Tal med dit barn om Skyggen - Og fortæl det et eventyr om sig selv, om dig og om Rumleskaft!

Transkript

1 Tal med dit barn om Skyggen - Og fortæl det et eventyr om sig selv, om dig og om Rumleskaft!

2 Tal med dit barn om skyggen Skyggen og jeg Da jeg var barn, var jeg altid bange for, at jeg ikke passede ind i den sociale kontekst, som jeg nu var i. Min mor og jeg flyttede flere gange, og det har helt sikkert været en udfordring, at skulle håndtere det hver gang, jeg skulle starte i en ny klasse. Jeg kan forestille mig, jeg har følt et stort behov for at komme med i de grupper, som allerede var dannet og har været bange for, at være en outsider og ikke blive accepteret af de andre børn. Samt at jeg også havde et utroligt stort behov for at blive accepteret af lærerne, så jeg prøvede altid på at opføre mig ualmindeligt pænt og høfligt og være en absolut sød pige. Så sød, at jeg på et tidspunkt slet ikke kunne finde ud af, hvem jeg var, hvad jeg kunne tænke mig, og hvor mine grænser var. Det var faktisk underordnet og jeg tænkte heller ikke på at føle efter, hvordan jeg egentligt havde det. Jeg kan stadig huske, næsten med gru, men mest med medfølelse, at jeg i rigtig mange år, når jeg var hjemme hos andre og der blev spurgt mig, hvad jeg kunne tænke mig at drikke eller spise, at det kunne jeg slet ikke forholde mig til at mærke efter. Så mit svar var altid, at det måtte de bestemme Og det var helt naturligt for mig. Det krævede sidenhen massiv øvelse af mig, at kunne begynde at mærke efter mit behov og at turde sige det højt. Min skygge viste sig her som besværgelig, dum, ond, mærkelig, udenfor, alene og sikkert mange flere.

3 Den del i os, som får os til at gøre nogle mærkelige ting, som nu det handlemønster jeg lige har beskrevet, at jeg havde som barn, er skabt af os, for at vi kan prøve at kontrollere, at vi passer ind og bliver accepteret. Det er ofte fordi, at vi tror, vi så kan gøre os fortjent til at få kærlighed, hvilket er det vigtigste for os som mennesker, både som børn og som voksne. Og jo mindre vores behov for kærlighed bliver stillet som barn, jo mere vil vi hige efter det, når vi er voksne. Fordi behovet nu lever som et åbent sultent hul, indtil vi helt nødvendigt lærer, SELV at stille det huls behov og fylde det op. Først og fremmest. Den del i os, som driver os til disse handlemønstre, er vores skygge. Vi skaber skyggen som børn, i vores ubevidsthed, hver eneste gang vi skammer os over noget, som findes i os, og vi frygter vores tanker eller en væremåde, vi har. Og når vi skammer os, hemmeligholder vi det og skjuler det både for os selv og for vores omgivelser, forældre, venner, lærere, familien, hvilket fører til adskillelse fra os selv, og fra vores medmennesker. Og disse hemmeligheder, som vi har og skjuler for hinanden, kan vokse sig rigtig store og medføre nogle problematikker i familier og i den enkeltes liv, som kan være temmelig svære at leve med og under, fordi vi trækker dem med os videre. Jeg havde en hemmelighed om, at jeg var bange for, at jeg faktisk ikke var en sød pige. At jeg kunne gøre andre kede af det. Og den hemmelighed kunne jeg skjule rigtig godt og grundigt, ved at skabe en overpersona, der var den her sukker søde pige. Problemet var bare, at ingen kan være søde hele tiden, og ingen kan undgå at gøre andre kede af det. Så når jeg alligevel ikke var det og sårede andre, faldt min verden sammen af skam. Jeg kunne slet ikke holde ud, at jeg var sådan, men i takt med min alder og min udvikling fra barn til ung voksen, blev det sværere og sværere at opretholde facaden. Og jeg gjorde, utilsigtet, handlinger, hvor jeg sårede mennesker, og jeg følte mig mere og mere alene og værdiløs. Og

