Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 199 kommuneplantillæg nr. 24

Transkript

1 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 199 kommuneplantillæg nr. 24 Lokalplan 199 for et område ved Grejsdalsvej og Grønholt og kommuneplantillæg nr. 24 blev endelig godkendt af Vejle Byråd den og bliver offentliggjort den juli 2007 For at imødegå indsigelserne, er der fortaget en række ændringer i lokalplanforslaget, jf. bilaget med indsigelser og bemærkninger. Det betyder, at det præciseres nærmere i lokalplanforslaget: at sportshallen kun må anvendes til formål i tilknytning til skolens normale drift og undervisning, for at minimere trafikbelastningen fra hallens brug, at området syd og øst for hallen skal tæt beplantes for at afskærme hallen fra bebyggelsen på den anden side af åen, at ventilationsanlæg m.v. i videst muligt omfang skal placeres på bagsiden af hallen mod jernbanen, pga. støjhensyn og æstetiske hensyn til boligerne i området, at Banedanmark skal meddele tilladelse før anlægsarbejdet igangsættes, og at veje og stier m.v. bør anlægges med nødvendige hensyn til handicappede og ældre. Derudover har bygherren og arkitekten bearbejdet projektet. Som følge heraf er lokalplanforslaget ændret til: at der kun bliver mulighed for at bygge op til 10 m, dog kan enkelte bygningsdele som f.eks. rytterlys være højere, og at byggefeltet for hallen skubbes så langt mod nord på grunden som muligt. Side: 1/2 Kontaktperson: Christina Holm Hansen Lokaltlf.: E-post: chhha@vejle.dk Teknisk Forvaltning Planafdelingen Kirketorvet Vejle Tlf.: Fax: post@vejle.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-14

2 Side: 2/2 Lokalplanen og kommuneplantillægget fremsendes som link. Lokalplanen og Kommuneplantillægget kan ses på under: Lokalplan endeligt vedtaget af byrådet Venlig hilsen Christina Holm Hansen Planlægger Ps. Ved varig navn og adr. ændring bedes dette oplyst til:

3 INFORMATION FRA VEJLE KOMMUNE 4 Byrådet har vedtaget følgende lokalplaner og kommuneplantillæg Lokalplan nr. 199 og tillæg nr. 24 til Vejle Kommuneplan Plan 2012 For et område ved Grejsdalsvej og Grønholt i Vejle. Lokalplanen giver mulighed for, at Grejsdalens Efterskole kan udvide med en hal. Lokalplan nr og tillæg nr. 32 til Vejle Kommuneplan Plan 2012 For et område ved Vejle Sygehus. Formålet med lokalplanen er, at giver Vejle Sygehus mulighed for at udvide samt etablere parkeringspladser i p-huse og på terræn. Lokalplan nr For et område ved Sdr. Ringvej og Søndervang i Give. Formålet med lokalplanen er at sikre områdets anvendelse til boligformål. I området må der bygges fritliggende parcelhuse (åben-lav bebyggelse) til helårsbeboelse. Lokalplanen overfører lokalplanområdet fra landzone og til byzone. Lokalplan nr og tillæg nr. 4 til Give Kommuneplan 2006 For et område til parcelhusgrunde i Givskud. Formålet med lokalplanen er at sikre områdets anvendelse til boligformål. I området må der bygges fritliggende parcelhuse (åben-lav bebyggelse) til helårsbeboelse. Lokalplanen overfører lokalplanområdet fra landzone og til byzone. 4 Gældende for 199, 1005, 1007 og 1008 Klagevejledning Du kan klage over planen for så vidt angår retlige spørgsmål til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. Naturklagenævnet skal modtage klagen inden 4 uger efter denne offentliggørelse. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af sagen, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen. Planerne er bindende Efter den offentlige bekendtgørelse af planerne må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planerne. Planerne kan ses på kommunens hjemmeside i Teknisk Forvaltning, Kirketorvet 22, 7100 Vejle, i borgerservicecentrene, eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling. En lokalplan kan købes for 100 kr. ved henvendelse til Teknisk Forvaltning.

4 L O K A L P L A N N R V E J L E K O M M U N E For et område ved Grejsdalsvej og Grønholt Juni 2007 Lokalplan nr. 199 T I L L Æ G N R. 2 4 P L A N 2012 V E J L E K O M M U N E Endeligt godkendt den Offentliggjort den

5

6 FABERSVEJ L O K A L P L A N N R For et område ved Grejsdalsvej og Grønholt. Jellingvej Frederikshøj Grund Lokalplanen fastlægger rammerne for disponering af området til boligformål, lav boligbebyggelse og kollektive anlæg som f.eks. offentlige og private institutioner (skole, sportshal) Uhrhøj NØRR LilleGrundet Høgsholtvej Je Oversigtskort 1: bp 4au 1bn 2 1bu 1ce 4s GRØNHOLT 4bb 4h bp Fredskov 1br 18 1cd 16 1bø 4i 4m 4g n GREJSDALSVEJ BRORSONSVEJ 4bn 2 4c 4bo 4bm St. Grundet Hgd., Hornstrup Uhre by, Hover bålplads 4 4bl 1bv 1bx 3c 12 GREJS Å A 1bæ 1bm JERNBANE ST GRUNDET SKOVVEJ 1eu 3p INGVARD ANDERSENSVEJ 3v 3u 6 3cg ch HERSVEJ 3bø 3m 3s "a" 3t 3x 3y 3æ 3ø 3aa 3bd 3as 9 9B 3ci 9a Signaturforklaring: Eksisterende bygninger Lokalplanens område Skel efter det digitale Matrikelkort Fredskov (Kortet kan ikke bruges til opmåling) Oversigtskort med lokalplanens område 1:2000

7 I N D H O L D Redegørelse... 5 Baggrund for lokalplanlægningen... 5 Indledning... 5 Lokalplanens område og zonestatus... 5 Eksisterende forhold... 5 Lokalplanens indhold... 6 Lokalplanens formål og områdets anvendelse... 6 Udstykning og bebyggelse... 7 Ubebyggede arealer... 7 Vej-, sti- og parkeringsforhold... 8 Anden Planlægning...8 Regionplan... 8 Plan Arkitekturpolitik... 8 Kommuneatlas... 9 El, vand- og varmeforsyning... 9 Spildevandsplan... 9 Miljøforhold... 9 Zoneforhold Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Forundersøgelse for miljøpåvirkning Lokalplanbestemmelser Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold Lednings- og lysanlæg Miljøforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Tilladelser fra andre myndigheder Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag 1. Lokalplanens område/eks. forhold 2. Fremtidige forhold/byggefelter 4 L O K A L P L A N N R

8 REDEGØRELSE Baggrund for lokalplanlægningen Indledning Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Grejsdalens Efterskole om at udvide efterskolen med en ny sportshal. Ønsket om en ny hal begrundes med, at Grejsdalens Efterskole ønsker at vernes side. I dag lejer efterskolen sig ind i Grejsdalshallen i forbindelse med idrætstimer mm. Men det er ønsket, at der også er et tilbud til eleverne om aftenen og i weekenden. Læsevejledning til lokalplanen Lokalplanen indledes med en redegørelse, der beskriver baggrunden for lokalplanlægningen. Sideløbende i den yderste spalte, beskrives processen for lokalplanens udarbejdelse og retsvirkninger. Lokalplanen stemmer ikke overens med kommuneplanrammen for området, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg. Derefter følger en beskrivelse af lokalplanens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Endelig følger lokalplanens bestemmelser med uddybende bemærkninger i den yderste spalte og Illustration: Området, hvor sportshallen skal ligge, set fra nord være en moderne efterskole, der kan leve op til de krav, der stilles fra ele- Lokalplanens område og zonestatus sidst kortbilag. Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Grønholt, mod øst af Grundet Skov og jernbanen til Herning samt Grejdalsvej mod vest. Lokalplanen omfatter ejendommene med matr. nr. 1bx, 1bv, 1bø, 1bæ, 1bm og vejlitra nr. b St. Grundet Hgd 4c samt 4bn og 4bo Uhre by, Hover. Området er i byzone. Lokalplanområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1. Hvad er en lokalplan? Eksisterende forhold Hvorfor udarbejdes en lokalplan? Lokalplanområdet benyttes i dag til I lov om planlægning er det bestemt, at der skal En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold inden for lokalplanens område. En lokalplan kan f. eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres og udformes, hvor meget der må bygges, hvordan friarealerne skal indrettes og en lang række andre forhold. Lokalplanen kan være mere eller mindre detaljeret. udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når man ønsker at gennemføre større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning og sammenhæng med anden planlægning og eksisterende bebyggelse. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvordan behandles en lokalplan? En lokalplan skal behandles efter lov om planlægning. Bl.a. skal borgerne kunne tage stilling til lokalplanen og komme med indsigelser og ændringsforslag. Efter indsigelsesfristens udløb Visualisering af hallen set fra Grejsdalsvej L O K A L P L A N N R skal byrådet tage endelig stilling til forslaget, her- R E D E G Ø R E L S E 5

