Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus"

Transkript

1 Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus Kommune Side 1 af Begrebsafklaring og overordnede økonomistyringsprincipper Hovedprincippet i økonomistyringen i Aarhus Kommune er Økonomisk Decentralisering. Det indebærer, at der gives en samlet bevilling til en decentraliseret sektor, og at merudgifter på et område kan finansieres via kompenserende besparelser på andre områder indenfor den pågældende decentraliserede sektor, så længe den samlede målopfyldelse sikres. Næsten alle udgifter har et element af styrbarhed, men der er områder, hvor økonomisk decentralisering ikke er hensigtsmæssig. Her er det i højere grad et fælles ansvar at sikre budgetoverholdelsen, og der kan ikke altid opnås fuldstændig budgetoverholdelse, typisk fordi der er tale om lovbundne ydelser. Samtidig er de fleste ikke-decentraliserede områder dog til en vis grad påvirket af opgaveløsningen på decentraliserede sektorer, og der er derfor mulighed for at påvirke udgiftsudviklingen via disse sektorer. En af flere former for effektiviseringer er at investere ressourcer i en anden form for opgaveløsning eller ressourceanvendelse i forventning om, at det medfører færre udgifter samlet set. Der bliver i Aarhus Kommune arbejdet strategisk med denne form for investeringer både inden for de enkelte magistratsafdelinger og på tværs af magistratsafdelingerne. Illustrative eksempler på disse strategiske indsatser er: Lokale og fælles innovationspuljer Den velfærdsteknologiske udviklingspulje Investeringsmodeller i den forstand, som de defineres i nærværende principper og retningslinjer Andre former for investeringer, hvor der på et decentraliseret område flyttes rundt på ressourcer for at adressere en udfordring BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte Sag: 14/ Sagsbehandler: Marianne Pedersen/Alvaro Arriagada Der kan for de decentraliserede sektorer være tale om investeringer inden for egen sektor eller investeringer i andre sektorer, der påvirker den givne sektors udgifter. Der kan ligeledes være tale om investeringer i anlæg, der har afledte effekter på driften (driftsfinansieret anlæg). For de ikke-decentraliserede sektorer vil investeringer typisk have form af at ressourcer overføres fra en ikke-decentraliseret til en decentraliseret sektor med en klar forventning om, at denne ændring samlet set fører til færre udgifter. Den resterende del af notatet omhandler udelukkende denne type af investeringer, som vil blive benævnt investeringsmodeller.

2 1. Indledning Det grundlæggende princip i investeringsmodeller er, at en investering i en øget indsats giver et afkast i form af mindreudgifter/merindtægter på et ikkedecentraliseret område, der er lig med eller større end investeringen. På den måde er byrådet enige om, at investeringsmodeller kan bidrage til at skabe et større samlet råderum i økonomien. Side 2 af 12 Dette notat opstiller en fælles ramme for brugen af investeringsmodeller, så der er enighed om, hvornår investeringsmodeller er et virksomt redskab i økonomistyringen. Herefter vil igangsættelse af investeringsmodeller være en mulighed i alle dele af Aarhus Kommune, hvis de krav, der opstilles i notatet kan opfyldes. Og hvis byrådet ønsker det. 2. Økonomisk politik om investeringsmodeller Med vedtagelsen af Økonomisk Politik for Aarhus Kommune i oktober 2014 blev der fastsat nogle overordnede retningslinjer for brugen af investeringsmodeller. Der fremgår heraf følgende: Byrådet kan vedtage investeringsmodeller. Herved gives bevilling til at afholde udgifter på ét område, som modsvares af forventede besparelser på andre (typisk ikke-decentraliserede) udgiftsområder eller på et senere tidspunkt. Investeringsmodeller kan - hvis de lykkes - bidrage til at skabe et større samlet råderum. Byrådet ønsker en proaktiv anvendelse af investeringsmodeller ud fra følgende principper: Det skal sikres, at den udgift, der foreslås finansieret ved en investeringsmodel, ligger udover det, som rettelig kan finansieres indenfor det almindelige budget. Der skal foreligge en faglig velbegrundet vurdering af, at investeringsmodellen fører til økonomiske gevinster, der som minimum kan finansiere udgifterne ved investeringsmodellen (business case). Der gennemføres en systematisk (årlig) opfølgning på, om de forventede effekter opnås. Effekterne af investeringsmodeller budgetteres forsigtigt. Udgangspunktet er, at der kun budgetteres med en gevinst, der svarer til investeringen, selvom den forventede gevinst er større. Men ud fra en konkret vurdering vil byrådet kunne fravige dette princip. Det sidste princip indebærer, at der ikke forlods tilvejebringes et råderum udover selve finansieringen af indsatsen, når en investeringsmodel igangsættes. Hvis investeringen viser sig virksom, og der dermed er en reel øko-

