TRIVSEL OG RUMMELIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

Transkript

1 TRIVSEL OG RUMMELIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN - Den sociale tillidsmand i praksis Randers Kommune

2 Randers som Vækstcenter og rummelighed på arbejdsmarkedet Henning Jensen Nyhuus. Borgmester Randers Byråd har i foråret 2007 vedtaget en langsigtet strategi for arbejdsmarkedsområdet kaldet Randers som Vækstcenter mod Den bærende tanke er her, at arbejdspladserne i Randers-området til stadighed skal kunne udvikle sig i samspil med en god og veluddannet arbejdskraft. Dette mål kan kun nås i et konstruktivt samarbejde mellem arbejdspladserne, arbejdsmarkedets parter og Randers Kommune. Og udfordringen er jo ikke blevet mindre sådan som de aktuelle økonomiske vinde blæser. Som led i aktiviteterne i forbindelse med Randers som Vækstcenter mod 2016 har Det lokale Beskæftigelsesråd prioriteret en særlig indsats, hvor partnerskabsaftaler indgås mellem arbejdspladser og Jobcenter Randers. Krumtappen er funktionen den sociale tillidsmand. Den går i korthed ud på, at virksomheden udpeger én eller flere medarbejdere til at have en særlig opgave omkring modtagelse og integration af nye medarbejdere og omkring fastholdelse af kolleger. Det lokale Beskæftigelsesråd yder i den forbindelse midler til frikøb af de medarbejdere på arbejdspladserne, som skal fungere som sociale tillidsmænd. For at sikre sammenhæng og fælles udvikling er der i samspil med Randers kommune etableret et velfungerende netværk mellem de sociale tillidsmænd. Det indebærer blandt andet, at netværket mødes omkring løbende erfaringsudveksling og udvikling af kompetencer mindst 4 gange om året. Ordningen er tænkt som et bidrag til at få arbejdsmarkedet her i Randers-området til at hænge sammen på en fornuftig måde. Vi sætter i den forbindelse vor lid til virksomhedernes sociale ansvar og rummelighed. Der er nemlig brug for, at arbejdspladserne er åbne for også at ansætte medarbejdere, som for eksempel har en periode med ledighed bag sig eller af den ene eller anden grund har nedsat arbejdsevne, så de har brug for ansættelse på særlige vilkår. Der er også brug for, at medarbejdere, som er i risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet eksempelvis i forbindelse med sygemelding får en hjælpende hånd til at fortsætte eller genvinde deres plads som arbejdsaktive samfundsborgere. Det er i øvrigt vor helt klare opfattelse og erfaring, at rummelighed betaler sig for såvel medarbejdere som for virksomheder og for samfundet som helhed. Det er også vigtigt, at indsatsen sker så tidligt som muligt. Med pjecen Trivsel og rummelighed på arbejdspladsen den sociale tillidsmand i praksis sætter vi med 4 gode historier fra arbejdspladser i Randers-området lys på ordningen. De viser forskellige facetter ved funktionen Den sociale tillidsmand. Det er nemlig helt centralt, at ordningen tilpasses de behov, den virksomhedskultur og de rammebetingelser, som eksisterer på den enkelte arbejdsplads. På den måde har virksomhederne taget ansvar for ordningen og samtidig taget et socialt ansvar. De gode historier understøttes af synspunkter fra medlemmer af Det lokale Beskæftigelsesråd. I skrivende stund er 20 arbejdspladser med i ordningen om den sociale tillidsmand. Jeg håber, at vi med pjecen her kan inspirere flere arbejdspladser til at fokusere på og sætte handling bag aktiviteter til fremme af rummelighed på arbejdsmarkedet og specifikt at etablere sociale tillidsmandsordninger og at indgå partnerskabsaftaler med Jobcenteret. Du ønskes rigtig god læselyst. Det handler ikke kun om kroner og øre - det handler om mennesker Leif Gade (S), er formand for såvel Arbejdsmarkedsudvalget som for Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Randers Kommune og har dermed været med til at finansiere og løbe ordningen med den sociale tillidsmand i gang. Men hvorfor skal der i det hele taget offentlige