildevandsplanlægning, mens kommunerne er administrativ myndighed. I PlansystemDK lægges tre nye tabeller ind: Kloakopland (polygontema), Renseklasse (polygontema) og Udtræden af spildevandsforsyningsselskab mulig (polygontema). Tabellen Kloakopland angiver, hvilken kloakeringsstatus ejendommene iht. kommunens planer burde have og hvilken kloakeringsstatus de planlægges at få i fremtiden. Kloakoplande følger typisk matrikelskel, men ikke altid, så et matrikelnummer delvist kan være beliggende i/udenfor et kloakopland. Kommunerne er ansvarlige for ajourføringen af data. Tabellen Renseklasse anvendes til at vise hvilke renseklasser, der gælder i det område som ejendommens renseanlæg ligger i og derved hvilket rensekrav renseanlægget skal opfylde. Renseklassekravene gælder kun for renseanlæg mindre end 30 personækvivalenter, dvs. at det fortrinsvis er relevant for ejendomme i det åbne land. Ajourføringen af renseklasser skal ske i PlansystemDK. Miljøministeriet er ansvarlig for ajourføringen af data. Tabellen Udtræden af spildevandsforsyning mulig angiver, i hvilke områder kommunen i sin spildevandsplan har angivet, at kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten til spildevandsforsyning og dermed, at der kan ansøges om tilladelse til udtræden af spildevandsforsyningen. Spildevandstemaerne i PlansystemDK interagerer med følgende data og systemer: DANDAS datamodel og software, samt øvrige software til spildevandsplanlægning. I disse systemer produceres input til spildevandsplanerne, hvorfor disse har en central rolle i forhold til integrationen med spildevandsplanerne i PlansystemDK. Danmarks Miljøportal (DMP) Punktkildedatabasen PULS som indeholder oplysninger, der benyttes sammen med spildevandsplanerne. Se også bilag 4.1 der bl.a. angiver målarkitekturen på kloakområdet i fremtiden. Bygnings- og boligregisteret (BBR) indeholder oplysninger i forbindelse med spildevandsplanerne på ejendoms- ( grund ) og bygningsniveau, jf. afsnit Flere systemer har behov for at hente og vise spildevandsdata, bl.a. Danmarks Arealinformation (DAI). Data registreret i PlansystemDK kan hentes via PlansystemDK s WMS- og WFS-tjenester. 3 NOVANA: Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. 4 Vandplaner udarbejdes i henhold til vandrammedirektivet. 6

8 Relevant lovgivning knyttet til spildevandsplanlægning: Kloakoplande Bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Renseklasser Indtil vandplanerne træder i kraft: Bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov om planlægning med senere ændringer, tillæg 4. Fra vandplanerne træder i kraft: Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) med senere ændringer Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet) Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer(strategisk Miljø Vurdering, SMV) 7

9 2 Specifik datamodel Navngivning af tabellerne og felter er i videst muligt omfang forberedt til OIO standardisering, og følger derfor princippet om objekt-egenskab-type. Fx bliver forsyningsområdenavn således til ForsyningOmraadeNavn. Kapiteloverskrifterne svarer til de påtænkte tabelnavne. For at sikre indlæsning fra Plansystemet i de gængse GIS programmer, har det været nødvendigt, at etablere et kortere udvekslingsnavn, da der er konstateret problemer med navne længere end 10 karakterer i nogle GIS-produkter. 2.1 Kloakopland Felt Udvekslingsnavn Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype (format) Værdiområde Bemærkning KloakoplandNavn navn1201 Beskrivende navn for kloakoplandet U1 O Tekststreng maks. 128 karakterer Fri tekst EksisterendeKloakKode type1201a Kode for eksisterende kloaktype: 1 = fælleskloakeret (spildevand og overfladevand løber i samme ledning) 2 = separatkloakeret (spildevand og overfladevand løber i hver sin ledning) 3 = spildevandskloakeret (der afledes kun spildevand) 4 = overfladevandskloakeret (der afledes kun overfladevand) 5 = Ukloakeret 6 = Anden 1 O Heltal 1 ciffer 1-4 EksisterendeKloakTekst vaerd1201a Læsevenlig udgave af ovenstående. Angiver i tekst hvilken renseklasse der er udpeget i området. fælleskloak eret (spildevand og overfladeva nd løber i samme ledning) O Tekststreng maks. 128 karakterer Genereres automatisk på baggrund af ovenståend e koder. PlanlagtKloakKode type1201b Kode for planlagt kloaktype: 1 = fælleskloakeret (spildevand og overfladevand løber i samme ledning) 2 = separatkloakeret (spildevand og overfladevand løber i hver sin ledning) 3 = spildevandskloakeret (der afledes kun spildevand) 4 = overfladevandskloakeret (der afledes kun overfladevand) 5 = Ukloakeret 6 = Anden 1 O Heltal 1 ciffer 1-4 PlanlagtKloakTekst vaerd1201b Læsevenlig udgave af ovenstående. Angiver i tekst hvilken renseklasse der er planlagt i området. KloakeringStartAar staar1201 Dato der angiver hvornår ændring af status for området planlæges påbegyndt fælleskloak eret (spildevand og overfladeva nd løber i samme ledning) O Tekststreng maks. 128 karakterer 2008 F Integer Genereres automatisk på baggrund af ovenståend e koder. 8

