CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen"

Transkript

1 Notat: Af Otto Brøns-Petersen Resumé Danmark har som andre lande gennemført gentagne skattereformer siden Nedsættelserne af marginalskatterne og selskabsskatten beregnes at have øget BNP med ca. 10 pct. Velstanden ville således have været betydeligt lavere uden reformerne, som har udgjort en vigtig del af den økonomiske politik. Der er potentiale for yderligere reformer, selv om mulighederne for at finansiere med samfundsøkonomisk hensigtsmæssige skatteomlægninger er ved at være udtømt. Marginalskatterne er fortsat høje, navnlig for højindkomster, og selskabsskattesatsen er omkring gennemsnittet i OECD. Skattereformer vil således også i fremtiden kunne yde et nødvendigt bidrag til den økonomiske vækst. Figur 1. Marginalskattesats (ekskl. kirkeskat) 80 pct regler 1986-regler Indkomst, kr. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Danmark har gennem de sidste tredive år gennemført gennemgribende reformer af skattesystemet. Marginalskatterne og selskabsskattesatsen er nedsat betydeligt, samtidig med at skattebaserne er omlagt. Siden den første moderne skattereform i 1987 er der gennemført ni større reformer mv. af personbeskatningen og talrige ændringer af selskabsskatten. Selskabsskatteloven er gennemsnitligt ændret næsten tre gange årligt siden Der eksisterer en omfattende økonomisk litteratur, som peger på, at skattesystemet og navnlig skattesatsernes højde har afgørende samfundsøkonomisk betydning (se Brøns-Petersen, 2017b). Det er også baggrunden for at ikke alene Danmark, men de fleste vestlige lande har gennemført skattereformer med lavere skattesatser siden 1980 erne. Der har dog hidtil ikke været foretaget en samlet vurdering af effekterne af skattereformerne gennem tre årtier. Derfor er det søgt at estimere virkningerne (se Brøns-Petersen, 2017a, for en nærmere gennemgang). Analysen tyder på, at reformerne samlet har øget BNP med omkring 10 pct. Den samlede velstand ville således have været 9,7 pct. lavere i 2017, hvis der ikke var gennemført strukturforbedrende reformer på skatteområdet. Det såkaldte samfundsøkonomiske dødvægtstab ved beskatning ville have været 6 pct. af BNP større. Dødvægtstabet er udtryk for de omkostninger for borgerne ved at betale skat, som ikke modsvares af indtægter for det offentlige. De strukturforbedrende skattereformer spiller altså en afgørende rolle for den økonomiske velstand i dag. Umiddelbart tegner reformbidraget sig for en sjettedel af den samlede vækst (på 64,2 pct. siden 1986) i reformperioden, hvor også især arbejdsmarkeds- og tilbagetrækningsreformer har bidraget til væksten. Alligevel betragtes den samlede vækst i perioden ofte som utilfredsstillende lav. Uden gentagne reforminitiativer ville velstanden have været endnu lavere. 1 Søgning på Retsinformation. CEPOS Landgreven 3, København K

3 Tabel 1. BNP-effekt af at genindføre 1986-skattesatser BNP-effekt Selskabsskatten øges fra 22 til 50 pct. -3,8 Heraf: - højere fremmedkapitalandel -0,2 - realinvesteringer, intensiv margen -1,9 - realinvesteringer, ekstensiv margin -1,4 - indkomsttransformation -0, struktur i personlige indkomstskatter genindføres -5,9 Heraf: - arbejdsudbud, ekstensiv margen -0,2 - arbejdsudbud, intensiv margen -3,5 heraf: indkomsteffekt 0,8 substitutionseffekt -4,3 - humankapital og produktivitet -2,3 Total skattereformeksperiment -9,7 memo: Faktisk BNP-vækst ,2 Analysen er konkret foretaget ved at simulere en genindførelse skattesatserne i person- og selskabsbeskatningen fra 1986 (året før den første moderne skattereform trådte i kraft) i Til brug for simuleringen er konstrueret en udgave af Skatteministeriets STØV-model samt taget udgangspunkt i et studie (Mooij & Ederveen 2008), som sammenfatter den internationale litteraturs resultater om effekterne af ændringer i selskabsskattesatsen (som ligeledes anvendes af Finansministeriet (2017)). Den konkrete modellering adskiller sig fra andre anvendte beregningsmetoder, men overordnet svarer effekterne til de almindeligt anvendte 2. For selskabsskatten er forholdet mellem nettoprovenu og BNP lidt lavere end i Finansministeriet (2017). Det afspejler, at navnlig investeringseffekterne af lavere selskabsskat er opgjort forsigtigt 3. 2 STØV-modellens samlede kvantitative og kvalitative arbejdsudbudselasticitet er ca. 0,2, hvilket svarer til den anvendte effekt ved BNP-beregning i Finansministeriet (1999) samt i DØRS (2011). 3 Investeringseffekterne på den såkaldt intensive margin afhænger ikke af den formelle, men den reale effektive marginale selskabsskat. Opgørelsen af denne sats er meget følsom over for renteniveau, inflation, sande økonomiske afskrivninger samt investeringens finansiering med henholdsvis egen- og fremmedkapital. Simuleringen er foretaget under forudsætning af bl.a. en stigning i den reale, effektive marginale selskabsskattesats på 7,5 pct. (mod en stigning i den formelle sats på 28 pct.). CEPOS Landgreven 3, København K

