Interview med spiritusbilister

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med spiritusbilister"

Transkript

1 Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning blev der foretaget interview med 72 personer sigtet for spirituskørsel. Med baggrund i denne undersøgelse diskuteres interviewmetodens anvendelighed som forskningsmetode i denne sammenhæng. Ved hjælp af eksempler fra undersøgelsen vises det, at interview kan tilvejebringe viden, man ikke har adgang til fra andre datakilder. Validiteten af de interviewedes udsagn diskuteres og endelig påpeges vigtigheden af selve interviewspørgsmålenes formulering for kvaliteten af undersøgelsens konklusioner. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 1 Introduktion I februar 2006 bad Justitsministeriet Danmarks TransportForskning om at undersøge, hvilke karakteristika der er ved spiritusbilister i dag. Dette arbejde mundede ud i rapporten Karakteristik af spiritusbilisten, der blev offentliggjort i marts 2007 (Bernhoft et al., 2007). Rapporten indeholdt analyser af data om personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere, analyser af data om afgørelser for spirituskørsel (fra kriminalregistret) samt en interviewundersøgelse af bilister og knallertførere, der blev sigtet for spirituskørsel i forsommeren 2006 i spirituskontroller, der blev gennemført af Rigspolitiets Færdselsafdeling. Emnet for dette paper er interviewundersøgelsen. Metode Interviewundersøgelsen blev udført ved, at en interviewer fra Danmarks TransportForskning deltog i tre af færdselspolitiets spiritusrazziaer i forsommeren To af disse razziaer fandt sted i Nordjylland, mens den tredje fandt sted i Sydvestjylland. Udover politiet deltog en læge ved disse razziaer. Når politiet havde standset en trafikant, der ved alkometermålingen havde en promille over 0,5 og dermed var sigtet for spirituskørsel, udtog lægen en blodprøve til brug for den efterfølgende lovmæssige afgørelse. Efter udtagningen af blodprøven blev de sigtede spurgt af intervieweren, om de ville besvare nogle spørgsmål til forskningsbrug. Som det fremgår, var deltagelse i undersøgelsen baseret på en sigtelse for spirituskørsel. Da deltagelsen var anonym, foreligger der ikke information om, hvorvidt sigtelsen baseret på den udtagne blodprøve endte i en afgørelse for spirituskørsel. Hvis den sigtede accepterede at deltage, blev der udført et struktureret interview baseret på en interviewguide bestående af ca. 30 spørgsmål. Hvert interview tog fem til ti minutter. Undersøgelsens deltagere 88 personer blev spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen. Af disse afslog 13, mens 75 personer accepterede. Ét interview blev afbrudt pga. interviewpersonens dårlige danskkundskaber, og to interview udgik af analysen pga. den atypiske type køretøj, de pågældende havde kørt, da de blev standset. Der indgik således 72 interview i analysen. Af de 72 interviewede var 68 mænd og fire kvinder. 15 personer kørte lille knallert, da de blev standset, mens 57 kørte bil. Alle fire kvinder var i bil. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 De interviewedes aldersfordeling og alder set i forhold til type af køretøj ses i tabel 1. Tabel 1. Aldersgrupper set i forhold til type af køretøj. Alder (år) I alt Bil Knallert I alt Alderen er uoplyst for én person. 26 af de interviewede var mellem 45 og 54 år, hvilket gør denne aldersgruppe til den hyppigst forekommende. Der ses desuden en tendens til, at knallertførerne hyppigere end bilisterne var over 45 år. I tabel 2 ses de interviewedes alkometerpromille og promillen set i forhold til typen af køretøj. Den største gruppe 29 personer havde en promille mellem 0,8 og 1,2, mens syv personer havde en promille over 2,0. Tabel 2. Promille set i forhold til type af køretøj. Promille 0,5-0,8 0,8-1,2 1,2-2,0 2,0+ Uoplyst I alt Bil Knallert I alt Ser man på promillen i forhold til typen af køretøj, viser det sig, at knallertførerne typisk havde en højere promille end bilisterne f.eks. havde ingen af de 15 knallertførere en promille under 0,8. 