10 IkrafttraedelseAar sluaar1201 Dato der angiver hvornår den planlagte nye status forventes at være trådt i kraft O Integer Bem: Felter med blå baggrund hentes automatisk fra andre tabeller, og skal derfor ikke udfyldes. 9

11 2.2 Renseklasse Felt Udvekslingsnavn Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype Værdiområde Bemærkning RenseklasseNavn navn1202 Beskrivende navn for renseklasseoplandet R17 O Tekststreng maks. 128 karakterer Fri tekst RenseklasseKode type1202 Angiver i kode hvilken renseklasse der er udpeget i området. 4 = SOP 3 = SO 2 = OP 1 = O 0 = Ingen 1 O Heltal 1 ciffer 0-4 Jf.ver. 1.2 nyt BBR s koder: SOP , SO , OP , O RenseklasseTekst vaerdi1202 Læsevenlig udgave af ovenstående. Angiver i kode hvilken renseklasse der er udpeget i området. Mulige værdier: SOP: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor SO: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor O: Reduktion af organisk stof Ingen = Ingen yderligere rensning Ingen yderligere rensning Bem: Felter med blå baggrund hentes automatisk fra andre tabeller, og skal derfor ikke udfyldes.. O Tekststreng maks. 128 karakterer. Genereres automatisk på baggrund af ovenståend e koder. Ved at sammenligne renseklasserne i PlansystemDK med de faktiske afløbsforhold på ejendommen registreret i BBR s afløbskoder kan det kontrolleres, om ejendommen opfylder renseklassekravene, hvilket er nødvendigt i såvel ejendomshandlen som ved opfølgning på påbud i den kommunale sagsbehandling. 10

12 2.3 Udtræden af spildevandsforsyning mulig Felt Udvekslingsnavn Formål Eksempel Obligatorisk/ Frit Datatype (format) Værdiområde Bemærkning MulighedForUdtrædenKl oakoplandnavn Navn1206 Beskrivende navn for området O Tekststreng maks. 128 karakterer Fri tekst MulighedForUdtrædenKl oakoplandkode Type1206 Angiver i Kode konkret mulighed for udtræden af kloakopland 1 O Heltal 1 ciffer = Mulighed for udtræden for både spildevand og regnvand 2 = Mulighed for udtræden kun for spildevand MulighedForUdtrædenKl oakoplandtekst Vaerdi = Mulighed for udtræden kun for regnvand Læsevenlig udgave af ovenstående. Angiver i tekst konkret mulighed for udtræden af kloakopland Mulighed for udtræden for både spildevand og regnvand Bem: Felter med blå baggrund hentes automatisk fra andre tabeller, og skal derfor ikke udfyldes. O Tekststreng maks. 128 karakterer Genereres automatisk på baggrund af ovenståend e koder. I henhold til spildevandsbekendtgørelsens 11 kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning meddele tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab / spildevandsforsyningen hvis en række forudsætninger er opfyldt. Parallelt hermed skal kommunens spildevandsplan jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 32 stk. 1, nr. 2 indeholde oplysning om i hvilke områder kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten til spildevandsforsyning helt eller delvist. For de ejendomme (grunde og/eller bygninger), der er beliggende indenfor disse områder kan de respektive ejere ansøge om tilladelse til at udtræde. Meddeles herefter tilladelse til udtræden er det ligeledes en forudsætning, at der gives tilladelse til alternativ rensning. Konkrete tilladelser til udtræden samt til alternativ rensning skal registreres på henholdsvis grund og bygningsniveau i BBR som beskrevet nedenfor. 2.4 BBR I BBR registreres oplysninger om afløbsforhold på henholdsvis grund og bygningsniveau. I forbindelse med specifikation af nye felter i BBR vedr. forhold der er omfattet af kommunens spildevandsplan er kodelisten for oplysning om afløbsforhold præciseret og udvidet og der er udarbejdet en vejledning i anvendelsen af kodelisten. Herudover vil der i BBR blive implementeret felter på grund og bygningsniveau til registrering af følgende forhold: 11

13 - Udledningstilladelse For bygninger hhv. grunde udenfor kloakopland angives status for deres udledningstilladelse - Medlemskab af spildevandsforsyning For bygninger hhv. grunde udenfor kloakopland angives om der er indgået kontraktligt medlemskab med et spildevandsforsyningsselskab - Påbud om forbedret rensning For bygninger hhv. grunde udenfor kloakopland angives om kommunen har givet påbud om at etablere forbedret rensning, så regionplanens og vandplanens renseklasser overholdes. - Frist for forbedret rensning For bygninger hhv. grunde udenfor kloakopland, hvor der ifølge feltet Påbud om forbedret rensning er givet et påbud, angives det hvornår fristen for forbedret rensning udløber. - Tilladelse til udtræden For bygninger hhv. grunde indenfor kloakopland angives status for tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab (Spildevandsforsyning) jf. Spildevandsbekendtgørelsen 11, stk Dato for tilladelse til udtræden For bygninger hhv. grunde udenfor kloakopland, hvor der ifølge feltet Tilladelse til udtræden er givet tilladelse, angives det hvornår denne tilladelse er meddelt. - Tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning For bygninger hhv. grunde indenfor kloakopland angives status for tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning jf. Spildevandsbekendtgørelsens 11, stk Dato for tilladelse til alt. bortskaffelse eller afledning For bygninger hhv. grunde udenfor kloakopland, hvor der ifølge feltet Tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er givet tilladelse, angives det hvornår denne tilladelse er meddelt. 12

14 3 Registreringsvejledning Den praktiske registrering i Plansystemet, herunder uploadmuligheder, er beskrevet på plansystemets hjemmeside som en generel vejledning ( Hvordan indberettes planer? ). Spildevandsdata skal håndteres som alle øvrige egenskabsdata og geografiske registreringer i Plansystemet. Vejledningerne i det følgende er primært tænkt som en hjælp vedr. forståelsen af de tekniske termer beskrevet i datamodellen. Bemærk at termen kloakforsyning i.h.t. den nye vandsektorlov benævnes spildevandsforsyning. Tilsvarende er termen det offentlige kloakfællesskab i notatet erstattet af "spildevandsforsyningens kloakfællesskab". 3.1 Kloakoplande Emne Beskrivelse Registreringsvejledning Tabellen bruges til at registrere kloakeringsstatus for ejendomme beliggende i kloakoplandet. Kommunalbestyrelsen bestemmer i samarbejde med de relevante forsyningsselskaber hvilke ejendomme, der skal kloakeres og hvilke kloakeringer der skal ændres. Efterfølgende udpeges de områder, der skal digitaliseres som en del af et kloakopland. Kloakoplande må ikke være i strid med kommuneplaner og vandplaner. Som grundlag for digitalisering benyttes primært matrikelkortet samt FOT eller andet teknisk grundkort. Kloakoplandsgrænser lægges fortrinsvis langs matrikelgrænser, veje, hegnsgrænser og lignende. En typisk undtagelse herfra forekommer f.eks. i forbindelse med landbrugsejendomme, hvor matriklerne er meget store. Der kan maksimalt kun være ét RBU pr. kloakopland. Forefindes der i dag flere RBU er pr. kloakopland, skal kloakoplandet opsplittes. Eksisterende kloakoplande fx fra kommunens/forsyningens spildevandsplan skal benyttes, hvis de allerede findes. Alternativt kan kloakoplande etableres ved samling af et antal polygoner fra matrikelkortet. Datafelter / attributter (Se ex i bilag 2) EksisterendeKloakKode og PlanlagtKloakKode der udfyldes med: 1. Fælleskloakeret hvor overfladevand (fra tage, veje og befæstede arealer) og sanitært spildevand føres til renseanlæg i 13

15 samme ledning. 2. Separatkloakeret hvis sanitært spildevand føres til renseanlæg i adskilt ledning, mens overfladevand enten føres til renseanlæg eller udledes til recipient. 3. Spildevandskloakeret hvis kun sanitært spildevand ledes til renseanlæg og overfladevand håndteres lokalt eller udledes til recipient. 4. Overfladevandskloakeret hvis der kun er overfladevand på kloakoplandet (og dermed intet spildevand). Overfladevandet udledes oftest til recipient 5. Ukloakeret for områder der ikke har/planlægges at have kloakering. 6. Anden for områder, der ikke er opfattet af værdierne 1-5, som fx Feltet KloakeringStartAar benyttes til anføre det årstal, hvor en planlagt ændret kloakering forventes påbegyndt. Feltet er frivilligt, idet det kan være svært at sætte tidspunktet for påbegyndelsen.. Feltet IkrafttraedelseAar er obligatorisk og benyttes til anføre det årstal, hvor en planlagt ændret kloakering forventes at være afsluttet. Efter projektet er afsluttet skal felterne EksisterendeKloakKode og PlanlagtKloakKode være enslydende. Ajourføring Kloakoplande holdes løbende ajour i takt med at planlagt kloakering færdiggøres. Desuden er det hensigtsmæssigt at foretage en dybere gennemgang af data hver 4. år i forbindelse med vedtagelse af nye kommuneplaner. Ajourføring omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer, dog forekommer geometriske ændringer sjældent. Lovgivning Klassificering / tematisering Minimum areal for Tabellen berører emner reguleret under Bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Objekter klassificeres ud fra værdien i datafeltet EksisterendeKloakKode. Der en ingen specifikke krav til objektets størrelse. Det må dog som 14