3 nomisk gevinst, vil denne vise sig i efterfølgende regnskabsresultater og derefter blive en del af det generelle råderum, som fordeles efter politisk forhandling i eksempelvis budgetforlig. Side 3 af 12 Råderum tilvejebragt via investeringsmodeller er ikke bundet til de områder eller sektorer, hvor investeringen er foretaget (de opstår på et ikkedecentraliseret område), og vil derfor kunne fordeles efter almindelig politisk prioritering. 3. Beslutningsproces Det er en politisk prioritering at iværksætte en investeringsmodel på et givent område. Da der er tale om byrådets bevilling af risikovillig kapital er det samtidig vigtigt, at der er et solidt beslutningsgrundlag koblet med gode muligheder for en tæt opfølgning på investeringerne. Beslutningsgrundlag, muligheder for opfølgning samt proces for opfølgning gennemgås i afsnit 4 vedrørende krav til fremtidige investeringsmodeller. Der foretages en tæt opfølgning på udgiftsudviklingen på de ikkedecentraliserede sektorer i forbindelse med halvårsregnskabet. Opfølgningen indebærer også præsentation af tiltag til at styre udgiftsudviklingen, herunder nye investeringsmodeller. Investeringsmodellerne kan præsenteres i forbindelse med halvårsregnskabet, men som udgangspunkt prioriteres de først politisk senere. Det vil eksempelvis kunne ske i forbindelse med budgetforlig, der tidsmæssigt falder kort efter aflæggelse af halvårsregnskab. Præsenteres mulige investeringsmodeller i halvårsregnskabet med henblik på at blive politisk prioriterede i forbindelse med budgetforliget, kræver det at alle nødvendige informationer er tilvejebragt i præsentationen, og dermed at investeringsmodellen opfylder kravene i afsnit 4. Sker der en politisk prioritering af en investeringsmodel i budgetforliget uden at der foreligger et grundlag, der opfylder kravene i afsnit 4, vil det være Borgmesterens Afdelings tilgang, at det anføres i budgetforliget, at udmøntningen af midler først sker, når der er tilvejebragt et solidt grundlag for opfølgning, jf. kravene i afsnit 4. Investeringsmodeller kan også prioriteres politisk på andre tidspunkter af året, men det kræver i givet fald en særskilt indstilling til byrådet. Indstillingen skal beskrive, hvordan investeringsmodellen opfylder kravene i afsnit 4.

4 4. Krav til fremtidige investeringsmodeller Investeringsmodeller er generelt anvendelige på områder, hvor der ved at anvende flere ressourcer i kombination med gentænkning af indsatserne eller udvikling af helt nye indsatser kan forventes bedre og mere effektive indsatser, som med det samme eller på sigt vil give sig udslag i mindreudgifter eller merindtægter samlet set. Side 4 af 12 Investeringsmodeller vil ofte kunne anvendes på områder, hvor Aarhus Kommune via benchmarks m.v. med andre kommuner placerer sig dårligere, men hvor ekstra ressourcer forventes at medføre en forbedring. For at sikre, at investeringsmodeller kun anvendes, når der er gode grunde til det, er det vigtigt at der tages udgangspunkt i nedenstående 4 elementer, når mulige investeringsmodeller udtænkes, udarbejdes og godkendes. A. Problemidentifikation og et kig på de nuværende ressourcer B. Forandringsteori og økonomisk business case C. Kontrolgrupper og fagligt måltal D. Investeringsmodeller og almindelig drift 4A. Problemidentifikation og et kig på de nuværende ressourcer Forud for et initiativ med investeringsmodeller er det vigtigt at få identificeret et konkret problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats kan forbedres. Dette tilvejebringes så vidt muligt via eksempelvis nøgletal eller benchmarks med andre (sammenlignelige) kommuner eller med udgangspunkt i udgiftsudviklingen på konkrete områder. Formålet er, at der dannes et så godt beslutningsgrundlag som muligt for den samlede politiske vurdering af behovet for og den mulige virkning af investeringsmodellerne. Det er samtidig væsentligt at overveje, hvordan magistratsafdelingens nuværende ressourcesituation er (på tværs af sektorer) - og om det via omprioriteringer og innovation er muligt selv at finansiere et initiativ via de eksisterende ressourcer, evt. ved brug af centrale puljer i Aarhus Kommune, fx innovationspuljen. Det vil særligt være relevant, når den påtænkte investering er lille sammenlignet med de samlede budgetter for magistratsafdelingens decentraliserede sektorer, eller hvis de forventede besparelser forudsættes på det decentraliserede område. Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at nogle decentraliseringsordninger ikke kun går fra byrådet til en magistratsafdeling, men også fordeler ressourcerne længere ud på institutionsniveau. I disse tilfælde er det ikke tilstrækkeligt kun at se på størrelsen af den samlede decentraliserede sektor frihedsgraderne i ressourceanvendelsen skal også tages i betragtning.