midler i en ordning, der i den grad er en fordel for private virksomheder? - Fordi det er en offentlig opgave at være med til at få sygefraværet ned. Det relativt høje sygefravær er et stort problem i hele landet og også i Randers. Jeg er ikke i tvivl om, at dette kan bidrage til at få sygefraværet ned, og det handler ikke kun om kroner og øre. Det handler i mindst lige så høj grad om mennesker og om at gøre en indsats for dem, der har det skidt. Formand for Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd i Randers Kommune Leif Gade: Den sociale tillidsmand er en god investering, der kommer igen med renters rente - også på det menneskelige plan. Leif Gade håber, at ordningen vil slå rod og brede sig. For ham er det en ordning, der er kommet for at blive: - Det er god investering, der kommer tilbage med renters rente. I en tid, hvor der både er højt sygefravær og stor efterspørgsel på arbejdskraft, kan den sociale tillidsmand vise sig at få særdeles stor betydning. Dels ved at få sygefraværet ned gennem større trivsel og ved at tage problemer i opløbet. Og dels ved at virksomheden kan få og fastholde ny arbejdskraft, der af én eller anden grund skal have støtte og hjælp den første tid, måske fordi den nye kollega længe ikke har været ude i et regulært job. Formanden for LBR håber, at flere virksomheder nu vil melde sig, og han gør opmærksom på, at ordningen faktisk er ret fleksibel: - Hvis vi havde startet med en masse begrænsninger, havde vi nok ikke fået det brede felt, vi har nu, både hvad angår arbejdspladsernes type og størrelse. Der er forskellige kulturer på arbejdspladserne, og ordningen skal selvfølgelig tilpasses individuelt. Derfor ser vi også forskellige modeller, men det betyder kun, at der samlet set høstes flere erfaringer, siger Leif Gade. 2 3

3 En åben dør til større trivsel Hansen Door A/S kan allerede nu konstatere lavere sygefravær som følge af ordningen med social tillidsmand. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtige er, at virksomheden kan tage sit sociale ansvar som en rummelig arbejdsplads alvorligt Hansen Door A/S i Randers leverer døre, porte mv. til virksomheder, institutioner, boligbyggeri, kulturens bygninger og meget mere. Men hvordan med virksomhedens medarbejderne? Hvordan har de det, når de går gennem fabriksporten til en ny arbejdsdag? Har Hansen Door selv en åben dør til god trivsel på arbejdspladsen? - Vi siger det sådan, at vore medarbejdere gerne skulle være glade for at komme her, og de skal også gerne være glade for at tage herfra igen til fyraften, siger administrerende direktør Palle Mark Damgaard. Den sætning siger sådan set det hele, når det gælder den sociale tillidsmand: Man skal have det godt på arbejdet, og man skal have det godt derhjemme. - Tingene hænger jo sammen. Hvis det går rigtig skidt derhjemme, har man det jo heller ikke godt på jobbet. Og omvendt. Sådan er det jo, og derfor er vi gået med i den her ordning med den sociale tillidsmand, for vi vil gerne gøre en indsats for trivsel både på job og hjemmefront. Vi har i forvejen gjort en indsats for trivsel på arbejdspladsen, nu vil vi gerne gå et skridt videre, siger direktøren. Ringer weekend og aftener Allan Svanborg er tillidsmand for de knap 60 kolleger i produktion og har været det i 12 år. Han har nu også fået tjansen som social tillidsmand, og det får virksomheden betaling for 10 timer om ugen som følge af det aktuelle projekt. - Men det slår nu ikke til, og resten betaler firmaet så. Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor meget kollegerne i virkeligheden bruger ordningen, så behovet har været der. Det er Selv om de er på hver sin side af bordet som repræsentanter for henholdsvis ledelse og lønmodtagere, ser administrerende direktør Palle M. Damgaard og tillidsmand Allan Svanborg de samme perspektiver i ordningen med social tillidsmand. 4 5

4 lidt sådan, at hvis jeg bliver kontaktet her på jobbet, handler det også om jobbet. Men hvis de ringer til mig om aftenen eller i weekenden, er det mere om private forhold. Det er jo lige før, jeg skal være konsulent i kærlighed, smiler Allan Svanborg. Han kan godt få op til 10 opringninger om ugen fra kolleger, der lige har brug for en snak. Og som han siger, kan det være alt fra økonomiske problemer til hvis de har skændtes med konen: - Jeg er jo hverken psykolog eller socialrådgiver, men jeg kan snakke med kollegerne, og jeg kan fortælle dem, hvor de kan få mere hjælp, hvis de vil det, siger den sociale tillidsmand. Han mener, at den tid er forbi, hvor smede vil opleves som nogle store stærke mænd, der ikke ville snakke om følelser. Og han mener, at han som social tillidsmand har fået nogle nye aspekter med i sit hverv som kollegernes repræsentant. Det har han det helt godt med. Palle M. Damgaard: Allan har fået et stærkt netværk med denne ordning. Han kan trække på erfaringer fra de sociale tillidsmænd på andre virksomheder, og han har fået noget mere viden om, hvor folk kan henvende sig. På arbejdspladsen kan han også hjælpe nye medarbejdere. Vi vil gerne være en rummelig arbejdsplads, der også kan finde plads til dem, der måske ikke har de store erfaringer fra arbejdsmarkedet eller har været ude af det nogle år. Vi har et socialt ansvar, og det vil vi gerne tage alvorligt. Det skal denne ordning hjælpe med til, at vi kan. Direktøren er ikke i tvivl om, at ordningen allerede har betydet lavere sygefravær, og det er hans holdning, at den skal fortsætte og gøres permanent. - Ja, det ville også være svært at afskaffe den igen, når nu kollegerne har vænnet sig til den, tilføjer Allan Svanborg. Palle M. Damgaard ryster på hovedet: - Nej, det kan vi ikke, og det vil vi heller ikke, siger han. Det skal være den rette mand! Social tillidsmand Allan Svanborg: Jeg er jo hverken psykolog eller socialrådgiver, men jeg kan snakke med kollegerne, og jeg kan fortælle dem, hvor de kan få mere hjælp, hvis de vil det. Kollegaen om den sociale tillidsmand Jesper Falkenberg er kleinsmed og én af veteranerne på Hansen Door. For 13 år siden kom han til virksomheden i Randers efter en periode som montør i USA, hvor han arbejdede med vindmøller. Han kan godt lide, at der er en kontant tone på arbejdspladsen, men han er ikke enig i myten om barske smede, der bare kan klare det hele. Sådan fungerer det ikke på moderne arbejdspladser i dag. Man skal kunne samarbejde og snakke godt sammen, for at det kan fungere i dagligdagen i de selvstyrende grupper, og derfor skal eventuelle dårlige stemninger ryddes af vejen så hurtigt som muligt. Ingen kan leve med, at det sidder og gnaver bagefter. Det gælder smede og det gælder alle andre, og i den forbindelse kan den sociale tillidsmand selvfølgelig spille en rolle, hvis det er nødvendigt: - I det hele taget er det godt at vide, at han er her, hvis der bliver brug for det. Det gælder også, hvis en kollega får nogle personlige problemer, som der er brug for at snakke om, siger Jesper Falkenberg. For ham er det absolut ikke lige meget, hvem der her hvervet: - Det er vigtigt, at det er den rette mand. Hvis det er én, man ved, at man kan stole på, er det nemmere at åbne sig. Sådan er det jo nu en gang. Det er også en udmærket ordning, at den sociale tillidsmand tager kontakt, når en kollega er syg. Så ved man, at det sker, og dermed bliver det noget helt naturligt, siger Jesper Falkenberg. En nøglefigur i forbindelse med uddannelse 6 7 Alle ejendomsfunktionærer ansat i Møllevænget & Storgården skulle uddannes - og det krævede vikarer. Den sociale tillidsmand skulle få hele dette projekt til at glide så smertefrit som muligt. Men det viste sig hurtigt, at ordningen kan bruges mere bredt af alle Tillidsmand Svend Nielsen (tv), den sociale tillidsmand Reinholdt Andersen og forretningsfører Poul Erik Skov-Hansen. De er enige om, at den nye ordning har mange vindere og ingen tabere.