4 mit behov for at føle mig elsket, blev mere og mere massivt, så jeg havde svært ved at passe min skole og i stedet for, brugte jeg min energi på at få dækket behovet hos en kæreste, som det i regelen ikke fungerede med. Har mit barn en skygge? Hvis du lige nu tænker, at du må undgå, at dit barn også udvikler en skygge og har hemmeligheder, som det skammer sig over, så kan du desværre ikke undgå det. Ikke på det stadie af vores evolution, hvor vi er lige nu. Vores skygge er en del af vores personlighed og er med til at gøre os til dem, vi er. Det hører med til at være et menneske, at vi har forskellige lag i os, som underbevidstheden og bevidstheden. Hvor skyggen lever og bor i underbevidstheden, som vi primært danner i løbet af barndommen, indtil vi er 6 år gamle. Men det du kan gøre som dit barns mor eller far, er at tale åbent om skyggen med dit barn. Se hemmelighederne i øjnene, ligesom var det et mareridt og et monster var efter dig, og du løber og løber og det ånder dig i nakken. For så vil det have svært ved at vokse sig så stort og mægtigt, som mit skygge monster gjorde for mig, som skabte virkelige problemer i mit liv og for min fremtid. Jeg læste for mange år siden, da jeg stadig var en ret ung pige og blev optaget af drømmetydning, at havde jeg et mareridt, hvor jeg blev forfulgt, så skulle jeg vende mig om og se dette monster i øjnene og spørge det, om det havde en gave med til mig. Det fascinerede mig enormt, og jeg følte mig opløftet og modig ved den tanke, selvom det også lød lidt skræmmende. Jeg har desværre aldrig formået at kunne gøre det, selvom jeg er en meget aktiv drømmehusker, men min datter, Karoline, har gjort det flere gange. Jeg fortalte hende om tricket og så gjorde hun det. Så simpelt og blæret og drømmene ændrede karakter til, at hun legede med monstrene og de faktisk var søde. Da var hun fire år gammel.

5 Jeg har læst og er også sikker på, at børn nemt vil kunne lære den teknik, fordi de forstår det, som en del af deres åndelige ressourcer. De har ikke alle mulige tvivlstanker, som vi, de voksne, har. Og lader vi være med at lære disse tanker videre til vores børn, men viser dem i stedet troen og tilliden til det magiske i barnet, så vil det givetvis være acceptér og så gør det, hvor svært kan det være? Jeg tænker altid, hvor er der meget, vi kan (gen)lære af børnene Men ligesom med drømmetricket, skal vi også kunne gøre det med skyggen i det vågne liv. I drømmene er det jo også skyggen, der er på spil, fordi den sover aldrig, men banker altid på vores dør, indtil vi har modet til at vende os om og se. Skyggen her i Løve Så det jeg gør her i min familie er, at tale med mine børn om de forbudte og skamfulde egenskaber. Vi taler åbent om, at vi er dumme, tarvelige, grimme, klodsede, idiotiske, lorteagtige, fjolser, usikre, kontrollerede, pinlige, you name it Og nej, det gør ikke, at det holder op med at være skamfuldt, og det gør da ondt på Mikkel og Karoline, hvis de føler det om sig selv eller bliver kaldt det af hinanden, og de har allerede deres skygger. Fordi de er i en social kontekst hele tiden, i børnehaven og i skolen, og de måler og vejer og suger til sig. Også fra deres far og jeg og de skygger, vi render rundt med, som viser sig som en grimhovedet drage en gang imellem. Men de kan slippe for, at det skal styre dem i deres liv, på samme måde, som hvis det var Midgårdsormen der lå og gravede et hul, dybere og dybere, og driver barnet til handlinger, som ødelægger deres

