Ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde den 18. august 2014, kl Billedsalen

Transkript

1 Ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde den 18. august 2014, kl Billedsalen Til stede John B. Sørensen, Kjeld Poulsen, Ellen Højgaard Jensen, Ole Lagoni, Mogens Hansen, Frank Sass, Stig Torp Kaspersen, Bjarne Krohn, og Said Hussein Afbud fra Flemming Balle og Alice Brødbæk Fra administrationen Rolf Andersson (under punkt 2-4), Michael Nielsen-Elgaard (under punkt 2), Pernille Egelund Johansen (under punkt 1), Lene Vennits, Niels Bonne Rasmussen og Anne Mette F. Svendsen. Indholdsfortegnelse Sager til beslutning Bellahøj - idékonkurrence Opførelse af ungdomsboliger på Eksercerpladsen i Ørestad Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum Eventuelt /14

2 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Det videre forløb... 5 Bilag 2: Samarbejdsaftale Sager til beslutning 1. Bellahøj - idékonkurrence Konkurrencen om Bellahøj er nu afsluttet og sagen er på vej ind i næste fase. Konkurrencen blev vundet af Henning Larsen Architects sammen med Erik Møller Arkitekter, Orbicon, GHB Landskabsarkitekter og Rekommanderet. Der har siden etablering af samarbejdet mellem de 4 boligorganisationer på Bellahøj og tanken om en fælles idékonkurrence, været en lang udvikling i sagen. Sagsforløb Marts 2012 Juni September December Januar 2013 Juni August-December Januar 2014 Februar April Juni Juni 4 boligselskaber udarbejder kommissorium om samarbejde på Bellahøj, herunder gennemførelse af idékonkurrence LBF og Københavns Kommune meddeler ønske om behandling af helhedsplan (HP) inden årets udgang Godkendelse på beboermøde Bellahøj Tilsagn LBF og skema A KK betinget af at resultat af konkurrencen er retningsgivende for udførelsen Indstilling til fredning Der etableres samarbejde med Kulturstyrelsen, herunder defineres KS krav til konkurrencen. Fredning sættes på stand-by. Udvikling af konkurrenceprogram med KS/KK Prækvalifikation Udskrivning af konkurrencen Beboermøde i Bellahøj. Forslag om at klimaskærm og mekanisk ventilation tages ud af HHP godkendes. Konkurrence afgøres Offentliggørelse og 3 beboermøder i Bellahøj 2/14

3 Der har indledningsvist været godkendt et udlæg på kr. af organisationsbestyrelsen til iværksættelse af en idékonkurrence. Hver boligorganisation har bidraget med samme beløb, der samlet udgør 1 mio kr. På grund af sagsforløbet og inddragelse af Kulturstyrelsen, er kravene til konkurrencen blevet betydelig skærpet undervejs. Kulturstyrelsen ønskede bl.a. offentligt udbud for at sikre at de bedste rådgiverteams, sammensat af både arkitekter, arkitekter med særlige kompetencer inden for restaurering og landskabsarkitekter fik mulighed for at konkurrere om projektet. I alt 17 teams søgte om prækvalifikation, hvoraf 4 blev udvalgt til konkurrencen. Denne proces har krævet et EUudbud. De endelige krav til besvarelsen af konkurrenceprogrammet blev meget omfattende, hvilket har påvirket størrelsen af vederlag til de konkurrerende. Der har været en tvist med Danske Ark/FRI i den sammenhæng, som blev bilagt ved at reducere i disse krav, således at vederlaget kunne fastholdes på et niveau med tilsvarende konkurrencer. Konkurrencen er bedømt af fagdommere udpeget af Arkitektforeningen, der krævede 4 fagdommere, da der både var bygningsarkitektur og landskabsarkitektoniske dele af konkurrencen. I forløbet har der ligeledes været fokus på at få informeret beboerne på Bellahøj, hvorfor der blev nedsat et redaktionsudvalg med repræsentation af de 4 lokale bestyrelser, boligorganisationerne, projektledelsen, assisteret af en kommunikationskonsulent fra fsb. I dette forløb, har det været nødvendigt at ændre udvalgets sammensætning til projektledelse, boligorganisationerne og kommunikationskonsulent. Samlet set er udgiften blevet godt 1,7 mio kr. mere end oprindeligt. Økonomioversigt Bellahøj konkurrence Ekstra udgifter til fordeling Rambøll opgørelse KAB møder Præsentation for beboerne, estimeret Til fordeling Fordeling 3/14

