DKDK har også deltaget i det første møde i følgegruppen i forbindelse med implementeringen af Den Nationale Handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DKDK har også deltaget i det første møde i følgegruppen i forbindelse med implementeringen af Den Nationale Handlingsplan"

Transkript

1 NYHEDSBREV årgang december 2011 DemensKoordinatorer i DanmarK Vi skaber bedre liv for demensramte familier - også for familier med anden etnisk baggrund end dansk Avisoverskrifterne er fra tid til anden fyldt med negative historier fra vores verden. Historier der fokuserer på enkeltsager, hvor et eller andet er gået galt. Det kan være forkert behandling eller fejlmedicinering, utilstrækkelig omsorg og pleje, en ældre der har forvildet sig bort og er omkommet, eller samarbejdskonflikter mellem plejepersonale og pårørende og nu senest om en kommune der vil fratage ældre deres saftevand. Desværre er medierne sjældent fyldt med historier om flytninger fra egen bolig til plejehjem hvor den ældre liver op, om fysiske forbedringer hos en ældre grundet en vellykket og hurtig genoptræningsindsats, om demente og pårørende der genfinder livsgnisten efter en demensferie eller et højskoleophold, om plejepersonale der gennem efteruddannelse har fået ny viden, som de nu bruger til gavn for alle osv. Hvis medierne ikke vil, må vi selv fortælle de gode historier til kommunalpolitikerne, til de demente og deres pårørende, til vores ledere og ikke mindst til hinanden. Så historierne lever og sætter spor. Et eksempel på en god historie fra Fåborg-Midtfyns kommune kan du læse her i bladet. Politikere er ikke klogere, end vi selv gør dem, og vi skal hjælpe dem til at træffe de bedste beslutninger på demensområdet. Det gælder for kommunalpolitikere og for de nyvalgte politikere på Christiansborg. Derfor tog jeg også i starten december med glæde mod en invitation fra Özlem Cekic, socialpolitisk ordfører fra SF og formand for Folketingets Socialudvalg til en rundbordssamtale om ældreområdet. Udover at redegøre for de kommende års udvikling i antallet af borgere med demens havde jeg følgende punkter med: Ligestilling af den demente borger ift. behandling, boliger og lovgivning herunder mellem social- og sundhedslov, Behov for uddannelse og kompetenceudvikling af social- og sundhedspersonalet, Velfærdsteknologi som løsningsmodel, men aldrig som tvang, Støtten til den aleneboende demente, samt til pårørende. DKDK har også deltaget i det første møde i følgegruppen i forbindelse med implementeringen af Den Nationale Handlingsplan for demensindsatsen. Næstformand Gitte Kirkegaard repræsenterer DKDK i følgegruppen, der er nedsat af Socialstyrelsen. Du kan læse mere om de forskellige tiltag i artiklen fra Socialstyrelsen her i nyhedsbrevet. I dette nummer handler flere artikler om ældre fra etniske minoriteter med demens. At hjælpe disse borgere er en ny opgave, og vi skal være med til at udvikle nye metoder er af EU udnævnt til europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Umiddelbart kunne man spørge, hvad det har med os demenskoordinatorer at gøre? Jeg mener, at vi kan bruge året til at sætte fokus på den betydning, som forebyggelse og koordinering har. Forebyggelse i forhold til at få demenssygdom og forebyggelse, så pårørende ikke nedslides. Vi kan også medvirke til, at alle generationer forstår, hvad demenssygdom gør ved et menneske. At de forstår, at hovedparten af dem, der får en demenssygdom, gennem flere år fortsat kan føre et aktivt liv sammen med ægtefælle, børn og børnebørn. Vi kan også fortælle, at vi demenskoordinatorer er med på sidelinjen til at koordinere, når kræfterne ikke længere slår til, eller når systemerne er for ugennemsigtige. De gode historier skal vi fortælle i Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, formand Ane Eckermann. INDHOLD: Nyt fra Socialstyrelsen 2 Migrationsskola för demensvården 3 Udredning af demens i ældre hos etniske minoriteter 4 En dynamisk duo i Odense Kommune 6 Udfordringer i sundhedsfagligt arbejde med tyrkiske ældre 8 Møde mellem mennesker på højskole med EGV 9 ADEX træning af patienter med Alzheimers sygdom 10 Demens i øjenhøjde 12 Marte Meo 14 Demens. Information til flygtninge og indvandrere 15

2 Af Knud Damgaard Andersen, Fuldmægtig, Servicestyrelsen Nyt fra Socialstyrelsen Denne gang er der nyt om initiativer i forbindelse med den Nationale Handlingsplan på Demensområdet og om midler på finansloven til ældreområdet. Men den første nyhed er allerede røbet ovenfor: Fra 15. december 2011 hedder styrelsen Socialstyrelsen og ikke Servicestyrelsen. Hjemmeside og mailadresser vil dog være de gamle nogen tid endnu. Styrelsen arbejder fortsat for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, samt mennesker med handicap og ældre. En del vil allerede have hørt lidt den Nationale Handlingsplan på Demensområdet i forbindelse med de regionale netværksmøder i november måned, hvor vi fra Ældreenheden deltog i de fleste. Vi ser også frem til løbende at kunne gå i dialog med jer om elementer af vores nye aktiviteter på kommende netværksmøder, og på den måde kvalificere vores indsatser og samtidig give jer viden om, hvad der er undervejs. Den Nationale Handlingsplan på Demensområdet I forbindelse med den Nationale Handlingsplan er der peget på syv temaer og fjorten indsatsområder. Nogle primært på sundhedsområdet, andre på tværs af de faglige områder og endelig er der indsatser, der er placeret i Social- og Integrationsministeriets regi. Projekterne udspringer af de forskellige problemstillinger, som arbejdsgruppen bag demenshandlingsplanen pegede på. Læs mere om disse på: Socialstyrelsen er i gang med at forberede og vil igangsætte fem projekter i løbet af den næste periode: 1. En undersøgelse af forholdet mellem de forventninger, ønsker og behov, som mennesker med demens, deres familier og netværk har til aflastnings- og til afløsningstilbud. Denne undersøgelse er allerede stærkt på vej og vil løbe af stabelen i første halvdel af Har du spørgsmål eller kommentarer til dette emne, kan du kontakte Claudia Strasser på cst@servicestyrelsen.dk 2. På baggrund af ønsker om at udvikle nye måder at samarbejde om aflastning og aktiviteter, iværksættes der desuden forsøg med samarbejde mellem kommuner, frivillige organisationer og f.eks. idrætsforeninger. Med udgangspunkt i at der findes nogen evidens for, at fysisk aktivitet har positive effekter på et demensforløb, skal der derfor skabes samarbejder, hvor man afprøver, hvordan frivillige og kommuner kan samarbejde og koordinere tilbud om denne type aktiviteter til borgere med demens og deres netværk og familier med fokus på inklusion i aktiviteterne (se bl.a. den kommenterede MTV-rapport, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2010). Læs mere om dette initiativ på styrelsens sider om demens. 3. Den baggrundsrapport, der blev udarbejdet sideløbende med arbejdsgruppens arbejde, og som danner baggrund for anbefalinger i demenshandlingsplanen, pegede på, at der kan være behov for at styrke viden om, hvilke metoder, tilgange og faglige rammer der benyttes i arbejdet med demensområdet i kommunerne. Arbejdsgruppen anbefalede at starte et initiativ, der underbygger arbejdet med særligt de socialfaglige metoder på området. Socialstyrelsen er nu i gang med at planlægge en indsamling af viden om såvel faglighed som organisering i arbejdet med mennesker med demens. Målet er 2 at skabe en platform for formidlingen af den indsamlede viden, og samtidig give denne viden en så grundig systematik, at denne også kan bruges, når demenskoordinatorer og andre fagpersoner skal planlægge indsatser, og når nye metoder tages i brug. Tidsrammen for denne indsats er, at indsamlingen løber i en stor del af Præsentationen af den indsamlede viden vil derfor tidligst ske i slutningen af dette år. Vi fra styrelsen vil gerne benytte vores gode kontakt til demenskoordinatorer og -konsulenter i forskellige sammenhænge og netværk til sikre, at denne viden bliver så anvendelig som muligt. Derfor vil vi givetvis få brug for forskellige former for feedback fra jer i større eller mindre skala. Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du allerede nu kontakte Iben Stephensen på ibs@servicestyrelsen.dk. 4. Det fjerde initiativ er et metodeudviklingsprojekt, der skal medvirke til at skabe et endnu bedre grundlag for indsatsen i forhold til mennesker med demens med udadreagerende adfærd i plejeboliger. Baggrunden for dette er både en KL-rapport, som blev udgivet for et par år siden, og styrelsens viden fra de mange sager i rådgivningsenheden VISO, som peger på et stort behov for viden på dette område. Derfor vil styrelsen i løbet af de næste måneder foretage en grundig afdækning af eksisterende praksis og viden. I anden halvdel af 2012 vil Socialstyrelsen iværksætte et projekt med afprøvning af en model for arbejdet omkring denne gruppe borgere, i et samarbejde med forventet tre kommuner. Det sker på baggrund af beskrivelser af praksis og viden, der opbygges i den kommende tid. Spørgsmål og kommentarer kan rettes til denne artikels forfatter på kda@servicestyrelsen.dk.

