Der er stadig styr på energien

Transkript

1 Der er stadig styr på energien Statens forbrug af varme, el og vand i 2004 Statusrapport Oktober 2005

2 Indhold 1. Forord Energi- og vandforbrug i statens institutioner Hovedtal Nøgletal Øvrige indberettede data Opgørelsesmetoder og sammenligningsmuligheder Appendiks A Appendiks B ISBN www: Side 2 af 27

3 1. Forord Denne rapport er et led i rækken af publikationer om statens energi- og vandforbrug, der er udarbejdet gennem en årrække. Rapporten er udarbejdet på baggrund af data for energi- og vandforbrug i 2004, som de enkelte statslige institutioner har indberettet til EiS-sekretariatet v. Teknologisk Institut. I den elektroniske bilagsrapport, som kan ses på følgende internetadresse kan energi- og vandforbrugene for perioden , for de enkelte statsinstitutioner ses. I bilagsrapporten kan derudover ses nøgletal for varme-, el- og vandforbrug for de enkelte institutioner for samme periode. Bilagsrapporten kan også anbefales anvendt i forbindelse med benchmarking. Databearbejdning og rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut. Henvendelser vedr. rapporten bedes rettet til Claus M. Hvenegaard på tlf Side 3 af 27

4 2. Energi- og vandforbrug i statens institutioner For 2004 har i alt 448 institutioner indberettet deres energi- og vandforbrug fordelt på 659 bygninger. I 2003 var de tilsvarende tal 485 institutioner og 728 bygninger. 2.1 Hovedtal Varme- og elforbrug Nedenstående figur viser udviklingen i varme- og elforbruget i de statslige institutioner Statens varme- og elforbrug GWh Varme El Statens varme- og elforbrug Det indberettede varmeforbrug er fra 2003 til 2004 faldet 72 GWh svarende til 5,9 %. Siden 2000 er det indberettede varmeforbrug faldet med 74 GWh svarende til ca. 6 %. Faldet fra 2000 skyldes primært, at DSB fra 2004 ikke længere var omfattet af cirkulære 25 af 7. februar 1995 om energieffektivisering i statens institutioner og derfor ikke indberettede varmeforbrug til EIS-sekretariatet. DSB s varmeforbrug udgjorde 5,2 % af statens samlede varmeforbrug i Side 4 af 27

5 Det indberettede elforbrug er fra 2003 til 2004 faldet 50 GWh svarende til et fald på 7,3 %. Siden 2000 er det indberettede elforbrug faldet 22 GWh svarende til et fald på 3,4 %. Faldet fra 2000 skyldes primært, at DSB fra 2004 ikke længere var omfattet af cirkulære 25 af 7. februar 1995 om energieffektivisering i statens institutioner og derfor ikke indberettede elforbrug til EIS-sekretariatet. DSB s elforbrug udgjorde 9 % af statens samlede elforbrug i Nedenstående figur viser udviklingen i varme- og elforbruget i de statslige institutioner ekskl. DSB. Statens varme- og elforbrug GWh Varme El Statens varme- og elforbrug ekskl. DSB. Det indberettede varmeforbrug er fra 2003 til 2004 faldet 9 GWh svarende til 0,8 %. Siden 2000 er det indberettede varmeforbrug faldet med 11 GWh svarende til ca. 1 %. Det relativt lille fald i varmeforbruget fra 2000 til 2004 dækker over både relativt store stigninger og fald i varmeforbrugene indenfor de enkelte ministerområder. Det indberettede elforbrug er fra 2003 til 2004 steget 12 GWh svarende til en stigning på 1,9 %. Siden 2000 er det indberettede elforbrug steget 38 GWh svarende til en stigning på 6,4 %. Den relativt store stigning fra 2000 til 2004 skyldes primært store stigninger i elforbrugene for Justitsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Dette dækker over, at der er indberettet elforbrug for et større totalt areal. Side 5 af 27

