Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?
|
|
- Birthe Bendtsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Børnerådet: 2013
3 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel..
4 Vi vil gerne Fremhæve sandsynligheden for at helskoletilgangen og indsatserne i PALS er trivselsfremmende Tilbyde et par nye briller: Applikationer og implikationer Spor 1: Indsatserne: Struktur og Interaktioner Spor 2: Medarbejdermotivation Tilbyde en mulighed for kvalitetstjek
5 Helskoletilgang til mental sundhed - den mest effektive vej frem (Wistoft: 2012) Overordnet set Igangsætte en indsats på mange fronter samtidig: Undervisning, ledelse, skolens interne og eksterne relationer, miljø Tilpasning til den konkrete kontekst: værdier, normer og miljø, elevsammensætning, læringsmål, undervisningsformer, medarbejderkompetencer Eksempel (NICE: 2008) Værdisæt og vilkår som støtter positiv adfærd i læring og relationer Følelsesmæssigt trygt og sikker miljø Støtte til alle elever og forældre/omsorgspersoner hvor det er hensigtsmæssigt Specifik støtte til elever i risiko Inkluderer social følelsesmæssig trivsel Tilbyder skolepersonale instruktion og støtte
6 Ny briller. Applikationer Beskrevet indsats: Teorigrundlag Målsætning Beskrivelse af indsatsen Beskrivelse af implementering Didaktik.. etc Implikationer Konsekvenser når app sættes i sving med konteksten det komplekse samspil Det der påvirker Medarbejdermotivation? Elevmotivation? Trivsel? Særlige udfordringer? Proces Magtforhold Etc.
7 Spor 1: Indsatserne Værdier og forventninger Positive interaktioner Håndtering af problemadfærd Struktur det vi planlægger og regelsætter Interaktioner det der sker
8 .. Værdier og forventninger trivselsfremmende? Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)
9 Værdier og forventninger Struktur det vi planlægger/regelsætter Interaktioner det der sker Alle har været med i proces Synligt tilstede på skolen Strukturer for undervisning: Årsplan Undervisningsplaner Temadag (e) Hvordan var kvaliteten? Er alle deltagende? Hvordan kommer forventninger og værdier til syne i alle skolens interaktioner Levede værdier Kollektiv mestring fælles ejerskab Undervisning og læring Det særlige ved uv i sociale færdigheder/fællesskab/trivsel
10 Positive interaktioner - trivselfremmende? Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)
11 Positive interaktioner Strukturer-det vi planlægger/regelsætter Interaktioner det der sker Synlig opmuntring opmuntringskort Personalemøder med temaet på agendaen Strukturer for temaet på teammøder Strukturer for positiv involvering Interaktion er social kan ikke determineres: Positive emotioner og spejling Kvaliteten af opmuntring Rollemodeller og ledelse Levede værdier
12 Håndtering af problemadfærd trivselsfremmende? 1. Adfærd er påvirket af konteksten og opstår i sociale samspil - voksnes reaktioner (andre elevers reaktioner) kan dermed enten fremme eller hæmme en adfærd Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) 2. Al adfærd har en positiv funktion for eleven vi må derfor på udkig efter adfærdens funktion, for at forstå hvorfor eleven agerer på en bestemt måde i en given kontekst 3. Adfærdsproblemer er ofte kompetenceproblemer vi må derfor undersøge, hvad eleven har behov for at lære Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)
13 Håndtering af problemadfærd Strukturer Definition af problemadfærd Procedurer Beskrivelser af grundlæggende antagelser Personalemøder med eks: FAST Håndtering af følelser Problemløsning med børn Interaktioner det der sker Interaktion er social kan ikke determineres Håndtering af egne følelser Kvaliteten af reaktionen Opmærksomhed på reaktioner Rollemodeller og ledelse Kollektiv mestring og fælles ansvar
14 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Implikationer Motivation og Mening
15 If people can answer the question Why? And buy into it, they can bear much hardship and make sacrifices that would be unthinkable in other circumstance. Viktor Frankl
16 Selvbestemmelsesteori (SDT) Psykologiske behov der påvirker motivation Autonomi Mulighed for at påvirke / tilslutte sig Indflydelse og handlemulighe der Motivation Kompetence Evne til at interagere dygtigt og effektivt med omgivelser Tilhørsforhold Følelse af tilhørsforhold og samhørighed med andre mennesker
17 Hvordan fremmer vi følelsen af autonomi? Anerkender den andens selv Værdifuldt Personligt vigtigt Ejerskab Skaber så stor valgfrihed som muligt Hvad og hvorfor (Principper og teorier) Hvordan???
18 Årsplaner og undervisningsplaner
19 Arbejdsmappen: En udviklingsramme Principper og operationalisering Implementeringsstøtte Træningsbaner Stilladsering
20 Hvad og hvorfor
21 Hvor mange kort skal jeg dele ud? Hvordan fremmer jeg mængden og kvaliteten af de positive interaktioner? Og hvorfor?
22 Kompetence Motivationen til at implementere noget nyt kommer af at have en oplevet mestringsfølelse
23 Tilhørsforhold
24 Handler af internaliserede grunde Autonomt motiverede medarbejdere Oplever de tre psykologiske behov er dækket Udviser større kreativitet, mere initiativ og handles mere proaktivt Oplever mening
25 Implementering kræver meningsskabende processer
26 Anbefaleringer fra ny rapport, 2016 Centrale overvejelser ved udvikling af fremtidige danske indsatser: Tilpasning af indsatser til skolens profil (udfordringer og behov) Generelle indsatser bør kombineres med intensiverende indsatser til børn og unge som har brug for mere støtte Fokus på teoretisk forankrede og gennemgående indsatser Prioritere implementering via viden, ejerskab og motivation Etablere systematisk opfølgning og evaluering af indsatsernes effekt Sæt tidligt ind og på tvært Kilde: Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser, Udarbejdet af center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet, forfattere: Carsten Obel, Janni Niclasen, Lisbeth Lund.
27 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Opmærksomhed på dynamikken mellem strukturer og de faktiske interanktioner Fokus på både hvad og hvorfor Motivationsskabende processer Autonomi Kompetence Tilhørsforhold
Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur
Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens
Læs mereBedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for
Læs mereÅrsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,
Læs mereTYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE
TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige
Læs mereEngesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:
Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereFremme af mental sundhed i skolen. PALS Mental Sundhed
Fremme af mental sundhed i skolen Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Mental Sundhed Marie Hultberg Projektleder Pals Mental Sundhed Ikast-Brande kommune Palsvejleder Ikast Ungdomscenter og Engesvang
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereEngesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:
Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs merePALS problemløsningsmodellen
PALS problemløsningsmodellen Pals problemløsningsmodellen beskriver to forskellige strategier til (op)løsning af problemstillinger; en løsningsorienteret og en analyserende strategi. Om den ene eller den
Læs mereAfrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs mereTil professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO
Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder
PALS på Harte Skole Forældrefolder 1 PALS på Harte Skole Vi ønsker, at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, der skaber de optimale rammer for den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling.
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af
Læs mereEFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom
Læs mereVærdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling
Værdidrevet afdeling Organisationsudvikling i egen afdeling 2017 1 Organisationsudvikling i egen afdeling Værdibaseret afdeling Form og forløb Forløbet er eksperimenterende og udviklingsorienteret i tæt
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs merePALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil Grib børn i at gøre det rigtige! Forord Servicestyrelsen iværksatte i 2008 et projekt for helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder.
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereHandleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel. Skole: Langhøjskolen. Skoleår: Dato for udarbejdelse:
Handleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel Skole: Langhøjskolen Skoleår: 2017-19 Dato for udarbejdelse: 26.05.17 Hvem er ansvarlige for implementeringen af Projekt Synlig Læring
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereAntimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017
Antimobbestrategi Katrinedalsskolen April 2017 Antimobbestrategi Q2-2017 2. halvår - 2017 1. halvår - 2018 2. halvår - 2018 Sikre klare retningslinjer Fokus på forskellighed Synliggøre Antimobbestrategien
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereTrivsel og læring i gymnasieskolen
Akademiet for Talentfulde Unge præsenterer i samarbejde med Center for Sundhedssamarbejde og Aarhus Universitet: Både i folkeskolereformen og i gymnasiereformen er der et nyt og stærkt fokus på trivsel
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereMogens F. Mikkelsen
Læringsbehov afhænger af kompleksitet Forberedte spørgsmål fra deltagerne?! 5% tog sig tid til at sætte mål for udbyttet af dette seminar. Hvorfor gjorde de det? Hvorfor kun 5%? - og hvad gjorde de 95%
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Indhold. Børne- og kulturforvaltningen. Af: Mette Mariendal og Mads Aagaard. d. 20. juni 2013
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og kulturforvaltningen Statusrapport for implementeringen af PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) første år. Af: Mette Mariendal og Mads Aagaard d. 20. juni 2013 Indhold Baggrund...
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereDansk Trivselsforum 2018
6. september 2018, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2018 Elevoptimisme og trivsel i skolen Elevoptimisme og trivsel i skolen du skal tro på dig selv, det r det eneste der skal til. For hvis din selvtillid
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereUddannelsesplan. Nørre-Snede Skole som uddannelsessted.
Uddannelsesplan Nørre-Snede Skole som uddannelsessted. Indhold: Præsentation af Nørre-Snede Skole Skolens værdigrundlag Skolens struktur Pædagogisk platform Praktikken Færdighedsmål og Praktikvejledning
Læs mereSvendborg Mentaliteten
Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved
Læs mereHøsterkøb Skole. Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt.
Høsterkøb Skole Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt. Høsterkøb Skoles værdier er helt centrale i vores arbejde. Læring og trivsel går hånd i hånd.
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereINSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER
INSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER FYRAFTENSMØDER FOR UDDANNELSESFORBUNDET VED V. LOUISE KLINGE EFTERÅRET 2016 ILLUSTRATIONER AF LISBETH EUGENIE 1 LÆRER-ELEV-RELATIONENS
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereAntimobbestrategi. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens Værdiregelsæt og Børns Ret.
Antimobbestrategi Hvad er mobning? Mobning er gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi
Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil
Læs mereDLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereUndervisningens profil og samlede undervisningstilbud
Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud I foråret 2019 har vi evalueret følgende på Thy Privatskole Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud Vi har undersøgt dette ved forskellige
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereNye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015
Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereCitater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereLæring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereTrivselspolitik, Østskolen
Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereEngesvang Skole En PALS-skole
Engesvang Skole En PALS-skole 2011-2012 Skoleforbedrende mål: Tal pænt til hinanden Tal pænt om hinanden Tal pænt med hinanden Velkommen til Engesvang Skole Engesvang Skole er en PALS-skole, og det er
Læs mereAM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering
AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer
Læs mereDe gode cirkler i familien. Til professionelle
De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.
Læs mereRobusthed på arbejde
Robusthed på arbejde Hvad er problemet? Hvem taler vi om? Hvad siger forskning om robusthed/resiliens? teori Hvad kan vi gøre? Udfordringer på arbejde? Kvantitative udfordringer Kvalitative udfordringer
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereUNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE. LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016
UNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016 INDHOLD Om relationens betydning, og om hvordan der etableres lærer-elevrelationer
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereIndledning: Motivation for et værdiregelsæt
Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer
Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mere