2 Viden om personer sigtet for spirituskørsel Da interviewundersøgelsen kun omfatter 72 personer og udelukkende er udført i Nord- og Sydvestjylland, kan resultaterne ikke siges at være repræsentative for personer sigtet for spirituskørsel i Danmark. Men når resultaterne ikke kan siges at være dækkende for alle sigtede for spirituskørsel, der optræder i statistikken hvorfor så anvende interview i forskningsøjemed? Det primære sigte med det forskningsmæssige interview er ikke at tilvejebringe repræsentativ viden i konkurrence med de kvantitative forskningsmetoder. Derimod er interviewmetoden et stærkt værktøj, når den eksempelvis bruges som supplement til disse metoder til at forklare holdninger, motiver og mulige årsagssammenhænge. Interviewets forskningsmæssige sigte bliver en yderligere kvalificering af allerede kendte fænomener men også indhentning af ny viden om fænomener, hvis repræsentativitet efterfølgende kan undersøges kvantitativt. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 I forbindelse med Danmarks TransportForsknings undersøgelse om spiritusbilister gav interviewundersøgelsen adgang til viden, der ikke er tilgængelig fra de andre anvendte kilder, såsom uheldsdata og kriminalregistret. Indgriben fra andre Som et eksempel på viden, man i undersøgelsen kun har fra interviewene, kan nævnes emnet: forsøg på indgriben fra andre overfor spirituskørslen. I interviewet blev der spurgt, om andre havde forsøgt at forhindre den interviewede i at køre. Dette var forekommet i to tilfælde. De interviewede blev ligeledes spurgt, om de havde indtaget alkohol alene eller sammen med andre. Her svarede ni af de interviewede, at de før kørslen havde indtaget alkohol alene. 57 personer havde indtaget alkohol i selskab med andre, mens seks personer både havde indtaget alkohol alene og sammen med andre. Man kan således konkludere, at 57 personer kunne være forsøgt standset, idet de som nævnt udelukkende havde indtaget alkohol i selskab med andre, men at kun to personer rent faktisk var forsøgt standset. Ser man på alkometerpromillen for de personer, der oplyste at have indtaget alkohol sammen med andre, havde 42 en promille over 0,8 og 17 af disse en promille over 1,2. Dette resultat tyder på, at man vil kunne nedsætte omfanget af spirituskørsel, hvis man kan få omgivelserne til at være mere opmærksomme på problemet og gribe ind før kørslen. Det skal dog nævnes, at eftersom der kun er foretaget interview med personer sigtet for spirituskørsel dvs. de tilfælde hvor der enten ikke har været forsøg på intervention fra omgivelsernes side eller hvor dette forsøg er mislykket kan undersøgelsen selvfølgelig ikke sige noget om, hvor mange tilfælde af spirituskørsel, der er blevet forhindret ved andres indgriben inden kørslen. Alkohol på arbejdspladsen Desuden viste interviewundersøgelsen, at 19 af de 72 interviewede havde indtaget alkohol på deres arbejdsplads. Denne information der ikke kunne tilvejebringes fra undersøgelsens andre datakilder bruges efterfølgende af politiet til at målrette deres kontrolindsats på spiritusområdet (Rendsvig, 2007b). I det hele taget blev meget få kun otte ud af de 72 interviewede standset i forbindelse med en aktivitet, der hyppigt involverer indtagelse af alkohol. Dette drejede sig om to bilister, der var på vej i byen og én, der var på vej hjem fra værtshus. Herudover var fire bilister og én knallertfører på vej hjem fra besøg hos venner eller familie. De resterende 64 interviewede var således blev standset i forbindelse med aktiviteter, man ikke typisk ville forbinde med alkoholindtag såsom fritidsbeskæftigelse eller ærinder. Desuden var en del altså på vej hjem fra arbejde, mens enkelte blev standset på vej til arbejde eller på et ærinde, mens de var på arbejde. Fordelingen af de nævnte aktiviteter kan dog meget vel afspejle tidspunktet for interviewet og dermed tidspunktet for politiets razzia. Disse razziaer lå primært i eftermiddags- og Trafikdage på Aalborg Universitet