3 Migrationsskola för demensvården i Öresundsregionen 5. Endelig vil der på et senere tidspunkt blive iværksat en kampagne, der forventes målrettet medarbejdere og faggrupper, som møder men nesker med demens, i situationer, hvor de risi kerer at komme til kort. Desuden er det planlagt at revidere og genoptrykke Social- og Integrationsministeriets pjece om plejetestamenter. Viden om de ovenstående initiativer, demenshandleplanen mv. kan findes på Satspuljen 2012 Efter at der i nogle år har været afsat forholdsvis få midler på satspuljen til ældreområdet, er der i 2012 afsat lidt over 90 millioner kroner. De fordeler sig med ca. 40 millioner til at understøtte anbefalinger i den kommende rapport fra Ældrekommissionen, 20 mio. til at understøtte brug af IT for ældre borgere og 20 mio. til at udvikle viden om rehabilitering på ældreområdet. Der arbejdes i øjeblikket med en række initiativer i forhold til ældre og ensomhed samt en række opfølgende indsatser i forlængelse af projektet om mad til ældre God madgodt liv. Derudover har styrelsen i efteråret været arrangør af en række temadage om samarbejde i forbindelse med indflytning i plejebolig. Arrangementerne har været stærkt efterspurgt, og det er muligt, at dette fører til nye aktiviteter på et senere tidspunkt. Der er udarbejdet en lille guide, som kan bestilles på vores hjemmeside. I første halvdel af 2012 udkommer tre pjecer om magtanvendelsesreglerne, målrettet hhv. sagsbehandler ol., leverandørniveauet og borgere. Mere vil kunne læses på siderne om ældreområdet på samt ved tilmelding til vores nyhedsmails - og naturligvis på denne plads i senere numre! Nationalt Videnscenter for Demens har indgået samarbejde med Neuropsykiatriska kliniken i Malmø om projektet "Migrationsskola för demensvården i Öresundsregionen". Det EU-støttede projekt sætter fokus de problemstillinger, der opstår, når mennesker fra etniske minoriteter skal udredes, behandles og modtage pleje for deres demenssygdom i Danmark og Sverige. Mennesker fra etniske minoriteter lider bl.a. under, at demenssygdommen fjerner deres sidst tilegnede sprog, således at kun modersmål og oprindelig begrebsdannelse er tilbage. Det gør flere kognitive test vanskelige at praktisere for det sundhedsfaglige personale, når patienterne skal udredes for demens via kognitive test. Ofte har mennesker fra etniske minoriteter en anden kulturel forståelse end den, som testen forudsætter, f.eks. når det gælder ordforråd. Tilsvarende kan der opstå kulturelle misforståelser, når patienternes etnicitet møder den måde, som demensplejen i de skandinaviske lande er tilrettelagt på. Projektsamarbejdet mellem Nationalt Videnscenter for Demens og Neuropsykiatriska kliniken har derfor til hensigt sørge for et bedre grundlag for at tilvejebringe viden om mennesker fra etniske minoriteter, der har demens, så udredning, pleje og behandling tager højde for sproglige og kulturelle baggrunde. Projektet omfatter bl.a. en kortlægning af antallet af ældre med demens fra etniske minoriteter i Danmark og Sverige. Denne skal danne basis for forsknings- og udviklingsprojekter, der både øger viden om demens blandt etniske minoriteter, men som også tilvejebringer viden om etniske minoriteter til fagpersoner, der arbejder med demens. Projektsamarbejdet skal munde ud i uddannelse af personale på begge sider af Øresund. Især er plejepersonale med udenlandsk baggrund en vigtig ressource i arbejdet med at højne kvaliteten i demensomsorgen for mennesker fra etniske minoriteter. Derfor skal både svenske og danske fagpersoner deltage i en "migrationsskole", der udover viden om demens også skal give deltagerne indsigt i, hvordan pleje og omsorg af mennesker med demens foregår i hhv. Danmark og Sverige. Neuropsykiatriska kliniken i Malmö leder projektet, der er støttet af den europæiske tværregionale fond, Interreg. Nationalt Videnscenter for Demens deltager som projektpartner og skal være med til at planlægge forløbet, der varer de næste tre år. Læs mere om "Migrationsskola för demensvården i Öresundsregionen" på Interreg's hjemmeside: 3

4 Af T. Rune Nielsen, cand.psych., ph.d.-studerende, Nationalt Videnscenter for Demens Udredning af demens hos ældre fra etniske minoriteter Der er et stigende antal ældre i vestlige lande, og den samme tendens gør sig gældende for disse landes etniske minoriteter. Demens i disse befolkningsgrupper bliver derfor et stadig mere aktuelt emne. Behovet for udredning, behandling og pleje af ældre fra etniske minoriteter eksisterer allerede, men vil blive langt større i fremtiden. I Danmark defineres etniske minoriteter typisk som ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. Antallet af ældre ikke-vestlige indvandrere i Danmark er ca Ved fremskrivning, foretaget af Danmarks Statistik, kommer dette tal op på ca i år 2030 og ca i år Øget demensrisiko i etniske minoritetsgrupper Befolkningsundersøgelser fra USA og England indikerer, at der kan være en øget risiko for at udvikle demens blandt ældre i nogle etniske minoritetsgrupper. Der er således beskrevet en højere forekomst af demens blandt ældre afrikansk-amerikanere og latinamerikanere i USA, og blandt afrikansk-caribiske, pakistanske og indiske indvandrere i England. I Danmark har et mindre studie ligeledes antydet, at forekomsten af demens kan være markant øget hos ældre indvandrere fra Tyrkiet. Den øgede forekomst af demens i disse etniske minoritetsgrupper antages bl.a. at hænge sammen med en højere forekomst af vaskulære risikofaktorer i disse befolkningsgrupper, såsom diabetes og hypertension. Sådanne vaskulære risikofaktorer må i særdeleshed forventes at øge risikoen for at udvikle vaskulær demens, men også risikoen for Alzheimers sygdom. På trods af at forekomsten af demens i nogle etniske minoritetsgrupper synes at være højere end i den generelle befolkning, peger såvel udenlandske som danske studier på, at ældre patienter fra etniske minoriteter er underrepræsenterede i demensudredning og -pleje. 4 Barrierer for hjælp Udenlandsk forskning peger på, at almindelige barrierer, for at ældre og pårørende i etniske minoritetsgrupper søger hjælp for demenssymptomer, er et markant socialt stigma forbundet med mental lidelse i nogle minoritetsgrupper samt en anderledes indstilling til, hvordan man plejer ældre på med en stærk familiemæssig forpligtigelse. Derudover fremhæves ofte sprogbarrierer og manglende klarhed om hvor og hvordan, man opsøger hjælp. Desuden kan manglende viden om demens og en opfattelse af, at der ikke kan gøres noget, da hukommelsestab er en naturlig del af alderdommen også være af betydning. Endelig kan en oplevelse af diskrimination, og af at symptomer affejes af sundhedspersonale også spille ind. Alle disse faktorer kan være afgørende for, om ældre og pårørende fra etniske minoriteter søger hjælp for demenssymptomer. På trods af, at der kan være en større forekomst af demens blandt nogle etniske minoritetsgrupper, synes de ikke i samme grad som andre at benytte sig af de eksisterende tilbud om udredning, behandling og pleje. Samtidig kan det være yderst udfordrende, at diagnosticere demens hos de ældre fra etniske minoriteter som rent faktisk opsøger hjælp. Udfordringer ved udredning Symptomer på demens er relativt ensartede på tværs af etnicitet og racer. Demens defineres som et syndrom med nytilkomne svigt inden for flere kognitive domæner, der har en sværhedsgrad, som påvirker social og arbejdsmæssig funktionsevne. Udredning af demens hos patienter fra etniske minoriteter er dog forbundet med en lang række udfordringer, herunder manglen på adækvate metoder til kognitiv testning. Selvom adskillige biomarkører for Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme er blevet udviklet de senere år (f.eks. fra hjerneskanninger eller spinalvæskeprøver), er biomarkører til diagnosticering af demens på nuværende tidspunkt sekundære til den kliniske udredning af kognitive svigt. Kognitive tests og klinisk vurdering er centrale i udredningen af demens, men der er forbundet specielle faldgruber ved tværkulturel udredning af demens, som primært er relateret til, at de tilgængelige undersøgelsesmetoder påvirkes af patienternes sproglige færdigheder og uddannelsesniveau. Selv om mange af de ældre indvandrere har talt dansk tidligere i livet, vender de ofte tilbage til stort set kun at tale deres oprindelige sprog, når de bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet og ikke længere har brug for at tale dansk med deres kollegaer. Samtidig er svækkelse af det sidst tilegnede sprog ofte et tidligt tegn på demens ved tosprogede. Vanskeligheder ved kommunikation I den kliniske vurdering af demens er det væsentligt, at symptomer på kognitive svigt og demens både forklares tilfredsstillende af patienten og dennes pårørende, og fortolkes korrekt af lægen. Det er derfor vigtigt for udbyttet af den kliniske vurdering, at man sikrer en tilfredsstillende kommunikation mellem lægen, patienten og dennes pårørende. Dette kan dog være yderst udfordrende, når kommunikationen foregår gennem en tolk. Det er udbredt praksis i såvel danske som europæiske demensklinikker, at familiemedlemmer benyttes som tolke. Dette kan imidlertid have en utilsigtet indflydelse på den kliniske vurdering. Da familiemedlemmer sjældent er uddannet som tolke, risikerer man, at indholdet i spørgsmål og svar oversættes upræcist, eller at de oversætter deres egne meninger frem for fakta. Desuden vil familiemedlemmer ofte være følelsesmæssigt involverede, og patienter kan være påpasselig med at afsløre tegn på kognitive svigt og demens, fordi de er usikre på, om tavshedspligten overholdes. Selv om de samme problem-

5 stillinger gør sig gældende, når professionelle tolke benyttes, er det generelt i mindre omfang. Kognitive tests Resultaterne fra kognitive tests har en helt central rolle ved udredning af demens. Men ved udredning af patienter fra etniske minoriteter kan de tilgængelige instrumenter, ofte ikke benyttes tilfredsstillende, da testresultaterne i høj grad kan påvirkes af patienternes sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrund. I Danmark har langt størstedelen af den ældre befolkning syv års skolegang eller mere. Dette gør sig dog sjældent gældende blandt ældre ikkevestlige indvandrere. Analfabetisme er udbredt blandt ældre kvinder, mens mænd typisk har op til fem-syv års skolegang. Brug af kulturelt indlejrede kognitive tests, som bygger på sprogkendskab, færdigheder tilegnet i skolen og tryghed ved testsituationen, kan derfor være upassende eller vildledende, når de bruges til at vurdere kognitivt funktionsniveau. For eksempel kan en ældre kvinde, som er indvandret fra en mindre tyrkisk landsby være god til at lave mad, sy, dyrke grøntsager, passe kreaturer, opfostre børn og komme overens med sin udvidede familie. Alt dette afspejler gode kognitive evner, men alligevel vil hun sandsynligvis klare sig, som om hun var kognitivt svækket på almindeligt benyttede screeningsinstrumenter for demens, såsom Mini Mental State Examination (MMSE) eller urskivetesten. Der er derfor et behov for, at have alternative metoder tilgængelige til vurdering af det kognitive funktionsniveau, når man undersøger ældre fra etniske minoriteter for demens. Rowland Universal Dementia Assessment Scale (RUDAS) er et instrument, som synes at være et godt bud på et alternativt screeningsinstrument ved udredning af demens hos ældre fra etniske minoriteter. RU- DAS er oprindeligt udviklet i Australien til multikulturelle patientpopulationer, og er for nyligt afprøvet på ældre tyrkiske indvandrere i Danmark. I modsætning til MMSE en påvirkes testresultaterne fra RUDAS stort set ikke af begrænset eller ingen skolegang, og synes slet ikke at påvirkes af kulturelle eller sproglige forskelle, når testen udføres med hjælp fra en tolk. 5 Konklusion På trods af at et Ph.D. studium med titlen Udredning af demens i patienter fra etniske minoriteter. Et europæisk perspektiv for nyligt gennemført i samarbejde mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, er der fortsat sparsom viden om demens blandt etniske minoriteter i Danmark og Europa. Selvom forekomsten af demens i etniske minoriteter ser ud til at være mindst lige så stor som i baggrundsbefolkningen, er patienter fra etniske minoriteter underrepræsenterede indenfor demensudredning og -pleje. Dette kan hænge sammen med, at demente og pårørende fra etniske minoriteter ikke har tilstrækkelig viden om de tilgængelige tilbud. Samtidig kan hukommelsessvigt og andre demenssymptomer stå i baggrunden for mere presserende materielle eller sociale problemer, eller de kan opfattes som en naturlig konsekvens af alderdom. I nogle etniske minoritetsgrupper er der desuden forbundet et stærkt socialt stigma med mental sygdom. Disse forhold kan alle have betydning for, om man søger læge på baggrund af demenssymptomer. Hvis demente fra etniske minoriteter faktisk søger læge på baggrund af demenssymptomer, vil de ofte møde et system, som ikke er rustet til at håndtere deres specielle kulturelle behov, og det vil sjældent være muligt for lægen at lave en fuldgyldig undersøgelse, da de anvendte kognitive måleinstrumenter er påvirket af kulturelle, sproglige og uddannelsesmæssige forskelle. En uheldig konsekvens af disse forhold kan være, at demente fra etniske minoriteter isoleres i hjemmet, hvor de plejes af den nærmeste familie uden udefra kommende hjælp. Der er derfor behov for mere oplysning om demens til borgere fra etniske minoriteter og for, at sundhedspersonale sætter mere fokus på udredning og social støtte af demente borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Foto: Jul i byen Svend Åge Ekberg &

6 Af Jenny Havn, teamleder for forebyggende hjemmebesøg, Odense Kommune, tlf En dynamisk duo i Odense Kommune To-sprogede medarbejdere afvikler forebyggende hjemmebesøg til borgere med anden etniske baggrund og driver samtidig et multietnisk værested i Vollsmose. Odense Kommune har iværksat en særlig indsats rettet mod den voksende gruppe af etniske ældre borgere. Indsatsen udføres af tosprogede medarbejdere til såvel forebyggende hjemmebesøg som drift af et værested til ældre med anden etnisk baggrund. Siden 2005 har tosprogede ældrekonsulenter i Odense Kommune foretaget forebyggende hjemmebesøg til de store sproggrupper, der er bosiddende i byen. Det drejer sig især om ældre fra Iran, Somalia, Tyrkiet, Vietnam, Bosnien og arabisktalende lande. De samme ældrekonsulenter er ansat i det multietniske værested Mimers Brønd i Vollsmose. Det har betydet, at de har et sted at henvise ensomme ældre til. De forebyggende hjemmebesøg tilbydes ældre borgere med anden etnisk baggrund, der er fyldt 65 år altså 10 år tidligere end danske ældre tilbydes besøg. Baggrunden herfor er, at etniske ældre ældes 10 år tidligere end danske ældre. En rutineret dansk ældrekonsulent fungerer som konsulent for de tosprogede ældrekonsulenter. Konsulentens opgave spænder fra faglig sparring / coach til praktisk vejledning med det elektroniske styresystem og muligheder for støtte i Odense Kommune, f.eks. samarbejde med kommunens visitatorer. Når de tosprogede ældrekonsulenter møder ensomme ældre borgere kan de henvise til det multietniske værested Mimers Brønd. Her kan den ældre møde ældrekonsulenten og andre ældre, der stammer fra samme land som dem selv. Her tilbydes aktiviteter som stavgang, motion, madlavning, håndarbejde, café med kaffe og spil samt temamøder med emner om sundhedsfremme som f.eks. diabetes, knogleskørhed mv. Her kan ældre møde andre ældre i samme situation og hente råd og vejledning i dagligdagen med alt fra et brev fra banken til bekymringer om et barnebarn. De tosprogede medarbejdere har været nøglen til kontakt og dialog mellem disse ældre borgere og Odense Kommune, og kombinationen mellem tosprogede ældrekonsulenter og Mimers Brønd har vist sig at være en stor succes. Etniske ældre vælger i højere grad at modtage de forebyggende hjemmebesøg sammenlignet med tidligere. Samtidig er brugen af Mimers Brønd voksende, og værestedet udgør i dag et fast samlingspunkt for etniske ældre borgere. Brugen af etniske ældrekonsulenter har betydet, at samarbejdet mellem kommunen og etniske ældre er forbedret, og konsulenterne har en stor betydning for denne udvikling, da de har opbygget et kendskab til den ældres samlede situation fysisk, psykisk og socialt. Baggrunden for at ansætte tosprogede ældrekonsulenter til forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk er, at disse ældre ikke taler dansk. 6 Det overordnede formål med indsatsen er: At skabe dialog med gruppen af ældre borgere med anden etnisk baggrund At lære de ældre og deres behov at kende At give dem information om kommunens tilbud samt vejledning i sundhedsfremme og forebyggelse. Det konkrete formål med værestedet Mimers Brønd er: At være et åbent tilbud for alle ældre i Vollsmose At give mulighed for social kontakt med personale og brugere, som de ældre kan tale med og forstå At rådgive og vejlede vedrørende kontakt med social- og sundhedsvæsnet samt offentlige instanser generelt At formidle dansk kultur og sprog At tilbyde sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme Målgruppe : Målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg er etniske ældre borgere fra 65 år. Indsatsen er målrettet etniske ældre fra Iran, Somalia, Tyrkiet, Vietnam, Bosnien og arabisktalende lande. Foto: Tjørn Nick Landbo &

7 Målgruppen er den generation af ældre i Danmark med anden etnisk baggrund, som har meget ringe eller slet ingen danskkundskaber og har svært ved at sætte sig ind i og følge med i det danske samfund. De har svært ved at lære sproget, da mange i forvejen er analfabeter i deres eget sprog. Mange i målgruppen lider desuden af posttraumatisk stresslidelse (PTSD) som følge af krigstraumer. Symptomer på PTSD er bl.a. koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer, hvilket forstyrrer indlæringen af nye sprog og nye kulturelle omgivelser. Deres økonomiske situation er ofte meget dårlig, og mange er helt afhængige af økonomisk støtte fra deres børn. Fremgangsmåde og aktiviteter Odense Kommunes tilbud om forebyggende hjemmebesøg til etniske ældre borgere over 65 år følger den samme model, der tilbydes alle ældre over 75 år: Forud for besøget sendes et brev, hvor den ældre har mulighed for at acceptere eller afvise tilbud om et hjemmebesøg. Desuden kan den ældre kontakte ældrekonsulenten dagligt kl Det forebyggende hjemmebesøg er blandt andet: At tale med den ældre om, hvad man kan gøre for at holde sig i gang fysisk, mentalt og socialt og bevare en god livskvalitet. At blive ældre er ikke nødvendigvis ensbetydende med at blive svagere. Med alderen kan der dog støde sygdomme eller andre ting til, som kan have forskellige konsekvenser for den enkelte. På det forebyggende hjemmebesøg taler den ældre og ældrekonsulenten om, hvad den ældre kan gøre, hvis dette på et tidspunkt skulle ske. At skabe tryghed og trivsel og formidle viden om sundhed. Ældrekonsulenten kan vurdere og opfange problemer og vejlede i at få dem løst. Ligeledes informerer ældrekonsulenten om aktiviteter og andre tilbud i Odense Kommune. Ved behov kan ældrekonsulenten etablere kontakt til en demenskoordinator. At have en fortrolig samtale ældrekonsulenten har tavshedspligt. Resultaterne af arbejdet med de tosprogede medarbejdere er beskrevet i en del projekter bl.a. evalueringsrapport projekt Mimers Brønd og rapport om forebyggende hjemmebesøg rapporterne kan findes ved at søge på Odense Kommunes hjemmeside Effekten af indsatsen 85 % af målgruppen har valgt at modtage besøgene, hvilket er markant flere end i den tilsvarende målgruppe for danske ældre i Odense. Det kan tolkes som udtryk for, at de etniske ældre har et stort behov for ældrekonsulenternes vejledning, hvorimod et større antal danske ældre kan søge deres viden selv eller måske klare sig med et telefonopkald til deres faste ældrekonsulent. Set i lyset af at mange etniske ældre er bekymrede for at kontakte kommunen, kan den store grad af accept ses som en tillidserklæring til de tosprogede ældrekonsulenter. Stadig flere etniske ældre borgere kommer i Mimers Brønd. Mange kommer op til flere gange dagligt og bruger stedet som et fast samlingssted. Det skyldes bl.a., at der ikke er krav om tilmelding, og personalet har viden om og er i stand til at takle følger af PTSD. 7 De tosprogede ældrekonsulenter er i mange situationer brobyggere, når de ældre skal gøre brug af Odense Kommunes øvrige tilbud, som f.eks. træning eller personlig pleje. Ældrekonsulenten kender den enkelte ældres kulturelle baggrund og familieforhold og kan oversætte sproget. Samtidig kender den tosprogede ældrekonsulent den ældres samlede situation fysisk, psykisk og socialt. Det er tillige lykkedes at skabe en frivillig idrætsforening for både yngre og ældre Healthy People med 50 medlemmer i Vollsmose. Foreningen har til huse i Mimers Brønd efter lukketid og har et tæt samarbejde med Mimers Brønd. Faktaark om demens også på tyrkisk På hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Demens er der faktaark tilgængelige for patienter og pårørende. Fakta-arkene omhandler forskellige typer af demens. Der findes også et faktaark på tyrkisk, som generelt omhandler demens. Finde dem på NVD s hjemmeside: Til patienter og pårørende

