Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg"

Transkript

1 En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012

2 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf ISBN: Rapporten er udarbejdet af konsulenter fra Mærsk Nielsen HR for Træets Efteruddannelsesudvalg.

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 Analysens formål... 5 Analysemetoder og -design... 5 Organisering... 6 Analyserapport BARRIERER FOR IKV I AMU... 8 Barrierer blandt AMU-målgruppen... 8 Barrierer i virksomhederne Barrierer på skolerne IDÉER TIL AT FÅ FLERE TIL AT DELTAGE I IKV I AMU OPSUMMERING OG KONKLUSION Opsummering af barriererne for IKV i AMU Konklusion LITTERATURLISTE... 26

4

5 1. Indledning Analysens formål Formålet med analysen er at afdække barriererne for anvendelse af IKV i AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker en større gennemslagskraft af IKV inden for træ- og møbelindustrien, da udvalget vurderer, at de individuelle kompetencevurderinger bl.a. kan bidrage til, at flere af branchens ufaglærte kan få et kompetenceløft. Efteruddannelsesudvalget har arbejdet på at få udbredt brugen af IKV igennem længere tid, men dette har været uden større effekt. Det har derfor været vigtigt for efteruddannelsesudvalget at få afdækket de forskellige barrierer, der kan være for, at flere deltager i individuel kompetencevurdering. Træets Efteruddannelsesudvalg havde ved analysens start en hypotese om, at den beskedne anvendelse af IKV i AMU inden for branchen kunne skyldes, at de to udbydere af AMU inden for uddannelsesområdet, Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole, ikke havde tradition for at gennemføre individuelle kompetencevurderinger i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Efteruddannelsesudvalget mente desuden, at det kunne være en barriere, at der ikke var et brancherettet vejledningsmateriale til de undervisere, der skulle stå for gennemførelsen af kompetencevurderingerne. Analysemetoder og -design Efter et indledende projektmøde er der gennemført fokusgruppeinterview med de to udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser inden for træ-og møbelindustrien. Deltagerne i interviewene har været uddannelsesledere, faglærere og uddannelseskonsulenter. Formålet med interviewene har været at få afdækket eventuelle barrierer for IKV i AMU internt på skolerne. Desuden har formålet været at få skolernes bud på barrierer i AMU-målgruppen og blandt virksomhederne. Der har været fokus på at afdække muligheder og barrierer for, at skolerne kan hjælpe AMU-målgruppen og virksomhederne til at finde motivationen til at benytte sig af de muligheder, der ligger i IKV i AMU. Der er desuden gennemført telefoninterview med repræsentanter fra AMUmålgruppen for at afdække målgruppens mulige barrierer for at deltage i individuelle kompetencevurderinger. 5

6 Det var ikke en del af det oprindelige analysedesign, at der skulle gennemføres interview med virksomheder inden for træ- og møbelindustrien. Mærsk Nielsen HR har dog som led i gennemførelse af en anden analyse for Træets Efteruddannelsesudvalg skullet interviewe virksomheder, og derfor blev der i disse interview også spurgt ind til virksomhedernes kendskab til og anvendelse af IKV i AMU. Der er i alt 15 virksomheder, der har deltaget i interview. I alle interviewene har der deltaget ledere, og der har desuden deltaget medarbejderrepræsentanter i tre af interviewene. Se liste over virksomheder, der har deltaget i interview, i boksen herunder. Følgende virksomheder har deltaget i interview om deres kendskab til og anvendelse af IKV i AMU: Aggersvold Savværk, Jyderup Brødrene Andersen Møbelsnedkeri A/S, Hinnerup Carl Hansen & Søn, Aarup Dolle A/S, Frøstrup HTH Køkkener, Ølgod JELD-WEN, Herning, Løgstør og Sdr. Felding Junckers Industries A/S, Køge Kvist Industries A/S, Aare Lundum Savværk ApS, Horsens Midform A/S, Middelfart Montana Møbler A/S Outline Vinduer Inwido DK Storke Vinduer, Farsø Raaschou Inventarsnedkeri A/S, Rødovre Rold Skov Savværk A/S, Sabro 3 TOP, Føvling Projektet er afsluttet med udarbejdelsen af denne rapport, der opsummerer analyseresultaterne og de afdækkede barrierer for IKV i AMU. Analysen er gennemført i perioden april-september Organisering Analyseprojektet er gennemført i et samarbejde mellem konsulenter i sekretariatet for Træets Efteruddannelsesudvalg og konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. 6

7 Der er blevet afholdt et indledende møde om analyseprojektet. Konsulent Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg har deltaget i fokusgruppeinterview med skolerne, og han har desuden deltaget i et møde med skolerne, hvor projektets resultater kort blev præsenteret. Endelig har der været afholdt et afsluttende møde om analysen. Analyserapport Rapporten er udarbejdet af konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. Udkast til rapporten er blevet præsenteret på et møde med Træets Efteruddannelsesudvalg inden den endelige færdiggørelse. Analyserapporten vil kunne downloades fra websiderne og Analysen er gennemført med tilskud fra Undervisningsministeriets pulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. I analyserapportens 2. kapitel beskrives en række barrierer for IKV i AMU inden for træ- og møbelindustrien. Der er fokus på barrierer blandt AMUmålgruppen, i virksomhederne og på skolerne. Endelig berøres ganske kort barrierer i forhold ledige og jobcentre. Kapitel 3 opridser en række idéer til, hvordan der kan arbejdes for at få gennemført flere individuelle kompetencevurderinger inden for træ- og møbelindustrien. I kapitel 4 opsummeres barriererne for IKV i AMU inden for træ- og møbelindustrien, og der konkluderes på efteruddannelsesudvalgets hypotese om, at den beskedne anvendelse af IKV i AMU kan forklares med skolernes manglende tradition for at gennemføre kompetencevurderinger i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Litteraturlisten indeholder nogle aktuelle henvisninger til vejledninger, ministeriets håndbog til IKV i AMU m.m. 7