5 Svend Nielsen er tillidsmand for ejendomsfunktionærerne i Møllevænget & Storgaarden. Det har han været i 15 år nu, så det er ikke få gange, han har forhandlet på kollegernes vegne. Men nu er der sket noget: Svend har fået en makker og er ikke alene om at være tillidsmand. Nu har han fået en social tillidsmand ved siden af sig. Og det har han ikke prøvet før. - Men det er godt. Og jeg kan hurtigt komme i tanker om tilfælde i årenes løb, hvor det ville have været godt med en sådan social tillidsmand, siger han. Reinholdt Andersen: Man kan sige det sådan, at Svend tager sig af overenskomsterne, mens jeg tager mig af det mere private. Nu er han der, og det er Reinholdt Andersen, der har fået hvervet. Han har været i boligorganisationen i seks år, og Svend er ikke i tvivl om, at han lige er manden: - Han har de menneskelige egenskaber, der skal til, og vi har et fortrinligt samarbejde. Nogle gange må vi lige snakke om, hvem af os, der skal tage over. For der er jo en gråzone Reinholdt Andersen nikker. Der er netop en gråzone, hvor den almindelige tillidsmand ikke skal tage affære, men hvor den sociale tillidsmand kan gå ind. - Ja, man kan jo sige det sådan, at Svend tager sig af overenskomsterne, mens jeg tager mig af det mere private, siger Reinholdt Andersen. Men hvorfor er Møllevænget & Storgaarden overhovedet gået med i ordningen og har fået sig en social tillidsmand? Forretningsfører Poul Erik Skov-Hansen: Vi skulle i gang med et stort uddannelsesprojekt. Min holdning er, at servicefunktionæren ikke kun skal slå græsset og fjerne sneen. Vore servicefunktionærer spiller en central rolle i organisationen, og det er dem, beboerne møder i dagligdagen. Derfor skal de være tilstrækkeligt uddannede, og det er baggrunden for det program for uddannelse, vi satte i gang. Men når medarbejdere skal på skolebænk, er der behov for afløsere, for arbejdet skal jo gøres. Vi stod altså for at skulle have nye folk ind, og det ville vi gerne have til at glide så professionelt som muligt. Jeg tager lige en æske kattetunger under armen Møllevænget & Storgaarden var parat til at tage nye medarbejdere ind, der ikke havde den store erfaring med arbejdet, og som måske efter en periode med kontanthjælp slet ikke havde det helt let med at blive en del af arbejdsmarkedet igen. Holdningen var, at Det er en god ordning. Nu ved vi, at vi har en person, vi kan gå til, hvis der skulle være et problem, siger serviceassistent Erik Jensen, der her får en snak med sin sociale tillidsmand, Reinholdt Andersen. de skulle have rimelig lang snor i en introduktionsperiode, der så vidt muligt skulle lede til fast ansættelse. I hele denne proces skulle den sociale tillidsmand så spille en vigtig rolle som en form for mentor og kontakt. Det var udgangspunktet, og som sådan har ordningen fungeret godt. Men her stopper det ikke, for de gamle i gårde har også brug for den sociale tillidsmand. - Der kan jo altid været noget, man har behov for at snakke om, som Reinholdt Andersen siger. - Også når der er tale om sygdom, der kan have noget med arbejdet at gøre, prøver jeg at finde ud af, hvad det handler om. Når en kollega har været syg i mere end en uge, tager jeg en æske kattetunger under armen og tager ud for at snakke lidt. Hvis kollegaen ligger med høj feber på grund af influenza, er det jo bare det. Men hvis det er arbejdsrelateret, skal der jo gøres noget, siger Reinholdt Andersen. Han får altid besked, hvis en kollega har været syg i mere end en uge. Det sker automatisk. Og hvis det vurderes, at der er behov for det, laver han sammen med sikkerhedsorganisationen en forebyggende handleplan. Men også når en kollega på én eller anden måde ikke trives eller udsættes for et stort pres fysisk eller psykisk, skal den sociale tillidsmand tage affære. Og kollegerne kan altid selv henvende sig. - Jeg forventer da også, at Reinholdt kan bidrage til gode ordninger i