8 Af Christine E. Swane, direktør, ph.d., Ensomme Gamles Værn (EGV) Udfordringer i sundhedsfagligt arbejde med tyrkiske ældre Udfordringer i sundhedsfagligt arbejde med tyrkiske og andre minoritetsetniske ældre består i at understøtte deres bestræbelser på at føle sig hjemme i Danmark. Et studie viser, at der er brug for aktiviteter og tiltag, der understøtter, at den enkelte ældre kan føle sig respekteret og værdifuld i hverdagen. Arbejdsmarkedstilknytning og økonomi Tyrkiske ældre kom hertil for at arbejde i erne, og de er blevet boende i Danmark: Der er i dag personer på 60 år og derover lidt flere mænd end kvinder. Kun få er over 80 år. I alt er der godt personer på 60 år og derover fra ikke-vestlige lande, og antallet forventes at være fordoblet om ti år. Disse ældre er økonomisk ringere stillet end majoritetsetniske ældre. Både mænd og kvinder har haft en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, mændene med en kombination af perioder med arbejdsløshed, manglende kendskab til arbejdsmarkedsydelser, dårlig organisering og manglende sprogkompetencer, der tilsammen har medført en lav pensionsopsparing. Kvinderne er familiesammenført i erne og har haft meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ingen eller meget lav pensionsopsparing. Ensomhed og isolation Tyrkiske ældre føler sig ofte ensomme og isoleret i det danske samfund, især kvinderne, til trods for deres tætte familierelationer. Det fortæller bl.a. en 50-årig tyrkisk kvinde i København: Vores folk kom her, da de var unge, og de brugte deres ungdom på at arbejde for danskere. De betalte skat, og nu er der nogle, der siger: Rejs hjem. De var alle sammen sunde og raske, da de kom. Nu er de syge og gamle. De udførte hårdt og beskidt arbejde. Der var ikke meget sol i Danmark. I juli måned da var det 40 grader i Tyrkiet -, men jeg tændte for varmen i Danmark for at bade min datter. Det var for 20 år siden. Der var altså mørkt og koldt. Man blev syg af det. Dengang var der ikke tyrkisk tv, der var ikke telefon, der var ikke mange fra Tyrkiet rundt omkring i nabolaget. Mændene gik på arbejde, så vi kvinder sad inden for hjemmets fire vægge i mange, mange år. Vi talte ikke dansk. Det var koldt og mørkt. Det var meget, meget svært i begyndelsen. Det var lige som et fængselsophold. Nu tv, telefon og kørekort, omgangskreds osv. Men tiden er også løbet fra os. Nu er vi syge og gamle. Nedslidning og sygdom Deres biologiske og funktionelle alder er lavere end jævnaldrende danskfødtes pga. opvækstvilkår, nedslidende arbejde og hyppigt forekommende sygdomme i en relativt ung alder slidgigt, bronkitis og astma, hjertesygdomme, diabetes. Også forekomsten af demens er fundet højere end blandt majoritetsdanskere (Schmidt, Kristensen og Rosenbaum 2006). Med de komplekse helbredsproblemer følger behov for behandling og hjælp fra social- og sundhedssystemet, som ikke altid finder sted pga. kulturelle og sproglige forskelle. Ældrepolitisk fokus Det politiske fokus i kommuner og stat har i de senere år handlet om, hvordan ældre etniske borgeres sundheds- og plejemæssige behov kan imødekommes. De modtager i mindre grad end majoritetsetniske danskere offentlig omsorg og pleje, og blandt forklaringerne er et ringere kendskab til mulighederne for offentlig hjælp. Hovedspørgsmålet har været, om kommunerne vil og kan matche ældre flygtninge og indvandreres særlige kulturelle og religiøse behov. Hermed er fokus flyttet væk fra de ældres hverdagsrelationer, livserfaringer og livsbetingelser. Diskussionen har efterladt det indtryk, at social- og sundhedssektoren hvis bare den gør det rigtige (fx sørger for en bestemt slags mad og tosprogede sosu-ansatte) kan imødekomme de ældres kulturelle og religiøse ønsker og behov, og så bliver der plads til alle. Sociale og sundhedsfaglige udfordringer Udfordringer i arbejde og samvær med tyrkiske og andre minoritetsetniske ældre består med baggrund i dette studie i at understøtte disse ældres bestræbelser på at føle sig hjemme. Der er brug for aktiviteter og tiltag, der understøtter, at den enkelte ældre kan føle sig respekteret og værdifuld i hverdagen. I denne kontekst forekommer forsøg på at kortlægge de fremmedes kultur- og religionsspecifikke behov og at indrette pleje- og omsorgssektoren på at dække disse behov alt for snævre. Det er ofte nødvendigt at understrege, at majoritetsdanske ældre er vidt forskellige individer. Lige så nødvendigt er det at erkende og arbejde ud fra, at hverken etnisk eller religiøs baggrund er determinerende for et menneskes sociale og plejemæssige behov. Hvert menneske har sin kulturelle baggrund, men også sit livsløb baseret på individuelle erfaringer. Reference Schmidt, John, Majken Kristensen, Bent Rosenbaum Demenslidelser hos ældre tyrkiske indvandrere. Behovsundersøgelse med henblik på opsporing og udredning. Ugeskrift for Læger, 168; 8

9 Af Mette Halding, sekretariatschef, EGV Møde mellem mennesker - på højskole med Ensomme Gamles Værn 50: Artiklen er udarbejdet på grundlag af et kvalitativt studie som Christine E. Swane og Üzeyir Tireli, lektor, ph.d., UCC gennemførte i Studiet omhandlede tyrkiske ældres hverdagsliv og blev finansieret af Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden). Interviewene i studiet er hovedsagelig foretaget på tyrkisk. En mere omfattende analyse af tyrkiske ældres hverdagsliv i Danmark og pendling til Tyrkiet samt litteraturreferencer findes i artiklen Tyrkiske ældres bestræbelser på at føle sig hjemme i Social Kritik 2011, nr. 127, s af Christine E. Swane og Üzeyir Tireli. Håndbog om pårørendesamarbejde Ny håndbog giver gode råd til plejepersonale om, hvordan de undgår og løser konflikter i samarbejdet med pårørende. Håndbogen er blevet til på baggrund af en kortlægning af, hvordan kommunernes plejepersonale håndterer konflikter. Man har også undersøgt, hvilken viden kommunerne har om, hvordan man forebygger konflikter, og hvordan de løses, når de er opstået. Find håndbogen på Socialstyrelsens hjemmeside, Nyheder, Gode råd til at undgå konflikter med pårørende Ensomme Gamles Værn (EGV) har de sidste fire år arrangeret en uges ophold på Løgumkloster Højskole for danske ældre og ældre flygtninge og indvandrere. Da vi besluttede os for at gøre en særlig indsats for at tilbyde vores ferieophold til ældre med anden etnisk baggrund, var det, fordi vi via forskningsprojekter havde fået belyst, at der her var en gruppe mennesker, som EGV i sit udgangspunkt bør gøre en indsats for, men som vi ikke var nået ud til. Vi havde aldrig fået én eneste ansøgning til vores ferier fra andre end etniske danskere. For at få ældre med anden etnisk baggrund til at deltage på vores ferier har vi samarbejdet med forskellige foreninger, primært Venskabsforeningen for Ældre Danskere og Indvandrere i Århus. I 2009 var næsten halvdelen af højskoleopholdets 46 deltagere f.eks. fra denne forening. Det har stor betydning, at de ældre indvandrere og flygtninge kender hinanden i forvejen, så de trygt kan rejse sammen og tør kaste sig ud i et så anderledes eksperiment, som det må siges at være at tage på noget så inkarneret dansk, som et højskoleophold. Mange har skullet overtales kraftigt, før de vovede sig med, og vi har også måttet erkende, at alene ordet høj-skole forvirrer og skræmmer nogen væk. Også dansksproglig formåen har været en barriere. Deltagerne er kommet til Danmark fra mange forskellige lande og af mange forskellige grunde. De kulturelle forskelligheder har i løbet af ugen været temaet for en række foredrag og aktiviteter, hvilket har givet deltagerne også de etnisk danske mulighed for at reflektere over etnicitet og kulturelle forskelle inden for en struktureret ramme. Det er i høj grad i det personlige møde på tværs af kulturelle forskelligheder, der giver mulighed for at nuancere den ofte stereotype opfattelse af hinanden som danskere eller indvandrere. Det viste et antropologisk forskningsprojekt om EGVs ferier, vi gennemførte i Deltagerne oplevede, at de ved at dele erfaringer og livshistorier i små samtalegrupper fik en større forståelse af hinanden som individuelle mennesker med unikke historier og baggrunde. På en ferie bliver man løftet ud af hverdagen og sat i et nyt og anderledes frirum med mulighed for at lege med de sociale relationer og dele erfaringer på nye måder på EGVs ferier også erfaringer om ensomhed og om dét at blive gammel. Man får oplevelser, der rækker ud over hverdagens vaner og rutiner. Nye oplevelser som udflugter, madlavning og morgensang giver fælles erfaringer, der bidrager til oplevelse af fællesskab. For de fleste et midlertidigt fællesskab, men i EGV har vi erfaret, at en ferie ikke bare er slut, når man rejser hjem. Den bliver et minde, der ikke blot lever i én selv, men også giver mulighed for at tale om sig selv på en ny måde. Den enkelte kan fortælle om ferien og oplevelserne til dem, vedkommende kender derhjemme, og kan derved byde ind som et mere aktivt og socialt menneske i de fællesskaber, den enkelte er en del af i sin hverdag, det være sig i cafeen, i moskeen eller i Korshærens genbrugsbutik. Litteratur Louise Scheel Thomasen. En uges socialt fællesskab. Antropologisk studie af EGVs ferier og højskoleophold. EGV Fonden 2010 (rapporten findes på under afsluttet forskning). 9

