Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?"

Transkript

1

2 Børnerådet: 2013

3 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel..

4 Vi vil gerne Fremhæve sandsynligheden for at helskoletilgangen og indsatserne i PALS er trivselsfremmende Tilbyde et par nye briller: Applikationer og implikationer Spor 1: Indsatserne: Struktur og Interaktioner Spor 2: Medarbejdermotivation Tilbyde en mulighed for kvalitetstjek

5 Helskoletilgang til mental sundhed - den mest effektive vej frem (Wistoft: 2012) Overordnet set Igangsætte en indsats på mange fronter samtidig: Undervisning, ledelse, skolens interne og eksterne relationer, miljø Tilpasning til den konkrete kontekst: værdier, normer og miljø, elevsammensætning, læringsmål, undervisningsformer, medarbejderkompetencer Eksempel (NICE: 2008) Værdisæt og vilkår som støtter positiv adfærd i læring og relationer Følelsesmæssigt trygt og sikker miljø Støtte til alle elever og forældre/omsorgspersoner hvor det er hensigtsmæssigt Specifik støtte til elever i risiko Inkluderer social følelsesmæssig trivsel Tilbyder skolepersonale instruktion og støtte

6 Ny briller. Applikationer Beskrevet indsats: Teorigrundlag Målsætning Beskrivelse af indsatsen Beskrivelse af implementering Didaktik.. etc Implikationer Konsekvenser når app sættes i sving med konteksten det komplekse samspil Det der påvirker Medarbejdermotivation? Elevmotivation? Trivsel? Særlige udfordringer? Proces Magtforhold Etc.

7 Spor 1: Indsatserne Værdier og forventninger Positive interaktioner Håndtering af problemadfærd Struktur det vi planlægger og regelsætter Interaktioner det der sker

8 .. Værdier og forventninger trivselsfremmende? Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)

9 Værdier og forventninger Struktur det vi planlægger/regelsætter Interaktioner det der sker Alle har været med i proces Synligt tilstede på skolen Strukturer for undervisning: Årsplan Undervisningsplaner Temadag (e) Hvordan var kvaliteten? Er alle deltagende? Hvordan kommer forventninger og værdier til syne i alle skolens interaktioner Levede værdier Kollektiv mestring fælles ejerskab Undervisning og læring Det særlige ved uv i sociale færdigheder/fællesskab/trivsel

10 Positive interaktioner - trivselfremmende? Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)

11 Positive interaktioner Strukturer-det vi planlægger/regelsætter Interaktioner det der sker Synlig opmuntring opmuntringskort Personalemøder med temaet på agendaen Strukturer for temaet på teammøder Strukturer for positiv involvering Interaktion er social kan ikke determineres: Positive emotioner og spejling Kvaliteten af opmuntring Rollemodeller og ledelse Levede værdier

12 Håndtering af problemadfærd trivselsfremmende? 1. Adfærd er påvirket af konteksten og opstår i sociale samspil - voksnes reaktioner (andre elevers reaktioner) kan dermed enten fremme eller hæmme en adfærd Uro og klasseledelse (Undervisningsministeriet: 2014) 30 nye veje (DCUM: 2015) 2. Al adfærd har en positiv funktion for eleven vi må derfor på udkig efter adfærdens funktion, for at forstå hvorfor eleven agerer på en bestemt måde i en given kontekst 3. Adfærdsproblemer er ofte kompetenceproblemer vi må derfor undersøge, hvad eleven har behov for at lære Mental, emotional + social health (Katherine Weare: 2000) School Wide Positive Behavior Support Norway Impacts on problem behavior and Classroom Climate (Mari-ann Sørlie: 2005)

13 Håndtering af problemadfærd Strukturer Definition af problemadfærd Procedurer Beskrivelser af grundlæggende antagelser Personalemøder med eks: FAST Håndtering af følelser Problemløsning med børn Interaktioner det der sker Interaktion er social kan ikke determineres Håndtering af egne følelser Kvaliteten af reaktionen Opmærksomhed på reaktioner Rollemodeller og ledelse Kollektiv mestring og fælles ansvar

14 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Implikationer Motivation og Mening

15 If people can answer the question Why? And buy into it, they can bear much hardship and make sacrifices that would be unthinkable in other circumstance. Viktor Frankl

16 Selvbestemmelsesteori (SDT) Psykologiske behov der påvirker motivation Autonomi Mulighed for at påvirke / tilslutte sig Indflydelse og handlemulighe der Motivation Kompetence Evne til at interagere dygtigt og effektivt med omgivelser Tilhørsforhold Følelse af tilhørsforhold og samhørighed med andre mennesker

17 Hvordan fremmer vi følelsen af autonomi? Anerkender den andens selv Værdifuldt Personligt vigtigt Ejerskab Skaber så stor valgfrihed som muligt Hvad og hvorfor (Principper og teorier) Hvordan???

18 Årsplaner og undervisningsplaner

19 Arbejdsmappen: En udviklingsramme Principper og operationalisering Implementeringsstøtte Træningsbaner Stilladsering

20 Hvad og hvorfor

21 Hvor mange kort skal jeg dele ud? Hvordan fremmer jeg mængden og kvaliteten af de positive interaktioner? Og hvorfor?

22 Kompetence Motivationen til at implementere noget nyt kommer af at have en oplevet mestringsfølelse

23 Tilhørsforhold

24 Handler af internaliserede grunde Autonomt motiverede medarbejdere Oplever de tre psykologiske behov er dækket Udviser større kreativitet, mere initiativ og handles mere proaktivt Oplever mening

25 Implementering kræver meningsskabende processer

26 Anbefaleringer fra ny rapport, 2016 Centrale overvejelser ved udvikling af fremtidige danske indsatser: Tilpasning af indsatser til skolens profil (udfordringer og behov) Generelle indsatser bør kombineres med intensiverende indsatser til børn og unge som har brug for mere støtte Fokus på teoretisk forankrede og gennemgående indsatser Prioritere implementering via viden, ejerskab og motivation Etablere systematisk opfølgning og evaluering af indsatsernes effekt Sæt tidligt ind og på tvært Kilde: Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser, Udarbejdet af center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet, forfattere: Carsten Obel, Janni Niclasen, Lisbeth Lund.

27 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Opmærksomhed på dynamikken mellem strukturer og de faktiske interanktioner Fokus på både hvad og hvorfor Motivationsskabende processer Autonomi Kompetence Tilhørsforhold

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

Fremme af mental sundhed i skolen. PALS Mental Sundhed

Fremme af mental sundhed i skolen. PALS Mental Sundhed Fremme af mental sundhed i skolen Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Mental Sundhed Marie Hultberg Projektleder Pals Mental Sundhed Ikast-Brande kommune Palsvejleder Ikast Ungdomscenter og Engesvang

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Dialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder

Dialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder PALS på Harte Skole Forældrefolder 1 PALS på Harte Skole Vi ønsker, at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, der skaber de optimale rammer for den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling.

Læs mere

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015 Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Trivsel og læring i gymnasieskolen

Trivsel og læring i gymnasieskolen Akademiet for Talentfulde Unge præsenterer i samarbejde med Center for Sundhedssamarbejde og Aarhus Universitet: Både i folkeskolereformen og i gymnasiereformen er der et nyt og stærkt fokus på trivsel

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS SKABER BEDRE RESULTATER OG KAN SES PÅ BUNDLINJEN - OVEN I KØBET MED ØKONOMISK TILSKUD

TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS SKABER BEDRE RESULTATER OG KAN SES PÅ BUNDLINJEN - OVEN I KØBET MED ØKONOMISK TILSKUD TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS SKABER BEDRE RESULTATER OG KAN SES PÅ BUNDLINJEN - OVEN I KØBET MED ØKONOMISK TILSKUD FOR MEGET PRES? Høj motivation og engagement blandt medarbejderne er afgørende for,

Læs mere

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

INSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER

INSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER INSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER FYRAFTENSMØDER FOR UDDANNELSESFORBUNDET VED V. LOUISE KLINGE EFTERÅRET 2016 ILLUSTRATIONER AF LISBETH EUGENIE 1 LÆRER-ELEV-RELATIONENS

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Hvis indtastningen afbrydes før, den er afsluttet, vil de indtastede data gå tabt.

Hvis indtastningen afbrydes før, den er afsluttet, vil de indtastede data gå tabt. Progressionsskema til brug i forældrecoaching Som forældrecoach skal du udfylde dette skema for at dokumentere udviklingen i forælderens læring og handleevne i forhold til den unge, der viser bekymringstegn

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

UNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE. LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016

UNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE. LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016 UNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016 INDHOLD Om relationens betydning, og om hvordan der etableres lærer-elevrelationer

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Svendborg Mentaliteten

Svendborg Mentaliteten Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

PALS De gode cirker i skole og SFO

PALS De gode cirker i skole og SFO PALS De gode cirker i skole og SFO 1 I frikvartererne er der konflikter mellem børnene, og konflikterne bliver tit bragt ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation Teamledelse og samarbejde Teamforståelse og motivation Verden ændres hurtigere og hurtigere Før i tiden kunne man planlægge for en kendt cyclus I dag kender man ikke den virkelighed, som man planlægger

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Inklusion i Dagplejen

Inklusion i Dagplejen En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Engesvang Skole En PALS-skole

Engesvang Skole En PALS-skole Engesvang Skole En PALS-skole 2011-2012 Skoleforbedrende mål: Tal pænt til hinanden Tal pænt om hinanden Tal pænt med hinanden Velkommen til Engesvang Skole Engesvang Skole er en PALS-skole, og det er

Læs mere

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier Lektionsoversigt: Uge Emne Bemærkninger 1 Stationstræningsmodellen Praktik hvor eleverne selv er medier Træningsmiljø, Den gode børnetræner 2 Den gode børnetræner Praktik hvor eleverne selv er medier Teori

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Trivsel og bevægelse i skolen

Trivsel og bevægelse i skolen Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

SAMARBEJDE MED DANSKE KOMMUNER OM MENTAL SUNDHED

SAMARBEJDE MED DANSKE KOMMUNER OM MENTAL SUNDHED SAMARBEJDE MED DANSKE KOMMUNER OM MENTAL SUNDHED CARSTEN OBEL, AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE & INSTITUT FOR FOLKESUNDHED KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING KLAP DIG SELV PÅ SKULDEREN BRAIN

Læs mere

Modstandskraft og forandringsglæde i implementeringen. ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen

Modstandskraft og forandringsglæde i implementeringen. ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen Modstandskraft og forandringsglæde i implementeringen ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen Hovedelementerne Evidensen bag udviklingsmodellen Implementeringsstrukturen Data Modstand og glæde indhold

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere