Udarbejdet af Rønne & Lundgren i Plan C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af Rønne & Lundgren i Plan C"

Transkript

1 Udbudsfri offentlig-privat innovation i byggeriet, 2012 Udbudsfri offentlig-privat innovation i byggeriet Juridisk model Udarbejdet af Rønne & Lundgren i Plan C Plan C Side 1/18

2 Forord Mange af byggebranchens aktører er tilbageholdende med at deltage i den innovative udvikling af nye energirigtige renoveringsløsninger. De frygter at blive erklæret inhabile, når løsningen senere skal implementeres og kommer i udbud. Det problem har Plan C nu forsøgt at løse med en ny juridisk model Af Sif Enevold, Leder af Plan C Modellen tager fat om de barrierer, der har vist sig for private virksomheder og vidensinstitutioners deltagelse i OPIprojekterne: Risiko for inhabilitet. Ressourceforbrug (tid og kroner) som usikkerhedsfaktor ved udvikling og innovation. Manglende mulighed for at kapitalisere på innovationsindsatsen. En af nøglerne til at skabe udvikling og innovation i byggeriet er udviklingsprojekter, som er skabt i samarbejde mellem kommuner, private virksomheder og videninstitutioner. Denne type OPI-projekter kan samtidig være med til at skabe energirigtig renovering i større målestok i Danmark. En barriere for OPI-projekterne er dog, at partnere kan være tilbageholdende eller helt afstå fra at deltage i udviklingen af nye løsninger, prøvehuse eller forsøgsprojekter. En væsentlig årsag er frygten for at blive erklæret inhabil eller blive fravalgt af bygherre, alene på grund af risikoen for inhabilitet, når løsningerne senere skal anvendes i større anlægsprojekter. Ny model for OPI-projekter Plan C s partner Rønne og Lundgren har udarbejdet en ny model for udbudsfrie OPI-projekter, som imødegår de potentielle risici for inhabilitet, som partnerne frygter. Med den nye model for udbudsfri OPI håber Plan C og Rønne og Lundgren at vise vej for fremtidige innovative samarbejder. Målet med dette notat Dette notat rummer dels en beskrivelse af modellens elementer og dels en redegørelse for de juridiske aspekter i modellen. Modellen beskriver, hvordan et udviklingsprojekt kan tilrettelægges, så selve udviklingen kan foregå udbudsfrit. Modellen indebærer, at der skal udarbejdes en kontrakt, allerede når projektet tilrettelægges. Kontrakten tager hånd om den enkelte partners udbytte og fordelingen af rettigheder blandt partnerne. Modellen er en skabelon for udbudsfri innovative samarbejder, men modellen udelukker ikke konkret juridisk bistand, når det enkelte OPI-projekt skal etableres. Som næste skridt vil notatet blive ledsaget af vejledning og standarddokumenter omkring rettigheder og kontrakt. Plan C www. plan-c.dk Side 2/18

3 Afprøvning i Plan C Modellen bliver i 2012 præsenteret for og vurderet af en bred kreds af interessenter. Samtidig bliver modellen afprøvet i et konkret demonstrationsprojekt under Plan C. I forbindelse med demonstrationsprojektet vil der blive udarbejdet kontrakter og vejledninger, som er nødvendige for at kunne bruge modellen. Plan C s formål med modellen er, at den enkelte aktør får et værktøj, der kan danne grundlag for fremtidige samarbejder om innovative løsninger. Og ikke mindst at sikre, at processen bliver grebet rigtigt an fra starten. Indhold Notatet starter med en opsummering af, hvad der kendetegner et udviklingsprojekt, der har sigte på nye innovative løsninger, og hvordan det adskiller sig fra et almindeligt byggeprojekt. Denne del af beskrivelsen vil søge at bevidstgøre bygherrer, rådgivere, entreprenører m.v. om fordelene ved at udskille innovationsprocesser fra byggeprocesser, og ved at gennemføre innovationsprocesserne uafhængigt af men dog med viden om problemstillinger i - forestående byggerier. Derefter beskrives de juridiske muligheder for iværksættelse af innovationsprojekter uden udbud. Her er udgangspunktet mulighederne i henhold til EU-traktaten og EU-kommissionens meddelelser og forudsætningerne for dem. Det fremgår hvordan man skal forholde sig til den offentlige parts eventuelle betaling til de deltagende private parter for deres ydelser, herunder når det sker alene i form af omkostningsdækning. Betydningen af rettighederne til udviklede løsninger og fordelingen af rettighederne belyses. Endelig anvises veje til at eliminere risikoen for inhabilitet i efterfølgende udbud. God læselyst! Om Plan C Fokus på hele værdikæden Plan C s partnerkreds repræsenterer hele værdikæden af aktører i energirenoveringen og kommer fra forskningsverdenen, den private sektor, den kommunale sektor og den almene sektor. Projektet bidrager til et nyt mindset i byggeriet et mindset der handler om at tænke i helhedsløsninger. Plan C vil fremme en ny renoveringspraksis, der kan skabe værdi for såvel miljøet og brugerne som for samfundsøkonomien. Projektet fokuserer på hele værdikæden, lige fra planlægning og finansiering over kompetencesammensætning og fysiske løsninger til drift og adfærd. Partnere Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Vallensbæk Kommune, KL, BO-VEST, Glostrup Boligselskab, KAB, Dong Energy, Københavns Energi, VEKS, Ai-gruppen, ARCON Solar, BRF Kredit, Brunata, COWI, Enemærke & Petersen, Exhausto, Henning Larsen Architects, Kuben Management, NCC, Plan Miljø, Rørbæk og Møller Arkitekter, Schneider Electric Buildings, Sonnenkraft, Teknologisk Institut, VELFAC, VELUX, Window Master, Dansk Byggeri, Alexandra Instituttet, DTU Byg, Copenhagen Business School. Kontakt Sif Enevold, Leder af Plan C Vognporten Albertslund Telefon: Mobil: Plan C www. plan-c.dk Side 3/18

4 Sammendrag Som det nærmere er beskrevet og uddybet i nærværende notat, er det muligt at strukturere et offentligt-privat samarbejde om innovation som et udviklingsprojekt, således at deltagelse i et sådant projekt ikke udløser udbudspligt for de deltagende offentlige projektdeltagere, og således at der ikke opstår inhabilitet for de private projektdeltagere. I projektet kan indgå viden og rettigheder til patenter, værker, design, data, knowhow m.v., som deltagerne havde på forhånd, og der kan tilsvarende under projektforløbet oparbejdes viden og opstå rettigheder til de opnåede udviklingsresultater. I ovenstående illustration er vist hvordan et udviklingsprojekt (OPI) aftalt mellem offentlige og private parter kan opdeles dels i de bidrag, parterne hver især yder til projektet i form af omkostninger til projektmedarbejdere og eventuelle udgifter til materialer o.l., der skal bruges under projektet, den betaling, som den offentlige part yder den private part, dels de værdier - i form af viden, resultater og tilknyttede rettigheder - som projektet tilfører henholdsvis den offentlige og private part. Den illustrerede model er vejledende for, hvordan parterne bør forholde sig udbudsretligt og statsstøtteretligt. I første omgang er det afgørende, at der er tale om et udviklingsprojekt/innovationsprojekt og ikke om levering af en traditionel ydelse. Udviklingsprojektet skal være målrettet frembringelse af (viden om og efterprøvelse af) generelle løsninger, der kan have betydning for - men ikke alene indgår som led i - konkrete opgaver og eventuelle efterfølgende udbud. Det vil være naturligt, hvis et udviklingsprojekt om byggetekniske løsninger inddrager flere forskellige prøvekonstruktioner/-installationer. Forsknings- og videninstitutioner kan være værdifulde parter i et udviklingsprojekt. Et udviklingsprojekt med en offentlig og en privat part samt en videninstitution som tredjepart betegnes ofte som et samarbejde efter Triple Helix-modellen. Nærværende notat omhandler blandt andet sådanne Triple Helix samarbejder. Hvis et udviklingsprojekt er struktureret på ovennævnte måde, foreligger der som hovedregel ingen udbudspligt. En aftale om et udviklingsprojekt vil typisk ikke være omfattet af udbudsdirektivet, enten fordi der ikke er tale om en gensidigt bebyrdende aftale i udbudsretlig forstand, jf. direktivets artikel 1, stk. 2, litra a, eller fordi aftalen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 16, litra f. Ejerskabet til og retten til at anvende den opnåede viden og resultater, dvs. rettighederne til projektets resultater og udnyttelsen af disse, kan fordeles mellem deltagerne, herunder eventuelt således at hovedparten af rettighederne tilgår de private projektdeltagere. I tilfælde af indledning af et offentligprivat samarbejde uden udbud, hvor en privat part - typisk på Plan C www. plan-c.dk Side 4/18