10 Af Steen Hasselbalch, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens, tlf p.v.a. projektpartnerne bag ADEX ADEX træning af patienter med Alzheimers sygdom Otte demensklinikker i Danmark samarbejder i et videnskabeligt forsøg, hvor vi vil undersøge, om vi kan forbedre livskvalitet, funktionsniveau og intellektuelle funktioner gennem målrettet fysisk træning. Hvad er ADEX? Alder er den vigtigste risikofaktor for udviklingen af Alzheimers sygdom, men fokus har også været rettet mod kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom, hvor flere store befolkningsundersøgelser har vist, at især manglende fysisk aktivitet hos midaldrende øger risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom senere i livet. Der er kun meget få forsøg, hvor man under kontrollerede omstændigheder (med lodtrækning og kontrolgruppe) har kunnet påvise en effekt af fysisk træning, både hvad angår risiko for udvikling af Alzheimers sygdom hos raske, og hvad angår bedring af symptomer hos personer, som allerede har sygdommen. Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) har tidligere koordineret et stort nationalt multicenterstudie af effekten af psyko-social intervention hos 330 Alzheimer patienter (DAISY studiet). NVD og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital skal nu i samarbejde med demensklinikker og fysioterapeuter fra hele landet i gang med at gennemføre et stort studie, der i daglig tale kaldes ADEX. ADEX står for "Preserving quality of life, physical health and functional ability in Alzheimer's disease: The effect of physical exercise". Formålet med forsøget er at udvikle et fysisk træningsprogram, som kan anvendes til personer med let til moderat Alzheimers sygdom med henblik på at forbedre deres fysiske funktion, det kognitive og daglige funktionsniveau samt livskvalitet. Viser fysisk træning positive resultater, kan forsøget være med til at vende den negative holdning til genoptræning, som personer med fremadskridende sygdomme ofte mødes med. Fysisk træning kan forhåbentligt også vise sig at være et vigtigt supplement til den medicinske behandling, vi i dag kan tilbyde personer med Alzheimers sygdom. Hvis symptomer på sygdommen midlertidigt kan forbedres, kan der også være sundhedsøkonomiske gevinster ved fysisk træning. 10

11 Hvem kan deltage i forsøget? 192 personer med Alzheimers sygdom i let til moderat stadie skal deltage i forsøget, for at vi kan være sikre på at kunne se en effekt. Vi har valgt at undersøge personer i de lettere stadier af sygdommen, som er myndige og habile, således at de kan forstå betydningen af at deltage i forsøget og selv give samtykke. De skal også kunne forstå fysioterapeuternes instruktioner. Vi har også sat en aldersgrænse på mellem 55 og 85 år. Forsøgspersonen skal have en pårørende, som er i stand til at udfylde diverse pårørende-spørgeskemaer og som kan hjælpe med at overholde aftaler. Forsøgspersonerne må ikke have alvorlige hjerte- eller lungesygdomme, og de må ikke have mange smerter eller svære ledproblemer, som gør, at de ikke vil være i stand til at træne på blandt andet en kondicykel. Hvordan foregår træningen? Forsøgspersonerne fordeles ved lodtrækning tilfældigt i to lige store grupper. Den ene gruppe træner i alt fire måneder (lang træning), mens den anden gruppe fungerer som kontrolgruppe uden at foretage sig noget særligt (kort træning). Når den lange træningsgruppe er færdig med sin træning efter fire måneder, trænes den korte træningsgruppe så over fire uger. Før og efter træningen undersøges alle forsøgspersoner med en række tests, som skal vurdere deres fysiske funktion, det kognitive og daglige funktionsniveau, samt livskvaliteten. Vi har valgt at lade begge grupper træne forskudt og i forskellige længder af flere grunde. Dels har vi så stadig en kontrolgruppe, som er vigtigt, når man skal kunne bevise en effekt af træningen. Dels sikrer vi, at alle får lejlighed til at træne. Vi ved faktisk ikke, om fire ugers træning er lige så effektivt som fire måneders træning. Træningen skal foregå på et træningscenter under kontrollerede forhold. Træningen superviseres af fysioterapeuter, forsøgspersonerne bærer pulsure, og trænerne fører logbøger over, hvor meget forsøgspersonerne træner. I mange tidligere forsøg er træningen foregået i hjemmet uden supervision, hvor man ikke har kunnet dokumentere, hvor meget og hvordan forsøgspersonerne trænede. Ulempen ved at lade træningen foregå på et træningscenter er, at forsøgspersonerne selv skal transportere sig frem og tilbage til træningen - for halvdelens vedkommende tre gange ugentligt i fire måneder. Vi har ikke fået økonomisk støtte til transport, så vi håber på hjælp fra pårørende og måske også fra frivillige. 11 Hvilke demensklinikker deltager i ADEX? De otte demensklinikker er nogenlunde jævnt fordelt i Danmark. En del af forsøgspersonerne vil kunne rekrutteres direkte blandt de patienter, som går til ambulant kontrol på disse klinikker, men vi ser gerne, at andre får tilbud om deltagelse i forsøget. Det kan ske ved, at hjemmesygeplejersker og demenskoordinatorer i deres arbejde møder personer med Alzheimers sygdom, som efterspørger fysisk træning, eller hvor de vurderer, at de vil kunne få udbytte af fysisk træning. I disse tilfælde kan de udlevere telefonnummer på kontaktperson på den lokale demensklinik, som så kan give yderligere oplysninger og evt. indkalde til informationsmøde. Hvis det er relevant for jer, se nedenstående liste med kontaktpersoner og deres telefonnumre. Ved øvrige spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig (se telefonnummer ud for navn på side 12). De deltagende demensklinikker kan kontaktes på følgende numre: Demensenhed Syd Glostrup Hospital Tlf Hukommelsesklinikken Roskilde Sygehus Tlf.: Hukommelsesklinikken Slagelse Sygehus Tlf.: Demensklinikken Odense Universitetshospital Tlf.: Demensklinikken Svendborg Sygehus Tlf.: Demensklinikken Århus Universitetshospital Tlf.: Demensklinikken Aalborg Universitetshospital Tlf Hukommelsesklinikken Rigshospitalet Tlf.:

12 Af Pernille Byskov, Udviklingskonsulent, Byskov&Smith ApS Demens i øjenhøjde Faaborg-Midtfyn Kommune har på under et år etableret en demensorganisation med mere kvalitet i pleje og omsorg for borgere med demens uden at øge driftsomkostningerne. Kvalitetsforbedringerne er sket ved kompetenceudvikling af 51 medarbejdere i ældreplejen, en klar opgavefordeling mellem demenskoordinator og demensvejledere samt ved involvering af borgere med demens og pårørende. Et målrettet og innovativt projektforløb er afsluttet med stillingtagen til fortsat implementering og vedligeholdelse af den ny demensorganisation. Tag demens alvorligt vær på forkant Demens er en sygdom, som ikke må overses. Først og fremmest fordi den har stor betydning for de mennesker, der rammes af sygdommen og deres pårørende, men også fordi der i løbet af de næste tre årtier næsten kan forventes en fordobling i antallet af demensramte i Danmark. Udvikling i antal af demensramte Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet den skønnede forekomst af borgere med demens for hele landet, de 5 regioner og de 98 kommuner. Prognoserne forudsiger udviklingen i antallet af ældre med demens frem til Forekomsten af demens hos ældre i Danmark er et estimat, det vil sige et kvalificeret skøn, der er beregnet på oplysninger fra to datakilder: 1. Folketal fra Danmarks Statistik fra juli 2011 og 2. Data fra en række europæiske befolkningsundersøgelser vedrørende den procentvise forekomst af demens i forskellige aldersgrupper såkaldte prævalensrater fra perioden 1988 til Projekt Demens i øjenhøjde I Faaborg-Midtfyn Kommune har de taget initiativ til at gøre noget ved udfordringerne på demensområdet over en meget kort periode. Ledergruppen på ældreområdet har ledet projekt Demens i øjenhøjde som er gennemført i perioden fra 1. december 2010 til 30. november Selve projektledelsen er varetaget af 2 konsulenter fra firmaet Byskov&Smith ApS, Odense. Formålet med projektet har været at bidrage med viden og overblik på demensområdet, og komme med forslag til implementering af en ny organisation på demensområdet. En ny demensorganisation som skal løse den udfordring, at antallet af borgere med demenssygdomme er stigende. Kommunen ønsker at skabe en ramme som: løbende kompetenceudvikler personalet sikrer at de pårørende inddrages i relationen mellem plejepersonalet og borgere med demens giver mulighed for fælles information 12 skaber rammerne og mulighederne for lokal forankring Formålet med projekt: Demens i øjenhøjde er opfyldt gennem en kvalitetsmodel, som består af et kompetenceudviklingsspor og et brugerinvolveringsspor. I projektet er der gennemført en række aktiviteter i begge spor og som afslutning på projektet er der truffet beslutninger om, hvordan implementering fastholdes fremadrettet. Demenskoordinatoren er indgangen for alle henvendelser på demensområdet uanset, hvor henvendelsen kommer fra. Det nye i projektet var udpegning af ca. 50 demensvejledere der skulle være ressourcepersoner i en plejegruppe og fik kompetencer til at yde pleje af og omsorg for demensramte og vejlede kolleger. Der er ved projektets afslutning 52 demensvejledere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund: social-og sundhedshjælper (SSH), social- og sundhedsassistenter (SSA) og andre. Demensvejlederne har gennemført kurser inden for demensområdet og har samlet været på uddannelse i 580 dage. Herudover har demensvejlederne arbejdet i fem erfaringsudvekslingsgrupper (erfa-grupper).

13 Yderligere information: Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden, Tlf.: , th@trygfonden.dk Brugerne er inddraget gennem fire brugercirkelmøder, hvor borgere med hukommelsesproblemer og demenssygdomme sammen med deres pårørende, har deltaget. Projektet har givet fornyet indsigt i de pårørendes behov for støtte og hvordan kommunens ydelser opleves af brugerne. Resultater Projektet er blevet evalueret og konklusionerne fra projektet giver en række anbefalinger til den fremtidige indsats. Kommunen fortsætter med en sammenhængende og lokalt forankret demensorganisation, som består af demenskoordinatoren og demensvejlederne. Demensvejlederne har fået uddannelsesmæssige kompetencer, så samtlige demensvejledere har kvalifikationerne til at løfte opgaven. Det er et kompetenceniveau der skal vedligeholdes. Demensvejlederne oplever et øget selvværd, øget faglig stolthed og øget glæde ved arbejdet med borgere med demens. Det er opnået gennem kurser, arbejdet i erfa-grupper og sidemandsoplæring. Kommunen fortsætter derfor med erfagrupper for demensvejledere og sidemandsoplæring. Kommunen fortsætter med brugercirkler for pårørende og borgere med demens. Projektet har haft en særlig opmærksomhed på, at den afgørende nytteværdi skal kunne ses ude hos borgerne. Brugercirklerne har givet kommunen et redskab til systematisk at inddrage brugernes oplevelser af kommunens ydelser i udviklingen. Det har vist sig, at de pårørende har behov for støtte og vejledning. Kommunen skal derfor fortsat have tilbud til de pårørende til borgere med demens. Projektet har desuden vist, at ledelsens opbakning er vigtig for at få resultaterne ud i organisationen og der har i ledergruppen på ældreområdet været stort engagement og opbakning til projektet. Det er ligeledes vigtigt at få de daglige ledernes opbakning til demensvejlederne og deres nye opgaver, som også består af vejledning af borgere, pårørende og kolleger. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en jobbeskrivelse for demenskoordinator, en jobbeskrivelse for demensvejledere, en model for arbejdet i erfa-grupper og en model for brugercirkler. Projektet Demens i øjenhøjde er finansieret af midler fra Faaborg-Midtfyn Kommune og puljemidler fra Socialministeriet - Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Projektet har gennemført aktiviteterne inden for den økonomiske ramme på kr. 1,2 mio. fra Socialministeriet og kr. 0,4 mio. fra kommunens egne midler. Projektet har selvfølgelig krævet en investering men efter projekt afslutningen er det muligt at fastholde indsatserne indenfor de eksisterende ressourcer. Der er udarbejdet en rapport Demens i øjenhøjde et projekt i Faaborg-Midtfyn Kommune som kan rekvireres som pdf-fil hos Byskov&Smith ApS eller downloades på Byskov&Smith ApS kommer gerne ud til interesserede og fortæller mere om projektet evt. i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommunes demenskoordinator. 13 Stor succes med hunde på plejecentre TrygFondens Besøgshundeordning, som begyndte i 2010, har været så stor en succes, at den nu er udvidet fra tre til seks kommuner, så endnu flere ældre og demente borgere kan få glæde af de firbenede venner. Ordningen har eksisteret i Vejle, Kerteminde og Næstved siden november 2010, og det er på baggrund af en stor tilslutning fra både hundeejere og plejecentre, at ordningen nu udvides. Fra januar 2012 vil plejecentre i Randers, Rebild og Gladsaxe få de første besøg af TrygFonden Besøgshunde. Plejecentrets ansatte vil undervejs i projektet hjælpe med at indsamle viden og erfaring om, hvordan besøgsordningen fungerer. Erfaringerne vil blive delt med landets øvrige kommuner og andre interesserede. I udvælgelsen af besøgshundene bliver der lagt vægt på, at de er rolige og velsocialiserede og ikke har behov for at modtage træning forud for besøgene på plejecentrene. Hundene skal være sunde og raske, så de ikke lider overlast ved deltagelse i ordningen. De hunde, der bliver godkendt som besøgshunde, vil komme til at besøge plejecentre i enten Randers, Rebild eller Gladsaxe. Besøgene foregår som helt almindelige besøg, hvor beboerne har mulighed for at tale og kæle med hunden, og hunden bevæger sig frit rundt på fællesarealerne eller i de enkelte beboeres lejligheder, hvis beboeren ønsker det.

14 Af Addi Wissing Nikolajsen, demenskonsulent, Marte Meo terapeut, Vejen Kommune Marte Meo Tak for et godt og vidensbringende Årskursus i september Mit indlæg er affødt af et oplæg om Marte Meo, der var fredag d. 9. om formiddagen. Tak til Susanne Søborg Christensen, Hanne Frost og Egil Maigaard for indlægget. Efterfølgende ærgrede jeg mig over ikke at gribe chancen og bidrage i plenum. Det har efterfølgende fyldt mig, så derfor disse ord. Det er ikke nok at vise film, teorien er en vigtig del. Plenum viste at der er mere fokus på, om brugen af metoden er lovlig og videnskabeligt bevist, end om den er brugbar, skønt filmklippene viser en tydelig forandring. afkortet. Filmene viser, at borgeren, der modtager hjælp, får styrket samspillet, tager initiativ, bruger sit sprog/kommunikerer mere, har fået selvværd og værdighed styrket. Jeg tænker: Behøves der videnskabelige beregninger og flere års undersøgelser? Marte Meo er de samspils- og kommunikationsredskaber, vi alle bærer med os i livet. Ved Marte Meo metoden får man en mesterlære eller direkte læring. Det handler om at holde det enkelt, at få tilpasset dét man har i sin værktøjskasse og bruge det bevidst. en undersøgelse om metodeudvikling og evaluering. Den kan findes på internettet, søg på: Undersøgelse af Marte Meo metoden på Lindegården, en metode til at fremme de kommunikative kompetencer hos plejepersonalet. Yderligere information Lone Bakke, Charlotte Horsted og Claire Gudex, som står bag undersøgelsen, har desuden lavet en artikel om projektet i Sygeplejersken 18/2008 / Ældreomsorg. Hovedbudskabet i artiklen er, hvordan Marte Meo metoden kan hjælpe personalet til at forstå beboernes behov og handle derefter, hvilket muliggør et konflikt - og voldsfrit samarbejde mellem beboere og personale. Som Marte Meo terapeut ved jeg, at der er klare linjer for, hvordan man optager, og hvordan filmene håndteres efterfølgende. Marte Mao er ikke en sølvbryllupsfilm, som man bare ser og viser til andre. Det er terapeuten, der klipper, og terapeuten arbejder med de positive klip. Et Marte Meo forløb påbegynder ikke, før alle relevante parter er informerede, og før der forligger en samtykkeerklæring. Der findes lovgivning på området, som man i samråd med kommunens jurist kan arbejde ud fra. En Marte Meo terapeut er oplært i at tage vare på borgeren og personalet, der deltager i filmen. Film skal slettes efter et år, hvis ikke der er givet tilladelse til andet. Om metoden virker og er videnskabeligt bevist? Ja, metoden virker - det ses på filmene, det positive samvær er styrket, der er bedre kommunikation og samspil - værdighed og glæde osv. Jeg har kun lavet Marte Meo forløb, hvor disse elementer er styrket, og den konkrete situation er tidsmæssigt Jeg tænker, at hvis Marte Meo metoden kom tidlig i spil ved det svære samspil, kan medicin nok begrænses. Marte Meo går hånd i hånd med teorier som Aron Antonovsky, Tom Kitwood, Spido/ handleplaner. Der er lavet undersøgelser, men metoden er ikke videnskabeligt underbygget. I værket Demens: Den Anden Frekvens - Set med andre øjne bliver Maria Aarts, der har udviklet metoden, spurgt til, hvad der foreligger videnskabeligt. Det er et godt klip at se ( I forbindelse med et Marte Meo projekt, der startede 2006 på Lindegården i Herning, er der lavet Jeg håber, at dette kan inspirere interesserede til at læse om resultaterne. 14

