1. Advokatfirma DLA Nordic A/S 2. Fællesnævnet for Lokal Radio- og TV i Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og

Transkript

1 RADIO- OG TV-NÆVNET 1. Advokatfirma DLA Nordic A/S 2. Fællesnævnet for Lokal Radio- og TV Ved Stranden 18 i Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Box 2034 Aabenraa Kommuner 1012 K. Haderslevvej 3, Box Aabenraa København den 9. september 2004 Klage fra Advokatfirmaet DLA Nordic A/S på vegne af Foreningen Radio 2003 over afslag på tilladelse til lokal radiovirksomhed. 1.Advokatfirmaet DLA Nordic A/S har ved brev af 28. juni 2004 på vegne af Foreningen Radio 2003, der har en såkaldt operatøraftale med det regionale dagblad JydskeVestkysten, klaget over afslag af 1. juni 2004 på tilladelse til lokal radiovirksomhed fra Fællesnævnet for Lokalradio- og TV i Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa Kommuner (herefter benævnt Fællesnævnet ). Klager oplyser, at Fællesnævnet i sit opslag om programtilladelse havde udbudt følgende 5 frekvenser: 90,1 MHz, 99,1 MHz, 104,0 MHz, 104,5 MHz og 105,1 MHz, men at Fællesnævnet på sit møde af 26. maj 2004 besluttede at tildele frekvenserne 90,1 MHz og 99,1 MHz til Radio Mojn. De øvrige tre frekvenser omtales hverken i Fællesnævnets mødereferat eller i afslaget til klager, der således ikke har modtaget en begrundelse for afslaget hvad angår disse tre frekvenser. MEDIESEKRETARIATET VOGNMAGERGADE 10, KØBENHAVN K TELEFON FAX rtv@mediesekretariat.dk CVR nr Klager oplyser, at Fællesnævnet begrunder sit afslag til klager med, at der ikke er frekvenser til mere end en kommerciel radiostation, der kan dække hele nævnsområdet. Det er klagers opfattelse, at dette ikke er den reelle begrundelse for afslaget, der snarere er, at Fællesnævnet ikke ønsker, at Radio Mojn skal udsættes for konkurrence, uanset at det helt eller delvist vil være muligt at give plads til en yderligere kommerciel radio i nævnsområdet. Det anføres, at klager er ved at få udarbejdet en rapport vedr. sendeeffekter og dækningsområder af de eksisterende og udbudte frekvenser, der vil blive eftersendt formentlig medio juli måned. Klager opfordrer dog Radio- og tv-nævnet til at bede Fællesnævnet om at dokumentere påstanden om, at de tekniske forhold vedr. radiofrekvenser i nævnsområder tilsiger, at der kun er plads til én kommerciel lokalradio. Klager peger i den forbindelse på, at Fællesnævnet tidligere har tildelt Radio Jubbas en programtilladelse i området, hvilket indikerer, at grundlaget for det nuværende afslag er ukorrekt. Det bemærkes, i denne forbindelse, at klager udtrykkeligt i sin ansøgning har oplyst, at klager også vil være interesseret i frekvenser, selvom disse kun vil give en delvis dækning af nævnsområdet: derfor Fællesnævnet ikke kan begrunde sit afslag med, at de udbudte frekvenser alene vil give en delvis dækning. Klager påpeger endvidere, at Fællesnævnet øjensynligt slet ikke har behandlet ansøgningerne ma- J.nr.:

2 - 2 - terielt, da der som nævnt ikke er bemærkninger herom i referatet fra Fællesnævnets møde. På trods af at det er klager bekendt, at Radio- og tv-nævnet sædvanligvis overlader de lokale nævn et vidt skøn over, hvorledes radio- og fjernsynslovens 59, stk. 1, om alsidighed bedst opfyldes, finder klager, at der i denne sag slet ikke er udøvet noget skøn eller foretaget en vurdering af de indkomne ansøgninger, hvilket efter klagers vurdering reducerer udbuds- og ansøgningsproceduren til et rent skyggespil; afgørelsen var truffet på forhold, hvilket strider imod almindelige forvaltningsretlige principper og bevirker, at Fællesnævnets afgørelse er ugyldig. Det er klagers