Spildevandsplan

Transkript

1 Spildevandsplan 0-19

2 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Forord Spildevandsplanen er udarbejdet for at sikre, at alle borgere og virksomheder kan få håndteret deres spildevand på en betryggende måde og så vi sikrer vores omgivende miljø. Meget tyder på at vi fremtiden kan blive ramt af både meget langvarige og ekstreme nedbørshændelser, som vi oplevede det i Herlev i august 7. Oversvømmelser på terræn ved bassiner og i lavtliggende områder. Vi fik regnvand ind i spildevandsledninger og det opblandede spildevand trængte ind i bygninger via gulvafløb og toiletter og skabte store skader på mange huse og bygninger. Årsagen tilskrives klimaforandringer og dermed har vi en ny opgave som vi skal søge at imødegå. Det gør vi ved at indføre en ny praksis for dimensionering af vore afløbssystemer og ved at forøge vores samlede opmagasineringsvolumen i det samlede afløbssystem. Vi skal simpelthen kunne tilbageholde mere regn- og spildevand i såvel ledninger som bassiner Det vil samtidig være initiativer, der kan sikre, at vi kan opfylde nye og skrappere miljømål for vandløb, vådområder og grundvand, som vil blive introduceret i de kommende statslige vandplaner. Der skal derfor foretages en udbygning af afløbssystemet. Det vil primært ske i forbindelse med den løbende renovering samt ved nybygninger og større ombygninger. Initiativerne kommer ikke alene til at omhandle det offentlige afløbssystem, men også de private afløbssystemer. Vi vil således også fokusere på at de øgede regnvandsmængder i højere grad end hidtil tilbageholdes ved naturlig nedsivning eller udnyttes bæredygtigt, bl.a. til at forøge kommunens naturkvaliteter. Kjeld Hansen Borgmester 1

3 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Indhold 1. Indledning Mål Mål for afledning Mål for miljø Ændringer Læsevejledning Fælleskommunale anlæg Spildevandscenter Avedøre I/S Lynettefællesskabet I/S Måløv Rens Herlev Kloak A/S Opland til Spildevandscenter Avedøre Herlev Vest Midtbyen Ledning Herlev-Rødovre Opland til Damhusåens Renseanlæg Kagsåens Opland Stationsgårdens Villaby Opland til Måløv Rens Værebro Å Kapaciteten af det offentlige afløbssystem Landvæsenskommissionskendelser Serviceniveau Klimaforandringer Dimensioneringskriterier Drift og vedligeholdelse Status Plan Renovering Status Plan Nyanlæg og udbygning Status Plan Private anlæg Fællesprivate anlæg Det åbne land Status Plan Koloni- og nyttehaver

4 SPILDEVANDSPLAN Recipienter Tibberup Å Sømose Å Kagså Administration Afledningsret til det offentlige afløbssystem Afledning fra private ejendomme Afledning fra erhvervsejendomme Afledning af dræn- og grundvand Nedsivning Behandling og bortskaffelse af spildevandsslam Lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Regionplan/Landsplandirektivet Vandmiljø Spildevand Grundvand Miljømålsloven Kommuneplan og lokalplaner Vandforsyningsplan Agenda Vandløbsregulativer Betalingsvedtægt Ny vandsektorlov Miljøvurdering Lovgrundlag Udbygning af Herlev Kommunes afløbssystem Bæredygtighed Samlet vurdering Materiale til rådighed for screeningen Tids- og økonomiplan...71 Litteraturliste Bilag- og skemafortegnelse

5 4

6 1. Indledning Denne spildevandsplan afløser Herlev Kommunes Spildevands plan 1-5. Spildevandsplanen udgør det retligt bindende grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. Planen redegør for, hvordan kommunen vil håndtere spildevand fra boliger og virksomheder samt det regnvand, der skal bortledes fra veje, tage og andre befæstede arealer. Planen beskriver primært hvordan, og ud fra hvilke prioriteringer kommunen vil vedligeholde og udbygge det offentlige afløbssystem. Sekundært gives en overordnet beskrivelse af, hvordan spildevand der ikke tilledes det offentlige system, skal håndteres. Herlev Kommunes kommunalbestyrelse har ansvaret for det offentlige afløbssystems anlæg og drift. I 7 er Herlev Kommunes kloakforsyning blevet udskilt i eget selskab: Herlev Kloak A/S, som varetager alle opgaver i forbindelse med drift, renovering og nyanlæg. 5

7 SPILDEVANDSPLAN Mål Det primære formål med spildevandshåndtering er at sørge for forbedring af folkesundheden. Målene i denne spildevandsplan skal tilgodese to overordnede emner. Borgeres og driftpersonales forventning om effektivt og billigt at komme af med spildevand samt krav til beskyttelse af miljøet Mål for afledning Regn- og spildevand skal bortledes på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal desuden ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisici for hverken borgere, driftspersonale eller fremmede vedligeholdelsesoperatører. Herlev Kommune vil fortsat være en del af de fælleskommunale anlæg og vil deltage aktivt i udbygning og effektivisering af både rensningsanlæg og fælles ledningsanlæg. Det offentlige kloaksystem vedligeholdes løbende, så borgerne ikke oplever unødige driftsgener. Det skal sikres, at ledningssystemet ikke taber sin værdi. Derfor foretages fornyelse i en takt svarende til, at ledningernes gennemsnitslevealder er ca. 75 år. Renovering foretages fortsat efter prioriteringerne som nævnt neden for og som er beskrevet i Handlingsplan for kloakrenovering. Foretages så vidt muligt efter opgravningsfrie metoder. Koordineres så vidt muligt med andre anlægsprojekter således, at borgere generes mindst muligt, samt at der eventuelt opnås økonomiske besparelser. Ved fornyelse af stikledninger tilbydes det, at private kan få udført egne arbejder koordineret med de kommunalt udførte arbejder. Der skal ske en løbende reduktion af energiforbruget i forbindelse med spildevandshåndtering. Ved byfortætning skal Herlev Kloak A/S sikre tilstrækkelig kapacitet til spildevand (ex. regnvand). Afløbssystemet udbygges løbende over de næste 90 år til ændret serviceniveau vedtaget som konsekvens af klimaforandringer. Ved opførelse af nye boligområder skal der kloakeres efter nedenstående principper. Gennemføres som separatsystemer, så spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvand håndteres lokalt således, at det bidrager til grundvandsdannelsen eller søges udnyttet til rekreative interesser. Området ved Skinderskovvej kloakeres. 6

