Foranalyse UngSlagelse Center for Skole 8. sept. 2010

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Fokus/indhold... 3 Konklusion... 3 Anbefalinger til hovedanalysen... 3 Ungdomsskolens rammer og muligheder... 4 Opgaven... 4 Ungepakken % målsætningen... 5 Løbende udvikling... 5 Fokusering af kerneydelsen... 6 Hvem er målgruppen?... 6 UngSlagelses udfordringer... 8 Datagrundlag... 8 Brugere... 8 Tilbud Holdstørrelser Ressourceanvendelse Elevgrundlag Geografi Synlighed Litteraturliste Side 2 af 19

3 Indledning Baggrund og formål Børn og Unge udvalget har ønsket at UngSlagelses styrelsesvedtægt bliver revideret. Som udgangspunkt herfor skal der laves en analyse af UngSlagelses virksomhed. Analysen opdeles i to steps : en foranalyse og en hovedanalyse. Analysen skal bl.a. sammenligne UngSlagelses virksomhed med andre ungdomsskoler. Fokus/indhold Fokus for analysen er de almene tilbud for årige inkl. klub (dvs. ikke heltidsundervisning, der indgår i turnusanalysen på skoleområdet i forbindelse med specialpædagogisk bistand). Foranalysen belyser ungdomsskolens rammer og muligheder og giver en karakteristik af nutidens unge. Derefter analyseres ungdomsskolens udfordringer, herunder elevgrundlag, geografi, brugere, tilbud, holdstørrelse og ressourceanvendelse. Hovedanalysen skal munde ud i et oplæg til en revideret styrelsesvedtægt og ungdomsskoleplan for UngSlagelse. Konklusion På baggrund af foranalysen kan det konkluderes, at UngSlagelses virksomhed i stor udstrækning følger tendensen i sammenligningskommunerne. Den brede lovgivning giver mulighed for stor variation i ungdomsskolernes tilbudsvifte og målgruppe, hvilket sammenligningerne tydeligt viser. UngSlagelse placerer sig gennemsnitligt i hovedparten af de analyserede forhold: Andelen af unge årige i kommunen, der bruger UngSlagelse, er lavt set i forhold til sammenligningskommunerne De oprettede hold dækker et bredt spektrum af aktiviteter med hovedvægt på den almene undervisning. Andelen af elever på de forskellige aktiviteter er gennemsnitlig set i forhold til de øvrige kommuner. Den gennemsnitlige holdstørrelse ligger højt i den almene undervisning og middel i de øvrige fag. Ressourceanvendelsen set i relation til den lokale målgruppe og tilbudsvifte er gennemsnitlig. Der er et vigende elevgrundlag i de kommende år, specielt i de tre byer: Korsør, Skælskør og Slagelse. Der anes et behov for større synlighed, både på forvaltningsniveau på tværs i kommunen og på politisk niveau. Anbefalinger til hovedanalysen Foranalysen giver anledning til følgende anbefalinger: 1. Hovedanalysen omdefineres til en udviklingsproces, da foranalysen ikke giver anledning til at analysere eksisterende data nærmere. Fokus vil i stedet være at udvikle et solidt fundament, der skal sikre at UngSlagelse også på sigt kan rekruttere og fastholde de unge. Side 3 af 19

4 2. UngSlagelses visioner, målgruppe og kerneopgave skal præciseres. 3. Procedure for udvikling af tilbudsviften skal udarbejdes. 4. Organisering af tilbud og ledelse skal tilpasses. På sigt kan der arbejdes for at indføre visioner mv. i en kommende virksomhedsaftale, udviklingsaftale samt Børne- og Ungepolitik. Ligeledes kan der med fordel iværksættes strategiske initiativer som fx udarbejdelse af kommunikationsstrategi og rekrutterings-handleplan. Ungdomsskolens rammer og muligheder Opgaven I lov om ungdomsskoler er ungdomsskolens opgave defineret: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. (LBK nr. 886 af 13. september 2000) Specifikt skal ungdomsskoletilbuddet omfatte: 1) Almen undervisning. Dækker over undervisning indenfor håndværk, kunst, erhverv, samfund, familie, det sociale område, natur og sundhed, natur-viden eller sprog (Ungdomsskolecentrets kategorisering). 2) Prøveforberedende undervisning, dvs. undervisning i enkelte fag, som kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller 10.- klasse- prøve. 3) Specialundervisning for unge med fysiske eller psykiske handicap. 4) Dansk som andetsprog, der er undervisning i dansk for tosprogede Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskoletilbuddet også skal omfatte: 1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 2) Heltidsundervisning. 3) Andre aktiviteter i overensstemmelse med ungdomsskolens formål 4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Ungdomsskoleloven sætter således en åben meget ramme for, hvilke aktiviteter der kan tilbydes i ungdomsskolen. Viften af tilbud i landets ungdomsskoler er da også meget varieret (Ungdomsskolehåndbogen 2008). Side 4 af 19

5 Det fremgår af styrelsesvedtægten for ungdomsskolen i Slagelse Kommune, at ungdomsskolen tilbyder undervisning og aktiviteter indenfor alle ovenstående områder undtagen andre aktiviteter i overensstemmelse med ungdomsskolens formål og undervisning i dansk som andet sprog for udlændinge mellem 18 og 25 år. Ungepakken Regeringens ungepakke åbner op for en række initiativer, hvor ungdomsskolen kan få en central placering. Det gælder f.eks.: afprøvningsforløb for årige (hvor de unges interesser og kompetencer afdækkes), mentorordninger, læse- og skrivekurser for unge med finansiering samt kombineret 10. Klasse i samarbejde med erhvervsskoler. 95% målsætningen En udfordring for ungdomsskolen i de kommende år er at bidrage til at kvalificere flere unge til at blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som et led i regeringens globaliseringsstrategi er det målet, at 85 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Slagelse Kommune er af KL og Undervisningsministeriet udpeget til - sammen med 16 andre kommuner - at deltage i et forsøg som modelkommune i projektet Ungdomsuddannelse til Alle (UTA). Projektets formål er at vise, at kommunerne kan og vil bidrage positivt til en vækst i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der vil være fokus på samarbejde og kommunikation mellem aktørerne, på videndeling samt på udvikling af nye løsningsmodeller og dokumentation af, hvad der virker. Det er ikke en ny opgave for ungdomsskolen at bidrage med uddannelsesmæssige initiativer over for unge, der dropper ud af folkeskolen uden afgangsprøver, og unge, der ikke har tilstrækkelige faglige og sociale kompetencer til at begynde på en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolens tilbud om specialundervisning og prøveforberedende fag, samt dansk som andet sprog for tosprogede bidrager til at udvikle faglige, personlige og sociale kompetencer, der kan sætte unge i stand til at fortsætte i uddannelsessystemet. Løbende udvikling Ifølge Jesper Ingerslev, lærings- og formidlingsdirektør i Universe Fonden og Hans Henrik Knoop, ekstern forsker i Universe Research Lab og lektor, DPU, Århus Universitet skal ungdomsskoleledere gøre brug af kreative og innovative arbejdsprocesser for at sikre udvikling af ungdomsskolen. De mange og skiftende udfordringer kan bedst håndteres, hvis organisationen har en høj grad af adaptabilitet i form af løbende idéudvikling og realisering af de bedste og mest relevante idéer. Ingerslev og Knoop ser kombinationen af løbende idéudvikling og løbende praksisudvikling som en forudsætning for udvikling og levedygtighed i en moderne organisation. De peger på, at vejen til at tænke nyt og samtidig sikre, at de nye ideer kan realiseres, er at trække på medarbejdernes viden, erfaring og perspektiver. Dels kan medarbejdernes perspektiver være svære at få øje på fra ledelsens kontor. Dels er det væsentligt at bygge på de menneskelige og professionelle ressourcer, der er til rådighed i organisationen. Det er besparende i forhold til at opbygge helt nyt. Og Side 5 af 19