9 under eventuelle indsigelser og ændringsforslag Grejsdalens Efterskole og til boliger. fra borgere og myndigheder. Disse kan medføre ændringer i forslaget. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, bekendtgøres dette i dagspressen, og herefter er lokalplanen bindende for grundejere inden for området. Lokalplanens varige retsvirkninger Efter den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan må ejendomme inden for lokal- Den del af lokalplanområdet, hvor der skal bygges en sportshal, anvendes i dag af Grejsdalens Efterskole til boldbaner samt til en vendeplads for enden af Grønholt. Det er nødvendigt at nedlægge boligen Grønholt nr. 14 og en del af Grønholt i forbindelse med opførelse af sportshallen. Se kortbilag 1. planens område ifølge 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller anvendes efter planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres efter en ny lokalplan. Efter 47 i lov om planlægning kan der foretages Nord for lokalplanområdet ligger et boligkvarter med lav boligbebyggelse. Der er tale om et ældre boligkvarter med villaer beliggende langs en blind vej. Grejs Å løber gennem området, langs åen er der i dag en række gamle løvtræer, som skal bevares, se kortbilag 2. Øst for området stiger terrænet til Grundet Skov. Desuden er jernbanen placeret på en dæmning mellem området og skoven. På vestsiden af åen ligger Grejsdalens Efterskole. Lokalplanens indhold Lokalplanens formål og områdets anvendelse Lokalplanens formål er at give mulighed for, at der kan etableres en sportshal i tilknytning til Grejsdalens Efterskole. Sportshallen skal udelukkende anvendes til brug for skolen i drift og undervisning. Lokalplanen skal desuden sikre, at bygningen opføres i materialer, der er i harmoni med den omkringliggende bebyggelse og landskabet og i høj arkitektonisk kvalitet. Den eksisterende beplantning skal i videst muligt omfang bibeholdes, og der skal beplantes rundt om hallen, så hallen afskærmes mest muligt i forhold til de omkringliggende boligkvarterer og landskabet. Derudover er det lokalplanens formål at sikre, at adgangen til hallen foregår via Brorsonsvej. Der skal dog stadig være mulighed for, at redningskøretøjer kan nå frem til hallen via Grønholt. ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når det er af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Visualisering af hallen set fra Grønholt 6 L O K A L P L A N N R

10 partier af glas. Udstykning og bebyggelse Når lokalplanen er vedtaget skal en del af Grønholt ændre status fra offentlig vej til privat grund. Der må opføres bebyggelse i én etage, dog kan tilbygninger til eksisterende bebyggelse i 2 etager opføres i 2 etager. Bebyggelseshøjden må maksimalt være 8,5 m - enkelte bygninger til særlige formål, og hvor bygningens funktion kræver det, kan have en byggehøjde på op til 10 m. En forudsætning for lokalplanen er, at der fra Kort og Matrikelstyrelsen er givet tilladelse til, at lokalplanområdet betragtes som en samlet ejendom. Sportshallen skal fremstå i harmoni med den omkringliggende bebyggelse og landskabet. Dette sikres ved at ydervæggene fremstår i teglsten, der danner husets base i en brun eller rød nuance samt i træ, som er malet eller laseret i en brun eller gylden farve. Ydervæggene kan kombineres med mindre partier af glas, som forbindelse mellem hallens bygninger. Taget skal udformes med en hældning på grader, og dækkes med tagpap med listedækning eller zink. Mindre sidebygninger til hallen kan opføres med fladt tag. Bygninger udformes, så der er plads til de nødvendige anlæg til ventilation i bygningen. I lokalplanområdet må der, udover etableringen af hallen, foretages mindre tilbygninger og ombygninger. Større anlæg og ændringer kræver dog ny lokalplan. Mindre tilbygninger og ombygninger i området skal fremstå med ydermure i rødt, eller brunt tegl samt sort eternit- eller skiffertag. Ydervæggene kan kombineres med mindre Bygningen placeres indenfor det på kortbilag 2 viste byggefelt. Illustration: Gangbro over åen Illustration: Banedæmningen og Grundet Ubebyggede arealer Langs åen skal de nuværende træer og beplantning i videst muligt omfang bevares, og der skal plantes flere træer, så hallen bliver mindre synlig for de omkringliggende boligkvarterer. Den Skov L O K A L P L A N N R R E D E G Ø R E L S E 7

11 Kort vejledning om miljøvurdering: Forundersøgelsen foretages i henhold til Lov om Miljøvurdering. Forundersøgelsen foretages for en række emner, som i forskellig form fremgår af loven. For hvert emne vurderes om et projekt har en sandsynlig væsentlig miljøpåvirkning, eller en usandsynlig væsentlig miljøpåvirkning. Hvis der inden for et emne vurderes at være en være en sandsynlig væsentlig miljøpåvirkning, skal der foretages en nærmere undersøgelse scoping. Det vil sige, at der skal udarbejdes en redegørelse for, hvad der skal vurderes nærmere og hvordan. Scopingen skal sendes til de berørte myndigheder. Ved f.eks. en væsentlig miljøpåvirkning af naturbeskyttelsesinteresser, kan det være amtet, som skal inddrages. Det skal fremgå af lokalplanens redegørelse at der er foretaget en forundersøgelse og konklusionen af denne. Det vil være relevant kort at redegøre for de undersøgte forhold. Loven er uklar om, hvorvidt alle emner herefter skal miljøvurderes, selv om miljøpåvirkningen kun knytter sig til et eller få emner. Man kan vælge at lægge hovedvægten af miljøvurderingen på de berørte emner og blot gennemgå de øvrige emner mere summarisk. Miljøvurderingen skal indeholde fastlæggelse, beskrivelse og vurdering af sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet ved planens gennemførelse og alternativer. Miljøvurderingen skal være en del af planens redegørelse (Evt. som bilag til planen). Miljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig og skal sendes til andre myndigheder, hvis områder berøres. Miljøvurderingen kan følges med planforslaget i offentliggørelse. nye beplantning skal være løvtræer og buske der passes ind i den eksisterende beplantning. Desuden skal Grønholt afsluttes med en grøn beplantning og et hegn, der skærmer hallen af mod den nærmeste bebyggelse. Princippet for beplantningen kan ses på kortbilag 2. I området skal mindst 15 % af arealerne være friarealer. Vej-, sti- og parkeringsforhold Vejadgangen til området skal ske ad Grejsdalsvej, Brorsonsvej og broen over åen. Der må ikke etableres kørende eller gående adgang fra Grønholt, dette sikres ved at opsætte et hegn for enden af Grønholt. Det skal dog være muligt for redningskøretøjer at passere. Der skal etableres en brandvej til sportshallen, i forlængelse af Grønholt. Belysningen på bygningen skal være skotbelysning. Belysning på opholdsarealer skal arkitektonisk underordnes helheden og skal skærmes af for at undgå blænding. Belysning på friarealerne må have en maksimal lyspunktshøjde på 3,5 m. Der skal etableres en ny offentlig vendeplads som erstatning for den nuværende der nedlægges i forbindelse med lokalplanens gennemførelse. Parkeringsarealer til hallen skal placeres på vestsiden af åen. Vendeplads og parkeringspladser kan ses på kortbilag 2. Anden planlægning Redegørelse for lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning for området. Regionplan Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinier. Plan 2012 Ifølge kommuneplanrammer 2012 kan der både etableres boliger og offentlige og private institutioner i området. Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse. Den maksimale byggehøjde i området er på 8,5 m, men enkelte bygninger til særlige formål kan opføres med en maksimal byggehøjde på 12 m. Den maksimale bebyggelsesprocent for området er på 35 %. Da bebyggelsesprocenten for området ved etablering af sportshallen når op på 55 % kræver lokalplanen et kommuneplantillæg. Arkitekturpolitik Der skal tages højde for arkitekturpolitikkens retningslinier ved lokalplanens gennemførelse. Det er målet, at der Facadetegning af sportshal 8 L O K A L P L A N N R

12 skal være et visuelt og arkitektonisk sammenhængende forløb, og at alle nye byggerier, ombygninger, anlæg og opholdsarealer skal tilføre området en højere arkitektonisk kvalitet. Lokalplanen indeholder bestemmelser om materialer og udformning af byggeriets detaljer. Kommuneatlas I Vejle Kommune har alle bygninger, der er opført før 1940 fået en bevaringsværdi fra 1 til 9, hvor 1 er det bedste. Bevaringsværdierne er inddelt i følgende kategorier: Høj bevaringsværdi, karaktererne 1-3. Middel bevaringsværdi, karaktererne 4-6. Lav bevaringsværdi, karaktererne 7-9. Indenfor lokalplanområdet er hovedbygningen til efterskolen - Grejsdalsvej 176, vurderet til at have bevaringsværdien 4 i kommuneatlasset. Bygningen er en gammel skole fra El-, vand- og varmeforsyning Lokalplanområdet er i Vejle Kommunes vandforsyningsplan udlagt til forsyning fra et privat alment vandværk. Flere oplysninger kan findes i vandforsyningsplanen på Vejle Kommunes hjemmeside. Lokalplanområdet er udlagt til kollektiv varmeforsyning. Flere oplysninger kan findes i varmeplanen på Vejle Kommunes hjemmeside. Spildevandsplan Lokalplanområdet er med i spildevandsplan opland både øst og vest for åen. Grunden syd for Grønholt er dog ikke med i spildevandsplanen. Eksisterende kloakledninger og overløbsbygværk skal flyttes. I forbindelse med realisering af lokalplanen kan der blive stillet krav om separat kloakering, og om at regnvandet skal ledes til Grejs Å. Miljøforhold Den øgede støjbelastning, sportshallen medfører i form af støj fra aktiviteter i hal, trafik og ventilation, skal overholde de støjkrav, der er til åben-lavt byggeri. Lokalplanområdet ligger inden for et område, der er påvirket af støj og vibrationer fra jernbanen. Inden der opføres nybyggeri i området, skal det eftervises, at det maksimale udendørs støjniveau ikke overstiger 85 db(a) samtidig med, at grænsen for vibrationer fra jernbanetrafikken er overholdt. Dokumentationen for støjniveauet skal udformes Snit af facade og terræn L O K A L P L A N N R

13 som en måling eller beregning, der efterviser, at det maksimale støjniveau (L Amax ) for det mest støjende tog, der regelmæssigt anvendes på banestrækningen, ikke overstiger 85 db(a). Der henvises i øvrigt til miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1985 for beregning af støj fra jernbaner. Grænseværdien for vibrationer fra togtrafik er på 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Dokumentationen for vibrationer for togtrafikken skal udformes som målinger på stedet jf. Miljøstyrelsens retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø, 2/1983. Den kommende bebyggelse kan placeres langs Grejsdalsvej, i den forbindelse skal det sikres, at vejstøj i boligerne og undervisningslokaler ikke overstiger de tilladte støjgrænser. seslovens 16, stk. 2 pkt. 6 samt 17 stk. 2 pkt. 4. Lokalplanens gennemførelse kræver derfor ikke dispensation fra åbyggelinien og skovbyggelinien. Museumsloven Jordfaste fortidsminder (bo- og gravpladser, kulturlag og lignende) er omfattet af museumslovens 26. Forud for byggemodning og byggeri skal Vejle Museum kontaktes. Hvis der under anlægsarbejdet findes fortidsminder skal arbejdet standses og Vejle Museum skal kontaktes. Miljøvurdering Der er foretaget forundersøgelse og byrådet har besluttet, at der ikke udarbejdes miljøvurdering. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i byzone. Naturbeskyttelsesloven Området er efter naturbeskyttelseslovens 16 omfattet af en åbyggelinie på 150 m fra Grejs å, samt en skovbyggelinie på 300 m fra skoven. Lokalplanområdet er dog undtaget fra åbyggelinien og skovbyggelinien, jf. naturbeskyttel- Princip for beplantningsbæltet langs hegnet nord for sportshallen. Hegnet er omgivet af træer og buske med ca. en meters afstand. 1 0 L O K A L P L A N N R

14 Vejle Kommune Teknisk Forvaltning Kirketorvet Vejle L O K A L P L A N B E S T E M M E L S E R Lokalplan nr. 199 Efter lov om planlægning (Lov nr. 763 af 11. september 2002, med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er, - at give mulighed for at der i forbindelse med Grejsdalens Efterskole kan opføres en sportshal. - at sikre en god sammenhæng mellem sportshallen og omkringliggende bebyggelse og landskab. - at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser m.h.t. bygningers placering, udformning og materialevalg. - at sikre at den eksisterende beplantning langs åen bevares og udvides. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen omfatter ejendommene med matr. nr. 1bx, 1bv, 1bø, 1bæ, 1bm, del af vej litra b St. Grundet Hgd., Hornstrup og 4c, 4bo, 4bn Uhre by, Hover og alle parceller der efter d udstykkes fra ejendommene. Matriklerne er vist på kortbilag Lokalplanområdet ligger i byzone. 2.3 Lokalplanens afgrænsning er vist på kortbilag 1. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må anvendes til boligformål - lav boligbebyggelse og kollektive anlæg som f.eks. offentlige og private institutioner (skole, sportshal). 3.2 Der kan i området bygges en sportshal. Sportshallen må kun anvendes til formål i tilknytning til skolens normale undervisning og drift. 4 Udstykning 4.1 En del af lokalplanområdet er i dag offentligt vejareal. En del af litra nr. b skal nedlægges som offentlig vej, og bliver privat grund. Vejen skal nedlægges efter reglerne i vejloven. 4.2 Matr. nr. 1bx, 1bv, 1bø, 1bæ, 1bm og del af vej litra nr. b St. Grundet Hgd. L O K A L P L A N N R

15 4c, 4bo og 4bn Uhre by, Hover skal registreres som en samlet ejendom. 4.3 Boligen Grønholt nr. 14 skal nedlægges i forbindelse med opførelse af hallen, efter reglerne i boligreguleringsloven. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der skal udlægges areal til en ny offentlig vendeplads på Grønholt, som vist på kortbilag Den kørende og gående adgang til sportshallen skal foregå fra Grejsdalsvej og Brorsonsvej via en gangbro over åen. Anlæg af veje og stier skal ske med de nødvendige hensyn til handikappede og ældre. 5.3 Der må ikke etableres kørende eller gående adgang fra Grønholt til sportshallen. Bestemmelsen sikres overholdt ved etablering af et hegn med en aflåst gitterport mellem Grønholt og lokalplanområdet. Minimumshøjden på hegnet er 1,8 m. 5.4 Dele af det offentlige vejareal litra b nedlægges som offentlig vej efter reglerne i vejloven. Arealet er vist på kortbilag Der skal udlægges areal til befæstede arealer rundt om hallen, der muliggør redningskørsel. Ad 5.5 Der henvises til vejlovens 93, 94 og Der skal udlægges 2 p-pladser pr. bolig. Ved anvendelse til andre formål skal der udlægges areal til mindst 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal. P-pladserne skal anlægges eller sikres anlagt før ny bebyggelse tages i brug. Parkering skal foregå på vestsiden af åen og der må ikke etableres parkeringspladser på østsiden af åen. Som vist på kortbilag 2. 6 Lednings- og lysanlæg 6.1 Lokalplanen er med i spildevandsplanens opland , både øst og vest for åen. Matr. nr. 1bm er dog ikke med i spildevandsplanen. 6.2 El-ledninger til vejbelysning m.m. skal udføres som jordkabler. Ad 6.1 I forbindelse med byggeri er der en række nærmere vilkår for kloakforhold. Ad. 7.1 grænseværdierne er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Det er de vejledende grænser for områdetype 5, der er gældende. (45dB/40dB/35dB). 7 Miljøforhold 7.1 Det skal sikres, at støjniveauet fra ny bebyggelse overholder grænseværdierne i skel til åben og lav boligbebyggelse. 7.2 Mindste byggeafstand til jernbanen kan fraviges, hvis det ved beregning eller måling kan eftervises, at det maksimale støjniveau fra jernbanetrafikken ikke overstiger 85 db(a). Samtidig skal det eftervises at grænseværdien for vibrationer fra togtrafikken ikke over- Ad. 7.2 KB - Grænsen for vibrationer er det KBvægtede accelerationsniveau, jf. Miljøstyrelsens Retningslinier for målinger og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø, Og grænseværdien for støj fra jernbanen er det maksimale støjniveau (L Amax`) for det mest støjende tog, der regelmæssigt anvendes på banestrækningen, jf. Vejledning nr. 5, 1985 for beregning af støj fra jernbaner. 1 2 L O K A L P L A N N R L O K A L P L A N B E S T E M M E L S E R

16 stiger 75 db. Målinger og beregninger skal foretages inden opførelse af ny bebyggelse. 7.3 Det skal sikres, at vejstøj i boligerne og undervisningslokaler ikke overstiger de tilladte støjgrænser. Ved opførelse af bebyggelse i lokalplanområdet skal det sikres, at det udendørs døgnækvivalente trafikstøjniveau på ejendommen ikke overstiger max. 55 db(a) målt i forhold til trafikstøj fra Grejsdalsvej. Hvis det ikke er muligt at nedbringe støjniveauet til 55 db(a) i ethvert punkt af området, skal det sikres, at støjniveauet på bygningers primære opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a). Det skal desuden ved bygningsmæssige foranstaltninger sikres, at der opnås et indendørs støjniveau på max. 30 db(a) i bebyggelsens beboelsesrum. 8 Bebyggelsens omfang og placering 8.1 Bebyggelsesprocenten må for lokalplanområdet som helhed ikke overstige 55 %. 8.2 Den generelle byggehøjde for lokalplanområdet er på maks. 8,5 m, men enkelte bygninger til særlige formål, hvor funktionen af bygningen kræver det, kan bygges i en højde op til 10 m. Bebyggelsen må opføres i én etage. Dog kan tilbygninger til eksisterende bygninger i to etager opføres i to etager. 8.3 Sportshallens må bygges i en højde op til 10 m., dog må enkelte bygningsdele såsom rytterlys være højere. Sportshallens placering er vist på kortbilag 2 9 Bebyggelsens ydre fremtræden Bebyggelsens udformning generelt for mindre tilbygninger og ombygninger. 9.1 Ydervæggene skal være i rødlige eller brunt tegl. Ydervæggene kan kombineres med mindre partier i glas. 9.2 Tage skal være i sort skifereternit eller skifer med en taghældning på grader. Sportshallens udformning 9.3 Ydervæggene skal opføres i træ og murværk. Murværket, skal være i en rød eller brun nuance. Den øvrige facade skal fremstå i bræddebeklædning i en brun eller gylden nuance. 9.4 Ydervæggene kan kombineres med mindre partier af glas, som forbindelse mellem hallens bygninger. 9.5 Taget skal udformes som et sadeltag på grader og dækkes med tagpap med listedækning eller zink. Der må opsættes rytterlys på tagryggen. Mindre L O K A L P L A N N R

17 sidebygninger til hallen kan opføres med fladt tag. 9.6 Dørpartier og vinduespartier skal udføres i træ eller metal eller en kombination heraf. Dørpartier og vinduespartier kan fremstå i træets naturlige farve eller bemales i farverne lys grå, grafital eller sort. 9.7 Bebyggelsen skal afskærmes i forhold til omkringliggende bebyggelse og landskab. 9.8 Inddækning og tagnedløb skal fremstå i zink. Ventilation og antenneanlæg 9.9 Ventilationsanlæg, andre tekniske anlæg og afkast skal integreres i bygningerne eller udformes som elementer, der er arkitektonisk bearbejdet. Der må ikke være rørføringer på tage. Aggregater, der opstilles på tage skal inddækkes på alle sider i et materiale, der har en lysgennemtrængelighed på under 20 %. Ventilationsanlæg skal placeres på bagsiden af hallen ud mod jernbanen Der må ikke opstilles udendørs antenneanlæg. Skilte 9.11 Skilte skal udformes som enkeltstående bogstaver og tilpasses i størrelse, skrifttype og farve til bygningens arkitektur Skilte skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 10 Ubebyggede arealer Beplantning 10.1 Den eksisterende beplantning i området skal i videst mulig omfang bevares og suppleres med yderligere beplantning langs åens østbred, samt omkring gavlene på hallen, for at skærme hallen visuelt af for omgivelserne Beplantningen langs åen skal bestå af både buske og løvtræer. Der skal vælges trætyper, der opnår en højde på mindst 5 m Der skal være et trådhegn med en højde på min 1,8 m som afskærmes visuelt med et beplantningsbælte, som vist på kortbilag Beplantningsbæltet for enden af Grønholt skal bestå af flere rækker buske og træer. Træerne kan f.eks være af sorterne: Hassel, rød el og eg og buskene kan f.eks. være af sorterne: Surbær, paradisæblebusk, ulfsrøn og bærmispel. Beplantningsbæltets udformning skal godkendes af byrådet Beplantningen syd for hallen skal fremstå som tæt beplantning, med flere 1 4 L O K A L P L A N N R L O K A L P L A N B E S T E M M E L S E R

18 rækker træer, og buske. Der skal vælges trætyper, der opnår en højde på mindst 5 m. Beplantningsbæltets udformning skal godkendes af byrådet. Belysning 10.5 Belysning på bygningen skal være skotbelysning, som skal afskærmes for at undgå blænding Ad 10.7 Ålinien er allerede fastsat i Vejle Amts miljøregulativ for Grejs Å, men medtages også i lokalplan for at sikre en passende afstand til åen, så det er muligt at foretage brandslukning fra tre sider af hallen 10.6 Belysning på opholdsarealer skal arkitektonisk underordnes helheden, og lyspunktshøjden må højst være 3,5 m. Å-byggelinie 10.7 Langs Grejs Å fastlægges en byggelinie på min 8 m målt fra øverste vandløbskant. Området indenfor byggelinien må ikke bebygges. Det må heller ikke anvendes til oplag, udstilling eller lignende. Å-linien er vist på kortbilag 2. Friarealer 10.8 Der skal udlægges friareal svarende til 15 % af det samlede grundareal i lokalplanområdet. 11 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg Ny bebyggelse må ikke tages i brug før de i 5.6 nævnte parkeringspladser og den i 5.1 nævnte vendeplads er etableret Ny bebyggelse må ikke tages i brug før det i 10.1, 10.2, 10.3 og 10.4 nævnte beplantning er etableret Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det i 5.3 nævnte hegn mellem lokalplanområdet og Grønholt er etableret. 12 Tilladelser fra andre myndigheder 12.1 Banedanmark skal meddele tilladelse forud for anlægsarbejdet. 13 Lokalplanens retsvirkninger 13.1 Efter den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan må ejendomme indenfor lokalplanens område ifølge 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er L O K A L P L A N N R

19 indeholdt i planen Byrådet kan meddele dispensation til mindre, væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 1 6 L O K A L P L A N N R

20 V E D TA G E L S E S P Å T E G N I N G Efter 27 i lov om planlægning er lokalplanen endeligt vedtaget af Vejle Byråd, den (signeret) (signeret) Leif Skov / Niels Ågesen Borgmester Kommunaldirektør L O K A L P L A N N R

21

22

23

24 BYGGEFELT Supplerende beplantning byggefelt

25

26

27 Teknisk Forvaltning Planafdelingen Kirketorvet Vejle Tlf.: Fax: E-post: Internet: Åbningstider: Mandag - Onsdag kl. 9-14, Torsdag kl. 9-17, Fredag kl. 9-14