forbindelse med afvikling, når en medarbejder nærmer sig den tid, hvor han skal til at holde og måske i en periode vil have en særlig ordning, siger Poul Erik Skov-Hansen. For Svend Nielsen er det en lettelse i hverdagen: - Ja, nu står jeg ikke alene som tillidsmand. Nu er vi to. Og når der er brug for noget ud over det sædvanlige, snakker jeg med Reinholdt. Og forretningsføreren er ikke i tvivl: - Jeg vil meget nødig af med ordningen med den sociale tillidsmand. Derfor er det da også min indstilling til ledelsen, at den skal fortsætte, når der ikke er flere offentlige kroner til projektet. Jeg tror på, at pengene er givet godt ud. Dels handler det om det rent menneskelige og om medarbejdernes trivsel. Men der er altså også penge at spare, når vi kan satse mere på fastholdelse, mindre sygefravær og en bedre hverdag for vore serviceassistenter, hvor eventuelle problemer fanges i tide, siger Poul Erik Skov-Hansen. Det startede som et instrument, der skulle sikre effektive løsninger i forbindelse med uddannelse af serviceassistenterne. Men det er blevet til meget mere Tillidsmand Svend Nielsen: Der har været mange tilfælde i årenes løb, hvor det ville have været godt med en social tillidsmand. Forretningsfører Poul Erik Skov-Hansen: Jeg vil meget nødig af med ordningen med den sociale tillidsmand. 8 9

6 Også godt for håndværkere 10 Et godt tiltag, kalder ansatte hos entreprenør Erik Bloch den nye ordning. Men den sociale tillidsmand ved godt, at nogle mænd måske ikke sådan uden videre åbner sig, hvis de har problemer på jobbet eller hjemmefronten. Hun håber det bliver nemmere, når de nu har en person, de trygt kan gå til, uden at det kommer videre Henning Andersen har taget høreværnet af for en bemærkning for at aftale nærmere med Bente Bloch. Hun er hans sociale tillidsmand, og det synes Henning er udmærket. Så ved han, at hun er der, hvis han en dag skulle få behov for en snak. Henning Andersen sidder i en minigraver og er ved at grave en rende ved gavlen af maskinhuset ved en stor svinefarm nogle kilometer uden for Randers. Han har været ansat hos entreprenør Erik Bloch i 13 år. Nu har han fået sig en social tillidsmand, og det er chefens kone, Bente Bloch. - Det er et godt tiltag. En udmærket ordning. Man ved jo aldrig, om man skulle få brug for det en dag, siger Henning, og han har åbenbart ikke noget problem med, at den sociale tillidsmand er gift med entreprenøren. I hvert fald taler de godt sammen, og Bente mener heller ikke, at det er noget problem. Snarere tværtimod: - Vi er jo ikke så mange her i firmaet, så vi er i forvejen som én stor familie. Og Erik har jo de samme holdninger til mig, nemlig at det er vigtigt at tage hensyn og at vi alle trives. I øvrigt har jeg jo tavshedspligt, og jeg går ikke til min mand med det, jeg hører fra de ansatte, hvis det er noget personligt, der ikke skal videre. Vi kan gå et skridt videre Entreprenørfirmaet her hjemme i landlige omgivelser på Klørupvej. Det startede i 1988, da Erik Bloch købte en rendegraver. Han er udlært tømrer og havde arbejdet 10 år på maskinstation. Nu var det på tide at starte for sig selv. Han startede med at grave render til gasledninger og fik senere arbejde for TeleDanmark, så der skulle suppleres med en minigraver. Efter et år som selvstændig ansatte han de første medarbejdere, og siden er det gået slag i slag med flere maskiner, flere typer arbejdsopgaver og flere ansatte. Samtidig arbejder hans kone Bente med og passer regnskab mv. et par dage om ugen. - Det er jo lidt en livsstil for os at have sådan et firma, og det spiller også ind på forholdet til de ansatte. Vi arrangerer for eksempel udflugter, hvor koner eller kærester også er med, og det sociale betyder således i forvejen meget for os. Men med ordningen med den sociale tillidsmand havde vi muligheden for at gå et skridt videre, og det valgte vi så at gøre, siger Bente Bloch. - Jeg gik en morgen