6 dels er mulighederne for at få succes med implementeringen i praksis bedst, hvis de nye tiltag hjælpes til verden af dem, der skal praktisere dem. Fokusering af kerneydelsen Professor i offentlig ledelse og styring ved Copenhagen Buisness School og Formand for Børne- og Kulturchefforeningen Klaus Majgaard peger på, at ungdomsskolen i dag befinder sig i et spændingsfelt mellem en generel og en specifik dagsorden. Den generelle dagsorden omhandler demokratisk dannelse. Her skal ungdomsskolen være læreplads og eksperimentarium for udvikling af medborgerrollen og demokratisk deltagelse og kultur. Den specifikke dagsorden omhandler samfundsmæssige funktioner. Her skal ungdomsskolen påtage sig opgaver der kan sikre uddannelsesfastholdelse, sundhedsfremme, etnisk integration, kriminalitetsforebyggelse, socialpædagogisk indsats for sårbare unge, antipjæk mv. Majgaard peger på, at det i tider med knappe ressourcer er afgørende at fokusere ungdomsskolens ydelse at vælge hvad kerneydelsen er. Han beskriver 3 overordnede processer, som ungdomsskolen kan bidrage til: unge skal sikres sundhed, trivsel og mere lige mulighed for at deltage; unge skal deltage aktivt; og alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Majgaard er ungdomsskolens kerneydelse at skabe fagligt, socialt og kulturelt fællesskab samt demokratisk læring. Det kan gøre gennem nye former for ungeinddragelse og fællesskaber, nye måder at uddanne sig på, kvalificering af kommunens tværfaglige samarbejde samt partnerskaber med foreninger, virksomheder og lokalsamfund. Der er i tiden en tendens til at fokusere på de omk. 20% unge, der på forskellig vis har behov for en særlig indsats. Ungdomsskolen skal jf lovgivningen også beskæftige sig med de 80 %, som klarer sig godt. Den skal via almen undervisning give alle unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber. Hvem er målgruppen? Set fra de unges perspektiv er ungdomstiden en periode, hvor mange og store valg skal træffes. Man skal vælge uddannelse, finde en partner, finde sin seksualitet, sin omgangskreds, interesser, politisk standpunkt mv. hvem man i det hele taget vil være. Mange unge oplever, der er frit valg på alle hylder og ubegrænsede muligheder. Men samtidig er der et pres fra forældre, skole, samfund og måske en selv om at kunne argumentere for sine valg og være en succes. Mange unge oplever, at det er deres eget ansvar at vælge det rigtige. Dermed følger også risikoen for at vælge forkert (Illeris et al, 2009: 33). Identitetsdannelsen er for mange unge en stor udfordring og stærkt kompliceret: Man skal ikke beskæftige sig psykologisk med unge i dag ret længe for at opdage, at de helt grundlæggende er i gang med en central personlig afklaringsproces, der er så omfattende, at den så at sige kører i døgndrift og sætter sit præg på alle dagliglivets forhold. (Illeris et al, 2009:36) Men alle undersøgelser viser, at de allerfleste unge følger i deres forældres fodspor kulturelt, socialt og arbejdsmæssigt. For en del unge er mulighederne altså begrænsede af deres situation, formåen, økonomi osv. (Katznelson 2004 i Illeris et al 2009) Side 6 af 19

