Trafik- og miljøplan 2008
|
|
- Claus Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafik- og miljøplan 2008
2 Indhold 1 Forord Indledning Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Status og kortlægning Mobilitet og tilgængelighed Trafikuheld Utrygge skoleveje Miljø, klima og sundhed Trafik- og miljøplan 2008 Køge Kommune Rådhuset Torvet Køge Tlf tf@koege.dk Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Teknisk Forvaltning - Køge Juni Visioner, mål og indsatsområder Indsatsområder - Mobilitet og tilgængelighed Indsatsområder - Trafiksikkerhed og tryghed Indsatsområder - Miljø, klima og sundhed Projektkatalog Mobiltet og tilgængelighed Trafiksikkerhed og tryghed Miljø, klima og sundhed Forslag til handlingsplan Mobilitet og tilgængelighed Trafiksikkerhed og tryghed Miljø, Klima og Sundhed Opfølgning Trafik- og miljøplan 2008
3 1 Forord Trafik- og miljøplan 2008 Køge Kommune igangsatte i slutningen af 2007 et arbejde med udarbejdelse af en Trafik- og Miljøplan for hele kommunen. Planen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med Tetraplan og Via Trafik. Trafik og miljøplanen anlægger et bredere fokus på transportbehov og mobilitet og vil ikke alene fokuseres på anlægsprojekter, som kan begrænse de sikkerhedsog miljømæssige konsekvenser af den stigende biltrafik. Planen sætter også fokus på løsninger, som kan begrænse væksten i biltrafik ved at udnytte mulighederne i de alternative transportformer og især at kombinere dem på en hensigtsmæssig måde. F.eks. ved at forbedre vilkårene for cykeltrafikken og den kollektive transport som alternativer til biltrafikken. På den måde sikres høj mobilitet for alle også de der ikke har bil. Med strukturreformen fra 2007 overtog kommunen budgetansvaret for den lokale kollektive bustrafik og indgår nu i Movia. Der er derfor et behov for at vurdere den nuværende kollektive trafikbetjening og integrere planlægningen for den kollektive trafik med de øvrige områder i en Trafikog miljøplan. Som en del af arbejdet med Trafik- og miljøplanen er der udarbejdet en særskilt busplan for perioden Sammenlægningen af Gl. Køge og Gl. Skovbo Kommuner sammenholdt med at kommunerne har overtaget størstedelen af de tidligere amtsveje, betyder at Køge Kommune som vejbestyrelse nu har ansvar for et vejnet på mere end 500 km. Vel at mærke et vejnet med store trafikmængder og store udfordringer også trafiksikkerhedsmæssigt. Trafik- og miljøplanen er således et redskab til at prioritere indsatsen indenfor trafikplanlægning, trafiksikkerhed og miljø samt lokal busplanlægning. Tidshorisonten for Trafik- og miljøplanen er Trafik og miljøplan
4 2 Indledning Metode Trafik- og miljøplanen er baseret på en række analyser af trafikken og de afledte effekter på miljø og trafiksikkerhed. De tekniske kortlægninger og analyser er suppleret med idé-indsamlinger gennem borgerhøringer på Internettet. Som en del af arbejdet med Trafik og miljøplanen er der opbygget en trafikmodel som dækker trafikvejene i kommunen og de mest betydende fordelingsveje og lokalveje. Trafikmodellen er benyttet til kortlægning af trafikstrømme og trafikale og miljømæssige konsekvensvurderinger af større vejprojekter. I planen indgår en opsamling og status på projekter, som indgik i tidligere handlingsplaner og vejplaner. Busplan Indenfor rammerne af Trafik- og miljøplanen er der udarbejdet en særskilt plan for bustrafikken i Køge for perioden Heri er der opstillet løsningsforslag på både kort og længere sigt, som kan bidrage til at gøre den kollektive bustransport mere attraktiv. Hovedkonklusionerne fra busplanen er indarbejdet i Trafik- og miljøplanen. Anden planlægning Trafik- og miljøplanen skal i første række forholde sig til Kommuneplanstrategi 2008, hvor visioner og mål for den kommende kommuneplan er beskrevet. Trafik og Miljøplanen forholder sig derudover til de forskellige aktuelle udbygningsplaner for bl.a. Søndre Havn, Stationsområdet og Bymidten. Den tidligere Trafik- og miljøplan for Køge fra 2005 samt Vejplan 2006 fra det daværende Roskilde amt indgår ligeledes i grundlaget for den nye plan, eksempelvis i forhold til tidligere bearbejdede projektforslag. Miljøvurdering Trafik- og miljøplanen er ikke en lovpligtig plan og er derfor ikke omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Trafik- og miljøplanen indeholder bl.a. forslag til forbedringer af trafiksikkerheden, anlæg af cykelstier og etablering af støjskærme. I forbindelse med sådanne anlæg vil det bliver vurderet om disse er omfattet af VVM-lovgivning. Planen indeholder desuden overordnede forslag til fremtidig afvikling som f.eks. motorvejsramper og omfartsveje. Disse anlæg vurderes umiddelbart at være VVM-pligtige. I forbindelse med VVM redegørelse skal der udarbejdes kommuneplantillæg, som i givet fald vil være omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer og derfor skal screenes efter denne lov. Læsevejledning Trafik- og miljøplanen er opbygget i 5 hovedkapitler: Kapitel 3: Trafikken i Køge Kommune - udviklingen og udfordringer Kapitel 4: Status og kortlægning Kapitel 5: Visioner, mål og indsatsområder Kapitel 6: Projektkatalog Kapitel 7: Forslag til handlingsplan I kapitel 3 er der givet en overrodnet beskrivelse af Køge på det trafikale landkort, og hvilke udfordringer kommunen står overfor i de kommende år. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af den gennemførte kortlægning af de trafikale og miljømæssige forhold. I kapitel 5 er der opstillet forslag til de målsætninger på trafik- og miljøområdet, som trafik- og miljøplanen skal sigte imod. Målsætninger er omsat til en række konkrete indsatser inden for de forskellige temaer. I kapitel 6 gennemgås et projektkatalog med en bred vifte af konkrete løsningsforslag på de trafikale og miljømæssige problemer i Køge Kommune. I kapitel 7 præsenteres et forslag til handlingsplan for perioden Handlingsplanen indeholder de projekter, som er prioriteret som de væsentligste i forhold til at opfylde målsætningerne. Tre temaer Trafik- og miljøplanen har tre temaer, som er gennemgående i statusopgørelserne og kortlægningen og i den efterfølgende opstilling af mål, indsatsområder og projektkatalog. De tre temaer er: Mobilitet og tilgængelighed Trafiksikkerhed og tryghed Miljø, klima og sundhed 4 Trafik- og miljøplan 2008