8 2. Barrierer for IKV i AMU Analysens afdækning af barrierer for IKV i AMU har ud over fokus på barrierer på skolerne også haft fokus på de barrierer, der er i AMU-målgruppen og i virksomhederne. I det følgende sættes der først fokus på barrierer blandt AMU-målgruppen og i virksomhederne. Derefter sættes der fokus på barrierer på skolerne. Endelig berøres barrierer blandt ledige og i jobcentrene ganske kort. Barrierer blandt AMU-målgruppen Der er gennemført interview med repræsentanterne fra AMU-målgruppen. Nogle af interviewene er gennemført blandt personer, der har deltaget i en arbejdsmarkedsuddannelse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Andre interview er gennemført som led i interview i virksomheder. Interviewene peger på, at AMUmålgruppen ikke har kendskab til muligheder for at deltage i en individuel kompetencevurdering i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Interviewene peger på, at AMU-målgruppen ikke har kendskab til muligheder for at deltage i en individuel kompetencevurdering i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Nogle enkelte deltagere har kendskab til de kompetencevurderinger, der gennemføres som led i Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU), men de har ikke kendskab til, at der også kan gennemføres kompetencevurderinger i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Efter at interviewpersonerne har fået nogle informationer om, hvad IKV i AMU er, er de stort set alle positivt overraskede over de muligheder, der ligger i de individuelle kompetencevurderinger. Nogle af de interviewede repræsentanter fra AMU-målgruppen mener, at det vil være en oplagt mulighed for dem at deltage i en kompetencevurdering forud for deres deltagelse i en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser. Der er også interviewpersoner, der peger på, at det kan være en fordel for dem og for deres kollegaer at få papir på de realkompetencer, de har tilegnet sig gennem arbejdslivet, i tilfælde af, at de mister deres job og skal søge beskæftigelse i en anden virksomhed. De fleste interviewede repræsentanter fra AMU-målgruppen peger dog også på, at det kan være svært for nogle af medarbejderne at finde motivationen til at deltage i individuelle kompetencevurderinger, bl.a. fordi mange af dem stort set ikke har erfaringer med at deltage i efteruddannelse. 8

9 Den samme barriere påpeger flere ledelsesrepræsentanter fra de interviewede virksomheder. En virksomhedsleder siger: Det kunne godt være relevant, men det kræver i høj grad motivation af medarbejderne. Det kunne godt være relevant, men det kræver i høj grad motivation af medarbejderne. Umiddelbart er de ikke motiverede for at deltage i efteruddannelse. De deltager primært i AMU, når de bliver presset til det, selvom virksomheden også opfordrer til, at medarbejderne benytter sig af deres overenskomstmæssige ret til efteruddannelse. Mange er ikke klar over, hvad det betyder for dem selv, at de ikke deltager i efteruddannelse. Denne leder peger altså på, at en forudsætning for at IKV i AMU skal give mening for medarbejderne er, at de i det hele taget kan finde motivationen til at deltage i kompetenceudvikling. En medarbejderrepræsentant tror, at der vil være kolleger, der er nervøse for at deltage i en individuel kompetencevurdering, fordi det skal afprøves og vurderes, hvad de kan. Medarbejderen siger: Det kan være en stor barriere, at der er lidt eller måske meget eksamen over det. Ingen har lyst til at komme tilbage til virksomheden og fortælle, at man faktisk ikke havde nogle af de kompetencer, der skulle til for at få et (eller flere) AMUbeviser. Det kan være en stor barriere, at der er lidt eller måske meget eksamen over det. Ovenstående udsagn sætter fokus på, at man fra skolernes side skal være opmærksom på den sårbarhed, som nogle af IKVdeltagerne vil have i forhold til at skulle deltage i en vurdering, der kan afdække deres kompetencer. Interview med repræsentanter fra skolerne viser, at de er opmærksomme på deltagernes sårbarhed. En repræsentant fra en af skolerne siger: Vi ser ofte kursister, der ikke har været på skolebænken i mange år, og de kan være meget nervøse. Når de først er kommet i gang med en arbejdsmarkedsuddannelse, er de ikke længere bekymrede, og det er nok her, vi skal tilbyde dem en IKV. 9

10 Såvel skolerne som virksomhederne kan desuden lægge vægt på medarbejdernes muligheder for at få udarbejdet en uddannelsesplan som led i kompetencevurderingerne, når de skal informere om IKV i AMU. Hvis der i informationen af medarbejderne lægges mindre vægt på den vurdering, der kan føre til uddannelses- og kompetencebeviser, kan det bidrage til at mindske presset på de medarbejdere, der bliver utrygge. Der kan i informationen lægges stor vægt på, hvordan den uddannelsesplan, der kan udarbejdes i forbindelse med kompetencevurderingen, kan bidrage til en målrettet efteruddannelse. Nogle af interviewpersonerne fortæller, at de også kan se nogle muligheder for IKV i AMU i relation til deres deltagelse i selvvalgt uddannelse. IKV i AMU kan gennem udarbejdelse af uddannelsesplaner bidrage til en mere målrettet efteruddannelse, der både kan kvalificere i forhold til udvikling af jobfunktioner i deltagernes nuværende job og i forhold til beskæftigelse i andre virksomheder både inden for og uden for branchen. Der er interviewpersoner, der peger på, at det kan være en barriere for IKV i AMU, at kompetencevurderingerne foregår på skolerne. Mange medarbejdere bor langt fra de to udbydere af AMU inden for træog møbelindustrien, og mange synes i forvejen, at det er uoverskueligt, at de skal til Skive eller Herning for at deltage i AMU. Derfor foreslå nogle af interviewpersonerne, at skolerne skal prøve at gennemføre kompetencevurderingerne ude i virksomhederne i det omfang, det er muligt. skolerne skal prøve at gennemføre kompetencevurderingerne ude i virksomhederne i det omfang, det er muligt. En medarbejderrepræsentant siger: De fleste af mine kollegaer vil foretrække, at det kan gennemføres på arbejdspladsen, så de kan undgå transporten til skolen. Transporten til skolen er også en barriere, som nogle af virksomhedslederne peger på. Mange ledere synes i forvejen, at det kan være svært at få medarbejderne til at deltage i efteruddannelse, hvis der er lang transporttid til skolen. 10

11 Barrierer i virksomhederne Der er gennemført interview med repræsentanter fra 15 virksomheder. I alle interviewene har der deltaget ledere, og der har desuden deltaget medarbejderrepræsentanter i tre af interviewene, der er gennemført som fokusgruppeinterview i virksomhederne. Desuden har interview med AMU-deltagere også bidraget med informationer om barrierer for anvendelse af IKV i AMU i deres virksomheder. Der er kun fem virksomheder ud af de 15 interviewede virksomheder, der har kendskab til IKV i AMU, og der er kun tre af virksomhederne, der har erfaringer med IKV i AMU. Kun få virksomheder med kendskab til IKV i AMU Der er kun fem virksomheder ud af de 15 interviewede virksomheder, der har kendskab til IKV i AMU, og der er kun tre af virksomhederne, der har erfaringer med IKV i AMU i en eller anden form. De øvrige 12 virksomheder har altså ikke erfaringer med IKV i AMU. En virksomhedsleder siger: Jeg har ikke kendskab til det. Det er mit indtryk, at virksomhederne mangler kendskab til muligheden og til AMU generelt. Det er svært at komme på efteruddannelse, når man ikke ved, hvad der er. Der er ingen af de interviewede AMU-deltagere, der har kendskab til IKV i AMU. Når virksomhedsrepræsentanterne får fortalt, hvad IKV i AMU, og hvad det kan bruges til i virksomheden, er der flere der giver udtryk for, at det måske kunne være en god idé for medarbejderne i deres virksomheder. Som tidligere nævnt er der dog også interviewpersoner, der peger på, at det kan være svært for medarbejderne at finde motivationen til at deltage i individuelle kompetencevurderinger, da de generelt ikke er interesserede i at deltage i efteruddannelse. En virksomhedsleder fortæller, at de i virksomheden gennemfører medarbejderudviklingssamtaler med alle medarbejderne en gang om året, og at der hver gang sættes fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne. Efterfølgende udarbejdes der handleplaner for hver enkelt medarbejder. Virksomhedslederen har ikke tidligere hørt om IKV i AMU, men han mener, at det kunne være en god mulighed at lade medarbejderne deltage i individuelle kompetencevurderinger på en skole. En anden virksomhedsleder synes ligeledes, at der ligger nogle gode muligheder i IKV i AMU. 11

12 Virksomhedslederen siger: Det kunne måske være relevant for nogle af vores ufaglærte medarbejdere at deltage i en kompetencevurdering, inden de starter på AMU. De skal på AMU-kurser, for de mangler viden om CNC. Nogle har været her i 10 år. Vi har nogle dygtige mennesker, som går her hver dag, hver uge. De udvikler sig selv i løbet af deres 37 timers arbejdsuge, og de bruger det hele tiden, så det kunne være godt for dem at få mulighed for at vise, hvad de kan. En anden virksomhedsleder fortæller ligeledes, at han ikke tidligere har hørt om IKV i AMU. Han fortæller, at han ikke vil opfordre medarbejderne til at deltage. Hans forklaring er, at det kan betyde, at medarbejderne vælger at deltage i efteruddannelse, mens de er ansat ved ham, og at de så efterfølgende vil søge arbejde hos konkurrenten, fordi de kan få mere i løn der. Behov for hjælp fra skolerne, hvis der skal fokus på IKV i AMU Der er interviewpersoner, der peger på, at det kan være en god idé med individuelle kompetencevurderinger for medarbejderne, men at det kræver, at der kommer en person, der ikke er tilknyttet virksomheden, og fortæller medarbejderne om deres muligheder. Det er nok helt centralt, at der kommer en person udefra for at fortælle medarbejderne om deres muligheder for at deltage i IKV, og hvad det kan betyde for dem. En leder siger: Det er nok helt centralt, at der kommer en person udefra for at fortælle medarbejderne om deres muligheder for at deltage i IKV, og hvad det kan betyde for dem. Der er også behov for at tale om selve kompetenceudviklingen. Jeg kan ikke løfte opgaven alene, og jeg tror, at medarbejderne vil lytte mere til en person, der kommer udefra. Ovenstående udsagn viser, at det formentlig er nødvendigt, at virksomhedskonsulenterne fra skolerne kommer i direkte dialog med de medarbejdere, der kan have gavn af at deltage i IKV i AMU. En tillidsrepræsentant lægger ligeledes vægt på, at skolerne fortæller medarbejdere og ledere om IKV i AMU. Medarbejderen siger: Det har jeg hørt om, men vi har ikke benyttet os af det. Det er vigtigt at få papir på det, du kan, det er jo genialt. Jeg har ikke før hørt om Min kompetencemappe, men det er nok noget, der kunne være en god hjælp for vores virksomhed. AMU må komme ud af busken, og de må komme ud til virksomhederne og fortælle om mulighederne for IKV. 12

13 En leder peger på, at det måske kan motivere nogle af medarbejderne til at deltage i IKV, hvis de får udarbejdet uddannelsesplaner, der også sætter fokus på deres muligheder for at deltage i videregående uddannelse. Dette er noget, som skolerne kan have fokus på både i forhold til markedsføring af IKV i AMU og i forhold til den konkrete udarbejdelse af uddannelsesplaner, der ud over forslag til arbejdsmarkedsuddannelser og almen kvalificering også kan indeholde idéer til videregående uddannelse. Medarbejderrepræsentanter, der har deltaget i interview, tror også, at det kan blive svært at overbevise medarbejderne om, at det kan være en god idé at deltage i IKV i AMU. En medarbejderrepræsentant siger: IKV er en god idé, men det vil være en stor udfordring at overbevise kollegaerne om, at de skal deltage i IKV. Typisk vil medarbejderne kun deltage i det kursus, de lige aktuelt har behov for. Nogle af de interviewede ledere fra virksomhederne fortæller, at de dels ikke anvender IKV i AMU, og at de heller ikke synes, at det er en god idé, da der ikke er behov for det. Det drejer sig primært om virksomheder, der heller ikke har fokus på kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Andre virksomhedsledere fortæller, at det er en stor udfordring for dem at undvære medarbejderne, hvis de skal deltage i IKV i AMU eller i arbejdsmarkedsuddannelser. Derfor benytter de sig hverken af AMU eller af IKV i AMU. 13

14 Skolerne synes, at det er svært at få sat IKV på dagsordenen Skolerne oplyser, at der er en del virksomheder i branchen, der ikke har fokus på kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Der er mange virksomheder, der synes, at de har for travlt til at lade deres medarbejdere deltage i efteruddannelse. Desuden er det vanskeligt for skolerne at overbevise virksomhederne om det udbytte, de kan få af, at medarbejderne deltager i AMU. Virksomheder benytter sig i vid udstrækning af sidemandsoplæring, og nogle af dem synes ikke, at det giver mening med den lidt bredere kvalificering, der sker i arbejdsmarkedsuddannelserne. I forhold til de mange virksomheder, der enten slet ikke benytter sig af AMU, eller som kun gør det i meget begrænset omfang, kan det være meget svært for skolerne at få virksomhederne til at benytte sig af IKV i AMU. Virksomhedernes erfaringer med IKV i AMU Der er repræsentanter fra tre af virksomhederne, der fortæller, at de har medarbejdere, der har deltaget i IKV i AMU. Det er dog lidt svært at afklare, om det reelt er IKV i AMU, der er gennemført. En af de interviewede virksomheder kan ikke fortælle præcist, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser medarbejderne er blevet kompetencevurderet i forhold til. Der er repræsentanter fra tre af virksomhederne, der fortæller, at de har medarbejdere, der har deltaget i IKV i AMU. En leder fra virksomheden siger: Det har været en bred kompetencevurdering. Lederens besvarelse af spørgsmålet kan tyde på, at kompetencevurderingerne i denne virksomhed mere har været en form for vejledningssamtale om efteruddannelsesmuligheder end en egentlig IKV i AMU, hvor deltagernes kompetencer er blevet målt op imod konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. En leder fra en af de øvrige virksomheder fortæller, at de i mindre grad anvender IKV i AMU. Der gennemføres dog primært kompetencevurderinger internt på virksomheden uden inddragelse af skolerne. Lederen fortæller: Vi bruger kompetencevurderinger i mindre grad. Vi laver en uddannelsesplan for medarbejderne, og det varetages af vores dygtige driftsleder. Kompetencevurderingerne har f.eks. fokus på at vurdere medarbejdernes kompetencer i forhold til at bruge CNC maskiner og Kawasaki robotter. 14

15 En lederrepræsentant fra den tredje virksomhed, der har erfaring med IKV i AMU, siger: Vi har benyttet af os IKV i AMU. Vi har dog kun holdt to kurser. Selvom lederen omtaler kompetencevurderinger som kurser, kan der sagtens være tale om reel IKV i AMU. Det er dog lidt bemærkelsesværdigt, at ingen af de tre virksomheder har erfaringer med, at medarbejderne på baggrund af kompetencevurderingerne har fået AMU-uddannelsesbeviser, AMUkompetencebeviser eller AMU-uddannelsesplaner. Anvendelse af kompetencevurderinger i relation til GVU Flere af de interviewede virksomhedsrepræsentanter har kendskab til begrebet individuel kompetencevurdering, da de har haft medarbejdere, der har fået gennemført en kompetencevurdering i forbindelse med deltagelse i Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). En leder fra en af virksomhederne fortæller, at de bruger GVU rigtig meget i forhold til maskinsnedkeruddannelsen. De har som følge deraf også kendskab til, at medarbejderne deltager i en kompetencevurdering på skolen forud for starten på uddannelsen. 15

16 Barrierer på skolerne Både Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole har erfaringer med at gennemføre IKV i AMU for ansatte i træ- og møbelindustrien, men det er et meget begrænset antal personer, der har deltaget i kompetencevurderinger. Skolerne peger på en række barrierer internt på skolerne, som f.eks. manglende viden om IKV i AMU og manglende økonomisk incitament. Svært at se målet med IKV i AMU Nogle faglærere har svært ved at se idéen i IKV i AMU. I fokusgruppeinterviewene er der faglærere, der påpeger, at de ikke synes, at det giver mening at gennemføre en kompetencevurdering i forhold til f.eks. en arbejdsmarkedsuddannelse på tre dage, hvis man skal bruge en hel dag på kompetencevurderingen. Virksomhedskonsulenterne på skolerne oplyser virksomhederne om mulighederne for IKV i AMU, men det er vanskeligt for dem at få budskabet igennem, da mange virksomheder i branchen kun benytter sig at AMU i meget begrænset omfang. Manglende AMU-uddannelsesstruktur Hvis såvel faglærere som deltagere skal se et mål med IKV i AMU, er det vigtigt at planlægge gennemførelse af IKV i AMU i relation til en gruppe af AMU-mål. Hvis såvel faglærere som deltagere skal se et mål med IKV i AMU, er det vigtigt at planlægge gennemførelse af IKV i AMU i relation til en gruppe af AMU-mål.. En tillidsrepræsentant siger: Hvis man kan blive kompetencevurderet og deltage i AMU i forhold til flere AMU-mål, der er sat sammen på en eller anden måde, kan det nok få flere til at deltage. I det gamle TIB havde man sådanne uddannelsesstrukturer, og det var rigtig godt. Det er meget nemmere at arbejde med, når man har et overblik over uddannelsesmulighederne. Det sætter fokus på udvikling af AMU-uddannelsesstrukturer, der både kan være en fordel i forbindelse med deltagelse i AMU, men som også kan danne grundlag for kompetencevurderinger, der tager udgangspunkt i en gruppe af AMU-mål, der indgår i en AMU-uddannelsesstruktur. Manglende viden om muligheder i IKV i AMU Det fremgik af fokusgruppeinterviewene med skolerne, der blev gennemført i april 2012, at der er behov for mere information til faglærerne om, hvordan IKV i AMU kan gennemføres i praksis. Der var på dette tidspunkt endnu ikke udarbejdet en praktisk vejledning til IKV i AMU målrettet Træets Efteruddannelsesudvalg. Arbejdet med udarbejdelsen af en vejledning var dog 16