4 Oprindeligt Ekstraudgifter I alt budget (relativt eft. m2) Bellahøj AAB FSB AKB M2 total Endelig har Landsbyggefonden meddelt, at konkurrencen støttes således: Honoraret støttes til gennemførelse af det vindende projekt, evt. i en revideret/bearbejdet udgave, og dermed også honoraret til den vindende rådgiver. Derudover kan 2/3 af udgifterne til konkurrencen støttes (normale rimelige udgifter) og 1/3 er ustøttet. I forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn til gennemførelse af helhedsplanen, er der oprettet en reguleringskonto, hvortil LFB har indsat penge siden 1/1/2013. Landsbyggefonden har grundet 's likviditetsforhold godkendt, at disse udgifter foreløbig kan dækkes af reguleringskontoen. Det videre forløb Det er planlagt at den fælles rådgiver 1. september 2014 påbegynder arbejdet med programmering. Den fælles opgave består af flere dele: a. Værdisætning af de kulturhistoriske og arkitektoniske forhold på Bellahøj. Dette er et arbejde hvor de enkelte afdelingers bygninger sættes ind i helheden og som skal danne grundlag for de enkelte af afdelingerne valgte totalrådgiveres arbejde. b. Udvikling og afklaring af fælles princip for facadekonstruktion. c. Beboerkommunikation. d. Landskabsprojekt, programmering og projektering af fælles have. AAB og fsb er jf. tidsplanen klar til at gå i gang med dette arbejde. Mandat bør dog afklares i forhold til. Kontrakt med fælles rådgiver kan udformes sådan, at det vil være muligt at deltage i det indledende fælles projekt og herefter afvente afdelingens stillingtagen, samt valg af totalrådgiver. Hver afdeling vælger sin egen totalrådgiver, dette forventes at ske i miniudbud. 4/14

5 Totalrådgiveren varetager den enkelte afdelings projekt i samarbejde med følgegruppen, udfører projektering, udbud og byggeledelse i realiseringsfasen. Se bilag 1, afsnit 9 fra konkurrenceprogrammet. Det videre forløb. Bellahøj kan så indtræde i det fælles grundlag når det ønskes. Økonomi Der er endnu ikke skrevet kontrakt med den fælles rådgiver. Foreløbigt budget viser at Bellahøjs andel af det indledende fælles arbejde med det illustrerede byggeprogram vil være: a. Værdisætning af de kulturhistoriske og arkitektoniske forhold på Bellahøj kr. b. Udvikling og afklaring af fælles princip for facadekonstruktion kr. c. Beboerkommunikation kr. d. Landskabsprojekt, programmering og projektering af fælles have kr. Total inklusive moms kr. Der vil være en mundtlig gennemgang af sagen og mulighed for at stille spørgsmål på mødet. Indstilling Det indstilles, - at organisationsbestyrelsen godkender et udlæg (markeret med gul) på kr. fra reguleringskontoen til dækning af udgifter til konkurrencen. I tilfælde af at afdelingens beslutning om gennemførelse af helhedsplanen omgøres, bedes s organisationsbestyrelse tage stilling til om eller Bellahøj skal bære risikoen for udlægget. - at organisationsbestyrelsen godkender et udlæg (markeret med grøn) på kr. fra reguleringskontoen til dækning af udgifter til de indledende fælles arbejder (a, b, c og d). I tilfælde af at afdelingens beslutning om gennemførelse af helhedsplanen omgøres, bedes s organisationsbestyrelse tage stilling til, om eller Bellahøj bærer risikoen for udlægget. Bilag 1: Det videre forløb Pernille Egelund Johansen redegjorde for sagsforløbet og baggrunden for budgetoverskridelsen for udgifterne til konkurrencen, som bl.a.hænger sammen med fredningsindstillingen. 5/14