5 2 Indledning Mobilitet og tilgængelighed handler om at komme fra A til B hurtigt, sikkert og trygt. Mobilitet skal opfattes i bred forstand og dækker både personer og gods. Mobiliteten er for alle borgere uanset hvilket transportmiddel man foretrækker. Med fokus på mobilitet handler det om at udnytte de enkelte transportmidlers styrker både individuelt og i et samspil. Målet er at opbygge en trafikstruktur, som fremmer mobilitet og tilgængelighed både lokalt og regionalt. I arbejdet med mobiliteten er der skelnet mellem den lokale mobilitet i lokalområderne, hvor særligt cykel- og gangtrafikken er i fokus, og mobilitet i pendlingen ind og ud af kommunen, hvor den kollektive trafik alene og i kombination med andre transportformer spiller en væsentlig rolle. Trafiksikkerhed og tryghed er en hjørnesten i Trafik- og miljøplanen. På trafiksikkerhedsområdet er der, set i lyset af at kommunen dels er blevet større og samtidig har overtaget ansvaret for de tidligere amtsveje, et behov for at revidere de hidtidige målsætninger og konkretisere, hvor der skal sættes ind med projekter til fremme af trafiksikkerheden. Trafiksikkerhed handler også om tryghed. Forbedring af tryghed er et mål i sig selv, hvis det vel at mærke ikke går ud over sikkerheden. Det er ikke altid utryghed opstår de steder, hvor der er den største risiko. Trafikanter føler sig af og til trygge i situationer og på steder de ikke burde. Gennem skolevejsanalyser er der indhentet værdifuld information om, hvor skoleeleverne færdes på vej- og stinettet i kommunen, og hvor de oplever utrygge steder. Indsatsen for at øge trygheden ved at færdes i Køge Kommune vil i høj grad tage sit afsæt i problemerne oplevet i børnehøjde Miljø, klima og sundhed er en anden hjørnesten i Trafik- og miljøplanen. Det handler om at skabe et bæredygtigt transportsystem, der begrænser energiforbruget og CO 2 -udslippet. Men det handler også om det nære miljø, hvor vi bor og færdes i kommunen. Her er det særligt støjgenerne og den lokale luftforurening, der er i fokus. I den sidste ende drejer det sig om vor klodes tilstand og vor egen sundhed. Trafik- og miljøplan
6 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Trafikken i Køge Kommune er påvirket af en række ydre vilkår, der hænger sammen med kommunens beliggenhed i forhold til den overordnede trafikinfrastruktur. Men hovedparten af trafikken genereres af kommunens egne borgere og virksomheder. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af trafikken og dens udvikling inden for udvalgte områder. De udfordringer, det stiller Køge Kommune over for i planperioden, er fremhævet. Ydre trafikale vilkår Køge Kommune er centralt placeret på landkortet både internationalt og nationalt. Med anlæg af en ny bane København-Ringsted over Køge vil både de overordnede veje og baner mellem Skandinavien og Kontinentet og mellem Hovedstadsregionen og det øvrige Danmark passere igennem Køge Kommune. Etablering af en Femern Bælt Forbindelse vil yderligere styrke den centrale placering. Kommunen er betjent af S-tog til København, af banen fra Næstved over Køge til Roskilde og af en lokalbane, som forbinder Stevns og St. Heddinge med Køge. Kommunen ligger ved vandet og har en velfungerende havn, der bl.a. betjener færgeruten til Rønne. Kommunen er en del af Øresundsregionen, som er ved at udvikle sig til et centralt vækstcenter i Skandinavien. Folketinget vedtog i marts 2007 et forslag til en ny projekteringslov for udvidelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted. Undersøgelsen, der skal danne baggrund for et politisk beslutningsgrundlag i efteråret 2009, omfatter bl.a. en indledende projektering samt gennemførelse af en VVM-lignende analyse, der behandler anlæggets påvirkning af omgivelserne. Det ene af de to forslag, som der arbejdes med, indebærer en ny dobbeltsporet bane fra Ny Ellebjerg over Køge til Ringsted. Det er en løsning, der kan få stor betydning for Køge, og som vil betyde nytænkning af banebetjeningen her. Realiseringen vil først ligge efter 2012, som er den tidshorisont denne plan dækker. Køge Byråd arbejder intenst på at nybygingsløsningen skal fremmes, da den vil give et markant løft til den kollektive trafik i kommunen. Udfordring: Fremme tiltag og løsninger, der kan sikre Køge Kommunes fortsatte centrale trafikale placering på det nationale og internationale landkort. Borgernes valg af transportmiddel Bilen er et populært transportmiddel blandt borgerne i Køge Kommune. Mere end totredjedele af alle ture og en endnu større andel af alle kilometre tilbagelægges som fører eller passager i en bil. Cyklen tegner sig for cirka en femtedel af turene, Personbil, passager 14% S-Tog 5% Tog Bus 4% 3% Ture Cykel 18% Personbil, fører 56% men kun en begrænset del af kilometrene, fordi turene ikke er så lange. Den kollektive trafik står for lidt over hver tiende tur. Andelen er noget højere, når vi opgør i kilometre på grund af forholdsvis lange ture med tog. Borgerne i Køge bevæger sig i gennemsnit længst med tog, nemlig knap 42 kilometer. En biltur er på i gennemsnit kilometer og en bustur cirka 10 kilometer. Kortest er en cykeltur, som i snit er 2,5 kilometer. Toget bruges primært til at komme til Figur 3.1 Hovedtransportmiddel for ture udført af beboere i Køge Kommune, Kilde TU TrafikUndersøgelsen) S-Tog 8% Bus 2% Personbil, passager 18% Kilometer Tog 8% Cykel 2% Personbil, fører 62% 6 Trafik- og miljøplan 2008
7 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne og fra arbejde eller uddannelse. Når det gælder indkøbs- og fritidsrejser er bilen det dominerende transportmiddel. Cyklen bruges stort set lige meget til arbejde, indkøb og i fritiden. De rene busrejser, dvs. der hvor er ikke er et tog involveret på turen, har en meget stor andel af skole/ uddannelsesrejsende og relativt få som skal på arbejde. De rene busture har også en del indkøbs- og fritidsrejser. Bil, passager Bil, fører Bus Tog Cykel Km/tur Figur 3.2 Kilometer pr. tur for ture udført af beboere i Køge Kommune. Opdelt efter hovedtransportmidler. Kilde TU Udfordring: Sikre en bæredygtig udvikling, der begrænser biltrafikken, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt og fremmer den kollektive trafik og cykeltrafikken samt ikke mindst samspillet mellem transportmidlerne. Cykel, 44% Ture internt i Køge Gang, 13% Bil, 38% Kollektiv, 4% Kollektiv, 21% Til/fra Køge Cykel, 3% Gang, 0% Figur 3.3 Fordeling af pendlerture på transportmidler, kilde: OTM Bil, 76% Udfordring: Sikre en høj mobilitet for de pendlere, der hver dag er afhængige af at komme på arbejde eller til uddannelsesinstitutioner i og uden for kommunen Pendling Med Køge Kommunes placering tæt ved København udgør pendlingen en vigtig del af kommunens trafik. Hver