5 Ejerskabet til og retten til at anvende den opnåede viden og resultater, dvs. rettighederne til projektets resultater og udnyttelsen af disse, kan fordeles mellem deltagerne baggrund af dennes kommercielle muligheder og bidrag til projektet - tildeles hovedparten af rettighederne til projektresultaterne, anbefales det, at øvrige projektdeltagere får ret til at udnytte resultaterne i egen virksomhed, og at den private projektdeltager, der er tildelt rettighederne, får pligt til at give licens til tredjemand på markedsvilkår. Derved undgås det, at der opstår en situation, hvor den private projektdeltager som følge af projektdeltagelsen bliver den eneste mulige leverandør af en ydelse, som efterfølgende måtte blive efterspurgt i et udbud gennemført af samme offentlige projektdeltager. Den private part kan omvendt på sin side sikre sig, at denne i tilfælde af et efterfølgende udbud, hvor udviklingsprojektets resultater viser sig relevante, enten vinder udbuddet eller modtager vederlag for den vindende virksomheds udnyttelse af rettighederne. Efterfølgende udbud udformes af en offentlig myndighed, som naturligvis gerne må anvende den viden om løsningsmuligheder, som myndigheden måtte have opnået i udviklingsprojekter, som myndigheden har deltaget i. De deltagende offentlige parter kan forpligte sig til at udforme efterfølgende udbud, hvor udviklingsresultaterne kan vise sig relevante, på en sådan måde, at de private projektdeltagere ikke bliver inhabile. Hvis der under udviklingsprojektet udfindes mere konkrete løsningsmodeller, som kan tænkes anvendt direkte under efterfølgende udbud, anbefales det, at disse løsningsmodeller i givet fald dokumenteres og gøres tilgængelige for alle tilbudsgiverne i udbuddet. Har de private parter fået tildelt rettigheder til projektresultater, kan disse gøres tilgængelige gennem anvisning af en licensadgang hos vedkommende private part. Udbudsvilkårene kan således opstilles af den offentlige myndighed på baggrund af viden fra udviklingsprojektet, men uafhængigt af de privat deltagende parter. Formål Formålet med nærværende notat er at analysere og beskrive en egnet juridisk model for etablering af et offentlig-privat innovationssamarbejde, hvor det konstaterede innovationspotentiale udnyttes samtidig med at parternes incitament opretholdes, og de oplevede barrierer overvindes. Modellen analyseres og beskrives på grundlag af byggeriets processer og tekniske udfordringer. Analysen omfatter de rettigheder, som indgår og som skabes i samarbejdet samt den måde, hvorpå disse rettigheder bør håndteres. Notatet er bestemt for en bredere kreds af interessenter og deltagere i offentlig-private samarbejder, og er dels tænkt som et redskab til at fremme offentlig-private initiativer i relation til opbygning af OPI-kompetencer og værdifulde innovationsalliancer og innovationsteams, som kan forestå offentlig-private udviklingsprojekter inden for byggeriet 1, og dels tænkt som en vejledning til fremme af konkrete OPI-projekter mellem det offentlige byggeris parter. Det bemærkes for god ordens skyld, at emnet for notatet dels er teknisk og juridisk komplekst og dels kun er behandlet sparsomt i den juridiske litteratur og praksis, hvorfor notatet ikke kan træde i stedet for juridisk rådgivning om de konkrete forhold ved organisering og aftaleindgåelse om OPI-projekter. Baggrund Baggrunden for nærværende notat er et konstateret behov for fremme af innovation inden for byggeriet. Der er behov for et øget og smidigere innovativt samarbejde mellem på den ene side offentlige bygherrer med indsigt i det offentliges behov og udfordringer og på den anden side de private leverandører, som både har kendskab til byggeriets processer, til den praktiske, detaljerede udførelse og til projektering og planlægning af byggesager 2 med mulighed for, at også videninstitutioner 1 Dette gælder eksempelvis de kompetencer, der er tilknyttet Gate 21 gennem foreningens partnere, se også note 2. 2 I Foreningen Gate 21, der er et partnerskab mellem en række kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af ambitiøse løsninger på Plan C www. plan-c.dk Side 5/18

6 kan indgå og biddrage med analyser og anvendelsesorienteret forskning. Det er oplevelsen, at potentialet ikke udløses ved de forsøg, der er gjort på at gennemføre udbud med innovation, altså udbud på grundlag af en overordnet behovsbeskrivelse, som skal opfyldes ved tilbud på pris og innovative løsninger, samt med forudsætning om et samarbejde om innovation under projekterings- og udførelsesfasen mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Der er konstateret en tendens til, at innovationen stopper ved udbuddet på trods af de gode hensigter og forudsætninger i udbudsbeskrivelsen. Den tese, som ligger til grund for nærværende notat er, at innovationspotentialet bedst opnås ved en mere struktureret innovationsproces i form af et udviklingssamarbejde, og at innovationshøjden som illustreret ovenfor stiger, jo længere denne innovationsproces til en vis grænse - kan få mulighed for at virke. Udbudsreglernes krav om gennemsigtighed vil nødvendigvis forudsætte, at rammen for de innovative løsninger og den innovationsproces, der skal foregå efter et udbud, det vil sige mellem den vindende part i et udbud og myndigheden, afgrænses af den beskrivelse om end overordnet som er anført i udbudsbetingelserne. Endvidere må det ud fra ordinære kommercielle betragtninger antages, at den private part efter et udbud i højere grad vil have fokus på at optimere indtjeningen ved at levere den beskrevne ydelse med lavest mulige omkostninger, end på at udvikle og gennemføre den dialog, der skal til for at bearbejde ordregiverens viden og derudfra nå frem til bedre afstemte, innovative løsninger. Dette har givet anledning til overvejelser om mulighederne for at styrke innovationen og opnå en bedre udnyttelse af et foreliggende innovationspotentiale gennem en tidlig, umiddelbar dialog i et nært samarbejde inden for rammerne af et udviklingsmål, men ikke afgrænset af en forud fastlagt opgavebeskrivelse formuleret som tekniske krav eller funktionsønsker i et udbud. 3 Det er tillige oplevet som en væsentlig barriere for at etablere offentlig-private innovationssamarbejder, at de private deltagere i sådanne processer ofte anses for inhabile ved efterfølgende udbud, hvor de innovative resultater kan anvendes. De private deltagere mister derved incitamentet til at deltage i innovationssamarbejdet. kommunernes klima- og energimæssige udfordringer, se er det blandt partnerne oplevelsen, at der ligger et stort uudnyttet innovationspotentiale i offentlig-private samarbejder. 3 Der er i rapporten Intelligent Offentlig Efterspørgsel og innovative offentlige udbud, FORA Publikation, november 2010 omtalt en proces, der indledes med sammensætning af undersøgelses- og innovationsteams med henblik på at afgrænse udviklingsmålet til det relevante omfang og formulere udbudsvilkårene derefter. Problemet med denne løsning er imidlertid, at dette fortsat vil udelukke de private parter, der hidtil ikke er blevet inviteret til at deltage på grund af egen interesse i at byde på den efterfølgende opgave, fra at være parter i den innovative proces. Plan C www. plan-c.dk Side 6/18

7 Udbudsfri OPI Udviklingsprojektet Et udviklingsprojekt er kendetegnet ved at have et udviklingsmål og ved, at projektdeltagerne ikke på forhånd ved, om dette mål kan opnås. Der kan være tale om en bestilt udviklingsopgave, hvor en part blot skal levere udviklingsydelser til den anden part med henblik på at søge dennes udviklingsmål opfyldt. I de i nærværende notat omhandlede udviklingsprojekter har projektdeltagerne normalt et fælles udviklingsmål, om end parterne kan have forskelligt sigte på udnyttelse af resultaterne. Gennemførelse af et udviklingsprojekt kan aftales mellem såvel offentlige som private parter. En offentlig part, som vil deltage i et udviklingsprojekt, skal have offentligretlig, herunder bevillingsmæssig, hjemmel hertil. Den relevante hjemmel for kommuner vil ofte findes i erhvervsfremmeloven 4 eller i kommunalfuldmagten 5. Et udviklingsprojekt, der indgås mellem offentlige og private parter med sigte på udvikling af nye, innovative løsninger, betegnes gerne som offentlig-private innovationsprojekter (OPI). Disse projekter er kendetegnet ved, at der ikke er tale om en bestilt udviklingsopgave, men om et udviklingssamarbejde, der bygger på en aftale om, at deltagerne bidrager til projektet 4 Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme nr af 16. december Kommunalfuldmagten er en betegnelse for de grundsætninger og den praksis, der regulerer kommunernes mulighed for uden anden lovhjemmel at påtage sig opgaver med hver sine kompetencer og hver sin baggrundsviden og tilhørende rettigheder. 6 I et OPI-projekt er parterne således ikke i et kunde-leverandør forhold, selvom det godt kan forekomme, at nogle af eller alle de udgifter, der for en part er forbundet med projektet, finansieres af andre parter eller gennem tilskud fra støtteordninger. Nærværende notat beskæftiger sig med udviklingsprojekter, som parterne på baggrund af egne erfaringer beslutter sig for eksempelvis at udskille fra konkrete byggeopgaver med henblik på at opnå en øget og mere berigende innovation i et offentlig-privat samarbejde. Udviklingsprojektet træder ikke i stedet for (for)projektering af et konkret byggeri. En adskillelse af udviklingsprojektets mål fra målet med en konkret (for)projektering er derimod forudsætningen for, at en løsning opnår generisk værdi for såvel den offentlige som den private part og således ikke blot bliver en løsning, der kan anvendes i et enkelt konkret byggeri for en enkelt offentlig bygherre, men bliver en metode og/eller løsningsmodel, der kan finde anvendelse i forbindelse med en 6 Se illustration s. 1. Plan C www. plan-c.dk Side 7/18

8 Udviklingsprojekter anbefales ofte baseret på den såkaldte Triple Helixmodel, hvor projektdeltagerne er dels offentlige myndigheder, dels private parter og dels viden-/forskningsinstitutioner. række fremtidige byggerier, uanset hvem bygherren er. 7 Udviklingsprojekter anbefales ofte baseret på den såkaldte Triple Helix-model, hvor projektdeltagerne er dels offentlige myndigheder, dels private parter og dels viden-/forskningsinstitutioner. En tilsvarende model kan anvendes ved OPIudviklingsprojekter inden for byggeriet. 8 De private parter, herunder tekniske rådgivere og entreprenører, vil kunne bidrage med erfaring med byggeprocesser, materialer, design og økonomi. De offentlige parter får derved adgang til at bringe deres viden i spil i et udviklingssamarbejde med private med sigte på at afklare, hvilke nye innovative løsninger der bedst kan imødekomme det offentliges behov og efterspørgsel. Viden-/forskningsinstitutionerne, for eksempel Statens Byggeforskningsinstitut, vil kunne udføre og dokumentere de tekniske og videnskabelige undersøgelser og tests, der skal til for at undersøge og eftervise de sammenhænge og muligheder for innovative løsninger, som projektet måtte tilsigte at afdække eller identificere. Et udviklingsprojekt kunne for eksempel dreje sig om optimering af indeklima og energiforbrug. De offentlige projektdeltagere, kunne være myndigheder med ansvar for drift af offentlige bygninger, og kunne derfor bidrage med indsigt i de oplevede problemer med indeklima, energiforbrug og om brugeradfærd, mens de private projektdeltagere kunne bidrage med erfaringer og viden om bygningsteknik, byggeprocesser og løsningsidéer. Endelig kunne en forskningsinstitution bidrage med videnskabelig analyse af problemer og idéer. Projektaktiviteterne kunne i givet fald bl.a. bestå i: Registrering af oplevede problemer med luftskifte, luftfugtighed og varmeforbrug i de offentlige byggerier og i andre byggerier med tilsvarende problemer, Måling af de objektive forhold de pågældende steder, Generering af idéer til løsninger, Eventuelt videnskabelige forundersøgelser af de fundne løsningsforslag, Gennemførelse af forsøg på en eller flere prøvekonstruktioner eller -installationer, Måling på de gennemførte forsøg og videnskabelig bearbejdning af data fra målingerne, Evaluering af effekten og anvendeligheden af de fundne løsninger, Dokumentation. Udviklingsprojektet kan føre til viden både om de analyserede problemer og de afprøvede idéer. Dette skulle gerne føre til et resultat i form af en bedre løsning på den aktuelle problemstilling, selvom en erkendelse af, at de afprøvede idéer ikke kan anvendes, også i sig selv kan udgøre værdifuld viden for alle parter. 7 Det er dog naturligvis ikke en forudsætning for et udviklingsprojekt, at det på forhånd er givet, at en løsning, som udviklingsprojektet måtte resultere i, også bliver udnyttet i forbindelse med flere byggerier, men udviklingsmålet skal have sigte på en generel anvendbarhed af de resultater, der søges opnået. 8 Se eksempel på sådan triple helix model i Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse af offentligt privat samarbejde om innovation, marts Det vil føre for vidt i nærværende notat at gennemgå alle former for projektorganisering, men det må i almindelighed anbefales, at aftaler mellem offentlig og private parter formaliseres eksempelvis ved brug af projektinitieringsaftaler i den indledende fase, der kan erstattes af egentlige projektaftaler, når projektets udviklingsmål og indhold er nærmere afstemt mellem parterne. Ved større indsatser vil det ofte være formålstjenligt at etablere et forum for sekretariat og kompetenceopbygning eventuelt i form af et offentlig-privat konsortium, forening, fond eller selskab, der gøres til part i udviklingsprojektet. Der findes flere eksempler på sådanne farbare konstruktioner. Udfordringen for samarbejdet er at finde frem til det fælles udviklingsmål, der lader sig udskille fra de daglige gøremål og konkrete opgaver, der forestår. Sagt på en anden måde er parternes opgave at adskille udvikling fra de konkrete byggeopgaver, som parterne er vant til at håndtere. Nedenfor er søgt illustreret, hvordan eksempelvis ønsker om tilgang til forskellige nye innovative løsninger i forbindelse med overvejelser om fremtidigt byggeri kan tænkes udskilt i et ikke udbudspligtigt udviklingsprojekt. Plan C www. plan-c.dk Side 8/18

9 Enighed om udviklingsprojektets mål er forudsætningen for samarbejdet, og også forudsætningen for en afklaring af, hvem der må bidrage med hvad, og i hvilket omfang disse bidrag skal finansieres af parten selv eller af andre parter eller af eventuelle tilskud. Der er i den forbindelse en sammenhæng mellem de parter, der skal have retten til at udnytte viden og resultater opnået under udviklingsprojektets forløb, og de parter, der stiller ressourcer enten i form af finansiering eller i form af vederlagsfrie ydelser til rådighed for udviklingsprojektet. Værdien af et offentlig-privat samarbejde skal således både for de offentlige og de private parter kunne måles i det udbytte parterne respektivt opnår ved at deltage i samarbejdet. Parterne må i den forbindelse gøre sig klart, om de tilsigtede projektresultater, som den enkelte part får del i, har tilstrækkelig værdi, eller om det offentlig-private samarbejde også kræver betaling enten fra den anden part eller fra eksterne midler/støtteordninger. Parternes incitamenter Parternes incitament for at etablere og igangsætte et offentligprivat samarbejde om innovation og udvikling kan være mangeartede, herunder: Eliminering af risici for, at der anvendes forkerte eller utidssvarende løsninger i forestående byggerier. Opnåelse af generiske konkurrencefordele ved frembringelse af en løsning, der kan anvendes også over for andre offentlige ordregivere og altså i forbindelse med mere end et enkelt byggeri. Udvikling af processer for et mere dynamisk og gnidningsfrit offentlig-privat samarbejde, der af såvel den offentlige som den private part kan anvendes i forbindelse med samarbejde med andre parter. Tilgang til en bredere kreds af private parter, herunder entreprenørvirksomheder, og øget mulighed for inddragelse af disse i offentlig-private samarbejder uden inhabilitetskonsekvenser. Indblik i de offentlige bygherrers oplevede problemstillinger og bedre udnyttelse af de offentlige og private parters viden, fremgangsmåder og netværk. Etablering af en stærkere markedsførings- /dialogplatform i samarbejder mellem offentlige og private virksomheder. Opnåelse af billigere og/eller mere effektive løsninger og dokumentation for løsningens fordele også markeds-/konkurrencemæssigt. Erhvervelse af rettigheder til løsninger, der efterspørges af offentlige bygherrer. Det kan kun anbefales, at såvel offentlige som private parter på forhånd gør sig overvejelser om de fordele, der er forbundet med et offentlig-privat innovationssamarbejde, og de værdier, som projektet kan tilføre parterne. Parternes evt. forskellige interesser må identificeres, og deres bidrag til projektet afstemmes dertil. Parterne vil typisk have fælles interesser i at opnå det med udviklingsprojektet tilsigtede mål og ønske om fremadrettet at kunne anvende de indvundne erfaringer og frembragte løsninger i deres respektive virksomheder. Udviklingsprojektet Plan C www. plan-c.dk Side 9/18

10 Hvis den private part ikke modtager nogen betaling og dermed ikke får nogen form for kontant betaling for sit projektbidrag, kan der som nævnt ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt. giver mulighed for at opnå dokumentation for, at den frembragte innovative løsning er teknisk eller økonomisk fordelagtig. For den offentlige projektdeltager vil OPI-projektet således kunne frembringe en ønsket og dokumenteret generisk anvendelig løsningsmodel/-metode, og for den private deltager vil projektet omvendt frembringe et kommercielt produkt eller en kommerciel proces, der er behov for i offentligt regi og hvis fordele er dokumenteret. Den private projektdeltager vil kunne benytte OPI-processen som en markedsføringsplatform, der giver virksomheden mulighed for at styrke kunderelationen til offentlige bygherrer og opsamle viden om forestående projekter i offentligt regi. Tilsvarende får den offentlige part mulighed for under OPIprocessen at anvende denne som en virksomhedsrettet kommunikationsplatform og styrke sine dialogprocesser og netværk med relevante virksomheder. Den private projektdeltager kan også have interesse i en betaling for eller omkostningsdækning af den private projektdeltagers bidrag til udviklingsprojektet og - som det fremgår nedenfor - vil en sådan betaling ikke nødvendigvis udløse en udbudsforpligtelse for den offentlige projektdeltager. De udbudsretlige og statsstøtteretlige udfordringer I det følgende afsnit gennemgås og analyseres de juridiske udfordringer ved de omhandlede udviklingsprojekter, idet der redegøres for, at de udbudsretlige og statsstøtteretlige regler ikke står i vejen, hvis udviklingsprojekterne struktureres, som det nærmere er beskrevet nedenfor. Udviklingsprojektets udbudsfrihed. Udbudsdirektivet gælder for offentlige indkøb i form af offentlige kontrakter, hvorved der efter direktivets artikel 1, stk. 2, litra a, forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af arbejde og levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af direktivet. I direktivets artikel 1, stk. 2, litra d, defineres offentlige tjenesteydelseskontrakter, som de offentlige kontrakter, som hverken vedrører vareindkøb eller bygge- og anlægsarbejder, men som derimod vedrører de tjenesteydelser, som er opregnet i direktivets bilag II. Aktiviteterne i udviklingsprojektet vil normalt svare til de offentlige tjenesteydelser, som er defineret i direktivets artikel 1, stk. 2, litra d, jf. litra a. Da en projektaftale imidlertid ikke vedrører levering af sådanne tjenesteydelser til en ordregivende myndighed, men derimod vedrører en fælles indsats i et projektsamarbejde, hvor projektdeltagernes bidrag tilgår projektet med henblik på at nå projektdeltagernes fælles udviklingsmål, vil der normalt allerede af den grund ikke være tale om en gensidigt bebyrdende offentlig kontrakt, som er omfattet af udbudspligten efter udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, litra a. 9 Et offentlig-privat udviklingsprojektsamarbejde kan dog være finansieret på forskellig måde. I relation til udbudsreglerne er det af betydning, om og på hvilke vilkår den offentlige part finansierer projektet med kontante midler, som helt eller delvist tilgår den private part. 9 Der henvises herved til Konkurrence- og Forbrugestyrelsens redegørelse af 4. april 2011 vedrørende Klage over Viborg kommunes aftale med VIBORGegnens Erhvervsråd, hvor styrelsen fandt, at en aftale om erhvervsrådets udførelse af erhvervsfremmende aktiviteter nok var en aftale, men at aftalen ikke kunne anses for gensidigt bebyrdende, da kommunens betaling ikke ansås for betinget af specifikke ydelser fra erhvervsrådet, men mere havde karakter af en generel finansiering af erhvervsfremmeaktiviteterne, samt til de i redegørelsen nævnte afgørelser fra EU-domstolen. Plan C www. plan-c.dk Side 10/18

11 Ingen kontant betaling Hvis den private part ikke modtager nogen betaling og dermed ikke får nogen form for kontant betaling for sit projektbidrag, kan der som nævnt ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt. Selv om den private part efter udviklingsprojektaftalen skal modtage hovedparten af rettighederne til den viden, der opstår i projektet ( forgrundsviden, jf. nedenfor), og på den måde får noget ud af det er der altså ikke nogen form for udbudspligt for den offentlige part ved indgåelse af en sådan udviklingsprojektaftale. Hvis der ikke er sammenhæng mellem den private parts projektbidrag og de rettigheder, som den private part får, kan der efter omstændighederne være tale om ulovlig statsstøtte. Den offentlige part kan således stille baggrundsviden og andre ressourcer af stor værdi til rådighed for projektet, således at den private part samlet set modtager fordele, som udgør statsstøtte. Det skal håndteres efter de statsstøtteretlige regler, jf. nedenfor. Man kan udtrykke det sådan, at det er et spørgsmål om, hvorvidt den offentlige part sælger sine værdier til den rigtige pris, eller om værdierne delvist foræres til den private part som statsstøtte. Der skal ikke betales noget til den private part, og der er derfor ikke noget spørgsmål om, hvorvidt den offentlige part foretager et indkøb, som kan være omfattet af udbudsreglerne. Markedsmæssigt vederlag Hvis den private part på den anden side modtager kontant betaling via den offentlige parts kontante finansiering, således af den private part samlet set det vil sige inklusive værdien af de rettigheder til projektets forgrundsviden, som den private part får i henhold til udviklingsprojektaftalen - opnår et vederlag, der svarer til den markedsmæssige værdi af sit projektbidrag, vil der være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt af den type, der som udgangspunkt er udbudspligtig efter udbudsdirektivet. Denne type aftaler er imidlertid undtaget fra udbudspligt efter udbudsdirektivets artikel 16, litra f. Denne bestemmelse undtager således kontrakter om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling med mindre udbyttet af kontrakten udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed. Baggrunden for undtagelsen fremgår af udbudsdirektivets præambel, betragtning 23: I henhold til traktatens artikel 163 udgør fremme af forskning og teknologisk udvikling et af midlerne til at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri, og den frie adgang til offentlige kontrakter bidrager til at nå dette mål. Samfinansiering af forskningsprogrammer bør ikke være omfattet af dette direktiv. Derfor gælder direktivet ikke for tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, bortset fra sådanne, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, forudsat at tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed. De i nærværende notat omhandlede projekter om innovation i byggeriet vil således være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, selv om projektet måtte indebære, at der foretages et sådant indkøb, hvor den private projektdeltager via den offentlige projektdeltagers finansiering samlet set opnår et markedsmæssigt vederlag for sit projektbidrag. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis den offentlige part modtager alle rettighederne, og hele det markedsmæssige vederlag til den private part derfor betales kontant. Europa-Kommissionens meddelelse KOM (2007) 799 og det tilhørende arbejdsdokument SEC (2007) 1668 om prækommercielle indkøb, begge af 14. december 2007, indeholder forslag til, hvordan undtagelsen i artikel 16, litra f, kan anvendes. Det fremgår heraf, at undtagelsen ikke kun gælder for meget teoretiske forskningsprojekter, men også for aktiviteter vedrørende løsning og design, fremstilling af prototyper samt nyudvikling af et begrænset antal førstegangsprodukter eller Plan C www. plan-c.dk Side 11/18

12 Det samlede vederlag, som den private part modtager, vil være ulovlig statsstøtte, hvis det overstiger markedsprisen for den private parts bidrag. tjenester som en prøveserie. Aktiviteterne kan således omfatte en begrænset produktion eller begrænsede ydelser, der indgår i et feltforsøg for at vise, at produktet eller tjenesten kan fremstilles eller leveres i større mængder og i en acceptabel kvalitet. Undtagelsesbestemmelsens krav til udviklingsprojektets indhold er således beskedne, og det er svært at forestille sig et udviklingsprojekt, som beskrevet ovenfor, som ikke vil være omfattet. Kommissionen anbefaler, at de private parters deltagelse i et prækommercielt indkøb som beskrevet i ovennævnte dokumenter annonceres og konkurrenceudsættes efter principperne i EU-Traktaten, det vil sige en mindre omfattende udbudsproces, end den som gælder efter udbudsdirektivet. Kommissionen forudsætter, at kontraktvilkårene fastsættes på forhånd og gengives ved annonceringen, således at der indhentes priser fra de interesserede i form af tilbud om at deltage mod vederlag i form af dels det i tilbuddet fastsatte kontante vederlag og dels de rettigheder, som ifølge kontraktvilkårene skal tilhøre tilbudsgiveren. Baggrunden for Kommissionens anbefaling er primært, at der ved denne annoncering sikres bevis for, at den private part ikke modtager statsstøtte. Den private part bliver jo honoreret dels med et kontant vederlag og dels ved at få tildelt en del af rettighederne til den viden, der opnås under det prækommercielle indkøb. Som udgangspunkt kender den offentlige part hverken markedsprisen for den private parts projektbidrag eller markedsprisen for de rettigheder, som den private part får. Hvis kontrakten om fordeling af rettigheder m.v. annonceres og konkurrenceudsættes, inden valg af den private part, vil denne proces udgøre tilstrækkeligt bevis for, at kontrakten er indgået på markedsvilkår og dermed ikke indebærer ulovlig statsstøtte. Konkurrenceudsættelsen indebærer således, at markedets aktører på en gang vurderer værdien af rettighederne og værdien af deres projektbidrag, hvilket kommer til udtryk i deres tilbud om projektdeltagelse mod kontant betaling af et beløb svarende til differencen mellem disse to værdier. Som sekundær begrundelse for anbefalingen om annoncering af prækommercielle indkøb nævner Kommissionen, at EUtraktatens principper om gennemsigtighed, ligebehandling og ikke-diskrimination. Denne begrundelse er ikke uddybet nærmere, men synes at være støttet på de samme hensyn, som ligger til grund for de statsstøtteretlige overvejelser, jf. ovenfor. Der er således tale om en gensidigt bebyrdende aftale, hvorefter der fra en ordregivende myndighed betales et markedsmæssigt vederlag for en privat parts levering af en forsknings- og udviklingsydelse. Det ovenfor nævnte forhold - nemlig at den offentlige part som udgangspunkt hverken kan vurdere værdien af rettighederne eller værdien af den private parts projektbidrag - fører til, at der er risiko for, at den offentlige part betaler for meget, hvis ikke projektdeltagelsen annonceres og konkurrenceudsættes. Sammenfattende kan det altså konkluderes, at selv om der således indgår et - prækommercielt - indkøb som led i en aftale om et offentlig-privat udviklingsprojekt, kan det altså iværksættes uden udbud efter udbudsdirektivet, men dog med forudgående annoncering. Det forudsætter dog, at rettighederne til projektresultatet deles mellem de offentlige og private projektdeltagere eller den private part ikke modtager fuldt (kontant) vederlag. Det bemærkes for god ordens skyld, at reglerne i tilbudsloven på dette punkt har samme afgrænsning som udbudsdirektivet, jf. tilbudslovens 15a, stk. 3. Omkostningsgodtgørelse En mellemsituation foreligger, hvis den private part udover en andel af rettighederne - modtager en kontant betaling, som opgøres og administreres som lovlig statsstøtte, enten som de minimis-støtte 10 eller som statsstøtte tilladt efter artikel i Supergruppefritagelsesforordningen 11. Efter disse regler kan der ydes lovlig statsstøtte til en privat virksomheds delta- 10 Jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte. 11 Jf. Kommissionens forordning (EF) nr. nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for statsstøtte forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (generel gruppefritagelsesforordning). Plan C www. plan-c.dk Side 12/18

13 gelse i forsknings- og udviklingsprojekter til dækning af en del af den private virksomheds faktiske omkostninger ved projektdeltagelsen. Omkostningerne kan omfatte den private parts faktiske lønudgifter til de medarbejdere, der deltager i projektet, eventuelt med tillæg af veldokumenterede overheadomkostninger i form af eksempelvis husleje- og driftsomkostninger, som er knyttet til de pågældende medarbejderes virke. Efter de minimis-reglerne kan der inden for et samlet beløb på EUR over tre år ydes fuld omkostningsdækning. Efter Supergruppefritagelsesforordningens artikel 31 kan der ydes godtgørelse af en del af omkostningerne med forskellige satser, der ligger mellem 25 og 100 %. Det rigtigste vil være at betragte denne situation helt som den situation, hvor der ikke indgår nogen kontant betaling til den private part. Kendetegnende for en gensidigt bebyrdende kontrakt er således, at der foretages et indkøb på et marked, altså til markedspris. Godtgørelsen af den private parts omkostninger efterlader ikke nogen mulighed for uigennemsigtig eller ukontrolleret fortjeneste hos den private part i det omfang, omkostningsgodtgørelsen sker inden for de statsstøtteretlige rammer. Omkostningsgodtgørelsen opgøres og vurderes i givet fald som statsstøtte, og den kontante betaling til den private part er herefter i overensstemmelse med de EU-retlige regler, hvis ellers statsstøttereglerne vurderes at være overholdt. Tilbage står så risikoen for, at den private part får tildelt for stor en del af rettighederne i forhold til sit projektbidrag, hvilket, jf. ovenfor, også er et statsstøtteretligt spørgsmål; altså et spørgsmål om et salg. Netop det forhold, at der er tale om (lovlig) statsstøtte understreger, at der ikke er tale om en gensidig bebyrdende aftale om leverance af en ydelse til markedspris. I det omfang den offentlige part dækker omkostninger ud over, hvad statsstøttereglerne tillader, vil der derimod være anledning til at vurdere projektaftalen efter udbudsdirektivets art. 16, litra f, på samme måde som anført ovenfor om prækommercielle indkøb. Der foreligger ikke EU-domspraksis, der tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betaling af en omkostningsdækning fører til en forpligtelse til konkurrenceudsættelse. Sager, hvor det vurderes, om betalinger er sket i overensstemmelse med statsstøttereglerne indeholder ikke supplerende vurderinger af, om lovlig statsstøtte også skulle konkurrenceudsættes efter udbudsreglerne for at sikre ligebehandling og gennemsigtighed. Det ville også forekomme helt absurd, hvis en omkostningsgodtgørelse, der sker i overensstemmelse med statsstøttereglerne, skulle konkurrenceudsættes blot for at sikre at andre private parter ikke kunne levere bidrag til udviklingsprojektet billigere. En konkurrenceudsættelse ville jo have til formål at afdække en korrekt markedspris og i givet fald ville der slet ikke være tale om statsstøtte. Det er derfor nærliggende at antage, at der ikke består et krav om konkurrenceudsættelse, når omkostningsgodtgørelsen er betalt i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Andre ydelser end tjenesteydelser Efter en projektaftale som ovenfor skitseret kan der indgå udførelse af forsøgskonstruktioner eller -installationer. Disse aktiviteter vil ofte være accessoriske i forhold til udviklingsaktiviteten. Endvidere vil forsøgsbyggerier eller -installationer sjældent være bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion, jf. udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, litra b. I givet fald vil disse konstruktioner og installationer blot indgå som en del af aktiviteten i udviklingsprojektet. Hvis der i et udviklingsprojekt skal gennemføres mere substantielle forsøgsbyggerier, kan udførelsen heraf ske efter reglerne i udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a. Endvidere kan indkøb af varer, der alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling ske uden forudgående annoncering efter udbudsdirektivets artikel 31. Andre udbudsdirektiver Ovenstående referencer til udbudsdirektivet gælder Europa- Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. For forsyningsvirksomhed og for forsvars- og sikkerhedsområdet gælder to særlige direktiver: Europa-Parlamentets og Plan C www. plan-c.dk Side 13/18

14 Rettigheder til projektresultater omfatter ikke alene egentlige patentrettigheder, der formentlig sjældent vil kunne opnås, men alle former for rettigheder til udviklingsresultater, herunder retten til at udnytte dokumentationen for og den frembragte viden om løsningen, eventuelle designs, IT-programmel m.v. Rådets direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet. Disse to direktiver indeholder bestemmelser svarende til de i nærværende notat omtalte. Rettigheder til projektresultatet Forudsætningen for igangsætning og gennemførelse af et udviklingsprojekt er i almindelighed, at de deltagende parter har mulighed for at tilføre projektet de fornødne kompetencer og ressourcer. Den viden, som parterne tilfører projektet, kaldes typisk for baggrundsviden, mens den viden og de resultater, der opnås under projektforløbet, kaldes for forgrundsviden. Parterne vil sædvanligvis have interesse i fortsat at kunne benytte deres baggrundsviden også efter projektets afslutning og accepterer også gerne de øvrige parters interesse i samme 12. Er der tale om erhvervshemmeligheder vil der ligeledes typisk være aftalt en tavshedspligt for de offentlige og øvrige projektparter desangående. Spørgsmålet om fordeling af rettigheder knytter sig derfor til den forgrundsviden, herunder projektresultaterne, der opstår under projektet. Det er også rettighederne dertil, som udbudsdirektivet refererer til. Det er ikke i alle udviklingsprojekter, at parterne er tilstrækkeligt opmærksomme på værdien af den viden og de resultater, som projektet skaber. Det gælder også for byggeriets innovation. I takt med behovet for nye innovative løsninger hos offentlige bygherrer må det antages, at tilgangen til sådanne løsninger og rettighederne til disse vil få større betydning. 12 Det bør i reglen sikres, at rettigheder forbundet med den ordregivende myndigheds baggrundsviden den viden, som myndigheden på forhånd har og bidrager med til projektet - ikke overdrages den private part, men fortsat kan benyttes af myndigheden også efter projektet. Som det følger af de ovennævnte krav om fordeling af rettigheder, hvis et (eventuelt delvist vederlagt) udviklingsprojekt skal kunne igangsættes uden udbud bør der i aftaler om offentlig-private udviklingssamarbejder optages bestemmelser om, hvordan der skal forholdes med rettigheder, der måtte opstå under et udviklingsprojekt, herunder om rettigheder til de løsninger og resultater, der tilsigtes opnået. Fordelingen bør stå i rimeligt forhold til parternes bidrag og risiko. Kommissionen udtaler således også i ovennævnte dokumenter om prækommercielle indkøb, at der ved fastlæggelse af vilkårene for indkøbet bør tages højde for, at et udviklingsprojekt kan føre til en viden af en så konkret, nyskabende karakter, at denne viden kan beskyttes immaterialretligt, altså ved patent, ophavsret eller lignende. Der argumenteres for, at den private part ofte vil være bedst egnet til at beskytte og udnytte sådanne rettigheder, mens den ordregivende myndighed primært skal sikre, at myndigheden selv kan udnytte den pågældende viden og en eventuel forskningsinstitution primært ønsker at kunne udnytte den pågældende viden i videregående forskning. De immaterielle rettigheder tænkes derfor som udgangspunkt overladt til den private part. Det kan i den forbindelse aftales, at den private part som følge af sit (vederlagsfrie) bidrag til projektet erhverver enerettigheder til udviklingsprojektets resultater. Særlig af statsstøtteretlige grunde bør den offentlige part dog som anført af Kommissionen sikre sig, at de i det omfang de selv bidrager til udviklingsprojektet - selv har mulighed for at udnytte rettighederne internt. Endvidere anbefaler Kommissionen 13, at den private part i aftalen tilpligtes at give andre virksomheder adgang til at udnytte de under (men altså ikke før) udviklingsprojektet opnåede rettigheder mod betaling af et rimeligt vederlag herfor ( på rimelige markedsvilkår ) Kommissionens meddelelse, KOM (2007) 799 og det tilhørende arbejdsdokument SEC (2007) Som anført ovenfor kan der blive tale om ulovlig statsstøtte, hvis værdien af enerettighederne sammen med det modtagne vederlag udgør mere end markedsværdien for den ydelse, som det offentlige får ud af den private parts projektdeltagelse. I tvivlstilfælde kan der foretages meddelelse til Kommissionen efter EUtraktatens artikel (tidligere EF-Traktatens artikel 87-89). Plan C www. plan-c.dk Side 14/18

15 Det bemærkes i den sammenhæng, at udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, litra b, giver ordregivende myndigheder særskilt hjemmel for at indgå offentlige kontrakter ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, når kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder, kun kan overdrages til en bestemt økonomisk aktør. Det er i den forbindelse ikke tilsigtet, at sådanne enerettigheder for en leverandør, bør opstå som følge af et udviklingsprojekt, som den ordregivende myndighed selv bidrager til. I aftaler om offentlig-private udviklingsprojekter bør der derfor som led i vilkår om fordeling af rettighederne til den viden og de resultater, der opstår i projektet, træffes aftale om licenser til øvrige projektdeltagere og vilkår om rettighedshaverens pligt til at give de fornødne licenser til tredjemand på markedsvilkår, så rettighedsfordelingen ikke udelukker en fri konkurrence. Markedsvilkår betyder i den forbindelse, at den private part gennem sådanne licenser skal gives mulighed for at få dækket sine projektomkostninger og opnå sædvanligt forretningsmæssigt udbytte af sin projektdeltagelse i lyset af både de resultater, der er opnået, og de omkostninger og risici, dette har indebåret. 15 Det er således også i overensstemmelse med Kommissionens anbefalinger, at en aftale om den private parts enerettigheder til et projektresultat uanset en evt. pligt til at meddele licens til andre - indebærer, at anvendelse af den frembragte løsning i et offentligt byggeri, der efterfølgende sendes i udbud forudsætter, at den private part enten får tildelt opgaven eller får ret til en licensbetaling fra den anden private part, der måtte vinde udbuddet. 15 Det må anbefales den offentlige part at fastsætte nærmere vilkår vedrørende denne markedspris, for det tilfælde der er en mulighed for, at den offentlige myndighed senere skal foretage udbud, hvor løsningen kunne tænkes anvendt. Det kan eksempelvis i den forbindelse aftales, at andre virksomheders licensvederlag ikke kan overstige den omkostning, som den offentlige part i givet fald selv skal betale for brug af løsningen. Eliminering af inhabilitet Den private part i et offentlig-privat udviklingsprojekt må dog ikke have indflydelse på fastlæggelse af udbudsvilkår forbundet med et udbud af en efterfølgende byggeopgave, hvor resultater fra udviklingsprojektet ønskes anvendt, hvis den private part selv ønsker at byde på opgaven. Nedenfor redegøres nærmere for, hvordan risikoen for sådan inhabilitet elimineres. Regulering af risiko for efterfølgende inhabilitet Tidlige overvejelser om at iværksætte samarbejder om forprojektering og idéudveksling mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører, er ofte stødt på den barriere, at de involverede rådgiverne og entreprenørerne frygter at blive afskåret fra at byde på den efterfølgende opgave. Rådgiverne og entreprenørerne kan således blive inhabile i det efterfølgende udbud, hvis det forudgående samarbejde giver dem en konkurrencefordel under udbuddet. Det ovenfor beskrevne udviklingsprojekt har imidlertid grundlæggende ikke karakter af forprojektering knyttet til en konkret byggeopgave eftersom udviklingsdelen netop er udskilt og adskilt fra en sådan og således har sit eget udviklingsmål om realisering af en generelt anvendelig løsning. Der bør dog i en aftale om et offentlig-privat udviklingsprojekt tages højde for, at de løsninger, som udviklingsprojektet sigter mod at opnå, kan indgå direkte i efterfølgende udbud. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at det er den offentlige part i udviklingsprojektet, der som ordregivende myndighed udarbejder udbuddet og dets vilkår, og at fastlæggelsen af udbudsvilkårene således først sker efter at udviklingsprojektet har frembragt en løsning, som den ordregivende myndighed har interesse i at benytte. Plan C www. plan-c.dk Side 15/18

16 Det skal bemærkes, at inhabilitet jo kun opstår i relation til den offentlige part, som udviklingsprojektet er gennemført i samarbejde med. I det omfang andre offentlige myndigheder ønsker at anvende en løsning som den udviklede, er der ingen pligt til hverken at tilgængeliggøre informationer om den udviklede konkrete løsning eller stille krav til rettighedsejeren om, at han skal stille løsningen til rådighed for andre. Det er således alene op til den offentlige part at sikre, at udbudsvilkårene formuleres på en måde, der ikke gør den private part i udviklingsprojektet inhabil. Dette krav kan og bør i givet fald optages allerede i parternes aftale om det fælles udviklingsprojekt, selvom det på tidspunktet for indgåelse af denne aftale alene kan stipuleres, at der muligvis kan blive tale om et efterfølgende udbud af en opgave, hvor resultatet af udviklingsprojektet eventuelt kan finde anvendelse. Sådant krav tjener også den offentlige parts interesse i ikke at være udelukket fra at inddrage projektresultatet i et efterfølgende udbud, også selv om den private part måtte være tillagt enerettigheder til projektresultatet. Nedenfor redegøres nærmere for indholdet af den udbudsretlige inhabilitetsregel, samt for hvilken betydning reglen kan få for udbud, hvor ny viden fra et udviklingsprojekt som ovenfor beskrevet kan anvendes. Inhabilitetsreglen For alle udbud såvel efter EU-udbudsregler som efter tilbudsloven gælder et ligebehandlingsprincip, der har til formål at sikre, at udbudsprocesser gennemføres på en sådan måde, at konkurrencegrundlaget mellem de bydende ikke mærkbart fordrejes. I de ofte forekommende tilfælde inden for byggeriet, hvor en teknisk rådgiver deltager i et forudgående undersøgelsesarbejde for ordregiveren, vil der være en risiko for, at rådgiveren har opnået en særlig viden, der vil give vedkommende en konkurrencefordel under et efterfølgende udbud. Det følger imidlertid af praksis fra EU-domstolen16, at det ikke er tilladt ubetinget at afskære rådgivere, der har deltaget i en forudgående undersøgelse fra et kommende udbud. Der skal således foretages en konkret vurdering af habilitetsspørgsmålet, hvor det skal undersøges, om udbuddet er tilrettelagt således, at rådgiverens eventuelle konkurrencefordel er udjævnet. 16 Se EF-domstolens afgørelse af 3. marts 2005 i Fabricom-sagen. Efter praksis foreligger der således ikke inhabilitet for en rådgiver ved udbud af en rådgivningsopgave, blot fordi den pågældende har rådgivet ordregiveren i et forudgående undersøgelses- eller analysearbejde, der i en vis udstrækning er indgået i grundlaget for udbuddet. Rådgiveren anses alene for inhabil, såfremt det forudgående undersøgelses- eller analysearbejde konkret har resulteret i en konkurrencefordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere. En sådan konkurrencefordel foreligger eksempelvis, hvis rådgiveren i den forudgående undersøgelse eller analyse har været involveret i tilrettelæggelsen af udbuddet, herunder eksempelvis i forbindelse med formulering og udformning af udbudsbetingelser og/eller tildelingskriterier. 17 Ligeledes kan en konkurrencefordel være opnået, hvis rådgiveren ved den forudgående undersøgelse har opnået en særlig viden, som ikke eller kun vanskeligt vil kunne opnås af de øvrige tilbudsgivere. Såfremt en sådan viden gøres tilgængelig for de øvrige tilbudsgivere, og der i et efterfølgende udbud tages hensyn til den tid, som det vil tage de øvrige tilbudsgivere at sætte sig ind i materialet, er det imidlertid i praksis antaget, at rådgiveren ikke vil have opnået en konkurrencemæssig fordel, der vil medføre udelukkelse efter inhabilitetsreglerne. 18 Udviklingsprojekter, som omhandlet i nærværende notat, skal have en generel anvendbar løsning og ikke levering af et konkret byggeprojekt som udviklingsmål. Udviklingsprojekter tager ikke udgangspunkt i at frembringe en viden, der medfører en konkret konkurrencefordel under et af samme ordregiver allerede forud for udviklingsprojektet tilrettelagt efterfølgende udbud. Udviklingsprojektet er netop adskilt derfra og har et andet mål, nemlig et mål om at udvikle 17 Se Klagenævnet for Udbuds afgørelse af 13. januar 2004 i sagen E. Pihl og Søn A/S mod Hadsund Kommune, Klagenævnet for Udbuds afgørelse af 2. maj 2006 i sagen Danske Arkitektvirksomheder mod Albertslund Boligforening m.fl. og Klagenævnet for Udbuds afgørelse af 23. august 2006 i sagen Hedeselskabet Miljø og Energi A/S mod Sønderjyllands Amt. 18 Se Klagenævnet for Udbuds afgørelse af 31. maj 2010 i sagen Danske Arkitektvirksomheder mod Udenrigsministeriet og Klagenævnet for Udbuds afgørelse af 7. marts 2011 i sagen Yit A/S mod Skov- og Naturstyrelsen. Plan C www. plan-c.dk Side 16/18

17 en løsning, ikke at udføre en bygge- og anlægsopgave eller en tjenesteydelse relateret dertil. Hvis der imidlertid under et udviklingsprojekt måtte frembringes en konkret løsning, og den ordregivende myndighed efterfølgende ønsker at udbyde en opgave, hvor den pågældende løsning viser sig fordelagtig at anvende, vil den private deltager i udviklingsprojektet ikke være inhabil, hvis løsningen er beskrevet på en sådan måde, at andre tilbudsgivere kan levere den pågældende ydelse og hvis de andre tilbudsgivere får den fornødne tid til at sætte sig ind i materialet. Den ordregivende myndighed skal have en pligt til i givet fald - at dokumentere og tilgængeliggøre sådanne løsninger under udbuddet, samt til at give de øvrige tilbudsgivere den fornødne tid til at sætte sig ind i materialet, og i det hele bestræbe sig på at sikre, at den private projektdeltager ikke bliver inhabil under sådanne udbud. Den offentlige part kan allerede i aftalen med den private part om udviklingsprojektsamarbejdet forpligte sig til at formulere og tilrettelægge et even- tuelt efterfølgende udbud, hvor en frembragt løsning viser sig at kunne anvendes, på en sådan måde, at den private part ikke bliver inhabil. Er der tillagt den private part rettigheder til løsningen og ret til at oppebære licensvederlag for brug af denne, kan udbuddet naturligvis ikke indeholde informationer om løsningen, der er i strid med disse rettigheder. I givet fald må i stedet gives de fornødne informationer om, hvor adgang til brug af løsningen kan erhverves og tilstrækkelig tid til dette. Endvidere må gives oplysninger, der gør andre i stand til at efterkomme den offentlige parts behov for brug af netop denne løsning. Det skal bemærkes, at inhabilitet jo kun opstår i relation til den offentlige part, som udviklingsprojektet er gennemført i samarbejde med. I det omfang andre offentlige myndigheder ønsker at anvende en løsning som den udviklede, er der ingen pligt til hverken at tilgængeliggøre informationer om den udviklede konkrete løsning eller stille krav til rettighedsejeren om, at han skal stille løsningen til rådighed for andre. Plan C www. plan-c.dk Side 17/18

18 Afslutning Som anført indledningsvist har det været formålet med nærværende notat at give såvel offentlige som private parter mod på og viden om mulighederne for at gennemføre offentligprivat innovation i et udviklingssamarbejde uden udbud og uden risiko for inhabilitet i efterfølgende udbud, da det synes at være nogle af de største barrierer for udvikling af disse samarbejder. Vi håber tillige, at notatet kan medvirke til, at der skabes nye innovationsteams og innovationsalliancer inden for byggeriet, der med sigte på en øget udnyttelse af innovationspotentialet fremover vil omfatte hele værdikæden. Samtidig har hensigten været at give parterne forståelse for, at et udviklingsprojektsamarbejde ikke nødvendigvis skal være højtflyvende tanker uden kommerciel relevans, men sagtens kan dreje sig om en undersøgelse af konkrete nye løsninger og anden begavet anvendelse af kendt teknologi, eller eventuelt en kombination heraf. Endvidere har notatet søgt at tydeliggøre, at den offentlige parts (med)finansiering af den private parts bidrag til projektet ikke automatisk gør et fælles udviklingsprojekt udbudspligtigt. Notatet er således ment som et bidrag til at nedbryde de barrierer, som blev fremdraget i Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse fra marts Rønne & Lundgren Michael Alstrøm Advokat, partner Plan C et projekt i: Plan C er støttet af: Søren Hilbert Advokat 19 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Analyse af Offentlig Privat Samarbejde om Innovation, marts 2009 Plan C www. plan-c.dk Side 18/18

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes

Læs mere

Udbudsfri OPI Roadshow den 21. marts 2013 Supplerende slides

Udbudsfri OPI Roadshow den 21. marts 2013 Supplerende slides Udbudsfri Roadshow den 21. marts 2013 Supplerende slides Søren Hilbert Advokat, Partner Tlf.: 3525 2962 shi@rl.dk Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup Telefon: 3525 2535 Fax: 3525 2536 www.ronnelundgren.dk

Læs mere

Innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer

Innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer Innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer offentlig-privat innovation - OPI den 9. oktober 2013 Side 1 Banking & Finance Corporate & Commercial Mergers & Acquisition Skatteret Kernekompetencer

Læs mere

Offentlig-Privat Innovation

Offentlig-Privat Innovation Offentlig-Privat Innovation Høringskonference -Overordnet perspektivering v/partner, Advokat Michael Alstrøm Offentlig-Privat Innovation Høringskonference -Overordnet perspektivering Baggrund for OPI-modelaftaler

Læs mere

Energirigtig renovering. Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering. Om Udbudsfri OPI Energirigtig renovering Om Udbudsfri OPI Håndbog om Udbudsfri OPI 1. Baggrund og formål s. 4 2. juraen og MODELlen s. 15 3. udbudsfri OPI trin for trin s. 27 4. SUPPLERENDE AFTALER OG HJÆLPEBILAG s. 45

Læs mere

Offentlig Privat Innovation

Offentlig Privat Innovation Offentlig Privat Innovation - juridiske udfordringer og løsningsveje - juridiske OPI modelaftaler KLs Innovationsdag 20.11.2012 Version: 20.11.2012 Peter Bamberg Jensen Baggrund - OPI-Lab D1 leverance:

Læs mere

Introduktion til ny OPI aftale-skabelon

Introduktion til ny OPI aftale-skabelon Introduktion til ny OPI aftale-skabelon 1 Peter Bamberg Jensen 26.05.2016 Hvorfor bruge OPI-aftaler? Udviklingsprojekter mellem offentlige og private parter rummer en række juridiske udfordringer Ligebehandling

Læs mere

Copyright Rønne & Lundgren. Jurakonference

Copyright Rønne & Lundgren. Jurakonference Jurakonference OPI-Lab Jurakonference Program 09:00 09:15 Velkomst og introduktion til konferencen v/projektleder Susan Dalum, OPI-Lab 09:15 10:20 Udbudsfri OPI v/advokat Michael Alstrøm og advokat Søren

Læs mere

Plan C - kort fortalt Effekter, resultater og værdi

Plan C - kort fortalt Effekter, resultater og værdi Plan C - kort fortalt Effekter, resultater og værdi Plan C kort fortalt. Effekter, resultater og værdi Plan C et projekt i GATE 21 GATE 21 Vognporten 2 2620 Albertslund Tlf. 43 68 34 00 Gate21.dk Publikationen

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 173691 RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR 1. BAGGRUND Socialforvaltningen, Københavns

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 27.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 222/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 842/2011 af 19. august 2011 om standardformularer

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 K E N D E L S E Smørum Kraftvarme AmbA (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret

Læs mere

Juridiske aspekter af OPI OPI og udbudsretten. V/ udbudsjurist Bill Busch Kyed

Juridiske aspekter af OPI OPI og udbudsretten. V/ udbudsjurist Bill Busch Kyed Juridiske aspekter af OPI OPI og udbudsretten V/ udbudsjurist Bill Busch Kyed 1 Præsentation Bill Busch Kyed Daglig leder af indkøbskontoret ved Syddansk Universitet Ekstern lektor i udbudsret ved Syddansk

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg. Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.dk Michael Alstrøm Advokat, Partner Rønne & Lundgren Advokatfirma Afdeling for

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Noget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016

Noget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016 Noget om OPI og innovationspartnerskaber 10. marts 2016 Program Kl. 10:00 Velkomst, v/ Kristian Hjort Larsen, Welfare Tech Kl. 10:15 Noget om OPI og innovationspartnerskaber v/ Jesper Petersen Bach, DELACOUR

Læs mere

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver Aarhus December 2015 Anne Bergholt Sommer Specialistadvokat T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0070 tbr/ase/dla Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver 1. Baggrund og opdrag Norddjurs

Læs mere

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE Andreas Christensen, advokat og partner 22. juni 2016 UDBUD MED FORHANDLING EFTER FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE side 2 UDBUD MED FORHANDLING EFTER

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Håndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet

Håndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg og Udbud NOTAT Håndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet Baggrund Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Udbud efter forhandling

Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling Med og uden udbudsbekendtgørelse v/ partner, advokat Tom Holsøe Den juridiske ramme Hvad er forhandling? "Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller

Læs mere

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE - i en udbudsretlig kontekst DI, KL og Danske Regioners fokus på klimatilpasningsplaner, Silkeborg den 16. november 2015 Indlæg af advokat Jeppe Lefevre Olsen, Kromann

Læs mere

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning

Læs mere

Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden Arbejdsmarked i øvrigt

Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden Arbejdsmarked i øvrigt Notat 3.0 Arbejdsmarked Journalnummer: Ref.: Arbejdsmarkedssekretariatet Dato: 27.5.2013 Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden

Læs mere

Offentlig Privat Innovation

Offentlig Privat Innovation 24. maj 2012 Offentlig Privat Innovation udfordringer og løsningsveje 1 Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsinnovation Region Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regionsyddanmark.dk Mobil:

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

OPI-Lab seminar - brug af nyt aftaleparadigme for Offentlig Privat Innovation Århus, 23. april 2014

OPI-Lab seminar - brug af nyt aftaleparadigme for Offentlig Privat Innovation Århus, 23. april 2014 OPI-Lab seminar - brug af nyt aftaleparadigme for Offentlig Privat Innovation 1 Århus, 23. april 2014 Version: 22.04.2014 Peter Bamberg Jensen, Syddansk Sundhedsinnovation Hvorfor bruge juridiske aftaler?

Læs mere

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 Brownfield development og byudvikling v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Brownfield development Omdannelse eller udvikling af en eksisterende ejendom eller bebyggelse. Typisk

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007 Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com Statistik EF-domstolen 2007 Indenfor udbudsområdet (herunder art. 43/49) har EF-domstolen

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? Juni 2015 Side 1/7 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917.

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Indholdsfortegnelse 1. ORDREGIVER... 3 2. DE RETLIGE

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023362 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 K E N D E L S E Østermose BioEnergi A/S (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden.

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. April 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. Indhold af begrundelse til tabende tilbudsgiver I Rettens

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb OPP Offentligt-Privat Partnerskab Udbudsproces og tidsplan Udbud & Indkøb 1. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Rammebetingelserne for udbud af OPP-projekter... 3 2. Generelt om offentligt udbud og begrænset

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Side 1 af 8 Forord Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune udbyder

Læs mere

Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler

Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler Welfare Tech, den 2. november 2015 Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler v/ Juridisk rådgiver Tina Pihlkjær Gade Hvordan sælger man ifølge udbudsreglerne? Det er den offentlige

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Lightregimet Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Program 1. Hvad er udbud? 2. Hvilke regler gælder? 3. Beregningsregler - kontraktberegning 4. Udbud efter light-regimet 5.

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke?

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? IKA Indkøbsjura 2013 Advokat Mikala Berg Dueholm 19. og 20. juni 2013 At forstå markedet? Side 2 Risici Dyrt for

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

Offentlig Privat Innovation

Offentlig Privat Innovation Version: LLDK 23.01.2013 PBJ Offentlig Privat Innovation - etablering af et godt samarbejde Udarbejdet af: Peter Bamberg Jensen OPI chefrådgiver, Syddansk Sundhedsinnovation Region Syddanmark Hvorfor Offentligt

Læs mere

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Rammeaftale 05.02 Kontorvarer Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Notat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt

Notat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt NOTAT Allerød Kommune Økonomi Udbud og Indkøb Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt

Læs mere

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION Sagsnr. 25024-1 NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION 1. Indledning Norddjurs Kommune (herefter benævnt Kommunen ) har bedt Bender von

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Inhabilitet i udbudsretten i relation til Plan C

Inhabilitet i udbudsretten i relation til Plan C Den 10. september 2010 Inhabilitet i udbudsretten i relation til Plan C I Plan C arbejdes der bl.a. med modeller for øget dialog i udbudsforretningen og der arbejdes med konkrete demonstrationsprojekter.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 K E N D E L S E Tømrermester Bent Mousten Vestergaard (advokat K.W. Schmith, Skive) mod Spøttrup boligselskab

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

Nyhedsbrev Udbud

Nyhedsbrev Udbud Nyhedsbrev Udbud 16.04.2015 KONCESSIONER OG GRÆNSE- OVERSKRIDENDE INTERESSE 16.4.2015 Klagenævnet for Udbud har i en ny kendelse inddraget de endnu ikke implementerede tærskelværdier i det nye Koncessionsdirektiv

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Region Midtjylland Forslag til vederlagsregler for opfindelser Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Regler for vederlagsberegning ved erhvervsmæssig udnyttelse

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 27. februar 2014 Byggeri og energieffektivitet Rev. 4., 12. og

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til udbudslov

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til udbudslov Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 164 Bilag 13 Offentligt Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til udbudslov Af erhvervs- og vækstministeren 1)

Læs mere

J. nr.: 25087. Udbudsbetingelser. Udbud af biogas. Skive Kommune

J. nr.: 25087. Udbudsbetingelser. Udbud af biogas. Skive Kommune J. nr.: 25087 Udbudsbetingelser Udbud af biogas Skive Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Udbudsform 3 3. Ordregiver 3 4. Udbudsmaterialet 4 5. Den udbudte kontrakt 4 6. Tidsplan 5 7. Betingelser

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning IKA indkøbsjura 2012 Advokat Kurt Bardeleben Advokat Mikala Berg Dueholm Dialogfaser 1. Forudgående dialog afdækning af markedet 2. Dialog i forhold

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 K E N D E L S E Tabulex ApS (advokat Jesper Fabricius, København) mod Odense Kommune (advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK

EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK UDBUDSLOVEN EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK DELACOURs mini-guide om udbudsloven for ordregivere Side 2 HAR DU STYR PÅ UDBUDSLOVEN? Udbudsloven sætter en ny dagsorden for gennemførelse

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022534 (Søren Holm Seerup, Michael Jacobsen, Melitta Keldebæk) 8. marts 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022534 (Søren Holm Seerup, Michael Jacobsen, Melitta Keldebæk) 8. marts 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022534 (Søren Holm Seerup, Michael Jacobsen, Melitta Keldebæk) 8. marts 2011 K E N D E L S E HSS Engineering ApS med konsortium (advokat Henrik Holtse, Aarhus) mod Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv.

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Peter Dann Jørgensen Bender von Haller Dragsted København, den 15. juni 2011 www.bvhd.dk

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv I medfør af akt nr. [xx] af [xx]. juni 2017 fastsættes: 1. Energistyrelsen

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed Denne bekendtgørelse vedrører

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere