Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Transkript

1

2 Børnerådet: 2013

3 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel..

4 Vi vil gerne Fremhæve sandsynligheden for at helskoletilgangen og indsatserne i PALS er trivselsfremmende Tilbyde et par nye briller: Applikationer og implikationer Spor 1: Indsatserne: Struktur og Interaktioner Spor 2: Medarbejdermotivation Tilbyde en mulighed for kvalitetstjek

5 Helskoletilgang til mental sundhed - den mest effektive vej frem (Wistoft: 2012) Overordnet set Igangsætte en indsats på mange fronter samtidig: Undervisning, ledelse, skolens interne og eksterne relationer, miljø Tilpasning til den konkrete kontekst: værdier, normer og miljø, elevsammensætning, læringsmål, undervisningsformer, medarbejderkompetencer Eksempel (NICE: 2008) Værdisæt og vilkår som støtter positiv adfærd i læring og relationer Følelsesmæssigt trygt og sikker miljø Støtte til alle elever og forældre/omsorgspersoner hvor det er hensigtsmæssigt Specifik støtte til elever i risiko Inkluderer social følelsesmæssig trivsel Tilbyder skolepersonale instruktion og støtte

6 Ny briller. Applikationer Beskrevet indsats: Teorigrundlag Målsætning Beskrivelse af indsatsen Beskrivelse af implementering Didaktik.. etc Implikationer Konsekvenser når app sættes i sving med konteksten det komplekse samspil Det der påvirker Medarbejdermotivation? Elevmotivation? Trivsel? Særlige udfordringer? Proces Magtforhold Etc.

7 Spor 1: Indsatserne Værdier og forventninger Positive interaktioner Håndtering af problemadfærd Struktur det vi planlægger og regelsætter Interaktioner det der sker

8 .. Værdier og forventninger trivselsfremmende? Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)

9 Værdier og forventninger Struktur det vi planlægger/regelsætter Interaktioner det der sker Alle har været med i proces Synligt tilstede på skolen Strukturer for undervisning: Årsplan Undervisningsplaner Temadag (e) Hvordan var kvaliteten? Er alle deltagende? Hvordan kommer forventninger og værdier til syne i alle skolens interaktioner Levede værdier Kollektiv mestring fælles ejerskab Undervisning og læring Det særlige ved uv i sociale færdigheder/fællesskab/trivsel

10 Positive interaktioner - trivselfremmende? Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)

11 Positive interaktioner Strukturer-det vi planlægger/regelsætter Interaktioner det der sker Synlig opmuntring opmuntringskort Personalemøder med temaet på agendaen Strukturer for temaet på teammøder Strukturer for positiv involvering Interaktion er social kan ikke determineres: Positive emotioner og spejling Kvaliteten af opmuntring Rollemodeller og ledelse Levede værdier

12 Håndtering af problemadfærd trivselsfremmende? 1. Adfærd er påvirket af konteksten og opstår i sociale samspil - voksnes reaktioner (andre elevers reaktioner) kan dermed enten fremme eller hæmme en adfærd Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) 2. Al adfærd har en positiv funktion for eleven vi må derfor på udkig efter adfærdens funktion, for at forstå hvorfor eleven agerer på en bestemt måde i en given kontekst 3. Adfærdsproblemer er ofte kompetenceproblemer vi må derfor undersøge, hvad eleven har behov for at lære Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)

13 Håndtering af problemadfærd Strukturer Definition af problemadfærd Procedurer Beskrivelser af grundlæggende antagelser Personalemøder med eks: FAST Håndtering af følelser Problemløsning med børn Interaktioner det der sker Interaktion er social kan ikke determineres Håndtering af egne følelser Kvaliteten af reaktionen Opmærksomhed på reaktioner Rollemodeller og ledelse Kollektiv mestring og fælles ansvar

14 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Implikationer Motivation og Mening

15 If people can answer the question Why? And buy into it, they can bear much hardship and make sacrifices that would be unthinkable in other circumstance. Viktor Frankl

16 Selvbestemmelsesteori (SDT) Psykologiske behov der påvirker motivation Autonomi Mulighed for at påvirke / tilslutte sig Indflydelse og handlemulighe der Motivation Kompetence Evne til at interagere dygtigt og effektivt med omgivelser Tilhørsforhold Følelse af tilhørsforhold og samhørighed med andre mennesker

17 Hvordan fremmer vi følelsen af autonomi? Anerkender den andens selv Værdifuldt Personligt vigtigt Ejerskab Skaber så stor valgfrihed som muligt Hvad og hvorfor (Principper og teorier) Hvordan???

18 Årsplaner og undervisningsplaner

19 Arbejdsmappen: En udviklingsramme Principper og operationalisering Implementeringsstøtte Træningsbaner Stilladsering

20 Hvad og hvorfor

21 Hvor mange kort skal jeg dele ud? Hvordan fremmer jeg mængden og kvaliteten af de positive interaktioner? Og hvorfor?

22 Kompetence Motivationen til at implementere noget nyt kommer af at have en oplevet mestringsfølelse

23 Tilhørsforhold

24 Handler af internaliserede grunde Autonomt motiverede medarbejdere Oplever de tre psykologiske behov er dækket Udviser større kreativitet, mere initiativ og handles mere proaktivt Oplever mening

25 Implementering kræver meningsskabende processer

26 Anbefaleringer fra ny rapport, 2016 Centrale overvejelser ved udvikling af fremtidige danske indsatser: Tilpasning af indsatser til skolens profil (udfordringer og behov) Generelle indsatser bør kombineres med intensiverende indsatser til børn og unge som har brug for mere støtte Fokus på teoretisk forankrede og gennemgående indsatser Prioritere implementering via viden, ejerskab og motivation Etablere systematisk opfølgning og evaluering af indsatsernes effekt Sæt tidligt ind og på tvært Kilde: Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser, Udarbejdet af center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet, forfattere: Carsten Obel, Janni Niclasen, Lisbeth Lund.

27 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Opmærksomhed på dynamikken mellem strukturer og de faktiske interanktioner Fokus på både hvad og hvorfor Motivationsskabende processer Autonomi Kompetence Tilhørsforhold