4 Samtidig er der taget hensyn til, at også udlandet har sænket selskabsskatten 4. Af figur 1 fremgår marginalskattestrukturen i indkomstbeskatningen efter henholdsvis gældende regler og 1986-regler omregnet til 2016-niveau og indpasset i det nuværende skattesystem. Marginalskatten i 1986 var højere for samtlige lønmodtagere (bortset fra børn mv. med meget små arbejdsindkomster) end i For mellemindkomster er forskellen op til 30,5 point og for højindkomster op til 16,7 point. Figur 1. Marginalskattesats (ekskl. kirkeskat) 80 pct regler 1986-regler Indkomst, kr. Der er ikke modelleret ændringer i skattebaserne. Væksteffekterne af dem trækker i begge retninger og vurderes samlet set at have været beskedne. Derimod er omfanget af baseændringer betydeligt (se boksen for en oversigt over centrale baseændringer). Hvis de faktiske provenuer sammenholdes med de simulerede, kan det beregnes, at de samlede baseændringer (samt ændringer i andre centrale økonomiske størrelser) svarer til 5,0 pct. af BNP. 4 Investeringer på den såkaldt ekstensive margin afhænger af den reale, effektive, gennemsnitlige selskabsskattesats, som er et vejet gennemsnit af den reale effektive marginale sats og den formelle sats. I vægtningen indgår ændringen i den formelle danske sats fratrukket ændringen i den gennemsnitlige udenlandske sats. Ved opgørelsen af indkomsttransformation er også kun lagt ændringen af den danske fratrukket den udenlandske til grund. Indkomsttransformation forudsættes desuden kun at påvirke BNP med provenuvirkningen, mens indkomstvirkningen ikke er medregnet. Indkomstvirkningen af indkomsttransformation påvirker ganske vist BNP, således som det opgøres formelt, men ikke reelt, og derfor er der set bort fra denne bogholderimæssige effekt. CEPOS Landgreven 3, København K

5 Boks 1. Centrale baseudvidelser på person- og selskabsskatteområdet siden 1987 Personlige indkomstskatter Semi-dual indkomstbeskatning: Separate skattebaser for personlig indkomst (dvs. lønindkomst, transfereringsindkomst etc.) og nettokapitalindkomst. Kapitalindkomst beskattes ved lavere satser, især negativ nettokapitalindkomst. Ligningsmæssige fradrag fragår ikke længere i marginal indkomst men til lavere, ensartede skattesatser. Virksomhedsskatteordningen Indførelse af bruttobeskatning (8 pct. arbejdsmarkedsbidrag) Beskatning af frynsegoder Selskabsskat Reducerede afskrivningssatser Afskaffelse af investeringsfondsordningen og af indeksering af varelagre Afskaffelse af udlandslempelsen All-in or out international sambeskatning Rentebeskæring og underskudsfradragsbegrænsning Transfer pricing regulering og dokumentationskrav Øget Nordsøbeskatning Beskatning af fonde Selskabsskatten indbringer interessant nok næsten præcis samme andel af BNP i dag som for 30 år siden (renset for konjunkturudsving): 2,4 pct. Ændringerne i selskabsskattebasen har sammen med ændringer i generelle økonomiske forhold (f.eks. rente og selskabssektorens størrelse) altså haft lige så stor virkning på provenuet som nedsættelserne af selskabsskatten siden De personlige indkomstskatter indbringer trods de omfattende reformer kun en marginalt mindre andel i forhold til BNP i dag i forhold til for tredive år siden. Reduktionen svarer til 2,1 pct. af BNP (eksklusive tilbageløb). Det dækker over, at satsnedsættelserne også er modsvaret af baseudvidelser. Samlet har reformerne dog isoleret set sænket personindkomstskattetrykket med, hvad svarer til 100 mia.kr. eller ca. 5 pct. af BNP 5. Når indkomstskatterne på personer ikke er faldet tilsvarende, hænger det i høj grad sammen med stigende kommuneskatter (Brøns-Petersen, 2013). Skattesystemet er udover ændringerne af beskatningen af arbejdsindkomst og erhvervsindkomst reformeret på andre områder også gennem de seneste 30 år. Afgiftsprovenuet udgør omtrent samme andel af BNP, men der er sket betydelige ændringer i sammensætningen. På den ene side er indført og forhøjet en række grønne afgifter. På den anden side er afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer sænket, bl.a. som følge af bortfaldet af grænsehandelsrestriktioner i EU's indre marked. Væksteffekterne af disse reformer indgår ikke i simuleringen, men må 5 Opgjort ved de forventede provenuskøn ifølge lovforslagene. CEPOS Landgreven 3, København K

