Makrokommentar Danmark

Transkript

1 Makrokommentar Danmark Arbejdsmarkedet har ikke feber - endnu Siden 2013 er der skabt omkring nye jobs i Danmark og derfor befinder beskæftigelsen sig nu i underkanten af 2,9 millioner mennesker tæt på rekorden fra Samtidig har arbejdsløsheden været støt faldende, og har den seneste tid danset rundt på lidt mere end 4 procent. På overfladen kan man derfor drage paralleller til slutningen af Man kan frygte, at vi lige nu er omtrent to år fra en situation, hvor arbejdsmarkedet igen som følge af overophedning rammer muren, med tusindvis af fyringer til følge. Det er dog ikke på alle parametre, at arbejdsmarkedet matcher situationen i 2006, og der er grund til at tro, at vi får bremset op inden, vi rammer muren. Det går fremad på arbejdsmarkedet, men har vi kurs mod katastrofen endnu engang? Det går den rigtige vej i dansk økonomi i disse år. Opsvinget har bidt sig fast, og arbejdsmarkedet er et af de steder, hvor opsvinget for alvor kan mærkes. Men netop af den grund er det også her, at opsvinget kan slå hovedet mod loftet. Det kan ske ved, at man med for høj fart rammer kapacitetsbegrænsningerne på arbejdsmarkedet. På den måde bliver arbejdsmarkedet overophedet, og det udmønter sig i uholdbart høje lønstigninger med efterfølgende tab af både konkurrenceevne og arbejdspladser. En grov overophedning af arbejdsmarkedet så vi senest i 2008, og man kan frygte, at vi er på vej til at gentage fejlene fra dengang. I værste fald kan det være starten på en ny lavkonjunktur i dansk økonomi, og derfor er det meget vigtigt at holde øje med temperaturen på arbejdsmarkedet. Overordnet set vurderer vi, at temperaturen på arbejdsmarkedet allerede nu er ganske høj, men der er ikke tale om feber, i hvert fald ikke endnu. Figur 1: Arbejdsløshed og beskæftigelse, 1000 personer Målt på antallet af arbejdsløse og beskæftigede minder den nuværende situation om Arbejdsløse (netto) Beskæftigede, højre akse 2700 Denne analyse er udarbejdet af: Søren V. Kristensen Makroøkonom tlf s.kristensen@ Antallet af arbejdsløse er nu nede på omkring (netto) og det begynder så småt at kunne mærkes rundt omkring i den danske økonomi. Et af de steder, hvor skoen først kommer til at trykke, er ude hos virksomhederne, der kan blive tvunget til at afvise potentielle ordrer, fordi de 1/5

2 simpelthen ikke kan få fat i den påkrævede arbejdskraft. Spørger man virksomhederne, er det desværre allerede nu et problem for flere af dem. Figur 2: Andel af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft Flere og flere virksomheder oplever det som et problem at skaffe arbejdskraft Industri Bygge og anlæg Service 0 Sammenligner man igen med situationen i slutningen af 2006, vidner denne indikator om, at presset på arbejdsmarkedet er knapt så stort som på daværende tidspunkt. Man skal dog holde sig for øje, at problemet for virksomhederne generelt set har været stigende henover de seneste år. Derfor er det allerede nu en udfordring, der fortjener opmærksomhed. Flere ledige stillinger Det samme billede gør sig gældende, hvis man kigger på et af de mere overordnede mål for presset på det danske arbejdsmarked. Nemlig tætheden på arbejdsmarkedet, der er et udtryk for antallet af stillinger per ledig. Hvis antallet af stillinger per arbejdsløs stiger, så er det et udtryk for, at virksomhederne får sværere ved at rekruttere. Figur 3: Tætheden på arbejdsmarkedet, antal stillinger per ledig (netto) 1,0 1,0 Antal stillinger per ledig svarer også nogenlunde til situationen i ,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0, , Jobnet og egne beregninger 0,0 Her kan man dog også hæfte sig ved, at på trods af at tætheden på arbejdsmarkedet stiger, så går det ikke nær så hurtigt som i årene op til finanskrisen. Det afspejler, at arbejdsmarkedet netop nu er væsentligt bedre til at håndtere den stigende beskæftigelse og dermed det stigende pres på arbejdsmarkedet. 2/5

3 Arbejdsstyrken har vokseværk, og det fungerer som en kold klud på panden af økonomien Den direkte årsag er, at fremgangen i beskæftigelsen hidtil har gået hånd i hånd med en udvidelse af arbejdsstyrken. Der er simpelthen kommet flere hænder ind på arbejdsmarkedet i løbet af de seneste år, og det er hovedårsagen til, at arbejdsmarkedet endnu ikke har fået feber. En feber, der hurtigt kan smitte resten af økonomien og dermed koste opsvinget livet. Der er flere grunde til, at arbejdsstyrken har fået markant flere medlemmer i de senere år. Økonomiske opsving har det med helt af sig selv at hive flere mennesker ind i arbejdstyrken, og det har også været tilfældet under dette opsving. Det samme gjorde sig dog gældende i årene op til finanskrisen, og det var som bekendt langtfra tilstrækkeligt til at imødegå presset på arbejdsmarkedet. Det indikerer, at der også er andre faktorer, der for tiden bidrager til, at arbejdsstyrken vokser og dermed holder hånden under arbejdsmarkedet såvel som det økonomiske opsving. En af de mest markante faktorer er, at flere og flere udlændinge har valgt at give en hånd med på det danske arbejdsmarked. Figur 4: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, indekseret Udlændinge har stået for en meget stor del af beskæftigelsesfremgangen Faktisk har indvandrere og efterkommere udgjort næsten 60 procent af den samlede fremgang af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere siden 2013, hvor opsvinget fik tag i arbejdsmarkedet. Det er ganske markant og betyder, at indvandrere og efterkommere i dag udgør næsten 12 procent af de fuldstidsbeskæftigede lønmodtagere. Det vidner om et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne får nemmere ved at hente arbejdskraft uden for landets grænser, selvom man dog skal huske, at flere af de, der kategoriseres som efterkommere oftest allerede er i landet. Grundlæggende er det dog guld værd for arbejdsmarkedet i en situation, hvor man begynder at tale om flaskehalse, at man på den måde får en bredere arbejdsstyrke. Grundlæggende vidner det om en større arbejdsstyrke, end man umiddelbart kan aflæse i de danske statistikker. Det giver en fleksibilitet for virksomhederne, og man kan på den måde tale om en skyggearbejdsstyrke. Den voksende andel af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked har med garanti været med til at tage toppen af presset på arbejdsmarkedet. Omvendt har det på den korte bane ikke været nogen ubetinget god ting for de danske lønmodtagere. Det kan blandt andet ses i den danske lønudvikling, der på trods af stigende beskæftigelse og relativt lav arbejdsløshed, fortsat er meget moderat. De meget beskedne lønstigninger skal dog også ses i lyset af flere forskellige faktorer, eksempelvis den lave inflation, der betyder, at de 3/5

4 danske lønninger fortsat vokser pænt, når man måler på reallønnen. Den store tilgang af udenlandsk arbejdskraft har dog utvivlsomt også spillet en stor rolle i, at arbejdsmarkedet endnu ikke er feberramt, og det kommer på et lidt længere sigt også de danske lønmodtagere til gavn. Figur 5: Lønudvikling i den private sektor, årsstigningstakt Målt på lønstigninger minder det dog bestemt ikke om ,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% ,0% Nu kommer reformeffekten den rette medicin på det rette tidspunkt Lønstigningerne har langsomt øget farten i de senere år, men de kører altså fortsat i slæbesporet og har på den måde ikke udvist tegn på, at temperaturen på arbejdsmarkedet er ved at blive for høj. Det kan dog ændre sig i den kommende tid, da arbejdsløsheden nu så småt er ved at ramme et niveau, der uundgåeligt vil sætte et større pres på lønningerne. Man skal også huske, at på trods af, at en stor del af beskæftigelsesfremgangen har været båret af, at udlændinge er kommet hertil for at arbejde, så har det ikke modsvaret hele fremgangen i beskæftigelsen. I de kommende år vil tilgang udefra næppe heller være nok til at modsvare efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. Derfor er vi fremover dybt afhængige af at arbejdsstyrken, også uden at få en hånd udefra kan vokse i de kommende år. Alternativet vil med stor sandsynlighed være, at vi styrer direkte mod endnu en overophedning af arbejdsmarkedet, hvor lønstigninger afliver konkurrenceevnen og derefter opsvinget i dansk økonomi. Set i et fremadrettet perspektiv er det derfor meget positivt, at arbejdsmarkedet i rette tid fik den helt rigtige medicin. Medicin af den slags, der først nu for alvor begynder at virke, nemlig arbejdsmarkedsreformer. De Økonomiske Vismænd anslår, at arbejdsstyrken som følge af reformerne vil vokse med hele mennesker frem mod Det vil betyde, at fremgangen på det danske arbejdsmarked i meget højere grad bliver selvbærende, og vi derfor i udgangspunktet er godt rustet til at klare en fortsat udvidelse af arbejdsmarkedet og dermed også forlænge opsvingets levetid. På bundlinjen står altså, at selvom situationen på dagens arbejdsmarked på nogle måder til forveksling ligner situationen fra 2006, så er faren for overophedning alligevel væsentligt mindre. Det betyder samtidigt, at behovet for flere strukturelle reformer på det danske arbejdsmarked netop nu ikke er alarmerende. Det er dog ikke det samme som, at det ikke fortsat kan være en god ide at have fokus på muligheden for flere strukturelle reformer på arbejdsmarkedet. Man skal dog huske, som det ovenstående også antyder, at effekten af strukturreformer først kommer flere år ude i tiden og derfor er det ikke nogen oplagt medicin, når man frygter et nært forestående hedeslag. Et mere oplagt politisk værktøj ville derfor være at stramme finanspolitikken og på den måde bidrage til at mindske risikoen for feber på arbejdsmarkedet. 4/5

5 Færre nye jobs vil være positivt Man kan, blandt andet på grund af de tidligere reformer, med en vis berettigelse håbe på, at arbejdsstyrken og beskæftigelsen fortsat kan gå hånd i hånd. Det er dog ikke nogen ubetinget dårlig ting, hvis beskæftigelsen sætter farten lidt ned. Det vil nemlig gøre det lettere for arbejdsstyrken at følge med, og kun på den måde kan vi undgå at overophede dansk økonomi endnu engang. For den risiko er desværre helt bestemt til stede. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. 5/5