6 selvkærlighed og giver dem problemer, fordi det vigtigste var, at ingen måtte opdage deres uhyrlige, skamfulde egenskab, som skyggen får os til at tro, det er. Det er rigtig vigtigt i disse samtaler, vi skal have med vores børn om skyggen, at fortælle dem, at de ikke er alene. At alle mennesker i hele verden har den egenskab, som kan føles så svær at rumme. Alle har den egenskab. Og det kan ikke siges tit nok. Barnet er kun så bange og skamfuld, fordi, det tror, det er det eneste menneske, som føler og gør sådan, eller har set hos sine forældre, lærere, hos vennerne, at de mennesker, der har den egenskab, er forhadt eller udelukket og det skaber endnu mere adskillelse, i en verden, der i bund og grund udelukkende er kollektiv. Hvordan reagerer du, hvis du f.eks. ser en i fjernsynet, som du ikke kan udstå synet af? Fortæller du måske stolpe og ned, hvor dumt det menneske er og hvad du så ellers mener om det? Og det hører dit barn måske, og tænker uha, sådan må jeg hellere lade være med at være Og skyggen blev større. Os imod dem Det er et af vores allerstørste problemer og årsag til mange sorger og krige, når vi tror, det er os imod dem, og at vi skal forsvare det sårede ego, som fortæller os, at sådan er vi i hvert fald ikke, eller får os til at tro på, at vi er mutters alene. Det er vi ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i et univers, hvor alting består af den samme bestanddel. Som et stort hav, vi alle udgør en del af. Derfor indeholder vi også alle de egenskaber, som vi overhovedet kan spotte og komme i tanke om. Som Debbie Ford, den amerikanske bestsellerforfatter til bøger om skyggen, siger, If you spot it, you got it!

7 Jeg vil foreslå dig, at næste gang du hører dit barn sige noget om sig selv eller en anden person, måske er det i vrede til dig, og det er ladet med en negativ følelse, så griber du bolden og kaster den tilbage til dit barn. Barnet siger måske; Uhh, hvor er du bare den dummeste mor, eller Peter ovre i skolen, er simpelthen bare så dum, eller Jeg gider ikke have min lillebror, han er den dummeste i verden, ja så er du den voksne og spejler kærligt tilbage til dit barn. Du lytter tålmodigt og når dit barn er færdig med at rase ud, fortæller du, at det at være dum, er noget vi alle er engang imellem, også jeg. Så siger dit barn måske, at det er det i hvert fald ikke, men jo, også barnet er det en gang imellem. Og så prøv at komme med nogle eksempler fra dig selv, hvor du har opført dig dumt og spørg dit barn, om det også kan komme med eksempler. Kan det ikke huske det, må du gerne hjælpe, men absolut uden nogen nedladenhed og gøre det forkerthed. Vi er alle dumme engang imellem, og der er faktisk en god grund til, at vi har alle egenskaber og er i stand til at kunne rumme dem og bruge dem bevidst, hvis det bliver nødvendigt. For ellers er vi ikke hele mennesker, og skyggen vil styre os med sin lille hånd op bagi, resten af vores liv. Ude i stand til selv at kunne bestemme, hvornår vi vælger at være hvad. Den dumme mor, gør sit barn dygtigere Det kan også blive til et fantastisk samtaleemne over middagsbordet, at finde skygger og tage dem hjem. Hvilket betyder at se dem i øjnene og vedkende sig, at man også indeholder dem. Jeg ved godt, det kan kræve ekstrem meget mod, men prøv i det mindste at tage fat på dem, som er okay for dig, at indrømme, at du kan være, også selvom du ikke har det så godt med det. Og vær ærlig omkring det svære. Dit barn vil blive inspireret af dig og foranlediges til at følge med sine egne eksempler. Her til aften tog vi en snak under maden og det vi talte om, var skyggen dum, som jeg tror, er en skygge, de fleste mennesker er fælles om. Og vi fandt forskellige eksempler på, hvornår vi alle kunne være dumme. Og at dum

8 på det danske sprog, både kan betyde det modsatte af klog og af sød. Vi skulle så også tale om, hvornår det kunne være godt, at være dum, da det er en meget vigtig del af samtalen. Hvorfor har vi fået den evne? Og det gav en god diskussion og der kom nogle gode bud på bordet. Men vi var også enige om, at det var lidt svært at finde ud af. Vi fandt ikke en konklusion, hvilket heller ikke er så vigtigt, det er her samtalen, der er vigtig. Og så hold øjne og ører op for, hvad der kan komme af indsigter bagefter sådan en samtale. Det gør der nemlig som regel, når vi har åbnet os op og vist, at vi er villige til at udvikle os og lære nyt. Bagefter skulle jeg lave nogle lektier med Karoline og jeg var på et tidspunkt ikke helt enig i det svar, hun ville skrive i sin opgave. Og hun blev rigtig vred, selvom jeg var meget forstående og stille og rolig. Men hendes dum- skygge blev givetvis ramt her. Hun gik, smækkede med døren og skulle rase ud. Da hun hurtigt kom tilbage, fortalte jeg hende, at her var det godt, at jeg kunne være den dumme mor. Som hjalp hende med sine lektier, men som også gav feedback på hendes skoleopgave. Jeg fortalte hende, at hvis jeg kun, kunne være den søde mor, ville jeg ikke kunne hjælpe hende til at blive bedre i skolen. Ej heller med hendes violin, hvor jeg også må tage nogle verbale tæsk fra hende engang imellem. Og da hun bagefter øvede sit violinspil, kunne jeg nemt give hende konstruktiv feedback om, hvorhenne hun kunne rette og gøre det bedre, og jeg har aldrig set hende være SÅ fredfuld omkring det. Det var simpelthen fantastisk. Når dit barn opdager din skygge Noget som jeg rigtig gerne vil have, at du tænker godt over er, at hvis dit barn kalder dig noget i vrede eller raseri, noget som ikke er særlig pænt, og du så reagerer på det. Du bliver selv vred og gal og skælder måske dit barn ud, for at kalde dig sådan noget. Og du glemmer at være den voksne, og i stedet bliver I til

9 to børn, der føler sig ramte, men hvor du er den store og den voksne, som med din vrede og måske verbale overgreb, som skæld ud nu er, vil det gå ud over dit barn og ind i barnets hjerte og kerne og gøre ondt. Og måske vil skyggen i barnet få ekstra føde her. Det er ikke dit barns skyld, at du bliver vred. Vi bliver kun vrede og reagerer overilet, hvis vi dybt inde, i virkeligheden skammer os over at være det, som vi blev kaldt. Karoline kan godt kalde mig for lortemor, men jeg ved, at det er jeg sagtens i stand til at være, og jeg skammer mig ikke over det, men er klar over, at når Karoline har brug for at sige det til mig, er det hendes måde at komme af med noget af den ophobede energi, som hun har svært ved at rumme. Og måske er jeg en lortemor, lige dér. Men det er altså en af mine vigtigste opgaver som mor, at jeg kan rumme hendes følelser, mens stormen raser og tilsidesætte mig selv og mit ego om, hvorvidt jeg har lyst til at blive kaldt for en lortemor. Og først bagefter, kan jeg tale med hende om, at jeg ikke vil have, hun kalder mig det, og måske sætte det i perspektiv for hende, hvis det nu var den måde, vi talte til hinanden på i familien. Og det vil være til refleksion for hende, hver gang vi taler om det. Så hun bliver rustet til selv at kunne tage et valg om, hvorvidt hun synes, det er en god ide at tale sådan til andre, fremfor jeg måske har skældt hende ud og tvunget hende til, at tage det valg. Og tager hun valget om, at blive ved med det, er det hendes valg og hendes ansvar, som det selvstændige menneske, jeg gerne vil have, at hun er og bliver. Og må tage de konsekvenser, det medfører, som alle valg nu gør.

10 Min skjulte Møgunge! Jeg har tidligere kaldt hende og Mikkel for møgunger, når jeg var rigtig godt træt af den modstand, som de kan mønstre til perfektion. Især når jeg rigtig gerne vil have, at de skal gøre det, jeg mener, er det bedste, som nu at komme ud af døren om morgenen på en stille og rolig måde. Heldigvis viste Karoline mig tydeligt, at det kunne hun altså ikke lide at blive kaldt. Selvfølgelig ikke, vil vi nok alle sige. Men i virkeligheden følte jeg, at møgunger faktisk var nogle dejlige, frække og selvrådige børn. Og jeg fortalte hende om filmen, der hedder Møgunger, med de dejlige unger, der driller de voksne. For at forklare hende, hvad jeg havde ment, selvom jeg også forstod hende og var lidt flov over, at det var røget ud af min mund. Men i Karolines optik, betød møgunge, at jeg ikke mente, hun duede. Puha, det holder jo slet ikke! Det er bare så vigtigt, at vi tænker os godt om, inden vores egen skygge slynger nogle ting ud. Den betydning jeg havde om møgunger, var jo også skabt i min skygge, om min hemmelige fascination om, at være et sådan barn, som jeg ikke selv havde kunnet være. Derfor var det for mig en mere harmløs måde, at få noget af min damp og irritation ud overfor Mikkel og Karolines egenrådighed. Som jo også fascinerer mig. Selvom jeg samtidig var klar over, at ordet møgunge vist ikke var på listen over tilladte ord, at kalde sine børn. Jeg ved, hvor komplekst det her er. Men jeg ønsker også at vise det magiske, og hvordan det giver mening, når vi begynder at dykke ned i og mærke efter, hvorfor vi siger og tænker, som vi gør. Som vil føre til en større bevidsthed, og vi kan i langt højere grad selv vælge til og fra.

11 Skyggen er lige for næsen af os Jeg bruger ofte forskellige anledninger til at tale med børnene om skyggen, eftersom den dukker op i utallige film og bøger. Skyggen har altid været grundlag for mange temaer og dramaer, og vi kan se det, når vi lærer at se efter. Et af mine yndlingseventyr fra jeg var barn, er Rumleskaft af Brødrene Grimm. Og jeg har fundet den til dig og dit barn til en god højtlæsning, med mulighed for at reflektere på den bagefter og tale om skyggen. Måske du kender eventyret, men det handler om, at det her lille monster, (som jeg har valgt at omskrive historien til, fra at være en lille mand). Dette monster hjælper en pige med at spinde hø til guld, hvor hun til sidst går med til at give ham det dyrebareste, som sit fremtidige barn. Da monsteret så kommer for at hente det, får dronningen mulighed for at beholde barnet, hvis hun kan gætte monsterets navn. Det er nemlig sådan, at når vi tør give vores skygge sit retmæssige navn tilbage, og åbent kalde det det, som det er, fjerner vi det uhyggelige skræmmebillede, som vi har haft om den egenskab, siden vores barndom, og båret med os rundt. Den del, som vi har frygtet at vende os om og se på. Giv det et navn og det vil forvandle sig og give os freden tilbage. Der er rigtig mange egenskaber i eventyret, som du også kan tale med barnet om, hvad de forskellige betyder, og hvordan at du kender dem fra dig selv. Og måske barnet også kan kende dem som egenskaber i sig selv, som det kan føle. Og så er det vigtigt, at du gang på gang husker det på, at vi alle indeholder de egenskaber. Og at vi skal lære, at bruge dem i balance og finde gaven i at have de egenskaber. Enten som noget vi allerede gør eller som noget, der vil kunne gavne os i en given situation.

12 Et grådigt og lykkeligt barn Jeg har skrevet eventyrets egenskaber ned på en liste, så I nemt kan se på dem, og øve jer i at vedkende dem, så det bliver dig og dit barn, der har styringen over dem og ikke omvendt. Tænk og fantaser om, hvis dit barn ikke behøvede at vokse op med en skam over at være grådig, men i stedet kan rumme det i sig og bruge det til at kunne skabe sig ønsker og visioner for sit liv. Og bagefter åbent kan modtage al det kærlige overflod, som universet har til barnet, når barnet kender til og forstår, at kunne modtage det. Vi må gerne være grådige og begærlige, efter alt det dejlige, der hele tiden venter på os i livet. Grådighed er kun negativt, hvis vi i virkeligheden enten skammer os over at være grådige eller over den modsatte egenskab, at være ydmyg og mådeholdende. Hvilket også er egenskaber, som vi har brug for at kunne mestre på en bevidst måde, som vil gavne vores liv, fremfor at begrænse det. Jeg ønsker dig og dit barn al det bedste, til Jeres spæde start på skyggearbejde. Jeg drømmer om en verden, hvor der er åbenhed og kærlighed og tolerance, imellem os mennesker og til os selv. Og hvad smukkere er der ikke, at vi starter med vores børn, vores fremtid. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du vil dele noget eller har spørgsmål, eller på hvor du kan læse mere om skygge og redskaber til børn, som vil forbinde dem med deres indre kilde til glæde og storhed. Lad storheden komme i vores børn og verden vil finde sin storhed. Kærlig hilsen Cecilia Mansen

13 Egenskaber til at tale om skyggen med, i eventyret Rumleskaft Nedenunder er der en liste med egenskaber fra eventyret. Når du taler med dit barn om dem, og de måske trænger til at blive integreret, så sig Jeg er foran hvert ord. Og iagttag om det er svært for dig eller dit barn. Hvis det er, og du kan mærke modstand i dig eller i dit barn, så er det givetvis en del af din eller barnets skygge. Da vil det være gavnligt at tale mere om den pågældende egenskab og blive ved med at finde eksempler på, hvordan du eller barnet kan være det, og hvad gaven er i det. For kan vi ikke være det, og er vi bange for at rumme det eller ikke tør tænke det om os selv, kan vi heller ikke bevidst vælge at være det modsatte. Og det vil styre os, resten af vores liv. Der er også lyse egenskaber med i Rumleskaft, og ligesom de mørke, såkaldt negative egenskaber, kan der også være lyse egenskaber, som vi afholder os selv fra at tro på, at vi kan indeholde. Men det er bare så nødvendigt at kunne rumme i os, at vi er smukke, rige, fantastiske og vidunderlige, fordi det er vi, og fordi vi får et så meget dejligere og lettere liv, når vi kan tænke det om os selv. Kunne du ikke virkelig ønske for dit barn, at det kunne have så skønne selvkærlige tanker om sig selv og sprede det ud i sit liv? Og tiltrække mennesker, som også ser det lys i dit barn og vil det godt og kærligt? Så start nu med at se på dig selv, om du kan sige det om dig selv og virkelig trække det ind i dit hjerte. Sig det eventuelt i et spejl. Jeg er en vidunderlig dronning i mit eget liv. Og overøs dit barn med de skønneste ord, du overhovedet kan komme på. Hver dag.

14 Fattig Alene Vidunderlig Rig Smuk Bedrøvet En Konge En Dronning Fantastisk Dejlig Pralende Forfærdet Stakkels Bange Et monster Værdifuld Ulykkelig Vågen Forbavset Triumferende Glad Fortvivlet Grisk Rasende Grådig Hidsig

15 Rumleskaft af Brødrene Grimm Der var engang en møller, som var meget fattig, men han havde en vidunderlig smuk datter. En dag kom han tilfældigvis til at tale med kongen, og for at prale lidt, selvom det slet ikke passede og var løgn, sagde han: Jeg har en datter, som kan spinde guld af hø. - Det lyder da fantastisk, sagde kongen, lad din datter komme op til mig i morgen, så vil jeg stille hende på prøve. Da pigen næste dag kom op på slottet, førte han hende ind i et værelse, der var helt fuldt af hø, gav hende en rok og en ten og sagde: Tag så fat på arbejdet, men hvis du ikke inden i morgen har spundet alt dette hø til guld, er det ude med dig. Derpå gik han og låste døren efter sig. Der sad nu den stakkels pige og vidste ikke sine levende råd. Hun havde ikke den ringeste anelse om, hvordan man bar sig ad med at spinde hø til guld, og til sidst begyndte hun at græde. Med det samme gik døren op, og et lille monster kom ind. God aften, lille jomfru, sagde det, hvad græder du dog for? - Jeg er så ulykkelig, hulkede pigen. Jeg skal spinde dette hø til guld, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal bære mig ad. - Hvad vil du give mig, hvis jeg hjælper dig,? spurgte monsteret. Min halskæde, svarede hun, og monsteret tog det og satte sig til at spinde og snip snap snurre, så var tenen fuld, og sådan gik det til den lyse morgen, til stuen var fuldt af det pureste guld. Kongen kom allerede ved solopgang og blev meget forbavset og glad. Imidlertid ville han ikke lade sig nøje med det, men ville have mere guld, og førte pigen ind