6 Vandforbrug Nedenstående figur viser udviklingen i vandforbruget i de statslige institutioner Vandforbrug Vandforbrug [1000 m 3 ] Vand Statens vandforbrug Det indberettede vandforbrug er fra 2003 til 2004 faldet m 3 svarende til 11,2 %. Siden 2000 er det indberettede vandforbrug faldet med m 3 svarende til 19,6 %. Faldet fra 2000 skyldes primært, at DSB fra 2004 ikke længere var omfattet af cirkulære 25 af 7. februar 1995 om energieffektivisering i statens institutioner og derfor ikke indberettede vandforbrug til EIS-sekretariatet. DSB s vandforbrug udgjorde 6,9 % af statens samlede vandforbrug i Side 6 af 27

7 Nedenstående figur viser udviklingen i vandforbruget i de statslige institutioner ekskl. DSB. Vandforbrug Vandforbrug [1000 m 3 ] Vand Statens vandforbrug ekskl. DSB. Det indberettede vandforbrug er fra 2003 til 2004 faldet m 3 svarende til 4,7 %. Siden 2000 er det indberettede vandforbrug faldet med m 3 svarende til 12,1 %. Det store fald fra 2000 til 2004 skyldes primært store fald i vandforbrugene for Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Side 7 af 27

8 Fordeling på opvarmningsformer Nedenstående figur viser udviklingen i fordelingen på opvarmningsformer i de statslige institutioner % 90% 80% 70% Fordeling [%] 60% 50% 40% 30% Andet Elvarme Olie Naturgas Fjernvarme 20% 10% 0% År Fordeling på opvarmningsformer El er udeladt. Fjernvarmeforbrugets andel af varmeforbruget udgør i dag 75 % af varmeforbruget. Dette er det samme som i Naturgasforbrugets andel udgør i dag 18,6 % af varmeforbruget. Dette er det samme som i Olieforbrugets andel udgør i dag 4,5 % af varmeforbruget. Dette er et lille fald i forhold til 2003, hvor olieforbrugets andel udgjorde 4,6 %. Elvarme udgør i dag en forsvindende del af varmeforbruget. Elvarmens andel udgør således 0,5 % af varmeforbruget. Side 8 af 27

9 Nedenstående figur viser udviklingen i fordelingen på opvarmningsformer i de statslige institutioner ekskl. DSB. 100% 90% 80% 70% Fordeling [%] 60% 50% 40% 30% Andet Elvarme Olie Naturgas Fjernvarme 20% 10% 0% År Fordeling på opvarmningsformer ekskl. DSB. El er udeladt. Fordelingen på opvarmningsformer ekskl. DSB adskiller sig, som det ses, stort set ikke fra fordelingen inkl. DSB. Side 9 af 27

10 Udledning af CO 2 Nedenstående figur viser udviklingen i udledning af CO 2 i de statslige institutioner tons CO År Udledning af CO Fra 2003 til 2004 er CO 2 -udledningen faldet 9,5 %, hvilket primært skyldes, at DSB fra 2004 ikke længere var omfattet af cirkulære 25 af 7. februar 1995 om energieffektivisering i statens institutioner og derfor ikke indberettede varme- og elforbrug til EIS-sekretariatet. DSB s CO 2 -udledning udgjorde 7,6 % af statens samlede CO 2 -udledning i I perioden er CO 2 -udledningen faldet 10,2 %. Faldet skyldes, som nævnt ovenfor, at DSB ikke længere indberetter varme- og elforbrug til EIS-sekretariatet. Endvidere skyldes faldet energibesparende foranstaltninger samt at CO 2 - emissionsfaktoren for el gennem årene er faldet. Dette skyldes stigende el-produktion fra vindmøller og andre vedvarende energikilder. Side 10 af 27

11 Nedenstående figur viser udviklingen i udledning af CO 2 i de statslige institutioner ekskl. DSB tons CO År Udledning af CO ekskl. DSB Fra 2003 til 2004 er CO 2 -udledningen faldet ca. 2 %. I perioden er CO 2 -udledningen faldet 2,74 %. Forklaringen på faldet i perioden adskiller sig ikke fra forklaringen nævnt i sidste afsnit på side 10. Side 11 af 27

12 2.2 Nøgletal Varme- og el-nøgletal 160,0 140,0 120,0 100,0 kwh/m2 80,0 60,0 40,0 20,0 0, Varmenøgletal 141,5 135,7 139,7 138,7 135,6 Elnøgletal 59,5 61,2 62,2 62,6 62,9 Varme- og el-nøgletal for statens institutioner. Nøgletallene er ekskl. DSB og Banestyrelsen på grund af usikkerhed i forbrugs- og arealopgørelserne. Nøgletallet for det indberettede varmeforbrug faldt 4 % fra 2000 til Herefter steg det igen ca. 3 % fra 2001 til Fra 2002 til 2004 er nøgletallet faldet hvert år. Fra 2003 til 2004 faldt det ca. 2 %. Nøgletallet er nu ca. 4 % lavere end i Faldet i varmenøgletallet fra 2003 til 2004 skete som følge af et lavere indberettet varmeforbrug og et større opvarmet areal. Varmeforbruget, ekskl. DSB og Banestyrelsen, faldt således 0,9 % mens det opvarmede areal steg 1,4 %. Faldet i varmenøgletallet kan skyldes en mere energirigtig adfærd i institutionerne samt de store investeringer i energibesparende foranstaltninger (klimaskærm og varmeanlæg) der blev foretaget i Nøgletallet for det indberettede elforbrug er fra 2000 steget hvert år. Fra 2003 til 2004 steg nøgletallet 0,6 %. Nøgletallet er nu ca. 6 % højere end i Stigningen i el-nøgletallet fra 2003 til 2004 skete som følge af et højere indberettet elforbrug og et højere totalt areal. Elforbruget, ekskl. DSB og Banestyrelsen, steg således 1,4 % mens det totale areal steg kun 0,8 %. Side 12 af 27

13 Vandnøgletal Vandnøgletal 0,40 0,30 Nøgletal [m 3 /m 2 ] 0,20 0,10 0, Vandnøgletal 0,38 0,35 0,36 0,35 0,33 Vandnøgletal for statens institutioner. Nøgletallene er ekskl. DSB og Banestyrelsen på grund af usikkerhed i forbrugs- og arealopgørelserne. Nøgletallet for det indberettede vandforbrug faldt ca. 6 % fra 2000 til Herefter steg det igen ca. 3 % fra 2001 til Fra 2002 til 2004 er nøgletallet faldet hvert år. Fra 2003 til 2004 faldt det ca. 7 %. Nøgletallet er nu ca. 13 % lavere end i Side 13 af 27

14 3. Øvrige indberettede data Energimærker og grønne regnskaber 159 institutioner har indberettet, at de i 2004 har fået udarbejdet et energimærke som følge af Energiledelsesordningen. I 2003 var tallet 165 energimærker. Forsvarets Bygningstjeneste oplyser, at der inden for Forsvaret er foretaget bygningsgennemgang og energimærkning for 140 militære etablissementer samt udarbejdet en ajourført energiplan for 91 etablissementer og en ny energiplan for 41 etablissementer i institutioner har indberettet, at de har udarbejdet grønt regnskab i Dette er et fald i forhold til 2003, hvor antallet var 20. Side 14 af 27

15 4. Opgørelsesmetoder og sammenligningsmuligheder Følgende tal er opgjort: Hovedtal: Totale indberettede forbrug af hhv. varme (MWh), el (MWh) og vand (1000 m 3 ) samt arealangivelse af hhv. totalareal og opvarmet etageareal. Alle statslige institutioner er medregnet. Varmeforbruget er ELO-graddagekorrigeret med tilbagevirkende kraft i hele betragtningsperioden ( ) med henblik på sammenlignelighed. Nøgletal: Varmeforbruget i forhold til det indberettede opvarmede etageareal, elforbruget i forhold til det totale areal. Af hensyn til sammenlignelighed med forrige år omfatter nøgletallene ikke DSB og Banestyrelsens arealer, se i øvrigt nedenfor. CO 2 -udledning: Er opgjort som ton/år. Udledningsfaktorerne kan se i bilagsrapporten på følgende internetadresse Der er valgt ikke at medtage DSB og Banestyrelsen i nøgletalsberegningerne. Det samme har også været nødvendigt de foregående år, da der i perioden af forskellige årsager har været usikkerhed om arealopgørelsen. Det er derfor ikke relevant at medtage DSB og Banestyrelsen i nøgletalsberegningerne. Sammenligning med tidligere års energiforbrug og nøgletal er også i år forbundet med en vis usikkerhed. De indberettede data er efterhånden blevet mere præcise, da institutionerne får et bedre grundlag at opgøre deres faktiske areal og forbrug på. I forhold til tidligere år er de selvejende institutioner medtaget i opgørelserne og nøgletalsberegningerne. Disse institutioner er placeret under deres respektive ministerområder. Der er medtaget opgørelser, der er indkommet til EiS-sekretariatet inden 15. september Side 15 af 27

16 5. Appendiks A Varmeforbrug Alle varmeforbrug i MWh/år i årene Appendiks A tabel 1 Område Folketinget Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Domstolsstyrelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Miljøministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Transport- og Energiministeriet Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender I alt Post Danmark DSB Rigshospitalet Banestyrelsen I alt I alt Varme ekskl. DSB og Banestyrelsen Side 16 af 27

17 Varme enhedsforbrug pr. ministerområde i kwh/m 2 Appendiks A tabel 2 Område Folketinget 145,7 118, ,8 122,4 Statsministeriet ,7 176,4 162,1 152,2 Udenrigsministeriet 147,6 141,7 150,6 147,4 98,4 Finansministeriet 166,9 119,4 127, ,8 Skatteministeriet 90,1 79,3 83,8 79,9 80,7 Justitsministeriet 151, ,4 143,1 149,3 Forsvarsministeriet 142,6 148,1 157,7 154,8 156,3 Socialministeriet 198,1 140,4 165,3 145,9 140,3 Undervisningsministeriet 125,3 122,3 121,5 119,4 120,2 Kulturministeriet 83,1 90,9 94,3 98,7 95,7 Kirkeministeriet 162,9 120,4 119,7 101,6 111,7 Domstolsstyrelsen 135, ,7 136,5 Økonomi- og Erhvervsministeriet ,6 94,1 101,3 100,2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 213,5 208,8 210,9 245,7 263,2 Beskæftigelsesministeriet 93 90,5 91,9 85,2 84,4 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri 219,1 197,9 198,5 165,7 163,7 Miljøministeriet 103,7 93,9 73,9 88,2 88,1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 0 122,1 120,8 102,9 104,3 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 156, ,5 148,1 138,7 Transport- og Energiministeriet 133,6 149,4 142,8 148,7 116,9 Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender 342,2 260,6 267,3 240,8 238,6 I alt 1 142,0 136,9 141,1 139,9 137,0 Post Danmark 113,6 110,2 113,4 118,3 111,8 DSB 106,8 84,7 108,8 107,7 Rigshospitalet 176,7 161,8 156,5 147,8 148,9 Banestyrelsen 471,8 493,2 786,5 725,5 107,2 I alt 2 130,6 117,2 132,5 131,4 120,8 I alt ,2 133,5 139,6 138,5 134,9 Varme ekskl. DSB og Banestyrelsen 141,5 135,7 139,7 138,7 135,6 Side 17 af 27

