Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse i Byrådet. Planen skaber grundlaget for at beskytte drikkevandet i området mod forurening især fra sprøjtemidler. Planforslaget skal i offentlig høring i 12 uger. 1. Resume Det indstilles, at Aarhus Byråd vedtager forslag til indsatsplan StautrupÅbo til beskyttelse af områdets drikkevand, og at planen dermed fremlægges i offentlig høring i 12 uger. Herefter kan byrådet på grundlag af indkomne bemærkninger tage endelig stilling til indsatsplanen. Byrådet vedtog 17. april 2013 en indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i Bederområdet. Denne plans principper for beskyttelse af drikkevandet vil med indsatsplan StautrupÅbo blive udbredt til i alt at dække næsten 40 procent af de områder i kommunen, hvor drikkevandet har særligt behov for at blive beskyttet. Det er især forurening med pesticider, som er årsag til, at drikkevandet ikke vil kunne leve op til kvalitetskravene. Alle lodsejere, som kan blive direkte berørt, er i medfør af lovkrav blevet orienteret om, hvilken betydning en kommende indsatsplan StautrupÅbo forventes at få for dem. Ca lodsejere er blevet orienteret, og der er i den sammenhæng kommet bemærkninger fra 76 lodsejere, heraf 52 landbrugere. side 1 af 8

2 Ejere af landejendomme i de af staten udpegede sårbare områder og øvrige berørte parter bliver når forslaget sendes i offentlig høring - samtidig direkte orienteret og hørt. De direkte berørte vil desuden blive tilbudt muligheden for et individuelt møde med Teknik og Miljø, hvor konsekvenser af indsatsplanen kan gennemgås og mulighederne for tilpasning til planens effekter kan drøftes. Lodsejere, som i medfør af planen indgår dyrkningsaftaler eller bliver pålagt dyrkningsdeklarationer, vil få fuld erstatning for evt. økonomisk tab. Omkostningerne afholdes af vandforsyningerne, og taksterne for vandforsyning forventes som konsekvens heraf at stige med ca. 50 kr om året pr. husstand i 20 år. Kommunen har kun udgifter som vandforbruger. 2. Beslutningspunkter At 1) Aarhus Byråd godkender forslag til Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet til offentlig høring i 12 uger. Forslaget er vedlagt denne indstilling som bilag Baggrund I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som skal beskrive de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandet. 4. Relationer til mål Indsatsplanen understøtter Aarhus Kommunes mål for drikkevand og grundvand og mål fastsat i Kommuneplan 2013, i Vandforsyningsplan samt i Vandvision I Vandvision 2100, vedtaget af byrådet i 2009, er en af målsætningerne, at grundvandsindvindingen skal ske bæredygtigt inden for Aarhus Kommunes grænser. side 2 af 8

3 Relation til anden kommunal planlægning Vandforsyningsplan for Aarhus Kommune har de overordnede målsætninger, at alle borgere i kommunen skal have mulighed for stabil vandforsyning med tilstrækkelige mængder drikkevand af god kvalitet, at drikkevandsforsyningen skal baseres på rent grundvand, samt at brugen af pesticider minimeres. Af vandforsyningsplanen fremgår det desuden, at kommunen i sin miljøsagsbehandling skal lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Relation til statslig og regional planlægning Indsatsplanen er vurderet at være i overensstemmelse med den statslige Forslag til Vandplan for Aarhus Bugt oplandet, som forudsætter, at grundvandets kvalitet sikres gennem kommunernes indsatsplaner. Den regionale udviklingsplan 2012 anbefaler at anvende bæredygtige løsninger, hvilket indsatsplanen lever op til. 5. Sagsfremstilling Aarhus Kommune skal udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til indsatsplan StautrupÅbo, som geografisk dækker området mellem Viby, Brabrand Sø, Tranbjerg og Harlev. Før indsatsplanen kan vedtages, skal forslaget til planen sendes i offentlig høring i 12 uger. Forslaget til indsatsplan StautrupÅbo er vedlagt som bilag 1. Forslag til indsatsplan StautrupÅbo Byrådet vedtog 17. april 2013 en indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i Beder området. Denne plans principper for beskyttelse af drikkevandet er overført til forslag til indsatsplan StautrupÅbo. Med vedtagelse og gennemførelse af indsatsplan StautrupÅbo vil tiltagene i indsatsplan Beder blive udbredt til en større del af de områder i kommunen, hvor drikkevandet har særligt behov for at blive beskyttet. Det er især forurening med pesticider, som er årsag til, at side 3 af 8

4 drikkevandet med den nuværende indsats ikke vil kunne leve op til kvalitetskravene. En vedtagelse af indsatsplan StautrupÅbo medfører, at næsten 40 % af de sårbare områder i kommunen vil være omfattet af en indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet. I løbet af de næste tre år vil indsatsplaner blive udarbejdet for resten af områderne i kommunen. Aarhus er en kommune i vækst med stadigt flere indbyggere, og selvom forbruget pr. indbygger falder, forventes behovet for drikkevand ikke at blive mindre. Den tilgængelige drikkevandsressource i Aarhus Kommune er tæt på fuldt udnyttet, og fra StautrupÅbo indsatsområde indvindes årligt ca. 6 mio. m 3 drikkevand svarende til ca. 1/3 del af kommunens samlede vandindvinding. Fortsat indvinding af grundvand i området er vigtig i den fremtidige forsyning af Aarhus med drikkevand. Orientering af direkte berørte parter Teknik og Miljø sendte 19. juni 2014 et brev med orientering om den forventede betydning af indsatsplanen til de lodsejere og forpagtere, der kan blive direkte berørt af planen. Det er lodsejere og forpagtere, som ejer eller driver landbrug eller andet erhverv i sårbare område, og private boligejere eller erhverv tæt på boringer, som kan blive mødt med et pålæg om rådighedsindskrænkninger. Ca lodsejere blev orienteret, fordelt på ca. 300 ejere af landbrug, 200 ejere af andet erhverv og 800 private boligejere, hvilket er i alt ca. 10 % af samtlige lodsejere i området. Der er kommet bemærkninger fra 76 lodsejere, heraf 52 landbrugere, 6 erhverv og 18 private boligejere. I bilag 2 ses en sammenfatning af alle bemærkninger indkommet i forbindelse med orienteringen af lodsejerne. Bemærkningerne er især rettet mod indsatsplanens økonomiske og driftsmæssige virkninger for landbrugere. Fælles for de økonomiske konsekvenser for gennemførelse af planen er, at pålæg om rådighedsindskrænkninger som beskrevet i planen skal ske med fuld erstatning til lodsejerne. Vandværkerne, som skal betale side 4 af 8

5 erstatningerne, vil foreslå erstatningsbeløb til lodsejerne, og hvis der ikke er enighed herom, vil en uvildig taksationskommission skulle fastlægge erstatningens størrelse. De driftsmæssige konsekvenser af planen har også givet anledning til en del bemærkninger. Der vil være mulighed for at drøfte disse emner nærmere på individuelle møder med forvaltningen i høringsperioden. I forbindelse med vedtagelse af indsatsplan Beder blev der efter ønske fra landbrugets organisationer oprettet et Dialogforum, hvor grundlaget for indsatsplanerne kunne drøftes mellem landbrugets parter og kommunen. I Dialogforum er der også mulighed for at drøfte de indkomne bemærkninger, samt hvordan implementering af planerne optimeres, og hvordan driften fremover kan tilpasses indsatsplanernes krav. Gennem løbende drøftelser af plangrundlag, procedurer, virkemidler samt inddragelse af idéer og forslag fra baglandet arbejder Dialogforum for, at implementering af planerne så vidt muligt bliver en god proces for de berørte parter. Grundvandsforum Et udkast til indsatsplan StautrupÅbo har været sendt til kommentering af Grundvandsforums medlemmer og er efterfølgende drøftet på et møde. I Grundvandsforum er der repræsentanter for relevante organisationer og myndigheder, herunder to landbrugsorganisationer, de offentligt ejede vandværker, de private vandværker, skovdyrkerforeningen, Embedslægeinstitutionen, Region Midt og Naturstyrelsen. Da planens principielle indhold er identisk med indsatsplan Beder, var der kun få bemærkninger fra Grundvandsforums medlemmer til udkastet til indsatsplan StautrupÅbo. side 5 af 8

6 6. Strategi for borgerinddragelse Borgerinddragelsen sikres gennem de omfattende lovpligtige høringer, som planforløbet skal indeholde. I forbindelse med den orientering om indsatsplanens forventede indsatser som Teknik og Miljø sendte til lodsejere og forpagtere 19. juni 2014, var der mulighed for at komme med bemærkninger. I den offentlige høringsperiode på 12 uger vil der være mulighed for at kommentere forslaget til indsatsplan, og alle direkte berørte parter vil desuden blive tilbudt et individuelt møde med forvaltningen om forslaget til indsatsplan. 7. Konsekvenser for ressourcer Kommunaløkonomiske konsekvenser Omkostninger til indgåelse af dyrkningsaftaler og pålæg af dyrkningsdeklarationer samt informationskampagner afholdes af de, der har fordel af indsatsen, dvs. vandforsyningerne. Vandforsyningerne i Aarhus Kommune har i VandPlanUdvalget (VPU) besluttet, at de sammen vil afholde udgifterne til erstatninger til indgåelse af dyrkningsaftaler og for pålæg af dyrkningsdeklarationer efter miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a som beskrevet i planen. Ved pålæg af dyrkningsdeklarationer efter miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a skal kommunen udbetale erstatning, og kommunen kan herefter pålægge vandforsyningerne at afholde udgifterne til erstatning (herunder tinglysning af deklaration). Beslutning om, at vandforsyningerne skal afholde disse udgifter, vil blive forelagt Byrådet sammen med selve pålægget. Indsatsplanen får således ingen kommunaløkonomiske konsekvenser. Konsekvenser for takster for drikkevand fra private vandværker og Aarhus Vand A/S Langt den største udgift er erstatning til lodsejere ved ændret arealanvendelse. Udgifterne hertil forventes at beløbe sig til ca mio. kr. Hvis udgifterne fordeles side 6 af 8

7 over en 20-årig periode på vandforsyningerne i området, svarer det til en udgift på ca. 50 øre /m 3. Beregninger af konsekvenserne for resten af kommunen, hvis der vedtages tilsvarende indsatser i de øvrige indsatsområder, viser, at udgiftsniveauet er tilsvarende for de øvrige vandværker svarende til ca. 50 øre/m 3 over en 20-årig periode. Dette svarer til en udgift på gennemsnitlig 50 kr. pr. husstand om året i 20 år for den samlede indsats for alle indsatsområder i kommunen. Konsekvenser for miljøet Teknik og Miljø har gennemført en strategisk miljøvurdering (SMV) af forslaget til indsatsplan, og resumeet heraf er et bilag til indsatsplanen. Indsatsplanen vil medføre en række positive effekter på miljøet. Væsentligst er, at risikoen for forurening af grundvandet med pesticider og kvælstof forebygges til gavn for fremtidens vandindvinding. Desuden vil reduktionen i forbruget af pesticider generelt have positive effekter for dyre- og plantelivet i og omkring de marker, hvor sprøjtningen ophører. Nogle marker vil formentlig blive omlagt til økologisk drift, hvilket kan have positive og en enkelt negativ miljøkonsekvens, da det kan medføre en lille forøgelse af udvaskningen af næringsstoffer til Brabrand Sø, som er et Natura2000 område. Det er dog overvejende sandsynligt, at udvaskningen ikke vil stige. Miljøvurderingen konkluderer, at udvaskningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra indsatsområdet løbende skal overvåges for at følge udviklingen. Kristian Würtz / Erik Jespersen side 7 af 8

8 Bilag Bilag 1: Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Bilag 2: Sammenfatning af bemærkninger til Orientering til lodsejere om udkast til indsatser i Stautrup- Åbo indsatsområde. Tidligere beslutninger Beskyttelse af kildepladser til drikkevand med boringsnære beskyttelsesområder, 23. februar 2011 Forslag til Indsatsplan Beder, 11. april 2012 Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder, 17. april 2013 Sagsnummer: 13/ Center for Miljø og Energi Tlf.: E-post: miljoeogenergi@aarhus.dk Lix: 48 Sagsbehandler: Niels Cajus Pedersen Tlf.: E-post: ncp@aarhus.dk side 8 af 8