6 Kulturstyrelsen lagde fredningsindstillingen til side mod at man gennemførte konkurrencen, som kulturstyrelsen desuden havde yderligere krav til. Kulturstyrelsen ønskede bl.a. at man indkaldte bredt og at man indkaldte de bedste firmaer i branchen. Det betyder også at vi har fået et godt og solidt resultat, som man ikke kan sætte en finger på, samt der er er indgået forarbejder, som alligevel skulle være udført, sagde PernilleEgelund Johansen Situationen er nu at beboerne har ønsket at fjerne ventilation og klimaskærm fra projektet, hvilket stiller spørgsmål ved mandatet til at gå så langt som at gå ud og finde en totalentreprenør. Det vil være en bet og meget svært at stå uden for det forarbejde, der skal igangsættes i forhold til de fælles ting. Det er bla. en del af konkurrenceforslaget, at bygningerne værdiættes, fremførte hun. Efter Pernille Egelund Johansens gennemgang blev det besluttet at dele punktet op i to dele; det bagudrettede (konkurrencen) og det fremadrettede (de fælles forarbejder) Organisationsbestyrelsen stillede sig kritisk overfor det forhold, at de ikke på et tidligere tidspunkt var blevet informeret om budgetoverskridelsen, da det er vanskeligt at afvise at betale på nuværende tidspunkt. Der blev også stillet spørgsmålstegn ved fordelingen af ekstraomkostningerne, da der i udgangspunktet var blevet indbetalt et lige stort beløb fra de enkelte boligorganisationer, mens den endelige fordeling nu er sket pr. m 2. Pernille Egelund Johansen svarede, at de andre boligorganisationer har fremført det argument, at når udlægget skal indfinansieres i det samlede projekt, skal det som alt andet som LBF giver støtte til betales forholdsmæssigt. Flere af medlemmerne i organisationsbestyrelsen fandt, at det ikke var helt rimeligt, men accepterede det. John B. Sørensen konkluderede, at organisationsbestyrelsen godkender et udlæg på kr. fra reguleringskontoen til dækning af ekstraudgifter i forbindelse med konkurrencen. Udlægget skal indgå i byggesagen. John B. Sørensen indledte andel del af punktet (de fælles forarbejder) med at oplæse en mail fra Flemming Balle, som indgik i behandlingen af punktet. Organisationsbestyrelsen havde en længere diskussion, der bla. omhandlede spørgsmålet om hvorvidt overhovedet har mulighed for at stille sig udenfor gennemførelsen af den indledende fælles undersøgelse. Det var organisationsbestyrelsens holdning, at man var nødt til at deltage, for 6/14

7 overhovedet at få mulighed for at få indflydelse og fordi det kun er punkt b afdelingen har udvist forbehold overfor. Kjeld Poulsen spurgte med henvisning til bilag 1, hvem der sidder i styregruppen, da det er styregruppen der tager stilling i tilfælde af konflikter eller problemstillinger, der truer projektets overordnede rammer. Til referatet er der efterfølgende indhentet følgende oplysninger: Styregruppen består af to medlemmer af hver organisationsbestyrelse i, AKB, FSB og AAB eller et organisationsbestyrelsesmedlem + et medlem af afdelingsbestyrelsen. Derudover deltager en byggechef/byggedirektør fra hver boligorganisation. (Rolf Andersson, Gorm Evers og Pia Nielsen), en repræsentant fra den fælles rådgiver (vinder af konkurrencen) og projektlederen fra hver enkelt helhedsplan. (Pernille Egelund Johansen, Gert Panton og Michael Graae). Endelig kan Københavns Kommune, Kulturstyrelsen og Landsbyggefonden indkaldes efter behov. Organisationsbestyrelsen besluttede at godkende et udlæg fra reguleringskontoen på kr. til dækning af udgifter til de indledende fælles arbejder (a, b, c og d). Udlægget skal indgå i byggesagen. 2. Opførelse af ungdomsboliger på Eksercerpladsen i Ørestad På mødet vil KAB's byggefunktion redegøre for projektforslaget. Indledning I april måned 2014 modtog KAB en henvendelse fra Ejendomsselskabet Calum Invest A/S om interessen for at være med i en nybyggerisag på den såkaldte Rigsarkivgrund (Eksercerpladsen). Grunden er særdeles attraktivt beliggende lige over for DR Byen tæt på metro, buslinjer, rekreative områder m.v. I starten var der en ide om at etablere familieboliger sammen med en erhvervsdel i bunden og med private penthouselejligheder på toppen. Efter drøftelser med kommunen (primært ved Calum A/S) blev dette dog hurtigt konverteret til ungdomsboliger for s vedkommende. Projektet indeholder en almen del på i alt m 2. De sidste ca m 2 op til byggefeltets maksimum på m 2 består som sagt af butikker samt penthouselejligheder. Det giver mulighed for at etablere ca. 225 ungdomsboliger i størrelser på ca. 35 og 50 m 2. Hvis projektet skal realiseres, skal kommunen tildele grundkapital hertil i det åbne kvote udbud, der skal indleveres 1. september Den resterende del af Rigsarkivgrunden (Eksercerpladsen) er under udvikling, og Nordea er allerede i gang med at etablere et nyt, dansk hovedsæde på nabobyggefeltet. 7/14

8 Lige nu pågår udarbejdelse af et dispositionsforslag med tilhørende Skema A-økonomi, som skal indsendes til Københavns Kommune senest 1. september 2014, såfremt godkender dette, jævnfør beslutningsoplægget nedenfor. Det foreliggende dispositionsforslag gennemgås kort på organisationsbestyrelsesmødet. Boligantal og størrelser Som dispositionsforslaget ser ud nu, indeholder projektet 50 boliger på 35 m 2 og 195 boliger på 50 m 2. Hertil kommer naturligvis gang- og opholdsarealer, herunder en tagterrasse som friareal. Boligstørrelserne kan være en udfordring, da kommunen i sit udbudsmateriale primært ønsker at etablere mindre enheder på 35 m 2 eller derunder, hvorfor boligerne på 50 m 2 kan blive udfordret. Dette uagtet, at der givetvis vil være stor efterspørgsel efter disse. Der er et dialogmøde med kommunen om netop disse forhold i løbet af uge 33. Grunderhvervelse, udbuds- og samarbejdsmodel Selve aftaleforholdet og samarbejdsmodellen er lidt kompliceret og er i hovedtræk anført nedenfor: - Byggerettighederne til projektet ejes af Calum Invest A/S købt af By & Havn - Der etableres en ny afdeling under, der påtænkes at købe disse rettigheder af Calum for så vidt angår den almene del. Købsprisen er meget høj, men indeholder også en række ydelser omkring modning, oprensning for forurening, sikring mod ekstrafundering, tilslutningsafgifter, etablering af udearealer m.m. - Der udarbejdes en kombineret grundkøbsaftale/samarbejdsaftale, hvor Calum Invest har ansvaret for at planlægge et samlet totalentrepriseudbud for hele byggeriet. Et udbud, der skal køre efter EU s udbudsregler - vælger sin egen bygherrerådgiver til at varetage egne interesser - I grundkøbsaftalen er alle væsentlige programmæssige forhold aftalt såsom boligstørrelser og antal, elevatorantal, indretning, apteringsniveau, materialekvaliteter, principper for tekniske anlæg m.m. Der henvises til et tilsvarende referencebyggeri af ungdomsboliger - Når entrepriseudbuddet er gennemført, skal der sammenstilles en Skema B-økonomi. Her garanterer Calum Invest A/S (med økonomiske garantier), at der opnås et tilfredsstillende licitationsresultat til, at ovenstående programmæssige forhold kan indfries inden for en foruddefineret økonomisk ramme. Skulle lavestbydende entreprenørs tilbud ligge over den definerede ramme, nedsættes grundkøbesummen tilsvarende således, at der er balance i økonomien på de to poster. - Der entrereres med den vindende totalentreprenør på en opdelt totalentrepriseaftale, hvor hver part bærer sin forholdsmæssige del af forpligtelserne og sagen gennemføres, hvor hver part er repræsenteret ved egen bygherrerådgiver. I store træk som i modellen fra Strandlodshus 8/14

9 - Calum Invest A/S indestår (med økonomiske garantier) for alle ekstraarbejder, der måtte opstå i byggeperioden, med undtagelse af særlige bygherretilkøb Anlægsøkonomi og leje s byggesag med m 2 ungdomsboliger opføres til maksimumbeløbet inklusive energitillæg, i alt kr./m 2 - eller i alt 313,4 mio. kr. inkl. moms. Ud af dette beløb er der reserveret kr./m 2 til at gennemføre alle entreprisearbejder eksklusive de oven for omtalte modningsarbejder m.v. Dette afstedkommer et lejeniveau på ca kr./m 2 efter indregning af ungdomsboligbidrag. Det giver en leje for en 35 m 2 ungdomsbolig på ca kr./md. med tillæg af forbrugsafgifter. En bolig på 50 m 2 vil koste ca kr./md. Garantimodel Til aftalen er knyttet en kompliceret garantimodel udtænkt med udgangspunkt i materialet fra Strandlodshus med betydelige skærpelser til s fordel. Modellen går ud på, at der som modydelse til den høje grundpris til Calum gives en garanti for at gennemføre byggeriet inden for en given økonomisk ramme og i en given kvalitet til trods for, at der indgås en sædvanlig totalentreprisekontrakt mellem entreprenøren og. Hovedgrebet i garantimodellen går ud på følgende: - Efter godkendt Skema A deponeres hele grundkøbesummen på en deponeringskonto i anerkendt pengeinstitut. Deponeringsbeløb ca. 129 mio. kr. Frigivelse er bl.a. betinget af godkendt Skema B. - Når Skema B er godkendt, nedskrives garantien til 76 mio. kr., som skal dække modningsarbejder, jf. ovenstående, samt en ekstragaranti for, at totalentreprenøren kan indfri sin del af totalentrepriseaftalen. Dette er ud over totalentreprenørens sædvanlige 15 % garanti - Når modningsarbejderne gennemføres og godkendes af tilsynet, nedskrives garantien på de 76 mio. kr. gradvist til 20 mio. kr. - Der henstår herefter 20 mio. kr. som ekstra sikkerhed for entreprenørens forpligtelser over for bygherren tilsammen med entreprenørens sædvanlige 15 % entreprenørgaranti på ca. 24 mio. kr. - Denne 20 mio. kr. ekstra garanti nedskrives, når entreprenøren har gennemført 85 % af sine arbejder på pladsen. Herefter resterer den normale entreprenørgaranti, som frigives efter sædvanlige bestemmelser Det er en kompliceret model, som kan uddybes på bestyrelsesmødet. Tidsplan Følgende er forudsat i aftalen med Calum: 9/14

10 - Der indleveres åben kvote tilbud inkl. Skema A 1. september Kommunen tager stilling til tilbuddene og meddeler Skema A tilsagn ultimo Programmering og udbudsmateriale udarbejdes frem til marts Udbud i totalentreprise marts april Skema B-godkendes august Byggestart 1. september Byggeri færdigt ultimo december 2016 Indstilling Det indstilles til organisationsbestyrelsen at: - iværksætte nyt byggeri som beskrevet ovenfor og etablere en ny afdeling til dette - godkende erhvervelse af byggerettigheder og indgåelse af købs- og samarbejdsaftale, som beskrevet - KAB er byggeforretningsfører for på sædvanlige vilkår, dog med et honorar begrænset til 1 mio. kr. - KAB på vegne af kan indsende ansøgning i åben kvote udbuddet indeholdende Skema A-ansøgning, som beskrevet ovenfor - nedsætter en følgegruppe til at varetage organisationens interesser under byggesagens forløb - bevilger kr. som risikovilligt udlæg over s arbejdskapital til at dække de indledende arbejder i form af juridisk rådgivning samt bygherrerådgivning frem til etablering af byggekredit efter godkendt Skema A. Beløbet indfinansieres i sagen, når og hvis denne realiseres Indstilling Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tiltræder indstillingen om at give udlæg til opførelse af ungdomsboliger på Ekserserpladsen i Ørestad. Michael Nielsen-Elgaard præsenterede dispositionsforslaget. Der er tale om en klassisk karrebebyggelse med butikker forneden, ejerlejligheder øverst og de almene ungdomsboliger i midten. I den almene del vil der blive 245 boliger, overvejende to-rums boliger på 50 m 2, men også et antal et-rums boliger på 35 m 2. Kvadratmeterantallet er inklusive fællesarealer. Kommunen ønsker flere små boliger, men økonomien er ikke til at bygge udelukkende 35m 2 boliger, så håbet er, at kommunen vil give sig lidt på det punkt De små boliger lægges ved siden af hinanden to og to, så de senere kan lægges sammen, hvis behovene ændrer sig. Michael Nielsen-Elgaard uddybede vilkårene for at deltage i projektet, som opridset i dagsordenen. Kommunen skal dog godkende udbudsmodellen først. Organisationsbestyrelsen udtrykte bekymring for kvaliteten af boligerne med denne model og for den økonomiske risiko i tilfælde af konkurs. 10/14