8 SPILDEVANDSPLAN 0-9 7

9 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Området ved Tibbevangen kloakeres. Der kloakeres øst for Papyro-Tex A/S i forbindelse med evt. ny bebyggelse. Der kloakeres vest for Herlev Privatskole i forbindelse med evt. ny bebyggelse. Ved anlægsarbejder på det offentlig system, skal det søges at inddrage andre interessenter således, at kommunens kvaliteter øges. Udformning af bassiner til forsinkelse af regnvand i det offentlige system skal så vidt muligt forbedre de rekreative interesser i kommunen. Ved bassinanlæg skal eksisterende grønne arealer så vidt muligt benyttes. Dette gælder også på private områder, hvor der søges at opnå frivillige aftaler. Ved nybygninger og større ombygninger af det offentlige system skal det vurderes, på hvilken måde kommunens beredskab i forbindelse med ekstremregn kan øges. Så vidt muligt skal vand ved ekstremhændelser ledes til vejarealer og grønne områder, herunder idrætsanlæg. Ved alle nybygninger og større ombygninger vil tilslutningstilladelsen blive revurderet. Afledningsretten på den enkelte ejendom vil blive håndhævet ud fra gældende afledningsret for det pågældende område samt ud fra gældende praksis for dimensionering. I fælleskloakerede oplande vil det blive vurderet, om det omkostningseffektivt kan give miljø- eller kapacitetsforbedringer at separatkloakere Mål for miljø Den målsatte recipientkvalitet skal overholdes, og grundvandskvaliteten skal sikres, hvorfor udled ning af spildevand til jord, vandløb og søer må indrettes hensigtsmæssigt herefter. Spildevandsbelastninger skal reduceres, så de er i overensstemmelse med retningslinier i Regionplanen, herunder belastning fra det åbne land. Herlev Kommune vil søge et tæt samarbejde med nabokommunerne om fælles indsats til opfyldelse af målsætningen i vandløb. Der skal udarbejdes tidssvarende udledningstilladelser for Herlev Kloak A/S regnbetingede udledninger. 1.2 Ændringer Af ændringer i den reviderede spildevandsplan er: Udbygning af Herlev Kloak A/S ledningsnet i forbindelse med. Byudvikling i Bymidten, på Hospitalsgrunden, DISA-grunden og Erhvervsområdet. 8

10 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Kloakering ved Papyro-Tex A/S i forbindelse med evt. ny bebyggelse. Kloakering ved Herlev Privatskole i forbindelse med evt. ny bebyggelse. Bæredygtighed. Ved alle nybygninger eller større ombygninger skal vandets naturlige kredsløb indtænkes, og regnvand skal søges håndteret lokalt således, at det bidrager til grundvandsdannelsen, eller søges udnyttet til rekreative interesser. På området ved Skinderskovvej skal regnvand håndteres på egen grund. På området ved Tibbevangen skal regnvand håndteres på egen grund. Ved anlægsarbejder skal det søges at øge Herlev Kommunes kvaliteter. Der skal ske en løbende reduktion af energiforbrug i forbindelse med spildevandshåndtering. 1.3 Læsevejledning Spildevandsplanen er opdelt i 8 kapitler. Kapitel 2 giver en beskrivelse af de fælleskommunale anlæg, som Herlev Kommune er en del af. Kapitel 3 omhandler de anlæg, hvor Herlev Kloak A/S varetager driften. Kapitlet giver en over ordnet beskrivelse af de fysiske anlæg, herunder hvad der ligger til grund for kapaciteten af anlæggene. Det resumeres hvilke tiltag, der er udført siden sidste spildevandsplan, samt hvad der forventes udført i planens planperiode. Kapitel 4 beskriver de anlæg, som er privatejede, og som drives og vedligeholdes af private borgere eller virksomheder. Kapitel 5 giver en beskrivelse af recipienterne i kommunen med en oversigt over udledninger fra afløbssystemet. Kapitel 6 angiver, hvorledes Herlev Kommune som myndighed administrerer spildevand inden for kommunes grænser. Kapitel 7 giver en kort gennemgang af det bagvedliggende lovgrundlag. Kapitel 8 er Miljøvurdering af planen Kapitel 9 er tids- og økonomiplan I bilag 1 er der en ordliste. 9

11 10

12 2. Fælleskommunale anlæg Herlev Kommune har ikke eget renseanlæg, men afleder spildevand til 3 fælleskommunalt ejede renseanlæg. Disse tre renseanlæg er alle fuldt udbyggede anlæg, der renser spildevand omkost ningseffektivt og med høj rensegrad. Herlev Kommune vil fortsat være en del af de fælleskommunale anlæg og vil deltage aktivt i udbygning og effektivisering af både rensningsanlæg og fælles ledningsanlæg. Dette kapitel giver en kort beskrivelse af de 3 renseanlæg. 11

13 SPILDEVANDSPLAN Spildevandscenter Avedøre I/S Spildevandscentret er beliggende i Hvidovre Kommune og er et fælleskommunalt I/S, som er ejet af følgende 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Spildevandscentret er ledet af en bestyrelse bestående af kommunalpolitikere fra de 10 ejerkommuner. Desuden er der nedsat et embedsmandsudvalg, der ligeledes har repræsentanter fra de 10 ejerkommuner. Formand for embedsmandsudvalget er Spildevandscentrets direktør. Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Det rensede vand ledes til Køge Bugt via en havledning ved Avedøre Holme. Fælleskommunale ledningsanlæg er ledninger, hvor der løber vand fra minimum to kommuner. Hér til hører ledningen til Ejby Øst Pumpestation samt transmissionsledningen herfra til Spildevandscenter Avedøre. Området ved Stokholtbuen afledes til Sømosen Pumpestation (i Lautrupparken), som er beliggende i Ballerup Kommune. Herfra ledes spildevandet til renseanlægget. Ballerup Kommune ejer og driver pumpestationen. Spildevandscentret har ansvaret for drift og vedligeholdelse af transmissionssystemet samt renseanlægget. 2.2 Lynettefællesskabet I/S Lynettefællesskabet er et interessentskab, som er ejet af følgende 8 kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Lynettefællesskabet består af 2 renseanlæg. Renseanlæg Damhusåen samt renseanlæg Lynetten. Herlev Kommune afleder kun til Renseanlæg Damhusåen, som er beliggende i Københavns Kommune. Lynettefællesskabets bestyrelse udgøres af politiske repræsentanter fra de 8 ejerkommuner. Desuden er der nedsat et embedsmandsudvalg, der ligeledes har repræsentanter fra de 8 ejerkommuner. Formand for embedsmandsudvalget er Lynettefællesskabets direktør. Med udbygningen i 1996 blev Damhusåen et selvstændigt, biologisk renseanlæg, og tilledningen til Lynetten blev afskåret. Det rensede vand bliver i dag ledt ud til Øresund gennem egen udløbsledning via Sjællandsbroens pumpestation. Til det fælleskommunale ledningsanlæg hører en fælleskommunal ledning langs Harrestrup Å fra Herlev til Renseanlæg Damhusåen samt Damhusengens Pumpestation og derudover Sjællandsbroens Pumpestation og Kløvermarkens Pumpestation. Københavns Energi har ansvaret for drift og vedligeholdelse af disse anlæg. Lynettefællesskabet har ansvaret for drift og vedligeholdelse af de fælleskommunale ledninger fra Renseanlæg Damhusåen til Øresund. 12