om i skurvognen, hvor de var samlet, og orienterede dem om, at jeg nu var social tillidsmand og fortalte om, hvad ordningen indebærer. Og jeg har fået noget mere viden gennem de temamøder med andre sociale tillidsmænd, jeg har været med til, så jeg ved noget om for eksempel lovgivningen i forbindelse med sygdom. I dag ved jeg også mere om, hvordan man for går videre i det offentlige system, hvis det er det, man har brug for. Så jeg kan give nogle råd og noget vejledning, jeg ikke kunne før. Men derudover har jeg fået et netværk af sociale tillidsmænd, som kan give mig råd i forbindelse med lovgivning og andet, jeg måske ikke selv er inde i. 11 Bente Bloch: Hvis der er dårligdom i rygsækken, skal den tømmes. Gør man ikke det, bliver det sværere at tømme den senere. Dårligdom i rygsækken Bente Bloch er parat. Hun vil bruge timerne som social tillidsmand til yderligere at sikre trivsel, men også til at kunne hjælpe medarbejdere, der har brug for det på områder, der ellers mest hører privatlivet til. - Det er jo mænd med stort M, der arbejder her, og det er jo ikke sådan, at de bare fortæller hinanden og os andre alt. Men denne ordning kan måske gøre det lettere at åbne sig, når behovet er der. Hvis man går for længe med noget dårligdom i rygsækken og ikke får læsset af, så bliver det efterhånden sværere at få den tømt. Jeg er parat til at tage en snak, når nogen har brug for det. Man kan sige, at det falder meget godt i tråd med det, vi i forvejen står for her i firmaet. Forskellen er, at nu ved de, at de har en social tillidsmand, som de kan gøre brug af, hvis noget presser dem, samt at jeg har fået nogle redskaber, jeg ikke havde før, siger Bente Bloch.

7 De giver og giver - nu skal de lære at modtage Det er spændende og inspirerende at være social tillidsmand for ansatte i ældreplejen, siger Mettemie Lyckegaard, Områdecenter Vorup. Hun er ansat specielt til opgaven, og hun kan både tage en snak med den enkelte, være bisidder ved møder og lave arrangementer, der kan fremme trivselen og skabe større kollegialt samvær Nogle af de ældre på Gudenåcentret har brug for en rollator eller en stok at støtte sig til, men så går det også fint hen ad gangen. I det hele taget kan det være meget godt med lidt støtte en gang imellem, og det gælder også det personale, der skal tage sig af de ældre: - Ja, de giver og giver uden selv at modtage. De giver på jobbet, og når de kommer hjem til familien, skal de igen give. Sådan er det for mange social- og sundhedshjælpere og assistenter, men med den nye ordning med en social tillidsmand skal de vænne sig til selv at modtage, siger Mettemie Lyckegaard. Hun er social tillidsmand ved Områdecenter Vorup, som omfatter Gudenåcentret og Vorup Plejehjem med i alt 180 ansatte. Hun har en baggrund som uddannet stresscoach i Sverige og har kastet sig over den nye opgave med stor energi. - Da jeg så annoncen i avisen, var jeg ikke i tvivl: det var lige en stilling for mig. Det har vist sig at holde stik. Min opgave er overordnet at skabe større trivsel, mindre sygefravær og gode arbejdsdage. Jeg skal være der for den enkelte i forbindelse med sygdom, stress eller andre problemer på job eller hjemmefront. Jeg Mettemie Lyckegaard får en personlig samtale med én af de ansatte på Gudenåcentret. Den sociale tillidsmand har tavshedspligt 12 og kan tage samtalen 13 både på arbejdspladsen og i hjemmet. Mettemie Lyckegaard: Med den nye ordning med en social tillidsmand skal personalet vænne sig til selv at modtage. gør en indsats for at skabe netværk og for at kollegerne kan få fælles oplevelser ved forskellige arrangementer, fester osv. De er på hele tiden Mettemie mener, at de ansatte i ældreplejen er en gruppe, der gør en stor indsats for andre, uden altid at blive tilstrækkeligt værdsat. - De er jo på hele tiden, og det er et pres. Der kan opstå kriser, og det kan resultere i langtidssygdom, hvis ikke der gøres noget i tide. Mit job er at medvirke til hurtig tilbagevending til arbejdet ved sygdom og samtidig forebygge sygefravær. Jeg kan tage en samtale, og det kan sagtens ske hjemme hos den enkelte, hvis det foretrækkes. Det kan både handle om jobbet og om det private på hjem-

8 mefronten. Min dør står åben, og alle kan henvende sig uden at være bange for, at det går videre. Hvis det handler om ting, der er arbejdsrelateret, opfordrer jeg selvfølgelig til, at vi gør noget ved det her og nu. Og nogle gange kan der løses op ved, at jeg går hen til en leder, banker på døren og så lige beder om fem minutter. Så kan der tages en uformel snak, og det kan nogle gange være nok til at få problemerne ryddet af vejen. Da Mettemie startede på jobbet som social tillidsmand, var hun klar over, at hun selv i høj grad skulle være med til at skabe jobbet: - Det var netop det spændende, så jeg tænkte, at vi hellere måtte starte med at holde en fest. Så det gjorde vi. Siden har der været en række arrangementer som deltagelse i motionsløb, et arrangement om sund livsstil med opfordring til at dyrke motion sammen, vandretur gennem sensommeren osv. Vi har Ditte Bach Sørensen, tv., er områdeleder og dermed øverste ansvarlig for, at de ældre får den bedst mulige omsorg, og at medarbejderen trives. Hun er ikke i tvivl: Mettemie har allerede vist sig at være en gevinst, og i dag vil Ditte Bach Sørensen nødigt undvære den sociale tillidsmand. Her fortæller Mettemie områdelederen om et nyt arrangement, hun har på bedding. også gennemført en konkurrence. For at kunne besvare spørgsmålene, var man nødt til at finde ud af noget om kolleger, man ellers ikke arbejder sammen med. Det gav ekstra liv på arbejdspladsen, fortæller den sociale tillidsmand. Mettemie er buffer Mettemie tilbyder også at være bisidder ved samtaler om vanskelige emner - for eksempel når en medarbejder efter lang tids sygdom kommer tilbage til arbejdet. - Her kan vi tydeligt mærke, når Mettemie og den fraværsramte medarbejder har haft en snak først, så den pågældende er afklaret, og det kan virkelig lette samtalen. I det hele taget kan Mettemie være en buffer, en stødpude mellem personale og ledelse, siger områdeleder Ditte Bach Sørensen. - Lederne kan jo ikke vide alt, og det kan være svært at have overblik over, om den enkelte medarbejder trives. Her er det godt, at vi har Mettemie, der kan være 100 procent til stede i forhold til trivsel. Helt konkret vil vi jo gerne opleve, at dette projekt får sygefraværet ned, men vi er også klar over, at det er svært at måle resultaterne. De kommer hen ad vejen og viser sig på lidt længere sigt. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er en god investering, og jeg er rigtig glad for at have Mettemie i huset. Derfor håber jeg også, at vi kan beholde ordningen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke skal have en social tillidsmand mere, siger områdelederen. Målet er gode og rummelige arbejdspladser På kontoret hos næstformand Hanne Tinggaard Bak hos FOA midt i Randers står der en elefantfod. Det er en smuk palme med en voldsom stor fod. Deraf navnet. Den er ikke kræsen, den skal bare behandles korrekt. Den skal have lys, og den vil kun vandes hver anden uge. Det skal man lige vide. Gør man det, kan man få elefantfoden til at trives. Og det er lige præcis sådan, det er med mennesker, mener hun. Hanne Tinggaard Bak, FOA Randers: Med den sociale tillidsmand kan virksomhederne i højere grad leve op til deres sociale ansvar. - Trivsel kommer ikke af sig selv. Trivsel skal plejes, både på job og på hjemmefront. Med projekt den sociale tillidsmand har vi ønsket også at kunne gøre noget i det lag, der ligger ud over det almindelige arbejdsliv, siger Hanne Tinggaard Bak. Hun er repræsentant for den lokale fagbevægelse i Det Lokale Beskæftigelsesråd, hvor hun også er næstformand. For hende kan ordningen med sociale