11 Rolf Andersson fortalte, at der er et underliggende program, der definerer kvaliteten af alt i byggeriet - fra døre og vinduer til CTS-system og blandingsbatterier. Det er en fornuftig almen kvalitet, der kan ses i et referencebyggeri i Ålborg. Det betyder en begrænsning på, hvad vi kan få indflydelse på - bortset fra farvevalg og andre småting, men vi vil bede om seperate systemer på alt, og rørføringer og affald skal tænkes ind fra starten, sagde han. Michael Nielsen-Elgaard beskrev den økonomiske konstruktion og hvordan projektet kan sikres økonomisk via depoter. Rolf Andersson tilføjede, at der altid er en bygherrerisiko, men at han syntes KAB med den beskrevne model har forsøgt at dække af i forhold til den del, der er usædvanlig. Lene Vennits præsenterede den seneste oversigt over dispositionsfonden og gennemgik de andre byggeprojekter, har i støbeskeen. Organisationsbestyrelsen tiltrådte indstillingerne. 3. Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum Der er 100 % fleksibel udlejning i Tingbjerg. Området er pga. helhedsplaner og renoveringer blevet flottere og boligerne mere attraktive, de grønne omgivelser er unikke og der er fokus på bæredygtighed i bred forstand. Alligevel må vi konstatere at udviklingen på flere parametre går den forkerte vej. De nye KÅS-tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af personer på offentlig forsørgelse i Tingbjerg er stabilt. Antallet af beboere i Tingbjerg med anden etnisk baggrund er steget. Mere end halvdelen af beboerne over 15 år har ikke anden uddannelse end grundskolen, og indkomstniveauet halter med forstærket kraft efter resten af København. Vi ser, at: - de stærke beboere trækker deres børn ud af de lokale institutioner - forretningerne har sværere og sværere ved at overleve - tryghedsindekset er fortsat ikke godt nok - Tingbjergs image har ikke ændret sig markant - der er fortsat forhold, som danner grundlag for kriminalitet og bandedannelse. Københavns Kommune 11/14

12 Københavns Kommune har erkendt, at der skal andre greb end fleksibel udlejning, renoveringer og boligsocial indsats til for at flytte Tingbjerg. Den boligsociale indsats og de øvrige aktiviteter, der foregår i Tingbjerg, gør Tingbjerg til et godt sted at bo og man kan vel sige, at disse indsatser har sikret, at udviklingen ikke er kørt af sporet, men der skal større indsatser og greb til at vende udviklingen, så Tingbjerg får del i og bliver en del af den fantastiske udvikling, som hovedstaden er inde i. Fra udsat bydel til byudviklingsområde Københavns Kommune er klar til at handle og putte ressourcer i at sikre en udvikling af Tingbjerg. Kommunen ønsker derfor at indgå i et partnerskab med boligorganisationerne om udvikling af Tingbjerg. Den fælles vision kunne være fra udsat byområde til byudviklingsområde. Dette kunne forhåbentlig bringe Tingbjerg ud af den stigmatisering, som den tidligere regerings betegnelse "ghetto" knyttede til området, og som boligorganisationerne har taget stærkt afstand fra. Boligorganisationerne og fsb bør være aktive i udviklingsprocessen, så de aktivt kommer til at præge udviklingen af bydelen. Byliv - beboere og beboersammensætningen Erfaringerne i Tingbjerg viser at det er vanskeligt at opretholde forretninger i Tingbjerg. Vi ved, at købmand Bent har vanskeligheder og der er ingen bank og intet apotek i Tingbjerg. De nye forretninger, der åbner har en kort levetid, fiskehandleren og cykelforretningen er eksempler herpå. Det netop afsluttede erhvervsprojekt har afdækket, hvor vanskeligt det er at få nye erhverv til at lokalisere sig i Tingbjerg. Derfor skal Tingbjerg være attraktivt for flere og for en bedre uddannet og mere købedygtig befolkning. Dette kræver flere og/eller andre boligformer. Der er pres på boligmarkedet i København. Dette kan formentlig udnyttes til at tiltrække nye befolkningsgrupper til Tingbjerg. Hvilke ideer og hvorledes forestiller boligorganisationerne og afdelingerne i Tingbjerg, at dette kunne ske? Det vil kommunen gerne have en dialog og et partnerskab med boligorganisationerne og boligafdelingerne i Tingbjerg om. Attraktioner - idræt Det er forventningen, at det kommende kulturhus og den nye hockeybane vil give ekstra liv i Tingbjerg, pga. forskellige arrangementer. Hvis der skal ske en markant ændring af bylivet, er der dog formentlig behov for yderligere. På studieturen til Paris så vi, at uddannelsesinstitutioner giver liv i gaden, tilsvarende gør sportsaktiviteter. Derfor bør der arbejdes på at trække yderligere til Tingbjerg, en større idrætsfacilitet, en uddannelsesinstitution, o.l. Trafikalt arbejder man på at få letbanen gennem Tingbjerg. Dette vil lette tilgængeligheden væsentligt og knytte Tingbjerg langt mere til resten af København end nu. Partnerskab med kommunen og andre 12/14

13 Ingen af de nævnte greb kan stå alene. Derfor er der behov for at få udarbejdet en samlet udviklingsplan for Tingbjerg og det omkringliggende byområde. Københavns Kommune vil gerne afsætte penge til at få udarbejdet en udviklingsplan og man vil gerne indgå partnerskab med boligorganisationerne om dette. Kommunen har følgende foreløbige visioner: - et varieret og attraktivt boligudbud - styrket erhvervsliv og flere udadvendte funktioner - et åbent og trygt byområde Indstilling Det indstilles, at tiltræder udkastet til samarbejdsaftale, se bilag 2 om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Bilag 2: Samarbejdsaftale Stig Torp Kaspersen lagde ud med at kommentere oplægget fra kommunen. Han ville blandt andet være ked af en fortætning i selve Tingbjerg, hvor alle sætter pris på de grønne arealer, ligesom han havde sine forbehold for gennemkørselsveje i Tingbjerg. Han så dog positivt på ønsket om at styrke forretningslivet og håbede på at blive inddraget i planerne på linje med Brønshøj Husum lokaludvalg. Kjeld Poulsen stillede spørgsmålstegn ved formuleringen midt på side to i oplægget, der forpligter parterne til at foretage investeringer. Flere organisationsbestyrelsesmedlemmer gav udtryk for, at aftalen var meget overordnet og kunne godt tænke sig at den havde været mere detaljeret. På den anden side fandt flere det samtidig positivt, at planen gælder for et større område, som ligger ud over Tingbjerg og opfattede det meget positivt at kommunen inviterer til samarbejde på denne måde. Organisationsbestyrelsen tiltrådte samarbejdsaftalen, med det forbehold at den ønskede at få uddybet hvad der ligger i formuleringen om forpligtende investeringer midt på side 2 i samarbejdsaftalen. 4. Eventuelt Frank Sass orienterede kort om Herlev Åhuse. Byggesagen er gået konkurs. Der vil blive en nærmere orientering på det ordinære organisationsbestyrelsesmøde den 15. september /14

14 Referatet er forelagt og godkendt. København den John B. Sørensen Kjeld Poulsen Stig Torp Kaspersen Frank Sass Ole Lagoni Alice Brødbæk Said Hussein Bjarne Krohn Ellen Højgaard Jensen Flemming Balle Mogens Hansen 14/14