15 Demens. Information til flygtninge og indvandrere En ny film på forskellige sprog fortæller om de symptomer på demens, en syg person kan have. Den fortæller også om, at der findes forskellige demenssygdomme, samt at der er sygdomme, hvor symptomerne optræder, men som ikke er demenssygdomme. Derfor er det vigtigt at gå til læge, for at finde ud af hvad der er galt, da rigtig mange sygdomme kan behandles og lindres. Det tydelige budskab er Gå til læge lægen finder ud af, hvilken behandling du har brug for. I filmen vises klip fra forskellige undersøgelser, både hos læge, i demensklinik og på sygehus. Filmen fortæller, at man kan få hjælp fra kommunen, og at pårørende er til stor glæde. Selvom man har en demenssygdom kan man deltage i mange forskellige aktiviteter og stadig værdsættes, have det sjovt og leve et godt liv. Filmen er på 10 forskellige sprog: Arabisk, bosnisk, dansk, engelsk, farsi, somalisk, tamil, tyrkisk, urdu og vietnamesisk. Videofilmen er sponsoreret af Servicestyrelsen og Videnscenterenheden, Århus Kommune. Manus: grafik og speak: Demenskonsulent, Kirsten Sejerøe-Szatkowski, KSS Development, Filsøvej 2, 6990 Ulfborg, kissz@live.dk, Optagelse og redigering: AB-Video, Mogenstrupvej 4, 8961 Allingåbro, anette@ab-video.dk Filmen kan købes af Kirsten Sejerøe-Szatkowski og koster 300 kr.. Kirsten Sejerøe-Szatkowski kan kontaktes på mail: kissz@live.dk eller tlf: / AktivitetsKalender 2011/2012 Sekretariatet holder juleferie 23. december januar 2012 Bestyrelsesseminar januar 2012 Møde med regionsrepræsentanter, Odense 2. marts 2012 Bestyrelsesmøde d. 23. marts 2012 Bestyrelsesmøde d. 8. juni 2012 DKDK Årskursus, Hotel Nyborg Strand september 2012 Nyhedsbrevet udgives af DemensKoordinatorer I DanmarK Oplag: 410 ISSN: DKDK Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf info@demens-dk.dk Formand Ane Eckermann Tlf ane.eckermann@rh.regionh.dk Næstformand Gitte Kirkegaard Tlf.: ggk@sosu-syd.dk Se øvrige bestyrelsesmedlemmer og regionsrepræsentanter på hjemmesiden: Sekretariat Faglig sekretær Marianne Lundsgaard ml@demens-dk.dk Ansvarshavende redaktører Lone Vasegaard Kirsten Ryssing Redaktion Marianne Lundsgaard Lise Sørensen Næste nummer udkommer marts 2012

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Den Nationale Demenshandlingsplan

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016 2020 Baggrund Odder Kommune ønsker med demensstrategien at imødegå de udfordringer, der følger med et stigende antal borgere med demenssygdomme. Samtidig ønsker vi at gøre det med stor

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune Demensvenlig Vejen Demensstrategi Vejen Kommune Indledning Demens er betegnelsen for en gruppe sygdomme, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer og forskellige behov. Demens er en sygdom,

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2018-2022 Ingen står alene med Demens Indledning Demens er en sygdom, der rammer mange mennesker, og som forandre os og vores adfærd rigtigt meget. Derfor påvirker det ikke kun den demente,

Læs mere

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Jenny Havn Leder af Forebyggende Hjemmebesøg og Mimers Brønd i Odense Kommune Foto Heidi Lundsgaard Fotos : Heidi Lundsgaard og Gunilla Heick Mange

Læs mere

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny

Læs mere

Statusnotat for Mosaikken 2013

Statusnotat for Mosaikken 2013 Statusnotat for Mosaikken 20 . Indledning: Mosaikken er et multietnisk aktivitetshus for borgere i Esbjerg Kommune med anden etnisk baggrund end dansk, fortrinsvis over 0 år, samt yngre førtidspensionister.

Læs mere

Closing the Ethnic Gap in Dementia Care

Closing the Ethnic Gap in Dementia Care Closing the Ethnic Gap in Dementia Care Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter for Demens København Oktober 2018 Forskningsprojektet CLEAR Et 3-årigt forskningsprojekt (2018-2021) støttet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Mimers Brønd. Evalueringsrapport Projekt Mimers Brønd Multietnisk værested for ældre over 55 år i Vollsmose. og får det klaret med det samme.

Mimers Brønd. Evalueringsrapport Projekt Mimers Brønd Multietnisk værested for ældre over 55 år i Vollsmose. og får det klaret med det samme. Før jeg kom her, samlede jeg brevene sammen til børnene, når de kom på besøg, men så kunne noget vigtigt være forældet. Nu tager jeg brevene med herned og får det klaret med det samme. Evalueringsrapport

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud

Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud Udfordringer i demenskoordinatorens arbejde med etniske minoriteter med demens Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter

Læs mere

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Ældre med anden etnisk baggrund - en generation i klemme Komplekse problemstillinger De taler ikke dansk og har meget dårlige forudsætninger for at lære det.

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Demensstrategi 2018-2025 Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Udgiver: Social & Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk Maj 2018 Ældre & Handicap INDLEDNING En

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demensenheden. Hukommelsesproblemer? Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?

Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo Statusnotat Inddragelse af frivillige i Psykiatrien PsykInfo Louise Friis Kusk, konsulent Anne Mette Billekop, leder 1. februar 2017 Baggrund Siden december 2014 har der været ansat én frivillighedskoordinator

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Indsats på demensområdet

Indsats på demensområdet Indsats på demensområdet Sammenhæng og tryghed i demensindsatsen Når et menneske rammes af en demenssygdom, påvirker det livsvilkårene for personen selv og de pårørende. Aalborg Kommune gør en indsats

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

Ældrepolitikken udkast

Ældrepolitikken udkast Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

fælles demens om livet med I Brønderslev Kommune er vi Brønderslev Kommunes demensstrategi

fælles demens om livet med I Brønderslev Kommune er vi Brønderslev Kommunes demensstrategi I Brønderslev Kommune er vi fælles om livet med demens Brønderslev Kommunes demensstrategi 2018-2025 Indledning De sidste års massive nationale fokus på demens, med blandt andet udgivelsen af Den Nationale

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

emens Demensstrategi Ingen står alene med Demens

emens Demensstrategi Ingen står alene med Demens emens Ingen står alene med Demens Demensstrategi 2018-2022 Indledning Demens er en sygdom, der rammer mange mennesker, og som forandre os og vores adfærd rigtigt meget. Derfor påvirker det ikke kun den

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6 Svendborg Kommune Myndighedsafdelingen Indhold Indledning. side 2 Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4 Demenspolitik i Svendborg Kommune....side 6 Målopfyldelse aktiviteter i 2009.side 8 Udviklingsmål

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Borgere med demens NOTAT

Borgere med demens NOTAT Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.

Læs mere

2015-2018 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

2015-2018 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Handleplan for demensområdet 2015-2018???? Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med afsæt i et stærkt borgerperspektiv at være på forkant med de bedst mulige

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Styringsområde

Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Styringsområde BUSINESS CASE Smarte investeringer i velfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: En tidlig indsats for borgere med demens En målrettet indsats tidligt i borgerens

Læs mere