forløb om Materialer til samfundsfag i grundskolen UNDERVISNING Peter Kirkegaard & Marie Sand Kirk

Transkript

1 4 Materialer til samfundsfag i grundskolen forløb om EU Peter Kirkegaard & Marie Sand Kirk Udgivet i 2017 med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO). UNDERVISNING

2 Elevmateriale / Hvad er EU? Forløb: Hvad er EU? EU blev dannet af seks lande efter de to store verdenskrige. Formålet var at skabe fred i Europa ved at få landene til at handle mere med hinanden. I dag er der 28 medlemslande, der samarbejder på mange områder. Selvom EU er blevet større og bestemmer mere, var der stadig kun 42 % af vælgerne, der stemte til sidste parlamentsvalg. Hvordan kan det være? Læringsmål: Du kan fortælle om ligheder og forskelle på EU for 65 år siden og nu. Du kan fortælle om EU-Kommissionen. Du kan fortælle om Ministerrådet. Du kan fortælle om EU-Parlamentet. Du kan fortælle om, hvordan en lov bliver besluttet i EU. Du kan forklare, hvorfor EU opstod. EU - fred og demokrati? Hvorfor lære om EU? Du kender nok ikke en eneste af EU s fire præsidenter eller Europa-hymnen, som er en slags EU s nationalsang. Det er der jo ikke noget at sige til, for du går jo kun i folkeskole. Men ved du hvad? Dine forældre kender måske heller ikke EU s præsident, og de kan nok ikke synge med på EU-hymnen. Dette er på trods af, at cirka halvdelen af alle de love, der gælder i Danmark er vedtaget i EU. Så du skulle egentlig kende EU s statsminister Jean-Claude Juncker og EU s præsident Donald Tusk lige så godt, som du kender Lars Løkke Rasmussen. Måske burde man også kunne synge Ode til glæden (tysk: Ode an die Freude ), som EU s nationalsang hedder, ligeså godt som man kan synge med på Der er et yndigt land. Det har været et problem helt fra starten af, at mange borgere ikke ved så meget om, hvad der sker i EU-samarbejdet. Det skal vi nu lave om på. Vi starter fra begyndelsen. Fredens projekt Et demokratisk valg i Tyskland i 1933 endte med, at Adolf Hitler blev rigskansler. 12 år senere var 2. verdenskrig slut, og 70 millioner mennesker var døde. Det 20. århundrede var kun nået halvvejs, og der havde allerede været to verdenskrige. EU startede som et forsøg på at opnå fred. Tyskland og Frankrig havde været i krig med hinanden i både 1. og 2. verdenskrig. Ved at få dem til at handle mere med hinanden håbede man, at samarbejdet ville forhindre endnu en krig. For at føre krig skulle man dengang bruge masser af kul og stål. Derfor blev landene enige om at begynde at handle kul og stål med hinanden. Hvis et land producerede en del af det stål, et andet land byggede våben af, ville det ikke være muligt at angribe det første land med de våben. Det ville være som at save den gren af, man sad på. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev dannet i 1952 og bestod af Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Luxembourg. Efter 2. verdenskrig stolede Europas politikere ikke på hinanden og særligt ikke hinandens befolkninger. Man var bange for, at et land igen ville vælge én som Hitler til præsident. Derfor skulle Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ikke kun styres af politikere, men også af uafhængige kommissærer, der blev udpeget af regeringerne. Kul- og Stålunionen blev altså dannet som modsvar til nationalisme og populisme, der havde plaget Europa i årtier. 2 De uafhængige kommissærer skulle varetage fællesskabets interesser. Det var dem, der stillede lovforslag, og ministrene fra de forskellige lande skulle så enstemmigt vedtage lovene, hvis de skulle gælde.

3 Hvad er EU? / Elevmateriale EU i dag Hvis vi springer 65 år frem i tiden, er Kul- og stålunionen blevet til den Europæiske Union, EU. Unionen består nu af 28 lande i stedet for de oprindelige seks. Man samarbejder ikke kun om kul og stål men om alt fra kemikalier i kosmetik til fælles finanspolitik. Men selvom EU er blevet større på alle måder, er mange ting også de samme som dengang. Det er stadig en gruppe personer, der ikke er blevet valg, men udpeget af landendes regeringer, der stiller lovforslag, nemlig EU-Kommissionen. Det er stadig ministrene fra de enkelte lande, der stemmer om forslagene i det, der hedder Ministerrådet. De skal dog ikke længere altid være enige. I dag er det som regel nok at et flertal af landene er enige. Til gengæld skal landenes ministre i dag være enige om de fleste love med EU-Parlamentet. I 1970 erne begyndte dele af befolkningerne i unionen at stille spørgsmålstegn ved, om den var demokratisk nok. Samtidig vidste folk ikke nok om unionen og fulgte ikke med i, hvad der foregik. Derfor indførte man direkte valg til EU-Parlamentet. For første gang skulle befolkningerne stemme på de mennesker, der traf beslutninger i EU. Tidligere havde man kun kunnet stemme til landets eget parlament, der så kunne udpege nogle ministre, der så kunne stemme om lovforslagene i EU. Med årene har EU-Parlamentet fået mere og mere magt. I de fleste tilfælde skal både Parlamentet og Ministerrådet godkende en lov, før den gælder. Lidt forsimplet kan man sige, at Kommissionen og Parlamentet sørger for EU s interesser, mens Ministerrådet sørger for det enkelte lands interesser. 3

4 Elevmateriale / Hvad er EU? FAKTA: EU s vigtigste institutioner EU-Kommissionen De uafhængige personer er blevet til det, vi i dag kalder EU-Kommissionen. Det er en slags regering og den eneste institution, der kan foreslå nye love. Kommissionen sikrer også at EU s lovgivning bliver overholdt af de forskellige lande. Kommissionen er EU s udøvende magt. Ministerrådet Ministerrådet er en samling af ministre fra alle 28 lande. Hvis det lovforslag, der skal diskuteres, handler om miljø, er det alle miljøministrene, der mødes. Hvis det handler om udenrigspolitik, mødes udenrigsministrene og så videre. Alle lovforslag i EU skal vedtages af Ministerrådet, der er en del af EU s lovgivende magt. EU-Parlamentet EU-Parlamentet er EU s folketing. Parlamentet har 751 medlemmer, hvoraf 13 er valgt i Danmark. I Parlamentet sidder forskellige grupper, der minder om partier, der for eksempel er konservative, liberale eller socialister. Valgdeltagelsen var på 42 % i gennemsnit for alle EU-landene sidste gang, der var valg til EU-Parlamentet. Stort set alle lovforslag skal vedtages af Parlamentet, der er en del af EU s lovgivende magt sammen med Ministerrådet. Læringsmål: Du kan redegøre for forskellige syn på, hvad demokrati er. Du kan med egne ord skrive om EU s opbygning. Du kan diskutere fordele og ulemper ved EU s opbygning. Øvelse: Læserbrev - demokrati i Europa Skriv et læserbrev Skriv ét af disse to læserbreve: 1. Demokrati kræver deltagelse! Skriv et læserbrev. Du er fan af EU s demokrati og vil med læserbrevet få folk til at gå mere op i EU-politik. Læserbrevet skal være på ord. 2. Demokrati kræver mulighed for deltagelse! Skriv et læserbrev. Du er kritisk overfor EU s demokrati. Dit læserbrev skal overbevise borgere og politikere om, at nogle ting i EU skal laves om, for at det kan blive rigtigt demokratisk. Læserbrevet skal være på ord. PROBLEMSTILLINGER Vil du fordybe dig i EU og demokratiet? Hvordan har EU forsøgt at blive mere demokratisk? Hvad bør EU gøre for at blive mere demokratisk? Hvorfor stemmer så mange på de EU-kritiske partier i disse år? Hvordan kan EU blive et mere populært samarbejde? Vil du fordybe dig i EU s rolle i Europa? Hvad er populisme, og hvorfor opstår det? Hvad er fordelene og ulemperne ved populismen? Hvad er nationalisme, og hvorfor opstår det? Hvad er fordelene og ulemperne ved nationalismen? 4

5 Hvad er EU? / lærervejledning Lærervejledning: Hvad er EU? Kemikalier (4 lektioner) handler om tilblivelsen af EU s kemikalielovgivning. Fokus er på lovgivningsprocessen, lobbyisme, det indre marked og forholdet mellem dansk lov og EU-lov. Flygtninge (6 lektioner) handler om flygtningekrisen og EU s forsøg på at løse den. Der er fokus på Schengen, interessekonflikter landene imellem og at eleverne tager aktivt stilling til mulige løsninger. Ungdomsarbejdsløshed (3 lektioner) handler om den økonomiske krise i de sydeuropæiske lande og konsekvenserne for de unge. Fokus er på jobskabelse, finanspolitik og udbud og efterspørgsel med udgangspunkt i de unges situation. Tidsforbrug: 4-5 lektioner (+ mellem 3 og 13 lektioner til at arbejde med temaer). Dette materiale er en introduktion til EU. Gennem sang, læsning, samtale og skrivning skal eleverne arbejde med EU s historie, idégrundlag, institutioner og demokratiske udfordringer. Arbejdet med dette materiale bør kombineres med en eller flere af de tre temaer i dette hæfte. De findes også på: Hvilke videns- og færdighedsmål, der arbejdes med, kan ses sidst i denne vejledning. Materialet er bygget op, så eleverne skal: Se en video (evt. hjemme) Lave nogle øvelser Læse en tekst (evt. hjemme) Lave flere øvelser Øvelserne kan laves i den rækkefølge, de står. Du kan også vælge at springe nogen over eller bytte om på rækkefølgen. Før læsning: Syng Ode til glæden Tidsforbrug: 15 min. Materialer Computer/tablet Projektor Ode til glæden er Europas nationalsang. Melodien er skrevet af Beethoven og den oprindelige tekst er af Friedrich von Schiller. Den oprindelige tyske titel er Ode and die Freude. Sådan foregår det: Du finder en version med musik og tekst fra YouTube (se link på materialets hjemmeside). Du kan eventuelt vælge den originale tyske tekst. Syng den uden forberedelse. Forvirringen er en del af pointen. Diskuter efter I har sunget, hvorfor man har nationalsange. Hvornår bruger man dem? Hvad handler de tit om? Diskuter derefter, hvorfor Ode til glæden ikke passer godt til at være en nationalsang. I kan komme ind på emner som identitet og fællesskab. 5