14 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Søllerød Farum Lyngby-Taarbæk Furesø Rin Gentofte g4 Klausdalsbrovej Herlev Herlev R ing Gladsaxe 3 Hov edgade Ledøje-Smørum København Rødovre Frederiksberg Glostrup København Albertslund Brøndby Vallensbæk Ishøj Vallensbæk Hvidovre Brøndby Brøndby Tårnby Tårnby Dragør Eksterne renseanlæg Eksterne pumpestationer Eksterne ledningsanlæg Figur 2.1 Fælleskommunale rense- og ledningsanlæg 13

15 SPILDEVANDSPLAN Måløv Rens Måløv Rens er beliggende i Måløv i Ballerup Kommune og er et fælleskommunalt samarbejde mellem følgende 4 kommuner: Ballerup, Egedal, Furesø og Herlev. Anlægget har udvidet rensning af spildevandet ved mekanisk-biologisk-kemisk proces. Anlægget udleder renset spildevand til Værebro Å, som ligger i oplandet til Roskilde Fjord. Renseanlægget drives af Ballerup Kommune. Beslutninger vedrørende anlæggets drift og vedligeholdelse herunder økonomi, træffes af Måløv Renseanlægsudvalg (MRU), som består af politikere fra de enkelte medejerkommuner. Til det fælleskommunale ledningsanlæg hører Ballerupvej Pumpestation og Kildesvinget Pumpestation samt ledninger fra disse til Måløv Renseanlæg. Ballerup Kommune varetager den daglige drift. 14

16 SPILDEVANDSPLAN

17 16

18 3. Herlev Kloak A/S Regn- og spildevand skal bortledes på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurde ring. Det skal desuden ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisici for hverken borgere, driftspersonale eller fremmede vedligeholdelsesoperatører. Ca. 80 % af arealet i Herlev Kommune er, eller vil blive tilsluttet den kommunale kloakforsyning. Pr. 1. januar 7 blev kloakforsyningen udskilt i eget selskab, Herlev Kloak A/S. Herlev Kloak A/S varetager drift- og vedligeholdelse af afløbsssystemet og skal sikre, at kapaciteten til spildevandsafledning er i overensstemmelse med det politiske fastsatte service niveau. Samtidig skal det sikres, at fremtidens spildeog regn vandshåndtering bidrager positivt til en bæredygtig byudvikling. Herlev Kloak A/S skal desuden sikre, at driften af det offentlige afløbssystem ikke er til hinder for opfyldelse af målsætningen for recipienter, og at den overordnede beskyttelse af drikkevandsressourcerne er sikret. 17

19 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Det offentlige afløbssystem omfatter transportledninger, brønde, bygværker, bassiner, olieudskillere og pumpestationer. Herlev Kommune afleder spildevand fra både fællessystem og separat afløbssystem. Renseanlægsoplande og hovedoplande og del oplande fremgår af figur 3.1. Bagerst i rapporten er der skemaer, der viser: oplands- og udløbsdata S1 og S2, pumpestationer i S3, overløbsbygværker i S4, olieudskillere i S5 samt bassiner i S6. Spildevandet i Herlev Kommune afledes til 3 eksterne renseanlæg. Oplandsfordelingen og deres benævnelse stammer fra de gamle landvæsenskommissionskendelser. Landvæsenskommissionskendelserne beskriver grundlaget for etableringen af afløbssystemet i Herlev Kommune. Herlev Kommune har valgt at bevare de gamle benævnelser, da det sikrer en logisk sammenhæng og større forståelse for afløbssystemets beskrivelse, opbygning og grundlag gennem tiderne. 3.1 Opland til Spildevandscenter Avedøre Oplandet omfatter den vestlige del af Herlev. Oplandet består af Herlev Vest og Midtbyen samt opland Ledning Herlev-Rødovre. Spildevand ledes til Spildevandscenter Avedøre og langt det meste regnvand ledes til Sømose Å. Hele oplandet er separatkloakeret, pånær et mindre område, som er fælleskloakeret. I figur 3.2 ses oplandet med placering af overløbsbygværk, regnvandsudløb, bassiner, pumpestationer og olieudskillere samt angivelse af oplande til udløb. Der er tilledning fra afløbssystemet til Sømose Å fra 11 separate regnvandsudløb, der løber direkte i vandløbet og to, der løber til Sømosen. Derudover er der 2 separate regnvandsudløb til Kagsåen. Der er bassin på ét udløb, men derudover er der 7 bas siner i oplandet. Der er olieudskiller på 8 af udløbene svarende til godt 90% af det samlede areal Herlev Vest Oplandet er separatkloakeret og spildevandet ledes til Spildevandscenter Avedøre via Kantatevej pumpestation. På halvdelen af området, den sydlige del, ligger Herlev Kommunes største erhvervskvarter. Nordligst ligger centerområdet ved Hjortespringscentret. Ind imellem ligger et boligområde med hhv. parcelhuse og tætlav boliger Midtbyen Oplandet er separatkloakeret, undtagen et mindre område omkring J.E. Pitznersvej på knap 13 ha, som er fælleskloakeret. Spildevandet ledes direkte til Ejby Øst Pumpestation ved gravitation. Omkring bykernen er beliggende en del etageejendomme. Ellers er området præget af parcelhuse og tæt lav boliger. Det fælleskloakerede område er beliggende mellem Borgerdiget og Vindebyvej afgrænset mod nord af Højbjergvej og mod syd af Herlev Hovedgade og præget af tæt lav rækkehusbebyggelse. 18

20 SPILDEVANDSPLAN Figur 3.1 Hovedeoplande for spildevandsafledning Hoved- og deloplande for spildevand Herlev vest Kagsåens opland Ledning Herlev/Rødovre Midtbyens opland Stationsgårdens villaby Værebro opland Værebro opland - plan Opland til Spildevandscenter Avedøre Herlev Vest Midtbyen Ledning Herlev Rødovre Opland til Damhusåens Renseanlæg (Lynettefællesskabet)) Kagsåens opland Stationsgårdens Villaby Opland til Måløv Rens Værebro opland