5 aftentimerne, hvorfor man må forvente, at resultatet ville have set anderledes ud, hvis razziaerne i stedet havde ligget i nattetimerne. Begrundelser for at have kørt De interviewede blev også spurgt om deres begrundelse for at have valgt at køre. Ser man på bilisternes svar på dette spørgsmål, svarede 11, at de ikke havde ment, der ville være noget problem med at køre, mens to vidste, de havde fået for meget, men mente de kunne køre alligevel. Endelig indrømmede én, at han havde taget chancen. Man kan således sige, at en del af bilisterne på forhånd havde overvejet problemstillingen omkring alkohol. Inden for den gruppe, der havde overvejet alkoholproblematikken, kan man se to undergrupper: fire personer, der har baseret deres vurdering på den mængde alkohol, de har indtaget eller den forbrænding, de mener, har fundet sted, og seks personer, der har baseret deres vurdering på deres oplevede alkoholpåvirkning eller deres oplevede evne til at køre. Den første gruppe kan siges at have benyttet sig af en mere objektivt baseret vurdering, der måske kan siges at have en mere indlysende sammenhæng med den lovmæssigt fastsatte promillegrænse end den subjektivt baserede vurdering, den anden undergruppe benyttede sig af. Her kunne det se ud til, at bedre oplysning om alkoholpåvirkning og nedbrydning kunne have hjulpet disse personer til at undgå spirituskørsel. En stor del af begrundelserne for at have valgt at køre behandlede dog ikke alkoholproblematikken. Eksempelvis forklarede otte personer kørslen med, at det var nemt og hurtigt eller med, at de skulle langt. Den hyppigst forekommende forklaring var dog selve formålet med kørslen: man havde valgt at køre, fordi man skulle hjem, besøge nogen eller havde et ærinde 14 bilister kom med en sådan begrundelse. Ser man på besvarelserne fra knallertførerne går dette billede igen. Tre knallertførere forklarede kørslen med, at de skulle hjem og tre med, at de skulle have knallerten med. Kun to berørte alkoholproblemstillingen: én mente ikke, at han havde fået så meget at drikke, og én mente, at man altid var i stand til at køre knallert. Alternativer til kørsel De interviewede blev ligeledes spurgt, om de havde haft nogen alternativer til at køre. Ti personer (alle bilister) vidste ikke, hvad de ellers skulle have gjort, mens de resterende 58 personer, der havde besvaret spørgsmål alle kunne komme med alternativer til kørslen selvom enkelte af disse bud ikke forekom seriøst ment, men mere som et skjult argument for valget af at køre. Disse måske mindre seriøse alternativer var fire timer i bus, en meget dyr taxa, en otte kilometers gåtur samt at være blevet på arbejdet i 12 timer for at kunne blive kørt af en kollega. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Af knallertførerne svarede syv, at de kunne være gået eller cyklet. Fire nævnte muligheden for at have taget en taxa, to nævnte offentlig transport, og én kunne have trukket knallerten. Af bilisterne nævnte 12, at de kunne have fået en anden til at køre for sig, 11 nævnte taxa og seks offentlig transport. Syv svarede, at de kunne være blevet, hvor de var (hvilket primært var hjemme), og fire kunne have undladt eller udskudt deres ærinde. Endelig kunne 12 være gået og én cyklet. Som det fremgår, havde de fleste et alternativ til kørslen. Man skal dog i denne forbindelse være opmærksom på, at der er forskel på at kunne finde et alternativ, når man direkte bliver spurgt om dette og på bevidst at have overvejet denne mulighed inden kørslen. 