16 objekter Entydige objekter Geometrisk konsistens mellem objekter minimum have en udstrækning svarende til en bygning. Det er tilladt at bruge multipartobjekter. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktionen. Sammenhængende områder må ikke opdeles i enkeltobjekter. Geometrisk konsistens med objekter i andre datasæt Objekternes ydre afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i andre datasæt som matrikelkort, FOT eller andet teknisk grundkort. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe med andre temaer så som skove, søer m.v. 15

17 3.2 Renseklasse Emne Registreringsvejledning Beskrivelse Tabellen bruges til at registrere krav til rensning af spildevand for alle ejendomme, der ikke er koblet til et renseanlæg med en kapacitet over 30 personækvivalenter (PE). Ejendomme, hvor renseanlægget håndterer under 30 PE, skal som minimum rense til det, som renseklassen angiver. Data skabes på baggrund af vandløbsoplande og søopland, som produceres af Danmarks Miljøundersøgelser. Vandløbsopland er en underinddeling af søopland. Renseklasserne skal følge oplandsafgrænsninger. En renseklasse kan indeholde flere vandløbsoplande. Omvendt kan et vandløbsopland også indeholde flere renseklasser. Renseklasserne kan med fordel etableres ved at kopiere vandløbsoplandene og evt. samle disse til et samlet polygon med en given renseklasse. Vandløbsoplande og søoplande er digitaliseret med en nøjagtighed på 5-12 m. Udpegningen af renseklasser sker på baggrund af den faglige viden der findes i Miljøministeriet, hvor der med fordel kan inddrages højdemodeller. Datafelter / attributter Temaets attributdata benyttes til at registrere krav til rensning af spildevand. Feltet Renseklassenavn bruges til at angive et unikt navn for det aktuelle objekt. Miljøministeriet (som har ajourføringsansvar) vil navngive alle objekter landsdækkende efter en fælles metode. Det sker vha. de to datafelter RenseklasseKode og RenseklasseTekst. Sidstnævnte forklarer det foregående felt. Der udfyldes med: SOP: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor SO: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor O: Reduktion af organisk stof Ingen: Ingen yderligere rensning. Denne værdi benyttes fx hvis et vandløb opfylder målsætningen eller hvis der ikke er den fornødne viden til at udlægge en renseklasse. Følgende krav gælder for stofreduktionskrav til de forskellige renseklasser: Renseklasse Organisk stof (BI5) Total fosfor Nitrifikation 16

18 SOP 95% 90% 90% SO 95% 90% OP 90% 90% O 90% Påbud om rensning efter alle 4 renseklasser kan opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 2. Rodzoneanlæg opbygget efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 opfylder renseklasse O. Hvis der ikke tilledes afløb fra toilet, opfyldes tillige klasse SOP, SO, OP. Biologiske sandfiltre opbygget efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 opfylder renseklasse O og SO - dvs. de renseklasser, der ikke stiller krav til fosforfjernelse. Hvis anlægget ikke tilledes spildevand fra toilet, opfyldes tillige renseklasse SOP og OP. Samletanke og minirenseanlæg kan opfylde alle renseklasser. Valg af rensemetode i de enkelte renseklasser: Klasse Nedsivning Biologisk sandfilter Rodzoneanlæg Pileanlæg Samletank Mini renseanlæg SOP X X X X SO X X X X X OP X X X X O X X X X X X Krydset angiver at rensemetoden kan anvendes i denne renseklasse. Renseklasserne bør opfylde vandløbenes målsætninger. Ajourføring Miljøministeriet er ansvarlig for at ajourføre tabellen. Dette gøres sammen med vandplanen, dvs. hvert 6. år. Ajourføring omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer, dog er det sjældent at der sker geometriske ændringer. Lovgivning Indtil vandplanerne træder i kraft: Planloven, tillæg 4. Fra vandplanerne træder i kraft: Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Vandrammedirektivet. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter 17

19 miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Klassificering / tematisering Minimum areal for objekter Entydige objekter Geometrisk konsistens mellem objekter Geometrisk konsistens med objekter i andre datasæt Objekter klassificeres ud fra værdien i datafeltet: RenseklasseKode Renseklasseområder kan variere meget i størrelsen fra ca. 50 m2 til 600 km2. Der er dog intet krav til mindste areal. Det er ikke tilladt at bruge multipartobjekter. Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter ved brug af snap-funktionen. Objekternes ydre afgrænsning vil altid følge vandløbsopland og søoplande. Objekter må gerne overlappe med kommunegrænsen, men kan ikke overlappe kystlinjen eller vandplanområder. Renseklassernes geografi er ofte på tværs af kommunegrænser. Temaet vedligeholdes af Miljøministeriet og derfor er det ikke noget problem i forhold til rettigheder i Plansystemet. 18

20 3.3 Udtræden af spildevandsforsyning mulig Emne Beskrivelse Registreringsvejledning Datafelter / attributter Tabellen bruges til at registrere oplysninger om i hvilke områder kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og - pligten til spildevandsforsyning helt eller delvist. MulighedForUdtrædenKloakopland der udfyldes med en af følgende koder: 1 = Mulighed for udtræden for både spildevand og regnvand 2 = Mulighed for udtræden kun for spildevand 3 = Mulighed for udtræden kun for regnvand Ajourføring Respektive kommuner er ansvarlige for at ajourføre tabellen. Ajourføring omfatter opdatering af data i PlansystemDK, hvilket kan betyde både geometriske og attributmæssige ændringer. Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven 32 stk. 1. nr Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1), 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3) Klassificering / tematisering Minimum areal for objekter Entydige objekter Geometrisk konsistens mellem objekter Objekter klassificeres ud fra værdien i datafeltet: MulighedForUdtrædenKloakopland Der er intet krav til mindste areal. Det er ikke tilladt at bruge multipartobjekter. Der må ikke være overlap mellem tilstødende objekter. Der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter ved brug af snapfunktionen. Sammenhængende områder må ikke opdeles i enkeltobjekter. Geometrisk konsistens med objekter i andre datasæt Objekternes ydre afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i andre datasæt som matrikelkort, FOT eller andet teknisk grundkort. Objekter må ikke overlappe med kommunegrænsen, men kan overlappe 19

21 med andre temaer så som skove, søer m.v. 20

22 4 Bilag 1 Bilag 1. Principtegning over spildevandsforhold med signaturforklaring 21

23 Signaturforklaring til principtegning over spildevandsforhold 22

24 Principtegning over målarkitekturen på kloakområdet i fremtiden Forklaring: PlanDK gemmer geografien for kloakoplande. Der kan kun være maksimalt ét RBU pr. kloakopland. PlanDK leverer en webservices med kloakid er, kloakoplandsnavne samt arealer (beregnes on the fly) til PULS (i Danmarks Miljøportal) 23

25 5 Bilag 2 Forskellige typer kloakeringer i status (2010) og plan (2014) Type kloakering i polygon EksisterendeKloakKode PlanlagtKloakKode KloakeringStartDato IkræfttraedelseDato 1. Fælleskloakeret i statusperioden, men separatkloakeret i planperioden 1:Fælleskloakeret 2: Separatkloakeret Separatkloakeret i statusperioden, og uændret i planperioden 2: Separatkloakeret 2: Separatkloakeret Spildevandskloakeret i statusperioden og uændret i planperioden 3: Spildevandskloakeret 3: Spildevandskloakeret Fælleskloakeret i statusperioden og ukloakeret i planperioden 1:Fælleskloakeret 5: Ukloakeret Ingen kloakering i statusperioden, men fælleskloakeret i planperioden 5: Ukloakeret 1: Fælleskloakeret Ingen kloakering i status, men separatkloakeret i planperioden 5: Ukloakeret 2: Separatkloakeret Ingen kloakering i status, men spildevandskloakeret i planperioden 7. Ingen kloakering i status, men overfladevandskloakeret i planperioden 5: Ukloakeret 3: Spildevandskloakeret : Ukloakeret 4:Overfladevandskloakeret Ingen kloakering i status, men anden kloakering i planperioden 5: Ukloakeret 6: Anden kloakering

26 6 Bilag 3, Generelle registreringer Den generelle del indeholder de fælles elementer for hvert datasæt. Konkret betyder det, at en række generelle registreringer er de samme, uanset hvilket kommuneplanretningslinje, der arbejdes med. Det drejer sig f.eks. om registrering af ansvarlig myndighed og en række datoer m.v., som på denne måde registreres ens. Den generelle del er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Miljøportal (DMP), hvor den samme datamodel gælder for Danmarks Arealinformation. Kommunernes Landsforening (KL) og kommunerne har ligeledes udarbejdet datamodeller for en række temaer, hvor den samme opbygning med generelle og specifikke registreringer er benyttet. Tabel 1 viser den generelle datamodel for kommuneplanretningslinjerne. Teknisk taler man om hvilke attributter, som er knyttet til det enkelte tema (retningslinje). Definitionen af disse generelle attributter er koordineret med DMP. DMP arbejder dog med flere felter. Det drejer sig om felterne Offentligkode og Offentlig, som skal angive hvorvidt data er til rådighed for alle eller kun for producenten. I PlansystemDK er alle planer med tilhørende attributter offentlige som følge af lovreglerne (undtaget planer med status kladde ). Derfor er felterne ikke nødvendige. Felterne, der er markeret med rød skrift, udfyldes automatisk af PlansystemDK. Det drejer sig blandt andet om oplysninger, som sikrer historikken, således at det til enhver tid er muligt at oplyse, hvad der var gældende på et bestemt tidspunkt. Alle disse røde felter skal kommunerne således ikke udfylde. De felter, der er markeret med blåt, skal heller ikke udfyldes, idet de kan findes vha. opslagstabeller, som indeholder oversættelser af fx koder til navne. De røde og blå felter skal således ikke uploades, og heller ikke indtastes via indberetningssiden (de tilføjes dog automatisk af systemet i forbindelse med download og visning af data på PlansystemDK). På denne måde er det tilstræbt, at så få oplysninger, som muligt skal indberettes. 25

27 Tabel 1: Generelle registreringer. Felterne svarer til den nye datamodel hos Danmarks Miljøportal (røde felter udfyldes automatisk, blå felter hentes fra andre tabeller, og skal derfor ikke udfyldes) Feltnavn Udvekslingsnavn Formål Datatype Værdiområde Obligatorisk / Eksempel frit temakode temakode Kode for 4 cifret heltal O 1103 temanavn/retningslinje temanavn temanavn Temanavn/retningslinje Tekststreng tegn O Detailhandelsstruktur objektidentifikator objekt_id Unik ID for objektet. 9-cifret heltal O Entydig databasenøgle. unikidentifikator uuid Unik databasenøgle over tid 128 bit 16 bytes O {E6AB20EA-67E4-4C11- A051-B50A084788A3} startdatotid systid_fra Start systemtid ISO dato/tid T23:59: : T23:59: :00 O T23:59: :00 slutdatotid systid_til Slut systemtid ISO dato/tid T23:59: : T23:59: :00 (NULL = stadig gældende) (Udfyldt = historisk) initieretdatotid oprettet Systemtid for objektets oprettelse ISO dato/tid T23:59: : T23:59: :00 O T23:59: :00 O T23:59: :00 oprindelseskode oprindkode Kode for oprindelse for 1 cifret heltal 0-6 O 4 objekt oprindelsestekst oprindelse Oprindelse for objekt Tekststreng 0-30 O FOT/Tekniske kort statuskode statuskode Kode for gældende 1 cifret heltal 1-4 O 1 status statustekst status Gældende status Tekststreng 0-30 O kladde cvrnumberidentifier cvr_kode CVR-kode på ansvarlig 8 cifret heltal O myndighed legalunitname cvrname CVR-navn på ansvarlig Tekststreng tegn O Naturstyrelsen myndighed brugeridentifikator bruger_id Brugernavn ved Tekststreng tegn O Viborg1752 opdatering webadresseidentifikator link URL-link Tekststreng F Shape shape Geometrisk beskrivelse af objekt Shape (2D) Punkt, linje, flade Se forklaring i nedenstående O Se forklaring i nedenstående 26

28 Forklaring til felter i liste 1, generelle registreringer (røde felter udfyldes automatisk, blå felter hentes fra andre tabeller, og skal derfor ikke udfyldes) Feltnavn Udvekslingsnavn Forklaring Bemærkning temakode temakode Feltet benyttes til at identificere datasættet via en kode. Se tabel side 28 temanavn temanavn Feltet benyttes til at identificere datasættet via et temanavn. Do. objektidentifikator unikidentifikator startdatotid slutdatotid initieretdatotid oprindelseskode objekt_id uuid systid_fra systid_til oprettet oprindkode Entydigt ID for et objekt i et tema. Hvis objekter er opdaterede har de historiske objekter samme Objekt_id som det gældende, men forskellige UUID er (alle har forskellige UUID er, se neden for). Objekt_id en anvendes som generel reference til et objekt i et tema. Bemærk at Objekt_id ikke er unik på tværs af temaer. Et generelt unikt ID for objektet fås ved at sammensætte Tema_kode med Objekt_id. Instansobjekt ID. Unikt objekt ID for den pågældende version af objektet på tværs af datasæt og over tid. Mens et objekt bevarer samme Objekt_id fra fødsel til død, vil UUID ændres ved enhver opdatering af objektet. Dato og tidspunkt for start af objektets systemmæssige gyldighed. Sættes af systemet ved oprettelse af nye objekter, eller ved ændringer, hvor der samtidig oprettes et historisk objekt. Dato og tidspunkt genereres af systemet ved indlægning i databasen. Systemgyldighed må ikke forveksles med forvaltningsmæssig gyldighed se felterne nedenfor angående datoer for offentlighedsperiode. Dato og tidspunkt for slut af objektets systemmæssige gyldighed. Sættes af systemet ved sletning af objekter, eller ved ændringer, hvor der oprettes et historisk objekt. Dato og tidspunkt genereres af systemet ved sletning eller ændring i databasen. Systemgyldighed, må ikke skal forveksles med forvaltningsmæssig gyldighed se felterne nedenfor angående datoer for offentlighedsperiode. Dato og tidspunkt for objektets systemmæssige oprettelse. Svarer til første Systid_fra registreret på et Objekt_id, hvorved oprettelsestidspunktet altid fremgår, uanset hvor mange ændringer et objekt har gennemgået. Dato og tidspunkt genereres af systemet ved indlægning i databasen. Feltet benyttes til at angive en oprindelse (registreringsgrundlag geografisk reference) via en kode. Det er her muligt at registrere hvilken reference, der er blevet brugt ved digitaliseringen af objektet, fx. matrikelkort, 4-cm kort eller anden. Herved fås en angivelse af temaets geografiske nøjagtighed. Genereres automatisk af systemet første gang retningslinjen indberettes. Ønsker man at rette retningslinien/objektet indberettes objekt_id. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Se tabellen i tabel side 30 oprindelsestekst oprindelse Feltet benyttes til at angive en oprindelse (registreringsgrundlag) for objektet. Se oven for. Do. statuskode statuskode Feltet benyttes til at angive en status via en kode. Se tabellen i tabel side 30 statustekst status Feltet benyttes til at angive en status for objektet. Do. Feltet benyttes til at angive CVR-koden for objektets ansvarlige myndighed. Se tabellen side Fejl! Bogmærke er cvrnumberidentifier cvr_kode ikke defineret. legalunitname cvrname Feltet benyttes til at angive navnet på objektets ansvarlige myndighed. Do. brugeridentifikator webadresseidentifik ator Shape bruger_id link shape Brugeridentifikation fra PlansystemDKs Administrationssystem. Registreres automatisk ved oprettelse eller opdatering af objekter. Er der tale om brugeridentifikation af den medarbejder, der via systemets administrations- og brugerstyringssystem har fået tildelt rettigheder til at redigere i data, registreres brugeren automatisk. URL-adresse, der kan anvendes til opslag på objektniveau. Skal være offentlig tilgængelig. PlansystemDK tager en kopi af planen og lægger den i PlansystemDK. Geometrisk registrering af objekt styres af database Koordinatpræcision defineret til 0,001 (millimeter) Skal ikke indberettes. Genereres automatisk af systemet. Link til planen, fx. kommunens hjemmeside. Planens geografi se registreringsvejledning. 27

29 6.1 Geografisk registrering Udover almindelige attributter består en kommuneplanretningslinje af den geografiske registrering (digitalisering foretaget i et GIS-program). Den geografiske digitalisering skal ske efter KMS s anvisninger i ét landsdækkende koordinatsystem for de geografiske digitaliseringer (UTM zone 32, Euref89). Digitaliseringerne af de geografiske objekter i de enkelte retningslinjer er beskrevet i feltet shape i tabel 1. Det er kun muligt for en kommune at registrere polygoner, der ligger inden for kommunens geografiske afgrænsning. Endvidere er kun medtaget oplysninger, som ikke kan hentes ad anden vej. For eksempel kan en del oplysninger genereres i databasen eller i GIS-system på baggrund af allerede tilgængelige oplysninger. Således vil de enkelte objekters arealer og omkreds altid kunne udregnes ved simpel GIS-analyse. 6.2 Kodelister Værdier i Tema_kode fra 1000 til 1999 er forbeholdt PlansystemDK. Værdier i Tema_kode fra 2000 til 2999 er forbeholdt Danmarks Arealinformation. Koderne 1000 til 1100 er reserveret til en fremtidig omlægning af PlanDK2. PlanDK3 starter således med Temakoder Tema-kode Tematekst Planloven 1101 Planlagte byzoner og sommerhusområder Planloven: 11a, Byformål Planloven: 11a, Detailhandelsstruktur Planloven: 11a, Eksisterende Trafikanlæg Planloven: 11a, Planlagte Trafikanlæg Planloven: 11a, Tekniske anlæg Planloven: 11a, Områder til virksomheder med særlige Planloven: 11a, 6 beliggenhedskrav 1108 Anlæg omfattet af VVM- og SMV-pligt Planloven: 11a, Støjbelastede arealer Planloven: 11a, Fritidsformål Planloven: 11a, Særlig værdifulde landbrugsområder Planloven: 11a, Skovrejsningsområder Planloven: 11a, Lavbundsarealer Planloven: 11a, Naturbeskyttelsesområder Planloven: 11a, Økologiske forbindelser Planloven: 11a, Kulturhistoriske bevaringsværdier Planloven: 11a, Værdifulde kulturmiljøer Planloven: 11a, Bevaringsværdige landskaber Planloven: 11a, Geologiske bevaringsværdier Planloven: 11a, Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Planloven: 11a 1121 Arealanvendelse i kystnærhedszone Planloven: 11a, Hovedstadsområdet Planloven: 11a, Landsplandirektiver Planloven: Kystnærhedszonen Planloven: 5a, stk Kloakopland 1202 Renseklasse 1203 Forsyningområde 1204 TilslutningspligtOmraade