5 Et eksempel er skoleområdet, hvor der automatisk fordeles midler ud på de enkelte skoler. Skal der foretages investeringer eksempelvis i tidlig indsats hvor midler kan tænkes flyttet fra skole til dagtilbudsområdet er det vigtigt at have dette forhold med i overvejelserne Side 5 af 12 Er det ikke muligt at finde finansieringen i de decentraliserede sektorer, i Aarhus Kommunes centrale puljer, eller kan der kun findes en del af finansieringen, bør det forklares og begrundes, hvorfor der er brug for overførsel af ressourcer fra det ikke-decentraliserede område. Det skal også fremgå, hvordan de eventuelle ekstra ressourcer kommer til at hænge godt sammen med de nuværende ressourcer, der bruges til samme formål. Generelt er det vigtigt at belyse, at det hidtidige ressourceforbrug tænkes sammen med eventuelle ekstra ressourcer, så effekten af forskellige initiativer og indsatser inden for samme område ikke hæmmes af andre (og eventuelt modsatrettede) indsatser. 4B. Forandringsteori og økonomisk business case For at der kan igangsættes en investeringsmodel, skal der herefter foreligge en forandringsteori samt en velbeskrevet business case. Forandringsteori Forandringsteorien er en intuitiv forståelse af, at der eksisterer en logisk sammenhæng mellem en indsats og en for- Indsats X Effekt Y ventet effekt Forandringsteorien er i bedste fald knyttet op på forskningsmæssig evidens, men det er næppe muligt i alle tilfælde - da må forandringsteorien knyttes op på fx lovgivningens (økonomiske) incitamenter eller konkrete erfaringer fra praksis. Det centrale i en god forandringsteori er ikke alene at skabe så meget klarhed som muligt i forhold til indsats og forventet effekt, men også at kortlægge og beskrive alle relevante mellemkommende forhold, som kan have betydning for, om den pågældende indsats i større eller mindre grad fører til den forventede effekt. De mellemkommende forhold vil være forskellige på tværs af område og indsats, men typiske eksempler er samfundskonjunkturer, sundhedsudvikling, lovgivning, andre indsatser på samme/andre områder, opgaveløsning andre steder i kommunen, andre kommuner, region, stat mv. Business case I business casen foretages på baggrund af forandringsteorien en dimensionering af den ønskede indsats, og der sættes derfor konkret økonomi og effekt på forandringsteorien. I business casen skal der være meget tydelige forudsætninger vedrørende pris, mængde og forudsat effekt, og usikkerhederne skal tydeligt beskrives.

6 Der skal samtidig være mulighed for at dimensionere indsatsen forskelligt, så det i høj grad bliver muligt at vurdere ikke alene om investeringsmodellen er en god idé men også i hvilket omfang den som udgangspunkt skal implementeres. Det giver bedre mulighed for at afprøve en investeringsmodel med usikkerheder omkring indsats og/eller effekt, hvis den kan igangsættes fra et mindre udgangspunkt (og dermed en mindre investering). Side 6 af 12 Overordnet set er investeringsmodeller et udtryk for, at byrådet stiller risikovillig kapital til rådighed for investeringer, som der er stor tiltro til vil give den forventede virkning. Der vil dog altid være varierende grader af sandsynlighed for, at investeringsmodeller giver den forventede effekt. Det konkrete tilfælde må afgøre, hvad der er tilstrækkeligt, men som hovedregel skal der være evidens eller stor logisk sandsynlighed for, at de økonomiske effekter vil komme. Mere risikable og usikre investeringsmodeller vil typisk blive udført i mindre skala (fx startende som et pilotprojekt) end sikre og evidensbaserede investeringsmodeller. Derudover er det afgørende, at usikkerhederne i business casen, herunder særligt usikkerhed omkring estimater for økonomi og effekt, beskrives uddybende, så det er muligt at tage kvalificerede beslutninger, når der er tale om usikkerheder ved investeringen. Det skal i den enkelte business case overvejes, hvornår det giver mening at påbegynde opfølgning på modellen med henblik på at sandsynliggøre en effekt på henholdsvis kort og lang sigt, da der typisk vil være tale om en indfasningsperiode, der er forskellig fra indsats til indsats. Denne beskrivelse af den fremtidige opfølgning vil danne baggrund for den faktiske opfølgning på investeringsmodellen, herunder vurderingen af de enkelte investeringsmodellers fortsatte eksistens. 4C. Kontrolgrupper og fagligt måltal Netop fordi der grundlæggende set er tale om risikovillig kapital er det særligt vigtigt med en tæt opfølgning på investeringen og de forudsatte gevinster. Det afgørende element i opfølgningen udgøres af et solidt sammenligningsgrundlag, der gør det muligt at vurdere indsatsens virkninger, herunder om det er relevant at forstærke, nedtone eller helt fjerne indsatsen. Indsats- og kontrolgrupper Det stærkest mulige sammenligningsgrundlag kan etableres i de tilfælde, hvor det er muligt at danne indsats- og kontrolgrupper. Udgangspunktet for investeringsmodellerne vil således være, at der arbejdes med indsats- og kontrolgrupper, og at det begrundes, hvis det ikke vurderes muligt eller hensigtsmæssigt at udforme investeringsmodellen med disse grupper.