21 SPILDEVANDSPLAN Ledning Herlev-Rødovre Spildevandet fra Herlev Vest og Midtbyen blev oprindeligt ført til Herlev Kommunes daværende renseanlæg ved Kagsåen. Ordningen var tænkt som en midlertidig løsning og i takt med befolkningsudviklingen, blev forholdene ændret. Ledningen Herlev Rødovre var en del af projektet, som fremover skulle aflede spildevandet fra de 2 oplande til Spildevandscenter Avedøre i stedet. Spildevandet ledes nu via en ledning til en fælleskommunal ledning i Rødovre til Spildevandscenter Avedøre. Regnvandet fra den nordvestlige del ledes til Sømosen. Regnvandet fra den nordøstlige del og regnvandet fra Hospitalets område ledes til Kagsåen. 3.2 Opland til Damhusåens Renseanlæg Oplandet omfatter den østlige del af Herlev. Den østlige del af Herlev består af de to oplande, Kagsåens opland og Stationsgårdens Villaby. Begge oplande er fælleskloakerede, og spildevandet afledes til Damhusåens Renseanlæg. Når afløbssystemet overbelastes, ledes opspædet spildevand fra afløbssystemet via overløbssbygværker til Kagsåen. I figur 3.3 ses oplandet. Der ses også placering af overløbsbygværker, overløb, bassiner og olieudskillere samt angivelse af oplande til udløb. Fra Herlev Kloak A/S er der 15 udløb fra overløbsbygværker fra et samlet areal på 75 red. ha. Der er 7 udligningsbassiner i oplandet Kagsåens Opland Oplandet er fælleskloakeret. Alle overløbene ledes til Kagsåen, som er grænsevandløb til Gladsaxe og Københavns Kommuner. Spildevandet ledes via Symfonivejens pumpestation til en fælleskommunal ledning til Damhusåens Renseanlæg. Regnvandet fra Hospitalets område afledes til Kagsåen. Under kraftig regn ledes regnvandet via et internt overløb til det fælleskloakerede system og udledes via overløb. Oplandet består overvejende af parcelhusbebyggelse afgrænset mod nord af Hammergårdskolen, svømmehal og kollegium. Lige syd for Herlev Hospital ligger et større samlet område med Elverhøjens Skole og boldbaner samt Eventyrkvarteret og sydligst ligger et område, hvor kommunen indtil 1990 havde et renseanlæg. Hér er der i dag en pumpestation for spildevand; Symfonivejens pumpestation Stationsgårdens Villaby Oplandet er fælleskloakeret. Spildevandet ledes via gravitation til den fælleskommunale ledning til Damhusåens Renseanlæg. Halvdelen af oplandet er udlagt til Centerformål, med bl.a. Herlev Bymidte og Herlev Station. I det sydøstligste hjørne er der et mindre erhvervsområde, og i det sydvestlige hjørne ligger Musikkvarteret med boliger. 20

22 SPILDEVANDSPLAN fælleskloakeret separatkloakeret separatkloakeret - plan udløbsopland 4300 pumpestation overløbsbygværker olieudskiller overløbsbassin regnvandsbassin regnvandsudløb overløb 4000 Figur 3.2 Oplandet til Spildevandscenter Avedøre 21

23 SPILDEVANDSPLAN Opland til Måløv Rens Oplandet omfatter den nordlige del af Herlev og består af ét opland kaldet Værebro. Hele oplandet er separatkloakeret. Spildevand ledes til Måløv Renseanlæg i Ballerup Kommune, og regnvand ledes til Tibberup Å. I figur 3.4 ses de enkelte deloplande i oplandet. Der ses også placering af regnvandsudløb, bassiner og olieudskillere. Fra oplandet er der 9 separate regnvandsudløb, der udleder i oplandet til Tibberup Å fra et samlet areal på 33 red.ha. Heraf udleder kun ét direkte til vandløbet via bassin. Resten af udløbene udleder til én af de mange småsøer i oplandet. To af søerne indgår som bassin i regnvandssystemet. Der er olieudskiller på 8 af udløbene svarende til 98% af oplandsarealet Værebro opland Oplandet består af et mindre erhvervsområde ved Skinderskovvej og et mindre centerområde ved Ring 4 og ellers udelukkende parcelhuse og tæt lav boligbebyggelse nord for Ring 4, afgrænset af kommunegrænsen. 3.4 Kapaciteten af det offentlige afløbssystem Afløbssystemet er dimensioneret til at aflede overfladevand fra befæstede flader samt spildevand fra godkendt stueplan. Drænvand er ikke spildevand og må derfor ikke tilledes det offentlige afløbssystem. Undtaget herfra er vand fra omfangs- og indskudsdræn omkring kloake rede bygninger samt drænvand fra kirkegårde. Da afløbssystemet blev anlagt, blev det dimensioneret efter kendelser fra Landvæsenskommissionen. Efter 1974 overgik kompetencen vedrørende afløbsanlæggets tekniske udformning og kapacitetsfastlæggelse til kommunalbestyrelserne. Herlev Kommune valgte at videreføre principperne fra de udarbejdede Landvæsenskommissionskendelser. I efteråret 5 udkom Skrift 27; Funktionspraksis for afløbssystemer under regn udgivet af Spildevandskomitéen. Dette skrift angiver ændrede retningslinier for dimensionering af afløbsledninger for regnvand Landvæsenskommissionskendelser De hydrologiske afløbskoefficienter, som danner grundlag for beregning af kloakanlæggets kapacitet for afledning af regnvand, er fastlagt i forbindelse med Landvæsenskommissionskendelser. Kendelser for de enkelte hovedoplande er listet i bilag Serviceniveau Kloakforsyningen er forpligtiget til et serviceniveau i forhold til de borgere, der bor inden for det kloakerede opland. 22

24 SPILDEVANDSPLAN S fælleskloakeret separatkloakeret separatkloakeret - plan udløbsopland pumpestation 4300 overløbsbygværker olieudskiller overløbsbassin 4000 regnvandsbassin regnvandsudløb overløb Figur 3.3 Oplandet til Damhusåens Renseanlæg 23

25 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Nuværende serviceniveau er: Der sikres afledning fra godkendt stueplan ved gravitation. Kælderafvanding skal sikres af grundejerne selv Spildevandsledninger i separatsystem dimensioneres for 2 gange maksimal spildevandsmængde Regnvandsledninger i separatsystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang hvert 2. år Regn- og spildevandsledninger i fællessystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang hvert 5. år Overbelastning er defineret ved opstuvning til terræn. Fremtidige serviceniveau er: Der sikres afledning fra godkendt stueplan ved gravitation. Kælderafvanding skal sikres af grundejerne selv Spildevandsledninger i separatsystem dimensioneres for 2 gange maksimal spildevandsmængde Regnvandsledninger i separatsystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang hvert 5. år Regn- og spildevandsledninger i fællessystem dimensioneres for overbelastning maksimalt 1 gang hvert 10. år Klimaforandringer Fremtiden byder på mere nedbør og flere tilfælde af ekstreme regnhændelser i sommerperioden. For at opnå tilstrækkelig kapacitet til sikring af serviceniveau, udbygges afløbssystemet, så det planmæssigt er fuldt udbygget om 90 år Dimensioneringskriterier Alle offentlige afløbssystemer skal ved nyanlæg og større ændringer og renoveringer, som kan sidestilles med nyanlæg dimensioneres, så de opfylder serviceniveauet ved den forventede, fremtidige belastning om ca. 90 år. Ved dimensionering skal bl.a. tages højde for den fremtidige byudvikling, vandforbrug, infiltration og klimaændringer, ligesom der skal tages højde for den generelle beregningsusikkerhed, der ligger i beregningsmetoderne. Beregningsmetoderne og principperne for funktionskrav og dimensionering af ledningssystemer er beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift 27. Bearbejdning af regnserier skal ske i overensstemmelse med Spildevandskomiteens Skrift 28 og 29. Nærmere beskrivelse og Skrift 27 findes i bilag 3. 24

26 SPILDEVANDSPLAN fælleskloakeret separatkloakeret separatkloakeret - plan udløbsopland pumpestation overløbsbygværker olieudskiller overløbsbassin regnvandsbassin regnvandsudløb overløb Figur 3.4 Oplandet til Måløv Rens 25

