Boligbyggeriet er i fremgang

Transkript

1 Michael Meineche, økonomisk konsulent Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet de seneste år. Det er særligt hovedstadsområdet, der har drevet fremgangen, og meget boligbyggeri er i dag koncentreret her. Omvendt har erhvervsbyggeriet fortsat de seneste års fald og ligger i dag på et historisk lavt niveau. Det samlede byggeri er faldet lidt det seneste år, men der er stor forskel på typerne af byggeri. Boligbyggeriet er steget betydeligt, men Boligbyggeri og erhvervsbyggeri trækker i modsatte retninger Påbegyndt byggeri, 4 kvartalers glidende gns., sæsonkorrigeret årsniveau Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger 1.4 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt. 20

2 2 et vedvarende fald i erhvervsbyggeriet betød alligevel, at der i 20 blev påbegyndt tre pct. mindre byggeri (m2) end året før. Stor fremgang i boligbyggeri Boligbyggeriet har udviklet sig positivt gennem længere tid, og der blev i 20 påbegyndt over m2 mere boligbebyggelse end året før. Det svarer til en stigning på 19,2 pct. Det er private byggerier, der har trukket den massive vækst i boligbyggeriet. Derimod blev der igangsat en smule mindre alment boligbyggeri sidste år. Fremgang i privat boligbyggeri Ændring i påbegyndt byggeri fra 20 til 20, korrigeret for forsinkelser m Private bygherrer Almene boligforeninger Offentlige bygninger I alt Anvendelse i alt Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger Øvrige bygninger Kilde: Danmarks Statistik... blev neutraliseret af fald i erhvervsbyggeri og øvrigt byggeri Fremgangen i boligbyggeriet blev dog udlignet af en stort set tilsvarende tilbagegang i erhvervsbygninger, f.eks. kontor- og fabriksbygninger, der faldt 18,2 pct. sidste år. Selvom mængden af erhvervsbygninger med offentlig bygherre steg en anelse, var det langt fra nok til at opveje det store fald i privat erhvervsbyggeri. Samtidig er det øvrige byggeri 1 også faldet. Alt i alt betyder det, at den samlede byggeaktivitet har fortsat den moderat nedadgående trend, der har gjort sig gældende de seneste år. De seneste to år er der imidlertid blevet givet tilladelse til en hel del byggeri, som endnu ikke er påbegyndt særligt erhvervsbyggeri. Hvis disse tilladelser realiseres inden for den nærmeste fremtid, og inden tilladelserne udløber, vil det give et løft til byggeaktiviteten. 1 Det øvrige byggeri omfatter bygninger, der hovedsageligt anvendes til kultur- og fritidsformål samt småbygninger som garager, carporte og udhuse.

3 3 Boks 1: Afvigelser mellem byggetilladelser og påbegyndelsestal Opgørelserne af den seneste byggeaktivitet skal tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik forsøger at korrigere for dette, men skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er noget fast mønster i forsinkelserne. Historisk har det påbegyndte byggeri fulgt mængden af tilladt byggeri tæt. De seneste år er det indberettede nybyggeri dog afveget fra det tilladte byggeri. Ifølge den første opgørelse for hele året faldt det påbegyndte byggeri med tre pct. i 20, mens det tilladte byggeri steg med 11 pct. Sammenligner man udviklingen i påbegyndt byggeri og fuldført byggeri fem kvartaler senere, er der dog ikke umiddelbart indikation af, at disse skulle afvige særligt. Tiden fra et byggeri påbegyndes til det fuldføres kan variere meget. Med et lag på fem kvartaler ses der dog generelt en pæn sammenhæng mellem påbegyndelses- og fuldførselstallene. Tallene for fuldført byggeri vurderes normalt at være de mest pålidelige. Dette giver således ikke grund til at tro, at det påbegyndte byggeri skulle være væsentligt undervurderet. God overensstemmelse mellem påbegyndt og fuldført byggeri Samlet etageareal, sæsonkorrigeret årsniveau Påbegyndt byggeri Tilladt byggeri 11 Fuldført byggeri (lagget 5 kvartaler) 2 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt. 20 I denne og andre DI-analyser anvendes de offentliggjorte data fra Danmarks Statistik som bedste bud på, hvordan byggeriet udvikler sig. DI følger dog løbende udviklingen og revisioner af data tæt.

4 4 Hovedstadsregionen sætter skub i boligbyggeriet Flest boligbyggerier i hovedstaden Mest erhvervsbyggeri i Midtjylland Boligbyggeriet har generelt udviklet sig rimelig gunstigt på tværs af landet, hvor Syddanmark dog stadig halter lidt efter. Det er dog særligt i hovedstadsregionen, og især i København, at der er blevet bygget flere bolig-kvadratmeter de seneste år. Det har trukket en stor del af den samlede fremgang i boligbyggeriet. Dette har også resulteret i, at over 40 pct. af boligbyggeriet i dag finder sted i hovedstadsregionen. Dette er en langt større andel, end hvad der bliver bygget af erhvervsbygninger og øvrigt byggeri i hovedstaden. Når man ser på erhvervsbygninger, er det i Midtjylland, der bliver bygget mest ca. en tredjedel. Dette er dog ikke et udtryk for, at udviklingen i Midtjylland har været væsentligt bedre end i resten af landet. Faktisk har den sløje udvikling i erhvervsbyggeriet de seneste år været gennemgående for hele landet. Hovedstadsregionen dominerer boligbyggeriet Fordeling af påbegyndt byggeri målt i m2, 20 Beboelsesbyggeri Erhvervs- og øvrigt byggeri Hovedstaden 41% Nordjylland 8% Midtjylland 26% Hovedstaden 18% Nordjylland % Sjælland % Sjælland 9% Syddanmark % Syddanmark 24% Midtjylland 34% Kilde: Danmarks Statistik Stigende boligpriser og (lidt) færre ledige lokaler Stigende boligpriser har gjort det attraktivt at bygge boliger Fremgangen i boligbyggeriet hænger i høj grad sammen med, at huspriserne er steget kraftigt de seneste år. De stigende boligpriser gør det nemlig mere attraktivt at bygge nyt. Det er en cocktail af historisk lave renter samt øget beskæftigelse og realindkomst, der har sat skub i boligpriserne. De gennemsnitlige huspriser nærmer sig niveauet fra 2007, og i København har de oversteget dette niveau.

5 5... særligt i København Den øgede koncentration af boligbyggeri i hovedstadsregionen skal i høj grad ses i sammenhæng med de stigende huspriser i området. Selvom prisstigningerne på boligmarkedet har bredt sig til hele landet, har stigningerne været størst i hovedstadsregionen. Og det betyder, at det har været særligt attraktivt at bygge nye boliger her. Pct. Indeks 2007= Beboelsesbyggeriet i hovedstadsregionen vokser Hovedstadsregionens andel af påbegyndt beboelsesbyggeri i Danmark Hovedstadsregionens andel af beboelsesbyggeriet Pris på enfamiliehuse i hovedstadsregionen ift. resten af landet (højre akse) Anm.: Pris på enfamiliehuse er opgjort som købesum i promille af den offentlige vurdering Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt Det positive bidrag fra faldende renter må dog ventes at aftage, da renterne ikke kan forventes at falde yderligere, og på sigt forventes de at stige. Den forestående revision af kapitalkravene til banker og realkreditinstitutter kan også gå ud over låntagerne i form af højere gebyrer og bidragssatser. Desuden kan opstrammende regulering, der bl.a. sætter højere krav til boligkøberes udbetalingsandel, også bidrage til at dæmpe prisstigningerne.

6 6 Udnyttelsesgraden er tiltagende Pct. Indeks 2006= Udnyttelsesgrad af kontorlokaler Pris på enfamiliehuse (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Ejendomsmæglerforening Mange ledige lokaler har ikke givet incitament til at bygge erhvervsbygninger... men udnyttelsen af erhvervslokaler stiger Ser man på det lave niveau af erhvervsbyggeri, hænger det i høj grad sammen med, at der efter boomet i midten af 00 erne fortsat er mange ledige kontor- og erhvervslokaler. Det har ikke givet noget stort incitament til at bygge nyt de seneste år, da der har været mange ledige lokaler, der kunne udnyttes først. I takt med at beskæftigelsen er stigende stiger udnyttelsen af kontorlokaler ligeledes. Og efterhånden som den høje beskæftigelse bliver stabil, vil overkapaciteten reduceres, og der vil komme mere gang i byggeaktiviteten. Reparationer og anlægsarbejder i fremgang Reparationer og anlægsarbejder har givet fremgang i byggesektoren Udover opførelse af bygninger, som samlet set faldt en smule sidste år, beskæftiger byggesektoren sig også med reparationer og anlægsarbejder. Netop reparationer og anlægsarbejder har været med til at holde gang i byggesektoren siden finanskrisen. Der har været fremgang i anlægsaktiviteten, hvilket blandt andet skyldes offentlige investeringer i anlæg, eksempelvis veje, og investeringer i metrobyggeri og baner. Samlet set steg anlægsinvesteringerne 5,3 pct. i 20. Også mængden af reparationer steg sidste år, hvor de viste en fremgang på 2,4 pct. Det er blandt andet hovedreparationer af boliger, der har været i fremgang. En del af reparationerne de sidste to år

7 7 kan bl.a. tilskrives den renoveringsstøtteordning som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indførte i Investeringer i anlæg og reparationer Sæsonkorrigeret, kædede 20-priser Mia. kr. 60 Mia. kr Anlægsinvesteringer Reparationer 25 Anm.: Reparationer indeholder boligreparationer og øvrige private reparationer Kilde: Danmarks Statistik Tro på fremgang hos byggevirksomhederne Fremgang i boligbyggeri, reparationer og anlægsarbejder har givet en samlet fremgang i bygge- og anlægssektoren det seneste år. Og forventningerne til fremtiden hos de danske udførende byggevirksomheder er stadig stigende. Der er fremgang i forventningerne til både ordrer og beskæftigelse i Danmarks Statistiks konjunkturindikator for byggesektoren. Der er således en tro på, at den fremgang, der samlet set har været i bygge- og anlægssektoren de seneste år, også kan fortsætte den kommende tid. 2 Med denne ordning afsatte man en renoveringsramme på 4,2 mia. kr. i hvert af årene 20 og 20, hvoraf nogle af midlerne var øremærket til bl.a. energibesparende foranstaltninger samt ældre og handicappede. Renoveringspuljen vil have effekt til og med 2020, hvor rådighedsbeløbet vil være nedsat til 2,3 mia. kr. Uden denne renoveringsramme må man forvente, at niveauet for investeringerne i reparationer ville have været lavere.