7 En indsatsgruppe er den gruppe af borgere, der får den ekstra indsats i medfør af investeringen. Ved at lade en anden gruppe borgere fortsætte med den sædvanlige indsats, bliver det muligt meget præcist at estimere den reelle effekt af investeringen, når de to grupper sammenlignes. Hvis indsatsen derimod gives til alle relevante borgere på samme tid, bliver det vanskeligere at udskille den reelle effekt af investeringen, da der typisk samtidig vil være effekter af konjunkturer og andre forhold, som ikke kan isoleres. Side 7 af 12 I mange tilfælde vil det være vanskeligt at arbejde med en idealtypisk kontrolgruppe - enten fordi det ikke er muligt at give den sædvanlige indsats i en omorganisering af opgaveløsningen, eller fordi den gruppe, man giver indsatsen, ikke præcist svarer til kontrolgruppen. I disse tilfælde vil det stadig være værdifuldt at arbejde med tilpassede kontrolgrupper, hvor det tydeligt beskrives, hvad der er forskellene mellem indsatsen til indsatsgruppen, den sædvanlige indsats og indsatsen til kontrolgruppen. Derudover skal der være tydelige beskrivelser af de forskellige grupper, der modtager de forskellige indsatser, og hvilke forventninger, der er til effekter på tværs af indsatser og grupper. Faglige målsætninger Der vil være tilfælde, hvor selv en tilpasset kontrolgruppe ikke er mulig eller hensigtsmæssig. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis målgrupperne er meget små, opgaveløsningen organiseret et mindre sted/hos få medarbejdere, eller hvis virkningen af investeringen er så stor og åbenlys, at det ikke giver mening kun at udbrede den til en mindre del af målgruppen. I disse tilfælde (men også i investeringsmodeller med indsats- og kontrolgrupper) vil der skulle udarbejdes faglige målsætninger i form af målepunkter. Med et fagligt måltal sikres en valid måde at foretage opfølgning på, idet det - alt afhængigt af område - kan være meget vanskeligt at dokumentere investeringsmodellers forventede økonomiske effekt, hvis der ikke er kontrolgrupper at sammenligne med. Det skyldes, at verden ikke står stille, og at områder omfattet af investeringsmodeller ikke alene påvirkes af politiske valg, men fx også af ændrede konjunkturer, ændret lovgivning samt ændrede forhold andre steder i kommunen eller regionen. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor en forventet økonomisk effekt opstår eller ikke opstår. Ledsages en investeringsmodel af et fagligt måltal, der er enighed om, vil opfyldelsen af dette kunne sandsynliggøre, at investeringsmodellen - alt andet lige - har haft den forventede effekt.

8 4D. Investeringsmodeller og almindelig drift: Investeringsmodeller bør betragtes som noget andet end almindelig drift. På de enkelte driftsområder foretages der løbende en række investeringer/initiativer med henblik på at få den bedst mulige effekt ud af den service, der leveres til borgerne. I disse tilfælde er der ikke tale om egentlige investeringsmodeller, som de er defineret i dette notat. Disse initiativer betragtes derimod som en del af den nødvendige (innovative) opgaveløsning og decentrale ressourceprioritering. Side 8 af 12 Byrådsvedtagne investeringsmodeller har generelt et større politisk fokus end almindelige resultater i driften, og de lægger administrativt beslag på ressourcer som følge af bl.a. kravet om opfølgning og dokumentation af effekt. Som følge heraf skal de forventede gevinster ved investeringsmodeller derfor som absolut minimum kunne modsvare disse overhead-udgifter. På grund af det ekstra ressourceforbrug kan det være værd at overveje, om det i virkeligheden giver større mening helt eller delvist at decentralisere et ikke-decentraliseret område, hvor der forventes en økonomisk effekt af en forstærket indsats, frem for at udarbejde en investeringsmodel. Overvejelsen er mest relevant på områder, der enten er relativt små eller hvor en stor del af den samlede opgaveløsning er finansieret via investeringsmodeller. 5. Efter vedtagelsen af investeringsmodeller Hvis investeringsmodellen vedtages af byrådet, vil de økonomiske forventninger fra business casen blive indarbejdet i budgettet både i forhold til investeringen samt en konservativ vurdering af de forventede mindreudgifter svarende til investeringen, jf. økonomisk politik. Investeringen indarbejdes i budgettet på baggrund af business casen - og de forventede mindreudgifter indarbejdes, så de svarer til investeringen. Eventuelle faktiske mindreudgifter, der er større end det niveau, som er indarbejdet i budgettet, vil herefter medvirke til at konsolidere kommunens økonomi, da der er tale om ikke-decentraliserede udgifter. Er mindreudgifterne større end budgetteret, vil det skabe et økonomisk råderum til fremtidig politisk prioritering, men altså først på det tidspunkt, hvor mindreudgifterne konkret opstår. 5A. Opfølgning Der følges op på investeringsmodeller overfor byrådet én gang årligt i forbindelse med regnskabet, og derudover afgives en aktuel status i forbindelse med halvårsregnskabet. Opfølgningen skal dels indeholde en redegørel-

9 se for den økonomiske og faglige målopfyldelse (herunder en sammenhæng til eventuelt ændret lovgivning, konjunkturer mv.), dels en anbefaling til investeringsmodellens fremtid. Side 9 af 12 Det er i de enkelte business cases anført, hvornår det giver mening at påbegynde opfølgning på modellen med henblik på at sandsynliggøre en effekt. Hvis den forventede effekt ikke viser sig på dette tidspunkt, stoppes investeringsmodellen. Permanentgørelse? Opfølgning Videreførelse? Stop? Hvis investeringsmodellen over en årrække (fx 5 år) omvendt giver en god effekt - som forventes at kunne fortsætte fremover - bør det overvejes, om investeringsmodellen kan permanentgøres. Et alternativ hertil kan være helt eller delvist at decentralisere det område, hvor der er en succesfuld investeringsmodel - da vil yderligere gevinster fra en fortsat investering tilfalde den pågældende magistratsafdelings decentraliserede område. Opfølgningen på investeringsmodeller (gamle såvel som nye og på tværs af magistratsafdelinger) vil fremover ske i ét samlet bilag til regnskabsindstillingen. Borgmesterens Afdeling udarbejder dokumentet på baggrund af afdelingernes egne opfølgninger. Opfølgningen samles for at sætte større fokus på effekterne af dem i det omfattende regnskabsmateriale - og for at byrådet i højere grad har mulighed for at vurdere effekterne af investeringsmodellerne overfor hinanden. Et ekstra led i opfølgningen vil være at lade kommunens revision foretage en opfølgning af udvalgte investeringsmodeller. Det sikres i det forestående revisionsudbud, at denne opfølgning indgår som en del af den samlede revisionsydelse. Permanentgørelse af en investeringsmodel kræver en særskilt byrådsindstilling. 5B. Investeringsmodeller og besparelser Der bør generelt være opmærksomhed på, at der ikke foretages besparelser i form af at anvende midler bevilget til investeringsmodeller som indfrielse af besparelseskrav eller ved at sænke serviceniveauet på områder, der kan påvirke en investeringsmodels mulighed for at opnå de forudsatte effekter.

10 Ved igangsættelse af en investeringsmodel har byrådet vedtaget et serviceniveau med en fastsat økonomi på et specifikt og konkret driftsområde, som derfor ikke bør omfattes af besparelser. Side 10 af 12 Ligeledes bør der være opmærksomhed på, at funktioner, der tidligere har indgået i kommunale sparerunder, og som derfor er forsvundet, ikke fremover genoprettes via en investeringsmodel. Viser det sig, at funktioner, der er sparet væk, er vigtige for magistratsafdelingens eller hele kommunens virke og økonomi, forudsættes det, at den enkelte magistratsafdeling prioriterer området indenfor egen ramme og i stedet finder besparelsen et andet sted.

11 Appendiks: Oversigt over eksisterende investeringsmodeller Brugen af investeringsmodeller begyndte på beskæftigelsesområdet, hvor det har været forventningen, at en ekstra administrativ eller beskæftigelsesmæssig indsats vil flytte flere borgere fra offentlig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse. Dermed forventes investeringen i den ekstra indsats at blive (mere end) finansieret af lavere overførselsudgifter. Side 11 af 12 Der er i dag hele 9 investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet (som dog i løbet af 2015 er aftalt at skulle slås sammen til 7). De 9 investeringsmodeller vedrører følgende: Tabel 1. Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet Område Ikrafttrædelse Investering Sygedagpengeopfølgning 1 Budget mio. kr. årligt Fleksjob til modtagere af ledighedsydelse Budget mio. kr. årligt (+ 20 mio. kr. til arbejdsgiverpulje) Udviklingsforløb til forebyggelse af Budget ,5 mio. kr. i ét år førtidspensionering 2 Jobrotationsforløb på kommunale Budget ,2 mio. kr. årligt arbejdspladser 3 Nedbringelse af dimittend-ledighed Budget mio. kr. årligt ved anvendelse af virksomhedsrettet aktivering 4 Vækstgenerator og fremskudte Budget ,5 mio. kr. årligt jobcentre 4 5 Jobrotation for ledige med videregående Budget mio. kr. årligt uddannelser 3 Nye virksomhedskonsulenter til Budget mio. kr. årligt styrkelse af samarbejde med private virksomheder Virksomhedsskoler og ungeindsats Budget mio. kr. årligt Virksomhedsrettet indsats ift. nytilkomne flygtninge samt indvandrere på langvarig offentlig forsørgelse Budget ,8 mio. kr. årligt Udover beskæftigelsesområdet er der også byrådsfinansierede investeringsmodeller andre steder i kommunen. Det vedrører følgende områder: Tabel 2. Øvrige investeringsmodeller 1 Investeringsmodellen permanentgøres fra regnskab Der er fra 2014 og frem tale om en ren MSB-finansieret investeringsmodel. Arbejdet med denne fortsætter i MSB, men afrapporteringen til byrådet afsluttes med regnskab Denne investeringsmodel slås fra 2015 sammen med investeringsmodellen fra budget 2015 om jobrotation. 4 Denne investeringsmodel slås i 2015 sammen med investeringsmodellen Vækstgenerator og fremskudte jobcentre fra budget Indsatsen var oprindelig to-årig i 2014 og 2015, men er blevet forlænget i budget 2016