27 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Alle fælles afløbssystemer skal dimensioneres ved hjælp af dynamiske modeller, der er kalibreret i den udstrækning, det er muligt med de foreliggende data. Beregningsparametre Nedenstående er listet de beregningsparametre, der benyttes ved dimensionering: Kalibreret beregningsmodel. Ved dimensionering af nye anlæg anvendes sikkerhedsfaktor 1,2, en klimafaktor på 1,3 (forventet situation i 2100) og en fortætningsfaktor på 1,1. I alt en faktor på 1,72. Ved kontrol af om funktionskravene er overholdt i statussituationen anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,2, ingen fortætningsfaktor og ingen klimafaktor. Ved beregning af overløbsmængder anvendes ved statusberegninger en sikkerhedsfaktor på 1,0. Ved beregning af fremtidige forhold beregnes med en fortætningsfaktor på 1,1 og en klima faktor på 1,3. I alt en faktor 1, Drift og vedligeholdelse Afløbssystemets daglige drift og vedligeholdelse varetages af Herlev Kloak A/S. Området omfatter alle de offentlige anlæg. Ved drift og vedligeholdelse af de eksisterende anlæg, er der en balance mellem at udnytte et anlægs levetid fuldt ud inden en gennemgribende renovering og samtidig holde driftsomkostningerne på et fornuftigt niveau. Borgerne skal opleve en god service og et driftssikkert afløbssystem. Derfor pågår der løbende optimering af driftsrutiner Status Af særlige tiltag i sidste Spildevandsplans planperiode var: 2 tilstandsundersøgelse af alle bassiner og overløbsbygværker med ekstra fokus på arbejdsmiljø og adgangsforhold for driftspersonalet. 2 oprensning af regnvandsbassin på Dildhaven. 6 oprensning af regnvandsbassin Gadekæret på Herlev Bygade. Fejltilslutningsundersøgelse af knap 100 ejendomme. Forbedring af kloakdata bl.a. ved indlæsning af data på baggrund af TV-inspektioner. 26

28 SPILDEVANDSPLAN Plan Driften af Herlev Kloak A/S skal foregå bæredygtigt. For at mindske CO 2 udledning, skal der ske en løbende reduktion af energiforbruget i forbindelse med spildevandshåndtering. Af særlige tiltag i planperioden kan nævnes: Opmåling og digitalisering af vejafvandingsledninger i henholdsvis Herlev Hovedgade, O3 og Klausdalsbrovej. Disse var tidligere ejet af Københavns Amt. Regnvandsbassinet ved Hanevad skal oprenses, i samarbejde med Ballerup Kommune. Udarbejdelse af plan for dokumentation og kontrol af henholdsvis olieudskillere, bygværker, bas 27

29 SPILDEVANDSPLAN Plan Driften af Herlev Kloak A/S skal foregå bæredygtigt. For at mindske CO 2 udledning skal der ske en løbende reduktion af energiforbruget i forbindelse med spildevandshåndtering. Af særlige tiltag i planperioden kan nævnes: Opmåling og digitlisering af vejafvandingsledninger i henholdsvis Herlev Hovedgade, Ring 3 og Klausdalsbrovej. Disse var tidligere ejet af Københavns Amt. Regnvandsbassinet ved Hanevad skal oprenses i samarbejde med Ballerup Kommune. Udarbejdelse af plan for dokumentation og kontrol af henholdsvis olieudskillere, bygværker, bassiner og pumpestationer. Lokalisering og frakobling af uvedkommende vand i oplandet til Spildevandscenter Avedøre. Færdiggørelse af regnberedskabsplan. 3.6 Renovering Herlev Kommunes kloaksystem repræsenterer en genanskaffelsesværdi på ca. 800 mill. kr. Skader og sammenbrud på anlæggene er årsag til bl.a. forstoppelser, oversvømmelse og pumpestop, hvilket medfører ulemper for borgere samt øget arbejdspres på driftspersonale. Desuden er det langt dyrere at udbedre skader efter sammenbrud end ved løbende vedligeholdelse. Utætte ledninger kan medføre indsivning af grundvand, hvor grundvandet står højt. I separat systemer vil der være indsivning af regnvand til spildevandsledningerne. Forøgede mængder af uvedkommende vand i ledningsnettet medfører, at renseanlæggene bruger mere energi til rensning samt udleder større mængder forurenende stoffer. I den del af året hvor grundvandet står lavt, kan der ske udsivning af spildevand, og der vil ske forurening af grundvandet med spildevand. Det skal sikres, at ledningssystemet ikke taber sin værdi. Derfor foretages fornyelse i en takt svarende til, at ledningernes gennemsnitslevealder er ca. 75 år. Renovering foretages fortsat efter prioriteringerne beskrevet i Handlingsplan for kloakrenovering /17/. Renovering af ledninger foretages så vidt muligt efter opgravningsfrie metoder. Dette er langt billigst og generer samtidig borgere og trafikanter mindst muligt. Ved fornyelse af stikledninger tilbydes det, at private kan få udført egne arbejder koordineret med de kommunalt udførte arbejder. 28

30 SPILDEVANDSPLAN Status I løbet af sidste spildevandsplans planperiode er der gennemført en række projekter, som har fornyet og forbedret afløbssystemet. 1 udarbejdelse af Handlingsplan for kloakrenovering /17/, som er et planlægnings- og beslutningsværktøj, hvoraf det fremgår, hvordan hele kloakrenoveringsplanlægningen skal forløbe teknisk, tidsmæssigt og økonomisk renovering af nedgangsforhold ved pst. Kantatevej nyt dæksel samt beplantning. 5 renovering af overløbsbassin ved Tornerosevej inklusiv dæk. 8 gennemgribende istandsættelse af Kantatevej pst. efter oversvømmelsen i 7. TV inspektion af 97 km hovedledninger. Renovering ved opgravnigsfri metode NoDig af knap stikledninger samt 38 km hovedledning Plan Af konkrete projekter i plan- og perspektivperioden kan nævnes: Årlig TV-inspektion af ca km hovedledninger. Årlig renovering ved NoDig metode af 5-7 km hovedledning. Renoveringsmetode af regnvandsledninger vil blive vurderet i forhold til eksisterende ledningskapacitet. Udarbejdelse handlingsplan for renovering af henholdsvis olieudskillere, bygværker, bassiner og pumpestationer. 3.7 Nyanlæg og udbygning Kloakforsyningens prioritering af fremtidige nyanlæg og udvidelse af det eksisterende afløbssystem tager udgangspunkt i uhensigtsmæssige driftsvilkår, oplevede stuvnings- og oversvømmelsesproblemer samt overbelastning af recipienter. Ved opførelse af nye boligområder og byfortætning skal der foretages kapacitets udvidelser på spildevandssystemet. 29