7 Fremtidsforskere peger på, at nutidens unge kan opdeles i to grupper. Den første gruppe har ikke travlt. De er lige startet på at have det sjovt og har ikke konkrete planer for fremtiden. De vil ud og rejse og har løse planer om at studere et eller andet og har absolut ingen aktuelle planer om job og familie. De er gode til at skifte roller og identitet efter situationen og de personer, de er sammen med. De er mobile og fleksible, men søger konstant nye udfordringer og udvikling, ellers finder de andre græsgange. De er fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden og regner med at klare sig godt. Denne gruppe af unge kommer typisk fra gymnasieskolen. Den anden gruppe har planer. De er langt mere målrettede og vil noget bestemt i den nærmeste fremtid. De ønsker et godt job med gode muligheder og har faste planer for og forventninger til job, familie, parcelhus og bil. Denne gruppe oplever, at de altid er den samme person, uanset om de er sammen med familie, venner, kæreste eller skolekammerater. De er meget strukturerede i deres drømme om fremtiden, men har også et element af tvivl, for i mange tilfælde oplever de, at de skal vide, hvad de vil, for at opnå det. Denne gruppe af unge går typisk på teknisk skole, handelsskole m.v. Vennerne er meget vigtige. De unge har flere lag af venner. De har 3-8 nære venner, som de typisk er i kontakt med hver dag og kan betro sig til om alt. Personerne går lidt på skift man kan ses meget med nogle i én periode og andre i en anden, for så måske igen at være meget sammen med de første. Den helt nære vennekreds er ikke en lukket kreds, men udgør et grundlag for at etablere mange kontakter og med større afstand end tidligere. Dernæst har de unge mellem 30 og 50 gode venner, som de kender fra skole, sports/fritidsinteresser og arbejde. De er defineret ved at være dem, hvis mobilnummer ligger på mobiltelefonen. Denne gruppe af venner er de i jævnlig kontakt med, hygger sig med og går til fester med mv. Den fysiske kontakt er ikke altid særlig omfattende, da disse venner befinder sig over et større geografisk område. Mange har venner over hele byen og på andre uddannelsesinstitutioner. Nogle kender man kun fra nettet og har ikke mødt i den fysiske verden, men rigtig mange er nogle man godt kender af udseende og så via nettet på et tidspunkt kommer i snak med. Det kan så udvikle sig til et egentligt venskab. Endelig har hver ung mellem bekendte, som de er i kontakt med en gang i mellem. Mobilen og MSN betyder, at geografien ikke er så vigtig, og de fleste unge har venner og bekendte i andre byer og dele af landet. Familien spiller en stor rolle for de unge. Det er især mor, der fremhæves, og for mange af de unge, betyder den større familie med bedsteforældre, mostre, fætre mfl. også en del. Det har ikke så stor betydning, om familien er sammensat og brudt om nogle gange. Det forstærker også mors rolle som samlingspunkt, for familien skal jo have et centrum. Mange unge har en kæreste, men kæresten kommer sjældent i første række og bor ofte et stykke væk. For dem, der ikke er rigtigt forelskede er kæresten et tilbehør, som man må have. Det betyder, at man ikke nødvendigvis er sammen med kæresten særligt ofte. Mobiltelefonen er den vigtigste genstand for de unge. De har alle mobiltelefon og bruger den stort set kun at sende beskeder med og til at lave hurtige aftaler. Lange og dybe samtaler foregår ikke på sms. De unge sender mellem 20 og 150 beskeder hver dag og modtager det samme antal. Sms ernes funktion er løbende at bekræfte et gensidigt tilhørsforhold. De rundsendes ofte indenfor en gruppe eksempelvis de nære venner. Når de unge går på nettet, bruger de MSN. De interesserer sig ikke for chatrum og kender til de farlige steder på nettet. Side 7 af 19