18 Elforbrug Alle elforbrug i MWh/år i årene Appendiks A tabel 3 Område Folketinget Statsministeriet 1) Udenrigsministeriet Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Domstolsstyrelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Miljøministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Transport- og Energiministeriet Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender I alt Post Danmark DSB Rigshospitalet Banestyrelsen I alt I alt El ekskl. DSB og Banestyrelsen ) Slots- og Ejendomsstyrelsen har på dele af Chr. Borg fået separeret elforbruget (med bi-målere) så de enkelte brugeres elforbrug kan måles, herunder også Statsministeriet. Målerne blev installeret i 2003, så de indberettet el-forbrugstal for 2003 og 2004 er reelt målt forbrug, men de tidligere år fra 2000 frem til 2002 er et beregnet forbrug. I 2000 og 2001 blev der brugt en model, hvor Statsministeriet blev registreret for 30 % af hovedmålerens forbrug, og i 2002 med 32%. Efter installation af elmåleren i Statsministeriet viser det sig at % fordelingen skulle havde været 35 %. Side 18 af 27

19 El enhedsforbrug pr. ministerområde i kwh/m 2 Appendiks A tabel 4 Område Folketinget 69,8 66,7 68,5 67,8 65,5 Statsministeriet 49,1 59,3 68,2 75,1 78,4 Udenrigsministeriet 74,4 79,6 83,6 81,7 77,7 Finansministeriet 28,2 20,8 20,5 22,3 31,3 Skatteministeriet 39,5 41,5 39, ,3 Justitsministeriet 47,3 48,6 49,8 48,4 52,1 Forsvarsministeriet 46,3 48,9 49,1 50,4 49,6 Socialministeriet 51, ,6 52,3 Undervisningsministeriet 41 42,9 43,7 44,4 45,9 Kulturministeriet 40,9 46,3 47,1 45,6 45 Kirkeministeriet 66,8 53,3 50,3 50,8 52,8 Domstolsstyrelsen 25,4 33,2 26,1 27,4 26,5 Økonomi- og Erhvervsministeriet 51, ,7 57,2 55 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,1 114,1 125,9 132,9 Beskæftigelsesministeriet 49,5 47,1 44,4 49,5 51,6 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri 64,8 65,8 65,1 64,7 66,3 Miljøministeriet 89,2 87,7 83,3 86,9 79,1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 0 60,1 77,2 67,3 61,8 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 77,2 78, ,2 77,8 Transport- og Energiministeriet 80,8 98,6 95,9 95,3 113,4 Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender 129,6 128,3 136,3 131,5 123,3 I alt 1 55,3 57,7 58,2 59,1 59,0 Post Danmark 96,3 86,1 95,1 85,8 93,2 DSB 63,2 53,2 55,9 65,5 Rigshospitalet 110,9 110, ,4 117,7 Banestyrelsen 964,8 1275,6 956,3 1165,1 179,2 I alt 2 94,6 90,8 90,8 96,0 115,4 I alt ,2 63,7 64,0 65,7 65,3 El ekskl. DSB og Banestyrelsen 59,5 61,2 62,2 62,6 62,9 Side 19 af 27

20 Vandforbrug Alle vandforbrug i 1000 m 3 /år i årene Appendiks A tabel 5 Område Folketinget Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Domstolsstyrelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Miljøministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Transport- og Energiministeriet Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender I alt Post Danmark DSB Rigshospitalet Banestyrelsen I alt I alt Vand ekskl. DSB og Banestyrelsen Side 20 af 27

21 Vand enhedsforbrug pr. ministerområde i m 3 /m 2 Appendiks A tabel 6 Område Folketinget 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 Statsministeriet 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 Udenrigsministeriet 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Finansministeriet 0,3 0,2 0,3 0,2 0,2 Skatteministeriet 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 Justitsministeriet 0,7 0,6 0,7 0,8 0,6 Forsvarsministeriet 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3 Socialministeriet 0,6 0,5 0,4 0,5 0,5 Undervisningsministeriet 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 Kulturministeriet 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Kirkeministeriet 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Domstolsstyrelsen 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 Økonomi- og Erhvervsministeriet 0,2 0,2 0,5 0,2 0,2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 0,8 0,9 0,7 0,8 0,8 Beskæftigelsesministeriet 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri 0,4 0,7 0,5 0,5 0,6 Miljøministeriet 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 Transport- og Energiministeriet 0,5 0,2 0,2 0,2 0,2 Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender 0,9 0,8 0,7 0,6 0,4 I alt 1 0,4 0,3 0,4 0,3 0,3 Post Danmark 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 DSB 0,4 0,4 0,3 0,3 Rigshospitalet 0,9 0,8 0,9 0,9 0,8 Banestyrelsen 1,4 1,4 0,5 0,7 0,2 I alt 2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 I alt ,4 0,4 0,4 0,3 0,3 Vand ekskl. DSB og Banestyrelsen 0,38 0,35 0,36 0,35 0,33 Side 21 af 27

22 6. Appendiks B De 25 bygninger med laveste varmenøgletal i kwh/m 2 - Appendiks B tabel 1 kwh/m Arbejdsskadestyrelsen Miljøstyrelsen Transport- og Energiministeriet AF-Region Århus Arbejdstilsynet Århus Amt ToldSkat Sydsjælland AF-Region Storstrøm SES-Æbeløgade 1/Sejrøgade 11 Tøjhusmuseet AF-Region Storstrøm AF-Region Roskilde AF-Region Vejle Kystdirektoratet - Højbovej 1 Landsarkivet for De Sønderjyske Landsdele Patent- og Varemærkestyrelsen ToldSkat Vestjylland IT-Universitetet i København Slagelse Seminariet Arbejdstilsynet i Esbjerg ToldSkat Nordjylland AF-Region Århus SES - Kongevejen 2 AF Ribe Amt ToldSkat Østjylland Kriminalforsorgen - Afdelingen i Nykøbing Falster 20 af de 25 bygninger benyttes som kontorbygninger. Kontorbygninger er ofte karakteriseret ved at varmeforbrugene og varmenøgletallene er lave pga. interne varmetilskud fra elforbrugende apparater, belysning og personer. Det samme vurderes at være gældende for bygningerne i ovenstående figur. Side 22 af 27

23 De 25 bygninger med højeste varmenøgletal i kwh/m 2 - Appendiks B tabel 2 kwh/m Statsfængslet Midtjylland Odense Universitet Aarhus Universitet Danmarks Fiskeriundersøgelser Statsfængslet ved Sdr. Omme Retten i Skanderborg Odense Universitet Statsfængslet ved Horserød Embedslægeinstitutionen for Århus Amt Slagteriskolen i Roskilde Arresthuset i Århus Statens Seruminstitut SES - Nybrovej 410 Retten i Struer Kriminalforsorgen - Pensionen Kastanienborg AF-Region Århus Odense Universitet Forsvarets Bygningstjeneste Statsamtet Bornholm Kriminalforsorgen - Afdelingen i Randers Retten i Slagelse Retten i Frederikssund Fiskeriinspektorat Øst - Roskilde Afdeling Danmarks Fødevareforskning Aarhus Universitet 15 af de 25 bygninger benyttes til henholdsvis undervisnings-/forskningsformål og fængsel. Bygninger der anvendes til disse formål, er ofte karakteriseret ved høje varmeforbrug og nøgletal. Det skyldes bl.a. brugsmønsteret (lange benyttelsestider) og særlige forhold såsom opvarmning af haller. Side 23 af 27

24 De 25 bygninger med laveste el-nøgletal i kwh/m 2 - Appendiks B tabel 3 kwh/m Retten i Lemvig Østre Landsret Landbrugscentret - Jyndevad Forsøgsstation Retten i Holsted Københavns Byret Kunstakademiets Konservatorskole Told- og Skatteregion Ballerup Tøjhusmuseet Statens Museum for Kunst Dommeren i Rønne SES - Kronborg Landsarkivet for Nørrejylland Arresthuset i Holbæk Arkitektskolen i Århus Statens Teaterskole Retten i Viborg Landsarkivet for De Sønderjyske Landsdele ToldSkat Fyn - Region Svendborg SES - Gråsten slot Statsfængslet Midtjylland Retten i Århus Landsarkivet for Fyn Erhvervsarkivet Retten i Odense Kriminalforsorgen - Afd. i Kbh Amt Nord-Øst 14 af de 25 bygninger benyttes som kontorbygninger. Et kendetegn for hovedparten af bygningerne, er lave benyttelsestider og ringe brug af el-forbrugende apparater. Dette resulterer i lave elforbrug og el-nøgletal. Side 24 af 27

25 De 25 bygninger med højeste el-nøgletal i kwh/m 2 - Appendiks B tabel 4 kwh/m Aarhus Universitet Sundhedsstyrelsen Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Retten i Kjellerup Odense Universitet Odense Universitet Danmarks Fødevareforskning - Lindholm Arresthuset i Næstved Fiskeridirektoratet John F. Kennedy Instituttet Danmarks JordbrugsForskning Handelshøjskolen i København Aarhus Universitet Danmarks Meteorologiske Institut Glas & Keramikskolen på Bornholm Danmarks Fødevareforskning - Mørkhøj Bygade 19 Odense Universitet Ministeriet for Flygtninge, Indv.og Integration Danmarks JordbrugsForskning Flyvesikkerhedstjenesten - Naviair Danmarks Fødevareforskning - Bülowsvej 27 Odense Universitet Maritimt Uddannelsescenter Vest 17 af de 25 bygninger benyttes til undervisnings-/forskningsformål. Bygninger der anvendes til disse formål, er ofte karakteriseret ved høje elforbrug og el-nøgletal. Det skyldes bl.a. brugsmønsteret såsom lange benyttelsestider. Det samme vurderes at være gældende for bygningerne i ovenstående figur. Side 25 af 27

26 De 25 bygninger med laveste vandnøgletal i m 3 /m 2 - Appendiks B tabel 5 m 3 /m 2 0 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 Dommeren i Thisted Retten i Viborg Retten i Køge Retten i Holsted Statens Museum for Kunst Landsarkivet for Nørrejylland Retten i Lemvig Landsarkivet for De Sønderjyske Landsdele Landsarkivet for Nørrejylland Dommeren i Rønne Erhvervsarkivet Kystdirektoratet - Vesterhavsgade 2 Randers Tekniske Skole Kunstakademiets Konservatorskole Havarikommissionen for Civil luftfart og Jernbane Tøjhusmuseet Retten i Rudkøbing Landsarkivet for Fyn Kystdirektoratet - Højbrovej 4 AF-Region Roskilde Rigsarkivet Forskningscenter Bygholm Landsarkivet for Fyn Landsarkivet for Sjælland Det Kongelige Bibliotek 18 af de 25 bygninger benyttes som kontorbygninger. Kontorbygninger er ofte karakteriseret ved at vandforbrugene og vandnøgletallene er lave da der kun anvendes vand til toiletter og håndvaske. Det samme vurderes at være gældende for bygningerne i ovenstående figur. Side 26 af 27

27 De 25 bygninger med højeste vandnøgletal i m 3 /m 2 - Appendiks B tabel 6 m 3 /m Arresthuset i Aabenraa Odense Tekniske Skole Maritimt Uddannelsescenter Vest Arresthuset i Holstebro Retten i Næstved Retten i Ballerup Arresthuset i Hobro Statens Seruminstitut Kriminalforsorgen - Optagelseshjemmet i Lyng Arresthuset i Køge Aarhus Universitet Statsfængslet på Kragskovhede Københavns Fængsler Arresthuset i Odense Arresthuset i Kalundborg Danmarks Fødevareforskning - Bülowsvej 27 Arresthuset i Holbæk Arresthuset i Næstved Kriminalforsorgen - Hillerød afdeling Statsfængslet Midtjylland Arresthuset i Århus Slagteriskolen i Roskilde Fiskeriinspektorat Øst Kriminalforsorgen - Afdelingen i Roskilde Jyndevad Forsøgsstation 22 af de 25 bygninger benyttes til henholdsvis fængsler samt undervisnings-/forskningsformål Bygninger der anvendes til disse formål, er ofte karakteriseret ved høje vandforbrug og vandnøgletal. Det samme vurderes at være gældende for bygningerne i ovenstående figur. Side 27 af 27