dag skal cirka personer bosat i Køge Kommune på arbejde. Det svarer til lidt mere end halvdelen af det samlede antal indbyggere. Omkring halvdelen af pendlerne både bor og arbejder i Køge Kommune, mens den anden halvdel har arbejde i andre kommuner. Næsten personer eller omkring en tredjedel af alle beskæftigede i Køge Kommune pendler til København og omegn. Den modsatte vej pendler cirka personer til Køge Kommune fra andre kommuner. Med udgangspunkt i udtræk fra Ørestadstrafikmodellen OTM er det muligt at give et overordnet billede af hvilke transportmiddel, der bliver anvendt ved pendling internt i Køge Kommune og til og fra kommunen. Seks ud af ti personer går eller cykler til og fra arbejde i kommunen. Resten tager bilen idet kun en beskeden del benytter tog eller bus. Billedet er noget andet for pendlingen til og fra kommunen, hvor cirka tre ud af fire tager bilen, hver femte benytter tog eller bus mens kun en beskeden del cykler. Biltrafikken Køge Kommunes vej- og stinet er i forbindelse med kommunesammenlægningen blevet væsentlig større. I kommunen er der nu 509 kilometer offentlig vej og 130 kilometer private fælles veje. Tre motorveje, Køge Bugt Motorvejen, Figur 3.4 Årsdøgntrafik i 2006 på de overordnede veje i Køge Kommune. Kilde Vejdirektoratet Trafik- og miljøplan
8 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Vestmotorvejen og Sydmotorvejen mødes i Køge Kommune. Trafikken på de tre motorveje er præget af stor pendlertrafik i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, samt stor national og international personog godstrafik. Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede vej med mere end køretøjer pr. årsdøgn, hvor trafikken er størst. På strækningen i Køge Kommune kører der op til biler i døgnet. Udfordring: Fremme tiltag, der kan sikre en god fremkommelighed på vejene i og til og fra kommunen og som samtidigt kan forbedre miljøet og trafiksikkerheden i følsomme byområder. Trafikken på vejene har været støt stigende gennem de seneste år. Den seneste fremskrivning af biltrafikken udarbejdet til brug for Infrastrukturkommissionen viser, at trafikken på statsvejnettet vil stige med 70 % frem til Det vil betyde, at store dele af Køge Bugt Motorvejen vil opleve en kritisk trængsel, hvor belastningen på motorvejen vil overstige 95 % af kapaciteten i myldretiderne. Den stigende trafik vil også belaste fødevejene til motorvejene. Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve S åbnes i Dette skulle betyde mindre trængsel, i hvert fald i en periode. Men frygten er, at trængslen blot vil bevæge sig længere mod syd, fra Greve S mod Køge. Vejdirektoratet har igangsat udarbejdelsen af en VVM-redegørelse for en udvidelse af Køge Bugt Motorvejen fra Greve S til Køge. Derudover er transportkorridoren Ring 5 fra Køge Bugt Motorvejen til Helsingør Motorvejen bragt i spil bl.a. i forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde. Ring 5 er en ydre ringvej, som vil kunne aflaste Køge Bugt Motorvejen for en del af bl.a. den internationale trafik via Helsingør-Helsingborg. Trafikken til og fra Stevns ledes i dag i gennem Køge Bymidte. Trafikken er de seneste år steget med i gennemsnit 2,5 % om året. Det giver problemer specielt i myldretiderne, hvor pendlerne fra Stevns oplever en dårlig fremkommelighed, og borgerne i Køge oplever miljø- og trafiksikkerhedsproblemer på udsatte vejstrækninger. Den kollektive trafik Den kollektive transport i Køge er i høj grad bygget op om de tog, der betjener kommunen med stationerne i Borup og Køge som centrale kundepunkter. Vestbanen har station i Borup, hvor der er en forstærket timedrift, dvs. mindst ét tog i timen i hver retning, og på nogle tider af døgnet flere tog i timen. Lille Syd giver i dagtimerne indtil kl. 16 to gange i timen forbindelse til Roskilde og til Næstved. Om aftenen og i weekenden køres én gang i timen. Lille Syd har stationer i Køge, Ølby, Lille Skensved, Herfølge og Tureby S-toget har stationer i Køge og Ølby og kører størstedelen af driftsdøgnet hvert 10. minut. Om aftenen og store dele af weekenden køres hvert 20. minut. Østbanen giver én gang i timen forbindelse mellem Køge-Rødvig samt Køge- Fakse Ladeplads og standser i kommunen 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Køge Roskilde Frederikssund Hillerød Helsingør Figur 3.8 Antal buspassagerer pr. indbygger pr. hverdag i fem kommuner. Beregnet på de nye kommuner i 2005, 2006 og 2007 i Egøje og Køge. Mellem Køge og Hårlev er der således halvtimes drift i dagtimerne. På ydertidspunkter, dvs. om aftenen og i weekenden, er der på nogle tidspunkter to-timers drift. Det er planlagt at frekvensen øges til halvtimes drift i dagtimerne på begge grene. Den kollektive bustransport i Køge omfatter 26 busruter, hvoraf de 3 er regionale ruter finansieret af regionen, 11 er lokalruter i flere kommuner, og de resterende 12 forløber alene i Køge Kommune. Fire af linjerne er telebusser. Hver dag stiger knap personer på et tog eller en bus i Køge Kommune fordelt nogenlunde ligeligt mellem de to transportformer. Nogle skifter mellem forskellige busser og mellem bus og tog. Derfor er antallet af passagerer i den kollektive transport mindre skønsmæssigt Hvis man antager at de fleste passagerer på én dag foretager to kollektive rejser, svarer det til, at personer på en hverdag er afhængige af et velfungerede kollektivt transportsystem i Køge Kommune. Det svarer til cirka 15 % af indbyggertallet i Køge Kommune. Udfordring: Sikre en god kollektiv betjening internt i og til og fra kommunen, så den kollektive trafik bliver et reelt alternativ til at køre i bil. En sammenligning af passagerniveauet og passagerudviklingen fra 2005 til 2007 mellem de fem kommuner: Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør viser, at Køge har væsentlig færre buspassage- 8 Trafik- og miljøplan 2008
9 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne rer pr. indbyggere end både Roskilde og Hillerød. Der er ingen umiddelbar forklaring på, at f.eks. busserne i Hillerød har større samlet passagermæssig succes end busserne i Køge. Bilejerskab, togudbud, busudbud og pendlingsmønstre er i store træk de samme. De 5 kommuner har alle både en hovedby med stor befolkningskoncentration og landområder som er tyndere befolkede. Meget af forklaringen ligger formentlig i forskellige lokaliseringsstrukturer, som i større eller mindre grad understøtter, at man går, cykler, tager bus eller tager bilen. Men forskellene illustrerer, at der i Køge er et potentiale for et udvidet passagerunderlag for busserne. Mens antallet af buspassagerer har holdt sig nogenlunde konstant de sidste par år, er antallet af togpassagerer i kommunen steget med cirka 10 % de sidste fem år fra 2001 til Det er især antal passagerer på S-togene, der er steget, mens antal passagerer på regionaltogene er faldet svagt. Gang- og cykeltrafik Kommunen har et veludbygget stisystem bestående af både selvstændige stier og stier langs veje. Der findes cirka 85 kilometer sti i kommunen. Det overordnede stisystem består af regionale og nationale vandre- og cykelruter. Det kommunale hovedstisystem forbinder de lokale stisystemer i de enkelte bydele. Hver femte tur i Køge Kommune foregår på cykel. Undersøgelser viser, at omkring 85 % af alle skoleelever cykler eller går til og fra skole. En vigtig forudsætning for at gå eller cykle er, at det er sikkert og trygt. At gå eller cykle er både et sundt og Fra 1999 til 2002 var Odense officielt Danmarks Nationale Cykelby. I den periode blev der brugt 5 mio. kr om året på forbedringer for cyklisterne. Heraf betalte staten halvdelen. Resultaterne viste en vækst i cykeltrafikken på 20 %, og odenseanerne benytter nu cyklen på hver 4. tur. Godt halvdelen af de nye cykelture stammer fra bilister, der frivilligt har foretaget et skift. Trods den markante stigning i cykeltrafikken er det formået at reducere antallet af cyklistulykker i samme periode med 20%. Det er således tegn på, at flere cyklister på gaderne øger cyklisternes chance for at blive set af bilisterne. I løbet af de 4 år har borgerne i Odense cyklet 35 millioner nye cykelture. Som følge af det, er der sparet 33 millioner kroner på sundhedsområdet. bæredygtigt alternativ til at køre eller blive kørt i bil. I Danmark er cyklen et vigtigt transportmiddel det gælder også i Køge. Der Udfordring: Fremme gang- og cykeltrafikken og gøre det mere sikkert og trygt for de svage trafikanter at færdes i kommunen. cykles til alle rejseformål arbejde, skole, indkøb og fritidsaktiviteter. Cyklister udgør et bredt udsnit af befolkningen. Godt nok er der lidt flere kvinder, lidt færre ældre og knap så mange velhavere blandt cyklisterne som i befolkningen generelt. Men sammenlignet med andre transportformer bus, tog og personbil så er cykelbrugen langt mere alment udbredt. Cyklen er for mange et praktisk transportmiddel, som også til tider kan have andre elementer end at komme frem, f.eks. at man samtidig får frisk luft og motion. For enkelte kan der også være et ønske om at bidrage til et bedre miljø. Cykeltrafikken er generelt faldet i Danmark de senere år. Der er dog undtagelser. I byer, hvor der er gjort en særlig indsats for at give cykeltrafikken et større fokus og bedre vilkår, har det været muligt at få flere op på cyklen og få dem, som cykler til at cykle mere. Det bedste eksempel er Odense, hvor staten gennem projektet National Cykelby i en årrække fra Udfordring: Sikre et bedre samspil mellem den kollektive trafik og henholdsvis bil og cykel har ydet støtte til cykelprojekter. Det har ført til en stigende cykeltrafik samtidig med at trafiksikkerheden og sundheden i Odense er blevet forbedret. Samspil mellem transportformer Der er to store Parker og Rejs pladser i Køge Kommune ved Køge og Ølby stationer. De to pladser har tilsammen cirka pladser. Den stigende trængsel på vejene og parkeringsproblemer i de tætte byområder, specielt i det indre København, forventes at øge behovet for Parker & Rejs i de kommende år. Det har tidligere været undersøgt at placere et nyt stort Parker og Rejs anlæg ved en eventuel ny S-banestation ved Ølsemagle med plads til cirka biler. Et alternativ er, at placere et nyt anlæg ved en ny Køge Nord station i forbindelse med anlæg af København Ringsted banen. Stationen vil kunne betjenes af tre toglinjer: regionaltog, S-tog og Lille Syd. og af fire linjer, hvis Østbanen føres igennem. Samspillet mellem tog/bus og cykel er en anden form for samspil. Gode og sikre cykelparkeringsforhold ved stationer og større stoppesteder vil være med til styrke brugen af den kollektive trafik. Trafik- og miljøplan
10 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Godstransport Godstransporten i Køge Kommune er koncentreret omkring Skandinavisk Transportcenter og havnen. Derudover betjenes et større erhvervsområde i Bjæverskov. Transportcentret er strategisk godt placeret direkte til det overordnede motorvejsnet, med gode banemuligheder, der vil blive endnu bedre med anlæg af en København Ringsted bane. Centret ligger desuden tæt på en havn med plads, faciliteter og fornuftig vanddybde. Geografisk er transportcentret placeret i nærhed til Hovedstadsområdet og ved porten til Skandinavien. Skandinavisk Transport Center bidrager dermed i høj grad til at styrke intermodale løsninger på godstransportområdet, som er højt prioriteret i EU s transportstrategi. Infrastrukturkommissionens fremskrivninger viser en vækst i den internationale godstransport på cirka 75 % frem til Lastbilens andel af de samlede godsmængder forventes at stige frem mod Figur 3.9 Godsomsætning i danske havne 2005, kilde: Danmarks Statistik Figur 3.10 Årsdøgntrafik 2006 i 1000 lastbiler pr. døgn på de overordnede veje, Kilde: Vejdirektoratet Det betyder øget trafik omkring Hovedstadsområdet, ikke mindst i korridoren Helsingborg-Helsingør-København-Køge. Samtidig vil godstransporten fortsætte med at vokse markant over Femern Bælt Rødby Puttgarden), selvom der i analysen ikke er taget højde for etableringen af en fast forbindelse. Netop etablering af en Femern Bælt forbindelse vil få stor betydning for trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet og dermed for Skandinavisk Transportcenter. Skandinavisk Transportcenter omsætter skønsmæssigt cirka 3,9 millioner tons gods om året. Centret er dermed det næststørste landbaserede transportcenter i Danmark kun overgået af centret i Padborg, der omsætter cirka 8 millioner tons pr. år. Transportcentrer er vokset eksplosivt siden starten og er nu omtrent fuldt udbygget. Centret vokser dog i 2008 med nye kvadratmeter, når et nyt areal mod vest byggemodnes. Godsbanetermi- 10 Trafik- og miljøplan 2008
11 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne nalen, der åbnede i 2006, har vist sig at være for lille til at tiltrække en tilstrækkelig stor godsomsætning. En mindre udbygning af terminalen er allerede besluttet. Trafikstyrelsen er ved at igangsætte en analyse af en mulig placering af en kombiterminal i tilknytning til Transportcentret. Kombiterminalen skal ses i sammenhæng med en nybygningsløsning for København- Ringsted som aflastning/supplement til kombiterminalen i Høje Tåstrup. Køge Havn er inden for de seneste år blevet moderniseret, således at den i dag fremstår med topmoderne faciliteter inden for både tørlast, vådlast, bulk, tank og en række andre områder. Havnen har i sær slået sig op på bulktransport og har skabt sig en form for niche. Omsætningen i havnen har været stærkt stigende de seneste år. Det er derfor besluttet at udvide havnen de kommende år. Køge Havn håndterer cirka 1,3 millioner tons gods om året. Havnen er dermed blandt landets ti største havne for fragtskibsgods. Lastbiltrafikken i Køge Kommune er stærkt koncentreret omkring Transportcentret og havnen. Hver dag kører cirka lastbiler til eller fra Transportcentret. Men også andre steder i kommunen kører der mange lastbiler, som det fremgår af kortet. Med en stigende lastbiltrafik i de kommende år er det vigtigt at sikre en god tilgængelighed til Transportcentret, havnen og de øvrige transporttunge erhvervsområder i kommunen, bl.a. i Bjæverskov. Udfordringen består i at gøre det på en bæredygtig måde, så trafiksikkerheden for de øvrige trafikanter, specielt for de bløde trafikanter og miljøet ikke påvirkes negativt. Det gælder i særlig grad om at begrænse lastbiltrafikken gennem følsomme byområder. Udfordring: Sikre tilgængeligheden for lastbiler, herunder modulvogntog til Transportcentret, havnen og øvrige transporttunge erhvervsområder på en bæredygtig måde, så trafiksikkerheden og miljøet ikke påvirkes negativt. etableret forbindelse til transportcentre i umiddelbar tilslutning til motorvejen og til havne med international godstransport tæt ved motorvejen. Transportcentret og Køge Havn vil blive betjent med de nye modulvogntog Et modulvogntog er som navnet antyder et vogntog sammensat af EU godkendte moduler. Forskellen mellem modulvogntoget og det traditionelle vogntog er at modulvogntoget kan have en totalvægt på op til 60 tons, og en max.længde på op til 25,25 meter, hvor det traditionelle vogntog, der enten er opbygget som et sættevognstog med en max længde på 16,5 meter og en totalvægt på tons, eller et vogntog bestående af forvogn og anhænger evt.. i form af en kærre), med en totalvægt på tons og en max længde på 18,75 meter. I praksis vil modulvogntoget derfor kunne rumme en volumen på op til ca. 50 % mere end det mindste af de traditionelle vogntog, og en godsmængde målt i tons på % mere end det traditionelle vogntog. Modulvogntog Med Trafikaftalen for 2007 er det besluttet, at der skal gennemføres et landsdækkende forsøg med kørsel med modulvogntog på det overordnede vejnet. Forsøget tager udgangspunkt i det eksisterende sammenhængende motorvejsnet. Desuden ønskes Trafik- og miljøplan
12 4 Status og kortlægning Der er gennemført en række analyser og kortlægninger af de nuværende trafikale og miljømæssige problemstillinger i Køge Kommune. Der er anvendt forskellige metoder, herunder: GIS-analyser tilgængelighed til kollektiv trafik, skoleveje, grundlag for trafikmodel Trafikmodel opbygning af en trafik- og miljømodel og kortlægning af trafikstrømme og konsekvensvurderinger af større vejprojekter Bustrafikken rutenet, betjeningsomfang, passagerstrømme, serviceniveau, økonomi Høringer brugersynspunkter på den kollektive trafik, oplevede problemer og ideer inden for trafik og miljø området Spørgeskema til skoleelever om utryghed Udpegning af utrygge steder på skolevejene via Internet Borgerhøringerne har været gennemført af to omgange. Først i forbindelse med udarbejdelse af Busplan for Køge Kommune, hvor der fremkom synspunkter og ønsker til den fremtidige kollektive transport i Køge Kommune. I alt 153 borgere bidrog med kommentarer. Derudover blev der gennemført en høring hvor temaet var trafik og miljø. Her bidrog 232 borgere med kommentarer. I denne høring var det særligt emnerne: trafiksikkerhed, tryghed, cyklisternes forhold og støj som optog borgerne. Gennem borgerhøringerne er der indsamlet et stort og vægtigt materiale om hvor borgerne oplever problemer når de færdes på stier og veje i kommunen og hvilke løsninger der særligt peges på. Samtlige indlæg fra borgerhøringerne er samlet i et baggrundsnotat til Trafik- og miljøplanen. Resultaterne af analyserne og kortlægningerne er i det følgende struktureret i de tre hovedtemaer: Mobilitet og tilgængelighed, Trafiksikkerhed og tryghed samt Miljø, klima og sundhed. 4.1 Mobilitet og tilgængelighed Vejklassificering Køge kommunes samlede vejnet er på 509 km. Ikke alle veje skal have den samme funktion, men det samlede vejnet skal give en god trafiksikker og effektiv afvikling af trafikken. Det kommunale vejnet foreslås inddelt i 4 vejklasser: Overordnede trafikvej Trafikveje Fordelingsveje Lokalveje Det overordnede mål med at anvende en klassificering af vejnettet, er at få et vejnet, hvor det er tydeligt for trafikanterne, hvilken type vej de kører på, hvor vejens udformning og påbudte hastighed, danner grundlag for den adfærd der forventes af trafikanterne. Overordnede trafikveje De overordnede trafikveje omfatter alle de veje i kommunen, der skal betjene den gennemkørende trafik. Trafikvejene skal sikre en hurtig og effektiv tilslutning til motorvejsnettet. De overordnede trafikveje skal overvejende have en regional eller fjerntrafikal funktion og være attraktive for både den gennemkørende og den tunge trafik, så belastningen på det øvrige vejnet mindskes. Fremkommeligheden har stor prioritet på overordnede trafikveje. For at sikre dette, er det vigtigt at der er stor kapacitet og hastighedsniveauet afspejler ønsket om fremkommelighed. Det typiske hastighedsniveau på de overordnede trafikveje er km/t dog kan hastigheden på enkelte lokaliteter nedsættes til 50 km/t. Hastighedsdæmpning på overordnede trafikveje, må ikke medføre at trafikken overflyttes til andre veje. Etablering af bump og lignende kan derfor ikke etableres. Der bør være cykelstier på de overordnede trafikveje, og af hensyn til fremkommeligheden, men også trafiksikkerheden så få sidevejstilslutninger som muligt. Trafikveje Trafikvejene skal primært betjene trafikken mellem de enkelte bysamfund i kommunen, men kan også på enkelte steder betjene mere regional trafik. Trafikvejene skal også have høj fremkommelighed for biler og busser. Lastbiler skal også benytte trafikvejene på vej mod deres mål i kommunen. Det generelle hastighedsniveau på trafikvejene vil være km/t, men kan også på enkelte lokaliteter være km/t. Hastighedsdæmpning må ikke give anledning til øget trafik på de tilstødende mindre veje, hvorfor anvendelse af bump og lignende ikke kan anvendes på trafikvejene. Fremkommeligheden for cyklister skal også tilgodeses. Der bør derfor være cykelstier i sammenhæng med de overordnede trafikveje. Fordelingsveje Fordelingsveje fordeler trafikken i lokalområderne, opsamler trafikken fra de enkelte boligområder inden trafikken fortsætter på det overordnede vejnet. Vejene skal udformes så trafikanterne kører med passende lav hastighed, samtidigt med at der er rimelig fremkommelighed. Busser vil generelt ikke have rute på fordelingsveje, men eksempelvis servicebusser kan i et vist omfang have rute ad fordelingsveje. Lastbiler skal kun benytte fordelingsveje, hvis de har et mål i lokalområdet. 12 Trafik- og miljøplan 2008
13 4.1 Mobilitet og tilgængelighed Figur 4.1 Oversigt over de forskellige typer af veje i Køge Kommune 2008 Vejklasser Motorvej Overordnede trafikveje Trafikveje Fordelingsveje Lokalveje Trafik- og miljøplan
14 4.1 Mobilitet og tilgængelighed Trafikken på fordelingsvejene har et formål i lokalområdet. Fordelingsveje skal ikke fungere som gennemkørselsveje mellem de enkelte bysamfund eller overordnede veje. Det generelle hastighedsniveau vil være 50 km/t, men kan også være lavere hvis det skal sikres at fordelingsvejene ikke anvendes som gennemkørselsveje, der samtidig benyttes af skolebørn og cyklister. Fartdæmpning i form af bump vil i begrænset omfang blive etableret, hvor der er problemer med trafiksikkerheden, eller som forebyggende element for at sikre lav hastighed. Figur 4.1 Typer af fartdæmpere Lokalveje Lokalvejene omfatter alle øvrige veje i kommunen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger, institutioner, erhvervsvirksomheder mv. Hastighedsniveauet er på lokalvejene km/t og vejene skal udformes så lav hastighed overholdes. Lokalvejene anvendes ofte som første led i stisystemet, inden man som cyklist kommer ud på cykelstier. Tung trafik skal begrænses mest muligt på lokalvejene. Fartdæmpere Der findes en række forskellige muligheder for at etablere fartdæmpning på vejene så den ønskede hastighed opnås. Valget af type er afhængig af vejklasse og ønsket hastighedsniveau. De forskellige muligheder er vist på figuren. 1 Forvarslinger 2 Porte 3 2-sporede bump 4 2-sporede hævede flader 5 Forsætninger 6 2-sporede indsnævringer fra vejmidte 7 2-sporede indsnævringer fra vejkant 8 Indsnævringer til 1 spor 9 Indsnævringer til 1 spor med bump 10 Indsnævringer til 1 spor med hævet flade 11 Forsætninger med indsnævring til 1 spor 12 Forsætninger med indsnævring til 1 spor og bump 13 Forsætninger med indsnævring til 1 spor og hævet flade 14 Rundkørsler Trafikmængder og hastigheder på vejnettet Kortlægningen af trafik og hastighedsforhold og de afledte miljøeffekter er foretaget for et vejnet bestående af trafikvejene suppleret med betydende fordelingsveje og lokalveje. Trafikmodellen er bygget op om dette vejnet. Hvert år bliver der kørt mere end 900 mio. km på vejnettet i Køge Kommune og trafikanterne bruger 16 mio. timer på vejene. Personbiltrafikken står for godt 80 % af trafikarbejdet, mens cirka 60 % af Trafikarbejde Mio. km pr år) Tidsforbrug 1000 timer pr år) Personbiler Varebiler Lastbiler Busser 1 25 I alt Tabel 4.1 Trafikarbejde og tidsforbrug på vejnettet i Køge Kommune trafikarbejdet afvikles på motorvejene i kommunen. Figur 4.2 viser årsdøgntrafikken 2006 på beregningsvejnettet. Trafikken er beregnet ved hjælp af trafikmodellen for Køge Kommune. Modellen er kalibreret med trafiktællinger for de senere år på det overordnede vejnet. De største trafikmængder findes på det overordnede vejnet. På Køge Bugt Motorvejen kører der i gennemsnit biler i døgnet. På Sydmotorvejen Syd for Ringstedvej kører der omkring biler i døgnet og på Vestmotorvejen mellem Vemmedrup og Borup cirka biler i døgnet. På det kommunale vejnet er det indfaldsvejene til Køge, som er de stærkest belastede. 14 Trafik- og miljøplan 2008
15 4.1 Mobilitet og tilgængelighed Figur 4.2 Trafikbelastning i køretøjer pr døgn på det overordnede vejnet i Køge Kommune Årsdøgntrafik 2006 Antal køretøjer 50,000 to 75,000 20,000 to 50,000 10,000 to 20,000 5,000 to 10,000 3,000 to 5,000 1,000 to 3, to 1,000 0 to 500 Trafik- og miljøplan
16 4.1 Mobilitet og tilgængelighed På Ringvejen er trafikken på biler på de mest belastede strækninger. På Strandvejen syd for Sdr. Viaduktvej er der biler i døgnet. På Ringstedvej er trafikken på biler i døgnet. På Københavnsvej er biler i døgnet. På Lyngvej mellem Stensbjergvej og Motorvejen er trafikken på biler i døgnet. På de øvrige veje på den indre ring i Køge - Nørre Boulevard, Niels Juelsgade, Ivar Huitfeldtvej, Bag Haverne, Fændediget, Søndre Allé er trafikken på biler i døgnet. På de øvrige veje på den ydre ring i Køge Værftsvej, Østre Banevej, Toldbodvej, Strandvejen, Sdr. Viaduktvej er trafikken på biler i døgnet På det øvrige kommunale vejnet er der store trafikmængder på Stensbjergvej med ca biler i døgnet, Ølbyvej med biler i døgnet. Også i de øvrige byer i kommunen er der en betydelig trafikbelastning. Trafikken gennem Lille Skensved er på ca biler i døgnet. Lellinge som benyttes af den gennemkørende trafik mellem Vemmedrup/Bjæverskov og Køge samt trafikken fra Vestmotorvejen til Sydmotorvejen, er belastet med mere end biler i døgnet. Ringstedvej gennem Vemmedrup og Bjæverskov er belastet med biler i døgnet I Borup er trafikken på Hovedgaden / Bækgårdsvej omkring biler i døgnet. I Ejby er trafikken biler i døgnet gennem byen. På figur 4.3 vises de målte gennemsnitlige hastigheder sammenlignet med de tilladte hastigheder på kommunevejnettet. Høj hastighed er et af største problemer for trafiksikkerheden. Der er en tydelig sammenhæng mellem hastighed og ulykkernes alvorlighed. Særligt høje hastigheder i byerne, hvor der færdes mange bløde trafikanter er problematisk. Der er en række steder på bystrækninger, hvor den gennemsnitlige hastighed er over den tilladte. Eksempelvis Ølsemaglevej, Stensbjergvej og Ølbyvej. Jeg mener, at der trænger til en trafik regulering på Stensbjergvej i håbet om at man kan nedsætte mængden af biler der vælger at dreje ind på Stensbjergvej fra hovedvejen når man skal ned på motorvejen i stedet for at fortsætte ud af hovedvejen og dreje ned af Lyngvejen når man skal på motorvejen. Det ville løse mange problemer på en gang, bl.a. trafiksikkerhed/støj og muligheden for at komme til/fra sin bolig i myldretiden. Citat fra borgerhøringen 16 Trafik- og miljøplan 2008
17 Trafik- og miljøplan Skiltet hastighed Km/t Km/t Gennemsnitlig hastighed Figur 4.3 Skiltede hastigheder og målte gennemsnitlige hastigheder på det overordnede vejnet i Køge Kommune. 4.1 Mobilitet og tilgængelighed
18 4.1 Mobilitet og tilgængelighed Fremkommelighed og trængsel Trafikafviklingen i Køge by giver problemer i myldretiden. Strandvejen er meget belastet i perioder om morgen og om eftermiddagen af pendlertrafikken fra syd. Løsningen på disse problemer er tæt knyttet til mulighederne for at lede trafikken til og fra Stevns uden om Køge by via en ny forbindelse til Sydmotorvejen. Den overordnede kortlægning af udnyttelsesgrader viser, at dele af motorvejsnettet er belastet tæt på kapacitetsgrænsen. Dette kan medvirke til en øget trafik på det kommunale i de perioder, hvor motorvejsnettet er overbelastet. På det kommunale vejnet er de højeste udnyttelsesgrader på Strandvejen, Søndre Alle, Sdr. Viaduktvej, Ringstedvej og Ringvejen mellem Ringstedvej og Sdr. Viaduktvej. Også Ringstedvej i Lellinge og Hovedgaden i Lille Skensved er stærkt belastede i forhold til vejens kapacitet. Når udnyttelsesgraden nærmer sig 70% betyder det, at trafikafviklingen med mellemrum vil bryde sammen. I borgerhøringen er der peget på en række strækninger, hvor der opleves problemer med trafikafviklingen. Langt de fleste kommentarer vedrører trafikken på Strandvejen, Sdr. Viaduktvej, Blegdammen, Søndre Allé og Ringvejen. Her er det særligt krydsproblemer som fremhæves. Derudover nævnes en række mindre veje, herunder Stensbjergvej, som er klassificeret som fordelingsvej, har et højt trafiktal og benyttes af gennemkørende trafik fra Københavnsvej mod motorvejstilslutningen ved Lyngvej. Det er kapaciteten i krydsene som er afgørende for afviklingen af trafikken. De høje belastninger på strækningerne giver anledning til problemer i flere af krydsene på Ringvejen. Der er ved hjælp af trafikmodellen foretaget en overordnet beregning af kapacitetsforholdene i krydsene på Ringvejen fra Sdr. Viaduktvej i syd til Ølsemaglevej i nord. Dette forløb er udvalgt, da det er her de største trafikmængder og de højeste udnyttelsesgrader findes. Som grundlag for kapacitetsberegningerne er anvendt de modelberegnede trafikstrømme for de enkelte svingbevægelser i krydsene. Beregningerne er foretaget for spidstimen. Middelventetid Sek/bil) Serviceniveau 0-12 A Næsten ingen forsinkelse B Begyndende forsinkelse C Ringe forsinkelse D Nogen forsinkelse E Stor forsinkelse Over 72 F Meget stor forsinkelse Sammenbrud) Tabel 4.2. Seviceniveau i kryds og rundkørsler Krydset Vordingborgvej/Sdr. Viaduktvej/ Marksvinget I dette kryds beregnes betydelige forsinkelser for stort set alle trafikstrømme. Trafikken afvikles typisk med serviceniveau D eller ringere. Svarende til gennemsnitlige forsinkelser på 25 sekunder eller mere. De største forsinkelser er i retningen fra Sdr. Viaduktvej mod nord. Krydset Blegdammen/Ringstedvej/Ringvejen Her er det trafikken fra Blegdammen ind i krydset, som oplever de største forsinkelser. Også i dette kryds afvikles trafikken typisk med serviceniveau D. Krydset Vestergade/Ølbyvej/Ringvejen Beregningen viser at trafikken i primærretningen afvikles med et rimeligt serviceniveau. Trafikken fra både Vestergade og Ølbyvej oplever betydende forsinkelser. Krydset Tøxensvej/Clara Frijsvej/ Ringvejen Beregningen viser at trafikken i primærretningen afvikles uden væsentlige forsinkelse. Trafikken fra Tøxensvej oplever betydende forsinkelser Serviceniveau C-D). Krydset Københavnsvej/Stensbjergvej/ Nørre Boulevard Beregningen viser at trafikken i primærretningen afvikles uden væsentlige forsinkelse. Trafikken fra både Stensbjergvej og Nørre Boulevard oplever betydende forsinkelser Serviceniveau D). Krydset Københavnsvej/Tangmosevej Trafikken i primærretningen afvikles uden væsentlige forsinkelser. Den gennemsnitlige forsinkelse fra Tangmosevej er beregnet til ca. 30 sekunder pr bil. Serviceniveau D). Krydset Københavnsvej/Lyngvej/Værftsvej Belastningen i dette kryds er høj og der beregnes væsentlige forsinkelser for trafikanter i både primær- og sekundærretningerne. Særligt strømmene fra Lyngvej mod syd ad Københavnsvej og omvendt er stærkt belastede. Dette er også tilfældet for den venstresvingende trafik fra Værftsvej mod syd. Krydset Københavnsvej/Gammel Lyngvej Trafikken i primærretningen afvikles uden væsentlige forsinkelser. Den gennemsnitlige forsinkelse fra Gammel Lyngvej er beregnet til ca. 25 sekunder pr bil. Serviceniveau D). Krydset Københavnsvej/Ølsemaglevej Trafikken i primærretningen afvikles uden væsentlige forsinkelser. Den gennemsnitlige forsinkelse fra Ølsemaglevej er beregnet til sekunder pr bil. Serviceniveau C-D). Banekrydsningen 18 Trafik- og miljøplan 2008
19 4.1 Mobilitet og tilgængelighed Figur 4.4 Beregnet udnyttelsesgrad i spidsstimen på det overordnede vejnet i Køge Kommune. Antal biler i spidstimen i forhold til vejstrækningernes kapacitet. Udnyttelsesgrad Spidstimetrafik ift. kapacitet Over 90 % % % % % % Under 40% Trafik- og miljøplan
20 4.1 Mobilitet og tilgængelighed Et særligt problem er jernbaneoverskæringen ved Teaterbygningen som er en barriere mellem byen og havnen. Med den nuværende togdrift kommer der i størrelsesordenen 6 tog i timen, der medfører stop af flere minutters varighed for trafikken mellem byen og havnen. Med planerne om en øget frekvens på østbanen vil problemet blive forværret. Løsningen på dette sted indgår i planerne for udbygning af Søndre Havn I borgerhøringen fremkom mange bemærkninger om dette sted. Eksempelvis opleves det frustrerende, at trafik fra vest kan risikere at holde og vente når bommene er nede, selvom de ikke skal krydse banelinien. Overskæringen deler vores by på linie med Berlinmuren. Bommene er mere nede end oppe og forhindrer en glidende trafik. Jeg oplever desuden, at bommene reagerer ulogisk - når toget har passeret, varer det ofte op til 3-4 min. før de går op; ofte ser jeg medborgere gå under bommene, da respekten grundet det førnævnte er væk! Citat fra borgerhøringen Fremkommelighedsproblemer for bustrafikken Busserne har ikke deres styrke i at komme hurtigt frem, hvilket i vidt omfang skyldes, at der bruges en del tid på at tage passagerer op, betjene dem og sætte dem af igen. Rejsehastigheden er det halve af togets, totredjedele af bilens, og en cyklist kan komme frem på bare den dobbelte tid. Hvis busserne oveni det naturlige handicap, som ligger i at betjene brugerne ved stoppesteder, også hænger fast i den almindelige trængsel, får det svært i konkurrencen med andre transportmidler. Busserne taber tid, kan ikke overholde deres køreplaner og passagererne når ikke deres tog. Det er både dyrt og en dårlig service. Driftsudgifterne stiger også, når busserne skal bruge længere tid at komme frem. I Køge har busserne på nogle tidspunkter svært ved at komme frem. Det gælder bl.a. : Toldbodvej-Strandvejen Linierne 208, 209, 253) Ved jernbaneoverskæringen ved teaterbygningen Linierne 208, 209, 253) I krydset Sønder Alle - Sønder Viaduktvej Linierne 255, 256, 257, 502, 526) På Blegdammen Linierne 256, 257, 501, 526, 856) I krydset Industrivej Københavnsvej Linie 121) Stensbjergvej ved Ølby St. Linierne 121, 210, 245, 525, 856) Løsningerne på problemerne kan i et vist omfang være at omlægge ruter for at undgå de mest kritiske kryds. Dette kan give anledning til at ruterne bliver mindre direkte og dermed mindre attraktive for brugerne. En prioritering af busserne i krydsene vil blive indtænkt i de signaltekniske og geometriske ændringer, der foreslås i de mest belastede kryds. Samlet set er trafikafviklingsproblemerne i Køge kommune både for biltrafikken og bustrafikken koncentreret om dele af både den Indre og den Ydre Ring omkring Køge By. Særligt strækningerne Strandvejen, Sdr. Viaduktvej, Ringvejen, Blegdammen og Ringstedvej. Det er for disse strækninger i særlig grad kapaciteten i krydsene som er afgørende for trafikafviklingen. Parkering Det meste af en bils levetid holder den parkeret. Parkering er derfor et centralt emne, der berører alle trafikantgrupper. I områder hvor der er rigelig plads, opfattes parkering generelt ikke som det store problem. I mere fortættede byområder opleves der i stigende grad problemer med parkering, og de afledte konsekvenser parkering genererer. Det primære problem for at sikre gode parkeringsforhold, er de mange modsat rettede interesser. Arbejdsgivere og handelsdrivende er interesserede i centralt placerede og rigeligt med muligheder for at parkere. Beboerne er på den ene side interesserede i gode parkeringsforhold til deres egen bil, men samtidig ikke interesserede i støj- og miljøbelastning fra andres biler. Kunderne er interesserede i, at der er en parkeringsplads tæt på deres mål, men når de først har stillet bilen prioriteres bilfrie indkøbsmiljøer, der giver mulighed for gågader og godt byliv, højt. I Køge Kommune er det særligt i den centrale bykerne hvor disse problemstillinger om gode parkeringsforhold influerer på oplevelsen af, at bydelen samtidig skal være et rart sted at bo og handle. Planerne for den kommende byudvikling i Søndre Havn vil bl.a. betyde, at der skal bygges på en række af de nuværende centrale parkeringspladser. Udbygningen af Søndre Havn vil derfor ikke kun betyde etablering af flere nye parkeringsfaciliteter, men også ændring af flere af de eksisterende parkeringspladser. Af hensyn til arealanvendelsen er det ikke længere muligt i større omfang, at anlægge parkeringspladser i terræn, men nye parkeringspladser skal fortrinsvis anlægges i konstruktion, som parkeringskælder eller parkeringshus. Etablering af parkeringspladser i konstruktion er væsentligt dyrere, end ved etablering af traditionelle parkeringspladser på terræn. Der er også fra flere sider et ønske om at 20 Trafik- og miljøplan 2008
Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereNYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS
NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereVallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Læs mereSTRATEGISK TRAFIKPLAN
Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato 23. august 2016 Revision [xx] Dato 2016-03-23 STRATEGISK TRAFIKPLAN INTRODUKTION Byrådet har som mål, at vi frem mod 2040 udnytter det store potentiale, der ligger
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereProjektområde vest for Kolding Storcenter By- og Udviklingsforvaltningen
Kontornotits Projektområde vest for Kolding Storcenter By- og Udviklingsforvaltningen Vej og Park Emne: Vurdering af muligheder og konsekvenser ved at forbinde Kolding Storcenter og et projektområde vest
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereTrafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune
NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereFEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0
FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs merePå ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereRegionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler
February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereGlostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang
Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE
Læs mereTrafikpolitiske målsætninger
Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1
ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereArkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mere3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?
Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereBilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist
Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs mereTrafikale konsekvenser ved nyt boligområde
Notat Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1005832 T: +45 2540 0382 E: tfj@moe.dk Projekt: Nyt boligområde Tommerup Vest Emne: Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling: Jimmy
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereTRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ
TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereBustrafikken i Køge 2009-2012
Marts 2008 Bustrafikken i Køge 2009-2012 Marts 2008 Dato: 28.3.2008 Udarbejdet af: LM/JAH Kontrolleret/godkendt: JAH/LM Filnavn: S:\2259021.Køge Trafik og Miljø\Busplan\Busplanen rapport\endeligt udkast_2.doc
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereUDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
Læs mereTRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP
REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereAnalyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej
1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereNotat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager
Bilag 5 16. januar 2007 Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager Indledning Dette notat indeholder en vurdering af de trafikale konsekvenser af et scenarium
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereTRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mere