30 1205 Forsyningsforbudområde 1206 Udtræden af spildevandsforsyning mulig 29

31 6.2.2 Oprindelseskoder Oprindelseskod Reference type Bemærkning e 0 Ikke udfyldt 1 Ortofoto Der skelnes ikke mellem forskellige producenter og forskellige årgange. 2 Matrikelkort Matrikelkort fra KMS (København og Frederiksberg). Det forudsættes, at der benyttes opdaterede matrikelkort for datoen for planens indberetning 3 Opmåling Kan være med GPS, andet instrument el. lign. Det er ikke et udtryk for præcision, men at det er udført i marken. 4 FOT / Tekniske kort FOT, DTK, Danmarks Topografiske kortværk eller andre raster kort samt kommunernes tekniske kort eller andre vektorkort. Indtil FOT er landsdækkende benyttes kort10 (jf. overgangsregler for FOT) 5 Modelberegning GIS analyser eller modellering 6 Tegning Indscannet papirtegning Statuskode Statuskode Statustekst 1 Kladde 2 Forslag 3 Vedtaget 4 Aflyst 30

32 6.3 Ansvarlig myndighed (CVR kode/cvr_navn) CVR kode CVR navn CVR kode CVR navn CVR kode CVR navn Albertslund Kommune Holbæk Kommune Region Sjælland Allerød Kommune Holstebro Kommune Region Syddanmark Assens Kommune Horsens Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ballerup Kommune Hvidovre Kommune Ringsted Kommune Billund Kommune Høje-Taastrup Kommune Roskilde Kommune Bornholms RegionsKommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Brøndby Kommune Ikast-Brande Kommune Rødovre Kommune Brønderslev Kommune Ishøj Kommune Samsø Kommune Danmarks Miljøundersøgelser Jammerbugt Kommune Silkeborg Kommune GEUS Kalundborg Kommune Skanderborg Kommune Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kerteminde Kommune Skive Kommune Dragør Kommune Kolding Kommune Slagelse Kommune Egedal Kommune Kort- og Matrikelstyrelsen Solrød Kommune Esbjerg Kommune Kulturarvsstyrelsen Sorø Kommune Fanø Kommune Københavns Kommune Stevns Kommune Favrskov Kommune Køge Kommune Struer Kommune Faxe Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune Fredensborg Kommune Lejre Kommune Syddjurs Kommune Fredericia Kommune Lemvig Kommune Sønderborg Kommune Frederiksberg Kommune Lolland Kommune Thisted Kommune Frederikshavn Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Tønder Kommune Frederikssund Kommune Læsø Kommune Tårnby Kommune Furesø Kommune Mariagerfjord Kommune Vallensbæk Kommune FødevareErhverv Middelfart Kommune Varde Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøstyrelsen Vejen Kommune Gentofte Kommune Morsø Kommune Vejle Kommune Gladsaxe Kommune Naturstyrelsen Vesthimmerlands Kommune Glostrup Kommune Norddjurs Kommune Viborg Kommune Greve Kommune Nordfyns Kommune Vordingborg Kommune Gribskov Kommune Nyborg Kommune Ærø Kommune Guldborgsund Kommune Næstved Kommune Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Odder Kommune Aalborg Kommune Halsnæs Kommune Odense Kommune Aarhus Kommune Hedensted Kommune Odsherred Kommune Helsingør Kommune Randers Kommune Herlev Kommune Rebild Kommune

33 Herning Kommune Region Hovedstaden Hillerød Kommune Region Midtjylland Hjørring Kommune Region Nordjylland 32

34