3 Interviewenes validitet Spirituskørsel er et følsomt emne at foretage interview om. Dette skyldes, at der er tale om en adfærd, samfundet generelt tager afstand fra, hvilket i forbindelse med interview i forskningsøjemed kan give anledning til tvivl om interviewudsagnenes sandhedsværdi. På grund af samfundets holdninger til spirituskørsel kan personer sigtet for spirituskørsel ønske at tegne et pænere billede af sig selv, end de faktiske forhold egentlig tillader for at fremstå som værende mindre i konflikt med de samfundsmæssige normer. Denne problemstilling er forsøgt håndteret ved ikke at spørge til, hvor mange genstande vedkommende havde indtaget før kørslen den dag, de blev standset (Rendsvig, 2007a). Et sådant spørgsmål blev vurderet at være for direkte i forhold til alkoholproblematikken, og der var derfor tvivl om, hvorvidt der overhovedet ville kunne opnås ærlige svar på dette. Af samme årsag blev det valgt ikke at spørge til, hvor meget alkohol de interviewede normalt indtager. I stedet blev der spurgt om, hvor hyppigt de normalt indtager alkohol. Formålet med dette spørgsmål var således at få en idé om forbruget uden at spørge direkte til dette. Resultaterne fra spørgsmålet om, hvor hyppigt der indtages alkohol til daglig, tyder dog på, at svarene her har været rimeligt sandfærdige. Tabel 3. Hyppighed af alkoholindtag Type af køretøj Drikker alkohol Bil Knallert I alt Hver dag Flere gange ugentligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Uoplyst I alt Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Som det ses af tabel 3, oplyste 22 af de interviewede, at de indtog alkohol flere gange ugentligt, mens 27 indtog alkohol hver dag. Set i forhold til type af køretøj vil det sige, at ca. hver tredje bilist og hver anden knallertfører indtog alkohol dagligt. I sig selv siger disse tal ikke meget, men sammenholdt med tal for hyppigheden af alkoholindtag i almenbefolkningen i Danmark tegner der sig et billede af en gruppe, hvor flere end i den generelle befolkning har et hyppigt forbrug af alkohol. Således viser tal fra Sartre 3-undersøgelsen i 2004, at hver tiende dansker indtager alkohol de fleste dage eller 5-6 dage om ugen (SARTRE 3 Consortium, 2004). Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 viste, at 16,7 % (dvs. knap to ud af ti) af danskerne indtog alkohol 5-7 dage om ugen (Statens Institut for Folkesundhed, 2006). Disse tal skal som nævnt ses i forhold til, at ca. hver tredje bilist og hver anden knallertfører indtog alkohol hver dag. De interviewede blev også spurgt om deres historie i forbindelse med spirituskørsel. Dette blev der spurgt til på to forskellige måder: der blev for det første spurgt til, om de troede, at de havde kørt spirituskørsel før og for det andet, om de tidligere var blevet straffet for spirituskørsel. På spørgsmålet om, hvorvidt de tidligere var blevet straffet for spirituskørsel, svarede 30 personer, at de tidligere var straffet for spirituskørsel. Af disse 30 var ni knallertførere og 21 bilister. På spørgsmålet om, hvorvidt de troede, at de tidligere havde kørt spirituskørsel (altså også uden at være blevet straffet for det), svarede 50 personer, at det mente de, de havde. Set i forhold til type af køretøj vurderede 37 bilister og 13 knallertførere, at de tidligere havde kørt spirituskørsel. Både på grund af interviewpersonernes anonymitet og på grund af, at de fleste af svarene i sagens natur ikke vil optræde i nogen form for registerdata, er det ikke muligt at verificere interviewpersonernes svar på spørgsmålene. Men baseret på svarene på de ovennævnte spørgsmål der i synlig grad adskiller sig fra, hvad man kan kalde den samfundsmæssige norm synes det rimeligt at antage, at der har været en høj grad af ærlighed hos interviewpersonerne, når de besvarede forskerens spørgsmål. Selvom man ikke kan vide og det forekommer noget usandsynligt om alle interviewede har været 100 % sandfærdige i deres svar, må man ud fra antagelsen om, at der kunne være et motiv til at ville sætte sig selv i et mere samfundsmæssigt acceptabelt lys, kunne gå ud fra, at realiteten ikke ser bedre ud end det billede, de interviewede giver. Det vil sige, at man i hvert fald kan se resultaterne af denne undersøgelse som et mindstemål for problemernes omfang. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 4 Formulering af forskningsspørgsmål Det er dog vigtigt at huske, at interviewmetoden har sin begrænsning. Dens sigte er ikke at konkurrere med den kvantitative forskningsmetode, men at supplere denne ved at give indblik i motivation, holdninger mv. hos de mennesker, der indgår i statistikkerne. Denne viden om menneskerne bag statistikken er eksempelvis nødvendig, hvis man ikke bare vil vide, hvor man skal sættes ind, men også få en idé om hvordan. Ved anvendelse af interview gælder det dog ligesom ved spørgeskemaundersøgelser, at resultaterne ikke bliver bedre end de spørgsmål, man stiller. Som eksempel på dette kan nævnes et spørgsmål fra interviewundersøgelsen med personer sigtet for spirituskørsel. I undersøgelsen blev de interviewede spurgt: Tror du, du vil køre igen, når du har drukket? Intentionen med dette spørgsmål var at klarlægge om, det at være blevet sigtet for spirituskørsel ville forhindre spirituskørsel i fremtiden baseret på personens vurdering lige efter sigtelsen. Problemet med formuleringen af spørgsmålet er, at det ikke præciseres, hvad der menes med når du har drukket. Denne problemstilling blev åbenbar, da de interviewede svarede på spørgsmålet. 46 personer svarede, at de ikke ville køre, når de havde drukket. 12 personer svarede ja på spørgsmålet og seks personer svarede ja, efter et par genstande. Vil disse svar så sige, at de 12, der svarede ja, vil køre ligegyldigt, hvor meget de har drukket? Og mente de sidste seks personer, der svarede nej, at de ikke ville køre, hvis de mente, at deres promille var over den lovlige grænse eller mente de, at de slet ikke ville køre, hvis de havde indtaget alkohol? Da ovennævnte spørgsmål kræver, at den interviewede selv tillægger formuleringen når du har drukket en betydning, bliver det således umuligt at afgøre, hvad de enkelte egentlig har svaret på og således kan der ikke konkluderes meget om eventuel fremtidig adfærd på baggrund af svarene på dette spørgsmål. Også et andet spørgsmål viste sig at give problemer, nemlig spørgsmålet der lød: Tænkte du på, om du ville kunne køre sikkert? Dette svarede 40 af de interviewede ja til men flere af dem med den umiddelbare tilføjelse, at det kunne jeg helt sikkert. De mange tilfælde af denne type tilføjelse rejser tvivl om, hvorvidt der egentlig blev svaret på spørgsmålet i sin fulde udstrækning, eller om der i virkeligheden blev svaret på et nærliggende spørgsmål med afsæt i den sidste del af det stillede spørgsmål: Kunne du køre sikkert? Således kan et ja til dette spørgsmål afhængigt af hvilket spørgsmål den interviewede i realiteten besvarede enten betyde, at personen mente at have været i stand til at køre sikkert Trafikdage på Aalborg Universitet

9 (hvad enten dette var baseret på forudgående overvejelse eller set i bakspejlet), eller at personen havde overvejet dette spørgsmål inden kørslen. Det foregående spørgsmål i interviewet havde været: Tænkte du på, om du havde drukket for meget i forhold til promillegrænsen? Det vil sige et spørgsmål, der var bygget op på samme måde som spørgsmålet om at kunne køre sikkert. Der var dog ingen problemer ved besvarelsen af spørgsmålet om promillegrænsen. Årsagen til denne forskel mellem de to spørgsmål kan tænkes at være knyttet til det mere moralske indhold, der fornemmes i spørgsmålet om at kunne køre sikkert. Det kunne se ud til, at mange ved dette spørgsmål har haft behov for at understrege, at selvom de kørte med en for høj promille, kunne de godt køre sikkert underforstået: de har ikke bragt andre i fare ved deres adfærd. Det virker således som om, at dette mellemmenneskelige aspekt rammer dybt hos de interviewede og understreger således én af udfordringerne ved at udføre interview omkring følsomme emner, såsom spirituskørsel. Opdagelsen af denne problematik medførte, at svarene på spørgsmålet godt nok blev fremlagt i rapporten om undersøgelsen, men fremlagt i sammenhæng med en beskrivelse af problemet med besvarelsen af spørgsmålet. Som eksemplerne illustrerer, er det særdeles vigtigt både ved formuleringen af interviewspørgsmålene, ved gennemførelsen af interviewene og ved analysen af disse at være opmærksom på sådanne mislyde i besvarelserne, så man ikke drager konklusioner, der ikke er dækning for i datamaterialet. Afrunding Interview som forskningsmæssig metode er et værdifuldt værktøj, når man ønsker indsigt i personlige vurderinger samt beskrivelser af individuelle forhold, der ikke findes oplysninger om i eksempelvis kriminalregistret. Interviewundersøgelsen med personer sigtet for spirituskørsel har dermed tilvejebragt information om blandt andet de interviewedes begrundelser for at have valgt at køre og hvilke alternativer til kørslen, de havde oplysninger der kan være værdifulde, når man vil planlægge præventive tiltag overfor spirituskørsel. Det er selvfølgelig altid vigtigt nøje at overveje, hvad man vil undersøge og hvilken type resultater, man ønsker, før man lægger sig fast på en metode. Således kan interview ikke umiddelbart bruges til at klarlægge udbredelsen af et bestemt fænomen inden for en større befolkningsgruppe. Interviewmetodens styrke er muligheden for at kvalificere eksisterende kvantitativ forskning ved at få bud på subjektive sammenhænge fra involverede personer. Desuden kan man gennem interviewmetoden opdage nye temaer, hvis udbredelse senere vil kunne undersøges gennem spørgeskemaundersøgelser. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Referencer Bernhoft, Inger Marie, Tove Hels, Tanja Legind Rendsvig & Ivanka Orozova-Bekkevold: Karakteristik af spiritusbilisten, Rapport 1, Danmarks TransportForskning. Rendsvig, Tanja Legind: Alkohol på arbejdspladsen og i trafikken i Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning, nr. 1, juni Danmarks TransportForskning/ Rådet for Større Færdselssikkerhed. [Rendsvig 2007a]. Rendsvig, Tanja Legind: Rigspolitiet bruger resultaterne fra trafiksikkerhedsforskningen i Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning, nr. 1, juni Danmarks TransportForskning/ Rådet for Større Færdselssikkerhed. [Rendsvig 2007b]. SARTRE 3 Consortium: Making our drivers and roads safer Selected results from a European survey. EC, SARTRE 3 project. INRETS, Statens Institut for Folkesundhed: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Interviewskema med svarfordeling. Statens Institut for Folkesundhed, Trafikdage på Aalborg Universitet

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport 1 2007. Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold

Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport 1 2007. Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Af Inger Marie Bernhoft Tove

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL

ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL FRA 2015 ER DER INDFØRT EN ALKOLÅSORDNING SOM SUPPLEMENT TIL DE EKSISTERENDE SANKTIONER FOR SPIRITUSKØRSEL Du er omfattet af alkolåsordningen, hvis du har fået frakendt førerretten

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt

Læs mere

"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo

Verdens bedste bilister: Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo "Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger Lars Fynbo Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte spiritusbilister Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

PASSAGER I BIL MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER - GROV UAGTSOMHED

PASSAGER I BIL MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER - GROV UAGTSOMHED 1. SEPTEMBER 2011 PASSAGER I BIL MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER - GROV UAGTSOMHED En ny dom fastslår, at en person, der som passager kørte med i en bil, hvis chauffør havde en alkoholpromille på 2,16, havde

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009 Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere