Introduktionen De følgende udsagn handler om introduktionen af arbejdstidsaftale 08 Vurder i hvilken grad du er enig/uenig i nedenstående udsagn:
|
|
- Martin Axelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktionen De følgende udsagn handler om introduktionen af arbejdstidsaftale 08 - Dialogen mellem ledelsen og den samlede gruppe af lærere/børnehaveklasseledere har været tilfredsstillende i forbindelse med implementeringen af arbejdstidsaftalen Uenig 25 13,1% Delvist uenig 37 19,4% Delvist enig 59 30,9% Enig 50 26,2% Ved ikke/har ingen erfaring 20 10,5% Introduktionen De følgende udsagn handler om introduktionen af arbejdstidsaftale 08 - Dialogen mellem ledelsen og teamet har været tilfredsstillende stillende i forbindelse med implementeringen af arbejdstidsaftalen Uenig 33 17,3% Delvist uenig 40 20,9% Delvist enig 59 30,9% Enig 40 20,9% Ved ikke/har ingen erfaring 19 9,9% Introduktionen De følgende udsagn handler om introduktionen af arbejdstidsaftale 08 - Dialogen mellem dig og ledelsen har været tilfredsstillende i forbindelse med implementeringen ingen af arbejdstidsaftalen Uenig 33 17,3% Delvist uenig 34 17,8% Delvist enig 55 28,8% Enig 50 26,2%
2 Ved ikke/har ingen erfaring 19 9,9% Dagligdagen I De følgende udsagn handler om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerne/børnehaveklasselederne principper og rammer for placeringen af undervisningstimerne Uenig 17 8,9% Delvist uenig 27 14,1% Delvist enig 64 33,5% Enig 72 37,7% Ved ikke/har ingen erfaring 11 5,8% Dagligdagen I De følgende udsagn handler om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Arbejdstidsaftalen giver gode muligheder for en fleksibel planlægning af skoleåret Uenig 17 8,9% Delvist uenig 38 19,9% Delvist enig 63 33,0% Enig 57 29,8% Ved ikke/har ingen erfaring 16 8,4% Dagligdagen I De følgende udsagn handler om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Lærerne/børnehaveklasselederne har fået ansvaret for selvstændigt at løse den samlede undervisningsopgave
3 Uenig 16 8,4% Delvist uenig 22 11,5% Delvist enig 79 41,4% Enig 60 31,4% Ved ikke/har ingen erfaring 14 7,3% Dagligdagen I De følgende udsagn handler om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Lærerne/børnehaveklasselederne har taget ansvaret for selvstændigt at løse den samlede undervisningsopgave. Uenig 14 7,3% Delvist uenig 31 16,2% Delvist enig 80 41,9% Enig 54 28,3% Ved ikke/har ingen erfaring 12 6,3% Dagligdagen I De følgende udsagn handler om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Arbejdstidsaftalen giver teamet mulighed for at løse den samlede undervisningsopgave Uenig 15 7,9% Delvist uenig 26 13,6% Delvist enig 85 44,5% Enig 54 28,3% Ved ikke/har ingen erfaring 11 5,8%
4 Dagligdagen I De følgende udsagn handler om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Arbejdstidsaftalen giver den enkelte lærer/børnehaveklasseleder mulighed for at løse den samlede undervisningsopgave Uenig 14 7,3% Delvist uenig 26 13,6% Delvist enig 83 43,5% Enig 53 27,7% Ved ikke/har ingen erfaring 15 7,9% Dagligdagen II De følgende udsagn handler fortsat om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Arbejdstidsaftalen giver teamet mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af skole- og hjemsamarbejdet Uenig 11 5,8% Delvist uenig 15 7,9% Delvist enig 69 36,1% Enig 87 45,5% Ved ikke/har ingen erfaring 9 4,7% Dagligdagen II De følgende udsagn handler fortsat om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Arbejdstidsaftalens intentioner om en mere enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolen kan mærkes på skolen Uenig 41 21,5% Delvist uenig 52 27,2% Delvist enig 57 29,8%
5 Enig 25 13,1% Ved ikke/har ingen erfaring 16 8,4% Dagligdagen II De følgende udsagn handler fortsat om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Skolens ledelse udviser klar og tydelig ledelse ved at sætte mål og give retning for lærernes/børnehaveklasseledernes arbejde Uenig 22 11,5% Delvist uenig 46 24,1% Delvist enig 63 33,0% Enig 55 28,8% Ved ikke/har ingen erfaring 5 2,6% Dagligdagen II De følgende udsagn handler fortsat om arbejdstidsaftale 08 i dagligdagen - Der er en løbende dialog mellem ledelsen og lærerne/børnehaveklasse-lederne lederne om mål l og resultater af undervisningen samt løbende prioriteringer og omprioriteringer, så arbejdsopgaverne kan tilpasses Uenig 30 15,7% Delvist uenig 58 30,4% Delvist enig 59 30,9% Enig 36 18,8% Ved ikke/har ingen erfaring 8 4,2%
6 Intentionerne De følgende udsagn handler om intentionerne med arbejdstidsaftale 08 - Arbejdstidsaftalen understøtter lærernes/børnehaveklasseledernes eledernes professionelle ansvar for undervisningen Uenig 13 6,8% Delvist uenig 27 14,1% Delvist enig 72 37,7% Enig 65 34,0% Ved ikke/har ingen erfaring 14 7,3% Intentionerne De følgende udsagn handler om intentionerne med arbejdstidsaftale 08 - Arbejdstidsaftalen vil på sigt styrke det professionelle lærer og børnehaveklasselederarbejde Uenig 14 7,3% Delvist uenig 31 16,2% Delvist enig 57 29,8% Enig 55 28,8% Ved ikke/har ingen erfaring 34 17,8% Intentionerne De følgende udsagn handler om intentionerne med arbejdstidsaftale 08 - Arbejdstidsaftalen giver en udjævning af undervisningstimetallet, så færre har fået et højt undervisningstimetal og færre et lavt undervisningstimetal Uenig 20 10,5% Delvist uenig 24 12,6% Delvist enig 51 26,7% Enig 67 35,1% Ved ikke/har ingen erfaring 29 15,2%
7 Intentionerne De følgende udsagn handler om intentionerne med arbejdstidsaftale 08 - Arbejdstidsaftalens intentioner om tillid, dialog og samarbejde afspejles i den pædagogiske ledelse af skolen Uenig 17 8,9% Delvist uenig 47 24,6% Delvist enig 78 40,8% Enig 34 17,8% Ved ikke/har ingen erfaring 15 7,9% Intentionerne De følgende udsagn handler om intentionerne med arbejdstidsaftale 08 - Arbejdstidsaftalens intention om at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som attraktiv arbejdsplads afspejler sig i dagligdagen Uenig 33 17,3% Delvist uenig 49 25,7% Delvist enig 73 38,2% Enig 23 12,0% Ved ikke/har ingen erfaring 13 6,8% Intentionerne De følgende udsagn handler om intentionerne med arbejdstidsaftale 08 - Arbejdstidsaftalen sætter lærerne/børnehaveklasselederne fri fra mange års tælleri
8 Uenig 34 17,8% Delvist uenig 42 22,0% Delvist enig 55 28,8% Enig 45 23,6% Ved ikke/har ingen erfaring 15 7,9% Hvilken skole arbejder du på? Hadsten skole 17 8,9% Voldum-Rud fællesskole 2 1,1% Hadbjerg skole 17 8,9% Østervangskolen 12 6,3% Bavnehøjskolen 10 5,3% Skovvangsskolen 18 9,5% Søndervangskolen 10 5,3% Haldum-Hinnerup Skole 17 8,9% Korsholm skole 5 2,6% Rønbækskolen 35 18,4% Præstemarkskolen 14 7,4% Lilleåskolen 3 1,6% Tungelundskolen 13 6,8% Ulstrup skole 4 2,1% Vellev skole 1 0,5% Anden skole, skriv: 1 0,5% Ønsker ikke at svare 11 5,8% I alt ,0% Hvilken skole arbejder du på? - Anden skole, skriv: A-klassen - Klintholm, Hammel Hvis du har kommentarer til de forhold, der er blevet spurgt ind til, er du velkommen til at skrive dem
9 nedenfor. Tryk på krydset til højre på skærmen for at indsende besvarelsen. Når du har trykket på krydset, lukker vinduet automatisk ned, og besvarelsen er registreret. Tak for besvarelsen! For øvrigt synes jeg, det ville være en god idé at have en eller anden form for aftale inden for skolebibliotekerne - et minimumstimetal f.eks. til udlån, til administration el.lign. Er udlån og bibliotekskundskab virkelig ikke undervisning? Der ligger meget mere arbejde i den nye aftale - der er åbenbart ingen øvre grænser for hvad der ligger i aftalen - hvad med pålagt ventetid - Mere relevant med spørgsmål målrettet til børnehaveklasselærerne da de blev taberne i den nye aftale - der er ingen forbedringer Tidstyraniet var et gode for os, vi vidste præcist hvor meget vi skulle arbejde, der var ingen overraskelser i året løb. Jeg har været ude for at skulle læse flere timer end jeg har på bestemte dage fordi der har været idrætsdag, juleafslutning, etc. Det er håbløst at tage på længere kursus, da en kursus time ikke udløser forberedelse eller transporttid. Tiden der gives til skolebibliotek er alt for forskellig fra skole til skole. Der har på vores skole været flere der har fået flere timer i år end sidste år. Det går specielt ud over de ældre lærere, bla. tæller aldersreduktion kun det under det halve i forhold til sidste år. Det samme gør sig gældende for dem der påtager sig ekstra opgaver der ikke er undervisning, eks. vis bestyrelses arbejde, TR, SR, mødeleder osv. Det store problem med den nye aftale er at der med den nye forberedelsesfaktor er kommet en stor kasse hvor der kan proppes alt muligt ned i som "forsvinder" i mængden med det resultat at vi kommer til at lave flere opgaver. Der er en stadig større fokus på ting rundt om undervisningen, som gør at tiden til forberedelse bliver mindre, med mindre at man er så pligtopfyldende at man bare arbejder noget mere, for at få lavet en tilstrækkelig professionel undervisning. Det er et KÆMPE problem at der ikke tages hensyn til rettearbejdet i overbygningen. Resultatet er at der næsten ikke er skriftlige afleveringer hvilket markant forringer det faglige udbytte af undervisningen. En idé kunne være at tage noget af tiden fra "forberedelse" til vikartimer og flytte over til de tunge skriftlige fag i overbygningen. Det må være en af jeres vigtigste opgaver at gøre noget seriøst ved denne problemstilling! 1) Det er meget utilfredsstillende at fx skolebibliotekarerne ikke længere har forbredelsestid til bare nogle af timerne på skolebiblioteket. 2) Arbejdstidsaftalen gør ikke vores daglige arbejde mere professionelt. Det er tidligt at evaluere på noget så nyt. I forbindelse med forberedelsestid til skole/hjemsamarbejdet er der større arbejde til lærere i flere og større klasser. Vi har endnu til gode at finde ud af, hvor tiden til de kommunale tiltag skal komme fra, fx LP-arbejdet. Spørgeskemaet er tendentiøst og der ligger en holdning om, at aftalen er et fremskridt bag udsagnene. Man er ikke interesseret i at høre vores mening om aftalen. For mig at se er den en understøttelse af top-downledelsen og den bureaukratiske kontrol! Jeg er vikar fra september på skolen og har ikke deltaget i nogle møder/dialoger omkring arbejdstidsaftalen. Seniorpolitisk en katastrofe. Udhuling af aldersreduktionen! Jeg synes, der mangler spørgsmål vedr. seniorpolitikken Må indrømme kan ikke rigtig mærke forskel på den nye arbejdsaftale. Måske fordi vi har været fleksible i forvejen??? Den nye arbejdstidsaftale er meget let at misbruge til at sige: "Du har din omregningsfaktor.", hver gang der er nogle opgaver, som tidligere ville have udløst ekstra timer. Jeg kan godt være bekymret for, hvordan det skal gå med fx. emneuger og skolefester, ekstraordinært mange møder med forældre, PPR og børnepsyk. i normalklasser og udarbejdelse af indstillinger, beskrivelser og evalueringer. Pludselig er de bare en naturlig del af årsplanen uden ekstra afregning. Hvordan kan vi undgå det?
10 Hej med jer! Jeg er udskolingslærer og føler i den grad, at der er kommet en skævvridning i arbejdsfordelingen på skolen Måske ikke kun på baggrund af den nye overenskomst, men fordi tidens trend er, at man skal specialisere sig i en afdeling. Alle fag (minus idræt) er blevet eksamensfag, øgede krav i dansk (læsning, mange forskellige genrer i den skriftlige opgave, de skal gøres bekendt med), skriftlig engelsk er kommet på banen, historie skal nu tage afsæt i bestemte kanonpunkter, der er kommet MEGET mere rettearbejde, dels fordi vi kun er i udskolingen, dels fordi vi skal have skriftlig dokumentation for elevernes standpunkt. Jeg kan se at jeg og mine kolleger er pressede, men at det er meget tabubelagt at tale om, at vi har en væsentligt større faglig forberedelsesbyrde. Dette tager tiden fra alle de andre ting vi også skal, og som vores samvittighed ikke kan bære at vælge fra. Vi føler ikke, at der er nogen, der rigtigt lytter til os, men efterhånden siver folk ud af vores udskoling, de ønsker at komme væk, til en anden afdeling eller en anden skole. Det er svært at se virkningerne af A-08, da det er år et. Skolen planlagde efter den gamle arbejdstidsaftale, lærerne tænkte i den gamle aftale, så der har været mange spørgsmålstegn. Dem vil vi tænke over til næste årsplanlægning. Al begyndelse er svær, men intentionerne er de rigtige. Det er måske ikke en fyldestgørende besvarelse, da det er svært at forholde sig til en del af spørgsmålene, men jeg har gjort mit bedste ud fra min umiddelbare vurdering. Jeg synes vores forhold er forringet med aftalen på nogle punkter. Bl.a. forældresamarbejdet. Alt ligger i en pulje, og i teorien kan man måske godt sige at alle skal deltage, fordi alle har fået den "samme pulje" timer, men i praksis er det klassens primære lærere der tager sig af møder og samtaler. Alt forældresamarbejde samt elevplaner burde holdes udenfor aftalen og "aflønnes" efter hvor meget man laver (tid pr elev) Flere og flere opgaver kommer "ovenfra". Dem kan man ikke sortere og udvælge i! Det er umuligt at sortere opgaver fra, uden at det går ud over forberedelse eller forældresamarbejde! Håbløs aftale når vi kigger på IT og skolebibliotekarområdet Der mangler kompensation for store eller små klasser (Bl.a.Rette og forældresamarbejde) Mange klasser (faglærer)giver samme ekstra arbejdsbyrde Det er godt nok for tidligt at komme med en evaluering - vi har jo ikke haft lejlighed til at se resultaterne endnu - der er mange løse ender! Et afkrydsningskema som besvarelser vil altid mangle nuancer og mangel på mulighed for at spørge ind til, hvad der præcis menes. Dette gør det svært at svare helt reelt. Både den måde aftalen er kommet til på og den måde den er på, har jeg stadig til gode at forstå - jeg mener, den udflader lærerjobbet,og dem der altid har lavet en del gør det, og dem som ikke vil mødes mm. kan gå tidligt hjem, men da jeg er skolebibliotekar, gælder min mening vist ikke mere under den nye aftale. Jeg synes, det var nogle meget lukkede spørgsmål. Der er problemer m.t.h. timer i forbindelse med kursus og flere andre ting, som der overhovedet ikke er spurgt ind til. Ikke mange lærere har fået nedsat timetallet efter den nye tjenestetidsaftale. Usikkerhed omkring, hvad der er indeholdt i omregningsfaktoren. Skal vi pludselig have skolefest og andre aktiviteter, som vi har måttet skære ned før den nye aftale? Vi har i mange år haft en meget velfungerende helhedsaftale på skolen, så vi er vant til frihed og ansvar for undervisningen. Derfor er den nye aftale ikke nogen stor ændring. Til gengæld synes jeg, der er nogle områder, der er blevet forringet. Især den skæve tid til forældresamarbejde, da faktoren er ens for alle. Måske skulle man trække det ud. Et andet problem er hvor meget ledelsen kan gå ind over lærernes professionelle råderum. Jeg oplever, at vi er i et dilemma der. Endelig synes jeg at tillidsrepræsentantens indflydelse et blevet svækket, da meget nu kan aftales mellem den enkelte lærer og skoleledelsen. Det kan
11 vel ikke være i medlemmernes interesse. Graden af succes med den nye arbejdstidsaftale kræver en god indsats af både lærerne og ikke mindst ledelsen på den enkelte skole, så alle oplever, at der også i dagligdagen eksisterer tillid og dialog. Af min besvarelse fremgår at der er plads til forbedring. Jeg synes intensionerne i aftalen er gode, så fokus bør være at få den godt implementeret. Realistisk set vil det tage længere tid end et halvt skoleår. Jeg savner tegn på, at det går i den rigtige retning. Jeg synes egentlig ikke at forskellen mellem en "tidligere aftale" og så den nye er stor. Mange af spørgsmålene handler om den ønskede tilstand, som man ikke kan være meget uenig i. Den nye arbejdstidsaftale har en skævvridning i forhold til forældresamarbejdet. Alle har fået lige mange timer uanset om de har en eller fire klasser, der skal afvikles samtaler i. Det samme gælder forældremøder. Der skal/bør laves en aftale med afregning for samtaletid i de fag hvor man skal være til stede. Jeg er i den grad utilfreds med denne aftale. Den stiller mig ringere i forhold til arbejdsopgaver, end jeg havde før. Med en klasse på 26 elever som klasselærer får jeg hverken honoreret elev/forældresamarbejde eller rettereduktion for afleveringer. Vi har travlt, og øvelsen med at finde et niveau, hvor noget er godt nok, tager tid. Jeg gør hvad jeg kan for at løse min opgave, mit job. Men. Hvor meget kan vi forlange af hinanden? Med denne aftale, bliver der lagt en masse opgaver, som langt overstiger det som ligger i faktoren. Man føler helt klart, at man bliver snydt. Eksempelvis er der timerne til kursusaktivitet, som er helt urimelige. Hvis man vil have lærerstaben opkvalificeret, må man også give den, den tid det kræver. jeg arbejder mere end før, da det nu er op til mig selv at sige fra til møder: forældremøder, møder om specialundervisningselever, mange forældremøder i specialklasse, klassemøder i indskolingen, hvor jeg er faglærer. Fleksibiliteten er der, men arbejdsbyrden er steget, idet arbejdsdagene er lange i forhold til tidligere. møder placeret og senere er blevet hyppigere. Jeg ønsker ikke denne fleksibilitet, men foretrækker afsatte rammer for hvor meget og hvor lidt vi kan indkaldes. Der er hyppigt 2-3 timers ventetid efter undervisningens ophør i ventetid før et møde med forældre og andre implicerede. Jeg kan ikke deltage i lægeanbefalet motion, da arbejdet er væsentligt øget. Lønnen er fortsat et problem i forhold til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft - bla. mænd. Det er dog tankevækkende, at den nye arbejdstidsaftale ikke har tilgodeset overbygningslærerne med øget forberedelsestid i forhold til indskoling og mellemtrinnet. Det kan muligvis være en stress faktor, at man ikke ved hvor mange timer, man skal bruge på en opgave. Og hvor meget vil ledelsen sige at den opgave ligger i faktoren. Time tællerri er ikke kun dårligt, man ved mere hvad man har med at gøre. Dialog og gensidig tillid og respekt mellem medarbejdere og ledelsen er forudsætninger for, at arbejdstidsaftalen fungerer i praksis. Det er utilfredsstillende, at der er så stor forskel på skolerne på biblioteksområdet. Vi har 5 emneuger og oplever ulighed mellem teamene alt efter størrelse. De små teams har meget svært ved at dække timerne i de alternative uger. Det kunne måske være en fordel, hvis skole-hjem samarbejde blev talt op uden for den samlede aftale.
12 Samlet status Ny 0 0,0% Distribueret 0 0,0% Nogen svar 0 0,0% Gennemført ,0% Frafaldet 0 0,0% Måling A 08 kreds ,0%
Allerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen
Professionsaftale for basisgruppen mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 0. Aftalegrundlag: Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale 08 (Aftale om arbejdstid for lærere
Læs mereEn fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune
En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En analyse af hvad en fælleskommunal aftale bør indeholde for at forbedre lærernes rammer for at styrke elevernes faglighed
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for skoleåret
Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mereFrederiksberg Kommunelærerforening
Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereArbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer
Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereMedlemsundersøgelse feb. 2019
Medlemsundersøgelse feb. 2019 Denne medlemsundersøgelse er udsendt til aktive medlemmer af Greve Lærerforening ansat på folke- og specialskoler, til besvarelse i uge 5-7, 2019 I alt deltog 205 medlemmer,
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSpørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg
Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereNotat om kommunikation med forældre.
Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereArbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune
Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereLokalaftale Birgitte Ledertoug
Lokalaftale 2013-2014 Birgitte Ledertoug 07.03.2013 Formål med aftalen Det er derfor en forudsætning, at skoleledelsen og lærerne løbende drøfter opgaverne og rammerne omkring disse. Det er derfor en forudsætning,
Læs mereFælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for
Læs mereHvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter
Hvilken skole arbejder du på Nordstrandskolen Dragør Skole 26% 2 St. Magleby Skole Køn: Kvinde 69% 68 Mand Hvad er din alder? Under år % -9 år 2-9 år 2-9 år 7 6 år eller derover Hvor mange år har du arbejdet
Læs mereForhåndsaftale om funktionsløn.
Ringkøbing Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A Telefax 97 32 46 55 6950 Ringkøbing E-mail: 122@dlf.org www.dlf122.dk Ringkøbing, den 1. juli 2008 Lønaftale mellem Ringkøbing-Skjern kommune og Fjordkredsen
Læs mereVærdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Læs mereDok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune
Dok.nr. 20789-17 Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune Formål med Rammebeskrivelsen... 3 Overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde...
Læs mereMEDLEMSUNDERSØGELSE 2014/2015. ROSKILDE LÆRERFORENINGs medlemsundersøgelse har fokus på, hvordan implementeringen af Lov 409 opleves ude på skolerne.
MEDLEMSUNDERSØGELSE 2014/2015 ROSKILDE LÆRERFORENINGs medlemsundersøgelse har fokus på, hvordan implementeringen af Lov 409 opleves ude på skolerne. 1 Medlemsundersøgelsen 2014/15 er afsluttet. Hvad viste
Læs mereBilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere
Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.
Læs mereForståelsespapir. Konkret beskrivelse af indholdsdelen i forståelsesaftalen om udmøntningen af Lov 409 for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21.
Forståelsespapir Konkret beskrivelse af indholdsdelen i forståelsesaftalen om udmøntningen af Lov 409 for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21. 1. Indledning og formål Forståelsespapiret er udarbejdet
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereForståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014
Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning
Læs mereUnder dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen.
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 5 E Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Under dette punkt drøfter kongressen forholdene
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereI Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter:
Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odsherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Odsherred Kommune fra skoleåret 2016/2017 Baggrund Rammerne for lærernes
Læs mereSilkeborgaftalen bilag 1 til forhåndsaftale
16. januar 2014 Silkeborgaftalen bilag 1 til forhåndsaftale 1. Rammeaftale Nærværende aftale betragtes som en overgangsforanstaltning mellem A08 og Lov 409 i overensstemmelse med 2 i Lov 409. Formålet
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereLOKALAFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE Indledning
1 LOKALAFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE Indledning Denne lokalaftale - med grundlag i 'Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler' - er med visse fravigelser af gældende regler
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs merex 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer?
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling af interview med TR Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereHvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter
Hvilken skole arbejder du på Skottegårdsskolen 32 Korsvejens Skole 9% 26 Kastrupgårdsskolen 15% 41 Pilegårdsskolen 28% 78 Løjtegårdsskolen 1 36 Skelgårdsskolen 1 48 Nordregårdsskolen 21 Køn: Kvinde 7 200
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereInklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29
Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som
Læs mereHJÆLP TIL ARBEJDET MED OPGAVEOVERSIGTEN
HJÆLP TIL ARBEJDET MED OPGAVEOVERSIGTEN Opgaver Det skal fremgå af opgaveoversigten, hvad der er den fast påregnelige løn i forbindelse med fx løbende udbetaling af undervisningstillæg for timer over 750
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereParterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.
Fælles forståelse mellem Ringsted Kommune og Ringsted-Sorø Lærerforening. Den kursive tekst er den konkrete lokale udmøntning af aftaleparternes punkter. Bilag 4 2016 Arbejdstid Parterne (Danmark Lærerforening
Læs mereHolme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14
Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent
Læs mereRevideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15
Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening
Læs mereTR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereMedlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser
ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser 2015-2017 August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen
Læs mereMål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere
Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereFælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereRespondenter Procent Mand ,0% Kvinde ,0% I alt ,0%
Køn: Mand 112 32,0% Kvinde 238 68,0% I alt 350 100,0% Hvilken beskæftigelsesgrad har du? 100% 308 88,0% 99%-90% 13 3,7% 89%-80% 15 4,3% 79%-70% 3 0,9% 69%-60% 2 0,6% 59%-50% 4 1,1% Under 50% 5 1,4% I alt
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereDen centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 1. august 2007 Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne - et samlet overblik Den centrale arbejdstidsaftale beskriver,
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereMedlemsundersøgelse feb. 2018
Medlemsundersøgelse feb. 2018 Denne medlemsundersøgelse er udsendt til aktive medlemmer af Greve Lærerforening ansat på folke- og specialskoler, til besvarelse i uge 5-7, 2018 I alt deltog 225 medlemmer,
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereDet mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013
Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereSilkeborgaftalen - BUPL
30. april 2014 Silkeborgaftalen - BUPL 1. Rammeaftale om opgaver og arbejdstid for skolepædagoger m.fl. Silkeborg Kommune og BUPL Østjylland har indgået en lokal arbejdstidsaftale for pædagoger (jf. Pædagogoverenskomstens
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mere215 Planlægning og forældresamarbejde
Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereVores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.
Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereAdministrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen,
Læs mere