8 Langt de fleste har et fritidsjob, og til hverdag fylder det sammen med skolen, sport eller andre fritidsinteresser hele dagen. Fritiden er typisk lig med weekenden. I fritiden har de fleste af unge travlt med arbejde, venner og fester. De unge føler alle, at de har meget travlt med skole, arbejde, og venner/kæreste og siger enstemmigt, at det de mest har lyst til, hvis de selv kunne vælge er, at slappe af og lave ingenting. De unge i dag handler ud fra deres erfaringer, og hvis de er i tvivl om, hvordan en opgave skal løses, så er det på tide af få fat i en voksen. Det betyder også, at de ikke begraver sig i en opgave, de ikke kan løse, i lang tid og først forsigtigt spørger en ven eller kollega til råds for først efter nøje overvejelse af henvende sig til læreren eller chefen. De går direkte tilbage til den, der har kastet opgaven i hovedet på dem, og beder om en forklaring og hjælp til at komme videre med opgaven. hvis man ikke hjælper dem, ved de ikke rigtigt, hvad de skal gøre. For at få de unge til at trives kan det være en god idé at samle flere unge i en samarbejdende gruppe. Gennem den type organisering får de unge den sociale omgangstone, de forventer, og adgang til ressourcerne hos andre unge, der sjældent afviser at hjælpe hinanden. Derudover er de unge vant til omskiftelighed og vil have svært ved stabilitet. PÅ arbejdsmarkedet ses også, at lønmodtagere ikke længere har det sammen job gennem hele livet. Det stille krav om at lære hele livet. Arbejdet med information bliver i fremtiden meget mere omfattende. En af fremtidens vigtigste kvalifikationer bliver derfor at finde, sortere, behandle, omforme, videresende, bortskaffe og destillere informationer. Informationsbearbejdelse bliver også et krav for at klare sig som borger og menneske. UngSlagelses udfordringer Datagrundlag For at perspektivere UngSlagelses virksomhed er en række data sammenlignet på tværs af 9 andre kommuner. Sammenligningskommunerne er dels de 4 ECO-kommuner: Odense, Århus, Helsingør og Ringsted, der ligner hinanden mht. befolkningssammensætning. Og dels kommunerne i K5 fællesskabet: Næstved, Køge, Holbæk og Roskilde. Disse kommuner sammenligner Slagelse Kommune sig med på en række andre områder. Derudover sammenlignes også med Ålborg, der på ungdomsskoleområdet har ry for at gøre ting anderledes. Data vedr. sammenligningskommunerne er stillet tilgængelig af US-centret i Odense, der bl.a. udarbejder statistik på ungdomsskoleområdet. Der er taget udgangspunkt i de nyeste tilgængelige data, som er fra sæsonen 2008/2009. Data er indberettet af kommunerne selv og kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet der kan være lokale forskelle i, hvordan der opgøres. Desuden inddrages befolkningsprognose og skoleprognose for Slagelse Kommune. Brugere Der er meget stor forskel på, hvilke opgaver ungdomsskolerne i sammenligningskommunerne varetager. Dette indvirker på brugerfladen, da forskellige opgaver henvender sig til forskellige målgrupper. Målgruppen for ungdomsskolerne i sammenligningskommunerne adskiller sig ved, at mange har dispensation fra den lovfæstede aldersramme på år. Udover Slagelse tilbyder Århus, Odense, Hol- Side 8 af 19

9 bæk og Ålborg kommuner juniorklub til børn i alderen år. I Holbæk dog fra 9 år, og i Ålborg til 14 år. En række kommuner har også dispensation fra den øvre aldersgrænse: Århus, Odense, Roskilde, Holbæk, Helsingør og Ålborg henvender sig til elever op til hhv. 18, 19, 20, 21 og 25 år. Det betyder, at det er svært at sammenligne antallet af brugere på tværs af kommunerne. Antal unge i ungdomsskolen fordelt på køn Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Aalborg Piger Drenge Det er dog gennemgående, at der er stort set lige mange piger og drenge i ungdomsskolerne. Der ses en tendens til, at en antallet af elever både piger og drenge - forøges væsentligt ved de 13 år og 14 år. Antallet af drenge øges generelt til de fylder 15 år, mens det kun er Århus og Næstved, der formår at øge antallet af piger frem til de fylder 15 år. Derefter falder begge køn jævnt fra hen imod de 17 og 18 år, hvorefter der kun er få tilbage. Ser man specifikt på den lovfæstede målgruppe, de årige, kan man få et billede af, hvor stor en andel af de unge, de forskellige ungdomsskoler har fat i. I Slagelse udgør de årige 71 % af ungdomsskolens brugere. I de øvrige kommuner svinger det tal fra 60% i Ringsted til 90% i Århus, men med en stor koncentration omkring de 70 %. Som grafen nedenfor viser benytter 35% af de årige i Slagelse kommune et eller flere af UngSlagelses tilbud. Her ligger Slagelse på linje med Århus, Roskilde og Ringsted. Kun Næstved har fat i færre af de 14-17årige (27%) mens Odense ligger øverst med hele 66%. Der kan ikke i datamaterialet findes en forklaring på, hvorfor Odense ungdomsskole har fat i så stor en andel af de årige. Side 9 af 19

10 antal hold Foranalyse UngSlagelse Århus Hvor mange % af kommunens årige bruger ungdomsskolen/klubben? Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Aalborg 49 Den enkelte elev benytter i gennemsnit godt 2 af ungdomsskolens tilbud. Der er en lille variation ungdomsskolerne i mellem. Slagelse placerer sig fint med lige over to tilbud pr elev. Antal hold pr elev i gennemsnit 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Ålborg Tilbud Ungdomsskolernes tilbudsvifter er ikke overraskende forskellige. I alle kommuner på nær Holbæk og Helsingør tiltrækker de almene fag flest elever, med en elevandel svingende fra 22% til 87%. De to kommuner skiller sig ligeledes ud ved at have en meget stor andel af elever i klubtilbud (57% i Holbæk og 40% i Helsingør). I de øvrige kommuner har klubberne mellem 0% og 35%. Slagelse Kommune har lagt hovedparten af klubtilbuddene ud til andre virksomheder, hvilket indvirker på den relativt lave elevandel (7%). Der er iværksat en analyse af klubområdet mhp. at harmonisere området. Side 10 af 19

11 Andel elever Foranalyse UngSlagelse Specialundervisningen fylder mellem 0% og 7%, i Slagelse er det 4%. Undervisning i dansk er næsten ikke til at se i statistikken, kun i Odense tiltrækker tilbuddet 4% af eleverne. De andre fritidsaktiviteter dækker blandt andet over fester. Ud af de 10 ungdomsskoler er der to, der tilbyder 10. kl. undervisning, én der tilbyder undervisning for sent udviklede samt én med vejledningsforløb. Ingen tilbyder og 11. kl. undervisning, EGU (erhvervsgrunduddannelse) eller brobygningsforløb. Elevfordeling på udvalgte tilbud 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Aalborg Anden fritidsaktivitet Åben klub lukket klub Andre aktiviteter 10. kl. un-dervisning Aktivitet for tosprogede Dansk som 2. sprog Special-undervisn. Knallert Prøvefor-beredende fag Almene fag Indenfor de almene fag er der ligeledes stor variation i spredningen af elever ungdomsskolerne i mellem. Side 11 af 19

12 Procentdel elever Foranalyse UngSlagelse Fordeling af elever indenfor almene fag 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Øvrige Sprog Natur/viden Natur/sundhed Socialområde Familie Samfund Erhverv Kunst Håndværk 0% Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Aalborg Holdstørrelser Holdenes størrelse varierer afhængigt af tilbuddet, men der er også stor forskel kommunerne imellem. På de almene hold ligger Slagelse højest med 23 elever i gennemsnit. I Holbæk og Odense er der det laveste antal elever pr hold i de almene fag kun 14 elever i gennemsnit. Også i specialundervisning ligger Slagelse langt over de øvrige kommuner med gennemsnitligt 21 elever pr hold. Hovedparten har omkring 10 elever på specialundervisningsholdene, mens Ålborg skiller sig ud ved kun at have gennemsnitlig 5 elever på disse hold. Det skal dog påpeges, at der i sæsonen , som disse tal vedrører, var et meget stort hold i ekstra matematik i UngSlagelse. Holdet havde derfor også flere lærere tilknyttet, men fremgår som ét hold i statistikken. Dette kan være forklaringen på den høje gennemsnitlige holdstørrelse i UngSlagelses specialundervisning. I de prøveforberedende fag og dansk som 2.sprog placerer Slagelse sig i midten med hhv. 14 og 9 elever i gennemsnit pr hold. Til sammenligning er der mellem 7 og 29 elever i gennemsnit på de prøveforberedende hold i sammenligningskommunerne og mellem 7 og 17 elever på holdene i dansk som andet sprog. Der skal tages forbehold for, at de enkelte ungdomsskoler kan have forskellige kriterier for, hvornår et hold oprettes, hvilket selvsagt indvirker på den gennemsnitlige holdstørrelse. I UngSlagelse skal der være 12 tilmeldte elever, før et hold bliver oprettet. Side 12 af 19

13 antal elever pr hold i Almene fag antal elever pr hold i Prøveforberedende fag antal elever pr hold i Specundervisning antal elever pr hold i Dansk som 2. sprog Gennemsnitligt antal Foranalyse UngSlagelse Antal elever pr hold Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Ålborg Hold Ressourceanvendelse Fordelingen af løntimer varierer enormt mellem sammenligningskommunerne. Halvdelen af ungdomsskolerne heriblandt Slagelse - bruger omkring halvdelen af deres løntimer på de almene fag. To kommuner, Århus og Odense bruger størstedelen af deres løntimer på klubtilbud hhv. 78% og 64%. For Slagelse udgør løntimerne til klubtilbud en forsvindende lille del af det samlede antal løntimer. I tre af kommunerne Køge, Roskilde og Ålborg er godt 40% af løntimerne brugt til andre aktiviteter, hvor det i Slagelse er under 5 %. Forbruget af løntimer til knallertundervisning svinger mellem 0 og 32%, her ligger Slagelse placeret i midten med omkring 12%. Samlet set ligner fordelingen af løntimer i Slagelse mest Næstved. Side 13 af 19

14 Løntimer Andel af samlede løntimer Foranalyse UngSlagelse Fordeling af løntimer på udvalgte tilbud 100% 80% 60% 40% 20% Løntimer andre aktiviteter Løntimer 10 kl Løntimer aktiviteter for 2 sprogede Løntimer til knallert Løntimer til almene fag Løntimer til DSA Løntimer til prøveforb Løntimer til spec.undv. fag Løntimer til klub 0% Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Aalborg Ser man på de anvendte løntimer til almene fag i forhold til den samlede gruppe af årige i kommunen ligger Slagelse lavt med et gennemsnit på lige under 0,2 timer pr ung. Variationen kommunerne imellem er stor svingende fra knapt 1,2 timer i Odense til og i Roskilde. 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Løntimer til almene fag pr årig i kommunen Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Aalborg Beregnes timeforbruget i forhold til de aktuelle deltagere på holdene ses det, at der generelt bruges få timer (mellem 0 og 4) pr elev på de almene fag. Til de prøveforberedende fag, specialundervisning, dansk som andetsprog og klubvirksomhed er der en stigende variation i timeforbruget kommunerne imellem. I dansk som andet sprog adskiller Odense og i særlig grad Århus sig ved at bruge hhv. 13 og 126 timer pr elev i dansk som andet sprog. Slagelse ligger jævnt i midten på hovedparten af tilbud. Side 14 af 19

15 Kun i forhold til klubvirksomhed ligger Slagelse i den øvre ende med omk. 20 løntimer pr klubdeltager, men dog langt fra Århus med 87 løntimer i gennemsnit pr klubdeltager. Side 15 af 19

16 løntimer pr deltager på almene fag Løntimer pr spec. undervisningselev Løntimer pr elev på prøveforberedende fag Løntimer pr elev til dansk som 2.sprog Lønitimer pr ung i klub Gennemsnitligt antal løntimer Foranalyse UngSlagelse Forbrug af løntimer pr deltager Århus Odense Køge Roskilde Holbæk Næstved Helsingør Ringsted Slagelse Ålborg 20 0 Side 16 af 19

17 Elevgrundlag I Slagelse Kommune er ungdomsskolens målgruppe defineret således: Målgruppen er alle unge bosiddende i kommunen, som har påbegyndt 7. klasse i grundskolen og til og med det skoleår, hvori de fylder 18 år. Der findes ikke en prognose for, hvordan UngSlagelses målgruppe udvikler sig i årene fremover. Ved at sammenholde skoleprognosen for de ældste klasser med befolkningsprognosen for aldersgruppen år kan der skabes et nogenlunde retvisende billede af, hvor mange unge, der vil være i ungdomsskolens målgruppe de kommende år. Skoleprognosen for Slagelse Kommune viser, at antallet af elever i Klasse på bare et år fra 2009 til 2010 er faldet fra 3191 til Altså et fald på 140 unge. Over de næste 4 år falder antallet af elever i klasse med yderligere ca. 250 unge ifølge skoleprognosen. Alle 7-10 klasser klasse klasse klasse klasse Potentielle Befolkningsprognosen for Slagelse Kommune er opgjort i aldersgrupper og derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med skoleprognosen, der er opgjort i klassetrin. Langt den overvejende andel af UngSlagelses målgruppe er i aldersgruppen 13 7 år, hvorfor der her kigges nærmere på denne gruppe. Befolkningsprognosen viser fra 2009 til 2010 et beskedent fald på 14 unge i alderen år. Der er altså ikke samme markante fald som i skoleprognosen. Ser man derimod på en 4 års periode reduceres antallet af årige med 285. Her er prognoserne altså mere enslydende. Hele kommunen årige årige årige årige årige Potentielle Det faldende elevgrundlag kan medføre, at det indenfor få år bliver vanskeligt at få tilstrækkeligt med tilmeldinger til de opslåede hold, og dermed måske nødvendigt at oprette færre hold. Side 17 af 19

18 Geografi Ser man nærmere på, hvordan elevgrundlaget udvikler sig i de forskellige geografiske dele af kommunen, viser prognoserne følgende billede: Slagelse by Søndermark-Antvorskov-Marievang-Nymarkskolen-Nørrevangskolen-Xclass-Dyhrs-Landsgrav klasse klasse klasse klasse Potentielle Slagelse vest Vemmelev - Stillinge - Forlev- Trelleborg klasse klasse klasse klasse Potentielle Korsør - Broskolen Tårnborg Baggesenskolen Helms Skole klasse klasse klasse klasse Potentielle Skælskør - Eggeslevmagle skole og Skælskør skole klasse klasse klasse klasse Potentielle Skælskør Nord - Dalmose skole, Hindholm og Lille egede friskole klasse klasse klasse klasse Potentielle Side 18 af 19

19 Andre i alt klasse klasse klasse klasse Potentielle Af tabellerne fremgår det, at antallet af unge i målgruppen reduceres med knapt 5% i Slagelse by frem til 2015, i Korsør med næsten 17% og i Skælskør med mere end 18%. I landområderne mellem de tre byer er faldet mere beskedne 4%. Det er altså især i byerne, at elevgrundlaget bliver mindre. Synlighed Den lave brugerandel peger på, at UngSlagelse har en udfordring i forhold til synlighed. Ser man nærmere på lokale styringsdokumenter herunder Børne- og Ungepolitikken samt Udviklingsaftalen for Skoler og SFO, viser det sig, at UngSlagelse er stort set fraværende. Der er ikke opsat særskilte mål eller visioner for ungdomsskolen heri. I forhold til ungdomsskolens inddragelse i interne arbejdsgrupper, projekter mv. er UngSlagelse ofte ikke medtænkt. Litteraturliste Knud Illeris, Birgitte Simonsen, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen: Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering, forlaget Samfundslitteratur 2009 Slagelse Kommune Plan, Erhverv og Udvikling i samarbejde med KMD: Befolkningsprognose for Slagelse Kommune, Slagelse Kommune Plan, Erhverv og Udvikling i samarbejde med KMD: Skoleprognose for Slagelse Kommune, Ungdomsskolehåndbogen, US-centret 2009 Side 19 af 19