Den lokale undervisningsplan For Grundforløbet Håndværk og Teknik Teknikfamilien

Transkript

1 Den lokale undervisningsplan For Grundforløbet Håndværk og Teknik Teknikfamilien

2 Forord: Den lokale undervisningsplan er et vigtigt planlægnings- og styringsinstrument på skolen. Med Erhvervs Uddannelsesreformen i 2001 fik skolen nye vilkår for det daglige virke, hvor styringen er ændret til mål- og rammestyring. Det indebærer, at skolen har fået et langt større ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. De nye rammer for undervisningens gennemførelse betyder, at den enkelte skole skal dokumentere, hvad der skal foregå inden undervisningen påbegyndes og være beskrevet så den enkelte elev kan skabe sig overblik over uddannelsens samlede forløb. På den baggrund udarbejder skolen en lokal undervisningsplan, der indeholder en orientering om skolen generelt, om skolens målsætning for undervisningen, samt de ressourcer der er til rådighed for gennemførelsen. Den Lokale Undervisningsplan skal i sammenhæng med Elevplan og Elevens personlige Uddannelsesbog være grundlaget for den samlede beskrivelse af den enkelte elevs undervisning i uddannelsesforløbet. Se nedenstående skematiske oversigt hentet i Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale Undervisningsplaner (Uddannelsesstyrelsens håndbogsserier nr ) System niveau IT-værktøj Elevniveau Bekendtgørelser Vejledninger Fagbilag Den lokale undervisningsplan forholdet mellem fagbeskrivelser og undervisningsfagene indholdet i undervisningen de pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser delmål for undervisningen undervisningstid og elevens arbejdstid lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr meritbestemmelser samarbejdet mellem skolen og eleverne og praktikvirksomheder arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog skolesamarbejdet og skolebedømmelsesplan Kontaktlæreren Elevplan Elevens personlige uddannelsesbog elevens mål læringsaktiviteter praktikuddannelse specialefag supplerende undervisning eventuel individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb elevens planer vedrørende praktikpladssøgning oplysninger vedrørende evt. alternativt valg af skoleundervisning Undervisning/ læring EUC Sjælland Side: 1

3 Side Forord 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Undervisningens dækningsområde 4 Skolen 4 Ansvarlige for uddannelsesplanen 4 Dato og status 4 Læsevejledning 5 Skolen 5 Skolen generelt 5 Skolen og kvalitet 6 Samarbejde om uddannelse 6 Kontaktlærer 7 Uddannelsesbog og uddannelsesplan 8 Elevdemokrati 8 Uddannelses- og erhvervsvejledning 8 Lære- og praktikplads (LOP) 8 Skolepraktik 8 Læringsfaciliteter 9 Grundforløbet 9 Forholdet mellem bekendtgørelsen og undervisningsfagene 9 Rutediagram 9 Beskrivelse af rutediagram 9 Tema 1: Teknisk kommunikation 10 Tema 2: Værktøjsburet 10 Tema 3: Virksomheden X 10 Tema 4: Montage og installationsteknik 11 Projekter 11 Projekter for Smedene Projekt Projekt Projekt 12 Projekter for Industritekniker Projekt Projekt 12 EUC Sjælland Side: 2

4 3. Projekt 13 Beskrivelse af undervisningstid 13 Lærereteamets pædagogiske overvejelser 14 Didaktik og metode 15 Eleven 15 Læreren 15 Undervisningen 15 Kompetenceafklaring 16 Udvikling 16 Læringsstil og læringsformer 16 Differentiering 16 Ansvar for egen læring 16 Lærerroller og elevstyring 16 Ressourcegrundlag 17 Lærerkvalifikationer 17 Lokaler 17 Lærermidler og udstyr 17 Bedømmelsesplan for Håndværk og Teknik 17 Generelt om bedømmelse 17 Bedømmelsesplan 17 Modulbevis 17 Grundforløbsbevis 18 Liste over bilag 19 EUC Sjælland Side: 3

5 Undervisningens dækningsområde: Denne undervisningsplan dækker grundforløbet indenfor indgangen: Håndværk og Teknik, Teknikfamilien Skolen: EUC Sjælland Jagtvej Næstved EUC Sjælland Boholtevej Køge EUC Sjælland Skolegade Haslev Afdeling: EUC Sjælland, Håndværk og Teknik, Jagtvej 2, 4700 Næstved EUC Sjælland, Håndværk og Teknik, Boholtevej 95, 4600 Køge Ansvarlig for uddannelsesplanen: Steen Andersen og Claus Meyer Ansvarlig kontaktperson: Uddannelsesleder: Steen Andersen Dato og status: Den lokale undervisningsplan er gældende fra d. Samtidig erstatter den alle tidligere undervisningsplaner. Godkendt: dato: dato : Formand LUU Direktør Falle Thomsen EUC Sjælland EUC Sjælland Side: 4

