Afrapportering fra arbejdsgruppen om EUD 10

Transkript

1 1 Afrapportering fra arbejdsgruppen om EUD oktober 2014 Baggrund Denne afrapportering indeholder et forslag til, hvordan EUD 10 kan implementeres i et samarbejde, der omfatter Greve, Køge, Stevns og Solrød Kommuner samt de tre erhvervsrettede ungdomsuddannelser EUC, Handelsskolen og SOSU. EUD 10 skal træde i kraft pr. 1. august 2015 og er et krav i den nye erhvervsskolereform, som Folketinget vedtog i februar Lovgivningens intention med EUD 10 er at gøre de elever uddannelsesparate, som er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil ( ) eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg (Folkeskoleloven 19 j). EUD 10 er således en del af den samlede erhvervsskolereforms målsætning om at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Denne målsætning er der opsat præcise måltal for: Mindst 25% af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på 30% i Desuden skal gennemførelsesprocenten på erhvervsskolerne stige fra 52% til mindst 60% i 2020 og mindst 67% i Afrapporteringen er stilet til EUD 10 styregruppen, som blev nedsat i foråret Styregruppen er identisk med styregruppen for UUV Køge Bugt, som har i opdrag at beslutte/anbefale den videre implementering og politiske proces omkring EUD 10. Afrapporteringen er blevet til på baggrund af fire tre timers møder i en arbejdsgruppe med ledere og konsulenter fra alle de ovennævnte kommuner og ungdomsuddannelser. Arbejdsgruppens medlemmer er: Julie Katlev, udviklingskonsulent v. Børne- og Ungeforvaltningen, Køge Kommune (procesleder) Pia Hegner, teamleder v. UUV Køge Bugt (sekretær) Kenneth Smith, pædagogisk konsulent v. EUC Sjælland Stina Grube, uddannelsesleder merkantil v. Køge Handelsskole Mette Sell, uddannelsesleder v. SOSU Sjælland Jette Berthelsen, udviklingskonsulent v. Center for Dagtilbud og Skole, Greve Kommune Ole Boye Nielsen, afdelingsleder 10. klasse Campus Køge Thomas Ivar Jensen, afdelingsleder 10. klasse Solrød Leon Mitchell, afdelingsleder 10. klasse Greve Kurt Buch Jensen, konsulent v. Skole og Institution, Stevns Kommune André Michaelsen, vejleder v. UUV Køge Bugt Hans Kristensen, Jobcentersamarbejdet i Køge Bugt Begrundelse af arbejdsgruppens forslag Det har været en erklæret målsætning i arbejdsgruppen at skabe et forslag til EUD 10, som kan gavne elevmålgruppen mest muligt og opfylde lovgivningens intentioner bedst muligt. Derfor har arbejdsgruppen brugt en del af sin mødetid på at formulere en fælles vision og fælles målsætninger for det kommende EUD 10 tilbud i Køge Bugt området. Denne fælles vision og de fælles målsætninger har været styrende for vores

2 2 arbejde med scenarier for organisering og opstilling af budgetmodel. Det scenarie for organisering, vi anbefaler, er derfor det, vi vurderer, bedst kan opfylde lovgivningens intention og den fælles vision hhv. de fælles målsætninger. I forhold til målgruppens behov og lovgivningens intentioner er det en erklæret målsætning i kommissoriet, at EUD 10 i Køge Bugt området skal været en vinderuddannelse, der signalerer en anderledes måde at lære på som indgang til at opnå erhvervskompetencer og videre uddannelsesmuligheder. Erfaringsmæssig vil EUD 10 målgruppen være relativt svage elever, som er usikre på egne evner og for manges vedkommende har vaklende selvtillid. Det har derfor været afgørende for arbejdsgruppen, at den model, vi præsenterer, er et tilbud med en særlig pædagogisk ambition og profil, der vil være attraktiv for disse elever og kan gengive dem troen på egne evner og muligheder. To af arbejdsgruppens medlemmer, Stina Grube fra Køge Handelsskole og Thomas Ivar Jensen fra 10. klasse Solrød, samarbejder aktuelt om Solrød Kommunes EUD 10 tilbud, der kører som pilotprojekt allerede i dette skoleår. Et tredje medlem, Kenneth Smith fra EUC Sjælland er involveret i Næstved Kommunes EUD 10 arbejde. Erfaringerne fra disse projekter er blevet løbende inddraget i arbejdsgruppens overvejelser og beslutninger. Afrapporteringen er inddelt i følgende afsnit: Indhold Baggrund... 1 Begrundelse af arbejdsgruppens forslag... 1 Gruppens anbefalinger... 3 Målgruppe... 3 Overordnet formål og målsætninger... 3 Vision: Sådan når EUD 10 sine resultater... 4 Principper for uddannelsens indhold og underviserkompetencer... 5 Uddannelsens organisering... 7 Scenarie 1 decentral model med fælles koordinering... 7 Scenarie 2 decentral model uden samarbejde mellem 10. klassetilbuddene... 8 Scenarie 3 EUD 10 samles på Campus Køge og forankres i et 10. klassemiljø... 9 Scenarie 4 EUD samles på Campus Køge og forankres i et erhvervsskolemiljø Et flertal af arbejdsgruppen anbefaler scenarie Et enkelt medlem af arbejdsgruppen er ikke enig i flertallets anbefaling Budgetmodel Bilag til afrapporteringen: Arbejdsgruppens kommissorium. Beregning af elevudgifter pr. år til EUD 10.

3 3 Gruppens anbefalinger Målgruppe Ifølge lovteksten er EUD 10 særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil ( ) eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg (Folkeskoleloven 19 j). Loven siger endvidere, at kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier, der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages ( 19, stk. 6). Ud fra lovgivningen og styregruppens intention om, at EUD 10 ikke skal være en taberuddannelse, opstiller arbejdsgruppen følgende elevprofil som basis for et rekrutteringsgrundlag: EUD 10 rekrutteringsprofil: < 02 i dansk og matematik ved Folkeskolens afsluttende prøver Har vist, at de har kloge hænder, dvs. har praktiske talenter og motiveres af praktisk og anvendelsesorienteret undervisning Kan være uafklaret mht. uddannelsesvalg Kan mangle personlig eller faglig selvtillid I 2013 var der ca. 150 elever i de fire Køge Bugt Kommuner, som ikke opnåede karakteren 02 i dansk og matematik efter 9. klasse 1. Dog er det ikke sikkert, at så stor en gruppe vil vælge EUD 10 fremover, da en del af dem ikke vil være motiverede for en erhvervsuddannelse. Derudover vil folkeskolereformen forhåbentlig løfte det faglige niveau i folkeskolen over en årrække, så gruppen af elever, der ikke opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelse vil blive mindre. Overordnet formål og målsætninger If. lovgivningen er EUD 10 et led i opfyldelsen af det overordnede mål om at øge optag og gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Derudover rummer lovgivningen ingen særlig formålsbeskrivelse eller målsætninger med EUD 10. Arbejdsgruppen anbefaler følgende formåls- og målbeskrivelse for EUD 10 Køge Bugt: Overordnet formål og resultatmål EUD 10 skal give eleverne faglig og personlig selvtillid til at vælge en uddannelse, der er rigtig for dem, og gennemføre den. På et samfundsmæssigt niveau skal EUD 10 føre til, at flere unge i de fire Køge Bugt kommuner gennemfører en ungdomsuddannelse, og at andelen af unge, der vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, vil stige, således at kommunerne opfylder de nationale mål 2. Dette skal være målbart, når EUD 10 har eksisteret i 4 år. Kvalitative mål: De kvalitative mål for elever efter gennemført EUD 10 i Køge Bugt området er: 1 Tallet er baseret på tal fra UUV % målsætningen og målsætningen om, at 25 % skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse i 2020, hhv. 30 % i 2025.