17 igangsat, og ved en faglærerkonference i juni 2012 blev den praktiske vejledning til IKV i AMU præsenteret og udleveret til lærerne. Træets Efteruddannelsesudvalg og skolerne vurderer dog, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er udviklet en praktisk vejledning til IKV i AMU. Der er behov for kompetenceudvikling af de faglærere, der skal gennemføre IKV i AMU, og en tæt dialog mellem faglærerne og virksomhedskonsulenterne om det organisatoriske. Derfor har Træets Efteruddannelsesudvalg søgt og fået økonomiske tilskud til gennemførelse af et udviklingsprojekt for faglærere og virksomhedskonsulenter på Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole. Udviklingsprojektet igangsættes i oktober Der er behov for kompetenceudvikling af de faglærere, der skal gennemføre IKV i AMU Der er desuden behov for en vis form for fælles standardisering og kvalitetssikring af IKV-forløbene, herunder udvikling af procedurer og retningslinjer for gennemførelse af IKV i AMU på skolerne. Ressourcekrævende og manglende økonomisk incitament Det er ressourcekrævende for skolerne at få sat gang i IKV i AMU. Dels skal der bruges mange ressourcer til at få sat temaet på dagsordenen i forhold til AMU-målgruppen og virksomheden, og dels skal der bruges ressourcer på at udarbejde opgaver og materialer, der kan anvendes ved kompetencevurderingerne, samt procedurer for gennemførelse og kvalitetssikring. Derfor påpeger skolerne, at der ikke er et økonomisk incitament for dem for gennemførelse af kompetencevurderingerne især set i lyset af, at der indtil nu kun er blevet gennemført IKV i AMU for ganske få deltagere. For skolerne kan der dog være et økonomisk incitament ved at fokusere på IKV i AMU, hvis der satses mere massivt på det, og hvis kompetencevurderingerne kan føre til en øget deltagelse i AMU efterfølgende. Flere kompetencevurderinger større efterspørgsel på AMU I forlængelse af IKV i AMU vil det være oplagt for mange deltagere at deltage i arbejdsmarkedsuddannelser, der er beskrevet i de uddannelsesplaner, de får udleveret, hvis de har ønsker herom. Det kan dog være en udfordring for skolerne at tilgodese IKV-deltagernes ønsker og behov for deltagelse i AMU efterfølgende, da der gennemføres meget få arbejdsmarkedsuddannelser på skolerne som følge af den manglende efterspørgsel. AMU-målgruppen inden for træ- og møbelindustrien er lille, og selv ved brug af en åben værkstedsmodel kan det bliver en stor udfordring for skolerne, hvis deltagernes ønsker og behov for efteruddannelse går i mange forskellige retninger. Omvendt kan en større efterspørgsel på arbejdsmarkedsud- 17

18 dannelserne som følge af IKV i AMU bidrage til, at flere arbejdsmarkedsuddannelser rent faktisk gennemføres. Endelig kan det være en udfordring for skolerne at tilgodese virksomhedernes ønsker om arbejdsmarkedsuddannelser, da virksomhederne har meget svært ved at planlægge deres kursusaktiviteter og derfor ofte har en meget kort tidshorisont. Skolernes udfordringer ligger i, at det er svært at nå helt ud til medarbejderne, da virksomhedskonsulenterne typisk kun er i kontakt med virksomhedslederne. Markedsføring af IKV i AMU Den ene af skolerne markedsfører IKV i AMU på skolens webside og i brochurer. Erfaringen er dog, at ingen af virksomhederne kommer af sig selv og siger, at de har medarbejdere, der gerne vil deltage i individuelle kompetencevurderinger. Det er kun, når virksomhedskonsulenterne sætter IKV på dagsordenen over for virksomhedslederne, at det nogle gange lykkes dem at få deltagere. Generelt oplever skolerne, at det er svært at motivere virksomhederne til at tilbyde IKV i AMU. Det er kun, når virksomheder på baggrund af skolernes præsentation af muligheder for deltagelse i IKV tilbyder det til medarbejderne, at der kommer deltagere. Erfaringen er, at når det er virksomhederne, der foreslår medarbejderne, at de skal deltage i IKV, så er der mange, der gerne vil deltage. Skolernes udfordringer ligger i, at det er svært at nå helt ud til medarbejderne, da virksomhedskonsulenterne typisk kun er i kontakt med virksomhedslederne. En repræsentant fra en af skolerne siger: Det er en udfordring at nå helt ud til medarbejderne. Vi skal først have fat i virksomhedens ledelse, og det kan være svært at få en folder ud til de enkelte medarbejdere, der kunne have glæde af at deltage i IKV i AMU. Når medarbejderne deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, vil det være oplagt for skolerne at benytte sig af lejligheden til at markedsføre IKV i AMU. Det er dog ofte en udfordring, da virksomhederne ofte har en meget kort planlægningshorisont i forhold til AMU. Det betyder, at der ofte er AMUdeltagere, der ikke har fået en ordentlig information om, hvorfor de skal på AMU, og hvad de skal undervises i og så kan det være meget svært for skolerne også at sætte IKV i AMU på dagsordenen. En repræsentant fra en af skolerne fortæller: Der kommer kursister på kursus, som ikke aner, hvorfor de er der, og hvad de skal med kurset. Så er det svært at starte med 18

19 at tale om IKV, for vores primære opgave bliver at overbevise dem om, at det giver mening for dem at deltage i dette kursus!... AMU-kursisterne er kunder i butikken, og vi kan se, at det er nemmere at videresælge kurser og vi vil gerne have flere kunder! Skolerepræsentanterne peger på, at de faglige organisationer i høj grad bliver nødt til at bidrage til at få flere til at deltage i uddannelse. Mange kortuddannede er nervøse ved at deltage i uddannelse, og for dem giver det så ofte heller ikke mening at deltage i kompetencevurderinger. Derfor vil det være godt, hvis de faglige organisationer bidrager mere til at markedsføre både uddannelse og IKV i AMU. En skolerepræsentant siger: De faglige organisationer er blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af, at medarbejderne uddanner sig. Der er mange medarbejdere, der er bange for at deltage i uddannelse, men når de faglige organisationer indleder et samarbejde med medarbejderne og er fortalere for det, så er det nemmere at få medarbejderne med. De faglige organisationer kan bidrage til at synliggøre mulighederne De faglige organisationer kan bidrage til at synliggøre mulighederne for, at medlemmerne gennem deltagelse i individuelle kompetencevurderinger og efterfølgende AMU kan kvalificere sig til nye jobområder. Skolerne kunne vælge at markedsføre IKV i AMU i forhold til ledige. Det er dog skolernes vurdering, at der ikke er mange ledige, der ønsker at fokusere på træ- og møbelindustrien, når de søger nyt job og evt. ønsker at kvalificere sig i forhold hertil. Branchen har ry for at være på vej ned også selvom der faktisk er virksomheder, der står og efterspørger kvalificeret arbejdskraft og derfor er der ikke så mange ledige, der ønsker at blive ansat i branchen. Anvendelse af individuelle kompetencevurderinger i relation til GVU Mens virksomhederne har et meget begrænset kendskab til IKV i AMU, er der en del virksomheder, der har kendskab til, at der gennemføres kompetencevurderinger som led i medarbejdernes deltagelse i Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). Fra skolernes side kan der være en vis synergieffekt i at sætte fokus på kompetencevurderinger både i forhold til AMU og GVU. IKV i AMU for ledige Skolerne oplever ikke en efterspørgsel på IKV i AMU fra ledige eller fra jobcentrene. 19

20 Det er uvist, hvorfor jobcentrene ikke i højere grad tilbyder de ledige kompetencevurderinger i relation til AMU, da dette kunne medføre en mere målrettet kompetenceudvikling efterfølgende. For eksempel må det kunne forventes, at mange ledige ville få et større udbytte af deres mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvis de indledte den med en kompetencevurdering. Som tidligere nævnt har skolerne en formodning om, at de ledige ikke selv tænker på at efteruddanne sig inden for træ- og møbelindustrien, da de mener, at det kan være vanskeligt at finde beskæftigelse. 20

21 3. Idéer til at få flere til at deltage i IKV i AMU I forbindelse med fokusgruppeinterviewene af faglærere, uddannelseskonsulenter og ledere på skolerne og på faglærerkonferencen i april 2012 blev det drøftet, hvordan der kunne arbejdes med udbredelsen af IKV i AMU inden for træ- og møbelindustrien. Det blev også drøftet, hvordan det kunne blive mere overskueligt for skolerne at gennemføre de individuelle kompetencevurderinger, og hvordan skolens medarbejdere kunne kvalificeres til at planlægge og gennemføre IKV i AMU. Idéerne er ganske kort beskrevet herunder: Kompetenceudvikling af faglærere, der skal gennemføre IKV i AMU Kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter, der skal informere om IKV i AMU Sikre et organisatorisk beredskab på skolerne, så der i alle led er medarbejdere, der har kendskab til IKV i AMU samt til de regler, der gælder for IKV i AMU Markedsføre IKV i AMU o På skolen blandt AMU og EUD-deltagere o I virksomhederne både ledere og medarbejdere o I jobcentrene i relation til ledige Udvikle procedurer og metoder til IKV i AMU Udarbejde hjælpeskemaer til kompetencevurderingerne Skabe nogle gode cases om IKV i AMU-forløb, der kan: o inspirere AMU-målgruppen til deltagelse i IKV i AMU o inspirere virksomhederne til at sætte IKV i AMU på dagordenen over for deres medarbejdere o inspirere ledige og jobcentre til at sætte fokus på IKV i AMU o inspirere de medarbejdere på skolerne, der bliver involveret i kompetencevurderingerne 21

22 Udarbejdelse af nogle ganske korte eksempler på, hvordan IKV i AMU gennemføres, og på hvad medarbejdere/virksomheder/ledige/ jobcentre kan få ud af det o Få papir på det du kan o En uddannelsesplan o 1. skridt mod faglært uddannelse o IKV i AMU som et skridt på vej mod videregående uddannelse o Bruge IKV i AMU som led i selvvalgt uddannelse o Etc. Bidrage til udvikling af AMU-uddannelsesstrukturer, der både kan gennemføres AMU og IKV i AMU i forhold til Introducere Min kompetencemappe, der også kan bruges internt i virksomhederne som led i gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler Gennemførelse af IKV i AMU på arbejdspladserne Træets Efteruddannelsesudvalg fik i juni 2012 udarbejdet en praktisk vejledning til IKV i AMU, der kan bidrage til faglærernes og virksomhedskonsulenternes viden om planlægning og gennemførelse af individuelle kompetencevurderinger inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Den praktiske vejledning indeholder to opdigtede casebeskrivelser, der fortæller om to kompetencevurderinger én for en medarbejder i beskæftigelse og én for en ledig. I lyset af behovet for kompetenceudvikling af faglærere og virksomhedskonsulenter i relation til IKV i AMU, valgte Træets Efteruddannelsesudvalg i maj 2012 at søge Ministeriet for Børn og Undervisning om midler fra den Tværgående Udviklingspulje til gennemførelse af et udviklingsprojekt for faglærere og virksomhedskonsulenter på Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole. Udviklingsprojektet igangsættes i oktober Fremadrettet kan Træets Efteruddannelsesudvalg desuden facilitere f.eks. følgende aktiviteter, der kan bidrage til kvalitetsudvikling af IKV i AMU: En løbende opdatering og udbygning af den praktiske vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Indsamling af casebeskrivelser på faktisk gennemførte IKV i AMUforløb Gennemførelse af en evaluering af IKV i AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg i 2. halvår 2013 med henblik på at afdække praksis, erfaringer, resultater og tilfredshed med kompetencevurderingsforløbene. 22