6 Læsevejledning: De enkelte kapitler kan læses i vilkårlig rækkefølge, men det fulde overblik får man ved at kombinere indholdet fra alle kapitler. Undervisningsplanen er opdelt i følgende 7 kapitler : 1. Forord. 2. Indledning 2. Skolen. 3. Grundforløbet 4. Pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser. 6. Ressourcegrundlag 7. Skolens bedømmelsesplan Skolen: Skolen generelt Ingen ungdomsuddannelse er i dag en isoleret enhed, hvor undervisere i et elfenbenstårn formidler uigendrivelige sandheder og statiske facts til elever med "båndoptagerhjerner". Undervisning er blevet til læring, og på EUC Sjælland forudsætter det et samarbejde såvel med den del af uddannelserne, vi får vores elever fra, og det erhvervsliv, offentligt som privat, som vi søger at kvalificere vores elever til. Denne udvikling og disse krav er EUC Sjælland særdeles bevidst om. EUC Sjælland bliver hver dag frekventeret af ca elever, studerende og kursister fordelt på de erhvervstekniske grunduddannelser, erhvervsgymnasium samt kortere videregående- uddannelser. EUC Sjælland har 360 ansatte og råder over undervisningsfaciliteter på i Køge, Næstved og Haslev. Med fordeling af uddannelsestilbud i Næstved, Haslev og Køge er vi et kvalificeret valg, der kan opfylde en bred vifte af uddannelsesønsker EUC Sjælland Side: 5

7 Skolen og kvalitet Skolens kvalitetssikring baseres væsentligst på evaluering. Denne evaluering baseres på 3 elementer: 1. Jævnlige elevundersøgelser, som indikerer hvordan eleverne er tilfredse med deres uddannelsesforløb 2. Jævnlige selvevalueringer i afdelingerne, hvor man på baggrund af målinger aftaler indsatsområder og igangsætter handlingsplaner for forbedring af kvaliteten 3. Jævnlige Balanced Score Card målinger, hvor der informeres om hvordan afdelingen lever op til de opsatte strategiske mål. Kvalitetsarbejdet foregår i en kontinuerlig proces efter princippet: Måling / resultater selvevaluering målsætning handling / aktiviteter måling / resultater osv. For at kunne leve op til den opstillede målsætning, gør man på EUC Sjælland brug af det elektroniske evalueringssystem esev ( Samarbejde om uddannelse Der samarbejdes med følgende skoler omkring gennemførelsen/udvikling af uddannelsen Skole Nakskov Tekniske Skole EUC Nordvest Roskilde Tekniske Skole Erhvervsskolen Hamlet Teknisk Skole Ishøj Uddannelse Håndværk og Teknik Håndværk og Teknik Håndværk og Teknik Håndværk og Teknik Håndværk og Teknik EUC Sjælland Side: 6

8 Kontaktlærer Funktionen som kontaktlærer indgår som en nødvendig og central del af lærerrollen Kontaktlærerens funktion er både pædagogisk og social. Kontaktlæreren arbejder med udvikling af læreprocesser hos elever. På et overordnet plan er kontaktlærerens kerneopgaver at: Skabe sammenhæng, helhed og progression. Udvikle metalæring. Evaluere læreprocesser. Varetage social integration. Kontaktlæreren er en del af det lærerteam, der varetager undervisningen i det pågældende uddannelsesforløb. Det betyder, at kontaktlæreren i det daglige kan opsøge de elever han/hun er kontaktlærer for. I det daglige er kontaktlæreren bindeled mellem eleverne og de parter, der er involveret i elevens uddannelse og sociale liv på skolen. Kontaktlæreren er medansvarlig for at følge op på elevens eventuelle fravær i samarbejde med lærere, lærerteam, uddannelses- og erhvervsvejleder og uddannelsesleder. Det er målet, at eleven trænes i at opsøge relevante informationer, er orienteret om uddannelsesmuligheder og bevidst om udviklingen i sit eget uddannelsesforløb. Eleverne er tilknyttet en kontaktlærer i både grund- og hovedforløb. Kontaktlæreren skal defor bl.a. støtte eleven i : udarbejde en personlig uddannelsesplan. anvendelse af uddannelsesbogen. afklaring af merit. formulering af ønsker om påbygning. afklaring af behov for SP- undervisning EUC Sjælland Side: 7

