Hospice et levende hus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hospice et levende hus"

Transkript

1 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt Baggrund: Åndelig omsorg er et begreb, der gennem de seneste år har haft en stigende bevågenhed. Litteratur om åndelig omsorg viser en vis konsensus om, at åndelig omsorg indbefatter omsorg, der har at gøre med menneskets behov, tanker og spørgsmål vedr. religiøse og eksistentielle anliggender. Det er dog ikke i større grad ekspliciteret, hvordan forfattere og forskere forstår ordet åndelig, hvilket kan have betydning for forståelse af åndelig omsorg som sygeplejefagligt begreb. Til trods for at en del forskning i åndelig omsorg retter sig mod alvorligt og uhelbredeligt syge mennesker, og til trods for at forskere peger på, at åndelig omsorg er særlig relevant, når man rammes af svær sygdom eller står over for døden, er der endnu kun sparsomme udviklings- og forskningsarbejder om åndelig omsorg relateret til hospiceomsorg. Formål: Formålet med afhandlingen er at frembringe viden om den oplevelse, det uhelbredeligt syge menneske, der tilbringer den sidste del at livet på hospice, har af omsorgspraksis og levet liv på hospice og at bidrage til udvikling af en ny forståelse af åndelig omsorg. Metode: Undersøgelsen har en livsverdensfænomenologisk tilgang og er gennemført som et etnografisk feltstudie på to hospicer, hvor jeg har observeret omsorgspraksis og talt med professionelle, patienter og pårørende om deres oplevelse af denne praksis. Efter den fænomenologiske analyse inddrages teoretiske perspektiver i form af Medard Boss daseins-analytiske tilgang til forståelse af menneske og krop, sundhed og sygdom og Kari Martinsens omsorgstænkning. Fortællinger har været et metodisk tilsnit i hele forskningsforløbet. For at få indblik i deltagernes livsverdenserfaringer har jeg inviteret til fortælling i interviews og samtaler. I den fænomenologiske analyse har fortællinger været et metodisk greb til at få fat i strukturen i, hvad der kendetegner omsorgspraksis. I afhandlingen er forskelige typer af fortællinger anvendt som fremstillingsformer. Resultater: Analysen viser, at den uhelbredeligt syge patient på hospice oplever at blive mødt og set som et selvstændigt individ. Det har betydning, at de professionelles omsorgshandlinger, både i form af praktiske handlinger og i form af samtale og nærvær, udføres ud fra et kendskab til den enkelte patient. I omsorgen tages vare på hele kroppen ud fra en sanselig opmærksomhed, og der er rum for, at det enkelte menneskes liv kan udfolde sig. Der er rum for at opleve hjemlighed; der opleves hjerterum, hvor der hersker en særlig hjertelig omgangstone; patienter oplever, at konkrete

2 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr lidelser lindres, og både patienter og pårørende mærker, at skuldrene lettes for forskellige tyngende byrder; naturen har sin plads både som et rum, man kan opholde sig i, og som en oplevelse af at være tæt på naturen også inden døre; der er rum for, at lys på forskellige måder giver anledning til glæde og håb, og det opleves, at der på hospice er rum for, at man kan være sig selv med de vaner og traditioner og den tro, den enkelte bringer med sig. Undersøgelsen viser, at patienterne på forskellige måder oplever, at lidelsen har grebet ind i den enkeltes eksistentielle frihed, og at lindring giver mulighed for, at det uhelbredeligt syge menneske kan føle glæde ved forskellige former for nydelse og derigennem føle sig i live, selvom døden venter ikke så langt ude i fremtiden. Undersøgelsen viser også, at det er betydningsfuldt, at de professionelle i en sanselig åbenhed finder frem til, hvad der tjener det enkelte menneske bedst og med en stedfortrædende holdning står ved patientens side og respekterer, at dennes ønsker og præferencer er værd at forfølge. Afhandlingen byder på en række omsorgshandlinger og begivenheder, der nok er ret konkrete, men som ikke kan reduceres til det konkrete og eksplicitte. Dét, deltagerne oplever, er mere end de sansede indtryk. Dette mere end handler om måden, noget gøres på, og måden er mere end en teknisk procedure. Det har at gøre med måden, hvorpå noget gøres i selve det sanselige møde mellem patienten og den professionelle. Dette mere end ser ud til at være af central betydning i forhold til forsøget på at forstå åndelig omsorg. Analysen viser, at åndelig omsorg forbindes med tro, men at det samtidig i en bredere forstand har at gøre med at møde patienten med et engagement på en måde, hvorpå det enkelte menneske med dets frie vilje kommer i spil. Det åndelige forstås sædvanligvis som noget, der står i modsætning til det fysiske, men i denne undersøgelse giver det ikke mening at forstå det åndelige som en dimension, der ligger ud over den fysiske, eller for den sags skyld den psykiske og sociale dimension. Det åndelige er noget helkropsligt, der infiltrerer andre dimensioner i omsorgen. Endelig knyttes også æstetik til en forståelse af åndelig omsorg. Der er tale om æstetik i betydningen det skønne, noget der behager eller opløfter sindet og sanserne. På den måde ses det som en del af åndelig omsorg at finde frem til, hvordan det enkelte menneske kan opløftes af æstetisk nydelse. Konklusion: Undersøgelsen viser, at den uhelbredeligt syge patient på hospice oplever at blive set og mødt som et selvstændigt individ, hvis ønsker og præferencer er udgangspunkt for omsorgshandlinger, og at dette har betydning for, hvordan den sidste del af livet former sig. Det ser ud til at være betydningsfuldt, at der tages vare på hele mennesket ud fra en sanselig opmærksomhed på den enkelte. På baggrund af denne omsorgspraksis tyder det på, at åndelig omsorg kan forstås som at skabe rum for, at patienten kan være sig selv, uanset hvilket livssyn, religiøst som verdsligt, hvilken personlighed, hvilke vaner og traditioner, og hvilke ressourcer eller tyngende byrder patienten bærer med sig. Åndelig omsorg kan således ses som en stedfortrædende praksis, der er værdighedsgivende og livsudfoldelsesskabende.

3 80 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Ph.d., lektor Vibeke Østergaard Steenfeldt Sygeplejerskeuddannelsen University College Sjælland

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

3.4 Giv dit lederskab karakter

3.4 Giv dit lederskab karakter Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering, kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige til inspiration for frivillig koordinatorer i det daglige

Læs mere

Lykkeforskning og personalismens værdier

Lykkeforskning og personalismens værdier Lykkeforskning og personalismens værdier Af Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning Ambitionen bag den voksende interesse for lykkeforskning synes at have træk til fælles med det personalistiske

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

At være forældre til et dødt spædbarn

At være forældre til et dødt spædbarn Tom Kjær At være forældre til et dødt spædbarn Tom Kjær har været sygehuspræst ved Amtssygehuset i Herlev siden 1996. Herlev sygehus er et sygehus med speciale i kræftbehandling og er desuden lokalsygehus

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Fra fag til profession

Fra fag til profession 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup Forsideblad. Bilag Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Sundhedsfaglig Højskole Titel: Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Alder. Af Elene Fleischer

Alder. Af Elene Fleischer modelfotos: bam/scanpix Alder Af Elene Fleischer De gamle døden og ensomhedens eksistens er nogle af de emner, fagpersoner ofte oplever som en stor udfordring og sjældent har let ved at tale om, når de

Læs mere

Vi mænd, kræft og rehabilitering

Vi mænd, kræft og rehabilitering Liselotte Ingholt Tine Tjørnhøj-Thomsen Statens Institut for Folkesundhed Vi mænd, kræft og rehabilitering En undersøgelse af mænds grunde til at deltage i tilbud om kommunal kræftrehabilitering Vi mænd,

Læs mere