12 Område Ikrafttrædelse Investering Sundhedsområdet Budget mio. kr. i 3 år Kontrolgruppen under Borgerservice Budget mio. kr. årligt Korrekt cpr-registrering (og refusionshjemtagelse) i hele kommunen Budget ,5 mio. kr. årligt (+ yderligere 0,5 mio. kr. fra 2015) Vederlagsfri fysioterapi Budget ,75 mio. kr. i 3 år Side 12 af 12

Investeringsmodeller. Status og principper. Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune

Investeringsmodeller. Status og principper. Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Investeringsmodeller Status og principper Status Følgende byrådsvedtagne investeringsmodeller er aktive: Investeringsmodel vedrørende mellemkommunal refusion Etablering af midlertidige fleksjob for personer

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Investeringsmodeller. Økonomiudvalget 15. september Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune

Investeringsmodeller. Økonomiudvalget 15. september Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Investeringsmodeller Økonomiudvalget 15. september 2015 Generelt om investeringsmodeller Investeringsmodeller kan være fornuftige at anvende og kan medvirke til at øge det økonomiske råderum Investeringsmodeller

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

Økonomisk politik for Aarhus Kommune

Økonomisk politik for Aarhus Kommune Økonomisk politik for Aarhus Kommune Side 1 af 10 Indledning Den økonomiske politik definerer overordnede økonomiske mål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Den økonomiske politik er vedtaget af Byrådet,

Læs mere

Budgetprocedure for budget

Budgetprocedure for budget Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 31. januar 2017 Budgetprocedure for budget 2018-2021 1. Resume Procedureindstillingen beskriver hvordan budgetlægningen for

Læs mere

Indtægtsoptimering ved korrekt dataregistrering

Indtægtsoptimering ved korrekt dataregistrering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 9. august 2017 En koordineret indsats omkring datadrevne indtægtsoptimeringsprojekter, der følger de generelle principper for

Læs mere

BI5: Investering i lavere sagsstammer

BI5: Investering i lavere sagsstammer KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune.

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2014 Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus. 1. Resume

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2017

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. september 2017 for 2017 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet. I forhold til budget 2017 viser

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 12. september 2011 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal 2011 1.

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Forventet regnskab 2017 og tillægsbevillinger

Forventet regnskab 2017 og tillægsbevillinger Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Forventet regnskab 2017 og tillægsbevillinger - MSB 1. Resume Sociale Forhold og Beskæftigelse forventer

Læs mere

Opfølgning, status og anbefalinger vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. Regnskab 2013.

Opfølgning, status og anbefalinger vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. Regnskab 2013. Opfølgning, status og anbefalinger vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. Regnskab 13. 3. 14 Side 1 af 9. Indledning og resume De investeringsmodeller, som blev vedtaget i budgetforliget

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Businesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i gang via småjobs

Businesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i gang via småjobs Bilag 3 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Businesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes

Læs mere

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte 1. Resume Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) har oplevet

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Økonomisk politik for Aarhus Kommune

Økonomisk politik for Aarhus Kommune Økonomisk politik for Aarhus Kommune Indledning Den økonomiske politik definerer overordnede økonomiske mål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Den økonomiske politik er vedtaget af Byrådet, og kan

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Proces og principper for udmøntning af investeringspuljerne

Proces og principper for udmøntning af investeringspuljerne KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11. oktober 2017 Proces og principper for udmøntning af investeringspuljerne Proces for udmøntning Forvaltningerne udarbejder investeringsforslag

Læs mere

Bilag 11. Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område. Brug i Magistratens budgetforslag. Den 20. august 2013.

Bilag 11. Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område. Brug i Magistratens budgetforslag. Den 20. august 2013. Bilag 11 Til: Brug i Magistratens budgetforslag Den 20. august 2013 Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Baggrund Før sommerferien

Læs mere

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som

Læs mere

Til Magistraten. Budget og Planlægnings bemærkninger til afdelingernes budget

Til Magistraten. Budget og Planlægnings bemærkninger til afdelingernes budget Til Magistraten Budget og Planlægnings bemærkninger til afdelingernes budget 2015-2018 Side 1 af 8 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold, der er indeholdt i afdelingernes budgetforslag,

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2015

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. september 2015 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2015 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

BI Investering i lavere sagsstammer

BI Investering i lavere sagsstammer KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det i hensigtserklæring 17 specificeret,

Læs mere

Indstilling. Til Byrådet via Magistraten. Den 12. oktober 2012

Indstilling. Til Byrådet via Magistraten. Den 12. oktober 2012 Indstilling Til Byrådet via Magistraten Den 12. oktober 2012 Udmøntning af den statslige medfinansiering 2012 2015 til lederuddannelse og ledelsesudvikling 1. Resume Med henblik på at styrke ledernes kompetenceudvikling

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Evaluering af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Til Regnskabet 2011. Sociale Forhold og Beskæftigelse

Notat. Aarhus Kommune. Emne Evaluering af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Til Regnskabet 2011. Sociale Forhold og Beskæftigelse Notat Emne Evaluering af investeringsmodellen på Til Regnskabet 2011 Den 27. april 2012 Aarhus Kommune 1. Baggrund I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev det besluttet at bevillige Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Dato 8. november 2016

Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Dato 8. november 2016 Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Dato 8. november 2016 tillægsbevillinger MSO 2016 1. Resume Forventet årsresultat på det decentraliserede

Læs mere

Afstemningsliste for budget 2014 til Ændringsforslag fra Byrådets grupper -

Afstemningsliste for budget 2014 til Ændringsforslag fra Byrådets grupper - 87 Forligsparterne Sociale Forhold og Beskæftigelse anmodes om at tilrettelægge en proces, hvor kommunens beskæftigelsesmæssige indsats og organisering revurderes 88 Forligsparterne Sociale Forhold og

Læs mere

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

Businesscase - Dimittender fra universitetet skal hurtigere i job

Businesscase - Dimittender fra universitetet skal hurtigere i job Bilag 5 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Businesscase - Dimittender fra universitetet

Læs mere

Aarhus Kommune Opsparingsopgørelse 2012

Aarhus Kommune Opsparingsopgørelse 2012 Bilag til indstilling Bilag 4: Beskrivelse af regnskabsresultatet B4.1 De decentraliserede områder Regnskabsresultatet for de decentraliserede skattefinansierede områder Tabellen Opsparingsopgørelse 2012

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Investering i samarbejdet med private virksomheder - delfinansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Læs mere

Regnskab XV - Bilag 16

Regnskab XV - Bilag 16 Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 16 Afrapportering på investeringsmodeller regnskab 2014 Regnskab 2014 Opfølgning, status og anbefalinger vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet.

Læs mere

Bilag 21. Udmøntning af budgetreserver vedrørende moderniseringsaftalen budget Borgmesterens Afdeling. Kopi til.

Bilag 21. Udmøntning af budgetreserver vedrørende moderniseringsaftalen budget Borgmesterens Afdeling. Kopi til. Bilag 21 Emne Til Kopi til Udmøntning af budgetreserver vedrørende moderniseringsaftalen budget 2014-2017 Borgmesterens Afdeling Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge Børn og Unge er af Borgmesterens

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

1. Udfyldelse af prioriteringsrum til Budget (april-møderækken)

1. Udfyldelse af prioriteringsrum til Budget (april-møderækken) 1. Udfyldelse af prioriteringsrum til Budget - (april-møderækken) Sagsnr.: 253--7671 Dok.nr.: 253--32682 Åbent Sagsprocedure Alle fagudvalg, Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Resume Udvalget skal identificere

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

- XV - Bilag 12. Status på investeringsmodeller i regnskab 2015

- XV - Bilag 12. Status på investeringsmodeller i regnskab 2015 Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 12 Status på investeringsmodeller i regnskab 2015 Regnskab 2015 Bilag 12 Notat Side 1 af 12 Status på investeringsmodeller - regnskab 2015 Byrådet har

Læs mere

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Baggrund og behov for en ejendomsstrategi Hvidovre kommune råder over ca. 285.000 m 2 bygninger og ca. 318,3 ha. arealer til skoler, institutioner, sports-, fritids-

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

Business case Færre på ledighedsydelse flere i fleksjob

Business case Færre på ledighedsydelse flere i fleksjob Bilag 2 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Business case Færre på ledighedsydelse flere

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Projektet vil afprøve en fleksibel anvendelse af ressourcer mellem magistratsafdelingerne til gavn for det enkelte barn.

Projektet vil afprøve en fleksibel anvendelse af ressourcer mellem magistratsafdelingerne til gavn for det enkelte barn. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 3. september 2015 ABA som Investeringsprojekt for

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 17 Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2014 Opfølgning på business case Korrekt CPR-registrering på

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune

Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: De reserverede midler til

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Opfølgning på Voksenhandicaps økonomi, 3. kvartal 2017

Opfølgning på Voksenhandicaps økonomi, 3. kvartal 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 15. november 2017 Opfølgning på Voksenhandicaps økonomi, 3. kvartal 2017 1. Resume Sociale

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Økonomi Aarhus Kommune. Tekniske korrektioner til budgetforslaget for

BORGMESTERENS AFDELING Økonomi Aarhus Kommune. Tekniske korrektioner til budgetforslaget for Til Til Byrådets medlemmer Drøftelse ved 1. fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget om budget 2018-2021 Side 1 af 5 Tekniske korrektioner til budgetforslaget for 2018-2021 Indledning I dette notat

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne Baggrund for den økonomiske politik 2014-2017 og udmøntningen af denne 1 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske mål. Disse

Læs mere

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi Analyse af voksenhandicapområdets økonomi Baggrund for analysen Kommunerne under ét har siden 2012 oplevet stigende udgifter på det specialiserede voksenområde til trods for øget brug af effektive indsatser

Læs mere

1. Resume Aarhus vokser, og vi bliver flere og flere aarhusianere. Det sætter præg på alle dele af kommunen.

1. Resume Aarhus vokser, og vi bliver flere og flere aarhusianere. Det sætter præg på alle dele af kommunen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 1. september 2014 Forslag til budget 2015-2018 1. Resume Aarhus vokser, og vi bliver flere og flere aarhusianere. Det sætter

Læs mere

Afstemningsliste for budget 2015 til Ændringsforslag fra Byrådets grupper -

Afstemningsliste for budget 2015 til Ændringsforslag fra Byrådets grupper - Afstemningsliste for budget 2015 til 2018 - Ændringsforslag fra Byrådets grupper - BEMÆRK: Ændringsforslag som skal til afstemning i sammenhæng, er i teksten til ændringsforslaget beskrevet ved en kantet

Læs mere

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune

Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 24. november 2015 Flere i job beskæftigelsespolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Tidligere har Aarhus Kommune årligt

Læs mere

Udmøntning af finansloven for 2006 om forøgelse af timetallet i dansk og historie.

Udmøntning af finansloven for 2006 om forøgelse af timetallet i dansk og historie. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratens 4. Afdeling Den 24. januar 2006 Århus Kommune Børn og Unge Udmøntning af finansloven for 2006 om forøgelse af timetallet i dansk og historie. 1. Resume Med

Læs mere

Forventet regnskab 2016 og tillægsbevillinger

Forventet regnskab 2016 og tillægsbevillinger Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 4. november 2016 Forventet regnskab 2016 og tillægsbevillinger 1. Resume Der forventes samlet set et overskud i Børn og Unge på ca. 61

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Indstilling Magistraten i Aarhus

Indstilling Magistraten i Aarhus Indstilling Magistraten i Aarhus Til Aarhus Byråd 5. september 2011. 1. Resume Aarhus Kommune mærker i lighed med resten af landet den økonomiske krise, hvor blandt andet kravet om nulvækst i de kommunale

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Indstilling. Klimatilpasning i Aarhus midtby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23. maj 2012.

Indstilling. Klimatilpasning i Aarhus midtby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23. maj 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. maj 2012 Klimatilpasning i Aarhus midtby Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Byrådet besluttede i efteråret 2010,

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Optimeringer i Job & Borgercenter

Optimeringer i Job & Borgercenter Job og Borgercenter Optimeringer i Job & Borgercenter Indhold Øget virksomhedsindsats nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud rekruttering af medarbejdere indsats for sygemeldte Fastholde virksomhedsindsats

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Bilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag

Bilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag Bilag 9 Emne Til Kopi til Status på analyse af ½ behandlingsmæssig fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge Den 20. august

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Bilag 10. Sociale Forhold og Beskæftigelses bemærkninger til indkomne høringssvar

Bilag 10. Sociale Forhold og Beskæftigelses bemærkninger til indkomne høringssvar Bilag 10 Sociale Forhold og Beskæftigelses bemærkninger til indkomne høringssvar Side 1 af 5 Processen Besparelsesforslag til Budget 2016 2019 har været sendt i høring i perioden 11. december til 8. januar.

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag 1 Ansættelse af borgere på ledighedsydelse... 2 Forslag 2 Intensiveret indsats for sygedagpengemodtagere... 5 Forslag 3 Intensiveret indsats

Læs mere

Tilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien.

Tilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. august 2017 Nyt vinterregulativ 2017 Tilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien.

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 24. februar 2009 Forhøjelse af anlægsbevilling samt ændret finansiering vedr. renovering m.v. af tagene på Brobjergskolen, Århus

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.008,2 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016. Indstilling Til Magistraten Fra Direktørgruppen Dato 18. august 2016 Afrapportering af flygtningehandleplan Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde

Læs mere