tillidsmænd være en løftestang i indsatsen for at få sygefraværet ned og til at få dagpengemodtagere i gang på arbejdspladsen på en måde, så de kan fastholdes i jobbet. Men der ligger meget mere i ordningen, og Hanne Tinggaard Bak ser den sociale tillidsmand som et effektivt supplement til den kendte tillidsmandsinstitution: - De tillidsvalgte har efterhånden fået rigtig mange arbejdsopgaver, de skal tage sig af på arbejdspladsen, og deres rolle er løbende blevet udviklet. Det betyder, at de simpelthen ikke har tid eller ressourcer til også på en tilfredsstillende måde at tage sig af kollegernes sociale forhold. Mere uddannelse For Hanne Tinggaard Bak er der to ting, der er vigtige for den sociale tillidsmand: For det første et netværk med andre sociale tillidsmænd og for det andet at være godt klædt på til at kunne løfte opgaven: - Der har været kørt nogle kurser og temamøder for de sociale tillidsfolk, og jeg ser gerne, at der bliver udvidet, så det bliver en egentlig uddannelse, der kan sammenlignes med tillidsmandsuddannelsen. Det kan give de sociale tillidsmænd en viden og kompetence, hvor de både selv kan give hjælp og hvor de altid ved, hvor der kan findes yderligere hjælp, siger Hanne Tinggaard Bak. Hun vil arbejde for, at den sociale tillidsmand bliver beskyttet på samme måde som den ordinære tillidsmand. Det skal sikre respekt om ordningen og betyde, at ingen kan komme i klemme. Det kunne jo være, at den sociale tillidsmand må gå til ledelsen med nogle problemer, der skyldes netop ledelsen - Det her handler i høj grad om at skabe den gode og rummelige arbejdsplads, siger Hanne Tinggaard Bak, der håber, at begrebet den sociale tillidsmand er kommet for at blive. - Også fordi dette kan hjælpe virksomheder til at tage deres sociale ansvar alvorligt. Vi plejer jo at sige, at det er de velfungerende virksomheder, hvor medarbejderne trives, der kan leve op til det sociale ansvar. Med en ordning som den sociale tillidsmand kan man nemmere åbne dørene for dem, der måske ikke umiddelbart fra første dag kan indpasse sig, og som skal integreres på arbejdspladsen og blandt kollegerne. Det kan være nye kolleger, der har været længe ude af arbejdsmarkedet. Det kan være kolleger, der måske har et handicap, og som skal finde en arbejdsfunktion, de kan trives i, og endelig kan det være flygtninge og indvandrere. Ordningen kan i det hele taget sikre mere rummelige arbejdspladser, og det er i sig selv en vigtig gevinst, siger Hanne Tinggaard Bak

9 Trivsel og rummelighed Den Sociale Tillidsmand er en ordning for offentlige og private arbejdspladser, som vil gøre en ekstra indsats for medarbejdernes trivsel og arbejdspladsens rummelighed. Initiativet støttes af Det lokale Beskæftigelsesråd i Randers Kommune. De sociale tillidsmænd er frikøbt til at varetage opgaven. Det har foreløbig resulteret i et net af sociale tillidsmænd/ tillidskvinder på 20 forskellige arbejdspladser. De samles regelmæssigt på temamøder. Her får de tilført ny viden og udveksler erfaringer. Erfaringerne er gode. Flere arbejdspladser kan allerede se konkrete resultater i form af mindre sygefravær, bedre trivsel og større tilfredshed. Den sociale tillidsmand kan hjælpe nye medarbejdere i den første tid, arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø, være med til at fastholde medarbejdere, skabe rummelighed på arbejdspladsen og hjælpe den enkelte kollega, der har brug for det ved sygdom eller personlige problemer. Vil jeres virksomhed med i ordningen eller bare høre mere? Så tag kontakt og få klar besked om erfaringer og muligheder Jobkonsulent Kjeld Thystrup, Jobcenter Randers ( / Afdelingsleder Helle Bonde, Jobcenter Randers ( Projektleder Niels Chr. Werngreen, Social og Arbejdsmarked, sekretariatet ( Redaktion: Niels Chr. Werngreen og Helle Bonde l Tekst og foto: Kurt Balle Jensen og Jørgen Ploug l Layout: Peter Lodahl l Tryk: BUCHS A/S FEBRUAR 2009