LOKALPLAN 1-05 Handelsskole og teknisk skole

Transkript

1 LOKALPLAN 1-05 Handelsskole og teknisk skole KØGE KOMMUNE 1979

2 Aflysninger Lokalplan 1-05 Handelsskole og Teknisk Skole Dele af lokalplanen er aflyst og erstattet af: Lokalplan 1017, Udvidelse af Køge Handelsskole Vedtaget den PlanID (PlansystemDK) Herefter er afgrænsningen af lokalplan 1-05:

3 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05 HANDELSSKOLE OG TEKNISK SKOLE REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Nye bygninger til Handelsskole og Teknisk skole Tidligere projekt Forskellige placeringsmuligheder undersøgt Lokalplanen omfatter et område, hvor der skal opføres bygninger til Handelsskole og Teknisk skole. Køge Handelsskole har i mange år fungeret i bygninger ved Pedersvej i Køge bykerne. På grund af voksende elevtal og utidssvarende lokaleforhold skal der opføres en ny og større skole, Køge Handelsskole og undervisningsministeriets direktorat for erhvervsuddannelser har henvendt sig til byrådet om en fælles byggegrund til opførelse af bygninger til Handelsskolen og til en ny Teknisk skole. I vinteren 1978 blev der udarbejdet er projekt for de to skoler på grunden vest for Køge Gymnasium. De elevprognoser, som direktoratet for erhvervsuddannelserne i løbet af sommeren 1978 har udledt af hovedstadsrådets bebefolkningsprognoser viste imidlertid at man kan vente væsentlig flere end der kan skabes plads til pa grunden vest for Køge Gymnasium. Efter anmodning fra Køge handelsskole og fra direktoratet for erhvervsuddannelserne har byrådet derfor søgt en anden placering for skolerne. Flere forskellige placeringsmuligheder har været overvejet først og fremmest i kommunens nordlige del så tæt ved den fremtidige Ølby station som muligt, fordi skolernes elever i høj grad bliver afhængige af regionale kollektive transportmidler. 3

4 Placering i Køge Knudepunkt Blandt de undersøgte placeringsmuligheder faldt valget på det område, som denne lokalplan omfatter. Området ligger indenfor de områder som i regionplanen for hovedstadsområdet er udlagt til regionale service- og andre erhvervsfunktioner: Køge Knudepunktet. Af væsentlige begrundelser for at vælge dette område kan følgende nævnes: - Handelsskolen og Teknisk skole henter deres elever fra et område, som omfatter flere kommuner i hovedstadsregionens sydlige del. Skolerne har således en regional funktion som det forekommer naturligt at placere i knudepunktet. - Området ligger forholdsvis tæt ved Ølby station og i en kort afstand fra en tilslutning til sydmotorvejen. - Området ligger ved Lyngvejen, som bybussen kører ad idag og hvor andre buslinier med mål udenfor kommunen kan ventes at køre i fremtiden. - Grunden er landskabeligt veldefineret og passende i størrelse til de aktuelle projekter. - Af de placeringsmuligheder, der er blevet undersøgt indenfor Knudepunktsområdet skønnes lokalplanområdet at være det der mindst binder Knudepunktets planlægning. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 4 Dispositionsplanen af 1974 Forhold til regionplanen for hovedstadsområdet Lokalplanområdet ligger udenfor de områder, som i dispositionsplanen af 1974 er udlagt til bebyggelser. Lokalplanområdet ligger som før nævnt indenfor områder, som er udlagt til regionale funktioner i regionplanen for hovedstadsområdet, det såkaldte Køge knudepunkt. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nogen samlet plan for Knudepunkts-området som helhed. Væsentlige forhold vedrørende Knudepunkts-områderne og vedrørende Knudepunktets fremtidige struktur er dog blevet belyst igennem forskellige undersøgelser og forhandlinger mellem kommunen og andre myndigheder. Efter kommunens anmodning har hovedstadsrådets planlægningsafdeling i et notat: NOTAT VEDRØRENDE KØGE KNUDEPUNKT 13. oktober 1978,

5 gjort rede for de regionale bindinger indenfor Knudepunkts-områderne. (Se bilag til redegørelse fig. 1) Af væsentlige bindinger som notatet beskæftiger sig med kan følgende nævnes: - Motorvejsanlæg; først og fremmest nyt tilslutningsanlæg ved Ny Lyngvej og placering af-den fremtidige motorvej M 5 som ikke er endeligt fastlagt. - Baneanlæg; det gælder dels undersøgte alternative placeringer for en S-baneafgrening fra Køge-Bugt banen mod Skovbo og Ringsted, dels gælder det en undersøgt placering af bane i regionplanens nordsydgående transportkorridor. - Trafikstøj langs motorvejsanlæggene og baneanlæggene. - El-ledninger; det væsentligste ledningsanlæq er 400 kv ledningsanlæg der såvidt muligt skal følge den planlagte motorvej M 5. - Naturgasledninger hvor hovedledningen følger den regionale transportkorridor og den lokale gasfordelingsledning følger Køge-Bugt motorvejen. - Andre forhold beskæftiger notatet sig også med. Det gælder f.eks. byerne indenfor Knudepunkts-området og indpasning af rekreative områder langs Skensved Å og omkring Køge Ås. Generelt kan det konkluderes at lokalplanens dispositioner ikke kommer i konflikt med disse bindinger. Kommunens landskabsanalyse af Knudepunktsområderne Køge kommune har i 1976 udarbejdet en landskabsanalyse af områderne indenfor Køge knudepunkt. Et af landskabsanalysens væsentligste formål var at undersøge arealernes egnethed til forskellige bebyggelsesformål (industribebyggelse, servicebebyggelse og boligbebyggelse). Forhold til kommunens 15-rammer Lokalplanområdet ligger udenfor kommunens 15 rammer men påregnes inddraget i et tillæg til rammerne i samråd med miljøministerietc planstyrelse. 5

6 Tillæggets væsentligste bestemmelser er: - at området udlægges til offentlige formål - at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 35 - at bygninger ikke må være mere end 2½ etage og ikke højere end 12,5 m - at området skal overføres fra landzone til byzone. Zoneforhold Fredningsforhold Lokalplanområdet ligger i landzone, men overføres til byzone ved lokalplanens endelige godkendelse. På åsen sydvest for lokalplanområdet ligger en fredet oldtidshøj, som begrænser bebyggelse i en afstand af 100 m fra højen (ifølge naturfredningslovens 53). BESKRIVELSE AF LOKALPLANFORSLAGET En rammeplan Skolernes krav til grunden Lokalplanen er en rammeplan, som skal sikre muligheden for at placere Handelsskole og Teknisk skole i området. Lokalplanen skal følges op af et tillæg til lokalplanen som nærmere skal fastlægge omfang og udformning af bebyggelsen og friarealer indenfor området. Af væsentlige årsager til at Handelsskolen og Teknisk skole skal bygges samme sted kan det nævnes at kantine og muligvis administration kan være fælles for de to skoler. Desuden er der muligheder for at lærerne i de almene fag kan undervise på begge skoler Der skal skabes mulighed for at etablere bebyggelse på længere sigt til ca. 750 elever ved Handelsskolen og ca. 900 elever ved Teknisk skole. Det samlede etageareal på de fuldt udbyggede skoler skønnes groft at blive: Fællesanlæg: Kantine og administration m Handelsskole: Teori- og 2 faglokaler m2 Teknisk skole: Teorilokaler m2 Værksteder m 2 Ialt m Behovet for parkeringspladser er skønnet til ca. 400 pladser, eller ca. 200 pladser

7 til hver af skolerne. Friarealerne skal give muligheder for udeophold i frikvarterer og mellemtimer, mens der ikke forudsættes etableret sportsanlæg. Der vil dog kunne etableres baner til f.eks. hånd-, volley- og basketball. Om grunden og grundens omgivelser Grunden (lokalplanområdet) har en landskabsmæssigt veldefineret grænse mod sydvest og syd, hvor åsen rejser; sig ved grundskellet. Asen vil dels "skærme bebyggelsen mod motorvejen, dels betyder asen også at bygningskroppene vil kunne opleves som forankrede i landskabet. En vigtig forudsætning for et harmonisk forhold. mellem bebyggelsen og å- sen er at lavningen nord for åsen friholdes for bebyggelse. Lyngvej danner grundens nordøstlige begrænsning. Lyngvej bliver i fremtiden Knudepunktets vigtigste forbindelse til sydmotorvejen. Dette forhold tager lokalplanen forskellige hensyn til, hvilket beskrives nærmere senere. Både på grunden og i det omgivende landskab dyrkes der landbrug i dag. Opførelse af skolebyggeri p& grunden betyder dog ikke at man bryder ind i et helstøbt dyrkningslandskab. Umiddelbart nord for grunden ligger Ølby skole og på bakken vest for grunden en bisquitfabrik. Terrænet indenfor grunden stiger 10 m fra kote 6 ved den østligste grundgrænse til kote 16 i den vestlige grænse. Stigningen er kraftigst på grundens vestlige del (ca. 25 o/oo) hvor der således stilles særlige krav om at bebyggelsen skal kunne tilpasses terrænet. Det dominerende element på grunden idag er Enstoftegård, som består af stuehus, udbygninger, have og bevoksninger. Bygningerne vil sandsynligvis ikke kunne udnyttes i forbindelse med skolebyggeriet. Bevoksningerne vil derimod kunne indgå som en værdifuld del af skolernes friarealer. Haven nord for stuehuset vil være velegnet som fælles opholdshave for begge skoler. Haven og den øvrige vegetation ligger centralt på grunden og det vil derfor også af denne grund være naturligt at lægge fællesanlæg som administration og kantine i tilknytning til det eksisterende gårdmiljø. Hvis man disponerer på denne måde v il der være et bebyggeligt område vest for gärden på ca. 3 ha, et område syd for gården på ca. 1 ha og et område øst for gården på ca. 2 ha. 7

8 Kun det vestlige område har en tilstrækkelig arealkapacitet til Teknisk skoles værksteder. Værkstedernes indpasning her vanskeliggøres af det bevægede terræn. Området øst for gården har tilstrækkelig arealkapacitet til handelsskolen. Om vej-.og stiforhold i lokalplanen Adgang til grunden og tilslutninger til Lyngvej Fremtidig udbygning af Lyngvej I denne rammelokalplan er der ikke fastsat bestemmelser for et internt vej- og stisystem udover at der skal sikres mulighed for at etablere en hovedsti over grunden fra Ølby skole. Disse forhold må præciseres nærmere under projekteringen og fastlægges i tillæg til denne rammeplan. Lokalplanen indeholder bestemmelser om adgangsforhold til grunden fra Lyngvej. Der skal sikres muligheder for at ændre adgangsforholdene på et senere tidspunkt, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til tilslutningstakten på den fremtidige udvidede Lyngvej. Det må betragtes som givet at Lyngvej i fremtiden får en vigtig rolle som hovedfordelingsvej i Køge knudepunkt. Lyngvej vil da forbinde Københavnsvej, Sydmotorvejen, Ejbyvej (landevej 504) og senere motorvej M 5. For at opnå en rimelig trafikteknisk standard på den fremtidige Lyngvej vil det blive nødvendigt at fastlægge en bestemt tilslutningstakt for Knudepunktets fordelingsveje til Lyngvej. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge denne tilslutningstakt. Flere alternativer er mulige. Hvilket alternativ der skal vælges kan først afgøres når Knudepunktets samlede planlægning er længere fremme. I forbindelse med forundersøgelserne til denne lokalplan er forskellige tilslutningsmuligheder til Lyngvejen blevet undersøgt. Lokalplanens bestemmelser om adgangsforholdene er baseret på denne undersøgelse ( 5 stk. 5.1 og stk. 5.2). Lokalplanen pålægger bygherren at udforme vejanlæggene på grunden sådan at man med mindst mulig gene senere kan ændre adgangsvejens tilslutning til Lyngvej afhængigt af, hvilken tilslutningstakt der bliver valgt for Lyngvejen i sin helhed. Det forventes at Lyngvej må udbygges for at kunne betjene trafikken til og fra de frem-

9 tidige knudepunktsfunktioner. Denne udbygning vil formentlig ske ad flere gange, men det antages at der maximalt vil blive behov for at udvide Lyngvej til fire spor. En udvidelse til fire spor vil formentlig ske mod syd ind i lokalplanområdet og således beskære skolernes grundareal. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget nogen stilling til den fremtidige Lyngvejs udformning eller forløb. I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse er forskellige muligheder blevet belyst. (Se bilag til redegørelse, fig. 2 og fig. 4) (Se bil g til. redegørelse, fig. 3 og fig. 4) Støjforhold Den ene mulighed som er blevet undersøgt er at Lyngvejens nuværende nordlige begrænsning fastholdes og hele udvidelsen til fire spor forudsættes da at blive lagt indenfor lokalplanområdet. Denne løsning er uheldig i forhold til lokalplanområdet dels fordi den beskærer grundarealet, dels fordi værdifuld eksisterende beplantning ved Enstoftegard isåfald ville gå tabt. En anden mulighed for placering af den fremtidige Lyngvej er derfor blevet undersøgt. I denne løsning har Lyngvej fået en svag drejning mod nord umiddelbart efter Ølby skole, hvilket giver væsentlig bedre muligheder for dispositioner indenfor skolernes grundareal. Lokalplanens byggefelt er placeret sådan på grunden at bebyggelse i begge tilfalde holdes udenfor en fremtidig vejudvidelseslinie og en fremtidig byggelinie til Lyngvej. Der må tages hensyn til usikkerheden om linieføringen af Ny Lyngvej under skolernes projektering og nærmere bestemmelser om forholdet mellem bebyggelse og vej må om fornødent fastlægges i tillæg til denne lokalplan. Forholdene til støj både fra Sydmotorvejen og fra den fremtidige trafik på Lyngvej er blevet undersøgt. Denne undersøgelse består i skønsmsssige beregninger baseret på de retningslinier som er opstillet i: "Støj og byplan" samt skønsmæssige antagelser om de fremtidige trafikforhold på Sydmotorvejen og Lyngvej. Konklusionen på disse beregninger er for Sydmotorvejens vedkommende at støjen herfra reduceres af åsen, som ligger mellem lokalplanområdet og Sydmotorvejen. Støjen fra Sydmotorvejen vil derfor næppe nogen steder indenfor lokalplanområdet nå op på 55 db. 9

10 Støjen fra trafikken på en fremtidig firesporet Lyngvej kan derimod give anledning til at indføre nogle særlige støjforanstaltninger i forbindelse med skolebyggeriet. Støjgrænsen på 55 db fra en fuldt udnyttet Lyngvej i fire spor kan komme til at ligge syd for lokalplanområdets byggefelt. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at forudsætte etablering af støjvold langs Lyngvej indenfor lokalplanområdet, hverken på kort eller lang sigt. En støjvold kræver et stort arealudlæg og beskærer således grundens udnyttelsesmuligheder væsentligt. Desuden vil en støjvold ud fra landskabelige betragtninger være uheldig på dette sted. Det skønnes derimod muligt at udforme skolernes byggeri sådan at støjen ikke bliver til gene. Dette kan gøres ved at disponere byggeriet sådan at særlig støjfølsomme rum får en beskyttet placering, og hvor dette ikke kan lade sig gøre kan der etableres tre lag glas i vinduer. Da en eventuel støjgene fra Lyngvej først vil opstã om mange år (næppe før om femten til femogtyve år) kan man eventuelt nøjes med at forberede byggeriet på indførelse af foranstaltninger til senere støjafskærmning. Forslag til disponering af skolernes grund I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der skitseret et groft diagrammatisk forslag der illustrerer en mulig udnyttelse af grunden. (Se bilag til redegørel- Teknisk skoles værksteder foreslås placeret sens fig. 5) mellem garden og bisquitfabrikken. De m2 halareal lægges på terrasser på bakkesiden. Hallerne får tilkørselsmulighed fra gavlene i nord ad en vej, der samtidig er adgangsvej til P-pladserne for Teknisk skoles elever. Hallerne bør gives et arkitektonisk udtryk så de fremtræder som lette og luftige bygninger såvel konstruktionssom materiale- og farvemæssigt. Da Teknisk skole er mere biltrafikskabende end Handelsskolen, lægges tilslutningen til Ny Lyngvej vest for garden. Til skolerne kører man ad adgangsvejen langs det eksisterende levende hegn ved haven, ind til et trædækket adgangs- og parkeringstorv, hvorfra der er adgang til administrationsbygningen og til Teknisk skoles teorilokaler. I forslaget er teorilokalerne for Teknisk

11 skole og Handelsskolen angivet som 2-etages bygninger med gangarealer omkring en indre gårdhave. Fra skolerne bliver der stiforbindelse til den kommunale hovedsti gennem en lund af opstammede træer langs Ny Lyngvej. Stien fra Ølby til Ølby skole følger åsens krumme forløb. Stien danner Samtidig skel mellem skolernes klippede græsarealer og de dyrkede marker. (Se bilag til redegørelsen fig. 6) For Handelsskolens 1. etape kan den nuværende tilkørsel til Enstoftegård bruges som vejadgang. En del af administrations- og kantinebygningen og en bygning med teoriog faglokaler opføres. Parkeringspladserne i den nuværende frugthave, kantinehaven og friarealerne langs Lyngvej gøres færdige. Den øvrige grund holdes stadig som dyrket mark. Også Teknisk skoles 1. etape kan bruge den nuværende vejadgang. I denne etape kan halvdelen af adgangstorvet laves færdig. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Dette område, der omfattes af lokalplanen udlægges til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter kommuneplanlovens 32 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen. I henhold til 34 i kommuneplanloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, 11