16 i et værelse, hvor der lå endnu mere hø, og befalede hende at spinde det inden næste dag, hvis hun havde sit liv kært. Pigen vidste ikke, hvad hun skulle gøre, og gav sig til at græde, men det lille monster kom igen og spurgte: Hvad får jeg, hvis jeg hjælper dig? - Min ring, svarede hun, og monsteret tog den og begyndte at spinde, og inden solen stod op, var det færdigt. Kongen blev kun endnu mere grisk og grådig, da han så alt det blinkende guld, og førte møllerdatteren ind i et meget stort værelse fuldt af hø. Hvis du kan spinde det inden i morgen tidlig, vil jeg tage dig til min dronning, sagde han og tænkte ved sig selv: Selv om hun kun er datter af en møller, kan jeg aldrig få en kone, der er så rig. Da pigen var blevet alene, kom monsteret frem igen og spurgte: Hvad får jeg, hvis jeg hjælper dig? - Jeg har ingenting at give dig, svarede pigen bedrøvet. Vil du da love mig det første barn, du får, når du bliver dronning, spurgte monsteret. Man kan jo aldrig vide, hvordan det kan gå, tænkte pigen, og da hun ikke vidste, hvordan hun ellers skulle klare sig, sagde hun ja, og monsteret spandt og spandt til den lyse morgen. Så var værelset fuldt af guld, og da kongen kom og så det, blev han meget glad, og brylluppet blev fejret med stor pragt. Et år efter fødte dronningen et dejligt barn. Hun havde ganske glemt det lille monster, men pludselig trådte det ind i værelset og sagde: Giv mig så, hvad du har lovet mig. Dronningen blev meget forfærdet og bange og tilbød det alle sine guld og ædelskatte, hvis det bare ville lade hende beholde barnet. Men monsteret sagde: Kød og blod er mere værd end alverdens skatte. Dronningen gav sig nu til at græde, og monsteret fik ondt af hende og sagde: Hvis du i løbet af tre dage kan gætte, hvad jeg hedder, skal du få lov til at beholde dit barn. Dronningen lå hele natten vågen for at komme i tanker om alle de navne, hun

17 kendte og sendte bud rundt om i landet for at få endnu flere navne at vide. Da monsteret kom næste dag, begyndte hun at gætte med Frederik, Tobias, Mikkel og så videre, men monsteret sagde bare: Nej, det hedder jeg ikke! og grinte triumferende. Den næste dag sendte hun bud til nabolandet for at få at vide, hvad folkene der hed. Da monsteret kom, sagde hun de løjerligste navne som Vissenpind, Spidsben og Snørestøvle, men intet af dem, var det rigtige. Den tredje dag, var dronningen så fortvivlet, at hun løb ud i skoven for at græde. Og dér, midt i en lysning i skoven, dansede monsteret rundt og sang: I dag jeg brygger, i morgen jeg bager, i overmorgen dronningens barn jeg tager, hvor herligt at ingen har anelse haft, om at mit navn, det er Rumleskaft. Dronningen blev ude af sig selv af glæde og skyndte sig hjem, og da den lille mand kom senere, spurgte hun: Hedder du Magnus? - Nej. - Hedder du da Oliver? - Nej. Jamen så hedder du måske Rumleskaft? Det lille monster blev så rasende og stampede så hårdt med den venstre fod i jorden, at benet sank helt i og i hidsighed, greb han så fat i den højre fod og rev sig selv midt over. Og så var det slut med Rumleskaft og dronningen fik lov til at beholde sit barn.