9 Uddannelsesbog og uddannelsesplan Uddannelsesbogen er en samling af vigtige bilag, der giver en samlet oversigt over elevens muligheder på det pågældende grundforløb, og beskriver de kompetencer eleven skal og kan erhverve sig. Elevens personlige uddannelsesplan beskriver elevens personlige uddannelsesforløb. Den indeholder de mål, eleven i samarbejde med kontaktlærer og evt. virksomhed har sat sig i forhold til uddannelsen og undervisningen. Elevdemokrati: Skoleenhedens elevråd Elevråd etableres på skolens afdelinger og har til formål at varetage elevernes interesse og drøfte problemer og muligheder, som måtte opstå i den pågældende indgang. Det fælles elevråd Det fælles elevråd har til formål at varetage elevernes interesse, arbejde for bedre trivsel på skolen og styrke samarbejdet mellem skolens afdelinger, samt opretholde kontakten med skolens ledelse. Uddannelses- og erhvervsvejledning: Eleven har mulighed for at søge råd og vejledning hos en uddannelses- og erhvervsvejleder (uevejleder). Der er tilknyttet en ue-vejleder til hver uddannelsesområde, som kan hjælpe med en lang række af de spørgsmål, der melder sig i forbindelse med uddannelsen Lære- og praktikplads (LOP): LOP- kontoret registrerer uddannelsesaftaler og formidler kontakt til praktikpladser. Skolepraktik For de elever der ikke opnår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, kan der indgås aftale om skolepraktik. For at komme i betragtning til en skolepraktikplads skal elven opfylde EMMA-kriteriet : E = Egnet til uddannelse, dette sker ved en helhedsvurdering udført af kontaklæreren i samarbejde med undervisningsteamet. M = Mobil fagligt M = Mobil geografisk A = Aktiv søgende i hele forløbet EUC Sjælland Side: 8

10 Læringsfaciliteter: EUC Sjælland sætter elevernes læring i centrum og arbejder på at give optimale muligheder for læring. Dette kan finde sted i værksteder, klasselokaler og selvstudiemiljøer. Det skal således være muligt for den enkelte elev, at arbejde med opgaverne ud fra egen læringsstil og med de metoder, der fungerer bedst i den pågældende situation. GRUNDFORLØBET Forholdet mellem uddannelsesbekendtgørelses fagbeskrivelser og undervisningsfagene. Vi har valgt at lave undervisningsplanen i 3 niveauer. Det første niveau er vores rutediagram og lektionsplan (se bilag 1 og bilag nr. 2). Der viser vi den overordnede struktur på det flow der er i grundforløbet. Det andet niveau er en beskrivelse af hvilke fag der indgår i det enkelte projekt, tema og kursusfag. Det tredje niveau er elevplan hvor man kan se hvilke målpinde der bruges fra de enkelte fag, i forhold til projekter, temaer og kursusfag. Elevplan giver eleven mulighed for at følge med i hvilke kompetence niveau han / hun har opnået i det enkelte fag. Temaerne er de samme for hele teknikfamilien, mens projekterne og kursusfagene er forskellige. Selve de pædagogiske overvejelser, samt organiseringen af undervisningen er også den samme. Rutediagram (se bilag 1). Rutediagrammet er lavet som et supplement til elevplan, for at eleven bedre skal kunne orientere sig i gennem forløbet. Diagrammet er en del af en hjemmeside (www. eucsj.dk/euc) hvor eleven kan orientere sig, hente opgaver, tegninger osv. Beskrivelse af Rutediagram (se bilag 1) Vi har på EUC Sjælland valgt at tage eleven på en rundtur i vores værksted, visualiseret ved de 4 øverste kasser, hvor eleven skal opnå kørekort til de maskiner og værktøjer som vi bruger i vores værksted. Eleven kan selv vælge ved hvilken af de 4 kasser som han/hun vil starte ved. Sideløbende med det skal man være i gang med tema 1 og de relevante kursusfag. For at komme videre i diagrammet skal man have gennemført og bestået kørekortene og tema 1, da eleven skal bruge de erhvervede kompetencer til de uddannelsesrettet projekter. På baggrund af de oplevelser eleven har fået ved kørekortene, skal han/hun vælge linie, fordi de 3 projekter er uddannelsesrettet. Tema 2,3 og 4 tilmelder eleven sig efter hvordan at de bliver udbudt og passer ind i den enkeltes uddannelsesplan. EUC Sjælland Side: 9

11 Tema 1: Teknisk kommunikation Temaet strækker sig over ca. 71 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Materialeforståelse Stilform og farve Tegningsforståelse og dokumentation Dette tema skal afsluttes inden eleven påbegynder de uddannelsesrettet projekter, da temaet indeholder elementer der skal bruges i de 3 uddannelsesrettet projekter, se rutediagram. Det er også et tema der med fordel kan lægges udover de første 10 uger så eleven laver lidt hver uge, men det er noget eleven selv må planlægge. Til dette tema vil eleven få udleveret en tegnemappe. Der vil også være opgaver der omhandler emner som arkitektur og materialeforståelse. Tema 2: Værktøjsburet Det andet tema omhandler et værktøjsbur som vi har i vores værksted. Værktøjsburet er et centralt udleveringssted i vores værksted, hvor eleverne låner drejestål, fræseværktøj, specielle værktøjer til Smeden, måleværktøj osv. Eleverne opholder sig i buret 2 af gangen i ca. 28 lektioner, herunder er der også opgaver omhandlende reparation og vedligeholdelse, savning af emner, status på materiale beholdning og kontrol og kalibrering af måleværktøj. Arbejdsmiljø Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling (A) Bearbejdsningsteknik Måleteknik Tema 3: Virksomheden X Det Tredje tema er en simulerings opgave, der tager sit udgangspunkt i den virkelighed der møder eleven, når han / hun kommer ud til den virksomhed hvor praktik delen forgår. Temaet strækker sig over ca. 40 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Arbejdsorganisering, produktion - planlægning og fremstilling (A) Arbejdsmiljø Temaet bygger på, at eleven gennem simulering tilegner sig viden omkring en virksomheds måde at organisere sig på, samt hvad der kræves i af hvert enkelt led i produktioner for at der kan leveres et konkurrence dygtigt produkt. For at kunne lave en fornuftig simulering deltager alle der er tilmeldt vores læringsrum i denne opgave. Temaet vil blive afviklet en gang hver 20énde uge. Tema 4: Montage og installationsteknik Det fjerde tema omhandler vvs installationer. Temaet strækker sig over ca. 37 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Montage og installationsteknik EUC Sjælland Side: 10

12 Projekter: For at løse de opgaver der indgår i projekterne skal eleven arbejdet efter en bestemt proces. Når eleven går i gang med et af de under stående projektniveauer, starter eleven med at samle de nødvendig papir der indgår i det konkrete projekt, det kunne være tegninger, projektbeskrivelser. o.l. Derefter laver eleven en planlægning af projektet. De elementer der indgår i projektbeskrivelsen skal medtages, men der må gerne være supplerende oplysningen. Når projektbeskrivelsen er godkendt, kan eleven gå i gang med selve den praktiske del af opgaverne. Sideløbende gør eleven sig nogle notater, så eleven kan lave en beskrivelse af selve processen. Til sidst laver eleven en evaluering af forløbet. Stemmer det planlagte overens med det eleven oplevede da han / hun løste den praktiske del af opgaven?. Projekter for smedene: 1. Projekt Det 1. projekt eleven skal i gang med, er indholdet af projekt der er fastlagt af lærerne. Til projektet er der afsat 69 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Arbejdsmiljø Stil, form og farver Arbejdsorganisering, Produktionsplanlægning og fremstilling (B) Maskin og værkstøjskendskab Termisk sammenføjning Fremstilling af emner 2. Projekt Det 2. projekt eleven skal i gang med, er indholdet af projekt der er fastlagt af lærerne. Til projektet er der afsat 86 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Arbejdsmiljø. Materialeforståelse Stil, form og farver Arbejdsorganisering., produktion - planlægning. og fremstilling (B) Tegning og dokumentation Maskin og værkstøjskendskab Termisk sammenføjning Fremstilling af emner EUC Sjælland Side: 11

13 3. Projekt Det 3. projekt eleven skal i gang med, er indholdet af projekt ikke fastlagt af lærerne. Til projektet er der afsat 105 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Arbejdsmiljø. Informationsteknologi Materialeforståelse Stil, form og farver Arbejdsorganisering., produktion - planlægning. og fremstilling (A) Arbejdsorganisering., produktion - planlægning. og fremstilling (B) Tegning og dokumentation Maskin og værkstøjskendskab Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Projekter for Industritekniker: 1. Projekt Det 1. projekt eleven skal i gang med, er indholdet af projekt der er fastlagt af lærerne. Til projektet er der afsat 61 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Arbejdsmiljø Stil, form og farver Arbejdsorganisering, Produktionsplanlægning og fremstilling (B) Spåntagende og spånløs bearbejdning Måleteknik Montage og reparationsteknik 2. Projekt Det 2. projekt eleven skal i gang med, er indholdet af projekt der er fastlagt af lærerne. Til projektet er der afsat 78 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Arbejdsmiljø. Materialeforståelse Stil, form og farver Arbejdsorganisering., produktion - planlægning. og fremstilling (B) Tegning og dokumentation Spåntagende og spånløs bearbejdning Måleteknik Montage og reparationsteknik EUC Sjælland Side: 12

14 3. Projekt Det 3. projekt eleven skal i gang med, er indholdet af projekt ikke fastlagt af lærerne. Til projektet er der afsat 99 lektioner og indeholder elementer af følgende fag: Arbejdsmiljø. Informationsteknologi Materialeforståelse Stil, form og farver Arbejdsorganisering., produktion - planlægning. og fremstilling (A) Arbejdsorganisering., produktion - planlægning. og fremstilling (B) Tegning og dokumentation Spåntagende og spånløs bearbejdning Måleteknik Montage og reparationsteknik Beskrivelse af undervisningstid: Struktur i forhold til elevernes og lærernes hverdag: Grundforløbet tilrettelægges efter en individuel vurdering og har en varighed på uger. Eleven planlægger sit grundforløb sammen med kontaktlæreren. Elevens mål og valg af læringsaktiviteter samt evt. påbygning er indeholdet i elevens personlige uddannelsesplan. Det er muligt at påbegynde et grundforløb hver 5. uge. Alle elever er skemalagt med med 37 lektioner, hvoraf de 10 lektioner er opgaveløsning i OLC (se bilag nr. 3) Hjemmearbejde kan forekomme Eleven laver selv sit eget skema sammen med kontaktlærer Det forventes at den enkelte elev er opsøgende omkring sin egen læring. EUC Sjælland Side: 13

15 Lærerteamets pædagogiske overvejelser Fra fag til læringsaktivitet: De enkelte bekendtgørelsesfag indenfor hovedgrupperne grundfag, fælles områdefag og uddannelsesrettede områdefag tilrettelægges og udbydes som læringsaktiviteter gennem Elevplan. ( For at leve op til intentionerne om, at det skal være muligt for den enkelte elev at sammensætte sit uddannelsesforløb på baggrund af personlige valg, tilstræbes en stor mangfoldighed i de udbudte læringsaktiviteter. Mangfoldigheden i udbudet viser sig bl.a. ved følgende grundtyper af læringsaktiviteter Læringsaktiviteter som består af flere forskellige fag integreret i helheder, således at der kan opleves en sammenhæng. Læringsaktiviteter som består af enkelte fag og dermed er mere kursuspræget Læringsaktiviteter af varierende længde Læringsaktiviteter af varierende sværhedsgrad Læringsaktiviteter, der består af flere forskellige fag, beskrives så det er muligt at identificere det enkelte fags mål og indhold, blandt andet for at give eleven mulighed for at foretage selvevaluering og have et større forståelsesgrundlag på bedømmelsestidspunktet for en given karakter i det enkle bekendtgørelsesfag. Pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser: Den overordnede pædagogiske tanke er: At den der arbejder lærer. Udgangspunktet er derfor at eleverne selv skal være aktive i læringsprocesserne. Vi arbejder med et studiemiljø, der skaber rum og plads til den individuelle læring og som tager udgangspunkt i den enkelte elevs egne forudsætninger, behov og mål. Vi har valgt at arbejde med en undervisningsmodel der indeholder 1 grundlæggende modul for alle med kørekort/pas til maskiner og værktøj, 4 temaer og 3 uddannelsesrettet projekter. Derudover er der nogle fag vi har samlet under fællesbetegnelsen kursusfag. Endvidere tilbydes forskellige tillægsblokke som vælges før, mellem eller efter de obligatoriske blokke. Tillægsblokkene kan f.eks. indeholde afklaringsforløb og/eller kompetenceudvidende eller kompetenceunderstøttende forløb. Eleverne kan vælge at stoppe, eller flytte afdeling/skole, når eleven ønsker det. Denne uddannelsesstruktur og -organisering, hvor eleverne frit kan stige af og på, bevirker, at der sagtens kan være elever på forskelligt niveau, i det samme værksted/teorilokale. EUC Sjælland Side: 14

16 Didaktik og metode Eleven Eleven skal opleve sig selv som centrum i læringsprocessen. Der tages i hele uddannelsesforløbet udgangspunkt i elevernes forudsætninger, deres potentialer for at lære samt deres individuelle ønsker for, hvordan de vil arbejde i forhold til uddannelsens mål. Eleven har medansvar for egen læring. Det betyder at han/hun i sit daglige arbejde bl.a. skal være aktiv og informationssøgende, selvevaluerende og reflekterende, samt medbestemmende i læringsforløbet. Derudover er det vigtigt at eleven tilegner sig demokratibegrebet bl.a. via indflydelse i elevrådsarbejdet og der igennem skolemiljøet. Et læringsforløb starter med at eleven interviewes af kontaktlærereren (en personlig rådgiver). Under interviewet kigger man på såvel havende kvalifikationer og kompetencer som på ønskede fremtidige kvalifikationer og kompetencer. På denne baggrund lægges der en uddannelsesplan for en enkelte elev, som tager udgangspunkt i elevens personlige og faglige forudsætninger. Planen indsættes i uddannelsesbogen som følger eleven igennem hele læretiden. Uddannelsesbogen anvendes som kontaktled mellem elev, virksomhed, forældre og skole og vil afslutningsvis indeholde alle elevens opnåede kvalifikationer og kompetencer. For at sikre eleven maksimal indflydelse på egen læringsproces, udbydes et antal varierende projekter. Projekterne kan have forskellige længde og indhold. Dette giver mulighed for at eleven skaber sin egen læringsstil gennem grundforløbet og derved individuelt opnår nye kvalifikationer og kompetencer som kan være med til at fuldstændiggøre det ønskede uddannelsesforløb. Eleverne har indflydelse på : Indholdet i eget læringsforløb På læringsmiljøet De valgte arbejdsformer Anvendelsen af IKT og andre ressourcer i forbindelse med læringsprocessen Læreren Lærerrollen vil gennem hele grundforløbet ændre karakter. I starten vil undervisningen være meget lærer styret. Målet med dette er at sikre, at eleverne hurtigt lærer anvendelsen af maskiner og udstyr sikkerhedsmæssigt korrekt. Herefter vil lærerrollen, efterhånden som eleven udvikler faglige og personlige kompetencer, bevæge sig over i en mere konsulentlignende rolle, hvor nøgleord som formidler, inspirator, rådgiver, motivator, igangsætter og koordinator er aktuelle. Når eleven i højere grad selv tilrettelægger sin uddannelse og undervisningsform og i nogen grad bliver sin egen lærer, så er det naturligt at også lærerrollen skifter karakter. Læreren skal her støtte og inspirere og virke som dynamo for elevens læringsproces og skal støtte op om hele elevens udvikling, såvel personlig som faglig. Denne spændvidde fra det, på den ene side stærkt sociale engagement til, på den anden side, den stærkt fagligt engagerede lærer kræver at han/hun kan påtage sig de ovenstående roller. Undervisningen For at tilgodese projekternes mangfoldighed skal der skabes læringsrum og miljøer som lever op til de pædagogiske og faglige tiltag. I løbet af et uddannelsesforløb, skal eleven møde forskellige EUC Sjælland Side: 15

17 undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne, der sigter mod at fremme lysten til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Med baggrund i grundforløbets særlige struktur, vil dette bl.a. betyde, at der skal skabes mulighed for at undervise mange elever på samme tid. Open learning centre, multimedieværksteder og lektiecaféer er alle relevante muligheder i denne udvikling. Afdækning af elevernes erfaring og kompetence, samt løbende analyse af elevens udvikling: Skolen søger i tilrettelæggelsen af undervisningen at sikre, at eleverne har mulighed for at opstille egne mål og få muligheden for at gå egne veje til disse mål, og blive imødekommet på sine egne præmisser i den måde uddannelsen gennemføres på. Det betyder at rækkefølge og tempo i forhold til elevernes målopfyldelse kan blive individuel inden for de givne rammer (20 60 uger). Der vil ligeledes være mulighed for, at der kan opstilles flere mål, som opfyldes gennem valgfri undervisning og påbygning. Elever har ret til at modtage specialpædagogisk støtte, hvis de har et særligt handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed. Læringsstil og læringsformer: Skolen tilstræber at tilbyde et fleksibeltlæringsmiljø. Der er ikke kun forskel på rummene i fysisk forstand, men i ligeså høj grad i måden, man tænker og tilrettelægger fx hvilke aktiviteter, arbejdsformer og deltagerroller, der læggers op til. I det fleksible læringsmiljø skal der være plads til, at eleverne kan lære uanset deres foretrukne læringsstil. Læringsmiljøet skal også rumme mulighed for, at eleverne kan udvide deres læringsstilsrepertoire, da der kan være brug for forskellige læringsstile i forskellige situationer. Differentiering: Skolen tilstræber, at der arbejdes på to former for differentiering: Undervisningsdifferentiering, hvor det er et spørgsmål om at imødekomme elevens individuelle ønsker og behov gennem en vifte af tilbud indenfor de undervisningsmæssige rammer. Uddannelsesdifferentiering, hvor det er rammerne/strukturen, der skal give mulighed for, at eleverne når forskellige mål ad forskellige veje. For begge former gælder det, at det er integreret i måden at tilrettelægge uddannelse på. Det indtænkes både i udarbejdelsen af den enkelte læringssituation og igennem de muligheder, der er for at lægge en passende rute for den enkelte elev gennem relevante tilbud. Elevernes ansvar for egen læring: Skolen søger at sikre elevens indflydelse på egen uddannelse, ved at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelses- og forløbsplan indenfor de givne rammer og i samarbejde med kontaktlæreren. Lærerroller og elevstyring: Lærerne indtager forskellige roller alt efter de enkelte læringsaktiviteter. Det, at der lægges mere vægt på læringsprocessen frem for på undervisning i traditionel forstand, betyder, at eleven skal være mere aktiv. Derfor optræder læreren indenfor 3 arbejdsfelter EUC Sjælland Side: 16

18 Ressourcegrundlag Lærerkvalifikationer: Lærerne skal opfylde skolens kvalifikationskrav til ansættelse som faglærer på teknisk skole. Det er skolens/afdelingens ansvar, at der er mulighed for en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer i relation til undervisningsområdets udvikling Lokaler: Generelt gælder at få reformens intentioner til at fungere optimalt. Det er vigtigt, at skolerne arbejder målrettet med at skabe de bedst mulige fysiske rammer. Erfaringer tyder på, at multi- og åbne værksteder, lektie- og IT-caféer og andre nye læringsmiljøer er helt nødvendige. Lærermidler og udstyr: Ressourcer og udstyr der anvendes skal: kvalitetsmæssigt modsvare uddannelsens krav. leve op til gældende regler for sikkerhed og arbejdsmiljø. være tilstrækkelige til at opfylde kravene i uddannelsesplanen. Bedømmelsesplan for Håndværk og Teknik Generelt om bedømmelse. At bedømme andre menneskers arbejde og måde at samarbejde på er en vanskelig opgave, og særdeles ved projektorienteret undervisning, hvor bedømmelsen skal værre så retfærdig og tydeligt som muligt for den enkelte, samt for teamet eller gruppen. Dette stiller store grav til de lærer der bedømmer under sådanne uddannelses metoder. Bedømmelsesplan. Det er en forudsætning for at begynde på et hovedforløb i den uddannelsen, som er valgt, at eleven gennemfører et grundforløb, hvortil uddannelsen er placeret med tilhørende fag og niveaukrav, som følger reglerne for den pågældende uddannelse. I enkelte tilfælde hvor grundforløbet ikke kan gøres færdigt på den valgte indgang skal eleven afslutte efter modul 3 og overføres til andet undervisnings sted for at opnå kompetence til sit speciale i det valgte hovedforløbs fag. Modulbevis. Hvis en elev afbryder grundforløbet, kan der udstedes et modulbevis for de færdig gjorde moduler, beviset skal indeholder oplysninger om opnået kompetencer. Et ikke bestået modul forlænges til kompetencerne er opnået, dette vil dog med fører forlængelse af modulperioden. Periodens varighed 60 og ned til 20 uger eller mindre, hvis dokumenteret kompetencer er tilstede. EUC Sjælland Side: 17

19 Grundforløbsbevis Ved grundforløbs afslutning udsteder skolen et grundforløbs bevis der indeholder følgende oplysninger. Perioden og grundforløbets varighed. Elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål Karakterer opnået ved eksamen. Udstedelse af beviser med anden baggrund. Hvilke eventuelle andre fag eleven har gennemført, herunder bedømmelse. Hvilke hovedforløb eleven kan fortsætte i. Hvis eleven afslutter et grundforløb uden adgangskompetence til et hovedforløb, skal eleven have dokumentation for det gennemførte og eventuelle enkeltfagsbeviser, hvis der er grundlag herfor. Fraværdsregistrering EUC Sjælland Side: 18

20 Bilagsliste Nr. 1 Rutediagram 2 Lektionsplaner 3 Elevens arbejdstid EUC Sjælland Side: 19

21 Rutediagram for grundforløbet Håndværk og Teknik Bilag nr. 1 Velkommen Udarbejde Uddannelsesplan med kontaktlærer Kørekort til Fræser Kørekort til Drejebænk Skruestiksopgaver Kørekort til svejsning Tema 1 Teknisk kommunikation Tema 4 Montage og installationst. Uddannelsesrettet projekt niveau 1 Tema 2 Værktøjsburet Uddannelsesrettet projekt niveau 2 Tema 3 Virksomheden X Uddannelsesrettet projekt niveau 3 Kursusfag for smedelinien Førstehjælp og brand Matematik Informationsteknologi AutoCAD 2000 Automatik 26 miljøkursus Kursusfag for Industriteknikerlinien Førstehjælp og brand Matematik Informationsteknologi AutoCAD 2000 Automatik CNC-kursus

22 Grundforløbet Håndværk og Teknik Lektionsplan for Industritekniker linien Arbejds miljø IT Materialeforståelse Stil, form og farve Førstehjælp og brand Arbejdsorganisering (A) Matematik F Arbejdsorganisering (B) Automation Bearbejdsningsteknik Montage og Installation. Måleteknik Sammenføjningsteknik Tegningsfors og dok. Uddannelsesrettet 74 lek. 18,5 lek. 55,5 lek. 74 lek. 18,5 lek. 18,5 lek. områdefag Industritekniker Spåntag. og spånløs be. Måleteknik Montage og rep. teknik Antal lek. pr aktivitet 92,5 lek. 55,5 lek. I alt 740 lek Aktiviteter Grundlæggende værksted Kørekort Fræser Kørekort Drejebænk Skruestiksopgaver Svejsepas Tema 1 Teknisk kommunikation Tema 2 Værktøjsbur 4 14,5 3 6,5 28 Tema 3 Virksomheden X Tema 4 Montage og installations Kursusfag Førstehjælp og brand 18,5 18,5 Matematik IT AutoCAD Automatik 18,5 18,5 Uddanelsesrettet. Industritekniker Udd. rettet projekt ,5 8 20,5 61 Udd. rettet projekt Udd. rettet projekt CNC-kursus I alt ,5 55, , , , ,5 I alt 740 Til rest I alt 0 Bilag nr. 2

23 Grundforløbet Håndværk og Teknik Lektionsplan for Smede linien Arbejds miljø IT Materialeforståelse Stil, form og farve Førstehjælp og brand Arbejdsorganisering (A) Matematik F Arbejdsorganisering (B) Automation Bearbejdsningsteknik Montage og Installation. Måleteknik Sammenføjningsteknik Tegningsfors og dok. Uddannelsesrettet områdefag Smede Maskin og værktøjske. 26 Nikkelkursus Termisk sammenføj. Fremstilling af emner Antal lek. pr aktivitet 74 lek. 18,5 lek. 55,5 lek. 74 lek. 18,5 lek. 18,5 lek. 74 lek. 8 lek. 74 lek. 29 lek. I alt 740 lek Aktiviteter Grundlæggende værksted Kørekort Fræser Kørekort Drejebænk Skruestiksopgaver Svejsepas Tema 1 Teknisk kommunikation Tema 2 Værktøjsbur 4 14,5 3 6,5 28 Tema 3 Virksomheden X Tema 4 Montage og installations Kursusfag Førstehjælp og brand 18,5 18,5 Matematik IT AutoCAD Automatik 18,5 18,5 Uddanelsesrettet. Smede Udd. rettet projekt Udd. rettet projekt Udd. rettet projekt Nikkelkursus 8 8 I alt ,5 55, , , I alt 740 Til rest I alt 0 Bilag nr. 2

24 Bilag nr. 3 EUD Fælles udmelding om krav til elevers arbejdsindsats på skoleophold Når vi skal redegøre for elevernes arbejdsbelastning på et skoleophold er udmeldingen bygget på følgende grundsætning: Uddannelsen er tilrettelagt således, at eleverne har en ugentligt arbejdsbelastning svarende til 37 arbejdstimer om ugen. Elevens arbejdsindsats er tilrettelagt således, at de udover den almindelige teoretiske og praktiske undervisning, får lektier og opgaver/projekter for, som de selvstændigt skal arbejde med/forberede sig til. Såfremt eleven ikke yder denne selvstændige arbejdsindsats og afleverer sine opgaver og projekter vil eleven ikke kunne bestå et skoleforløb. For at dette skal være en troværdig udmelding er der stadigvæk en række forhold, som vi skal arbejde med at sikre på skolerne, nemlig: 1. Det skal tydeligt fremgå af de lokale undervisningsplaner, hvorledes elevernes selvstændige arbejde indgår i uddannelsen, herunder hvilke faktuelle krav der stilles til aflevering af opgaver/projekter samt selvstændig forberedelse til det teoretiske stof, herunder hvordan elevernes forberedelse inddrages i undervisningen. 2. Der skal ligge skriftlige opgaver, som dokumenterer elevernes selvstændige arbejde, samtidig med at der skal følges op på, at eleverne rent faktisk afleverer det krævede antal opgaver. 3. Det skal være almindelig praksis på erhvervsuddannelserne, at eleverne hver dag får lektier for såvel i den praktiske som den teoretiske del af uddannelsen, som der følges op på i undervisningen. 4. Lærerens undervisning skal tage udgangspunkt i at eleverne har lavet deres hjemmearbejde. Teorien skal således ikke gennemgås for eleverne, men skal i stedet drøftes og afprøves i en dialog med eleverne. 5. I evalueringen af eleven skal elevens selvstændige indsats og herunder vurderingen af hjemmearbejdet tydeligt fremgå. 6. Såfremt eleven ikke leverer den krævede selvstændige arbejdsindsats skal eleven ikke kunne bestå et skoleophold. April 2003 Hans Severinsen Uddannelseschef