12 I2 når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen.

13

14

15

16

17 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05 FOR ET OMRÅDE TIL HANDELSSKOLE OG TEKNISK SKOLE VED ØLBY BY I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 16. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen er en rammeplan som skal sikre: at der kan etableres undervisningsinstitutioner i området (Handelsskole og Teknisk skole) at bebyggelsen får en hensigtsmæssig placering i forhold til landskabet og i forhold til nærliggende eksisterende bebyggelser at der ved udformning og placering af bebyggelsen tages hensyn til fremtidige trafikforhold omkring området at der kan etableres en offentlig sti i- gennem området. 2. Lokalplanens 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på område vedhæftede kortbilag og omfatter dele af matr. nr.: 5a og 6a af Ølby by, Højelse samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan overføres det under stk. 2.1 nævnte område til byzone. 3. Områdets 3.1 Området udlægges til offentlige form81 og anvendelse må kun anvendes til undervisningsinstitutioner (Handelsskole, Teknisk skole og lignende). 4. Udstykning 4.1 Udstykning må ikke finde sted før der er fastsat nærmere bestemmelser herom i en supplerende lokalplan.

18 5. Vej- og stiforhold, 6. Bebyggelsens omfang og placering 7. Bebyggelsens ydre f remtræden 8. Ubebyggede arealer 5.1 Vejadgang til området må kun etableres fra Lyngvej indenfor strækningen c-d, som er markeret på vedhæftede kortbilag. 5.2 Vej- og parkeringsanlæg indenfor området skal udformes sådan at en fremtidig vejadgang til området kan etableres hvorsomhelst fra Lyngvej på strækningen c-d, som er markeret på vedhæftede kortbilag. 5.3 Der skal udlægges areal til en ny hovedsti igennem lokalplanområdet fra a-b, som er vist på vedhæftede kortbilag. Hovedstiens nærmere placering og udformning skal fastlægges i en supplerende lokalplan. 5.4 Udformning og placering af interne veje og stier samt parkeringsarealer, skal iøvrigt fastlægges i en supplerende lokalplan. 6.1 Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed må ikke overstige Bebyggelse må kun opføres indenfor det på vedhæftede kortbilag markerede byggefelt. 6.3 Bygninger må ikke opføres med mere end 2½ etage med udnyttet tagetage og må ikke gives en højde der overstiger 12,5 m, malt efter reglerne i bygningsreglementet. Byrådet kan dog tillade at en bygning eller dele af en bygning opføres i større højde såfremt særlige hensyn til skolernes indretning eller drift gør det nødvendigt. 6.4 Bebyggelsens placering og udformning skal iøvrigt fastlægges i en supplerende lokalplan. 7.1 Til udvendige bygningssider og tagflader må ikke anvendes materiale som efter byrådets skøn virker skæmmende. Bebyggelsens ydre fremtræden skal iøvrigt om forngdent fastlægges i en supplerende lokalplan. 8.1 Beplantning indenfor det på vedhæftede kort med krydsskravering viste område må ikke fjernes uden byrådets godkendelse. 8.2 De ubebyggede arealers udformning, befæstelse, beplantning og belysning fastlægges om fornødent i en supplerende lokalplan. Nærværende forslag til lokalplan 1-05 er i byrådets møde den 6, marts 1979 vedtaget 14

19 som forslag til lokalplan for et område til Handelsskole og Teknisk skole. KØGE BYRÅD, den 7. marts p.b.v. (sign) Jørgen Jørgensen/ (sign) Frede Jensen Nærværende forslag til lokalplan 1-05 er i Køge byråds møde den 28. juni 1979 vedtaget som endelig lokalplan for et område til Handelsskole og Teknisk skole. KØGE BYRÅD, den 20. august p.b.v (sign) Jørgen Jørgensen/ (sign) Ole Andersen Indført i Dagbogen den RETTEN I KØGE

20