6 formodes at være væsentligt mindre end af satsnedsættelserne for person- og selskabsindkomst. Beskatningen af kapitalafkast er blevet mere ensartet og mindre forvridende. Det øger den økonomiske velfærd, men har bortset fra nye og mindre virksomheder ikke nødvendigvis haft så stor effekt på væksten 6. Potentiale for yderligere reformer Trods det betydelige antal skattereformer og ændringer af selskabsbeskatningen er der fortsat både behov for og potentiale til yderligere reformer. Den marginale beskatning af lønindkomst er stadig høj i Danmark. Som det fremgår af tabel 3, ligger beskatningen navnlig af højere indkomster internationalt set højt i Danmark. Det afspejler bl.a., at også andre lande har gennemført skattereformer. Modsat selskabsskatten er det ikke nødvendigvis et problem i sig selv at have højere marginalskat end andre lande 7, så sammenligningen viser først og fremmest, at det er realistisk med et højere dansk ambitionsniveau. 6 I en åben økonomi som den danske, er virksomhedernes investeringer ikke bestemt af den indenlandske opsparing, og renten afgøres af det internationale kapitalmarked. For små virksomheder, som er afhængige af lokale investorer med særligt indblik, spiller investorskatten imidlertid en rolle for investeringsomfanget. 7 Det er først og fremmest gennemsnitsskatten, herunder forbrugsskatter, som påvirker incitamentet til international lokalisering, idet hele beskatningen er marginal ved skift mellem skatteregimer. En høj marginalskat kan dog også spille en andenordens rolle ved at hæmme incitamentet til at vælge en større indkomst f.eks. ved at arbejde mere efter at lokaliseringsbeslutningen er taget. CEPOS Landgreven 3, København K

7 Tabel 2. Marginalskat for personer med hhv. 67, 100 og 167 pct. af gns. indkomstniveau, OECD pct. af gns. indkomstniveau 100 pct. af gns. indkomstniveau 167 pct. af gns. indkomstniveau pct. pct. pct. 1 Frankrig 67,2 1 Belgien 66,3 1 Belgien 68,5 2 Belgien 66,3 2 Østrig 60,5 2 Sverige 67,3 3 Østrig 56,8 3 Tyskland 60,2 3 Italien 63,3 4 Tyskland 55,6 4 Frankrig 59,3 4 Portugal 60,8 5 Italien 54,9 5 Irland 55,8 5 Slovenien 60,4 6 Finland 54,5 6 Luxembourg 55,5 6 Frankrig 59,8 7 Portugal 53,9 7 Finland 55,5 7 Finland 58,5 8 Ungarn 49,0 8 Italien 54,9 8 Danmark 55,8 9 Tjekkiet 48,6 9 Portugal 53,9 9 Irland 55,8 10 Grækenland 47,1 10 Slovenien 51,0 10 Luxembourg 55,5 11 Holland 46,7 11 Norge 50,6 11 Grækenland 54,8 12 Slovakiet 46,5 12 Spanien 49,9 12 Norge 53,3 13 Luxembourg 46,2 13 Ungarn 49,0 13 Holland 52,1 14 Spanien 45,6 14 Tjekkiet 48,6 14 Storbritannien 49,0 15 Sverige 45,5 15 Sverige 48,3 15 Ungarn 49,0 16 Slovenien 43,6 16 Grækenland 47,6 16 Tjekkiet 48,6 17 Norge 42,7 17 Holland 46,7 17 Island 48,3 18 Island 42,5 18 Slovakiet 46,5 18 Israel 46,9 19 Estland 41,2 19 USA 43,6 19 Slovakiet 46,5 20 Storbritannien 40,2 20 Island 42,5 20 Tyskland 44,3 21 Danmark 39,7 21 Australien* 42,4 21 USA 43,6 22 Australien* 39,6 22 Danmark 42,0 22 Australien* 42,4 23 Irland 37,7 23 Estland 41,2 23 Østrig 42,2 24 Polen* 37,2 24 Storbritannien 40,2 24 Estland 41,2 25 USA 34,3 25 Israel 37,5 25 Spanien 38,0 26 Japan 32,8 26 Polen* 37,2 26 Polen* 37,2 27 Israel 31,0 27 Japan 37,0 27 Japan 35,3 28 Sydkorea 25,4 28 Sydkorea 29,2 28 Sydkorea 31,9 Anm.: For enkelte lande er offentlige varekøb beregnet pba. andele fra 2013 og Udregningerne er foretaget for enlige uden børn. Kilde: OECD samt egne beregninger CEPOS Landgreven 3, København K