6 lærervejledning / Hvad er EU? Før læsning: Hvad ved vi om EU? Tidsforbrug: 25 min. Materialer: Et stort stykke karton Post-its Klassen skal i denne øvelse lave en fælles database over den viden, de har om EU i forvejen. Den enkelte skal have aktiveret sin forhåndsviden, samtidig med at eleverne skal lære af hinanden. Det skal ende med, at I har en planche i klassen med elevernes viden om EU. Sådan foregår det: Eleverne sidder 2-og-2 og diskuterer, hvad de ved om EU. De skriver det, de ved ned på en Post-it, ét fakta pr. Post-it. De sættes op på tavlen, efterhånden som de bliver skrevet. Til sidst læser læreren op, hvad eleverne har sat op på planchen. Læreren spørger ind, sammenligner og trækker tråde mellem de forskellige Post-its. De flyttes rundt, så der dannes forskellige emner på planchen. Efter læsning: Spørg et svar Tidsforbrug: 15 min. Denne øvelse arbejder med at trække de vigtigste pointer ud af teksten. Materialer: Udprintet og udklippet ark med svar (findes på materialets hjemmeside). Der er tolv svar på hver, og der skal være et svar pr. elev. Sådan foregår det: Eleverne får hver en seddel med et svar. De går rundt mellem hinanden og mødes to-og-to. De bytter svar og stiller et spørgsmål til det svar, de har fået. Når begge har stillet et spørgsmål, finder de nye makkere. Sådan fortsætter det, til læreren siger stop. Spørg et svar Fordi 2. verdenskrig gjorde, at man ikke længere stolede på hinandens politikere og befolkninger. Den Europæiske Union. En samling af alle 26 EUlandes ministre, der skal vedtage alle love i EU. Ministerrådet. En samling af politikere fra alle 26 lande. Hvert land vælger et antal politikere, der skal sidde i Bruxelles og diskutere og stemme om lovforslag. En samling af ikkefolkevalgte. Den er den eneste institution i EU, der kan stille lovforslag. Den sørger også for, at landene overholder EU s love. Tyskland og Frankrig. For at det enkelte land ikke vælger en statsleder, der ønsker at gå i krig med andre europæiske lande. Kommisionen stiller et forslag, som Ministerrådet og Europaparlamentet sammen skal blive enige om, for at det kan blive vedtaget. Det gør de på et trilogmøde. Europakommision. Europaparlamentet. Ja, det er helt rigtigt! 6

7 Hvad er EU? / lærervejledning Efter læsning: Læserbrev - demokrati i Europa Tidsforbrug: 90 min. Materialer: A3-papir Computere eller tablets. Én til hver elev. Sådan foregår det: I grupper på 2-4: Find forskellige definitioner på demokrati, for eksempel på www. goo.gl/buchrf. Grupperne kan også repetere, hvis I har arbejdet med demokratiformer før. Skriv dem ned på A3 papir, der ligger mellem jer. I plenum: Saml nogle definitioner på tavlen. Tal om forskellen. Diskuter elevernes mulighed for at deltage i de forskellige definitioner af demokrati. I plenum: Diskuter EU s demokrati. Tag udgangspunkt i elevernes viden om EU s institutioner og lovgivningsprocessor. I kan komme ind på emner som: Flertalstyranni, rettigheder, elitedemokrati, populisme, nationalisme, direkte legitimitet (folket vælger politikere), indirekte legitimitet (politikere vælger politikere), føderalisme, konføderalisme eller forudsætninger for demokrati: f.eks. viden, gennemsigtighed eller deltagelse. Læringsmål: Du kan redegøre for forskellige syn på hvad demokrati er. Du kan med egne ord skrive om EU s opbygning. Du kan diskutere fordele og ulemper ved EU s opbygning. Denne øvelse kan med fordel ligge sidst i et forløb om EU. I kan altså lave den, efter I har arbejdet med et eller flere af de andre temaer på undervisning.deo.dk/ folkeskole. Individuelt: Vælg en af opgaverne: Demokrati kræver deltagelse! Skriv et læserbrev. Du er fan af EU s demokrati, og vil med læserbrevet få folk til at gå mere op i EU-politik. Læserbrevet skal være på ord. Demokrati kræver mulighed for deltagelse! Skriv et læserbrev. Du er kritisk overfor EU s demokrati. Dit læserbrev skal overbevise borgere og politikere om, at nogle ting i EU skal laves om, for at det kan blive rigtigt demokratisk. Læserbrevet skal være på ord. I grupper på 4: Læs jeres læserbreve op for hinanden. Vælg det, der var mest overbevisende. I plenum: De udvalgte læserbreve læses op i klassen. Efter læsning: Værdiskala Tidsforbrug: 5 minutter Denne øvelse kræver, at man har lavet øvelsen Læserbrev: Demokrati i Europa. Her skal eleverne selv tage stilling til spørgsmålet om demokrati og EU. De skal lave en fysisk værdiskala, hvor eleverne står spredt på en linje. Elevens placering repræsenterer hendes holdning. Læreren læser to modsatrettede holdninger op og viser hvor i lokalet, de der er enige i udsagnet skal stå. Elever skal stille sig tættest på det udsagn, de er mest enige i. Jo længere mod midten man står, jo mere er man i tvivl. Eleverne skal tage stilling til om: EU giver gode muligheder for at have indflydelse på beslutningerne. EU giver ikke gode muligheder for at have indflydelse på beslutningerne. Efter eleverne har placeret sig, spørger læreren et par stykker fra hver side og fra midten om, hvorfor de står, der hvor de står. Her skal eleverne argumentere for deres synspunkter. Læreren bør sørge for, at elevens holdninger baserer sig på det, de har lært om EU indtil videre. LEKTIONSPLAN Inden 1. lektion ser eleverne videoen på dette tema på hjemmesiden Hvad er EU? 1. lektion - førfaglig forbavselse Lav øvelsen Ode til glæden Lav øvelsen Hvad ved vi om EU? 2. lektion - fordybelse i teksten Læs teksten EU - fred og demokrati? individuelt eller i par. Lav øvelsen Spørg et svar. 3. lektion - Læserbrev del I Lav første del af øvelsen Læserbrev - demokrati i Europa. De kan godt nå at komme i gang med at skrive. 3. lektion - Læserbrev del II og afslutning Lav øvelsen Læserbrev - demokrati i Europa færdigt. Lav øvelsen Værdiskala. 7

8 Elevmateriale / Kemikalier Forløb: Kemikalier Danmark har forsøgt at gøre det ulovligt at bruge det kræftfremkaldende stof nitrit i spegepølse. Men det fik vi ikke lov til af EU. I dette tema skal du lære om, hvorfor det er sådan. Du skal også tage stilling til, om det er en god idé, at EU ikke gav lov til det. Læringsmål: Du kan fortælle, hvad det indre marked er, og hvad det betyder for dig. Du kan definere begreberne konkurrenceforvridning og harmonisering. Du kan fortælle om industriens holdning til kemikalielovgivning. Du kan fortælle om forbrugernes interesser i kemikalielovgivning. Du kan forklare, hvorfor Danmark ikke må forbyde f.eks. nitrit i vores mad. Kampen om kemikalierne Når du spiser en mad med spegepølse, spiser du muligvis også stoffet nitrit. Nitrit forhindrer en række dårlige bakterier i at vokse på pølsen. Den bliver også mere rød og lækker at se på. Men nitrit er også kræftfremkaldende i høje doser. Derfor forsøgte et flertal i folketinget at gøre stoffet ulovligt i økologisk kødpålæg. Men den gik ikke. EU-Parlamentet vedtog fælles regler for økologi i hele EU, og derfor må der nu gerne bruges nitrit i økologisk pålæg. Men hvorfor må vi egentligt ikke lave strammere regler i Danmark end i EU? Samme regler for alle Svaret skal findes langt tilbage i tiden og langt inde i den Europæiske Unions sjæl. EU startede som en handelsunion mellem seks lande i Europa. Meningen var at gøre det muligt for f.eks. tyskere at sælge og købe kul og stål i Frankrig eller Belgien. Handelsunionen voksede, og ifølge mange er det vigtigste i dagens EU stadig det indre marked. Det indre marked sikrer, at personer, varer, serviceydelser og penge kan flytte sig frit rundt i Europa på tværs af landegrænser. Det betyder blandt andet, at ikke skal betale told for at købe varer i Polen, og at du kan arbejde i Frankrig, hvis du har lyst. Det betyder også, at en pølse lavet i Spanien skal kunne sælges i Danmark og omvendt. Men hvis den spanske pølse indeholder nitrit, som er lovligt i det meste af Europa, kan den jo ikke sælges i Danmark, hvis Danmark forbyder nitrit. Dette er en forhindring af varens frie bevægelighed over grænser og en trussel mod det indre marked. Hvis Danmark forbyder nitrit i pølser i Danmark, er der ifølge EU tale om konkurrenceforvridning. Den danske pølseproducent kan sælge sine varer i Spanien, men den spanske producent kan ikke sælge sine varer i Danmark på grund af forbuddet mod nitrit. Det giver en konkurrencefordel til de danske producenter. Derfor sørger EU for, at der er fælles regler for en lang række varer. Det kaldes harmonisering. De forskellige interesser EU har flere grunde til at være interesseret i at have fælles regler for kemikalier. For det første er det vigtigt at beskytte borgere og miljøet mod skadelige kemikalier. For det andet er det vigtigt, så varer kan bevæge sig frit over grænserne. For det tredje er det vigtigt, at firmaerne kan producere så gode og billige varer, at de kan sælges udenfor EU. Derfor blev det i 1999 besluttet, at EU skulle lave fælles regler for brug af kemikalier. Der gik 7 år inden reglerne blev vedtaget. Reglerne skulle altså sikre borgernes sundhed, varernes frie bevægelighed og virksomhedernes konkurrenceevne. Men de tre hensyn er ikke lige sådan at kombinere. Europas industri, altså dem der producerer og bruger kemikalierne i deres varer, kæmpede meget for at få fælles kemikalielovgivning. Det sikrer nemlig det indre marked. Samtidigt ønskede de ikke for stramme regler, da det måske ville gøre det dyrere og mere besværligt for firmaerne at fremstille varer. Varerne ville derfor være sværere at sælge udenfor EU, og firmaerne ville tjene færre penge. De europæiske forbrugerorganisationer, for eksempel danske Forbrugerrådet TÆNK, gik også ind i kampen om lovgivningen. For at beskytte forbrugerne forsøgte de at gøre lovgivningen strammere. De ønskede, at alle kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer skulle forbydes. Mange af disse holdninger blev delt af miljøorganisationer som f.eks. Greenpeace, da brug af kemi også kan være farligt for eksempelvis drikkevandet. 8 Næsten alle var enige om, at der skulle laves fælles europæiske regler. Men som du kan se, var der meget stor uenighed om, hvilke regler der skulle gælde. Den type konflikt mellem forskellige interesser er hverdag i EU.

9 Kemikalier / Elevmateriale Tilbage til pølsen De fælles europæiske regler forbyder ikke nitrit i pølser. Derfor kan der nu være nitrit i de pølser, du har med på madpakken. De danske politikere har dog vundet en lille kamp mod det skadelige stof. Danmark har nemlig fået lov af EU-Kommissionen til at have en særlig lov, der gør det ulovligt at producere og sælge pølser med mere end 60 mg nitrit pr. kilo. Dette går selvfølgeligt også ud over varernes frie bevægelighed, for en spansk pølse kan ikke længere nødvendigvis sælges i Danmark. Kommissionen har dog tilladt forbuddet, fordi Danmark har bevist, at det er skadeligt for folkesundheden i landet. I nogle tilfælde bliver hensynet til for eksempel sundhed altså sat over hensynet til det indre marked. God appetit. Øvelse: find et svar Materialet til øvelsen finder du på hjemmesiden Øvelse: læs og illustrer Læs teksten igen, hvor du streger alt det ud, du ikke skal bruge til at besvare spørgsmålet. Du skal strege både ord, sætninger og afsnit ud, hvis de ikke skal bruges. 2-og-2: I skal læse jeres tekst op for hinanden. Altså kun det der er tilbage efter udstregningen. 2-og-2: Lav sammen en grafik, som svar på spørgsmålet hvorfor må Danmark ikke forbyde nitrit i pølser? Læringsmål Du kan forklare en sammenhæng med en simpel og præcis grafik. Du kan forklare, hvorfor Danmark ikke må forbyde nitrit i pølser. Du kan vælge relevante stykker tekst ud fra et bestemt læseformål. Du skal besvare spørgsmålet: hvorfor må Danmark ikke forbyde nitrit i pølser? Øvelse: Den beskidte kamp om kemikalierne Kommissionens forslag I 2003 fremlagde EU-Kommissionen et lovforslag, der skulle sikre fælles regler for kemikalier i EU. Loven kaldtes REACH. Det nye bestod i to principper: Forsigtighedsprincippet og substitutionsprincippet. Forsigtighedsprincippet betyder, at man skal vise, at et stof er ufarligt, for at man må bruge det. Før kunne man bruge et stof alt hvad man ville, indtil nogen havde bevist, at det var farligt. Substitution betyder udskiftning. Princippet om substitution betyder, at man skal udskifte et farligt stof med et mindre farligt stof, hvis der findes et. Hvis et firma ikke kan bevise, at et kemikalie er ufarligt, skal de altså forsøge at finde et andet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan de fortsætte med at bruge det farlige stof. Forslaget til REACH skal nu igennem det, der kaldes den almindelige lovgivningsprocedure: Se figur med EU s beslutningsproces side 3 Læringsmål Du kan fortælle kort om EU-Parlamentet. Du kan fortælle kort om Ministerrådet. Du kan fortælle om forskellige organisationer med forskellige interesser i kemikalier. Du kan forklare, hvordan en lov for det meste bliver vedtaget i EU. Du kan diskutere fordele og ulemper ved at lave mange regler, som industrien skal overholde. 9

10 Elevmateriale / Kemikalier Industriens opråb Et stort tysk kemifirma lavede en undersøgelse, der viste, at de europæiske firmaer ville have meget svært ved at tjene penge, hvis de nye regler i REACH blev indført. Det ville koste dem mange penge, at få testet alle de stoffer de bruger. Før kunne de bare google om et stof var ulovligt. De ville derfor blive nødt til at fyre mange medarbejdere, og de store firmaer truede derfor med at flytte til lande uden for EU. Industrien ønskede at blive ved med at bruge de farlige stoffer. Til gengæld lovede firmaerne at bedømme, om den måde, de bruger det på, er farlig for mennesker eller miljø. Samtidigt mente de, at man ikke skulle teste de stoffer, der kun blev brugt i mindre mængder. Det ville gøre det hele billigere for firmaerne. Forbrugerrådet TÆNK! En af de organisationer, der sørger for, at forbrugernes interesser bliver taget alvorligt i en sag som denne, hedder TÆNK. Da de havde læst Kommissionens forslag og industrien undersøgelse, gik de i gang. TÆNK ønskede at få så mange af de farlige stoffer forbudt som muligt. De var derfor glade for Kommissionens forslag. Samtidigt var de bekymrede for, at Ministerrådet skulle lytte til industrien. Derfor tog de kontakt til den danske miljøminister og andre folketingsmedlemmer. Det gjorde de for at sikre sig, at Danmark skulle kæmpe for substitutions- og forsigtighedsprincippet. TÆNK ønskede nemlig både, at farlige stoffer skal udskiftes med mindre farlige stoffer, og at et stof skal være ulovligt, ind til det er bevist, at det er ufarligt. STOP! Mens du venter på, at din lærer fortæller dig, hvad du skal, kan du tænke over: Hvad får politikerne ud af at lytte til industriens råd? Hvad får politikerne ud af at lytte til TÆNK s råd? Hvem synes du, de bør lytte mest til? Hvorfor? Hvad er vigtigst for dig, når EU laver en lov om kemikalier? Hvad er vigtigst for Danmark, når EU laver en lov om kemikalier? Hvad er det vigtigste for Europa, når EU laver en lov om kemikalier? Hvem, synes du, bør have indflydelse på, hvilke kemikalier der er i de varer, du køber i butikkerne? Forslaget skal nu diskuteres i EU-Parlamentet. Her sidder politikere valgt i de forskellige lande til at sidde i EU s parlament. Hvad ville I gå ind for, hvis I var politikerne i Parlamentet? Forslaget skal også diskuteres i Ministerrådet. Det består af miljøministre fra alle EU s lande, der skal diskutere forslaget. Hvad ville du gå ind for, hvis du var minister i for eksempel Tyskland? REACH i Ministerrådet Ministerrådet består af alle ministre fra EU-landene inden for det område, der skal diskuteres. I dette tilfælde var det alle miljøministrene, der skulle diskutere og stemme om REACH. Der var stor forskel på, hvad landene mente. Den danske miljøminister Connie Hedegaard kæmpede for Kommissionens forslag til REACH. De danske regler for brug af kemikalier forbyder ret mange stoffer. Derfor ville der i første omgang blive flere lovlige stoffer i Danmark. Danske firmaer skulle derfor ikke til at lave deres produkter om, hvis REACH blev gennemført. Tyskland, Frankrig og England var derimod meget imod Kommissionens forslag til REACH. De tre lande har mange firmaer, der producerer kemikalier. REACH ville gøre det dyrere for de firmaer at producere deres varer. Derfor var de tre landes ministre bange for, at REACH ville føre til mange fyrede medarbejdere. 10

11 Kemikalier / Elevmateriale Ministerrådet endte med at vedtage REACH med nogle ændringer, som industrien blev glade for. Man skulle f.eks. ikke længere udskifte et farligt stof med et mindre farligt stof, hvis det mindre farlige stof er dyrere. REACH i Parlamentet EU-Parlamentet består af politikere fra alle EU-lande, der sidder i Bruxelles og behandler EU-lovgivning. I ugerne op til afstemningen havde næsten alle politikere i Parlamentet haft besøg af folk fra både kemiindustrien og miljøorganisationer. De forsøgte hver især at overbevise politikerne om, at de havde ret. De fleste venstreorienterede og centrum-højre politikere endte med at stemme et forslag igennem. Forslaget mindede meget om Kommissionens. Miljø- og forbrugerorganisationer som for eksempel TÆNK var tilfredse. De var nervøse for, at Parlamentet også ville være påvirket af industriens advarsler. Trilogmødet: Kompromisset Kommissionen som havde fremsat forslaget, mødtes til sidst med Parlamentet og Ministerrådet. Den type møde hedder et trilogmøde. De fleste love i EU bliver vedtaget på denne måde. Målet er, at Ministerrådet skal sørge for det enkelte lands interesse og Parlamentet skal sørge for EU-samarbejdets interesser. Forhandlingerne om REACH var hårde. Det hele endte med, at substitutions- og forsigtighedsprincippet blev vedtaget. Ministerrådet fik sørget for, at et firma kan bruge op til 10 ton af et stof om året uden at få det godkendt. Det blev firmaets opgave at få kemikalier godkendt og finde mindre farlige stoffer, hvis det er muligt. Det blev også ulovligt at bruge mere end 10 ton af ikke-godkendte stoffer om året. Ingen var helt enige om, om industrien, miljøet eller forbrugerne havde vundet. STOP! Mens du venter på at din lærer fortæller dig, hvad du skal, kan du tænke over: Hvad synes du om det forslag, der endte med at blive godkendt? Hvorfor tror du, beslutningsprocessen i EU ser ud, som den gør? Hvordan kunne beslutningsprocessen i EU være mere demokratisk? PROBLEMSTILLINGER Her er nogle problemstillinger, du kan bruge til eksamen. De er mest til inspiration - lav dem gerne lidt om eller find på nye. Vil du fordybe dig i EU og sundhed? Hvordan påvirker EU og det indre marked sundheden på de varer, vi kan købe i Danmark? Bør EU blande sig i Danmarks sundhedspolitik? Hvordan kan man sikre at firmaerne indenfor EU er konkurrencedygtige, samtidigt med at forbrugerne kan købe sunde fødevarer? Vil du fordybe dig i EU og miljøet? Hvordan kan man skabe vækst og samtidigt passe på miljøet? Hvorfor kan EU-landene ikke blive enige om nogle strammere miljøregler? Hvad bør EU gøre for at forbedre miljøet? Vil du fordybe dig i EU og klimaet? Hvordan kan man skabe vækst og samtidigt passe på klimaet? Hvilken rolle spillede EU i forhandlingerne om FN s klimamål i Paris? Hvad bør EU gøre for at nå målene? Vil du fordybe dig i EU s beslutningsproces? Hvad gør Greenpeace for at få indflydelse på beslutninger, der bliver taget i EU? Hvorfor er lobbyisme ikke forbudt i et demokratisk samarbejde som EU? 11

12 lærervejledning / Kemikalier Tidsforbrug: 4 lektioner eller 2 lektioner, hvis du ikke medtager Læs og illustrer og Den beskidte kamp om kemikalierne. Det er en forudsætning for arbejdet med dette tema, at klassen har arbejdet mere generelt med EU s institutioner, for eksempel med materialet Hvad er EU? her i hæftet eller på hjemmesiden Videns- og færdighedsmål (samfundsfag) Eleven kan redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark. Eleven har viden om hovedtræk i EU s udvikling og beslutninger i EU. Eleven kan diskutere aktuelle europæiske problemstillinger i forhold til EU. Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU. Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne. Eleven kan diskutere rollen som forbruger. Find svar Lærervejledning: Kemikalier Dette forløb handler om, hvordan EU fik fælles standarder for godkendelse af kemikalier i fødevarer med mere. De fælles standarder kaldes REACH. Kemikalier i de varer, vi forbruger, er spændende i sig selv, men emnet her er ligeså meget en indgang til at lære om logikken i EU s miljølovgivning, det indre marked, lobbyisme, samspillet mellem lovgivning i Danmark og EU samt lovgivningsprocessen i EU. Hvis du ikke ønsker at gå så meget ind i lovgivningsprocessen, kan du blot springe øvelsen Kampen om kemikalierne over. Sidst i denne vejledning kan du se, hvilke videns- og færdighedsmål der arbejdes med. Det er kun instruktionerne til øvelsen Læs og illustrer og teksten til øvelsen Den beskidte kamp om kemikalierne, der ligger i materialet til eleverne. Materialet er bygget op, så eleverne skal: Se en video (evt. hjemme) Lave nogle øvelser Læse en tekst (evt. hjemme) Lave flere øvelser Hvilke øvelser, du vælger at lave, bør afhænge af, hvor hurtigt dine elever tilegner sig stoffet. Øvelserne behøver ikke blive lavet i rækkefølge. Før læsning: Gæt eller husk et begreb Tidsforbrug: min. Læreren skriver et begreb op på tavlen. Eleven får så to minutter til at skrive en definition af begrebet. Hvis man ikke ved, hvad det betyder, skal man gætte. De begreber eleven skal definere er: Nitrit Det indre marked Konkurrenceforvridning Harmonisering Efter teksten er læst, skal eleverne nu igen bruge to minutter på at definere hvert begreb. Derefter skal de bedømme, hvor rigtigt deres gæt var. Brug f.eks. procent til bedømmelsen. 12 Hvad er det indre marked? Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge nitrit i mad? Kom med et eksempel på, hvad der kan forhindre en vares frie bevægelighed over grænser. Hvordan synes industrien at kemikalielovgivning skal se ud? Hvilke slags stoffer går forbrugerorganisationerne meget op i at få gjort forbudt? Hvilke slags stoffer tror du miljøorganisationerne går mest op i at få gjort forbudt? Svar Efter læsning: Find svar Tidsforbrug: 20 min. Materialer: Du finder arket til øvelsen på Eleverne har et ark hver med seks spørgsmål på. De skal gå rundt mellem hinanden og finde en makker. Person A stiller et af sine spørgsmål, og person B svarer mundtligt. Person A skriver svaret ned på sit ark. Det er nu person A s tur til at stille et andet spørgsmål fra sit ark til person B. Person B svarer, og person A skriver svaret ned. De to går ud for at finde en ny makker. Dette bliver ved, ind til alle seks spørgsmål er besvaret. Gennemgå svarene i fællesskab, hvis der var tvivl om svarene undervejs.

13 Kemikalier / lærervejledning Spørgsmålene er: Hvad er det indre marked? Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge nitrit i mad? Kom med et eksempel på, hvad der kan forhindre en vares frie bevægelighed over grænser. Hvordan synes industrien, at kemikalielovgivning skal se ud? Hvilke slags stoffer går forbrugerorganisationerne meget op i at få gjort forbudt? Hvilke slags stoffer tror du, miljøorganisationerne går mest op i at få gjort forbudt? Efter læsning: Læs og illustrer Læringsmål Du kan forklare en sammenhæng med en simpel og præcis grafik. Du kan forklare, hvorfor Danmark ikke må forbyde nitrit i pølser. Du kan vælge relevante stykker tekst ud fra et bestemt læseformål. Du skal besvare spørgsmålet: hvorfor må Danmark ikke forbyde nitrit i pølser? Tidsforbrug: 30 min. Materialer Ekstra print af elevteksten A3-papir eller et tegneprogram I denne øvelse skal elevteksten læses igen. Denne forklaring ligger i materialet til eleverne: Læs teksten igen, hvor du streger alt det ud, du ikke skal bruge til at besvare spørgsmålet. Du skal strege både ord, sætninger og afsnit ud, hvis de ikke skal bruges. 2-og-2: I skal læse jeres tekst op for hinanden. Altså kun det der er tilbage efter udstregningen. 2-og-2: Lav sammen en grafik, som svar på spørgsmålet hvorfor må Danmark ikke forbyde nitrit i pølser? Efter læsning: Diskussionscirkel Tidsforbrug: 10 min. Del klassen op i to lige store dele. Den første halvdel stiller sig i en cirkel med ryggen ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig overfor en fra den første halvdel. Den anden halvdel danner nu en cirkel udenom den første cirkel med front ind mod centrum. Læreren stiller en række spørgsmål, som man skal diskutere med den, man står overfor. Når læreren fornemmer, at diskussionerne er ved at være afsluttede, beder hun den yderste cirkel træde et skridt til højre. På den måde får alle en ny partner. Diskutér spørgsmålene: Hvad er fordelen ved, at EU bestemmer, hvilke kemikalier der skal være ulovlige? Hvad er ulemperne ved, at EU bestemmer, hvilke kemikalier der skal være lovlige? Synes du, EU skal bestemme, hvilke kemikalier der skal være lovlige i Danmark? Er det vigtigt, at EU har fælles regler for de varer, der købes og sælges i Danmark? Diskuter eventuelt spørgsmålene samlet i klassen også. 13

14 lærervejledning / Kemikalier Læringsmål Du kan fortælle kort om EU-Parlamentet. Du kan fortælle kort om Ministerrådet. Du kan fortælle om forskellige organisationer med forskellige interesser i kemikalier. Du kan forklare, hvordan en lov for det meste bliver vedtaget i EU. Du kan diskutere fordele og ulemper ved at lave mange regler, som industrien skal overholde. Efter læsning: Den beskidte kamp om kemikalierne Tidsforbrug: 45 min. I denne øvelse skal klassen læse en fagtekst mere. Den handler om lovgivningsprocessen omkring REACH, og hvordan forskellige interessenter forsøgte at få indflydelse. Teksten læses lidt af gangen og diskuteres løbende. Den kan eventuelt læses op i klassen eller i grupper, så alle bliver nogenlunde samtidigt færdige. Elever skal først læse de tre første kapitler, så er der en diskussionsøvelse, og så læse de sidste tre kapitler, hvorefter der er en diskussionsøvelse mere. Fagteksten ligger i elevens materialer i dette hæfte og på LEKTIONSPLAN Inden 1. lektion ser eleverne videoen på hjemmesiden under temaet Kemikalier. 1. lektion - introduktion til emnet Lav første halvdel af øvelsen Gæt eller husk et begreb. Læs teksten Kampen om kemikalierne to-og-to eller som rollelæsning. Lav anden halvdel af øvelsen Gæt eller husk et begreb (hvis øvelsen ikke nås, kan den flyttes til starten af næste lektion). 2. lektion - Holdningerne dannes Lav øvelsen fint et svar. Lav øvelsen diskussionscirkel. 3. lektion - fordybelse i teksten Lav øvelsen Læs og illustrer. 4. lektion - fordybelse i EU s lovgivningsproces Lav øvelsen Den beskidte kamp om kemikalierne. 14

15 Flygtninge / Elevmateriale Asylsystemets sammenbrud En flygtning kommer til Europa Når man flygter til Europa gælder det om først at blive opdaget, når man er kommet til det land, man gerne vil søge asyl i. Men hvorfor er det egentligt sådan? Langt de fleste mennesker på flugt kommer til Europa sydfra. Disse mennesker kan ikke bare købe en flybillet fra Bagdad til Paris, for så bliver de stoppet i lufthavnen, fordi de ikke har visum til Frankrig. Derfor må de finde en anden måde at rejse ind i Europa på. De fleste rejser enten i båd fra Libyen til Italien eller over land gennem Tyrkiet til Grækenland. Her møder de så EU s asylsystem. Når en flygtning sætter sin fod i et EU-land skal hun registreres og få sin asylsag behandlet i det første land, hun kommer til. Denne lov hedder Dublinforordningen. Loven er lavet for, at asylansøgere ikke rejser rundt og søger asyl i flere lande. Dublinforordningen gør, at Grækenland og Italien burde registrere og behandle asylsager på alle, der kommer ind over deres grænser sydfra. Antallet der ankommer til Grækenland og Italien er dog blevet for stort. Derfor kan de to lande ikke nå at behandle alles asylsager, og flygtningene rejser tit videre uden at blive registreret. Når flygtningen rejser videre fra Grækenland eller Italien, burde hun ikke møde grænsekontrol. De fleste lande i Europa er nemlig en del af Schengen. Schengen er et samarbejde mellem 26 europæiske lande, der har aftalt, at der ikke skal være grænsekontrol mellem landene. Ifølge denne aftale kan man altså frit rejse rundt i det meste af Europa, når man først er kommet ind. Man siger, at der er grænsekontrol ved de ydre grænser men ikke ved de indre grænser. Danmarks grænsebom Den 4. januar 2016 indkaldte Lars Løkke Rasmussen til pressemøde i Statsministeriet. Han fortalte at Europa står i»den nok største og mest komplicerede krise, vi har set i dette århundrede.«her fortalte han, at der nu igen vil være grænsekontrol ved Danmarks grænser mod Tyskland. Det betyder, at man for første gang i 15 år skal have passet frem ved grænsen Problemet for EU er, at hele formålet med samarbejdet er, at mennesker og varer kan bevæge sig frit over landenes grænser. Dette er truet nu, hvor man skal sidde i kø for at vise pas. Mange tager toget hver morgen fra København til Malmö for at komme på arbejde. Denne tur tager nu 45 minutter længere. Asylsystemet i Europa er i krise: Dublinforordningen fungerer ikke i praksis. EU-landene lader flygtninge bevæge sig rundt i Europa uden at søge asyl i det første land, de kommer til. Schengen-samarbejdet er også truet, fordi man nu skal vise pas mellem flere lande i Europa. Forløb: Flygtninge Det her handler om det, statsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt»den nok største og mest komplicerede krise, vi har set i dette århundrede.«flere mennesker end nogensinde før prøver at komme til Europa. EU har gjort flere forsøg på at løse krisen. Der er dog stadig mennesker, der bor under dårlige forhold i lejre i Grækenland eller sejlet over Middelhavet i en faldefærdig båd. Hvad bør EU gøre? Læringsmål Du kan fortælle om nogle af de fælles asylregler, vi har i EU. Du kan fortælle om nogle af EU s løsninger på problemet. Du kan forklare, hvorfor reglerne ikke fungerer, som de skal. Du kan forklare, hvorfor Danmark har grænsekontrol igen. EU s løsninger Der bliver gjort forsøg på at finde løsninger på flygtningekrisen i EU. Ind til videre er det blevet til to store aftaler. Den ene aftale skal mindske antallet af folk, der flygter til Europa. EU har tidligere lavet aftaler med vores naboer uden for EU, for eksempel Libyen i Nordafrika. Libyen får penge og støtte fra EU. Til gengæld skal de sørge for at stoppe flygtninge, der forsøger at rejse igennem landet og til Europa. For nylig er en lignende aftale lavet med Tyrkiet. Aftalen går ud på, at alle der flygter til Grækenland uden at søge asyl bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Hver gang en flygtning fra Syrien sendes tilbage til Tyrkiet må Tyrkiet sende en anden syrer til Europa, hvor han eller hun kan søge asyl. Aftalen skal få flygtningene til at blive i Tyrkiet. Til 15

16 Elevmateriale / Flygtninge gengæld for hjælpen får Tyrkiet penge. Tyrkerne får også lov til at rejse til Europa uden at skulle søge om visum først. Den anden aftale er en fordeling af flygtninge. EU-Kommissionen har forsøgt at få landene i EU til at gå med til en fast fordeling. En sådan aftale ville betyde, at hver gang der kom 100 nye flygtninge til Europa, ville man vide, hvor mange der skulle til Tyskland, hvor mange der skulle til Sverige og så videre. Men det er medlemslandene ikke gået med til. I stedet har man aftalt, hvordan man skal fordele flygtninge, der allerede sidder i asyllejre i Italien, Grækenland og Ungarn. Hvor mange flygtninge hvert land skal tage er bestemt ud fra hvor mange der bor i landet, hvor mange arbejdsløse der er, hvor rigt landet er og hvor mange asylansøgere de har i forvejen. FAKTA: Tyrkietaftalen Aftalen er indgået mellem EU og Tyrkiet. Ifølge aftalen skal Tyrkiet: Tage alle flygtninge tilbage, der prøver at komme fra Tyrkiet til Europa. Beskytte flygtningene under ordentlige forhold Ifølge aftalen skal landene i EU: Give én syrer asyl fra en flygtningelejr i Tyrkiet for hver syrer, der bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Give alle tyrkiske borgere lov til at rejse ind uden visum. Betale 6 milliarder euro til Tyrkiet. Læringsmål Du kan fortælle om de forskellige holdninger til en flygtningeaftale, der er i EU-landene. Du kan forklare, hvorfor det er svært for landene i EU at lave en fælles aftale om fordeling af flygtninge. Du kan diskutere, hvordan EU bør fordele flygtningene mellem sig. Øvelse: Mini-rollespil om flygtninge Din klasse skal afholde et Ministerrådsmøde i EU. Ministerrådet skal forhandle om en fordeling af flygtninge, der lige nu sidder i flygtningelejre i Grækenland. Målet med spillet er at forsøge at gøre det rigtige for flygtningene. Samtidigt skal I sørge for at lave en aftale (eller ikke lave en aftale), som befolkningen i Europa er tilfredse med. Din gruppe kommer fra et bestem land og skal forhandle på vegne af landet. Din rolle i gruppen er enten: Stats- eller premierministeren: Skal holde en tale når topmødet er slut. Spindoktoren: Skriver stats- eller premierministerens tale og svarer på spørgsmål fra journalister. Udenrigsministeren: Skal forhandle med de andre udenrigsministre. Den særlige rådgiver: Skal lave alliancer med de andre lande og rådgive udenrigsministeren under forhandlingerne. 16

17 Flygtninge / Elevmateriale Ministerråds-forhandlingerne i EU består af fire dele: 1. Forhandlingsstrategi: Her skal gruppen finde ud af, hvad deres strategi skal være til topmødet. I kan for eksempel tænke på: Hvad vil vores befolkning gå med til? Hvad kunne vores forslag til en fordeling være? Hvordan skaffer vi flertal for et forslag, som vil tilgodese os? Hvordan får vi overbevist de andre lande? Hvordan kan vi redde de flygtninge, der er på vej hertil? Når jeres lærer siger til, må den særlige rådgiver gå rundt til de andre grupper og danne alliancer. 2. Forhandling: Udenrigsministeren sidder ved et bord med de andre udenrigsministre. Den særlige rådgiver sidder lige bag ved. Alle andre er publikum. Det er nu, I skal sørge for at få lavet en aftale jeres befolkning bliver glade for og samtidigt gør noget godt for flygtningene. 3. Pressestrategi: Gruppen arbejder sammen om en tale som stats- eller premierministeren skal holde. Spindoktoren skriver ned og har det sidste ord. Talen skal vare ca. 1 minut. Den skal fortælle om aftalen og forklare, hvorfor den er god for landet. Hvis I ikke fik jeres vilje under forhandlingerne, kan I bruge talen til at fortælle, hvad I gerne ville have var sket og skyde skylden på de andre lande. 4. Pressemødet: Spindoktoren starter med at fortælle publikum, hvad befolkningen i deres lands holdning er til flygtninge og EU. Statsministeren holder talen og resten af klassen er journalister. Når talen er færdig skal I stille spørgsmål, som spindoktoren skal svare på. Publikum må gerne være kritiske, hvis det statsministeren fortæller ikke vil gøre befolkningen glad. PROBLEMSTILLINGER Her er nogle problemstillinger, du kan bruge til eksamen. De er mest til inspiration - lav dem gerne lidt om eller find på nye. Vil du fordybe dig i EU s asylpolitik? Hvorfor kunne det ikke lade sig gøre for EU at lave en fast fordeling af flygtninge? Vil du fordybe dig i grænser? Hvorfor lavede man Schengensamarbejdet? Hvad er fordelene og ulemperne ved samarbejdet? Bør Danmark være en del af samarbejdet? Hvordan bliver man medlem af EU? Hvorfor er Tyrkiet ikke en del af EU? Vil du fordybe dig i flygtningekrisen? Hvorfor flygter så mange mennesker til Europa lige netop i disse år? Hvordan kan man undgå at folk flygter? Bør vi undgå at folk flygter? Hvordan har de mange flygtninge, der kommer til Grækenland, haft indflydelse på landet? Hvilke forhold bor flygtningene under? Hvordan kan EU forbedre forholdene for de flygtninge, der kommer hertil? Hvilke muligheder har EU for at løse flygtningekrisen? Hvordan kan Europa bedst løse krisen? 17

18 lærervejledning / Flygtninge Tidsforbrug: 5-6 lektioner. 2-3 lektioner uden øvelsen Rollespil. Det er en forudsætning for arbejdet med dette tema, at klassen har arbejdet mere generelt med EU s institutioner, for eksempel gennem materialet Hvad er EU? her i hæftet eller på www. undervisning.deo.dk/folkeskole. Dette tema tager udgangspunkt i den situation, der startede i 2015, hvor store flokke af migranter søgte mod Europa. Gennem arbejdet med flygtningekrisen skal eleverne lærer om lovgivning, begreber og beslutningsprocesser i EU. Hvilke videns- og færdighedsmål der arbejdes med kan ses sidst i denne vejledning. Videns- og færdighedsmål (samfundsfag) Eleven kan diskutere aktuelle europæiske problemstillinger i forhold til EU Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik Eleven har viden om dansk udenrigspolitik Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger. Lærervejledning: Flygtninge Materialet er bygget op, så eleverne skal: Se en video (evt. hjemme) Lave nogle øvelser Læse en tekst (evt. hjemme) Lave flere øvelser Øvelserne kan laves i den rækkefælge de står. Du kan også vælge at springe nogen over eller bytte om på rækkefølgen. Før læsning: Dobbeltcirkel Tidsforbrug: 10 min. Del klassen op i to lige store dele. Den første halvdel stiller sig i en cirkel med ryggen ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig overfor en fra den første halvdel. Den anden halvdel danner nu en cirkel udenom den første cirkel med front ind mod centrum. Læreren skal stille en række spørgsmål, der skal sætte elevens forforståelse i gang. Det kan være både videns- og holdningsspørgsmål, som for eksempel: 1. Hvad synes du Danmark skal gøre, når folk flygter hertil? 2. Synes du Danmark skal tjekke pas på alle der vil ind i landet? 3. Hvornår skal du vise pas? 4. Kan du komme i tanker om nogle lande, hvor du skal spørge om lov, før du må rejse ind? 5. Kender du nogen, der er født udenfor Danmark? Hvor kommer de fra? 6. Hvorfor tror du, folk flygter? 7. Hvordan tror du, flygtningene kommer til Nordeuropa? 8. Hvad gør EU med dem, der forsøger at flygte til Europa? 9. Hvilke lande i Europa flygter de fleste til? Læreren instruerer eleverne i, hvem der skal besvare spørgsmålet, for eksempel»dem i den inderste cirkel fortæller til dem de står overfor «. Efter hvert spørgsmål drejer den yderste cirkel en gang til højre. Efter læsning: Begrebskort Tidsforbrug: 20 min. På finder du 16 begrebskort, lige til at printe ud. 18 Du kan bruge dem på flere måder: FORKLAR PÅ TID. I par. I er på samme hold, men har en bunke med 8 kort hver. Den der starter trækker et kort fra sin bunke uden at vise det til den anden. Han eller hun skal nu forklare begrebet uden at sige det, der står på kortet. Den anden skal gætte, hvad der står på kortet. Man får kortet, når man har gættet det. Kortet lægges til siden. Flere par kan konkurrere om, hvem der først får gættet alle kortene. DOMINO. Grupper på 4. I spiller mod hinanden og har en bunke med 4 kort hver. Den der starter trækker et kort fra sin bunke. Han eller hun skal fortælle, hvad det der står på kortet betyder og lægge det midt på bordet. Den næste trækker nu et kort. Han eller hun skal forklare, hvordan det hænger sammen med det kort, der allerede ligger der.

19 Flygtninge / lærervejledning Begrebskort For eksempel»grækenland har mange asylansøgere«eller»schengen betyder at der ikke er kontrol ved de indre grænser«. Hvis man ikke kan finde på en sammenhæng inden 30 sek. går turen videre, og man ligger sit kort nederst i bunken. Kortene ligges på en række efterhånden, som de bliver lagt ned. Man må forbinde det kort man trækker med enten det forreste eller bagerste kort i rækken. Du kan også bruge kortene til quiz-og-byt eller lignende. Sammenbrud Italien Grænsekontrol Flygtning Schengen Dublinforordningen Visum Asyl Asylsystem Ydre grænser Indre grænser Krise EU s aftale med Tyrkiet Grækenland Asylansøger Asyllejr Efter læsning: Mini-rollespil om flygtninge Tidsforbrug: 3 lektioner. (Det er en fordel, hvis man starter med en dobbeltlektion) Materialer: Printede rollekort fra forløbets hjemmeside. Printede flag fra forløbets hjemmeside. Her skal eleverne repræsentere nogle EU-lande i en forhandling om en fair fordeling af flygtninge. 3-4 elever repræsenterer sammen et land. Hver elev i gruppen har sin egen rolle som statsminister, spindoktor, udenrigsminister eller særlig rådgiver. De fire roller har forskellige opgaver i løbet af spillet. I grupper med kun 3 elever må de undvære en spindoktor. Målet med spillet er at få lavet en aftale om fordeling af flygtningene. Samtidigt skal det enkelte land sørge for at få lavet en aftale, som deres statsminister stolt kan vise frem foran en tilfreds befolkning. Som lærer skal du ikke gå i panik, hvis de ikke kan blive enige. Det sker meget ofte i EU, og der er masser af læring i det for eleverne. Hvert land skal have deres eget bord. Det er vigtigt at du forbereder dig godt på selve forhandlingen. Det kan være lidt af et arbejde at facilitere syv landes forhandling, når de har så forskellige interesser. Læringsmål Du kan fortælle om de forskellige holdninger til en flygtningeaftale, der er i EU-landene. Du kan forklare, hvorfor det er svært for landene i EU at lave en fælles aftale om fordeling af flygtninge. Du kan diskutere, hvordan EU bør fordele flygtningene mellem sig. Uddeling af roller (10 min.) Hver elev får tildelt en rolle. De syv lande der er med i spillet er Ungarn, Tyskland, Danmark, Grækenland, Estland, Polen og Italien. Hvert land er repræsenteret af en stats- eller premierminister, en spindoktor, en udenrigsminister og en særlig rådgiver. Stats- eller premierminister: Skal holde en tale efter forhandlingerne er afsluttet. Spindoktor: Stats- eller premierministerens højre hånd. Skal svare på spørgsmål fra befolkningen efter talen. Udenrigsminister: Skal repræsentere landet i forhandlingerne Særlig rådgiver: Skal lave alliancer med de andre land og rådgive udenrigsministeren under forhandlingerne. Eleven skal nu læse sit eget rollekort grundigt. Derefter læser gruppen sammen elevvejledningen som fortæller dem, hvordan spillet foregår. Velkomst (5 min.) Du byder velkommen til topmødet. Sørg for at fortælle dem lidt om flygtningesituationen i Europa, og at de skal træffe vigtige beslutninger, hvor der er menneskeliv på spil. Forhandlingsstrategi (15 min.) Landene diskuterer hver for sig, hvad deres forhandlingsstrategi skal være. Efter de første 5 minutter må de særlige rådgivere gerne gå rundt og lave alliancer med de forskellige lande. 19

20 lærervejledning / Flygtninge Landene skal for eksempel overveje: Hvad vil vores befolkning gå med til? Hvad kunne vores forslag til en fordeling være? Hvordan skaffer vi flertal for et forslag, som vil tilgodese os? Hvordan får vi overbevist de andre lande? Hvordan kan vi redde de flygtninge, der er på vej hertil? Topmøde i ministerrådet (25 min.) Der stilles et bord op, som de 7 udenrigsministre kan sidde ved. Bag ved hver udenrigsminister sidder hendes særlige rådgiver. På tavlen er de 7 landes navne skrevet op. Læreren er forhandlingsleder og skal samtidigt skrive de aktuelle forslag op på tavlen (en elev kan evt. udvælges til at skrive på tavlen). Læreren samler løbende op mundtligt og fortæller, hvilke forslag der er på banen, og hvem der har vist sige enige og uenige i forslagene. Fif til forhandleren: Giv ministeren og den særlige rådgiver 2 min. til at diskutere, når et nyt forslag er kommet på bordet. Start forhandlingerne med en runde, hvor alle kommer med deres holdning til aftalen. Runder i løbet af forhandlingerne kan også være gode for at få alle til at sige noget. Du styrer tiden. Sig 5 minutter tilbage på et passende tidspunkt: Når forhandlingerne er gået i hårdknude eller timen snart er gået. Land Befolkningstal % af samlet i mio befolkning Ungarn 9,8 5 % Tyskland 81,4 39 % Danmark 5,7 3 % Grækenland 10,8 5 % Estland 1,3 1 % Polen 38,0 18 % Italien 60,8 29 % Forslag vedtages med kvalificeret flertal. Det vil sige at over halvdelen af landene ved forhandlingsbordet skal stemme for og samtidigt skal de lande udgøre 65 % af befolkningen EU (her 65 % af befolkningen i de syv lande, der sidder om bordet). Hvis for eksempel Italien, Grækenland, Danmark og Estland er enige om en aftale, regnes det ud om de har kvalificeret flertal. Læg simpelthen procentsatserne sammen og opgør resultatet. De fire nævnte lande repræsenterer kun 38 % af befolkningen, og danner dermed ikke kvalificeret flertal. Forslaget kan altså ikke vedtages. Efter forhandlingerne samler læreren op og aftalen (hvis der blev vedtaget en) skrives op på tavlen. Skriv tale (15 min.) Hvert land skriver nu en tale som stats- eller premierministeren skal holde. Talen skal vare op til 1 minut. I talen skal der fortælles om resultatet af topmødet. Resultatet skal forsvares overfor befolkningen, som skal have at vide, hvorfor aftalen er god for landet. Hvis et land blev stemt ned, og der blev vedtaget en aftale, de ikke stemte for skal gruppen overveje, hvad de så vil sige til befolkningen. Spindoktoren skal forberede sig på at fortælle lidt om befolkningens holdning til asyl. Pressemødet (30 min.) Landenes stats- eller premierminister og spindoktoren skiftes til at komme op og holde talen. Publikum er her landets journalister. De skal overveje, om aftalen er god for landet. De må gerne være lidt hårde bed statslederen. Det er tilladt at råbe, klappe og buhe under talen. 20 Hvert lille pressemøde foregår sådan: Spindoktoren fortæller, hvad befolkningen holdning er til indvandring, EU og asyl. Statslederen holder sin tale Spindoktoren svarer på spørgsmål fra journalisterne.

21 Flygtninge / lærervejledning Efter læsning: Værdiskala Her skal eleverne selv tage stilling til spørgsmålet om indvandring og EU. De skal lave en fysisk værdiskala, hvor eleverne står spredt på en linje. Elevens placering repræsenterer hendes holdning. Denne øvelse bruges også som evaluering i forhold til de begreber, der blev præsenteret i fagteksten. Læreren læser to modsatrettede holdninger op og viser, hvor i lokalet, de der er enige i udsagnet skal stå. Eleverne skal stille sig tættest på det udsagn de er mest enige i. Jo længere mod midten man står, jo mere er man i tvivl. Efter eleverne har placeret sig spørger lærer et par stykker fra hver side og midten om, hvorfor de står, der hvor de står. Her skal eleverne argumentere for deres synspunkter. Læreren bør sørge for at elevens holdninger baserer sig på det, de har lært om asylsystemet. Holdninger eleverne kunne tage stilling til: EU bør tage flere flygtninge, end de gør EU skal fordele flygtningene på en fair måde Dublinforordningen er en god løsning Schengen-aftalen er god Forhandlingerne i ministerrådet er retfærdige Danmark bør gå mere ind for en fælles løsning på flygtningekrisen EU bør sørge for at flygtningene ikke kommer hertil Det enkelte land skal selv bestemme Dublinforordningen er uretfærdig Schengen-aftalen er dårlig Forhandlingerne i ministerrådet er uretfærdige Danmark skal blive ved med selv at bestemme på flygtningeområdet LEKTIONSPLAN Inden 1. lektion ses videoen på forsiden af temaet Flygtninge. Det er svært at blive færdig med Forhandling i Ministerrådet i 3. lektion. Derfor er det en god idé, at der ligger en dobbeltlektion som 3. og 4. lektion. 1. lektion: Introduktion og læsning Lav øvelsen Dobbeltcirkel Læs teksten Asylsystemets sammenbrud individuelt, i par eller som rollelæsning 2. lektion: Fordybelse i begreberne Lav øvelsen Begrebskort - forklar på tid Lav øvelsen Begrebskort - domino Start på øvelsen Rollespil. Fordel rollerne og sæt eleverne til at læse deres rollekort. 3. lektion: Topmødet Lav deløvelsen Velkomst (en del af mini-rollespillet) Lav deløvelsen Forhandlingsstrategi (en del af rollespillet) Lav deløvelsen Ministerrådsmøde om flygtninge (en del af rollespillet). 4. lektion: Skriv tale Gør Topmøde i Ministerrådet færdig, hvis ikke det er afsluttet. Skriv talen (en del af rollespillet). 5. lektion: Pressemødet og afsluttende diskussion Hold pressemødet (en del af rollespillet) Lav øvelsen Værdiskala. 21

22 Elevmateriale / Ungdomsarbejdsløshed Forløb: Ungdomsarbejdsløshed Risikoen for at blive arbejdsløs er dobbelt så stor for unge, der lige har afsluttet deres uddannelse, som for voksne. Siden den økonomiske krise startede i 2008 er ungdomsarbejdsløsheden i nogle EU-lande steget til 50%. Du skal nu arbejde med, hvorfor det er sådan, og hvad EU prøver at gøre ved det. Læringsmål Du kan fortælle om EU s hjælp til de kriseramte lande. Du kan fortælle om nogle måder at ændre på udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Du kan forklare, hvorfor ungdomsarbejdsløshed er så stort et problem både for de unge og for samfundet. Du kan forklare forskellen på stram og lempelig finanspolitik. De unge betaler for krisen Når du er ung, er risikoen for at være arbejdsløs dobbelt så stor. Sådan er det i Danmark og de andre EU-lande for tiden. Man siger, at unge er de første, der bliver fyret og de første, der bliver hyret. Det betyder, at når det går skidt for et firma, fyrer de nogen, gerne en ung. Når det derimod går godt, ansætter de nogen, gerne en ung. For ti år siden gik det helt galt i mange sydeuropæiske lande. Mange firmaer kunne ikke tjene penge mere og måtte fyre en masse folk. Det gik meget hårdt ud over de unge i Grækenland, Italien og Spanien, hvor over 50 % af unge under 30 år ikke havde et arbejde. De mange arbejdsløse betød, at landenes udgifter til understøttelse af de arbejdsløse steg. Samtidig fik de ikke så mange penge ind i skat, fordi der var færre i arbejde. Landenes underskud voksede derfor hurtigt. De to veje ud af krisen Der er uenighed om, hvad et land skal gøre for at komme ud af en økonomisk krise. To teorier mener at kunne give svaret. Den ene teori handler om at spare. Det kan for eksempel være, at et land vælger at spare på understøttelsen af arbejdsløse, sætte pensionsalderen op eller få unge til at betale for deres egen uddannelse. Dette kaldes en stram finanspolitik. Det kan have to positive konsekvenser for et lands økonomi. For det første er det dyrt for en stat at have mange arbejdsløse. Derfor skal der spares for at få råd. For det andet håber man, at der er flere om at søge ledige stillinger, når de arbejdsløse får færre penge om måneden, og der er færre, der går på pension. Udbuddet af arbejdskraft bliver større. Folk ender med at være glade for bare at have et job og vil gerne arbejde til lav løn. Firmaerne får så igen råd til at ansætte folk. Efterspørgslen på arbejdskraft stiger, og arbejdsløsheden falder. Med flere medarbejdere går forretningen bedre, og lønnen kan stige igen. Den anden teori handler om at bruge penge på investeringer. En stat kan for eksempel bygge en ny bro. Ideen er, at der så bliver ansat nogle til at bygge broen. Derfor stiger efterspørgslen på arbejdskraft. De nye ansatte tjener penge og bruger dem for eksempel i supermarkedet. Supermarkedet kan så ansætte flere mennesker, som så får flere penge - og så videre, og så videre. Staten håber på denne måde at kunne sætte gang i økonomien. Det kaldes en lempelig finanspolitik. De to teorier er begge usikre. Det er meget svært at forudse, hvordan en økonomi udvikler sig. Derfor vil den første teori være bedst i en situation og den anden være bedst i en anden situation. Landene i EU har dog satset alt på at føre en stram finanspolitik. EU s svar på krisen For at rette op på den økonomiske krise i Sydeuropa blev man i EU enige om at låne penge til nogle af de hårdest ramte lande, for eksempel 100 milliarder kr. til Spaniens banker. For at få lov at låne penge kræver EU, at landene fører en stram finanspolitik. Flere sydeuropæiske lande er derfor blevet nødt til at skære ned på velfærd og hæve pensionsalderen. Det var planen, at det skulle gøre deres underskud mindre. Nogle eksperter mener dog, at landene burde have lov til at føre en mere lempelig finanspolitik, altså for eksempel investerer i en ny bro eller i nye skoler. Det kunne have sat gang i forbruget og økonomien. Kritikerne mener, at selvom Spaniens underskud er blevet mindre, er der stadig ikke nok mennesker, der har fået et arbejde. 22 Udover at låne penge ud og lave stramme krav til landenes finanser har EU også

23 Ungdomsarbejdsløshed / Elevmateriale oprettet en såkaldt ungegaranti. Garantien er, at unge, der mister jobbet, skal have hjælp inden 4 måneder efter, de mistede deres job. Hjælpen kan være uddannelse, aktivering eller rådgivning. Spaniens ungdomsarbejdsløshed satte nye rekorder i 2013 med 56 %. Den er nu faldet til 42 %. Den tabte generation Arbejdsløshed er et særligt stort problem for unge. De, der blev færdige med deres uddannelse i årene fra 2008 og frem til nu, har haft meget svært ved at finde et job. Problemet er, at det kan fortsætte sådan resten af deres liv. Hvis den spanske økonomi kommer i gang igen, og firmaerne begynder at ansætte, står de unge arbejdsløse nemlig ikke forrest i køen. Det er ikke lige frem godt for ens muligheder, at man har været arbejdsløs i 5 år. Firmaerne vil hellere ansætte en nyuddannet, der har den nyeste viden eller en, der har erfaring fra andre jobs. På den måde risikerer spanierne i 20 erne at få problemer med overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor taler man om, at en hel generation er tabt på gulvet. Fakta om krisen i Spanien For ti år siden gik det rigtig godt i Spanien. Der var masser af arbejde at få. Der var ansat enormt mange spaniere i byggebranchen. Det var nemt at låne penge, og der blev bygget som aldrig før. I 2006 stod Spanien pludseligt med nye boliger og kun , der var ude på at købe. Udbuddet af boliger var langt større end efterspørgslen. De nye huse kunne derfor ikke blive solgt, og de, der havde bygget, kunne ikke betale deres lån tilbage. Over halvdelen af de ansatte i byggebranchen blev fyret. 70 % af alle de fyrede var under 30 år. Spørg et svar Svar Øvelse: Find svar Du finder materiale til øvelsen Find svar på forløbets fane på hjemmesiden PROBLEMSTILLINGER Her er nogle problemstillinger, du kan bruge til eksamen. De er mest til inspiration - lav dem gerne lidt om eller find på nye. Vil du fordybe dig i økonomi og jobskabelse? Hvordan kan man forhindre en høj ungdomsarbejdsløshed? Hvad startede krisen i Spanien? Hvad er en stram finanspolitik? Hvad er en lempelig finanspolitik? Hvordan har EU forsøgte at løse krisen i de sydeuropæiske lande? Hvordan er ungdomsarbejdsløsheden i Danmark i forhold til Spanien? Hvorfor er det et særligt stort problem for unge at være arbejdsløse? Vil du fordybe dig i finanskrisen? Hvordan startede finanskrisen? Hvordan har forskellige lande gjort for at undgå stor arbejdsløshed? Hvad bør EU-landene gøre for at forhindre arbejdsløshed? Hvordan har EU s lån til de kriseramte lande påvirket landene? Hvad bør EU gøre for at hjælpe dig lande, der er i økonomiske problemer? Vil du fordybe dig i euroen? Hvordan har eurolandene klaret sig i krisen? Bør Danmark indføre euroen? 23

24 lærervejledning / Ungdomsarbejdsløshed Tidsforbrug: 3 lektioner. Det er en forudsætning for arbejdet med dette tema, at eleverne har arbejdet med det økonomiske kredsløb. Det er også en fordel, at de har arbejdet mere generelt med EU s institutioner, for eksempel gennem materialet Hvad er EU? på Videns- og færdighedsmål Eleven kan diskutere aktuelle europæiske problemstillinger i forhold til EU. Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU. Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb. Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb. Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer. Lærervejledning: Ungdomsarbejdsløshed Dette tema tager udgangspunkt i den situation, der startede i 2008, hvor finanskrisen bredte sig fra USA til resten af verden. Ungdomsarbejdsløshed er interessant i den sammenhæng, fordi arbejdsløsheden blandt unge er det, man kalder konjunkturfølsom. Det betyder, at der bliver ansat mange under opsving, og at mange er arbejdsløse under økonomiske kriser. EU har spillet en rolle ved at låne de mest kriseramte lande penge, og har i stedet krævet en vis kontrol med landenes økonomier. Materialet er bygget op, så eleverne skal: Se en video (evt. hjemme) Lave nogle øvelser Læse en tekst (evt. hjemme) Lave flere øvelser Øvelserne kan laves i den rækkefølge, de står. Du kan også vælge at springe nogen over eller bytte om på rækkefølgen. Før læsning: Ungdomsarbejdsløshed i Grækspalien Tidsforbrug: 30 min. Læringsmål Du kan fortælle om forskellige måder at få flere i arbejde. Du kan fortælle om forskellige interesser på arbejdsmarkedet. Du kan diskutere fordele og ulemper ved forskellige måder at få flere i arbejde. Det her er et lille rollespil. Læreren er staten, tre elever er sammen chefer i et firma og resten af klassen er arbejdsløse eller pensionister. Spillet starter ved første scenarie, som er status quo i det fiktive land Grækspalien, hvor 1/4 af de arbejdsløse er pensionister. Herefter følger en pensionsreform, en kontanthjælpsreform og, at staten starter et byggeri. Der er altså i alt fire scenarier. Når hvert scenarium er ridset op for eleverne, skal de forsøge at få mest muligt ud af det for sig selv. De har 3-5 minutter til at forhandle, lave aftaler og gå på kompromis for at opnå deres mål: Cheferne: Få ansat så mange som muligt. De arbejdsløse: Skal tjene så meget som muligt. Det er et plus for deres selvværd, hvis de har et job. Pensionisterne: Skal bare hygge sig. De kan ikke få et job. Efter hver forhandling skrives på tavlen, hvor mange der endte med at være i arbejde, og hvilken løn de fik. Det er ikke sikkert, lønnen er den samme for alle. Der vil ikke altid ske det, man vil tro sker. Det er i overensstemmelse med, hvordan tingene er i virkeligheden. Teorien stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Det er der også læring i scenarie: Status qou i Grækspalien Cirka 1/4 af de arbejdsløse er pensionister. Resten af de arbejdsløse får 60 kr./timen i kontanthjælp. Firmaet har 1000 kr./timen, de kan bruge til at ansætte folk. Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle (pensionister skal bare hygge sig). Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik.

25 Ungdomsarbejdsløshed / lærervejledning 2. scenarie: Pensionsalderen bliver sat op i Grækspalien Alle er arbejdsløse undtagen cheferne. De arbejdsløse får stadig 60 kr./timen i kontanthjælp. Firmaet har stadig 1000 kr./ timen, de kan bruge til at ansætte folk. Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle. Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik. Diskuter: Hvilke konsekvenser har byggeriet for staten? Vej fordele og ulemper. Hvilke konsekvenser har det for de arbejdsløse? Vej fordele og ulemper. Hvilke konsekvenser har det for cheferne i firmaet? Vej fordele og ulemper. Var reformen god for samfundet? 3. scenarie: Kontanthjælpen sættes ned Alle er arbejdsløse undtagen cheferne. De arbejdsløse får nu kun 30 kr./timen i kontanthjælp. Firmaet har stadig 1000 kr./timen, de kan bruge til at ansætte folk. Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle. Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik. Diskuter: Hvilke konsekvenser har byggeriet for staten? Vej fordele og ulemper Hvilke konsekvenser har det for de arbejdsløse? Vej fordele og ulemper Hvilke konsekvenser har det for cheferne i firmaet? Vej fordele og ulemper Var reformen god for samfundet? 4. scenarie: Der bygges et nyt ministerium Alle er arbejdsløse undtagen cheferne og får kun 30 kr. i timen. Firmaet har stadig 1000 kr./timen, de kan bruge til at ansætte folk. Der er opstået en ny arbejdsplads. Staten bygger et ministerium og vil ansætte 5 arbejdsløse, der får 50 kr./timen. Staten ansætter de fem første, der melder sig. Alle har nu 3-5 minutter til at forhandle. Når tiden er gået tælles, hvor mange der kom i arbejde, og hvilken løn de fik. Diskuter: Hvilke konsekvenser har byggeriet for staten? Vej fordele og ulemper Hvilke konsekvenser har det for de arbejdsløse? Vej fordele og ulemper Hvilke konsekvenser har det for cheferne i firmaet? Vej fordele og ulemper Var reformen god for samfundet? Afsluttende diskussion i plenum: Hvilke reformer var bedst til at få folk i arbejde? Hvordan tror I, det ser ud i virkeligheden? Var reformerne fair? Hvilke af reformerne ville i gå ind for at indføre i virkelighedens verden? 25

26 lærervejledning / Ungdomsarbejdsløshed Hvad startede krisen i Spanien? Hvad er en stram finanspolitik? Hvad er en lempelig finanspolitik? Hvordan har EU forsøgte at løse krisen i de sydeuropæiske lande? Hvordan er ungdomsarbejdsløsheden i Danmark i forhold til Spanien? Hvorfor er det et særligt stort problem for unge at være arbejdsløse? Spørg et svar Svar Efter læsning: Find et svar Tidsforbrug: 20 min. Materialer: Du finder et ark med arbejdsspørgsmålene i elevernes materiale på hjemmeside Eleverne har et ark hver med seks spørgsmål på. De skal gå rundt mellem hinanden og finde en makker. Person A stiller et af sine spørgsmål, og person B svarer mundtligt. Person A skriver svaret ned på sit ark. Det er nu person A s tur til at stille et andet spørgsmål fra sit ark til person B. Person B svarer, og person A skriver svaret ned. De to går ud for at finde en ny makker. Dette bliver ved ind til alle seks spørgsmål er besvaret. Gennemgå svarene i fællesskab hvis der var tvivl om svarene undervejs. Spørgsmålene der skal besvares: Hvad startede krisen i Spanien? Hvad er en stram finanspolitik? Hvad er en lempelig finanspolitik? Hvordan har EU forsøgt at løse krisen i de sydeuropæiske lande? Hvordan er ungdomsarbejdsløsheden i Danmark i forhold til Spanien? Hvorfor er det et særligt stort problem for unge at være arbejdsløse? LEKTIONSPLAN Inden 1. lektion ser eleverne videoen på forsiden af temaet Ungdomsarbejdsløshed 1. lektion - introduktion Lav øvelsen Arbejdsløshed i Grækspalien. Hvis der er tid læser eleverne teksten De unge betaler mest for krisen individuelt. 2. lektion - fordybelse i teksten Vis spørgsmålene til øvelsen Find et svar på tavlen. Læs (eller genlæs) teksten De unge betaler mest for krisen i par eller som rollelæsning. Lav øvelsen Find et svar. 3. lektion - analyse af EU s politk Lav øvelsen Arbejdsmarkedets kredsløb. 26