4 4 1) At eleverne gennem den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning skal have opnået en større faglig selvtillid og have fået et fagligt løft samt ved dansk - og matematikprøverne opnå minimum karakteren 02. 2) At eleverne i højere grad oplever sig selv som kompetente og værdifulde, både fagligt og personligt 3) At eleverne i højere grad bliver motiverede og ansvarstagende i forhold til deres egen læreproces 4) At elevernes sociale og relationelle kompetencer skal udvikles og bedres på en sådan måde, at de kan indgå i forskellige fællesskaber og begå sig på uddannelser og arbejdspladser 5) At eleverne gennem det tværfaglige samarbejde og virksomhedssamarbejde opnår et begyndende fagligt kendskab samt motivation og parathed for at søge ind på en ungdoms/eud uddannelse 6) At eleverne skal være afklarede, og motiverede til videre uddannelse, både mht. at foretage et rigtigt uddannelsesvalg og mht. at kunne gennemføre uddannelsen Vision: Sådan når EUD 10 sine resultater Arbejdsgruppen anbefaler følgende vision som retningsgivende for implementeringen af EUD 10 i Køge Bugt området: EUD 10 når sine resultater gennem en undervisning, der er anvendelsesorienteret, praksisnær og meningsgivende for eleverne. Undervisningen bliver spændende, fordi den udnytter mulighederne for tværfagligt samarbejde mellem de involverede erhvervsuddannelser og med lokalsamfundets virksomheder. Dette gør, at EUD 10 kan udvikle anderledes og innovative læringsmiljøer, hvor eleverne oplever, at deres indsats skaber konkrete resultater. EUD 10 har et klart fokus på kloge hænder. Samarbejdet med erhvervsuddannelser og virksomheder bidrager også til, at brobygning og vejledning bliver en integreret del af EUD 10 s undervisning. EUD 10 har lærere, der skaber engagement og begejstring. Fra første dag får eleverne AHA-oplevelser i forhold til egne evner og muligheder. Det motiverer dem og får dem til at møde op. Lærerne stiller høje og klare forventninger til eleverne. Dialog og feedback på elevernes læring er en fast del af undervisning og teamsamarbejde. Resultatet bliver, at eleverne begynder at se sig selv som aktører og ansvarlige i deres egen læreproces. Faglig mestring og hverdagsmestring er EUD 10 s to hovedsøjler. Derfor er udviklingen af elevernes sociale og relationelle kompetencer en vigtig del af undervisningen og behandles med samme seriøsitet som de faglige læringsmål. Tilgangen til eleverne er respektfuld og fokuseret på inddragelse, sammenhold og fællesskab. På EUD 10 taler vi med eleverne, ikke til eleverne. Når eleverne forlader EUD 10, har de både faglig, social og personlig styrke til at få succes med uddannelse og arbejdsmarked.

5 5 Principper for uddannelsens u indhold og underviserkompetencer Lovgivningen opstiller følgende krav til EUD 10 s indhold og organisering: Eud 10 omfatter en kombination af den obligatoriske del af 10. klasse jf. 19 c, brobygning og erhvervsrettede valgfag. Kravene til timefordeling er følgende: I alt 840 timer i ét år = 40 uger 420 timer obligatoriske fag: dansk, matematik, engelsk og OSO 3 = 20 uger 294 timer valgfag = 14 uger, der skal introducere til erhvervsuddannelserne, heraf skal minimum 126 timer= 6 uger gennemføres i samarbejde med erhvervsuddannelserne. 126 timer obligatorisk brobygning på erhvervsskolerne = 6 uger I forlængelse af disse krav samt ovennævnte formål, mål og vision anbefaler arbejdsgruppen følgende Principper for indhold og underviser kompetencer: Undervisningens indhold og metoder Didaktik: Al undervisning skal være praksisnær og have et anvendelsesorienteret og erhvervsrettet fokus. Dette er en vigtig byggesten til elevernes motivation. Det giver mening af have dansk, hvis man lærer at forstå eller læse en arbejdsseddel eller en manual. De to hovedsøjler i undervisningen er faglig mestring og hverdagsmestring. Det betyder, at lærerne skal opstille tydelige mål for, hvad eleverne skal kunne både på det personlige plan og på det sociale plan. Målene skal være synlige og forståelige for eleverne. Lærerne skal være meget gode til at se den enkelte elev, og se hvad denne specifikke elever har brug for. Undervisningen skal øge elevernes selvværd, og alle elever skal løftes fagligt. Der skal være en rød tråd mellem al undervisning, brobygning og vejledning, så eleven fastholdes på at undersøge, afprøve og dygtiggøre sig ift. sit uddannelsesvalg både bogligt og praktisk. Der skal være et tæt forældresamarbejde. Inden for søjlen hverdagsmestring skal undervisningen have fokus på udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer, samt et stærkt tværfagligt samarbejde. De personlige og sociale færdigheder, der skal arbejdes med, er o Konflikthåndtering o Træning og mestring af studieteknikker o Strukturering af hverdagen o Træning i god kommunikation og formidling o Social træning. Inden for søjlen faglig mestring skal elevernes faglige niveau i dansk, engelsk og matematik testes ved skoleårets start, og undervisningen skal tilrettelægges, så den udfordrer alle elever på et passende niveau. Dette skal fremgå af undervisnings- og elevplaner. Der skal etableres samarbejde med det lokale erhvervsliv, som kan øge anvendelsesperspektivet i den almindelige undervisning, indgå i brobygning og hjælpe med at skaffe praktikpladser. Eleverne skal komme på flere forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner: Erhvervsskoler, handelsskolen, SOSU-skoler m.m. Det kan fx ske ved 4 ugers brobygning hvert sted for alle elever. Der skal være et tæt samarbejde med UUV, for at skabe helhed og sammenhæng mellem den faglige undervisning, valgfag og brobygning. Fysisk aktivitet, bevægelse og sundhed skal være en integreret del af skoledagen også i den mad, eleverne spiser. 3 Obligatorisk Selvvalgt Opgave.