31 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Der skal sikres tilstrækkelig kapacitet til de ændrede klimaforhold jævnfør dimensioneringskriterierne i Herlev kloak A/S skal indhente tidssvarende udledningstilladelser, der skal ligge til grund for fremtidige, nødvendige anlægsarbejder for beskyttelse af recipienter. Kommunen vil prioritere anlæg på arealer, hvor der kan opnås frivillige aftaler med grundejer, samt hvor det giver den største ønskede effekt i forhold til udgiften Status I spildevandsplan 1 s planperiode og frem til nu, har der ikke været udvidelse af boligmassen, som har medført en udvidelse af afløbssystemet. I 7 blev Herlev udsat for flere ekstreme nedbørshændelser, som medførte mange oversvømmelser på terræn og i flere ejendommes stueplan samt opstuvninger i kældre i separatkloakerede områder. Herlev Kloak A/S har brugt erfaringerne hér fra til at videreudvikle beredskabet ved disse hændelser. I Spildevandsplan 1 s planperioden er der blevet gennemført en række nyanlæg: I 1 blev der etableret en ny spildevandspumpestation på Klausdalbrovej 493 (Kai Dige Bach). I 2 blev ejendommen Klausdalbrovej 336 tilsluttet kloak med pumpeløsning. I 3 blev der etableret omløbsbygværk ved olieudskiller på Vasekær. I 4 blev der anlagt et nyt forsinkelsesbassin på m 3 under P-pladsen på Stationsalléen ved Herlev Station. I 5 blev der etableret en ny olieudskiller ved Vesterlundvej. I 6 blev olieudskiller ved Tibbevangen sløjfet og erstattet af en ny. Til vurdering og løsning af opstuvnings- og aflastningsproblemer i oplandet til Kagsåen er der i 7 blevet udarbejdet en kalibreret ledningsnetmodel. Herlev Kommune har desuden indledt et samarbejde med Gladsaxe Kommune/Nordvand A/S og Københavns Energi om i fællesskab, at løse de spildevandstekniske problemer i Kagsåens opland. Til vurdering og løsning af opstuvnings- og aflastningsproblemer i oplandet til Sømose Å er der i 8-09 blevet udarbejdet en kalibreret ledningsnetmodel for regnvandssystemet. I 8 og 09 blev der etableret en ny olieudskiller på regnvandsudløbet til Sømose Å ved Mileparken. 30

32 SPILDEVANDSPLAN 0-9 I 9 blev der etableret et nyt forsinkelsesbassin på m 3 på Grønsvinget. I 9 blev kapaciteten af regnvandsledningerne på Lidsøvej og Bjergbyvej udvidet. I 9 blev regnvandsbassinet på Våbenstedvej udvidet Plan Ved alle kommende anlægsprojekter skal det undersøges, om andre interessenter skal inddrages, således anlægsarbejderne kan bidrage mest muligt til Herlev Kommunes kvaliteter. Ved alle kommende anlægsprojekter til håndtering af regnvand, skal vandets kredsløb indtænkes, og det skal vurderes, hvordan vandet kan bruges rekreativt. Der forventes byudvikling ved Herlev Bymidte, på Disa-grunden, på Herlev Hospital og i erhvervskvarteret. Der er også forventninger om ny bebyggelse ved Papyro-Tex A/S og Herlev Privatskole. Herlev Kloak A/S skal sikre tilstrækkelig kapacitet i spildevandssystemet. I forbindelse med nybygninger og større ombygninger, vil det særskilt blive vurderet om det fordelagtigt, økonomisk og miljømæssigt, kan separatkloakeres. Evt. kunne uforurenet regnvand separeres for at skaffe renere vand til rekreative formål. Ved opførelse af nye boligområder, skal oplandene tilsluttes det offentlige afløbssystem. Kloakering gennemføres som separatsystemer så spildevandet ledes til renseanlæg og regnvand håndteres lokalt således at det bidrager til grundvandsdannelsen eller søges udnyttet til rekreative interesser. Der skal kloakeres i området ved Skinderskovvejskvarteret (deloplande og ). Området kloakeres for spildevand og regnvand skal fortsat håndteres af den enkelte grundejer. Såfremt der kan opnås frivillige aftaler omkring evt placering af offentlige anlæg på privat grund, vil kloakeringen af Skinderskovvej blive prioriteret i 0. Området fremgår af figur 3.4. Kloakering af Tibbevangen planlægges i perspektivperioden. Berørte ejendomme er listet bagerst i S7. I Kommuneplan 5-17 er der til boliger udlagt et område, bag Papyro-Tex A/S (delopland ) mellem Skinderskovvej og Gammelgårdsvej samt et område, mellem Klausdalsbrovej og Gl. Klausdalbrovej vest for Herlev Privatskole (delopland ). Hvis disse områder bebygges, vil de samtidig blive kloakeret. Områderne fremgår af figur 3.4. Berørte ejendomme fremgår bagerst i S7. Det forventes, at ledningskapaciteten skal øges som konsekvens af klimaforandringer således, at serviceniveauet kan fastholdes. Der vil blive udarbejdet en samlet plan for hele afløbsområdet. Ved nybygninger og større ombygninger af det offentlige system, skal det vurderes på hvilken måde kommunens beredskab i forbindelse med ekstremregn, kan øges. Det skal prioriteres, at vand ved ekstremhændelser ledes til udvalgte vejarealer og grønne områder, herunder idrætsalæg. 31

33 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Ved udgangen af 0 forventes det, at den Statslige Vandplan bliver vedtaget, her med reviderede målsætninger for recipienter samt beskrivelse af nødvendige tiltag for opnåelse af målsætninger. På baggrund af den statslige vandplan skal der ansøges om udledningstilladelser for de regnbeting ede udledninger, så disse kan udbygges i overensstemmelse med kommunens handlingsplan Udformning af bassiner til forsinkelse af regnvand, skal så vidt muligt forbedre de rekreative interesser i kommunen, f.eks. ved at anlægge nye regnvandsbassiner som rekreative småsøer eller ved at fraseparere uforurenet regnvand, som særskilt kan tilledes recipient for på den måde at forbedre vandkvaliteten. Udformningen af bassiner til tilbageholdelse af spildevand ved regn i det fælleskloakerede opland vil være underjordiske overløbsbassiner. Tiltag i planperioden: Der skal ansøges om nye udledningstilladelser for alle regnbetingede udledninger. Udarbejdelse af samlet anlægsplan for opfyldelse af krav i udledningstilladelser. Der skal foretages en samlet beregning af hvor meget volumen, der mangler i de enkelte deloplande, for at Herlev Kloak A/S kan imødekomme de forventede klimaforandringer i Der skal foretages en undersøgelse af, om det er økonomisk fordelagtigt at indføre Styring, Regulering og Overvågning (SRO) for at udnytte det eksisterende kloaksystems kapacitet optimalt, hérunder evt deltagelse i fælleskommunalt varslingssystem ved ekstremregn. Der arbejdes videre med forbedring af afløbsforholdene i de 4 fokusområder, som har været særligt hårdt ramt af oversvømmelser. Fokusområderne er: Området omkring Grønsvinget / Vingetoften / Kærnestykket. Området omkring Lidsøvej / Bjergbyvej / Malurthaven. Området omkring Våbenstedvej / Tvedvangen. Kantatevej pumpestation / Erhvervskvarteret Anlægsprojekter, der forventes udført i planperioden er: Kloakering af Skinderskovvej. Samt nedlæggelse af pumpstation ved Kai Dige Bach og Hjortespringbadet 32

34 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Anlæg af et overløbsbassin ved Symfonivej, øge kapaciteten af ledning fra Klokkedybet til Symfonivejens Pst. samt nedlæggelse af Symfonivejens Pst. Samarbejde med Gladsaxe Kommune/Nordvand A/S samt Københavns Energi Øge kapaciteten af ledning i den sydlige ende af Klokkedybet. Fjerne overløb fra regnvandsledning fra Herlev Hospital til fællessystemet i Kagsåoplandet. Sikre kapaciteten i Kantatevej Pst. med større ledninger og større pumper. Etablere et midlertidigt bygværk mellem Sømose Å og Sømosen der skal regulere Sømosens vandstand således, at Herlev Kloak A/S får reetableret muligheden for at benytte Sømosen som bassin. Projekter i perspektivperioden er: Kloakering af Tibbevangen. Kloakering af området øst for Papyro Tex A/S. Kloakering af området vest for Herlev Privatskole. Fortsætte samarbejde med Gladsaxe Kommune/Nordvand A/S samt Københavns Energi om at reducere udledning til Kagsåen. Fornyelse af olieudskillere. Til vurdering og løsning af opstuvnings- og aflastningsproblemer i oplandet til Værebro Å, skal der udarbejdes en kalibreret ledningsnetmodel for regnvandssystemet. 33

35 34

36 4. Private anlæg Flere steder i Herlev Kommune findes afløbssystemer, der ikke er offentlige, men som ejes af enkeltpersoner eller i fællesskab af f.eks grundejerforeninger, boligselskaber eller virksomheder. Disse er for en stor del kendt af Herlev Kommune. Fælles for dem er, at ansvaret for drift og vedligeholdelse varetages af anlæggets ejer eller lokale spildevandslaug. 35

37 SPILDEVANDSPLAN Fællesprivate anlæg Herlev Kommune ønsker, at alle ejendomme skal aflede spildevand ved fremføring af afløbsstik til grundgrænsen til nye matrikler. Dog kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at aflede fra ledninger som ejes af flere grundejere. Sådanne fællesprivate anlæg skal fremgå af spildevandsplanen eller ved et tillæg, og de berørte bolig- og lodsejere skal oprette et spildevandslaug, inden spildevandsplanen vedtages. Der skal udarbejdes vedtægter for lauget, som skal tinglyses på de berørte ejendomme. Private afløbssystemer inden for Herlev Kloak A/S opland fremgår af kort Det åbne land Ukloakeret spredt bebyggelse med ejendomme med mindre end 30 PE, betegnes som: det åbne land. Ejendomme beliggende i dette område, skal hver især have tilladelse til udledning eller nedsivning af spildevand jævnfør reglerne i Miljøbeskyttelsesloven. Udledningerne skal være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier, kapitel 7.3. For at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i vandløb og søer, vedtog Folketinget i 1997 en lov, som medfører at ejendomme i det åbne land, som bidrager til forurening af vandløb og søer, skal forbedre rensningen af deres spildevand. Til forbedring af spildevandsrensningen skal kommunen påbyde ejendomme forbedret rensning på baggrund af de specifikke krav for det pågældende område. Inden kommunen kan meddele påbud, skal følgende forudsætninger være til stede: Ejendommens afløbsforhold, herunder udledningsstedet i recipienten, skal være dokumenteret. Ejendommen skal bidrage til forurening i det vandområde, hvor udledningen er konstateret. Vandområdet skal være dokumenteret forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke opfyldes. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen er stort eller lille. Påbud om forbedret rensning, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. For helårsboliger skal et påbud om forbedret rensning følges af et tilbud fra kommunen om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Medlemskabet indebærer, at kloakforsyningen forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der rensemæssigt opfylder påbuddet. Ejeren skal herefter betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, som hvis ejendommen blev tilsluttet kommunens afløbssystem. Ejeren betaler ligeledes nødvendige ledningsomlægninger på egen grund. Alternativt kan ejeren selv vælge at etablere og drive den påbudte renseforanstaltning. Herefter skal ejeren kun betale spildevandsafgift for enkeltudledere. 36

38 SPILDEVANDSPLAN 0-9 andre områder ejer- og andelsforeninger boligselskaber grundejerforeninger Figur 4.1 Private anlæg 37

39 SPILDEVANDSPLAN 0-9 For ejendomme, som har et anlæg, der typemæssigt opfylder kravet til rensning, gælder det, at hvis der ved tilsyn konstateres mangler, f.eks. som følge af manglende vedligeholdelse, kan påbud om afhjælpning meddeles uden samtidig tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Sommerhuse og erhvervsejendomme skal ikke tilsvarende tilbydes medlemsskab. De skal altid selv etablere og drive den påbudte renseforanstaltning Status I Herlev Kommune er det kun området i og omkring Hjortespringskilen, der har ejendomme, der er beliggende udenfor det offentlige kloakopland. I blev der ført tilsyn med en del af de ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlige kloakopland for derved at registrere afløbsforholdet. I 6 er der udtrukket oplysninger fra BBR vedrørende anvendelse og afløbsforhold på den enkelte ejendom. Af figur 4.2 ses ejendommene i det åbne land med angivelse af hvilken type rens ning, der er registreret på ejendommen. Af figuren ses også oplandet, hvor der kræves supplerende krav til rensning for både organisk stof og ammoniak. Alle ukloakerede ejendomme er listet bagerst i skema S8 med angivelse af, om der er ført tilsyn på ejendommen samt med registrering af afløbsforholdene Plan Af hensyn til vandkvaliteten i Tibberup Å skal der ske rensning af spildevand fra alle ejendomme svarende til SO (Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt krav til ammoniakreduktion). I planperioden vil Herlev Kommune iværksætte undersøgelser af afvandingsforholdene for de ejendomme, kommunen ikke tidligere har ført tilsyn med. De ejendomme, der ikke har tilstrækkelig rensning, eller hvor der er tale om uhygiejniske forhold eller konstruktive mangler vil modtage et påbud om forbedret rensning eller udbedring. Til beskyttelse af grundvandsressourcen er oplandet registreret som OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), hvorfor nedsiv ning kun kan tillades under særlige vilkår. Jævnfør kapitel Koloni- og nyttehaver I Herlev Kommune er der kolonihaver og 384 nyttehaver. Der er ingen planer om kloakering af disse områder. Tilsvarende det åbne land gælder det, at spildevandsafledning skal være i overensstemmelse med retningslinierne i Regionplanen. 38

40 SPILDEVANDSPLAN 0-9 hovedoplande renseklasser SO nyttehaver haveforeninger kloakeret opland status og plan Afløbsforhold ukloakerede ejendomme ingen rensning 1 tilsluttet renseanlæg 2 septictank+samletank 3 septictank/sort+nedsivning/gråt 4 septictank+samlebrønd 5 septictank+sivebrønd el. dræn 6 septictank+udledning 7 nedsivning 8 tørkloset+nedsivning 9 uden vandindstallation (16) (7) (10) (4) (39) (16) (2) (4) (16) (12) Figur 4.2 Det åbne land 39

41 40

42 5. Recipienter Den målsatte recipientkvalitet skal overholdes og grundvandskvaliteten skal sikres hvorfor udledning af spildevand til jord, vandløb og søer må indrettes hensigtsmæssigt herefter. I Herlev Kommune findes 4 vandløb, hvoraf 3, Kagså, Sømose Å og Tibberup Å, har deres udspring i kommunen. Harrestrup Å løber på en kortere strækning gennem kommunen. Samtlige vandløb er grænsevandløb til nabokommunerne. Ingen af vandløbene er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. 41

43 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Fra det offentlige afløbssystem er der udledninger fra de separatkloakerede oplande af overfladevand. Fra de fælleskloakerede oplande er der udledning af spildevand opblandet med regnvand. Af figur 5.1 ses gældende målsætning for vandløb samt hvilke oplande hvor der er ekstra krav til rensning af spildevand fra ukloakerede ejendomme. Der ses også regnbetingede udledninger fra Herlev Kloak A/S, udledning af overfladevand fra Vejdirektoratets veje samt udpumpning fra afværgepumpninger af jordforureninger. Tilledning fra regnbetingede udledninger fra nabokommuner er ikke vist og ikke nærmere beskrevet. Der er også vist regnvandsbassiner, der er blevet omfattet af fredning jævnfør Naturbeskyttelseslovens Tibberup Å Tibberup Å har sit udspring i Smørmosen, som ligger delvist i Gladsaxe og delvist i Herlev Kommune. Tibberup Å er et sidetilløb til Værebro Å, der har udløb i Roskilde Fjord. Herlev Kommune deler vandløbsmyndigheden med Furesø og Gladsaxe kommuner. I Herlev Kommune er Tibberup Å et vandløb med forringede fysiske forhold som en følge af udretning og uddybning ( regulering). Oplandet til Tibberup Å er præget af de mange moser og småsøer, der passeres. Ingen af søerne er målsatte, men de fleste er omfattet af fredning i 3 i Naturbeskyttelsesloven. I oplandet er der tilledning fra enkeltliggende ejendomme og fra haveforeninger/nyttehaver. Fra afløbssystemet i Herlev Kommune til Tibberup Å er der 9 separate regnvandsudløb. Til Tibberup Å er der også tilløb fra Vejdirektoratets vejafvanding fra Ring 4. Tibberup Å er generel målsat som karpefiskevand med en grænseværdi for opløst ilt: døgnminimum 4 mg/l. Tibberup Å opfylder ikke målsætningen, dels på grund af reguleringen og dels på grund af udledning af spildevand fra ukloakerede ejendomme i oplandet. 5.2 Sømose Å Sømose Å har sit udspring i Sømosen, og er i hele sin udstrækning grænsevandløb mellem Herlev og Ballerup Kommune, bortset fra de øverste 86 m, der ligger i Herlev Kommune. Sømose Å var tidligere et spildevandsteknisk anlæg. I den forbindelse blev der ved Hanevad anlagt en olieudskiller på ledningens udløb til Harrestrup Å og efterfølgende et bassin ved Hanevad. Bassinet ejes af Ballerup Kommune, og Herlev Kloak A/S bidrager til driften. Vandet fra bassinet delvist løber, delvist pumpes til Harrestrup Å lige øst for Ballerup Boulevard. Oppumpningen er udformet, så vandet iltes. Herved er det muligt at øge iltindholdet i Harrestrup Å med op til 4 mg/l. I de kritiske tørre og varme perioder kan iltindholdet øges fra ca. 4 mg/l til 6-7 mg/l. Hanevad regnvandsbassin har været benyttet som kølevandsreservoir for Vestforbrændingen. 42

44 SPILDEVANDSPLAN 0-9 hovedopland lempet målsætning generel målsætning renseklasse SO renseklasse O Haveforeninger nyttehaver enkeltliggende ejendomme vejafvanding, vejdirektoratet udledning fra afværgeboring kloakeret opland regnvandsbassin, 3 spildevandsbassin, 3 regnvandsudløb overløb Figur 5.1 Målsætning for vandløb samt tilledninger 43

45 SPILDEVANDSPLAN 0-9 Den nedre del af Sømose Å, syd for jernbanen, er reguleret til at føre store regnvandsmængder frem til regnvandsbassin ved Hanevad og er samtidig påvirket af vandindvinding fra KE s kildeplads VIII. Der er tilledning fra afløbssystemet i Herlev Kommune til Sømose Å fra 11 separate regnvandsudløb. Der oppumpes forurenet grundvand fra forskellige ejendomme i erhvervskvarteret. De fleste afværgepumpninger drives af Region Hovedstaden, men Herlev Kommune har et enkelt anlæg på Vasekær 4. Vandet ledes via en pumpestation på Marielundvej til et rensningsanlæg på Knapholm 10. Det rensede vand ledes ud i Sømose å. Sømose Å er lempet målsat på grund af interesser i afledning af vand, påvirkning af spildevand og vandindvinding. Sømose Å opfylder ikke målsætningen. Vandløbet er påvirket af regulering, rørlægninger, hårdhændet vedligeholdelse, sandvandring, faunaspærringer, reduceret sommervandføring og spildevand fra regnbetingede udledninger samt haveforeninger/nyttehaver. 5.3 Kagså Kagså er grænsevandløb imellem Gladsaxe henholdsvis København og Herlev Kommune. Kagså er et sidetilløb til Harrestrup Å som har udløb i Kalveboderne/Køge Bugt. Ved udspring er vandløbet påvirket af spildevand fra haveforeninger og nyttehaver. Fra Herlev Kommune er der 2 separate regnvandsudløb og 14 udløb fra overløbsbygværker. Langs Kagsåen er der tilledning fra Vejdirektoratets afvanding af Hillerød Motorvejen og MO3. Der er et udløb fra afværgeanlæg. Kagsåen er et vandløb med stærkt forringede fysiske forhold som en følge af udretning og uddybning ( regulering). Der er ofte problemer med opstuvning af vand og høj vandstand på grund af udled ning af regnvand fra befæstede arealer samt opspædet spildevand fra både Gladsaxe og Herlev kommuner. Desuden er vandløbet sommerudtørrende, idet grundvandsstanden er sænket som følge af indvinding til drikkevandsformål fra KE s kildepladser XIII og XIV. Vandløbet var tidligere klassificeret som et spildevands teknisk anlæg. Kagsåen er lempet målsat på grund af afledning af vand (C) samt påvirket af spildevand (D) og vandindvinding (E). Kagsåen opfylder ikke målsætningen. Vandløbet er påvirket af regulering, rørlægninger, hårdhændet vedligeholdelse, sandvandring, faunaspærringer, reduceret sommervandføring og spildevand fra regnbetingede udledninger. 44