opfattelse, at Fællesnævnet burde have tildelt de ledige frekvenser til klager, idet klager tilbyder et mere alsidigt programindhold med en lokal forankring af høj kvalitet. Klager fremhæver i denne forbindelse følgende aspekter: Radio Mojn betjener sig af nyhedstjenesten, Radionyhederne med hjemsted i København. På disse landsdækkende nyheder sker der tilklip af enkelte, egenproducerede, lokale nyheder Klager derimod kan med en operatøraftale med dagbladet JydskeVestkysten råde over journalistik fra avisens omkring 100 medarbejdere. Der vil således blive tale om 100 % egenproducerede nyhedsudsendelser. Endvidere indgår dagbladets journalister ikke kun i nyhedsfladen, men leverer også indslag i programfladen i form af anmeldelser af lokale koncerter, filmforevisninger, idræt og lignende. Efter klagers opfattelse med en betydelig kvalitativ forskel. Klagers programflade ville medføre en styrkelse af alsidigheden på programformatet. Radio Mojns musikalske programformat retter sig mod det mere modne publikum, mens klagers programformat på musikken retter sig mod yngre lyttere Specielt i et grænseområde er det væsentligt, at de unge lyttere får tilbudt populær radio med et dansk idégrundlag i stedet for de tysksprogede, kommercielle hitradioer, der er den primære underholdningskilde for ungdommen. Hvis klager ikke har ret i sin antagelse om, at Fællesnævnet slet ikke har vurderet klagers ansøgning, kan det i hvert tilfælde konstateres, at Fællesnævnet ikke har anført noget om behandlingen hverken i begrundelsen for afslaget eller i mødereferatet. Herudover anfører klager, at nævnsmedlemmet Peter Bladt deltog i behandlingen af ansøgninger fra klager og fra Radio Mojn. Da Peter Bladt er tilknyttet Radio Mojn, har Peter Bladt en væsentlig, konkret interesse i, at de udbudte frekvenser blev tildelt Radio Mojn. Derfor finder klager, at Peter Bladt er inhabil i forhold til behandlingen af disse ansøgninger. Også af denne årsag er Fælles-nævnets afgørelse ugyldig.

3 Som sine kommentarer til klagers brev af 28. juni 2004 anfører Fællesnævnet ved brev af 7. juli 2004 følgende: Klagers kommentarer om frekvenserne 104,0, 104,5 og 105,1 synes at være baseret på en fejllæsning af annoncen. Disse frekvenser var allerede tildelt den kommercielle station Radio Mojn, men Fællesnævnet ønskede ved annonceringen at gøre ikke-kommercielle radioer opmærksomme på, at der var friholdt en begrænset del af sendetiden til ikke-kommercielle stationer Fællesnævnet ville være interesseret i at tildele frekvenserne til mere end én kommerciel radiostation, såfremt stationerne hver især fuldt og helt kunne dække hele nævnsområdet. Fællesnævnet har tidligere overfor Radio- og tv-nævnet gjort rede for, at der ikke er frekvenser nok i Fællesnævnets område. Fællesnævnet blev ved brev af 17. oktober 2002 fra Radio- og tv-nævnet pålagt at give de to frekvenser til Radio Jubbas. På daværende tidspunkt var det også Fællesnævnets opfattelse, at der var for få frekvenser til, at to stationer kunne dække hele nævnsområdet. Det er et politisk ønske i Fællesnævnet, at kommercielle radiostationer skal dække hele nævnsområdet. Alle nævnsmedlemmer fik forud for mødet tilsendt hele ansøgningsmaterialet Den kendsgerning, at Radio Mojn er tilstede i nævnsområdet er med til at sikre, at der fortsat er to af hinanden uafhængige nyhedsformidlere Til klagers betragtninger om sprogaspektet anføres, at ikke i de sidste mange år er unge så lidt orienterede mod det tyske sprog som nu Den kendsgerning, at gennemgangen og vurderingen af ansøgningerne ikke fremgår af referatet er ikke udtryk for, at det ikke har fundet sted Fællesnævnet er bekendt med, at nævnsmedlem Peter Bladt har en midlertidig tilknytning til Radio Mojn, dog uden at have en ledende stilling 3. Ved brev af 14. juli 2004 kommenterer klager Fællesnævnets udtalelse af 7. juli 2004 og anfører, at det ikke er muligt af Fællesnævnets annonce at forstå, at tre af dem fem frekvenser alene kunne søges af en ikke-kommerciel station. Klager har læst annoncen således, at der blev udbudt fem frekvenser med den begrænsning, at en del af sendetiden var øremærket ikke-kommercielle stationer. Det er således meget kritisabelt, at udbudsmaterialet er uklart og kan give anledning til misforstå- elser. Efter klagers vurdering har Fællesnævnet endvidere ikke dokumenteret, at de frekvenser, der er til rådighed i Fællesnævnets område alene muliggør, at der kun kan udstedes programtilladelse til én kommerciel radiokanal, ligesom klager finder, at Fællesnævnets politik om, at der kun kan udstedes programtilladelse til én kommerciel radiostation tidligere er blevet underkendt af Radio- og tv-nævnet, i

4 - 4 - hvert tilfælde i den situation, hvor en sådan politik ikke fremgår af udbuds- og ansøgningsmaterialet. Der henvises i denne forbindelse til Radio- og tv-nævnets afgørelse af 17. oktober 2002 i klagesagen fra Radio Jubbas. Klager er i nærværende sag ikke blevet gjort bekendt med denne politik; tværtimod fremgår det af Fællesnævnets vejledning pkt. 9, at det geografiske område for programvirksomheden normalt vil være Fællesnævnets område, men at det også kan være en mindre del af dette lokalområde f.eks. et enkelt bysamfund indenfor Fællesnævnets område. Klager oplyser hertil, at hvis klager havde været bekendt med Fællesnævnets politik ville man ikke have brugt tid og ressourcer på at udfærdige en ansøgning, da klager jo aldrig ville kunne komme i betragtning til en programtilladelse, da klager ikke kan mønstre programtilladelser til den øvrige del af nævnsområdet. Klager gør således principielt gældende, at Fællesnævnets politik om kun at udstede programtilladelser til kommercielle stationer, der kan dække hele nævnsområdet, er i strid med radio- og fjernsynsloven; subsidiært at ansøgerne burde have været informeret herom i udbuds- og ansøgningsmaterialet. For så vidt angår det forhold, at klager mener sig bedst kvalificeret til at få tildelt programtilladelsen bemærker klager, at Fællesnævnet ikke har kommenteret dette forhold, men blot anfører, at der med Radio Mojns tilstedeværelse i Fællesnævnets område fortsat er to af hinanden uafhængige nyhedsformidlere. Klager forstår ikke denne formulering, da én radio vel ikke kan forstås som to af hinanden uafhængige nyhedsformidlere, ligesom klager finder, at Fællesnævnets krav til alsidighed i Fællesnævnet er meget beskedne, når man tilsyneladende kan acceptere, at der blot skal være én nyhedsformidler i området, hvorefter man ikke behøver at forholde sig til den øvrige del af programindholdet. Hvad angår Fællesnævnets udtalelse om, at tysk radio ikke betyder meget for de unge i grænselandet, anfører klager, at ifølge Gallups lytterindeks for 1. kvartal 2004 lyttede til udenlandsk radio. På baggrund heraf finder klager, at udenlandske radiostationer er en afgørende faktor, ikke mindst i grænseområdet, hvor tyske radiostationer uden videre kan modtages. Klager noterer sig endelig, at Fællesnævnet anfører, at man rent faktisk har gennemgået og behandlet de indkomne ansøgningen, men klager undrer sig på denne baggrund over, at disse overvejelser ikke har fundet udtryk i referatet fra Fællesnævnets møde. Klager noterer sig således, at Fællesnævnet ikke i sin udtalelse er fremkommet med en begrundelse for, at sådanne overvejelser ikke er medtaget i referatet. Hvad angår spørgsmålet om inhabilitet noterer klager sig, at Peter Bladt har en tilknytning til Radio Mojn, og at han tilsyneladende har deltaget i behandlingen af klagers ansøgning. Derimod forekommer det fortsat uklart, hvori Peter Bladts tilknytning til Radio Mojn nærmere består. Klager har forstået, at Peter Bladt bl.a. forestår salg af reklametid for Radio Mojn. Klager anfører derfor, at såfremt klager havde fået programtilladelsen, ville konkurrencen for radioreklamer formentlig blive skærpet, hvilket ville vanskeliggøre salget af reklamer på Radio Mojn; forudsat at pågældende var provisionslønnet ville Peter Bladt således opleve et fald i sine indtægter, hvis klager havde fået programtilladelsen. Klager finder således, at

5 - 5 - hvis ovenstående antagelser er korrekte, forekommer det evident, at Peter Bladt ikke var habil til at deltage i behandlingen af klagers ansøgning. 4. Radio- og tv-nævnets sekretariat foretog ved brev af 15. juli 2004 en supplerende høring af Fællesnævnet for at få yderligere klarhed om baggrund og begrundelse for tildelingen af de to yderligere frekvenser til Radio Mojn samt om hvilken stillingsfunktion Peter Bladt har på Radio Mojn. 5. Ved brev af 28. juli 2004 oplyser Fællesnævnet, at det var en ansøgning fra Radio Mojn til Fællesnævnet om tildeling af flere frekvenser til området, der dannede baggrund for, at Fællesnævnet tildelte Radio Mojn de to omtalte frekvenser. Disse frekvenser var tidligere tildelt Radio Jubbas, der aldrig tog dem i brug. Ved beslutningen antog Fællesnævnet, at disse frekvenser ville kunne løse de problemer, Radio Mojn havde med modtageforholdene. I programtilladelsen af 1. juni 2004 havde Fællesnævnet således formuleret dette således, at frekvens 90,1 gives med henblik på at forbedre lytteforholdene i Lundtoft kommune, mens det for så vidt angår frekvens 99,1 forudsættes, at frekvensen bidrager til at forbedre lytteforholdene i den vestlige del af Lundtoft kommune. Det meddeles endvidere, at disse frekvenser nævnet bekendt endnu ikke er taget i brug. Radio Mojn har således nu rådighed over 9 frekvenser i Fællesnævnets område med en minimumssendetid på 98 timer om ugen med sendetiden placeret mellem kl og dagligt. Endelig oplyses det, at Peter Bladt ikke en lønansat, og at hans ansættelse er tidsbegrænset med udløb pr. juli måned 2004, men at ansættelsen sandsynligvis forlænges. Endelig oplyses det, at hans virksomhed udfører reklamesalgsarbejde for Radio Mojn. 6. Ved brev af 11. august 2004 anmodede Radio- og tv-nævnet IT- og Telestyrelsen om at fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt tildeling af to supplerende sendemuligheder i Fællesnævnets område var nødvendige for at sikre Radio Mojn fuld dækning i Fællesnævnets område, ligesom man bad IT- og Telestyrelsen om at vurdere Radio Mojns nuværende dækning. IT- og Telestyrelsen meddeler ved brev af 27. august 2004 bl.a., at IT- og Telestyrelsen af ressourcemæssige årsager må afstå fra at udføre sådanne beregninger, bl.a. fordi den stadige til- og afgang af lokalradiosendere, geografisk flytning af i drift værende sendere inden for de enkelte kommuner og til- og afgang af FM-sendere i vore nabolande kun gør det muligt for IT- og Telestyrelsen under de givne mediepolitiske rammer at foretage en teoretisk beregning, der giver et øjebliksbillede af de enkelte lokalradiostationers dækning. IT- og Telestyrelsen meddeler endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt der i den foreliggende sag er behov for to sendemuligheder for at dække hele Fællesnævnets område i første række må bero på det lokale nævns egen vurdering af de aktuelle modtagemuligheder i nævnsområdet. Det tilføjes, at IT- og Telestyrelsen af Radio- og tv-nævnets brev ikke kan se, om det lokale nævn har foretaget en selvstændig undersøgelse af radiodækningen i de områder, hvor modtagelsen af lokalradio oplyses at være problematisk. For at sikre en effektiv fre-

6 - 6 - kvensudnyttelse vil det i almindelighed være hensigtsmæssigt, hvis nævnene ikke alene baserer sig på radioernes oplysninger, men også selv foretager en konkret undersøgelse af oplysningerne om manglende radiodækning. Radio- og tv-nævnets udtalelse: I henhold til 59, stk. 1, i lov nr. om radio- og fjernsynsvirksomhed skal det lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Da det lokale nævn konstaterede, at de to frekvenser 90,1 og 99,1, der tidligere var tildelt Radio Jubbas, og som derved tjente til at sikre en sådan alsidighed, nu var til rådighed, ligesom der i Fællesnævnets område var tre frekvenser, på hvilke sendetiden ikke udnyttedes fuldt ud, foretog nævnet et opslag af såvel den ledige sendetid som de ledige frekvenser, jf. 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, hvorefter indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til lokal programvirksomhed i almindelighed sker ved offentligt opslag. I Fællesnævnets opslag er det eksplicit nævnt, at der er tale om to nærmere angivne ledige frekvenser samt om tre også nærmere angivne frekvenser, hvor en begrænset del af sendetiden kan søges af ikke-kommercielle ansøgere. På denne baggrund finder Radio- og tv-nævnet ikke, at der kan gives klager medhold i hans påstand om, at der blev udbudt fem frekvenser med den begrænsning, at en del af sendetiden var øremærket ikke-kommecielle radiostationer, og at udbudsmaterialet var uklart og kunne give anledning til misforståelser. For så vidt angår Fællesnævnets betingelse om, at en begrænset del af sendetiden på de tre frekvenser kun kunne søges af ikke-kommercielle stationer, skal Nævnet anføre, at det følger af 14 i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, at et lokalt nævn kan udforme en lokal mediepolitik, der bl.a. kan fastlægge de overordnede rammer for, hvorledes det lokale nævn vil prioritere mellem forskellige ansøgere. På denne baggrund finder Nævnet, at det er i overensstemmelse med radio- og fjernsynsloven, at nævnet i sit opslag prioriterer ikkekommercielle radiostationer på den ledige sendetid på de tre frekvenser. I den konkrete sag er der imidlertid ingen ikke-kommercielle stationer, der søger i konkurrence med kommercielle ansøgere. Radio- og tv-nævnet og tidligere Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har i lignende sager tidligere udtalt, at frekvenser og ledig sendetid på frekvenser anses for at være en begrænset ressource, som et lokalt nævn ikke kan undlade at benytte, dersom en ansøger ønsker at udøve programvirksomhed. Det skal i denne forbindelse tilføjes, at de to ansøgere, der har klaget over afslag i den konkrete sag, faktisk opfylder radio- og fjernsynslovens betingelser for at få tilladelse til lokal radiovirksomhed. Nævnet skal tilføje, at det fremgår af 18, stk. 1, i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, at der ved udstedelse af en programtilladelse tildeles ansøgeren en ugentlig mini-

7 - 7 - mumssendetid, ligesom det i bekendtgørelsens 18, stk. 4, er fastsat, at sendetid ud over den tildelte minimumssendetid, som midlertidigt udnyttes af de stationer, der sender på den pågældende frekvens, kan disponeres over af nævnet i forbindelse med udstedelse af nye tilladelser. I den konkrete sag, hvor den kommercielle radiostation Mojn ikke udnytter hele sendetiden på alle sine frekvenser, men kun har fået tildelt 98 timer om ugen som minimumssendetid, kunne det lokale nævn således med henvisning til dels 18, stk. 4, dels grundprincippet om, at ledig sendetid skal udnyttes, anvise en anden station, dvs. også en kommerciel station, der allerede har en tilladelse i området, den ledige sendetid på de omtalte frekvenser som yderligere sendetid med den konsekvens, at sendetiden måtte opgives, hvis nævnet senere tildelte en ikke-kommerciel ansøger en programtilladelse på den ledige sendetid på frekvenserne. Derved ville Fællesnævnet kunne realisere sin politik om, at ikke-kommercielle stationer vil blive prioriteret højst. Hvad angår de to frekvenser, som Radio Jubbas tidligere havde fået tildelt, fremgår det klart af ansøgning af 16. marts 2004 fra Foreningen Radio 2003, at man også var interesseret i at komme i betragtning til disse frekvenser, såfremt man ikke kunne komme i betragtning ved samtlige de frekvenser, som man troede var udbudt. Radio- og tv-nævnet har som et led i behandlingen af klagesagen modtaget kopi af ansøgningerne fra de to klagere, men ikke en kopi af Radio Mojns ansøgning. Ved brev af 15. juli 2004 bad Nævnet derfor Fællesnævnet om bl.a. en kopi af Radio Mojns ansøgning og i samme forbindelse om oplysning om baggrunden for, at Fællesnævnet havde tildelt Radio Mojn de to omtalte frekvenser. I besvarelse heraf meddelte Fællesnævnet ved skrivelse af 28. juli 2004, at Radio Mojn tidligere har søgt om flere frekvenser, og at det var ansøgningen af 26. juni 2003 fra Radio Mojn, der bl.a. var baggrunden for, at Fællesnævnet ansøgte Radio- og tv-nævnet om flere frekvenser. Det meddeles endvidere, at ansøgningen fra Radio Mojn stadig var aktuel og ikke færdigbehandlet på ansøgningstidspunktet, og at Radio Mojn ikke havde fået svar på ansøgningen. Fællesnævnet oplyser endeligt, at de to frekvenser nævnet bekendt endnu ikke er taget i brug. Nævnet må således lægge til grund, at Radio Mojns ansøgning af 26. juni 2003 om frekvenser blev betragtet som Radio Mojns ansøgning om de to ledige frekvenser. Det fremgår af Fællesnævnets medsendte bilagsmateriale, at Radio Mojns brev af 26. juni 2003 var udformet som en anmodning til Fællesnævnet om at søge Radio- og tv-nævnet om en udmeldelse af yderligere sendemuligheder for Radio Mojn. Baggrunden for anmodningen var ifølge Radio Mojn, at der af et andet lokalt nævn i Sønderborg var udstedt programtilladelser på to nærmere angivne frekvenser med sendepositioner på Nordals og i Sønderborg. Da Radio Mojn mente, at disse to frekvenser ville forstyrre modtagelsen af Radio Mojn i hele Lundtoft Kommune, anmodede man derfor Fællesnævnet om at søge udmeldt to nye frekvenser i Lundtoft Kommune. Sideløbende hermed har Fællesnævnet ved breve af 12. marts, 14. april 2003 søgt Radio- og tv-nævnet om udmelding af yderligere frekvenser med den begrundelse,

8 - 8 - at Fællesnævnet har modtaget ansøgninger om programtilladelse, der ikke kan imødekommes med de allerede eksisterende frekvenser og søger ved brev af 4. september 2003 Nævnet om udmelding af to nye frekvenser i Lundtoft Kommune med angivelse af de specifikke ønskede sendepositioner. Efter en høring herom i IT- og Telestyrelsen meddeler Radio- og tv-nævnet ved brev af 19. december 2003 Fællesnævnet, at IT- og Telestyrelsen har foretaget beregninger og analyser for at finde frekvenser til brug for de oplyste positioner, og at man kan anvise en frekvens på den ene position, men at det desværre ikke er muligt at imødekomme ansøgningen om anvisning af en yderligere en supplerende frekvens i Lundtoft Kommune. Det meddeles yderligere, at IT- vil iværksætte koordineringen af den førstnævnte frekvens, og at sagsbehandlingstiden for en frekvenskoordinering kan tage 14 uger. Denne koordinering endnu ikke er færdigbehandlet, men IT- og Telestyrelsen har oplyst, at koordineringen forventes afsluttet snart. Det fremgår af ovenstående, at Fællesnævnet således har modtaget svar på sin ansøgning om yderligere frekvenser, om end ikke et set fra Fællesnævnet tilfredsstillende svar. Nævnet skal endvidere pege på, at Fællesnævnet i sit opslag af de to ledige frekvenser ikke nævner, hvilke kriterier Fællesnævnet vil lægge til grund ved vurderingen af ansøgere, mens det for så vidt angår den ledige sendetid på de tre øvrige frekvenser som nævnt oplyses, at en begrænset del af sendetiden kan søges af ikke-kommercielle stationer. En ansøger må således forstå opslaget således, at de to frekvenser kan tildeles en kommerciel radiostation. Imidlertid har Fællesnævnet som begrundelse for i sit afslag af 1. juni 2004 til Foreningen Radio 2003 oplyst, at der ikke er frekvenser til mere end én kommerciel radiostation, der kan dække hele nævnsområdet. På denne baggrund må Nævnet fastslå, at ingen kommercielle stationer kunne komme i betragtning til de to frekvenser bortset fra Radio Mojn, idet ingen ansøger ville kunne dække Fællesnævnets område med rådighed over kun to frekvenser. Nævnet finder følgelig, at Fællesnævnet har administreret ud fra ikke-kendte kriterier, hvor resultatet var givet på forhånd. Nævnet skal i den forbindelse pege på, at netop den manglende orientering af ansøgerne om de kriterier, man ville lægge til grund ved behandlingen var ét af de forhold, der af Radio- og tv-nævnet blev kritiseret i Nævnets afgørelse af 17. oktober 2002 i klagesagen fra Radio Jubbas. Nævnet skal endvidere pege på, at Fællesnævnet på et møde af 11. februar 2003 med Nævnet erklærede, at de forhold, man vil lægge vægt på ved sin tildeling af programtilladelser, oplyses overfor ansøgerne. Hvad angår påstanden om inhabilitet er Fællesnævnets oplysninger om Peter Bladts ansættelsesforhold lidt uklare, men Nævnet forstår det således, at vedkommende er tidsbegrænset ansat i en virksomhed, der udfører reklamesalgsarbejde for Radio Mojn. Hvad enten vedkommende således er kommissionsansat eller er ejer af virksomheden, finder Nævnet, at vedkommende har haft en direkte personlig og økonomisk interesse i sagens udfald. Hvis Radio Mojn fik tilladelsen, kunne det således betyde en ekstraindtægt for hans firma eller for ham selv, da

9 - 9 - firmaets reklamesalg derved ville få et større marked; hvis Radio Mojn ikke fik tilladelsen, ville dette kunne bevirke, at en del af reklamemarkedet kom uden for firmaets interessesfære. Nævnet finder således, at Peter Bladt var inhabil, jf. forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, og at han derfor ikke burde have deltaget i behandlingen af ansøgerne, og at denne inhabilitet i sig selv fører til, at Nævnets afgørelse er ugyldig. Til Fællesnævnets argument om, at vedkommende ikke havde en ledende stilling på Radio Mojn, skal sekretariatet henvise til, at spørgsmålet om en ledende stilling ganske vist er behandlet i 36, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed om generel inhabilitet, men at der i henhold til samme bekendtgørelses 37 netop henvises til, at det lokale nævn på grundlag af forvaltningslovens regler træffer afgørelse om, hvorvidt et medlem er inhabilt i forhold til en bestemt sag, der behandles af nævnet. Hvad angår det forhold, at Fællesnævnet inddrog Radio Mojns ansøgning om yderligere frekvenser i den nuværende ansøgningsrunde, finder Nævnet det overvejende betænkeligt at sidestille Radio Mojns tidligere ansøgning om yderligere frekvenser til området en sag der ikke er endeligt afsluttet med en ansøgning til de nu opslåede ledigblevne frekvenser. Sekretariatet finder derfor ikke, at Radio Mojns ansøgning om yderligere frekvenser, burde have været behandlet i denne forbindelse af Fællesnævnet, men at behandlingen kun burde have omfattet de to ansøgere. Af denne årsag skal Radio- og tv-nævnet i henhold til radio- og fjernsynslovens 43, pkt. 6 b, pålægge Fællesnævnet at genoptage sagen på dette grundlag. I denne forbindelse skal Nævnet tillige henvise til ovenstående bemærkninger om muligheden for, at den kommende tilladelseshaver kan få lejlighed til midlertidigt at udnytte den sendetid, der ikke benyttes af Radio Mojn. For så vidt angår Foreningen Radio 2003 s mange argumenter for, hvorfor netop denne ansøger burde foretrækkes frem for den anden ansøger, skal Nævnet henvise til Nævnets og det tidligere Udvalget vedr. Lokal Radio og TV s principielle holdning om at være yderst tilbageholdende med at kritisere de lokale nævns skøn over, hvilken af flere ansøgere, der bedst opfylder radio- og fjernsynslovens 59, stk. 1, krav om, at det lokale nævn skal søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.. Nævnet skal derfor ikke kommentere klagers argumenter i denne henseende. Hvad angår klagers påstand om, at Fællesnævnets afslag ikke indeholdt begrundelser for afslaget på de tre frekvenser med ledig sendetid finder Nævnet ikke, at dette kan kritiseres i betragtning af, at der jo netop blev meddelt afslag til ansøger på at få en programtilladelse til de to øvrige frekvenser, som opslaget omfattede. Nævnet skal endvidere som udgangspunkt tilslutte sig Fællesnævnets påstand om, at fordi en behandling af en ansøgning ikke er medtaget i referatet kan man ikke slutte, at en sådan behandling ikke har fundet sted. Fællesnævnets referat er således udformet som et beslutningsreferat, hvor man ikke nødvendigvis skal tage alle aspekterne af en vurdering med i referatet. Nævnet skal dog bemærke, at det netop i en sag, hvor Fællesnævnet tidligere har erfaret, at sagsbehandlingen kan medføre klager, ville have været hensigtsmæssigt, om noget af vurderingen af ansøgerne havde været omtalt i referatet.

10 Til IT- og Telestyrelsens udtalelse om, at det i første række må bero på det lokale nævns egen vurdering af de aktuelle modtagemuligheder i nævnsområdet, skal Nævnet anføre, at der ikke for Nævnet foreligger tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det var nødvendigt nu at overføre de to frekvenser, der tidligere var tildelt Radio Jubbas, til Radio Mojn for at give en tilstrækkelig dækning. Nævnet skal i denne forbindelse for god ordens skyld bemærke, at klager ikke har reageret på Nævnets opfordring om at tilsende den rapport vedr. sendeeffekter og dækningsområder af de eksisterende og udbudte frekvenser, som klager i sit brev af 28. juni 2004 stillede i udsigt. Radio- og tv-nævnet træffer på baggrund heraf følgende afgørelse: Der gives klager medhold idet Radio- og tv-nævnet i henhold til 43, nr. 6 b, pålægger Fællesnævnet at tage sagen op igen med henblik på at tildele de to ubenyttede frekvenser til én af de to ansøgere, Foreningen Radio 2003 eller Radio Globus Guld. Samtidig bør Fællesnævnet overveje, om den nye tilladelseshaver bør have mulighed for midlertidigt at få stillet den sendetid til rådighed, der ikke er omfattet af Radio Mojns minimumssendetid. H. H. Brydensholt fg. formand Henrik Birkvad nævnssekretær