6 Lærerkompetencer Lærere, der er tilknyttet EUD10, skal være gennemgående nøglefigurer, som skaber tryghed og sammenhæng for eleverne. Det anbefales, at lærerne er fastansat på fuld tid på EUD 10. Eleverne skal løftes fagligt og personligt. Derfor skal EUD10 lærerne, udover stærke faglige undervisningskompetencer i dansk, engelsk eller matematik, være dygtige til relations- og motivationsarbejde med eleverne. Det anbefales, at lærerne, foruden læreruddannelse, også har andre erhvervskompetencer. Lærerne skal være klar over og ønske at udfylde en mentorfunktion for eleverne. Lærerne skal kunne planlægge og koordinere øvrig undervisning, brobygning, praktik og tværfagligt samarbejde. 6

7 7 Uddannelsens organisering Lovens krav til organisering af EUD 10 er omtalt i afsnittet om Uddannelsens indhold (Side 5). Styregruppen har stillet det krav, at modellen kan implementeres i et samarbejde, der omfatter alle fire kommuner og de tre erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Arbejdsgruppen har gennemgået forskellige scenarier for organisering, med forskellige grader af samlokalisering og samarbejde. Disse scenarier beskrives nedenfor, med en vurdering af fordele, ulemper og risici. I slutningen af afsnittet peger arbejdsgruppen på ét bestemt scenarie, som et flertal i arbejdsgruppen anbefaler. Det skal bemærkes, at Solrød Kommunes medlem af arbejdsgruppen er uenig i denne anbefaling. Scenarie 1 decentral model med fælles koordinering EUD 10 forankres i de eksisterende 10. klassetilbud i hhv. Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune. Hvert 10. klassetilbud sender deres EUD 10 elever af sted til Campus Køge, til hhv. SOSU Sjælland, EUC Sjælland og Køge Handelsskole på fælles aftalte tidspunkter. Der bliver dannet hold ud fra, hvad eleverne ønsker. For at sikre sammenhæng og tryghed for eleverne, følger deres lærere fra 10. klasse med over på erhvervsskolerne, dvs. en høj grad af to-lærer ordning. Fordele Eleverne kan blive i hjemkommunen i de perioder, hvor de ikke besøger erhvervsskolerne. Ingen elever tvinges i et uønsket brobygningsforløb. Det er motiverende for afklarede elever. Stamlæreren fra 10. klasse følger med på erhvervsskolerne. Det giver tryghed og stabilitet for eleverne. Lavere transportudgifter pr. elev end ved Campus Køge scenarierne (3 og 4), da eleverne kun skal transporteres i de ca. 12 uger, hvor de undervises på EUD. Ulemper/risici Risiko for, at der ikke vil være elevkapacitet til at oprette selvstændige EUD 10 hold i alle kommuner. I givet fald vil det være meget små hold, som ikke er økonomisk rentable. Denne decentrale model kan gøre det vanskeligt at etablere velfungerende koordination og samarbejde mellem 10. klasse enhederne og erhvervsskolerne. Det gælder både mellem institutionerne, underviserne og i relation til virksomheder. Erfaringerne fra Solrød viser, at EUD 10 kræver meget koordination. Derudover kan det være svært at etablere den anbefalede helhed og særlige profil på EUD 10 tilbuddet. Eleverne får kun det, de ønsker på erhvervsskolerne og bliver ikke præsenteret for alle EUD-uddannelser. Det giver en risiko for, at de vælger forkert eller fravælger erhvervsskolen som uddannelsesmulighed. Det giver også en risiko for, at der ikke vil være elevkapacitet til at oprette de ønskede hold. Det vil kræve urealistisk store lærerressourcer fra EUD 10 skolerne, hvis alle elevgruppe skal have en kendt lærer med på erhvervsskolen. Det kan være vanskeligt i den enkelte kommuner at opfylde anbefalingen om EUD 10 lærere på fuld tid med en særlig EUD 10 profil. Eleverne skal forholde sig til elever fra andre EUD 10 klasser, når de er på erhvervsskolerne. Det kan skabe utryghed.

8 8 Scenarie 2 decentral model uden samarbejde mellem 10. klassetilbuddene EUD 10 forankres i de eksisterende 10. klassetilbud i hhv. Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune. Hvert 10. klassetilbud sender deres EUD 10 klasse(r) samlet afsted til de forskellige erhvervsuddannelser. Alle elever bliver derved præsenteret for alle erhvervsuddannelsesmuligheder. Erhvervsskolerne har separate aftaler med hver enkelt 10. klassetilbud. Elementer af de erhvervsrettede valgfag kan evt. foregå på 10. klasse i hjemkommunen, med deltagelse af erhvervsskolelærerne. Fordele Eleverne kan blive i hjemkommunen i de perioder, hvor de ikke besøger erhvervsskolerne. Når alle elever skal besøge alle erhvervsskoler, får hver enkelt elev en bred præsentation, som kan øge deres motivation og valgkompetence. Eleverne fra det enkelte 10. klassetilbud bliver ikke spredt på forskellige erhvervsskoletilbud. Stamlæreren kan følge sin egen klasse og blive mere involveret i klassen undervisning på erhvervsskolerne. Dette giver tryghed og stabilitet for eleverne og øger samarbejdsmulighederne. NB: Dette kræver, at der er økonomi til to-lærerordning. Skolerne arrangerer selv brobygning med erhvervsskolerne. Det kan gøre det nemmere at lave målrettet fagundervisning inden brobygningen. Ulemper/risici Alle elever tvinges i brobygning på alle erhvervsskoler. Det kan være demotiverende for afklarede elever. Modellen forudsætter, at 10. klasse lærere, der følger med eleverne på erhvervsskolerne, ikke skal passe anden undervisning samtidig. Risiko for, at der ikke vil være elevkapacitet til at oprette selvstændige EUD 10 hold i alle kommuner. I givet fald vil det være meget små hold, som ikke er økonomisk rentable. Denne decentrale model lægger en stor koordineringsopgave på erhvervsskolerne, der skal etablere EUD 10 samarbejde med fire selvstændige 10. klasseenheder. En let organisatorisk model for 10. klasserne og kommunerne, fordi samarbejdsrelationen kun er med erhvervsskolerne, ikke med de øvrige 10. klasser. Erhvervsskolerne skal dog forholde sig til fire selvstændige samarbejdspartnere. Lavere transportudgifter pr. elev end ved Campus Køge scenarierne (3 og 4), da eleverne kun skal transporteres i de ca. 12 uger, hvor de undervises på EUD.

9 9 Scenarie 3 EUD 10 samles på Campus Køge og forankres i et 10. klassemiljø EUD 10 klasserne for hele området samles på Campus Køge for at udnytte volumen og nærhed. EUD 10 forankres i det nuværende 10. klasse Campus Køge. 10. klasse Campus Køge har det overordnede koordinerende ansvar. Fordele Stor volumen. Der kan dannes store klasser med sund elevøkonomi. Der vil være nok elever til at skabe et spændende erhvervsrettet og anvendelsesorienteret undervisningstilbud. Dette fjerner karakteren af specialklasse og øger muligheden for en selvstændig, attraktiv EUD 10 profil. Samlokalisering på Campus Køge giver mulighed for udvikling af et godt ungemiljø omkring EUD 10. Nærheden til de erhvervsrettede uddannelser betyder, at de unge med det samme befinder sig i det uddannelsesmiljø, de skal videre til efter EUD 10. Det kan betyde, at det bliver lettere og mindre skræmmende at foretage uddannelsesvalget. Ulemper/risici Nogle elever vil få en lang transport. Eleverne tilbringer hele deres skoletid væk fra deres nærmiljø. Det kan give risiko for fravær hos de sårbare elever. Fordrer øget ledelseskapacitet på 10. klasse Campus Køge. Fordrer øget lokalekapacitet på 10. klasse Campus Køge og dermed øget økonomi. Tre af Køge Bugt kommunerne sender elever ud af kommunen. Der kan være risiko for, at der dermed føres ressourcer ud af kommunen. Nærheden til de erhvervsrettede uddannelser øger mulighederne for samarbejde og udvikling af den praksisnære, anvendelsesorienterede pædagogik. Det samlede EUD 10 tilbud og nærheden til erhvervsuddannelserne giver gode muligheder for koordineret virksomhedskontakt. Eleverne vænner sig til daglig transport. Det vil støtte dem i gennemførelsen af erhvervsuddannelsen efter EUD 10, fordi de allerede kender miljøet på erhvervsskolen og har vænnet sig til at være mobile. Forankring på 10. klasse gør, at lovkrav omkring prøver, forældresamarbejde etc. er kendt stof. Det er det ikke for erhvervsskolerne.

10 10 Scenarie 4 EUD samles på Campus Køge og forankres i et erhvervsskolemiljø EUD 10 klasserne for hele området samles på Campus Køge for at udnytte volumen og nærhed. EUD 10 forankres i én af erhvervsskolerne. Den pågældende erhvervsskole har det overordnede koordinerende ansvar. Erhvervsskolerne har tidligere tilkendegivet, at de ikke var interesserede i denne model. Fordele De generelle fordele ved samlokalisering er de samme som i scenarie 3. Eleverne vil opholde sig direkte i et erhvervsskolemiljø og derfor opleve EUD 10 som starten på en erhvervsuddannelse. Eleverne vil være helt tæt på de erhvervsfaglige brobygningstilbud. Ulemper/risici Risici og ulemper ved den lange transport er de samme som i scenarie 3. Forankring på en erhvervsskole gør, at lovkrav omkring prøver, forældresamarbejde etc. ikke er kendt stof. Eleverne bliver automatisk koblet til én erhvervsskole. Det giver risiko for, at eleverne får en skæv præsentation af erhvervsuddannelserne, og at EUD 10 vil drukne i erhvervsskolen. Eleverne vil ikke få den gradvise tilvænning til Campus-miljøet og erhvervsuddannelserne, og det vil blive sværere at opbygge er særlig EUD 10 identitet.

11 11 Et flertal af arbejdsgruppen a anbefaler scenarie 3 Et stort flertal af arbejdsgruppen er enige om at anbefale scenarie 3: At EUD 10 for alle fire kommuner samles på Campus Køge og forankres i 10. klasse Campus Køge. Argumenterne herfor er følgende: Denne konstruktion vil placere EUD 10 i umiddelbar nærhed af erhvervsuddannelserne og sikre eleverne den fornødne tryghed i 10. klassemiljøet. Eleverne vil tage deres EUD 10 år i et erhvervsrettet ungdomsmiljø, hvor brobygningen til erhvervsuddannelserne sker hver dag i kraft af den fysiske nærhed og mulighederne for samarbejde mellem 10. klasse og erhvervsskolerne. Ved at samle EUD 10 elever fra fire kommuner opnås tilstrækkeligt volumen til, at der kan oprettes driftseffektive, selvstændige EUD 10 klasser med egne lærere, der har de specielle EUD 10 kompetencer. Pædagogisk vil det øge muligheden for at skabe den anvendelses- og virkelighedsorienterede undervisning, som er vigtig for uddannelsens profil som en vinderuddannelse for unge med kloge hænder. Ulemperne ved modellen vil være At der, hvis elevprognosen på 10. klasse Campus Køge stiger som beregnet, ikke vil være lokalemæssig kapacitet til at huse 2 EUD 10 klasser fra næste skoleår. Scenarie 3 vil med stor sandsynlighed fordre anlægs- eller huslejeudgifter på et ret højt niveau. Solrød Kommunes medlem af arbejdsgruppen fremførte på sidste arbejdsgruppemøde en række pædagogiske indvendinger mod scenarie 3 løsningen. Arbejdsgruppen har ikke haft mulighed for at diskutere disse igennem, men er enige om, at de skal anføres i afrapporteringen. Se næste afsnit. Et enkelt medlem af arbejdsgruppen er ikke enig i flertallets ts anbefaling Det viste sig ved arbejdsgruppens sidste møde, at Solrød Kommunes repræsentant i gruppen ikke kunne tilslutte sig anbefalingen fra resten af gruppen om en samlokalisering af EUD 10 på Campus Køge. Thomas argumenter er: Erfaringen med Solrød Kommunes EUD 10 forsøg viser, at eleverne er glade for at være en del af en almindelig 10. klasse. Det lærer dem at gå i skole igen, og det er det, disse elever har brug for. Med denne model føler eleverne ikke, at de går i specialklasse. Hvis vi vælger samlokaliseringen på EUD 10 og skaber rene EUD 10 klasser, er der en risiko for, at eleverne ikke søger de andre 10. klasse elever og dermed ikke får den socialisering som almindelige elever, de ellers ville have fået. Begge fløje i arbejdsgruppen udtrykker respekt for hinandens synspunkter. Derfor har vi valgt at anføre alle argumenter. Det er en kompleks beslutning, der skal tages, og vi stiller os gerne til rådighed med uddybning af synspunkterne.

12 12 Budgetmodel Loven foreskriver følgende organisering af et EUD 10 skoleår: 126 uv.timer 6 uger Obl. Brobygning, i samarbejde med erhvervsskolerne 840 undervisningstimer à 60 min = 40 uger 420 uv.timer 20 uger Obl. Emner: da, mat, eng, OSO 294 uv.timer 14 uger Valgfag med introduktion til EUD s 4 hovedområder (Heraf min. 6 uger i samarbejde med erhvervsskoler) Mht. finansieringen kan EUD 10 opstilles således: Aktivitet Antal timer Finansieres af 20 ugers obligatoriske emner 420 Kommunerne 6 ugers valgfag med introduktion til EUD s 4 hovedområder, gennemføres i samarbejde med EUD (minimumkrav) 126 Kommunerne og EUDskolerne, efter gensidig overenskomst 8 ugers valgfag med introduktion til EUD s 4 hovedområder (samarbejde med EUD er ikke lovpligtigt) 168 Kommunerne og evt. EUD, efter gensidig overenskomst 6 ugers obligatorisk brobygning, i samarbejde med erhvervsskolerne 126 Statsligt taxameter I alt 840 Hertil kommer, så vidt arbejdsgruppen er orienteret, en særlig EUD10 pulje, bevilget af staten som en del af bloktilskuddet til kommunerne. Puljerne tildeles kommunerne ud fra et nøgletal. Arbejdsgruppen er ikke vidende om størrelsen af dette beløb.

13 13 Parametre for budgetmodellen I vedhæftede regneark har arbejdsgruppen forsøgt at opstille en budgetmodel, der viser udgiften per årselev i EUD10. Modellen skal tages med forbehold, da mange parametre er skønnet, og der er mange variable i beregningen. Desuden har arbejdsgruppen har ikke haft mulighed for at inddrage økonomisk og budgetmæssig ekspertise. Afhængig af, hvilke scenarier styregruppen ønsker at arbejde videre med, vil det være nødvendigt at få opstillet realistiske budgetoverslag på etablering og drift af EUD 10. De variable, vi har opstillet nedenfor, bør indgå i beregningen. Udgangspunktet for beregningen er brobygningstaxametrene for hhv. teknisk (incl. SOSU) og merkantil uddannelse samt et skønnet kommunalt taxameter per elev, baseret på eksisterende udgifter til 10. klasse undervisning i de fire kommuner. Disse udgifter har vi fået opgivet af kommunerne, dog ikke ud fra et ensartet grundlag af parametre. Derfor skal også denne grundforudsætning tages med forbehold. Budgettet er regnet igennem med både minimums- og maksimumssamarbejdet med erhvervsskoler, altså 30% og 50% samarbejde. Der er en del variable og usikkerhedsfaktorer, som beregningen ikke tager højde for: 1) De fire kommuner har varierende basisudgifter til 10. klasse. For nogle kommuner vil arbejdsgruppens beregning af elevprisen på EUD 10 derfor vise en større udgiftsstigning end for andre. 2) Omkostningen pr. elev er opgjort på basis af en klasse med 24 elever. Hvis der er færre elever, vil omkostningen pr. elev stige. 3) EUD 10 vil efter arbejdsgruppens overbevisning stille krav om ekstra ressourcer til ledelse, koordination og vejledning uanset hvilket af ovennævnte scenarier man går videre med. 4) Erfaringerne fra Solrød Kommunes EUD 10 forsøg viser, at det er nødvendigt med to-lærerordning, når eleverne undervises på erhvervsskolen, for at sikre tilstrækkelig elevtryghed og pædagogisk sammenhæng. Ved en lærer/elev ratio på ca. 13 kan en klasse med 24 elever bemandes med ca. 1,8 lærer, og det giver mulighed for tolærerordning i ca. 60% af undervisningstiden. 5) Kommunernes forskellige inklusionsstøttetildelinger kan indgå i finansieringen af EUD 10. Arbejdsgruppen har ikke overblik over disse tildelinger. 6) Anlægsudgifter eller lejeudgifter i forbindelse med øget lokalebehov er ikke medtaget i beregningen. Disse udgifter vil være størst, hvis EUD implementeres som fælles tilbud på Campus Køge. Anbefaling til budgetramme pr. elev Arbejdsgruppen anbefaler en budgetramme på kr. pr. årselev. Det er nok noget højere end de fleste kommuners udgift til en almindelig 10. klasse 4, men det er under de omkring kr., som pt. betales i kommunal udligning. Derudover vil det være nødvendigt, da elevtallet er en væsentlig usikkerhedsfaktor som først kendes umiddelbart inden skolestart, at tillægge et grundtilskud til dækning af etablerings- og lejeomkostninger, som er uafhængigt af det endelige elevantal. Grundtilskuddet kan betales efter en fordelingsnøgle mellem kommunerne (fx UUVs fordelingsnøgle baseret på indbyggerantal?). Det vil også være nødvendigt at lave en nærmere fastsat uopsigelig aftaleperiode af hensyn til afvikling af bygninger og personaleudgifter. 4 I Køge Kommune er den årlige udgift pr. elev på 10. klasse Campus Køge beregnet til ca ,-. Denne pris indeholder udgifter til undervisning, administration og ledelse samt ejendomsudgifter på ca ,- pr. elev.

14 14 Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i en samplacering af alle fire Køge Bugt Kommunernes EUD10 tilbud på Campus Køge, som er anbefalingen fra et flertal af arbejdsgruppen. På det sidste arbejdsgruppemøde blev det klart, at Solrød Kommunes repræsentant i arbejdsgruppen ikke kunne tilslutte sig denne model. Arbejdsgruppen har ikke haft mulighed for at lave beregninger af elevpris ved mere decentrale modeller, eller modeller hvor nogle kommuner går sammen om EUD 10 på Campus Køge, og én eller flere kommuner vælger at have eget EUD 10 tilbud. I en model, hvor EUD10 placeres samlet på Campus Køge, er udgangspunktet, at alle fire kommuner bidrager med samme sats. Det er uafklaret, hvilke regler der gælder for elevernes daglige transport, men det bør overvejes at udbygge fællesskabet mellem de fire kommuner ved også at deles om denne udgift, da placeringen på Campus Køge er valgt for at sikre nærhed til erhvervsuddannelserne og vænne eleverne til at være mobile allerede inden overgangen til ungdomsuddannelserne. Denne budgetramme vil betyde, at der kan afsættes ressourcer til ekstra ledelse og koordinering, hvilket vil være vigtigt i et så bredt samarbejde mellem 4 uddannelsesinstitutioner, hvis uddannelsen skal opnå sine mål med elevernes udvikling og fremstå sammenhængende for eleverne. Budgetrammen vil også betyde tid til ekstra vejledning. Med vejlederreformen skønnes, at kun 20% af en årgang er ikke-uddannelsesparate (IUP), også på 10. klassetrin. Vejledningens ressourcer udmåles herefter. Det vil imidlertid være helt utilstrækkeligt i EUD10, da hele elevgruppen per definition kan være IUP, hvis deres valg af EUD10 skyldes, at de ikke opfylder optagelseskravene til erhvervsuddannelserne. Faste involverede vejledere vil være af største vigtighed for at sikre alle elevers overgang til erhvervsuddannelse efter EUD10. Tilkøb af vejledning skal bruges til individuel og gruppebaseret vejledning samt praktikformidling. Budgetrammen indikerer en løsning, hvor samarbejdet med erhvervsskolerne holdes inden for de 30%, men med mulighed for erhvervspraktik derudover. Hvis klasserne opnår en vis størrelse, vil der også være mulighed for i en vis udstrækning at lade 10. klasse læreren følge eleverne på EUD-forløbene. Udgiften vil være større end for en almindelig 10. klasse. Til gengæld tjenes den ekstra udgift forhåbentlig ind igen på andre kommunale udgiftsområder, hvis eleverne er så afklarede og velforberedte, at de vælger rigtigt første gang og gennemfører deres erhvervsuddannelse. Arbejdsgruppen for EUD 10 i Køge Bugt, Den 24. oktober 2014