23 4. Opsummering og konklusion Analysen har vist en række forskellige barrierer for udbredelsen af IKV i AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. I dette kapitel opsummeres barriererne under følgende tre temaer: Manglende viden om IKV i AMU Manglende synliggørelse af, hvad IKV i AMU kan bidrage til Manglende fokus på kompetenceudvikling = manglende deltagelse i IKV i AMU Desuden svares i konklusionen på den hypotese, som Træets Efteruddannelsesudvalg havde opstillet ved analyseprojektets start, og som havde fokus på, at den beskedne anvendelse af IKV i AMU inden for branchen kunne skyldes, at de to udbydere af AMU inden for uddannelsesområdet, Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole, ikke havde tradition for at gennemføre individuelle kompetencevurderinger i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Opsummering af barriererne for IKV i AMU Manglende viden om IKV i AMU AMU-målgruppen: De fleste ved ikke, hvad IKV i AMU er, og hvilke muligheder der ligger i det. Virksomhederne: En stor del af virksomhederne kender ikke til muligheder i IKV i AMU, og til hvordan det kan bidrage til målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Andre virksomheder synes ikke, at IKV i AMU er interessant, da de slet ikke eller kun i meget begrænset omfang har medarbejdere, der deltager i formel kompetenceudvikling Jobcentrene: Skolerne har ikke en oplevelse af, at jobcentrene har et tilstrækkeligt kendskab til de muligheder, der er for, at ledige kan deltage i IKV i AMU AMU-udbyderne: En del faglærere har ikke tilstrækkeligt kendskab til IKV i AMU, og er derfor ikke i stand til at sætte det på dagsordenen over for AMU-målgruppen. Der er også faglærere, der har behov for kompetenceudvikling i forhold til at planlægge og gennemføre forløb med IKV i AMU. Endelig er der behov for udvikling af procedurer og retningslinjer for gennemførelse af IKV i AMU på skolerne samt udvikling af metoder og redskaber, der kan anvendes i kompetencevurderingerne 23

24 Manglende synliggørelse af, hvad IKV i AMU kan bidrage til AMU-målgruppen: De fleste har ikke adgang til informationer om IKV i AMU, og de kender ikke til de muligheder, der er for at få AMUuddannelsesbeviser, AMU-kompetencebeviser og uddannelsesplaner. Virksomhederne: Det er ikke synligt for de fleste virksomheder, hvordan medarbejdernes deltagelse i IKV i AMU kan være et gode for virksomhederne, herunder især målrettet efteruddannelse af medarbejderne Jobcentre: De efterspørger ikke IKV i AMU på trods af, at mange ledige kunne have stor glæde af at deltage i en kompetencevurdering forud for deltagelse i AMU, f.eks. som led i 6 ugers selvvalgt uddannelse. AMU-udbyderne: Der er behov for, at det internt på skolerne synliggøres, at IKV i AMU er et tilbud til AMU-målgruppen, og at det på sigt kan bidrage til flere AMU-deltagere eller flere voksne, der går i gang med en erhvervsuddannelse, f.eks. gennem deltagelse i Grundlæggende Voksenuddannelse Manglende fokus på kompetenceudvikling = manglende deltagelse i IKV i AMU. AMU-målgruppen: Hvis AMU-målgruppen ikke kan finde motivationen til at deltage i kompetenceudvikling, f.eks. fordi de ikke ønsker at komme på skolebænken, kan det også være svært for dem at finde motivationen til at deltage i IKV i AMU. Nogle kan dog netop motiveres til at deltage i kompetencevurdering, fordi de kan få papir på det, de kan og når de først har prøvet at være i kontakt med skolen, kan de nogle gange finde motivationen til at deltage i kompetenceudvikling. Den fysiske afstand til skolerne er en barriere for en del potentielle AMUog IKV i AMU-deltagere. Virksomhederne: Mange har ikke fokus på AMU som led i målrettet faglig kompetenceudvikling, bl.a. fordi de ikke kan/vil undvære medarbejderne, og dermed har de heller ikke fokus IKV i AMU. Jobcentrene: Jobcentrene har ifølge skolerne ikke tilstrækkeligt fokus på kompetenceudvikling af de ledige, og de har heller ikke fokus på den form for kompetencevurdering, der ligger i IKV i AMU. Konklusion Træets Efteruddannelsesudvalg havde ved projektets start en hypotese om, at den beskedne anvendelse af IKV i AMU inden for branchen kunne skyldes, at de to udbydere af AMU inden for uddannelsesområdet, Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole, ikke havde tradition for at gennemføre individuelle kompetencevurderinger i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Analysen har vist, at skolerne kun i meget begrænset omfang har erfaringer med at gennemføre IKV i AMU. Analysen har også vist, at skolerne ikke har faste procedurer og retningslinjer for gennemførelse af kompetencevurde- 24

25 ringerne, og at der ikke er udviklet metoder og værktøjer til gennemførelse af IKV i AMU. Hypotesen om, at den beskedne anvendelse af IKV i AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg skyldes manglende tradition på skolerne kan derfor siges at være delvis rigtig. En styrkelse af det interne beredskab til at gennemføre IKV i AMU på skolerne må formodes at kunne bidrage til, at flere deltager i kompetencevurderinger. Når hypotesen kun er delvis rigtig skyldes det, at der er mange andre faktorer, der spiller ind. To af de allervæsentligste årsager er det manglende kendskab til IKV i AMU blandt AMU-målgruppen, i virksomhederne og i jobcentrene samt den manglende efterspørgsel på kompetencevurderingsforløb. Hvis der var kendskab til og efterspørgsel efter IKV i AMU, er der ingen tvivl om, at der var gennemført mange flere kompetencevurderinger. En øget anvendelse af IKV i AMU kræver altså i første omgang et øget kendskab blandt AMU-målgruppen, i virksomheder og i jobcentrene. Ministeriet for Børn og Undervisning har i oktober 2012 igangsat en kampagne for realkompetencevurderinger med titlen Fra det, du kan til det, du vil. Kampagnen gennemføres i samarbejde med VEU-centrene, og der er bl.a. fremstillet en 3-minutters video, der fortæller om mulighederne for at deltage i realkompetencevurderinger. Det er dog ikke tilstrækkeligt med en landsdækkende kampagne om IKV i AMU, hvis man skal have IKV i AMU-deltagere inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Det kræver også, at skolerne gør en aktiv indsats for at informere om mulighederne for at deltage i kompetencevurderinger både i forhold til AMU-deltagere og ved besøg i virksomhederne. Desuden har sekretariatet for Træets Efteruddannelsesudvalg og de faglige organisationer også en central rolle i at markedsføre IKV i AMU, der kan bidrage til øgede kompetencer i træ- og møbelindustrien. 25

26 Litteraturliste Casebeskrivelser om IKV i AMU Fem casebeskrivelser om mulighederne for at gennemføre IKV i AMU i forhold til flere AMU-mål på én gang: Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU - realkompetencevurdering inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU. Træets Uddannelsesområde. Mærsk Nielsen HR og Træets Efteruddannelsesudvalg, juni Strukturer i arbejdsmarkedsuddannelserne - inspirationsmateriale Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse, Undervisningsministeriet, august 2010: 0306%20Strukturer%20i%20arbejdsmarkedsuddannelserne%20inspirations materiale.ashx Vejledning til institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU). Ministeriet for børn og undervisning, 30. januar 2012: 0131%20Vejledning%20til%20institutionerne%20IKV%20i%20AMU.ashx Fra det, du kan til det, du vil. Find dit guld. Video om realkompetencevurdering. Ministeriet for Børn og Undervisning samt VEU-centrene, oktober 2012: 26

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7

Læs mere

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg November 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-32-0

Læs mere

STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014. Side 1

STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014. Side 1 STRUKTURERET IKV I AMU Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-50-4

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Juli 2009 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Maj 2009 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Fælles Tværgående Dag

Fælles Tværgående Dag VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet Fælles Tværgående Dag VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force Fælles Tværgående dag 10. september 2014 Tidsrum Indhold Hvem

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER

UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER Analyserapport December 2015 Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-65-8

Læs mere

Styrket motivation for deltagelse i AMU-aktiviteter. hvad skal der til? Sammenfatning af erfaringer fra udviklingsprojekter

Styrket motivation for deltagelse i AMU-aktiviteter. hvad skal der til? Sammenfatning af erfaringer fra udviklingsprojekter Styrket motivation for deltagelse i AMU-aktiviteter hvad skal der til? Sammenfatning af erfaringer fra udviklingsprojekter gennemført med TUP - midler 2007-2008 København maj 2009 Forord Motivation for

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Metalindustriens uddannelsesområde Metalindustriens uddannelsesudvalg 2008 Metalindustriens uddannelsesudvalg 1.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Evaluering: Showcase og nyhedsbreve De ansøgte midler skal primært bruges til fortsat udvikling af dialog

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse

Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse August 2015 Danske Erhvervsskoler Lederne (DE-L) har i juni 2015 gennemført en undersøgelse om erhvervsskolernes udbud og aktivitet

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Indhold UDBUDSPOLITIK Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1

Indhold UDBUDSPOLITIK Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1 Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1 UDBUDSPOLITIK 2017 Indhold Indledning...2 Udbud/geografisk opland...2 Aarhus Business College geografiske opland...3 Aktivitetsudvikling...3 Bevillingsmæssige

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

IF indsatsområder 2014

IF indsatsområder 2014 IF indsatsområder 2014 Forord December 2013 Vi har valgt, at der i 2014 skal arbejdes videre med de strategiske spor som blev lagt ud allerede i 2013. Sporene blev lagt ud fra de strategiske analyser,

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

Initiativer på erhvervsrettet VEU

Initiativer på erhvervsrettet VEU Initiativer på erhvervsrettet VEU Regeringen har som målsætning, at flere ufaglærte voksne skal være faglærte, hvilket skal opnås via den netop vedtagne erhvervsuddannelsesreform. Der udbydes samtidig

Læs mere

Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse December 2012 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer REALKOMPETENCER Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 Hvad er realkompetencer? 8 Realkompetencer et bredt

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU. Maj 2014 NORD

Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU. Maj 2014 NORD Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU Maj 2014 NORD Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer

RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesstyrelsen RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) Rådet for de grundlæggende

Læs mere

IKV i AMU Lærerkvalificering inden for IF s uddannelsesområder

IKV i AMU Lærerkvalificering inden for IF s uddannelsesområder IKV i AMU Lærerkvalificering inden for IF s uddannelsesområder Industriens Fællesudvalg for Erhvervs og Arbejdsmarkedsuddannelser Juli 2009 Mærsk Nielsen HR Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 Task Force VEU- Center Vest VEU Center-Syd Kl. TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force august september 2014 Programpunkt 08.30 08.50 Velkomst v/karin

Læs mere

Analyserapport. Analyse af behovet for udvikling af nye AMU-mål og undervisningsmaterialer indenfor overfladebehandling af træmaterialer

Analyserapport. Analyse af behovet for udvikling af nye AMU-mål og undervisningsmaterialer indenfor overfladebehandling af træmaterialer Analyserapport Analyse af behovet for udvikling af nye AMU-mål og undervisningsmaterialer indenfor overfladebehandling af træmaterialer Projektansvarlig: Træets Efteruddannelser, TE Bevilgende myndighed:

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene.

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene. Til alle godkendte AMU-udbydere og VEU-centre Vejledning til institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU) Denne vejledning om IKV i AMU henvender

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013

Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013 Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013 Mere og bedre voksen- og efteruddannelse hvordan? Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) afholder i samarbejde med Undervisningsministeriet

Læs mere

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder Vejledning til Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder VEU-center MidtØst Materiale om IKV før-fasen er udarbejdet af VEU konsulenter fra VEU-center MidtØst (Tradium og Mercantec). September 2014 Metoder

Læs mere

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse Faser i IKV i AMU Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse Før-fase: Generel information og rådgivning Før-fasen: Generel information

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009.

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 20. november 2009, dagsordenens pkt. 3 Status på aktiviteterne i fase 1, 2 og 3 Projektet udviser fortsat en

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Mette Marcussen - SUS Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf. 32 54 50 55 Mail. mm@sus-udd.dk www.susudd.dk AMU Arbejdsmarkedsuddannelser AMU er korterevarende uddannelser

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00 Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00 Mødet blev holdt hos Terma, Hovmarken 4, 8520 Lystrup Mødedeltagere: DI-repræsentanter Morten Revsbeck

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere