Forretningsudvalgets møde den 17. maj Sag nr. 11. Emne: Godkendelse af igangsætning af udbygningen af Herlev Hospital.

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 17. maj 2011 Sag nr. 11 Emne: Godkendelse af igangsætning af udbygningen af Herlev Hospital 2 bilag

2 et patientvenligt rationelt og fremtidssikret hospital konkurrence Herlev Hospital Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning program Maj 2010 herlev hospital nybyg

3 et patientvenligt rationelt og fremtidssikret hospital

4 konkurrence Herlev Hospital Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning program Maj 2010 herlev hospital nybyg 1

5 kunst nærhed uderum mennesket i centrum flow bæredygtighed overskuelighed arkitektur 2

6 indbydelse indbydelse Herlev Hospital indbyder hermed de prækvalificerede konkurrencedeltagere til at deltage i projektkonkurrence/ udbud af totalrådgivning vedrørende en helhedsplan for hospitalets langsigtede udbygning, samt forslag til nybyggeri til Fælles AkutModtagelse og Kvinde/Barn- Bygning m.v. Herlev Hospital ser frem til at modtage en række inspirerende forslag, som kan danne grundlag for det videre arbejde med udbygning af det eksisterende hospital som et arkitektonisk markant, funktionelt velfungerende og fleksibelt hospitalsbyggeri. Søren Rohde Direktør Herlev Hospital introduktion til programmet Konkurrenceopgaven omfatter: Helhedsplan Udarbejdelse af forslag til en helhedsplan (på kort og på langt sigt). nybyggeri Forslag til konkret udformning af 1. del af byggeriet som er Fælles AkutModtagelse og Kvinde/ BarnBygning (herefter betegnet som 1. etape). rådgivning Tilbud på totalrådgiverydelse i forbindelse med realisering af 1. etape. Konkurrenceprogrammet er ret omfattende, hvilket skyldes, at det ikke kun skal danne grundlag for at udarbejde et konkurrenceforslag. Det skal også gøre det muligt for deltagerne, at danne sig et overblik over omfanget af den opgave, der skal afgives tilbud på, i forbindelse med den efterfølgende totalrådgivningsydelse. Forud for udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet, er der foregået et stort arbejde med at klarlægge forudsætninger og ønsker/krav til nybyggeriets indhold og organisering. Herunder har forskellige personalegrupper brugt mange ressourcer på, at beskrive de enkelte afdelingers behov. Dette materiale indeholder mange gode ideer og forslag, som kan nyttiggøres i den videre proces, men som er for detaljerede til at danne grundlag for selve konkurrencen. For at reducere mængden af supplerende bilagsmateriale er dette materiales relevante informationer indarbejdet i konkurrenceprogrammet. Konkurrenceprogrammet består overordnet af 5 dele: 00 sammenfatning Kortfattet sammenfatning af projektkonkurrence Herlev Hospital forudsætninger Hospitalsplanlægning, fysisk planlægning og planer for Herlev Hospital. 02 opgaven Helhedsplan, nybyggeri og rådgivning. 03 Gennemførelse Budget, tid og organisation. 04 betingelser Konkurrencetekniske betingelser 3

7 indhold 00 sammenfatning Hospitalsplanlægning 08 Fysisk planlægning 08 Herlev Hospital i dag 08 Opgaven 09 Visioner 09 Helhedsplan 10 Nybyggeri 12 Tilbud om rådgivning 11 Budget 11 Tid 11 Organisation 11 Aflevering af forslag 11 Bedømmelse af forslag 11 Succéskriterier FORUDSÆtninger 1.1 hospitalsplanlægning Region Hovedstaden 17 Regeringen og Danske Regioner 19 Planer for Herlev Hospital Fysisk planlægning Kommunal planlægning 23 Bæredygtighed herlev hospital i dag Konkurrenceområdet 28 Hoveddisponering 28 Trafikale forhold 35 Intern logistik 36 Konstruktioner 37 Installationer 37 Forsyninger 39 Geotekniske undersøgelser 40 konkurrence Herlev Hospital Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning program 2010 bilag herlev hospital nybyg DVD med konkurrencemateriale Til konkurrenceprogrammet hører dvd med: udbudsdokumenter bilag 4

8 02 OPGAVEN 2.1 helhedsplan Hoveddisponering 45 De enkelte enheder 46 Trafik 48 Landskab/friarealer nybyggeri Disponering FAM + kbb: Hoveddisponering 53 Afd. A FAM 62 Afd. D Gastroenheden 67 Afd. E Pædiatrisk afdeling 69 Afd. G Gynækologisk/obstetrisk afdeling 73 Afdeling I Intensivafsnit 77 Det akutte operationsområde 78 Satellitfunktioner 80 Fællesfunktioner 82 generelle KRAV: Helende arkitektur og kunst 83 Intern logistik 83 Konstruktioner 85 Installationer 85 Forsyninger 86 Bæredygtighed 87 Tilgængelighed 87 Udsnit fire OMRåder: Hovedindgang 89 Modtagelsen i FAM 89 Fødeområde 90 Sengeafsnit i Gastroenheden 91 metode, økonomi: Metode og organisation 92 Økonomisk overslag Gennemførelse 3.1 budget Opgavens budgetramme 99 Budgetrammens reserver 100 Budgetmæssig ansvarsfordeling 101 Vurdering af forslagenes budget tid Tid organisation Bygherrens egen organisation 103 Projektets eksterne parter 103 Organisationsdiagram BETINGELSER Konkurrenceudskriver, form og sprog 108 Deltagere 108 Konkurrencens sekretær 109 Konkurrencemateriale 109 Besigtigelse og forespørgsler 109 Konkurrenceforslagets omfang 110 Forbehold 112 Forslagets udførelse 112 Indlevering 112 Dommerkomité 113 Regionsrådet og bedømmelsen 113 Bedømmelseskriterier 113 Vederlag 115 Offentliggørelse af resultat 115 Rettigheder 115 Forsikring rådgivning Tilbud på totalrådgivning 95 5

9 6 0

10 0sammenfatning 7

11 00 sammenfatning konkurrenceområdet servicebygning blok 07 kapel blok 09 barak pavillon 9 pavillon 8 pavillon 7 pavillon 10 behandlingsbygning blok 05 stråleterapi bygning pavillon 0 sengebygning blok 01 auditorium blok 02 indgang parkering elevskole blok 12 parkering Herlev Ringvej parkering regnvandsbassin hjortespringvej parkering 8

12 projektkonkurrence herlev hospital I disse år planlægges en betydelig omdannelse af hospitalsstrukturen i Danmark. Rationalerne bag denne omstrukturering, er behovet for, at øge kvaliteten i behandlingen. Øvelse gør mester og derfor samles behandlinger generelt på færre hospitaler. Modtagelsen af den akutte patient kræver endvidere, et særligt beredskab på hospitalerne. Afsnit 01 side Dette beredskab er dyrt og forudsætter et vist flow af patienter, for at det rent driftsøkonomisk giver mening. Derfor samles modtagelsen af de akutte patienter på færre hospitaler og der etableres nye fælles akutmodtagelser, som fremover bliver indgangen til hospitalerne for alle akutte patienter i Danmark. Herlev Hospitals rolle i den nye sygehusstruktur, er grundigt beskrevet i Region Hovedstadens Hospitalsplan fra 2007 og bekræftes af et foreløbigt tilsagn om økonomisk støtte fra Regeringens Ekspertpanel fra fysisk planlægning Planlægningen og udbygningen af Herlev Hospital sker indenfor nogle planlægningsmæssige rammer: Afsnit 01 side Kommune- og lokalplan. I Kommuneplan er konkurrenceområdet omfattet af rammebestemmelser for områder til offentlige formål, område D12 Hospital. Ringbyen. Den foreslåede, højklassede, kollektive trafikforbindelse (letbane) langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd, rummer store udviklingspotentialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret Marielundvej, som bliver berørt. Kulturaksen nye oplevelser i Bymidten. Kulturaksen er et rumforløb med udspring på ankomstpladsen ved Herlev Hospital via Turkisvej ad den blå sti med Medborgerhuset, forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til Bymidten med biblioteket, Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen udfoldes i Radiatorfabrikken. Bæredygtighed. Drift af hospitaler har i dag et meget stort ressourceforbrug. Derfor skal der, i forbindelse med anlæg og drift, være fokus på at indarbejde bæredygtige løsninger, samt fokus på den samlede håndtering af affald, spildevand, regnvand og forbrug af drikkevand. herlev hospital i dag Konkurrenceområdet har et areal på ca m². Mod nord og øst afgrænses konkurrenceområdet af parcelhuse og rækkehuse langs Runddyssen. Disse boliger ligger på hospitalsgrunden uden for konkurrenceområdet, men er en del af Herlev Hospital. Mod sydøst afgrænses konkurrenceområdet af Herlev Ringvej, mod syd af Hjortespringvej og mod vest af parcelhuse langs Turkisvej og den blå sti langs Hospitalsparken, som er offentlig. Det naturlige terræn skråner nogenlunde jævnt fra nord mod syd, men i forbindelse med hospitalets opførelse, er hospitalsgrunden terrasseret. Afsnit 01 side

13 00 sammenfatning Herlev Hospital blev opført efter afholdelse af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitekterne Gert Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Landskabsplanlægningen er udført at Svend Hansen og den kunstneriske udsmykning er udført af malerne Poul Gernes og Else Fischer Hansen. Herlev Hospital er udvidet to gange. I 1984 blev servicebygningen udvidet med ca m², og senest i 2007 blev den nye stråleterapi på ca m² indviet. Begge disse to tilbygninger er udformet med meget stor respekt for hospitalets oprindelige arkitektur. Inden for de senere år er der desuden opstillet en række midlertidige pavillonbygninger, som påregnes fjernet når den planlagte udbygning er gennemført. Afsnit 02 side opgaven Konkurrenceopgaven omfatter tre hovedelementer: Helhedsplan Udarbejdelse af forslag til helhedsplan (på kort og på langt sigt). Nybyggeri Forslag til konkret udformning af 1. etape af byggeriet som er FAM (Fælles Akut Modtagelse) og KBB (Kvinde/BarnBygning). Rådgivning Tilbud på totalrådgiverydelse i forbindelse med realisering af 1. etape. Visioner Udbygningen af Herlev Hospital, skal ske med udgangspunkt i følgende visioner: Det nye Herlev Hospital skal være lyst, venligt, overskueligt og imødekommende. Fremtidens patienter på Herlev Hospital skal møde et behageligt, serviceorienteret og roligt miljø, der på alle måder fremmer en positiv oplevelse af opholdet på Hospitalet. Helhedsplanen og nybyggeriet skal på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel måde, binde eksisterende byggeri og nybyggeri sammen. Den nye samlede bygningsmasse skal danne en ny, fleksibel og funktionel ramme, der på samme tid understøtter den oplevede kvalitet og den faglige kvalitet af hospitalets ydelser. Konkret skal nybyggeriet blandt andet rumme så forskellige funktioner som den fælles akutmodtagelse, fødsler og behandling af syge børn. Nybyggeriet skal på en harmonisk måde, imødekomme de forskelligartede behov som disse funktioner har. Nybyggeriet skal derfor både skabe rolige, moderne og familieorienterede rammer for børnefamilierne, og give optimale forhold i forbindelse med modtagelsen af den akutte patient. Afsnit 02 side helhedsplan Helhedsplanen skal skabe overblik og sikre en rationel planlægning af den fremtidige udbygning af Herlev Hospital. Ud over at fastlægge placeringen af det forestående nybyggeri, herunder samspillet med det eksisterende hospital, skal planen anvise fremti 10

14 projektkonkurrence herlev hospital dige udbygningsmuligheder, således at der skabes sikkerhed for at nuværende og fremtidige byggeprojekter spiller sammen. Helhedsplanen skal for 1. etape og senere etaper illustrere og redegøre for: Hovedankomst til hospitalet Placering af nybyggeri De trafikale forhold Samspillet mellem eksisterende og nyt byggeri Behandling af det landskabelige rum, herunder det rumlige hierarki nybyggeri Forslaget til nybyggeri skal indeholde et koncept for FAM + KBB samt forslag til parkering i konstruktion + nødstrømsanlæg. Nybyggeriet kan udføres som en eller flere bygninger, der skal forbindes indbyrdes og med det eksisterende hospitalsbyggeri. Dog kan parkering i konstruktion godt ligge separat. Afsnit 02 side Forslaget skal illustrere og redegøre for: Det arkitektoniske hovedgreb Koncept for afdelingernes placering samt intern logistik Principper for byggeriets fleksibilitet Hovedprincipper for konstruktioner og installationer Koncept for implementering af bæredygtige tiltag Koncept for bygningsintegreret kunst Med udgangspunkt i forslagets koncept for FAM og KBB ønskes der en særskilt belysning af følgende 4 udvalgte områder: Hovedindgang Forslaget skal vise hvor den fremtidige ankomst til Herlev Hospital skal ske, og hvorledes fordeling til henholdsvis eksisterende byggeri og nybyggeri vil komme til at foregå, herunder ankomst til FAM. Modtagelsen i FAM Forslaget skal vise placering af modtageområdet, herunder hvorledes modtagelse af forskellige patienttyper sker samt hvorledes disse fordeles til de respektive ventearealer/udredningssteder. Fødeområde Forslaget skal vise indretning af et fødeområde, hvor fødestue kombineres med opholdsstuer og de tilhørende birum til en velfungerende og rationel enhed. Sengeafsnit i Gastroenheden Forslaget skal vise indretning af et sengeafsnit i Gastroenheden, set i relation til placering af plejepersonalets arbejdsstationer. 11

15 00 sammenfatning Afsnit 02 side 95 tilbud om rådgivning Udover udarbejdelse af et konkurrenceforslag omfatter konkurrencen yderligere at konkurrencedeltagerne skal afgive honorartilbud på den rådgivningsydelse, der efter konkurrencen forventes indgået aftale om med vinderen af konkurrencen. Tilbudsgivningen skal ske ved udfyldelse (anonymt) af tilbudsliste og skal ske under hensyntagen til det samlede konkurrencemateriale. Der skal tilbydes fast pris for programmering, projektering, projektopfølgning og fagtilsyn under udførelsesfasen samt rådgivning under ibrugtagning og ved 1 års eftersyn. Rådgivningen omfatter alle arkitekt- og ingeniørydelser, projekteringsledelse, landskabsarkitektydelser, rådgivning vedrørende inventar og udstyr samt rådgivning vedrørende bygningsintegreret kunst. Rådgivningen omfatter FAM samt KBB, parkering i konstruktion samt landskabsarbejder (herunder veje og stier m.v.) i forbindelse med 1. etape af helhedsplanen. Afsnit 03 side Afsnit 03 side 102 Afsnit 03 side Afsnit 04 side Afsnit 04 side budget Den samlede helhedsplan er estimeret til et samlet budget på DKK 4,2 mia. kr. eksklusiv moms. De dele af den samlede plan (1. etape), hvortil der er givet et foreløbigt finansieringstilsagn, har et budget på DKK 2,25 mia. kr. eksklusiv moms. Dette beløb er et samlet budgettal, der omfatter alle håndværkerudgifter, projektomkostninger samt udgifter til apparatur og udstyr. Den del af det forhåndsgodkendte projekt, hvortil der via projektkonkurrencen ønskes indkøbt totalrådgivning har et samlet budget på ca. DKK 1,6 mia. eksklusiv moms. tid Projektet planlægges gennemført inden for en tidsperiode på ca. 6 år, regnet fra udskrivelsen af konkurrencen frem til ibrugtagning af det færdige byggeri. organisation Til gennemførelse af projektet er beskrevet en projektorganisation med klar arbejdsdeling mellem bygherren (inklusiv brugergrupper mv) og de eksterne parter, bygherrerådgiver og totalrådgiver. aflevering af forslag Konkurrenceforslaget/ tilbuddet skal indleveres til et postkontor, et kurérfirma eller lignende senest: Fredag d. 29. oktober bedømmelse af forslag Forudsat rettidig aflevering og konditionsmæssig udførelse vil forslagene blive bedømt som følger: Forslagets funktionelle løsning (herunder driftsmæssige og funktionelle forhold) vægtning 35 %. 12

16 projektkonkurrence herlev hospital Forslagets arkitektoniske løsning, vægtning 25 %. Forslagets ingeniørmæssige løsning (herunder forslagets bæredygtighed) vægtning 15 %. Forslagets realiserbarhed (herunder økonomi, metode og organisation) vægtning 15 %. Det tilbudte honorar, vægtning 10 %. Samlet set vil der ud fra ovenstående blive peget på det økonomisk mest fordelagtige tilbud. succeskriterier Det overordnede mål er at styrke Herlev Hospital som et patientvenligt, rationelt, og fremtidssikret hospital. De nærmere succeskriterier kan formuleres således: Forslaget skal sikre et optimalt flow for patienter, pårørende, personale og varer, både i helhedsplanen (tilkørsel, parkering) og i nybyggeriet (ankomst, behandling). Nybyggeriet skal integreres med det eksisterende hospital og skal med hensyn til valg af konstruktions- og installationsprincipper sikre robusthed og fleksibilitet i den fremtidige disponering af rum og funktioner. Forslaget skal sikre mulighed for implementering af ny teknologi, der understøtter patientsikkerhed og optimering af behandling, logistik og drift. Forslaget skal i helhedsplanen og nybyggeriets koncept, respektere den eksisterende arkitektur, men samtidig have sin egen identitet. Bygningsudformning, integration af kunst og behandling af uderum, skal skabe en samlet oplevelse for patienter, pårørende og personale af at mennesket er i centrum. Bygge-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter skal optimeres, for at sikre forslagets bæredygtighed. et patientvenligt rationelt og fremtidssikret hospital 13

17 14 0

18 1 forudsætninger 15

19 hospitalsplanlægning hospitalsplanlægning hospitalsplanlægning 1.1 Forudsætninger 16

20 hospitalsplanlægning region hovedstaden Region Hovedstaden Hospitalsplan 2007 I 2007 udarbejdede Region Hovedstaden en hospitalsplan, som skulle nytænke Regionens sundhedsvæsen. Det er det første skridt på vejen mod ét sammenhængende sundhedsvæsen i regionen. Hospitalsplanen samler en lang række behandlingstilbud på færre hospitaler. Formålet er, at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Med vedtagelsen af Hospitalsplanen, blev rammerne for udbygningen af Herlev Hospital også fastlagt. For at sikre kvalitet, faglige miljøer og effektiv drift, samles en lang række funktioner på Herlev Hospital, der får en væsentlig rolle som områdehospital for planlægnings- og optageområde Midt for indbyggere. Kvinde/barn-specialerne og fødsler fra optageområdet samles ligeledes på Herlev og profilen som højt specialiseret kræfthospital videreføres. For at kunne varetage de nye opgaver, fastslås det endvidere i Hospitalsplanen, at det er nødvendigt at iværksætte et større anlægsprojekt på Herlev Hospital. Der skal etableres en ny, fritliggende kvinde/barn-bygning, en fælles Akut Modtagelse, udvidelse af servicebygningen (blok 7), samt en kontorbygning, et patienthotel, og en større omdisponering mellem sengetårn og behandlingsbygning. En realisering af hospitalsplanen forudsætter væsentlige investeringer til ombygning og tilpasning af den eksisterende bygningsmasse. Det gælder især på Rigshospitalet og de fire områdehospitaler, hvor der vil være behov for større tilpasninger og udbygninger. Umiddelbart efter vedtagelsen af Hospitalsplanen igangsattes den videre planlægning der præciserer vision og planlægningsgrundlag for den kommende udbygning af hospitalet. Herunder, hvordan dette patientgrundlag oversættes til et fremtidigt arealbehov. Fire planlægningsområder Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen i fire nye planlægningsområder Nord, Midt, Byen og Syd. De fire planlægningsområder i hospitalsplanen og Planlægnings- og optageområder Herlev Hospital ligger sydligt i optage område Midt og betjener derfor hovedsagelig nordfrakommende patienter. Illustration: Region Hovedstaden. psykiatriplanen er grundlag for den fremtidige behandlingsindsats. I alle og inden for hvert planlægningsområde skal borgerne sikres et ensartet højt kvalitets- og serviceniveau. Områdehospitaler og nærhospitaler De fire planlægningsområder har hvert ét områdehospital, som varetager den akutte behandling inden for kirurgi og medicin. Herlev Hospital er områdehospital for planlægnings- og optageområde Midt. Nærhed er væsentligt for den medicinske patient. I hvert planlægningsområde er der derfor et eller to nærhospitaler, der sammen med områdehospitalet, der også har nærhospitalsfunktion, skal sikre den nødvendige nærhed 17

21 1.1 Forudsætninger i behandlingen på det medicinske område og gode samarbejdsrelationer lokalt til kommunerne. Specialefordelingen mellem hospitalerne Med hospitalsplanen samles en lang række specialer på færre enheder. Områdehospitalerne skal have de specialer, der er nødvendige for at varetage modtagelse og behandling på hovedfunktionsniveau af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser. Det drejer sig om akut kirurgi, akut ortopædkirurgi, akut intern medicin (kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi, geriatri, infektionsmedicin, reumatologi) samt anæstesiologi inkl. intensiv, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi, patologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Dertil kommer, at områdehospitalerne med fødested skal have gynækologi og obstetrik samt pædiatri med neonatologisk funktion. Rammerne for hospitalsplanen Planen bygger på følgende grundlæggende hensyn: Høj kvalitet. Hospitalsplanen skal understøtte høj kvalitet i undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering. Nærhed. I de sundhedspolitiske hensigtserklæringer og i hospitalsstrukturudvalgets afrapportering er det fastlagt, at kvalitet går forud for nærhed. Brugernes behov. Den demografiske udvikling og forskelle i hospitalsforbruget. Hospitalsforbruget påvirkes af den demografiske udvikling i regionen og af brugernes prioriteringer. Disse forhold bør indgå i hospitalsplanen. Sammenhængende patientforløb og samarbejde med kommuner og praktiserende læger. Hospitalsplanen skal understøtte sammenhængende behandlingsforløb. Det betyder bl.a., at patienterne i videst muligt omfang skal kunne færdigbehandles på det hospital, hvor den primære indlæggelse finder sted. Forskning og udvikling. Såvel hovedfunktioner som specialfunktioner skal indrettes, så behovet for gode forskningsmiljøer tilgodeses, så forskningen gives plads i den kliniske dagligdag, og at forskningsresultater kan omsættes i klinisk praksis. Grund- og videreuddannelse. Hospitalerne er uddan 18

22 hospitalsplanlægning regeringen og danske regioner planer for herlev hospital nelsesinstitutioner for alle grupper af sundhedsfagligt personale. Det gælder både personale indenfor og uden for hospitalerne. Derfor skal grund- og videreuddannelsesopgaverne også tænkes ind i planlægningen. Godt arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse. Hospitalsplanen skal understøtte og vedligeholde et godt arbejdsmiljø og gode ledelsesfunktioner. Samling af funktioner skal medvirke til, at gøre de enkelte funktioner mere robuste og mindre følsomme over for personalemangel. Driftsoptimering. For at kunne imødekomme dette økonomiske pres er det en forudsætning, at hospitalsplanen bidrager til optimering af driften og sikrer effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Fysiske rammer. Anlægsinvesteringer skal sikre, at de nye funktioner får moderne og tidssvarende fysiske rammer, der kan imødekomme patienters, pårørendes og personalets berettigede forventninger hertil. Regeringen og Danske regioner I den økonomiaftale som blev indgået mellem Regeringen og Danske Regioner i 2008 var der enighed om, at der var behov for strukturændringer i hospitalsvæsenet og heraf følgende investeringer i fysiske tilpasninger. Regeringen afsatte en pulje på 25 mia. kroner til investeringer i ny og forbedret hospitalsstruktur. Sammenholdt med den regionale medfinansiering på 40 % af byggeprojekterne, er der tale om en samlet investering på omkring 40 mia. kroner. Samtidig blev der nedsat et ekspertpanel til vurdering af de enkelte projekter fra regionerne. Der er afsat 15 mia. kroner til en første fase og yderligere 10 mia. kroner til en efterfølgende fase. På baggrund af oplæg fra de enkelte hospitaler i regionen, indsendte Region Hovedstaden en samlet plan for udbygningen af de fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden til Ekspertpanelet. Ekspertpanelet gav efterfølgende i januar 2009 et foreløbigt tilsagn om finansiering af en udbygning af Herlev Hospital, med en totalramme på 2,25 mia. kr. (pris- og lønindeks 2009) inklusive regional finansiering. Endeligt tilsagn gives når byggeprogram er udarbejdet og godkendt. planer for Herlev Hospital Plan for det nye byggeri Herlev Hospital har med udgangspunkt i hospitalsplanen fortsat den videre planlægningsproces, bl.a. ved afholdelse af en hel del brugermøder har resulteret i følgende placering af specialer i nybyggeriet, som er omfattet af denne projektkonkurrence: Pædiatri, gynækologi og obstetrik indplaceres, som hele tiden planlagt i nybyggeri, ligesom etablering af en ny fælles akutmodtagelse. Der etableres en styrket, ny fælles akutmodtagelse i nybyggeri. Det er vurderingen, at den fælles akutmodtagelse får væsentlig betydning for udredning og behandling af mange akutte, medicinske og kirurgiske patienter på hospitalet. Det er forudsætningen, at der døgnet rundt er hurtige svartider på blodprøver, mikrobiologi m.v. Arealet til observationssengene dimensioneres til at kunne rumme op til 130 observationssenge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bemanding af akutmodtagelser med speciallæger følges som minimum. Gastroenheden, som har en betydelig andel af akut kirurgi, indplaceres med senge og operationsstuer i nybyggeriet. Dermed vil al akut kirurgi, som består af gastrokirurgi, gynækologi og sectio, være samlet i nybyggeriet. Ortopædkirurgisk afdeling tildeles ligeledes mulighed for, at gennemføre akutte operationer i nybyggeriet, men planlægges derudover, at samle deres primære operationsaktivitet på eksisterende operationsgang i behandlingsbygningen. Gastroenhedens nye samlede ambulatorium og skopienhed er allerede planlagt etableret i den eksisterende blok 5 på etage 4. Intensivafdelingen med tilknytning og behov for nærhed til fælles akutmodtagelse, akut operationsgang og gastroenheden, indplaceres i nybyggeri, hvor intensivafdelingen indrettes i tidssvarende fysiske rammer. Plan for det eksisterende byggeri Konceptet med etablering af multidisciplinære teams, hvor f.eks. brystkræftramte kvinder sættes i centrum 19

23 1.1 Forudsætninger og teamet, bestående af mammakirurgi, plastikkirurgi og patologi, tværfagligt arbejder sammen, må således fortsat realiseres i de eksisterende rammer. Det er derfor også planen, at Herlev Hospital udarbejder en samlet detailplan for den eksisterende bygningsmasse Sygeplejeskolen (blok 12) planlægges anvendt til administration, uddannelse og lign. formål. Den endelige indretning af Servicebygningen (blok 7) er ikke fastlagt endnu, men der planlægges uændret med udvidelse af mikrobiologisk afdeling, sterilcentral, etablering af fælles forskningsareal, værksteder og logistik m.v. Renovering af det eksisterende hospital Ud over behovet for nybyggeri, er der behov for en omfattende renovering af bl.a. sengebygningen og behandlingsbygningen, samt øvrige eksisterende bygninger. Denne renovering indgår ikke som en del af konkurrencen, men omtales her, for at orientere om den snævre sammenhæng, der vil være mellem gennemførelse af renoveringen og nybyggeriet. Renoveringen af sengebygningen påregnes at ske 2-4 etager ad gangen. I renoveringsperioden vil der i starten være behov for erstatningsarealer, mens der mod slutningen af renoveringsperioden er behov for at benytte de nyindrettede 1- og 2-sengsstuer som 2- og 3-sengsstuer, alternativt skabe erstatningsareal andetsteds på grunden. Valg af udbygningsmodel Et af de afgørende hensyn, har været valget af en driftsøkonomisk rationel model, der sikrer en fremtidig logisk arbejdsdeling i den kommende bygningsmasse. Det er således et krav fra Regeringen, at der parallelt med den fysiske udbygning af Hospitalerne, arbejdes med organisationsudvikling og ændret arbejdstilrettelæggelse. Et andet hensyn er, at modellen skal være fleksibel. Ingen kan forudsige, hvordan optimal hospitalsdrift ser ud om år, og derfor skal byggeriet være fleksibelt og tilpasningsdygtigt. Et udbygget Herlev Hospital kommer til at bestå af elementerne som beskrevet ovenfor, og fordelene er vurderet til at være følgende: 20

24 hospitalsplanlægning planer for herlev hospital Modellen samler afdelinger med akut kirurgi i nybyggeri, hvor der vil være en række, såvel kvalitative og driftsøkonomiske perspektiver, generelt og i forhold til samarbejdet med akutmodtagelsen og i forhold til vagtdækning. Modellen giver mulighed for etablering af en ren akut operationsgang i nybyggeriet med specialerne gastrokirurgi, gynækologi og delvis ortopædkirurgi og en elektiv operationsgang i eksisterende byggeri, med specialerne urologi, plastikkirurgi og mammakirurgi. Modellen giver mulighed for betydelig driftsoptimering på flere områder. Det forventes, at den fælles akutmodtagelse medfører driftsoptimeringer gennem hurtigere udredning og iværksættelse af behandling af den akutte patient. Offensiv anvendelse af observationssenge i den fælles akutmodtagelse, hvor patienter med forventet kort indlæggelsesforløb placeres, vil ligeledes skabe driftsoptimeringer. Modellen forventes endvidere at optimere operationsområdet, idet operationsgangen fremover opdeles i en akutgang og en elektiv operationsgang. Eksempelvis vil en elektiv operationsgang være kendetegnet ved stor forudsigelighed i tilgangen af patienter, hvilket skaber mulighed for effektiv udnyttelse af lejer og ressourcer. endelig forventes der, at kunne ske driftsoptimering i vagten. I fremtidens Herlev Hospital vil aktiviteten i vagten således primært være koncentreret til nybyggeriet med fælles akutmodtagelse, akut kirurgi, fødeområdet, sectio, intensiv og derudover de stationært indlagte patienter i sengetårnet. Behandlingsbygningen forventes, når byggeriet er færdigt helt eller delvist, at kunne nedlukkes i vagten, idet funktionerne her i form af ambulatorier, elektiv operationsgang og tværgående funktioner primært foregår i dagtid. Eksisterende og planlagt byggeri Eksisterende bygninger Midlertidige bygninger Fastlagte udvidelser Eventuelle udvidelser 21

25 fysisk planlægning fysisk planlægning fysisk planlægning 1.2 Forudsætninger 22

26 fysisk planlægning kommunal planlægning Kommunal planlægning Rammebestemmelser I Kommuneplan er konkurrenceområdet omfattet af rammebestemmelser for områder til offentlige formål, område D12 Hospital. Området fastlægges til offentlige formål (hospital med tilhørende funktioner, sygeplejeskole, grønt område, spidsbelastningscentral for fjernvarme, gymnasium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal og beplantningsbælter). Derudover gælder følgende: at regn- og spildevand separeres i 4 fraktioner at ny bebyggelse danner et oplevelsesrigt rumforløb fra auditoriebygningen til den blå sti ved Hjortespringvej Den maksimale bebyggelsesprocent er fastlagt til 200. Der er i kommuneplanen ikke fastsat maksimale højder på byggeri til Herlev Hospital. Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har i forbindelse med arbejdet med konkurrenceprogrammet, drøftet etageantal og højder på mulig fremtidig bebyggelse. Der er stor politisk fokus på, at fremtidig bebyggelse skal genere de omgivende boligområder mindst muligt, ikke mindst boligerne ved Turkisvej. Derfor har Herlev Kommune fastsat, at nybyggeri på ejendommen ikke må opføres i større højde end angivet på illustrationen. Det mulige højhus på op til 80 m eller 24 etager, er anvist med en principiel placering og udstrækning. De konkurrerende skal som en del af helhedsplanen vurdere, hvilke højder der vil være hensigtsmæssige, under hensyn til relationerne til det eksisterende hospital, samtidig med, at der tages videst mulige hensyn til skyggevirkninger for naboer. Ringbyen I kommuneplanen beskrives den fælles intention for kommunerne langs Ring 3 således: Den foreslåede, højklassede, kollektive trafikforbindelse (letbane) langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/ Brøndby Strand/ Avedøre Holme i syd, rummer store udviklingspotentialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret Marielundvej, som bliver berørt. Byggefelter og højder Max. 24 etager/80 meter (principiel placering af muligt højhus) Max. 12 etager/40 meter Max. 3 etager/10 meter Max. 1,5 etage/5 meter 23

27 1.2 Forudsætninger Kulturaksen Et forløb af kulturelle tilbud i Herlev bymidte, som skal skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen ender mod nord ved Herlev Hospital. Illustration: Herlev Kommune 24

28 fysisk planlægning kommunal planlægning Kulturaksen nye oplevelser i Bymidten I kommuneplanen beskrives kulturaksen således: Kulturaksen er et rumforløb med udspring på ankomstpladsen ved Herlev Hospital via Turkisvej ad den blå sti med Medborgerhuset, forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til Bymidten med biblioteket, Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen udfoldes i Radiatorfabrikken. Kulturaksen skal være en foretrukken rute gennem byen. Den skal markere et levende, kulturelt centrum og medvirke til at skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen udvikles løbende med fokus på kulturtilbud. Med tiden skal den tilføres genbrug af regnvand til vandoplevelse, opholds- og mødesteder, happenings, billedkunst og skulpturer, beplantning, ny belægning og lyssætning. For uddybende oplysninger vedrørende kommuneplanen henvises til: Lokalplan Konkurrenceområdet er i dag omfattet af byplanvedtægt XV. For at muliggøre den planlagte udbygning af Herlev Hospital, vil der ifølge Herlev kommune blive udarbejdet en ny lokalplan for hospitalets område, med afsæt i vinderforslaget. Miljøvurdering og VVM I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan, vil der blive udarbejdet en miljøvurdering og en VVM-redegørelse. VVMredegørelsen vil bl.a. behandle forholdene omkring: Afvikling af trafik, såvel internt på hospitalsområdet som til/ fra Herlev Hospital (både i anlægsfasen og driftsfasen), visuel effekt af udbygningen, påvirkning af naboer i anlægsfasen (støj, vibrationer, støv). Udarbejdelse af VVM-redegørelse er ikke en del af konkurrenceopgaven. Myndighedskrav Herlev Kommune vil i forbindelse med lokalplanen/ byggesagsbehandlingen stille krav om: At byggeri opføres som energiklasse 1. Kommunen har til hensigt at anvende følgende definition: Energiklasse 1 kravet for hospitalsbyggeri, gælder kun selve bygningen og den tilhørende bygningsmæssige drift. Energikrævende hospitalsudstyr og specialindretninger medregnes ikke i det energiregnskab der ligger til grund for klassificeringen. At vandets naturlige kredsløb skal indtænkes og søges håndteret lokalt, så det bidrager til grundvandsdannelse eller udnyttes til rekreative interesser. At spildevand skal separeres i op til 4 fraktioner: A. Spildevand der er sammenligneligt med husspildevand, B. Overfladevand der skal renses for olie, C. Uforurenet regnvand, der evt. kan nedsives D. Hospitalsspildevand der kræver særlig rensning. At der ikke må udledes miljøskadelige stoffer (se rapport fra Lynettefællesskabet I/S, november 2009, Kortlægning af spildevand og flydende affald på hospitaler, findes på: (Herlev Kommune er medlem af Lynettefællesskabet)) At affaldsbehandling skal ske i overensstemmelse med Herlev Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Forskrift for opbevaring af farlige stoffer og farligt affald på virksomheder, At støjgrænser (35 db(a) aften og nat) i forhold til naboer overholdes. Herudover skal alle lovkrav opfyldes vedrørende: Konstruktioner, brandsikring, ventilation, lydregulering m.v. Tilgængelighed for alle. Byggeriet skal som minimum opfylde A-niveauet for tilgængelighed i det gældende bygningsreglement. Det anbefales endvidere at følge anvisninger fra Foreningen Tilgængelighed for Alle Citat i uddrag fra artikel af Philip Jensen, Afdelingen for Byggeteknik og Design, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet: Med de skærpede tilgængelighedskrav i BR08 og indførelse af de tre kvalitetsniveauer A, B og C har man givet arkitekter, bygningskonstruktører og andre et godt værktøj til at bygge tilgængeligt. Det er dog vigtigt, at tilgængeligheden indarbejdes allerede fra projektfasen, idet al erfaring 25

29 1.2 Forudsætninger viser, at hvis man tænker hensyn til personer med handicap ind fra starten opnås de bedste resultater set ud fra et tilgængelighedsmæssigt synspunkt. C-niveauet angiver en kvalitet, som svarer til bygningsreglementets niveau. Niveauet er aktuelt, hvor man ønsker et byggeri af minimumskvalitet. B-niveauet beskriver en højere kvalitet, der svarer til kravene i Dansk Standards tilgængelighedsstandard DS 3028 Tilgængelighed for alle. A-niveauet beskriver en endnu højere kvalitet, som kan være aktuel i byggeri, der skal tilgodese mennesker med stort plejebehov. Bæredygtighed Drift af hospitaler har i dag et meget stort ressourceforbrug. Derfor skal der, i forbindelse med anlæg og drift, være fokus på at indarbejde bæredygtige løsninger, samt fokus på den samlede håndtering af affald, spildevand, regnvand og forbrug af drikkevand. Agenda 21 Model for udvælgelse af Agenda 21 parametre for Region Hovedstaden. Illustration: Region Hovedstaden. Det største energiforbrug anvendes til ventilation, varme, køling og belysning. Det komplicerede medicotekniske apparatur og udstyr bidrager også til, at det samlede energiforbrug er stærkt stigende. Endvidere anvendes der et bredt spekter af kemikalier i byggerier og produkter, samt i driften. Ved planlægning af byggeriet skal der udover de miljømæssige forhold også tages hensyn til social og økonomisk bæredygtighed. 26

30 fysisk planlægning bæredygtighed Regionens Agenda 21 strategi Region Hovedstaden har udarbejdet en Agenda 21 strategi. I strategien fokuseres og prioriteres indsatsen til, at omfatte miljødimensionen og de miljøindikatorer, som umiddelbart kan registreres og måles. Miljødimensionen omfatter elementer af den økonomiske og sociale dimension, som eksempelvis miljørigtig projektering, sundhedsaspekter fra luftemissioner, arbejdsmiljø ved håndtering af kemikalier, herunder farligt affald og medicinrester. Det er hensigten med den nye Agenda 21 strategi, at medvirke til handlings- og adfærdsændringer hos regionens medarbejdere og på sigt for patienter, borgere og andre samarbejdspartnere. Adfærden vil blive stimuleret og styret af en række målrettede handlinger. Handlingerne vil gå på tværs af de udvalgte parametre som vist i diagrammet side 28. Region Hovedstaden har, som det fremgår af skemaet nedenfor, udpeget en række fokusområder. For hvert område er der sat nogle delmål med henblik på, at reducere miljøbelastningen i Region Hovedstaden. Målet er, at identificere og implementere energibesparelser med henblik på, at begrænse emissioner og CO 2 -udledning. Endvidere, at begrænse vandforbrug, kemikalieforbrug og undgå udledning af spildevand og generering af affald med miljøskadelige stoffer. udvikling og anvendelse af renere teknologi og produkter. Der må ikke gås på kompromis med funktionalitet, sikkerhed og lignende i forhold til virksomhedens drift. Der skal ske en afvejning af den økonomiske bæredygtighed i projektet. Projektering skal ske som energi- og miljøbevidst projektering. Regionen vil i løbet af foråret 2010 udarbejde et sæt metoder og værktøjer som skal anvendes i alle byggeprojekter og som skal sikre, at der foretages de rigtige valg for bæredygtigt byggeri i de forskellige faser af projektering og byggeri. Materialet skal indgå som en del af bilagsmaterialet. Værktøjet skal benyttes til at identificere projektets miljøpåvirkninger, fastlægge mål for reduktion af miljømæssige påvirkninger, samt opstille virkemidler til opnåelse af målene. Agenda 21 Model for udvælgelse af Agenda 21 parametre for Region Hovedstaden. Illustration: Region Hovedstaden. Målene skal opnås ved hjælp af, såvel traditionelle metoder, som ved anvendelse af nye innovative og adfærdsregulerende måder, at drive virksomheden på. Regionens Agenda 21 strategi er sin fulde ordlyd vedlagt som bilag. Regionale retningslinjer for bæredygtigt byggeri Region Hovedstaden har endvidere udarbejdet et sæt retningslinjer for bæredygtigt byggeri: Byggeri og anlæg skal belaste mennesker og natur mindst muligt. Implementering af bæredygtige løsninger skal fremme 27

31 herlev hospital i dag herlev hospital i dag herlev hospital i dag 1.2 Forudsætninger Konkurrenceområdet Konkurrenceområdet har et areal på ca m² og afgrænses som vist på luftfoto. Mod nord og øst afgrænses konkurrenceområdet af parcelhuse og rækkehuse langs Runddyssen. Disse boliger ligger på hospitalsgrunden uden for konkurrenceområdet, men er en del af Herlev Hospital. Mod sydøst afgrænses konkurrenceområdet af Herlev Ringvej, mod syd af Hjortespringvej og mod vest af parcelhuse langs Turkisvej og den blå sti langs Hospitalsparken, som er offentlig. Det naturlige terræn skråner nogenlunde jævnt fra nord mod syd, men i forbindelse med hospitalets opførelse, er hospitalsgrunden terrasseret. På den sydlige del af konkurrenceområdet ligger et regnvandsbassin, der skal bevares og evt. udbygges/ suppleres som led i håndtering af overfladevand på grunden. Detaljerede oplysninger om bygninger, veje, terrænforhold m.v. indenfor konkurrenceområdet, fremgår af bilagsmaterialet. Hoveddisponering Herlev Hospital Herlev Hospital blev opført efter afholdelse af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitekterne Gert Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Landskabsplanlægningen er udført at Svend Hansen og den kunstneriske udsmykning er udført af malerne Poul Gernes og Else Fischer Hansen. Herlev Hospitals bygningsmasse fremstår som et helstøbt og harmonisk bygningskompleks uden talrige tilbygninger i forskellige stilarter. Herlev Hospital er udvidet to gange. I 1984 blev servicebygningen udvidet med ca m², og senest i 2007 blev den nye stråleterapi på ca m² indviet. Begge disse to tilbygninger er udformet med meget stor respekt for hospitalets oprindelige arkitektur. Inden for de senere år er der desuden opstillet en række midlertidige pavillonbygninger, som påregnes fjernet når den planlagte udbygning er gennemført. 28

32 herlev hospital i dag konkurrenceområdet hoveddisponering hospitalsparken runddyssen turkisvej Herlev Ringvej motorringvej 3 hjortespringvej Konkurrenceområdet Herlev Hospital og de nærmeste omgivelser 29

33 1.3 Forudsætninger konkurrenceområdet servicebygning blok 07 kapel blok 09 barak pavillon 9 pavillon 8 pavillon 7 pavillon 10 behandlingsbygning blok 05 stråleterapi bygning pavillon 0 sengebygning blok 01 auditorium blok 02 indgang parkering elevskole blok 12 parkering Herlev Ringvej parkering regnvandsbassin hjortespringvej parkering 30

34 herlev hospital i dag hoveddisponering Bygningskomplekset er karakteriseret ved et dominerende højhus, der som udgangspunkt rummer hospitalets sengeafdelinger (blok 1), og en forholdsvis lav behandlingsbygning (blok 5). Denne markante fordeling af sengeafsnittene og patientbehandlingen i hver sin bygning var et af kendetegnene for den daværende strukturelle opfattelse af et moderne hospital. Mellem de to patientrelaterede bygninger er hovedindgangen og hospitalets store foyer (blok 2) placeret, og i tilknytning hertil findes kantinen, cafeteriet og de store mødesale. Det hele er krydret med de to markante og arkitektonisk udtryksfulde auditorier. Nord for centralkomplekset ligger en servicebygning (blok 7) og et kapel (blok 9) som selvstændige bygninger. De forskellige transportsystemer, de mange birum af hensyn til begrænsede gangafstande i afdelingen, de brede og lange korridorer og i øvrigt en begrænset fokusering på arealforbruget på opførelsestidspunktet, medfører at Herlev Hospital har et meget stort bruttoareal i forhold til nettoareal set i relation til nutidige standarder. Bygningerne er benævnt blok 1 til 12, og hullerne i nummerrækken skyldes, at disse numre var tiltænkt bygninger i en tidligere, ikke realiseret udbygningsplan. Arealer Det samlede, eksisterende bruttoetageareal ekskl. kælder, fordeler sig i henhold til BBR-oplysninger fra marts 2010 således: Blok m² Blok m² Blok 05 inkl. cyklotron og stråleterapi m² Blok m² Blok m² Blok m² Boliger m² Bruttoetageareal i alt m² Pavilloner er pr. definition midlertidige og er derfor ikke med regnet i bruttoetagearealet. Grundareal inkl. boligområder er opgjort til m². Materialer Ved opførelsen af hospitalet er der til de udvendige overflader alene anvendt tre materialer: Hvid beton, bruneloxeret aluminium, samt glas. Alle indvendige overflader er malerbehandlet, og gulve belagt med farvet linoleum, bortset fra stueetagen, hvor hovedfærdselsåren er markeret ved hjælp af gulvbelægning i hvidt marmor. Det lyse hus udtrykker sig derfor indvendigt som en mangefarvet verden. Kunst Kunstneren Poul Gernes står bag Herlev Hospitals unikke indvendige udsmykning. Kunsten er integreret på alle niveauer, på alle etager, i alle rum og gange. Poul Gernes nytænkte måden at sammenkoble farve, form og funktion. Udsmykningen skulle desuden underholde patienterne og stimulere personalets velbefindende. Udsmykningen af forhallen består af 56 individuelle malerier. Motiverne er mønstre og symboler. Mens udsmykningen af forhallen gerne måtte fremstå som tilfældig og med en vis signalforvirring, skulle der i sengetårnet herske orden og systematik. I sengetårnet valgte Poul Gernes farverne som et koloristisk kompas. Farverne blev bestemt i forhold til verdenshjørnerne. Kølige farver (blåt og grønt) skulle være dominerede i de sengestuer, der vender mod nord, varme farver (orange og rødt) mod syd, gule farver mod øst, mens bløde fersken- og abrikosnuancer blev valgt til de vestvendte stuer. Der er altid mindst én hvid væg i hver sengestue, og det er væggen bag patienten. Det giver en neutral baggrund, når en læge eller sygeplejerske skal iagttage patientens almenbefindende. Farveprogrammet gælder ikke kun væggene. Gulvene, apteringen og en del af det faste inventar er også bemalet, så farven udover at virke underholdende også givet et fingerpeg om, i hvilket af verdenshjørnerne man befinder sig. Gardinerne er også designet af Poul Gernes. Også de følger verdenshjørnerne kølige mod nord og varme mod syd. Behandlingsbygningen er i overvejende grad holdt hvid for at markere forskellen mellem ambulatorier og sengestuer. Men de farver som ér i behandlingsbygningen har også en 31

35 1.3 Forudsætninger Kunst Kunstneren Poul Gernes står bag hospitalets unikke indvendige udsmykning. Kunsten er integreret på alle niveauer, på alle etager, i alle rum og gange. 32

36 herlev hospital i dag hoveddisponering funktion, da farverne fungerer som et skiltesystem. Gangarealet i behandlingsbygningen er enormt og for at kunne skille de forskellige ambulatorier fra hinanden, er de blevet markeret med hver sin kulørte frise. De farver som er valgt, har næsten alle en associativ værdi. Vårgrøn er f.eks. benyttet til fødeafdelingen, okseblodsrød til blodbanken osv. Haveanlæg Grunden er udlagt som parkområde formet i terrasser, randbeplantet med søjleelme. Mod Ringvej 3 er anlagt parkeringspladser for besøgende. Et stisystem forbinder parkeringspladserne med sygeplejeskolen og hovedindgang til hospitalet. Forpladsen ved sengetårnet og foyerbygningen er befæstet med betonfliser og møbleret med bænke, hække og træer. Sengebygning, blok 01 Sengebygningen er placeret syd for behandlingsbygningen som et højhus i 25 etager. Bygningen er disponeret som tre sammenhængende tårnkomplekser: Sengetårn, lægetårn og elevatortårn. Sengetårnet er 25 etager med en samlet højde på 90 meter. Sengetårnets planudformning er dikteret af kravet om koncentration og korte gangafstande. På hver etage er der plads til 48 senge i seks grupper med hver fire sengestuer med tilhørende bade- og toiletkabiner omkring et skyllerum. Mellem sengestuegrupperne er etableret opholdsarealer for oppegående patienter. Sengebygningens kerne indeholder vagtområde, depot, undersøgelsesrum, konferencerum m.v. samt areal for fuldautomatisk vertikalt transportsystem for forsyningsgods og to elevatorer for urent gods. Lægetårnet på 26 etager indeholder kontorer for læger, sekretærer og afdelingssygeplejersker m.fl. Lægetårnet er forbundet med sengetårnet ved en forbindelsesgang, hvortil det tredje tårn, elevatortårnet, knytter sig. Elevatortårnet indeholder 16 hurtiggående patient- og sengeelevatorer, som tilsammen udgør bygværkets vertikale hovedtrafikåre. Med sine 120 meters højde er det tillige bebyggelsens højeste punkt, med de øverste etager indrettet til teknikrum. Sengebygningen er på grund af dens højde opført med en del bærende betonvægge, der indebærer begrænsede muligheder for ændringer af sengestuernes størrelse m.v., mens behandlingsbygningen er opført som et søjle-dragesystem, der medfører en stor fleksibilitet i indretning. Foyerbygning, blok 02 Foyerbygningen, som er hospitalets hovedankomstområde, er i to etager og omfatter foruden vestibule, en stor mødesal, to auditorier til henholdsvis ca. 130 og ca. 300 personer, kiosk samt restaurant og kantine med ca. 500 siddepladser, fordelt med henholdsvis ca. 210 i kantine og ca. 175 i restaurant. Hertil kommer at fællesarealet kan rumme ca. 100 personer. Dette fællesareal kan tillægges restaurant og kantine efter behov. Foyerområdet er med gennemgang ved elevatortårnet forbundet med behandlerbygningen, hvor man via den langsgående fordelingsgang kan nå de respektive ambulatorieområder via elevatorer. Hele ankomst- og fordelingsområdet er markeret med en sammenhængende marmorbelægning på gulvet. Fra foyerområdet er der ligeledes adgang til hospitalets administrationsafdeling, som er placeret i sengebygningens to nederste etager. Behandlingsbygning, blok 05 Behandlingsbygningen, som er placeret nord for sengebygningen, er i 4 etager, hvoraf de 2 nederste etager er delvist under terræn. Ankomst til bygning kan enten ske via foyerområdet (blok 02) på etage 01, eller via de sekundære indgange mod nord, hvorfra man ankommer direkte ind på etage 3. Behandlingsbygningen er indrettet med 3 m brede korridorer, der forløber i både nord-sydgående retning og østvestgående retning i et rytmisk system, hvorved der dannes bygningens karakteristiske kvadrater på ca. 15 x 15 m. Et eller flere kvadrater rummer ét behandlingsafsnit, og der er uhindret mulighed for at komme til et kvadrat uden at passere gennem og dermed forstyrre et andet afsnit. Dette kvadratprincip giver optimale muligheder for fleksibilitet, og dermed mulighed for løbende tilpasning i forhold til den medicinske og teknologiske behandlingsudvikling. 33

37 1.3 Forudsætninger Parkering Blok 7 Servicebygning Blok 9 Kapel Ambulant Akut Parkering Blok 5 - Behandlingsbygning Blok 2 Kantine/ Auditorier Blok 1 Sengebygning Taxa/ VBT Blok 12 Sygeplejeskole 103 Parkering Herlev Ringvej 171 Hjortespringvej 137 Trafikprincip eksisterende forhold Parkering eksisterende forhold Patienter Besøgende/pårørende Personale Ambulance Varer 000 Parkering Antal pladser 34