8 Selskabsskatten i Danmark er trods gentagne nedsættelser stadig ikke væsentlig under gennemsnittet i OECD, hvilket afspejler, at også andre lande har nedsat selskabsskatten. Der er imidlertid et samfundsøkonomisk argument for ikke blot at sænke satsen i takt med andre lande, men at lægge mindst mulig vægt på selskabsbeskatning i det hele taget. Selskabsskatten er en mindre samfundsøkonomisk hensigtsmæssig form for beskatning end f.eks. beskatning af lønindkomst. Hertil kommer, at selskabsskatten i en åben økonomi med frie kapitalbevægelser reelt bæres af lønmodtagerne. Som instrument til at øge væksten gennem højere produktivitet er selskabsskattelser blandt de mest effektive. Potentialet for samfundsøkonomisk hensigtsmæssige udbredelser af skattebaserne for personindkomst er derimod ved at være udtømt. Det mest oplagte eksempel på en provenuneutral skatteomlægning vil være at indføre en ensartet skat på al kapitalafkast, inklusive aktieindkomst og rentefradrag, på 25 pct. (Brøns-Petersen, 2016). På afgiftsområdet er der ligeledes et betydeligt potentiale for vækstfremmende forbedringer, dog ikke i væsentligt omfang inden for en provenuneutral ramme. CEPOS (Brøns-Petersen et al 2014) har skitseret en skattereform, som øger BNP med godt 3 pct. 8 8 Beregnet ved ministeriernes daværende beregningskonventioner. CEPOS Landgreven 3, København K

9 Litteratur Brøns-Petersen, O. (2013): Skatteøkonomisk Oversigt. SR Skat 1. Brøns-Petersen, O. (2016): Høj og uens beskatning af kapital i Danmark. CEPOS analysenotat. Brøns-Petersen, O. (2017): 30 years of tax reforms how much impact on Danish growth? CEPOS arbejdspapir Brøns-Petersen, O. (2017b): Skatter og økonomisk vækst hvad viser litteraturen? CEPOS analysenotat Brøns-Petersen, O., C.C. Heiberg, M.L. Hansen (2014): Forslag til en sammenhængende skattereform. CEPOS analysenotat De Økonomiske Råd (2011): Diskussionsoplæg. Forår. Finansministeriet (1999): Finansredegørelse. Finansministeriet (2017): BNP-virkning ved ACE. Mooij. R.A. de, S. Ederveen (2008): Corporate Tax Elasticities. A Reader s Guide to Empirical Findings. Oxford Review of Economic Policy 24 Skatteministeriet (2008): Rapport om Skatternes Økonomiske Virkning (StØV). CEPOS Landgreven 3, København K

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

CEPOS Notat: HØJ OG UENS BESKATNING AF KAPITAL I DANMARK

CEPOS Notat: HØJ OG UENS BESKATNING AF KAPITAL I DANMARK Notat: 24-08-2016 Af Otto Brøns-Petersen Skatterne på kapitalafkast er meget høje i Danmark. De højeste reale skattesatser svarer til ca. 85 pct. og er således højere end beskatningen af arbejdsindkomst,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

21. Skatter og afgifter

21. Skatter og afgifter 21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( ) Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig

Læs mere